Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis"

Transkript

1 Praksisudvikling Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis Erfaringer fra en canadisk reformproces Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol., har været i Dansk Sundhedsinstitut (DSI) siden 2005 og har bl.a. arbejdet med almen praksis og brugerinddragelse, organisationsudvikling og sammenligninger med sundhedssystemer i andre lande. Pia Kürstein Kjellberg har været ansat i DSI siden Hun har en ph.d.-grad i organisation og har siden 2008 været koordinator for DSI s projektprogram vedrørende udvikling af almen praksis. Forfatters adresse Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks 2595, 2100 København Ø Dansk Sundhedsinstitut laver for tiden en del projekter, som bl.a. skal tjene til inspiration for de kommende års drøftelser af udviklingen i dansk almen praksis. Her er beskrivelsen af, hvordan man brugte en stor krise i en canadisk delstat, der på mange måder ligner Danmark, som afsæt for en konstruktiv udvikling og for styrkelse af samarbejdet om nutidens udfordringer. De canadiske og danske muligheder sammenlignes på en række områder. I Danmark er almen lægepraksis under pres for at gennemføre organisatoriske forandringer. Sektoren står over for et generationsskifte, hvor større grupper af læger skal på pension og erstattes af yngre læger. De yngre læger stiller nye krav til arbejdet, blandt andet med mere fleksible arbejdstider og flere kolleger. Samtidig mødes almen praksis med forventninger om i højere grad at fungere som en samlet og engageret samarbejdspartner i fremtidens sundhedsvæsen med nye roller inden for forebyggelse, akutmedicin og kronisk sygdom. I den canadiske provins British Columbia kunne de for seks år siden nikke genkendende til denne beskrivelse. Men de kan også se tilbage på 5-6 år, hvor det er lykkedes at revitalisere almen praksis i et tæt samarbejde mellem myndigheder og lægernes interesseorganisation. Samtidig er almen praksis og patienternes egenomsorg sat i centrum for en omfattende og målrettet kvalitetsudvikling af det samlede sundhedsvæsen. 409

2 Praksisudvikling Udviklingen i British Columbia startede på et nulpunkt, vi ikke har været i nærheden af i Danmark. Der var tale om en demotiveret praksissektor med et anstrengt forhold til myndighederne. Lægerne følte sig isolerede og savnede samarbejdsorganer og inddragelse i beslutningerne i sundhedsvæsenet. Med en årlig bruttogennemsnitsløn på ca kroner lå de langt efter speciallægerne i Canada. I denne artikel ser vi nærmere på de canadiske erfaringer og på den række af interessante tiltag, som også er relevante i Danmark. Det gælder både i forhold til selve processen bag reformerne og i forhold til en række af de konkrete tiltag, der er gennemført. Artiklen baseres på en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), hvor vi har undersøgt reformtiltagene i British Columbia gennem studiebesøg, interview med nøglepersoner og gennemgang af relevant skriftligt materiale (1). Almen praksis i British Columbia Almen praksis i British Columbia minder på mange måder om almen praksis i Danmark. De praktiserende læger er organiseret i små og mellemstore lægepraksis. De honoreres via ydelseshonorar fra en national sygekasse. De administrative sundhedsregioner driver de offentlige sygehuse, mens de praktiserende læger er krumtappen i primærsektoren, hvor de fungerer som den første kontakt, der tager sig af borgernes generelle sundhedsproblemer og agerer gatekeeper i forhold til det specialiserede sundhedsvæsen. Der er også væsentlige forskelle mellem de to systemer. Der er ikke et formelt patientlistesystem i British Columbia. Patienter kan gå til hvilken som helst læge, de ønsker. De praktiserende læger tager sig ofte af deres patienter under indlæggelse. Almen praksis har været i opbrud i langt højere grad end i Danmark. Der har været meget begrænset udvikling af organisationen både administrativt, organisatorisk og teknisk. Samtidig har flere og flere praktiserende læger trukket sig fra deres hospitalsopgaver, og de har opgivet funktionen som familielæge. I stedet har de oprettet walk-inklinikker, der kun tager sig af akutte helbredsproblemer, og som kun fører journal i det minimumsomfang, som loven tilskriver. Månedsskrift for almen praksis maj Reformforløbet Udgangspunkt i nul Reformprocessen i British Columbia startede ved overenskomstforhandlingerne i Praksissektoren i British Columbia befandt sig på det tidspunkt i en krisesituation. Få læger valgte almen praksis til, mens stadig flere læger nærmede sig pensionsalderen. Mange praktiserende læger droppede hospitalsansvaret og droppede familelægerollen. I stedet oprettede de såkaldte walk-in-klinikker, hvor de udelukkende tilbød episodisk behandling. Samarbejdet mellem læger og myndigheder var så godt som ikkeeksisterende. Det eneste sted, der reelt var dialog, var i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

3 Tabel 1 / Nøgletal for almen praksis i Danmark og British Columbia. Antal læger og patienter Danmark British Columbia patienter på listen Intet listesystem læger læger pr borgere Andel praktiserende læger i større og mindre lægepraksis, % solopraksis mands kompagniskab mands kompagniskab mands kompagniskab mands kompagniskab 0 7 Praksispersonale sekretærer/assistenter Ja Ja sygeplejersker Ja, flere og flere Få laboranter Ja, flere og flere Sjældent Honorarstruktur, ur % basishonorar ca. 27 Nej ydelseshonorar ca kvalitetshonorar Regulering Nej 10 etablering Ja Ja patientantal Nej Nej Brugerbetaling v. konsultation Nej Nej v. medicin Ja Ja Den manglende forbindelse mellem myndigheder og læger kulminerede i Regeringen og lægeforeningen var blevet enige om at finansiere dele af en ny investeringsplan i praksissektoren med midler fra den pulje, der var sat af til honorarstigninger. Lægerne stemte nej. Niveauet af oprørsstemning og utilfredshed kom bag på både regering og lægerepræsentanter. Praksiskomiteen trådte til Reaktionen på krisen kom fra en uventet kant. I 2002 var der blevet oprettet en lille»praksiskomite«, der havde til formål at forbedre patientbehandlingen og de praktiserende lægers tilfredshed i British Columbia. I sit udgangspunkt var praksiskomiteens begrænsede opgave at tage initiativer, der kunne sikre, at de praktiserende læger blev fastholdt som familielæger. Den bestod af fire repræsentanter for de praktiserende lægers organisation og fire repræsentanter for ministeriet, og formandskabet var delt mellem de to organisationer. Ved sammenbruddet i forhandlingerne var det praksiskomiteen, der trådte til. De konstaterede, at der var behov for at bygge bro over den afgrund, der var opstået mellem det centrale niveau og de menige læger. 411

4 Månedsskrift for almen praksis maj 2011 Praksisudvikling 412 Derfor arrangerede de en serie dialogmøder (»kvalitetsudviklingsdage«) rundt om i provinsen. Dialogmøderne blev tilrettelagt som to serier a 15 møder forskellige steder i provinsen. De første 15 møder var lyttemøder, hvor medlemmerne af praksiskomiteen frit lod de praktiserende læger give udtryk for deres betragtninger og bekymringer. Møderne dannede baggrund for udarbejdelsen af et konkluderende oplæg, som praksiskomiteen præsenterede for de praktiserende læger på en ny runde af dialogmøder, der blev afholdt et halvt år senere. På den anden runde møder fik de praktiserende læger mulighed for at kommentere oplægget og komme med nye forslag. De i alt 30 dialogmøder gav en fælles forståelse mellem praksiskomiteen og de praktiserende læger om, hvad der var problemet, og hvordan det kunne løses. Kvalitet et godt grundlag for samarbejde En banal, men vigtig pointe i erfaringerne fra British Columbia er, at et godt samarbejde mellem sundhedsmyndigheder og praktiserende læger er en forudsætning for udvikling af sektoren. Fundamentet for forandring er skabelsen af et fælles forum praksiskomiteen der via konkret kvalitetsarbejde og iværksættelse af dialog skaber en fælles forståelse af udfordringer og ønsket retning. Det er interessant, at det var en relativt ubetydelig komite nedsat til at udvikle kvalitetstiltag, der endte med at blive den drivende faktor i reformprocessen. Måske var modsætningerne mellem parterne ikke nær så store, hvis udgangspunktet for forhandlingerne var spørgsmålet om, hvordan man kunne øge kvaliteten i almen praksis og gøre den bedre rustet til fremtiden. Både i British Columbia og i Danmark bliver denne debat dog ofte underlagt den interessekonflikt, der ligger i lønforhandlingerne i overenskomsten. Dermed bliver kvalitets- og forandringstiltag taget som gidsel i forhandlingerne om lægernes honorar (2). I British Columbia blev dette dødvande afbrudt af en komite, der i overenskomsten fik en pose penge og en bred hensigtserklæring. Ved overenskomstaftalen i 2006 lykkedes det at nå til enighed om, at 80% af alle lønstigninger til de praktiserende læger skulle kanaliseres gennem praksiskomiteen. Praksiskomiteen fik dermed i alt 800 mio. canadiske dollars i perioden Det svarer til ca. 4,5 mia. danske kroner (alle omregninger fra canadiske dollars til danske kroner i denne rapport er baseret på kursen den 28. juli 2010). Efterhånden som resultaterne er rullet ind, er det altså lykkedes komiteen at få allokeret flere midler og fremstå som en stadig mere legitim aktør i samarbejdet mellem læger og myndigheder. Så meget, at det op til overenskomstforhandlingerne for 2012 er komiteen, der udarbejder oplægget til en ny kontrakt, og ikke, som det plejer at være, særlige forhandlingsudvalg i regering og lægeforening. I Danmark er der ikke umiddelbart udsigt til, at de styrende myndigheder vil være villige til at skyde nye midler i udviklingen af

5 almen praksis i et større omfang. Omvendt er der allerede i dag en del midler til formålet i de eksisterende aftaler. Spørgsmålet er derfor, om man kan opnå tilsvarende resultater med en reallokering af midler (3). Reformprocessens indhold Den fælles forståelse, der blev skabt af praksiskomiteen på dialogmøderne, er opsummeret i fire grundlæggende principper for de tiltag, praksiskomiteen har udviklet. De fire principper går i kødet på de behov, der kom frem i dialogprocessen: Værdsæt os: Lægerne ønsker anerkendelse for deres indsats og betydning i sundhedssektoren. De ønsker at blive hørt og inddraget i arbejdet med udviklingen af praksissektoren specifikt og sundhedsvæsenet mere generelt. Betal os: De praktiserende læger er sakket bagud i lønudvikling i sammenligning med de øvrige læger og skal derfor have tilført flere midler. Men lægerne accepterer, at indtægtsfremgangen ikke vil komme ved stigninger i det almindelige konsultationshonorar, men derimod gennem specifikke incitamentshonorarer. Det nye princip går under mottoet: Betal os for det, I vil have os til at gøre. Træn os: En række af de ønsker og krav, som lægerne mødes med, handler om organisationsudvikling og forandret kronikeromsorg. Lægerne anerkender behovet for forbedring af behandling og udvikling af deres organisation, mens ministeriet anerkender, at det må medvirke aktivt til at udbyde og betale for den nødvendige videreuddannelse og udvikling. Støt os: Et særligt aspekt af støtten til udvikling og forandring handler om at bryde oplevelsen af isolation hos de praktiserende læger. Lægerne har behov for organisatorisk og praktisk støtte til at udføre deres opgaver og især til at udvikle og forbedre deres arbejde. Som isoleret praksisorganisation ofte med blot en enkelt eller to læger hver med en assistent har lægerne svært ved at gennemføre større forandringer. I en dansk sammenhæng er der ingen tvivl om, at behovet for en ny anerkendelse og værdsættelse ikke er den samme. Almen praksis i Danmark har med det såkaldte»paritetsprincip«længe været behandlet som en ligeværdig partner i udviklingen af praksissektoren, og over tid er der udviklet et fintmasket samarbejdssystem mellem myndigheder og læger og mellem lokale læger og deres centrale repræsentanter (2, 4). Når vi ser på niveauet for de praktiserende lægers løn, er der heller ikke tale om et efterslæb. Tværtimod tjener de praktiserende læger i Danmark mere end tilsvarende hospitalsansatte specialister. Men hvorvidt lægerne bliver betalt for det rigtige, og om de får støtte og træning nok til den ønskede udvikling, er mindre entydigt. Det er nok særligt her, man kan finde inspiration i de canadiske tiltag. 413

6 Praksisudvikling De konkrete tiltag, der baserer sig på disse fire principper, kan inddeles i tre overordnede reformtiltag: Incitamentsprogrammet: En vision om at koble økonomiske incitamenter til den udvikling i praksis, man ønsker. Betalingen af lægerne skal understøtte de ønskede forandringer. Praksisstøtteprogrammet: En vision om at koble intensive tilbud om praksisstøtte til den udvikling i praksis, man ønsker. Efteruddannelse og organisationsudvikling er målrettede og understøtter systematisk de centrale målsætninger. Etablering af divisioner: Et tilbud til de praktiserende læger om at få indflydelse på sundhedsbeslutninger gennem organisering i juridisk forpligtende enheder. Med økonomisk, praktisk og administrativ støtte. Danmark kan drage interessante erfaringer af alle disse tre tiltag. Månedsskrift for almen praksis maj Incitamentsprogrammet Betaling for forløb og udvikling Formålet med incitamentsprogrammet er at give de praktiserende læger incitament til at tage et forløbsansvar for deres patienter og et udviklingsansvar for deres praksis. Den mest interessante lære af dette program er derfor det gennemgående princip om, at det skal kunne betale sig for de praktiserende læger at udføre arbejdet på den»rigtige«måde. Programmet består af en række specifikke ydelser, som de praktiserende læger og ministeriet er enige om fremmer forløbstankegang og organisationsudvikling. De fleste ydelser i incitamentsprogrammet er udformet som en slags forløbsydelser, hvor lægerne får et særligt, årligt honorar for at udvikle en sammenhængende, proaktiv og opfølgende behandling til en specifik patientgruppe. Det kan være et honorar for at give en diabetespatient retningslinjeanbefalet behandling i løbet af et år eller et honorar for at monitorere en behandlingsplan for en kompleks patient i løbet af et år. Desuden er der ydelser, som giver lægerne belønning for at deltage i praksisstøtteprogrammet og gå sammen i gruppepraksis. I Danmark tales der også meget om, at det nuværende honorarsystem i høj grad belønner lægerne for episodisk behandling, hvor det kan betale sig at give så mange ydelser som muligt til den enkelte patient. Derimod er der ingen belønning for at analysere og kende sygdomsmønstret i ens patientliste, handle proaktivt i forhold til den, planlægge længere og strukturerede forløb for patienterne og samarbejde og koordinere med kommune, hospital og andre behandlingsinstanser. Man kan derfor overveje, i hvilken grad vi i Danmark i dag betaler lægerne for det, vi vil have. Faktisk er forudsætningerne for at gennemføre en sådan forandring i det danske system markant bedre. Danske patienter har allerede en fast

7 tilknytning til en læge, og lægen får et basishonorar netop for at påtage sig tovholderansvaret. Alle danske læger benytter elektroniske patientjournaler, og der er allerede udviklet et it-redskab (datafangstmodulet), som kan støtte praksis i proaktiv behandling. Samtidig eksperimenteres der med yderligere datafangstsystemer til kronikerindsatsen, som baseres på data fra sygesikring, medicin- og laboratoriesystemer (2, 5). Det nuværende honorarsystem belønner dog ikke lægerne for forløbstænkning. Det forsøg, der har været med en forløbsydelse for diabetes, har ikke fået den positive modtagelse blandt de danske læger, som man havde håbet (4). Det canadiske incitamentsprogram kan rumme inspiration til nye forsøg med særlige forløbsydelser. Incitamenter og udviklingsstøtte kædes sammen Det er også værd at bemærke den tætte sammenhæng, der har været mellem økonomiske incitamenter og den træning og støtte, der har været iværksat. Det har været et bærende princip i British Columbia, at hvert initiativ både skulle fremmes af praksisstøtte og økonomiske incitamenter. Hverken støtte eller økonomiske incitamenter har skullet stå alene. Fra det danske og internationale kvalitetsarbejde ved vi, at det kan være svært at motivere til kvalitetsudvikling, når lægerne er usikre på, om det kan svare sig økonomisk. Vi ved også, at økonomiske incitamenter alene næsten virker for godt forstået på den måde, at vi får for meget af og en for ensidig fokusering på det, der belønnes. Det kan gå ud over kvaliteten på andre områder. Ved en kombination af praksisstøtte, der sikrer, at praksis bliver i stand til at udføre de nye opgaver med høj kvalitet, og økonomiske incitamenter, der understøtter, at ændringerne fastholdes, øges muligheden for at opnå gode og varige ændringer. Den udbredte digitalisering af praksissektoren og muligheden for ICPC-kodning og datafangst betyder, at vi i Danmark har særdeles gode forudsætninger for at kunne koble effektiv monitorering og dokumentation på som et tredje ben i en samlet indsats på et konkret område eksempelvis kronikerindsatsen. Praksisstøtteprogrammet Systematisk udviklingsstøtte baseret på gennembrud Praksisstøtteprogrammet i British Columbia blev lanceret i 2007 med det formål at forbedre patientbehandlingen og højne arbejdstilfredsheden blandt praktiserende læger. Programmet tilbyder fokuserede træningssessioner for de praktiserende læger og deres praksispersonale. Formålet med træningen er at højne effektiviteten og støtte et udvidet tilbud om patientbehandling. Metodisk bygger programmet på Institute for Healthcare Improvements (IHI) forbedringsmodel, som i Danmark bedst kendes fra gennembrudsmetoden (6). IHI i Boston har udviklet den såkaldte Model of Improvement. Læs mere på (7). Hvert træningsmodul består af tre betalte halvdags gruppelærings- 415

8 Praksisudvikling sessioner, der tilbydes lokalt rundt omkring i provinsen. Hver session efterfølges af en træningsperiode på 6-8 uger, hvor de praktiserende læger og praksispersonalet afprøver det, de har lært, i deres egen praksis. I disse træningsperioder modtager de praktiserende læger besøg af et regionalt praksisstøtteteam bestående af organisationskonsulenter,»stjernelæger«og»stjernesekretærer«. Region Midtjylland er inspireret af canadierne Praksisstøtteprogrammet er interessant, fordi det er et omfattende tilbud om hjælp og støtte til de praktiserende læger på de områder, hvor de styrende myndigheder ser behov for udvikling. Allerede i dag har programmet haft sin indflydelse i Danmark, da Region Midtjylland netop nu gennemfører et udviklingsprogram kaldet Kronikerkompasset, der både metodisk og indholdsmæssigt er stærkt inspireret af British Columbia (2, 8). Praksisstøtteprogrammet tager udgangspunkt i en erkendelse af, at de praktiserende læger let fanges i»hamsterhjulet«, hvor dagligdagen går op i patientkontakt uden tid og fokus til praksisudvikling. Som selvstændig erhvervsdrivende er det lægehusets eget ansvar kontinuerligt at udvikle sin organisation og sine ydelser, men samtidig er lægehuse meget små organisatoriske enheder, der typisk har et meget skarpt fokus på den daglige drift. Derfor vil de praktiserende læger ofte have brug for hjælp og støtte udefra, når driften og ydelserne skal udvikles og organisationen forandres. Månedsskrift for almen praksis maj Kræver samlet indsats Praksisstøtteprogrammet i British Columbia er meget ambitiøst. Med et budget på 100 mio. danske kroner over seks år alene til konsulentstøtte er det ikke et beskedent udviklingsprogram, der er tale om. Indsatsen går på tværs af de fem administrative sundhedsregioner, og dermed kan man opbygge en erfaring og en soliditet, der er større end det, de enkelte regioner kan formå. Den tætte kobling mellem støtte og honorarer betyder, at de to programmer kan styrke hinanden. I Danmark er der en helt anden tradition end i British Columbia for decentrale programmer med diverse konsulenter og netværksgrupper, der kan støtte udviklingstiltag i almen praksis (2). Spørgsmålet er, om en mere koordineret og fokuseret indsats kunne styrke effekten af de midler, som allerede bruges på dette område. I den netop indgåede overenskomst er parterne blevet enige om at kortlægge brugen af midler til forskning, udvikling og efteruddannelse netop med henblik på at sikre en mere systematisk indsats. Erfaringerne fra British Columbia kan være en inspiration her. Gennembrud gør en forskel I forhold til den konkrete strategi til kvalitetsudvikling er det værd at pege på den metode til organisationsudvikling, der har været anvendt.

9 Ifølge aktørerne i British Columbia ville det ikke have været muligt at opnå de samme resultater med andre metoder. Kernen er en forbedringsmetode, som i Danmark især kendes under betegnelsen»gennembrudsmetoden«, hvor undervisning, konsulentbistand og netværksdannelse kombineres i en målrettet proces (6). Metoden støtter lægerne i selv at sætte mål og lede forandring, samtidig med at de trænes i konkrete metoder, gives konsulentstøtte og kobles sammen i netværk med andre læger, som arbejder med tilsvarende mål. Etablering af divisioner Styrkelse af lokalt samarbejde De praktiserende læger i British Columbia har ingen af de stærke organisatoriske strukturer på det lokale og regionale niveau, som danske praktiserende læger har, med bylægelav, regionale praksisudvalg og deltagelse i en lang række styringsorganer. Der har derfor været behov for et initiativ, som kunne styrke den lokale og regionale organisering af de praktiserende læger.»divisioner«er et sådant initiativ, der samler grupper af læger på lokalt eller regionalt niveau i juridiske enheder, der samarbejder med de regionale sundhedsmyndigheder, sundhedsministeriet og praksiskomiteen om at opnå fælles mål i sundhedsvæsenet. Samarbejde, der forpligter I Danmark findes der allerede i dag et fintmasket net af samarbejdsstrukturer på praksisområdet. Alligevel oplever samarbejdspartnere til almen praksis, at den nuværende organisering gør det svært at indgå forpligtende aftaler med de praktiserende læger (2). I forhold til en dansk kontekst er det særlig interessant, at disse divisioner bliver selvstændige juridiske enheder, som kan indgå forpligtende aftaler om levering af ydelser. Det er således muligt for de regionale sundhedsmyndigheder at indgå serviceaftaler med en division om levering af særlige ydelser, og så er det divisionens forpligtelse at honorere denne aftale. DSI har i tidligere undersøgelser fremhævet perspektiverne i de hollandske erfaringer med kooperativer og de britiske erfaringer med konsortier (9). De canadiske erfaringer med divisioner føjer sig til og aktualiserer overvejelserne om, hvorvidt det også i Danmark er en ide at samle lægerne i større grupper, der går ud over og på tværs af den enkelte lægepraksis, og som etablerer almen praksis som en samlet aftalepartner i lokalsamfundet, der kan indgås forpligtende aftaler med. Ny overenskomsts nye muligheder Samarbejdet mellem myndigheder og læger om almen praksis har i de seneste par år ligget underdrejet som følge af de langstrakte forhandlinger om en ny overenskomst. Midt i den søde juletid sidste år lykkedes det de to parter at nå til enighed om en ny overenskomst. Overenskomsten indeholder et stærkt og velbeskrevet kapitel om mål og retning for 417

10 Praksisudvikling almen praksis. Læger og myndigheder er i store træk enige om almen praksis udfordringer og den fremtidige rolle for almen praksis i sundhedsvæsenet. Der er spændende tiltag i overenskomsten i forhold til et styrket samarbejde både på kommunalt og regionalt plan mellem læger og myndigheder. De store ændringer af honorarstrukturen og midlerne til støtte, efteruddannelse og forskning er dog begge skudt til hjørne i to udredninger, der skal lægge op til næste overenskomst (3). Både når det kommer til udmøntningen af de nye tiltag til samarbejde, og når det kommer til forberedelsen af de næste overenskomstforhandlinger, kan erfaringerne fra British Columbia måske virke som inspiration. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Hansen J, Kjellberg PK. Styring i praksis inspiration fra British Columbia. København: Dansk Sundhedsinstitut, Hansen J, Kjellberg PK, Buch MS et al. Styring i praksis erfaringer fra de danske regioner. København: Dansk Sundhedsinstitut, Forhandlingsaftale mellem RLTN og PLO København: Regionernes Lønningsog Takstnævn & Praktiserende Lægers Organisation, Landsoverenskomst om almen lægegerning af , senest ændret ved aftale af København: Sygesikringens Forhandlingsudvalg & Praktiserende Lægers Organisation, Region Midtjylland. Projekt kronikerdata. https://www sundhed dk/artikel aspx?id= Rosendal M, Vedsted P. Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling. Månedsskr Prakt Lægegern 2009;8: ImprovementMethods/HowToImprove. 8. Region Midtjylland. Kursen sat med kronikerkompasset. dk/ Om%20Regionen/Aktuelt/ Nyheder?docid= Hansen J, Madsen MH, Kjellberg PK. Effektiv organisering af almen praksis erfaringer fra udlandet. København: Dansk Sundhedsinstitut, Månedsskrift for almen praksis maj

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Styring i praksis. Inspiration fra British Columbia. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg

Styring i praksis. Inspiration fra British Columbia. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Styring i praksis Inspiration fra British Columbia Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut December 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Effektiv organisering af almen praksis

Effektiv organisering af almen praksis Effektiv organisering af almen praksis Erfaringer fra udlandet Jakob Hansen Marie Henriette Madsen Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut August 2008 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed Rundspørge til landets medlemmer af regionsrådene i de fem regioner 121 ud af 204 har gennemført hele rundspørgen Hvor positiv eller negativ er du over for lovforslaget? Meget positiv 51,1% Delvist positiv

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Sammenfatning af konklusioner Notat Pia Kürstein Kjellberg (ed.) Jakob Kjellberg (ed.) KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE

21-12-2010. Forhandlingsaftale 2010. RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 21-12-2010 Forhandlingsaftale 2010 RLTN og PLO INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE A: KONTRAKT FOR ALMEN PRAKSIS... 2 B: ROLLER, OPGAVER, SAMSPIL OG LÆGEVAGT... 3 C: LÆGEDÆKNING, ORGANISERING

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Har I overvejet en bioanalytiker?

Har I overvejet en bioanalytiker? Har I overvejet en bioanalytiker? Forside Kirsten Sønder; er som bioanalytiker ansat som eneste praksismedarbejder i solopraksis i Højbjerg. Har uddannet sig særligt til opfølgende samtaler og årskontroller

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver

Lægesekretær i et nyt perspektiv. ny faglig profil og ændrede opgaver Lægesekretær i et nyt perspektiv ny faglig profil og ændrede opgaver Udgiver DL Patient Administration Kommunikation Oplag 5.000 ex. Tekst Helle Jørgensen (DJ) Foto Arkiv Layout Mind to Mind Tryk Grefta

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst

Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder

Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Afbureaukratisering og fokus på kerneydelsen hvordan skaber vi bedre rammer for de varme hænder Akutafdelingen Oversygeplejerske, MPM Bente Dam Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering

AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering AM2014 Psykisk arbejdsmiljø, arbejdsmiljøledelsessystemer og certificering Ph.d. og Associate Professor Pernille Hohnen, Aalborg Universitet Telefon: 60 86 52 63 Mail: hohnen@cgs.aau.dk Business Developer

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden

Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato

Læs mere

kvaliteten i den danske lægevagtsordning

kvaliteten i den danske lægevagtsordning kvaliteten i den danske lægevagtsordning 2009 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Kvaliteten i den danske lægevagtsordning Sundhedsstyrelsen, 2009 Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund

Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland. 1. Baggrund Strategi for udmøntning af Brugerpolitik for Sundhedsvæsenet i Region Sjælland Dato: 7. maj 2012 Sagsnummer: 1-42-64-0064-11 Initialer: lnsk 1. Baggrund Fremtidens bruger vil i højere grad inddrages og

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed? DSS, Kolding den 4. februar 2015 Sundhedsfaglig chef, overlæge Preben Cramon Regeringens sundhedsstrategi Jo før jo bedre Tidlig

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi?

Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? Opsamling på seminaret Er dagkirurgi fremtidens kirurgi? 13-12-2012 Sag nr. 12/641 Dokumentnr. 51443/12 Den 20. november 2012 holdt Danske Regioner seminaret, Er fremtidens kirurgi dagkirurgi? Det var

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Den økonomiske ramme 1

Den økonomiske ramme 1 Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2

Læs mere

Længst Muligt i Eget Liv

Længst Muligt i Eget Liv Længst Muligt i Eget Liv Erfaringer med Hverdagsrehabilitering i Fredericia Kommune, 2007-2010 Ålesund, d. 28-9-2011 Pia Kürstein Kjellberg Senior projektleder Cand.scient.adm., ph.d. Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere