Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis"

Transkript

1 Praksisudvikling Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis Erfaringer fra en canadisk reformproces Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol., har været i Dansk Sundhedsinstitut (DSI) siden 2005 og har bl.a. arbejdet med almen praksis og brugerinddragelse, organisationsudvikling og sammenligninger med sundhedssystemer i andre lande. Pia Kürstein Kjellberg har været ansat i DSI siden Hun har en ph.d.-grad i organisation og har siden 2008 været koordinator for DSI s projektprogram vedrørende udvikling af almen praksis. Forfatters adresse Dansk Sundhedsinstitut Dampfærgevej Postboks 2595, 2100 København Ø Dansk Sundhedsinstitut laver for tiden en del projekter, som bl.a. skal tjene til inspiration for de kommende års drøftelser af udviklingen i dansk almen praksis. Her er beskrivelsen af, hvordan man brugte en stor krise i en canadisk delstat, der på mange måder ligner Danmark, som afsæt for en konstruktiv udvikling og for styrkelse af samarbejdet om nutidens udfordringer. De canadiske og danske muligheder sammenlignes på en række områder. I Danmark er almen lægepraksis under pres for at gennemføre organisatoriske forandringer. Sektoren står over for et generationsskifte, hvor større grupper af læger skal på pension og erstattes af yngre læger. De yngre læger stiller nye krav til arbejdet, blandt andet med mere fleksible arbejdstider og flere kolleger. Samtidig mødes almen praksis med forventninger om i højere grad at fungere som en samlet og engageret samarbejdspartner i fremtidens sundhedsvæsen med nye roller inden for forebyggelse, akutmedicin og kronisk sygdom. I den canadiske provins British Columbia kunne de for seks år siden nikke genkendende til denne beskrivelse. Men de kan også se tilbage på 5-6 år, hvor det er lykkedes at revitalisere almen praksis i et tæt samarbejde mellem myndigheder og lægernes interesseorganisation. Samtidig er almen praksis og patienternes egenomsorg sat i centrum for en omfattende og målrettet kvalitetsudvikling af det samlede sundhedsvæsen. 409

2 Praksisudvikling Udviklingen i British Columbia startede på et nulpunkt, vi ikke har været i nærheden af i Danmark. Der var tale om en demotiveret praksissektor med et anstrengt forhold til myndighederne. Lægerne følte sig isolerede og savnede samarbejdsorganer og inddragelse i beslutningerne i sundhedsvæsenet. Med en årlig bruttogennemsnitsløn på ca kroner lå de langt efter speciallægerne i Canada. I denne artikel ser vi nærmere på de canadiske erfaringer og på den række af interessante tiltag, som også er relevante i Danmark. Det gælder både i forhold til selve processen bag reformerne og i forhold til en række af de konkrete tiltag, der er gennemført. Artiklen baseres på en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut (DSI), hvor vi har undersøgt reformtiltagene i British Columbia gennem studiebesøg, interview med nøglepersoner og gennemgang af relevant skriftligt materiale (1). Almen praksis i British Columbia Almen praksis i British Columbia minder på mange måder om almen praksis i Danmark. De praktiserende læger er organiseret i små og mellemstore lægepraksis. De honoreres via ydelseshonorar fra en national sygekasse. De administrative sundhedsregioner driver de offentlige sygehuse, mens de praktiserende læger er krumtappen i primærsektoren, hvor de fungerer som den første kontakt, der tager sig af borgernes generelle sundhedsproblemer og agerer gatekeeper i forhold til det specialiserede sundhedsvæsen. Der er også væsentlige forskelle mellem de to systemer. Der er ikke et formelt patientlistesystem i British Columbia. Patienter kan gå til hvilken som helst læge, de ønsker. De praktiserende læger tager sig ofte af deres patienter under indlæggelse. Almen praksis har været i opbrud i langt højere grad end i Danmark. Der har været meget begrænset udvikling af organisationen både administrativt, organisatorisk og teknisk. Samtidig har flere og flere praktiserende læger trukket sig fra deres hospitalsopgaver, og de har opgivet funktionen som familielæge. I stedet har de oprettet walk-inklinikker, der kun tager sig af akutte helbredsproblemer, og som kun fører journal i det minimumsomfang, som loven tilskriver. Månedsskrift for almen praksis maj Reformforløbet Udgangspunkt i nul Reformprocessen i British Columbia startede ved overenskomstforhandlingerne i Praksissektoren i British Columbia befandt sig på det tidspunkt i en krisesituation. Få læger valgte almen praksis til, mens stadig flere læger nærmede sig pensionsalderen. Mange praktiserende læger droppede hospitalsansvaret og droppede familelægerollen. I stedet oprettede de såkaldte walk-in-klinikker, hvor de udelukkende tilbød episodisk behandling. Samarbejdet mellem læger og myndigheder var så godt som ikkeeksisterende. Det eneste sted, der reelt var dialog, var i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

3 Tabel 1 / Nøgletal for almen praksis i Danmark og British Columbia. Antal læger og patienter Danmark British Columbia patienter på listen Intet listesystem læger læger pr borgere Andel praktiserende læger i større og mindre lægepraksis, % solopraksis mands kompagniskab mands kompagniskab mands kompagniskab mands kompagniskab 0 7 Praksispersonale sekretærer/assistenter Ja Ja sygeplejersker Ja, flere og flere Få laboranter Ja, flere og flere Sjældent Honorarstruktur, ur % basishonorar ca. 27 Nej ydelseshonorar ca kvalitetshonorar Regulering Nej 10 etablering Ja Ja patientantal Nej Nej Brugerbetaling v. konsultation Nej Nej v. medicin Ja Ja Den manglende forbindelse mellem myndigheder og læger kulminerede i Regeringen og lægeforeningen var blevet enige om at finansiere dele af en ny investeringsplan i praksissektoren med midler fra den pulje, der var sat af til honorarstigninger. Lægerne stemte nej. Niveauet af oprørsstemning og utilfredshed kom bag på både regering og lægerepræsentanter. Praksiskomiteen trådte til Reaktionen på krisen kom fra en uventet kant. I 2002 var der blevet oprettet en lille»praksiskomite«, der havde til formål at forbedre patientbehandlingen og de praktiserende lægers tilfredshed i British Columbia. I sit udgangspunkt var praksiskomiteens begrænsede opgave at tage initiativer, der kunne sikre, at de praktiserende læger blev fastholdt som familielæger. Den bestod af fire repræsentanter for de praktiserende lægers organisation og fire repræsentanter for ministeriet, og formandskabet var delt mellem de to organisationer. Ved sammenbruddet i forhandlingerne var det praksiskomiteen, der trådte til. De konstaterede, at der var behov for at bygge bro over den afgrund, der var opstået mellem det centrale niveau og de menige læger. 411

4 Månedsskrift for almen praksis maj 2011 Praksisudvikling 412 Derfor arrangerede de en serie dialogmøder (»kvalitetsudviklingsdage«) rundt om i provinsen. Dialogmøderne blev tilrettelagt som to serier a 15 møder forskellige steder i provinsen. De første 15 møder var lyttemøder, hvor medlemmerne af praksiskomiteen frit lod de praktiserende læger give udtryk for deres betragtninger og bekymringer. Møderne dannede baggrund for udarbejdelsen af et konkluderende oplæg, som praksiskomiteen præsenterede for de praktiserende læger på en ny runde af dialogmøder, der blev afholdt et halvt år senere. På den anden runde møder fik de praktiserende læger mulighed for at kommentere oplægget og komme med nye forslag. De i alt 30 dialogmøder gav en fælles forståelse mellem praksiskomiteen og de praktiserende læger om, hvad der var problemet, og hvordan det kunne løses. Kvalitet et godt grundlag for samarbejde En banal, men vigtig pointe i erfaringerne fra British Columbia er, at et godt samarbejde mellem sundhedsmyndigheder og praktiserende læger er en forudsætning for udvikling af sektoren. Fundamentet for forandring er skabelsen af et fælles forum praksiskomiteen der via konkret kvalitetsarbejde og iværksættelse af dialog skaber en fælles forståelse af udfordringer og ønsket retning. Det er interessant, at det var en relativt ubetydelig komite nedsat til at udvikle kvalitetstiltag, der endte med at blive den drivende faktor i reformprocessen. Måske var modsætningerne mellem parterne ikke nær så store, hvis udgangspunktet for forhandlingerne var spørgsmålet om, hvordan man kunne øge kvaliteten i almen praksis og gøre den bedre rustet til fremtiden. Både i British Columbia og i Danmark bliver denne debat dog ofte underlagt den interessekonflikt, der ligger i lønforhandlingerne i overenskomsten. Dermed bliver kvalitets- og forandringstiltag taget som gidsel i forhandlingerne om lægernes honorar (2). I British Columbia blev dette dødvande afbrudt af en komite, der i overenskomsten fik en pose penge og en bred hensigtserklæring. Ved overenskomstaftalen i 2006 lykkedes det at nå til enighed om, at 80% af alle lønstigninger til de praktiserende læger skulle kanaliseres gennem praksiskomiteen. Praksiskomiteen fik dermed i alt 800 mio. canadiske dollars i perioden Det svarer til ca. 4,5 mia. danske kroner (alle omregninger fra canadiske dollars til danske kroner i denne rapport er baseret på kursen den 28. juli 2010). Efterhånden som resultaterne er rullet ind, er det altså lykkedes komiteen at få allokeret flere midler og fremstå som en stadig mere legitim aktør i samarbejdet mellem læger og myndigheder. Så meget, at det op til overenskomstforhandlingerne for 2012 er komiteen, der udarbejder oplægget til en ny kontrakt, og ikke, som det plejer at være, særlige forhandlingsudvalg i regering og lægeforening. I Danmark er der ikke umiddelbart udsigt til, at de styrende myndigheder vil være villige til at skyde nye midler i udviklingen af

5 almen praksis i et større omfang. Omvendt er der allerede i dag en del midler til formålet i de eksisterende aftaler. Spørgsmålet er derfor, om man kan opnå tilsvarende resultater med en reallokering af midler (3). Reformprocessens indhold Den fælles forståelse, der blev skabt af praksiskomiteen på dialogmøderne, er opsummeret i fire grundlæggende principper for de tiltag, praksiskomiteen har udviklet. De fire principper går i kødet på de behov, der kom frem i dialogprocessen: Værdsæt os: Lægerne ønsker anerkendelse for deres indsats og betydning i sundhedssektoren. De ønsker at blive hørt og inddraget i arbejdet med udviklingen af praksissektoren specifikt og sundhedsvæsenet mere generelt. Betal os: De praktiserende læger er sakket bagud i lønudvikling i sammenligning med de øvrige læger og skal derfor have tilført flere midler. Men lægerne accepterer, at indtægtsfremgangen ikke vil komme ved stigninger i det almindelige konsultationshonorar, men derimod gennem specifikke incitamentshonorarer. Det nye princip går under mottoet: Betal os for det, I vil have os til at gøre. Træn os: En række af de ønsker og krav, som lægerne mødes med, handler om organisationsudvikling og forandret kronikeromsorg. Lægerne anerkender behovet for forbedring af behandling og udvikling af deres organisation, mens ministeriet anerkender, at det må medvirke aktivt til at udbyde og betale for den nødvendige videreuddannelse og udvikling. Støt os: Et særligt aspekt af støtten til udvikling og forandring handler om at bryde oplevelsen af isolation hos de praktiserende læger. Lægerne har behov for organisatorisk og praktisk støtte til at udføre deres opgaver og især til at udvikle og forbedre deres arbejde. Som isoleret praksisorganisation ofte med blot en enkelt eller to læger hver med en assistent har lægerne svært ved at gennemføre større forandringer. I en dansk sammenhæng er der ingen tvivl om, at behovet for en ny anerkendelse og værdsættelse ikke er den samme. Almen praksis i Danmark har med det såkaldte»paritetsprincip«længe været behandlet som en ligeværdig partner i udviklingen af praksissektoren, og over tid er der udviklet et fintmasket samarbejdssystem mellem myndigheder og læger og mellem lokale læger og deres centrale repræsentanter (2, 4). Når vi ser på niveauet for de praktiserende lægers løn, er der heller ikke tale om et efterslæb. Tværtimod tjener de praktiserende læger i Danmark mere end tilsvarende hospitalsansatte specialister. Men hvorvidt lægerne bliver betalt for det rigtige, og om de får støtte og træning nok til den ønskede udvikling, er mindre entydigt. Det er nok særligt her, man kan finde inspiration i de canadiske tiltag. 413

6 Praksisudvikling De konkrete tiltag, der baserer sig på disse fire principper, kan inddeles i tre overordnede reformtiltag: Incitamentsprogrammet: En vision om at koble økonomiske incitamenter til den udvikling i praksis, man ønsker. Betalingen af lægerne skal understøtte de ønskede forandringer. Praksisstøtteprogrammet: En vision om at koble intensive tilbud om praksisstøtte til den udvikling i praksis, man ønsker. Efteruddannelse og organisationsudvikling er målrettede og understøtter systematisk de centrale målsætninger. Etablering af divisioner: Et tilbud til de praktiserende læger om at få indflydelse på sundhedsbeslutninger gennem organisering i juridisk forpligtende enheder. Med økonomisk, praktisk og administrativ støtte. Danmark kan drage interessante erfaringer af alle disse tre tiltag. Månedsskrift for almen praksis maj Incitamentsprogrammet Betaling for forløb og udvikling Formålet med incitamentsprogrammet er at give de praktiserende læger incitament til at tage et forløbsansvar for deres patienter og et udviklingsansvar for deres praksis. Den mest interessante lære af dette program er derfor det gennemgående princip om, at det skal kunne betale sig for de praktiserende læger at udføre arbejdet på den»rigtige«måde. Programmet består af en række specifikke ydelser, som de praktiserende læger og ministeriet er enige om fremmer forløbstankegang og organisationsudvikling. De fleste ydelser i incitamentsprogrammet er udformet som en slags forløbsydelser, hvor lægerne får et særligt, årligt honorar for at udvikle en sammenhængende, proaktiv og opfølgende behandling til en specifik patientgruppe. Det kan være et honorar for at give en diabetespatient retningslinjeanbefalet behandling i løbet af et år eller et honorar for at monitorere en behandlingsplan for en kompleks patient i løbet af et år. Desuden er der ydelser, som giver lægerne belønning for at deltage i praksisstøtteprogrammet og gå sammen i gruppepraksis. I Danmark tales der også meget om, at det nuværende honorarsystem i høj grad belønner lægerne for episodisk behandling, hvor det kan betale sig at give så mange ydelser som muligt til den enkelte patient. Derimod er der ingen belønning for at analysere og kende sygdomsmønstret i ens patientliste, handle proaktivt i forhold til den, planlægge længere og strukturerede forløb for patienterne og samarbejde og koordinere med kommune, hospital og andre behandlingsinstanser. Man kan derfor overveje, i hvilken grad vi i Danmark i dag betaler lægerne for det, vi vil have. Faktisk er forudsætningerne for at gennemføre en sådan forandring i det danske system markant bedre. Danske patienter har allerede en fast

7 tilknytning til en læge, og lægen får et basishonorar netop for at påtage sig tovholderansvaret. Alle danske læger benytter elektroniske patientjournaler, og der er allerede udviklet et it-redskab (datafangstmodulet), som kan støtte praksis i proaktiv behandling. Samtidig eksperimenteres der med yderligere datafangstsystemer til kronikerindsatsen, som baseres på data fra sygesikring, medicin- og laboratoriesystemer (2, 5). Det nuværende honorarsystem belønner dog ikke lægerne for forløbstænkning. Det forsøg, der har været med en forløbsydelse for diabetes, har ikke fået den positive modtagelse blandt de danske læger, som man havde håbet (4). Det canadiske incitamentsprogram kan rumme inspiration til nye forsøg med særlige forløbsydelser. Incitamenter og udviklingsstøtte kædes sammen Det er også værd at bemærke den tætte sammenhæng, der har været mellem økonomiske incitamenter og den træning og støtte, der har været iværksat. Det har været et bærende princip i British Columbia, at hvert initiativ både skulle fremmes af praksisstøtte og økonomiske incitamenter. Hverken støtte eller økonomiske incitamenter har skullet stå alene. Fra det danske og internationale kvalitetsarbejde ved vi, at det kan være svært at motivere til kvalitetsudvikling, når lægerne er usikre på, om det kan svare sig økonomisk. Vi ved også, at økonomiske incitamenter alene næsten virker for godt forstået på den måde, at vi får for meget af og en for ensidig fokusering på det, der belønnes. Det kan gå ud over kvaliteten på andre områder. Ved en kombination af praksisstøtte, der sikrer, at praksis bliver i stand til at udføre de nye opgaver med høj kvalitet, og økonomiske incitamenter, der understøtter, at ændringerne fastholdes, øges muligheden for at opnå gode og varige ændringer. Den udbredte digitalisering af praksissektoren og muligheden for ICPC-kodning og datafangst betyder, at vi i Danmark har særdeles gode forudsætninger for at kunne koble effektiv monitorering og dokumentation på som et tredje ben i en samlet indsats på et konkret område eksempelvis kronikerindsatsen. Praksisstøtteprogrammet Systematisk udviklingsstøtte baseret på gennembrud Praksisstøtteprogrammet i British Columbia blev lanceret i 2007 med det formål at forbedre patientbehandlingen og højne arbejdstilfredsheden blandt praktiserende læger. Programmet tilbyder fokuserede træningssessioner for de praktiserende læger og deres praksispersonale. Formålet med træningen er at højne effektiviteten og støtte et udvidet tilbud om patientbehandling. Metodisk bygger programmet på Institute for Healthcare Improvements (IHI) forbedringsmodel, som i Danmark bedst kendes fra gennembrudsmetoden (6). IHI i Boston har udviklet den såkaldte Model of Improvement. Læs mere på (7). Hvert træningsmodul består af tre betalte halvdags gruppelærings- 415

8 Praksisudvikling sessioner, der tilbydes lokalt rundt omkring i provinsen. Hver session efterfølges af en træningsperiode på 6-8 uger, hvor de praktiserende læger og praksispersonalet afprøver det, de har lært, i deres egen praksis. I disse træningsperioder modtager de praktiserende læger besøg af et regionalt praksisstøtteteam bestående af organisationskonsulenter,»stjernelæger«og»stjernesekretærer«. Region Midtjylland er inspireret af canadierne Praksisstøtteprogrammet er interessant, fordi det er et omfattende tilbud om hjælp og støtte til de praktiserende læger på de områder, hvor de styrende myndigheder ser behov for udvikling. Allerede i dag har programmet haft sin indflydelse i Danmark, da Region Midtjylland netop nu gennemfører et udviklingsprogram kaldet Kronikerkompasset, der både metodisk og indholdsmæssigt er stærkt inspireret af British Columbia (2, 8). Praksisstøtteprogrammet tager udgangspunkt i en erkendelse af, at de praktiserende læger let fanges i»hamsterhjulet«, hvor dagligdagen går op i patientkontakt uden tid og fokus til praksisudvikling. Som selvstændig erhvervsdrivende er det lægehusets eget ansvar kontinuerligt at udvikle sin organisation og sine ydelser, men samtidig er lægehuse meget små organisatoriske enheder, der typisk har et meget skarpt fokus på den daglige drift. Derfor vil de praktiserende læger ofte have brug for hjælp og støtte udefra, når driften og ydelserne skal udvikles og organisationen forandres. Månedsskrift for almen praksis maj Kræver samlet indsats Praksisstøtteprogrammet i British Columbia er meget ambitiøst. Med et budget på 100 mio. danske kroner over seks år alene til konsulentstøtte er det ikke et beskedent udviklingsprogram, der er tale om. Indsatsen går på tværs af de fem administrative sundhedsregioner, og dermed kan man opbygge en erfaring og en soliditet, der er større end det, de enkelte regioner kan formå. Den tætte kobling mellem støtte og honorarer betyder, at de to programmer kan styrke hinanden. I Danmark er der en helt anden tradition end i British Columbia for decentrale programmer med diverse konsulenter og netværksgrupper, der kan støtte udviklingstiltag i almen praksis (2). Spørgsmålet er, om en mere koordineret og fokuseret indsats kunne styrke effekten af de midler, som allerede bruges på dette område. I den netop indgåede overenskomst er parterne blevet enige om at kortlægge brugen af midler til forskning, udvikling og efteruddannelse netop med henblik på at sikre en mere systematisk indsats. Erfaringerne fra British Columbia kan være en inspiration her. Gennembrud gør en forskel I forhold til den konkrete strategi til kvalitetsudvikling er det værd at pege på den metode til organisationsudvikling, der har været anvendt.

9 Ifølge aktørerne i British Columbia ville det ikke have været muligt at opnå de samme resultater med andre metoder. Kernen er en forbedringsmetode, som i Danmark især kendes under betegnelsen»gennembrudsmetoden«, hvor undervisning, konsulentbistand og netværksdannelse kombineres i en målrettet proces (6). Metoden støtter lægerne i selv at sætte mål og lede forandring, samtidig med at de trænes i konkrete metoder, gives konsulentstøtte og kobles sammen i netværk med andre læger, som arbejder med tilsvarende mål. Etablering af divisioner Styrkelse af lokalt samarbejde De praktiserende læger i British Columbia har ingen af de stærke organisatoriske strukturer på det lokale og regionale niveau, som danske praktiserende læger har, med bylægelav, regionale praksisudvalg og deltagelse i en lang række styringsorganer. Der har derfor været behov for et initiativ, som kunne styrke den lokale og regionale organisering af de praktiserende læger.»divisioner«er et sådant initiativ, der samler grupper af læger på lokalt eller regionalt niveau i juridiske enheder, der samarbejder med de regionale sundhedsmyndigheder, sundhedsministeriet og praksiskomiteen om at opnå fælles mål i sundhedsvæsenet. Samarbejde, der forpligter I Danmark findes der allerede i dag et fintmasket net af samarbejdsstrukturer på praksisområdet. Alligevel oplever samarbejdspartnere til almen praksis, at den nuværende organisering gør det svært at indgå forpligtende aftaler med de praktiserende læger (2). I forhold til en dansk kontekst er det særlig interessant, at disse divisioner bliver selvstændige juridiske enheder, som kan indgå forpligtende aftaler om levering af ydelser. Det er således muligt for de regionale sundhedsmyndigheder at indgå serviceaftaler med en division om levering af særlige ydelser, og så er det divisionens forpligtelse at honorere denne aftale. DSI har i tidligere undersøgelser fremhævet perspektiverne i de hollandske erfaringer med kooperativer og de britiske erfaringer med konsortier (9). De canadiske erfaringer med divisioner føjer sig til og aktualiserer overvejelserne om, hvorvidt det også i Danmark er en ide at samle lægerne i større grupper, der går ud over og på tværs af den enkelte lægepraksis, og som etablerer almen praksis som en samlet aftalepartner i lokalsamfundet, der kan indgås forpligtende aftaler med. Ny overenskomsts nye muligheder Samarbejdet mellem myndigheder og læger om almen praksis har i de seneste par år ligget underdrejet som følge af de langstrakte forhandlinger om en ny overenskomst. Midt i den søde juletid sidste år lykkedes det de to parter at nå til enighed om en ny overenskomst. Overenskomsten indeholder et stærkt og velbeskrevet kapitel om mål og retning for 417

10 Praksisudvikling almen praksis. Læger og myndigheder er i store træk enige om almen praksis udfordringer og den fremtidige rolle for almen praksis i sundhedsvæsenet. Der er spændende tiltag i overenskomsten i forhold til et styrket samarbejde både på kommunalt og regionalt plan mellem læger og myndigheder. De store ændringer af honorarstrukturen og midlerne til støtte, efteruddannelse og forskning er dog begge skudt til hjørne i to udredninger, der skal lægge op til næste overenskomst (3). Både når det kommer til udmøntningen af de nye tiltag til samarbejde, og når det kommer til forberedelsen af de næste overenskomstforhandlinger, kan erfaringerne fra British Columbia måske virke som inspiration. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Hansen J, Kjellberg PK. Styring i praksis inspiration fra British Columbia. København: Dansk Sundhedsinstitut, Hansen J, Kjellberg PK, Buch MS et al. Styring i praksis erfaringer fra de danske regioner. København: Dansk Sundhedsinstitut, Forhandlingsaftale mellem RLTN og PLO København: Regionernes Lønningsog Takstnævn & Praktiserende Lægers Organisation, Landsoverenskomst om almen lægegerning af , senest ændret ved aftale af København: Sygesikringens Forhandlingsudvalg & Praktiserende Lægers Organisation, Region Midtjylland. Projekt kronikerdata. https://www sundhed dk/artikel aspx?id= Rosendal M, Vedsted P. Gennembrudsmetoden: en metode til at skabe forandring og kvalitetsudvikling. Månedsskr Prakt Lægegern 2009;8: ImprovementMethods/HowToImprove. 8. Region Midtjylland. Kursen sat med kronikerkompasset. dk/ Om%20Regionen/Aktuelt/ Nyheder?docid= Hansen J, Madsen MH, Kjellberg PK. Effektiv organisering af almen praksis erfaringer fra udlandet. København: Dansk Sundhedsinstitut, Månedsskrift for almen praksis maj

Styring i praksis. Inspiration fra British Columbia. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg

Styring i praksis. Inspiration fra British Columbia. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Styring i praksis Inspiration fra British Columbia Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut December 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet)

Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Implementering af et forløbsprogram (Vestegnsprojektet) Årsmøde i DSKS 15 januar 2010 Praktiserende læge Lars Rytter, Albertslund Sundhedschef John Sørensen, Tåstrup kommune Udviklingschef Dorte Jeppesen,

Læs mere

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb

Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Ledelsesprincipper og organisatoriske faktorer, der styrker sammenhæng i patientforløb Kontorchef Steen Vestergaard-Madsen, Region Midtjylland 14. Januar 2011 Hotel Nyborg Strand www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET.

HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET. HØRINGSSVAR TIL FORSLAG OM ÆNDRING AF SUNDHEDSLOVEN OG LOV OM KLAGE- OG ERSTATNINGSADGANG INDEN FOR SUNDHEDSVÆSENET. Fremsat som forslag til lov den 3.maj 2013. Svar, på egne vegne, fra Praktiserende læge

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

Styring i praksis. Erfaringer fra de danske regioner. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Martin Sandberg Buch Henning Voss Peder Hindborg

Styring i praksis. Erfaringer fra de danske regioner. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Martin Sandberg Buch Henning Voss Peder Hindborg Styring i praksis Erfaringer fra de danske regioner Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Martin Sandberg Buch Henning Voss Peder Hindborg Dansk Sundhedsinstitut December 2010 Dansk Sundhedsinstitut Dansk

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ny overenskomst for almen praksis

Ny overenskomst for almen praksis Ny overenskomst for almen praksis - Det væsentligstei et kommunalt perspektiv Center for Sundhed og Omsorg Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm horsholm.dk Ny overenskomst for almen praksis. Regioner og praktiserende

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed Rundspørge til landets medlemmer af regionsrådene i de fem regioner 121 ud af 204 har gennemført hele rundspørgen Hvor positiv eller negativ er du over for lovforslaget? Meget positiv 51,1% Delvist positiv

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Krav til genforhandling af aftalen for Almen Praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Til Praktiserende Lægers Organisation Att.: Formand Henrik Dibbern 29-06-2012

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning

Strategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats

Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Side 1 Arbejdsvisioner for samarbejde med Ringsted Kommune om fælles sundhedsindsats Resume 17. april 2012 Brevid: 1601938 Primær Sundhed Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 Dir.tlf.: 57 87 56 40 primaersundhed

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Kommunal medfinansiering af sundhedsydelser Sammenfatning Anni Ankjær-Jensen Jannie Kilsmark Dansk Sundhedsinstitut August 2007 Yderligere information: Senior projektleder

Læs mere

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale

Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Hvilke krav stilles til fremtidens sygeplejersker? Dasys uddannelseskonference 8.5.14 Birgitte Rav Degenkolv Vicedirektør, Den Præhospitale Virksomhed Lidt om mig Vicedirektør Den Præhospitale Virksomhed,

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015

Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Strategiplan 2016 Vedtaget i Danske Fysioterapeuters hovedbestyrelse d. 29. januar 2015 Notat Danske Fysioterapeuter Kommunikation Til: Hovedbestyrelsen Strategiplan 2016 Danske Fysioterapeuters vision

Læs mere

Kvalitet i regionerne

Kvalitet i regionerne Debat Kvalitet i regionerne Danske Regioner mener: - En samlet strategi for ambulant behandling Ambulante behandlingsformer kan være både bedre og billigere end traditionel behandling under indlæggelse.

Læs mere

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser

N O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan

Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan Punkt 6. Aalborg Kommunes høringssvar til Praksisplan 2014-2017. 2014-876. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturforvaltningen godkender høringssvar for Høring af de nordjyske

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Sammenfatning af konklusioner Notat Pia Kürstein Kjellberg (ed.) Jakob Kjellberg (ed.) KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger.

Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger. N O T A T Fakta om økonomi og aktivitet i almen praksis Dette notat samler en række økonomiske og aktivitetsmæssige fakta i relation til de praktiserende læger. 10-11-2012 Udgiftsvæksten i almen praksis

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Effektiv organisering af almen praksis. Erfaringer fra udlandet

Effektiv organisering af almen praksis. Erfaringer fra udlandet Effektiv organisering af almen praksis Erfaringer fra udlandet Dansk Sundhedsinstitut August 2008 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis

Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN 14-11-2016 Oplæg til forhandling af ny overenskomst om almen praksis 2016-2017

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør PLO. Praktiserende Lægers Organisation

Stillings- og personprofil. Direktør PLO. Praktiserende Lægers Organisation Stillings- og personprofil Direktør PLO Praktiserende Lægers Organisation Oktober 2015 Opdragsgiver PLO s bestyrelse Adresse Praktiserende Lægers Organisation PLO Kristianiagade 12 2100 København Ø Tlf.

Læs mere

PLO s politik på akutområdet.

PLO s politik på akutområdet. PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 10-04-2010 Sagsnr. / Dok.nr. 2009-7786 / 330203 PLO s politik på akutområdet. 1. Indledning. Det akutte beredskab i det danske sundhedsvæsen er til debat for tiden.

Læs mere

Effektiv organisering af almen praksis

Effektiv organisering af almen praksis Effektiv organisering af almen praksis Erfaringer fra udlandet Jakob Hansen Marie Henriette Madsen Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut August 2008 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK REGION SJÆLLANDS REGION SJÆLLANDS 1 Introduktion til Region Sjællands Kvalitetspolitik I Region Sjælland arbejder vi struktureret og målrettet med kvalitet og sikrer, at vi leverer ydelser af høj kvalitet

Læs mere

Økonomi og styring i praksissektoren

Økonomi og styring i praksissektoren Kapitel 10 102 Økonomi og styring i praksissektoren Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger (blandt andet øjenlæger og ørelæger), tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer

Læs mere

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten

Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Sammenfatning af publikation fra : Når sygeplejersker visiterer i lægevagten Marlene Willemann Würgler Laura Emdal Navne Februar 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI s hjemmeside: www.dsi.dk/frz_publikationer.htm

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark.

Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Oplæg til strategi for sikring af bæredygtige praksis på almenlægeområdet i Region Syddanmark. Praksisplanlægning og bæredygtige lægepraksis I Landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg

Læs mere

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt

Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Perspektiver for arbejdet med brugerinddragelse i sundhedssektoren - nationalt, regionalt og kommunalt Annette Wandel Chefkonsulent www.danskepatienter.dk 17. maj 2011 PARIS Mit indlæg Hvorfor er patientperspektivet

Læs mere

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter

Lederstrategi. November 2002. Danske Fysioterapeuter Lederstrategi November 2002 Danske Fysioterapeuter DANSKE FYSIOTERAPEUTERS LEDERSTRATEGI 1. Politik...3 2. Lederens rolle og ansvar...3 3. Strategi...5 4. Mål og handling...6 5. Evaluering...8 Danske Fysioterapeuters

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Fakta om almen praksis

Fakta om almen praksis PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION 5.december 2012 Fakta om almen praksis Sagsnr. / Dok.nr. 2010-2461 / 1. Antal praktiserende læger i 2012. Der var ifølge Lægeforeningens medlemsregister 3.578 praktiserende

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020

Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Løft af det danske sundhedsvæsen: 1,9 mia. i 2016 og 15 mia. frem mod 2020 Endnu flere skal overleve kræft Ældre patienter og borgere med kroniske sygdomme skal have bedre behandling og pleje Nye lægemidler

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen

Sundhedsaftalen Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedsaftalen 2015 2018 Oplæg v. Per Seerup og Ninna Thomsen Sundhedskoordinationsudvalget sammensætning Fra Regionen: Regionsrådsmedlem Per Seerup Knudsen (A) (formand) Regionsrådsmedlem Pia Illum (A)

Læs mere

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis

Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis 07-11-2012 Overenskomstforhandlingerne med Praktiserende Lægers organisation og fakta om almen praksis I sommerferien 2012 blev der udvekslet ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger mellem Praktiserende

Læs mere

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod?

Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? Kan man regulere sundhedsvæsenets kvalitet via økonomiske incitamenter? Ændrer sundhedspersonalet adfærd blot på grund af en økonomisk gulerod? DSKS s Årsmøde 9. januar 2009, Hotel Nyborg Strand Cand.scient.pol.,

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære?

Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære? Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære? v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA En velkendt problemstilling.. Dias 2 Dias 3 Fornyet

Læs mere

Analyse 28. juni 2013

Analyse 28. juni 2013 28. juni 2013 Praktiserende læger i Nordjylland tjener mest Af Kristian Thor Jakobsen Dette notat kortlægger, hvor meget de praktiserende læger tjener, og om lægerne i yderliggende kommuner har et anderledes

Læs mere