MILJØREDEGØRELSE 2014

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE 2014 Forord Aalborg Kommune indbød i 1997 en række virksomheder til at deltage i en vækstgruppe med henblik på gennem workshops og møder at fokusere på miljøet og de miljøbelastninger, som virksomhederne er ansvarlige for. På den baggrund blev forbruget i Aalborg Zoo kortlagt i efteråret Kortlægningen viste bl.a. et forbrug på m³ vand, kwh el og m³ fjernvarme. I marts 1999 blev Aalborg Zoo således miljøcertificeret efter DS/EN ISO 14001, som den første zoologiske have i verden. Efter 15 år med et velfungerende miljøledelsessystem, kan det nu konstateres, at der er opnået betydelige reduktioner i forbruget og dermed også en stor økonomisk gevinst. Det skal også nævnes at der til stadighed kommer nye forslag fra medarbejdere fra alle faggrupper og det beviser at systemet fungerer og det skyldes netop det engagement, der er fra alle ansatte. 1

2 Facts om Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev indviet i 1935 og er i dag én af provinsens største helårsåbne turistattraktioner med et besøgstal på gæster i Zoo s areal udgør 8½ ha, som stilles vederlagsfrit til rådighed af Aalborg Kommune. Zoo er en selvejende institution, der årligt modtager tilskud fra stat og kommune. Aalborg Zoo har mere end dyr fordelt på 140 arter. På årsbasis er der beskæftiget ca. 50 medarbejdere. Adresse: Aalborg Zoo Mølleparkvej Aalborg Formål Aalborg Zoo s vigtigste formål er naturbevarelse, direkte gennem internationalt samarbejde omkring avl, forskning og genudsætning i naturen, desuden ved deltagelse i forskellige projekter, både nationalt og internationalt og indirekte gennem formidling af viden om truede dyr. Miljøledelse i Aalborg Zoo Aalborg Zoo blev i 1999, som den første zoologiske have i verden, miljøcertificeret efter DS/EN ISO Miljøledelsessystemet er certificeret af DNV GL. Der er udarbejdet en miljøhåndbog, der beskriver Aalborg Zoo's miljøpolitik, målsætninger og mål for det eksterne miljø. Håndbogen er med virkning fra den 1. marts 1999 gældende for alle medarbejdere i Aalborg Zoo. I håndbogen er retningslinierne for Aalborg Zoo's miljøaktiviteter og miljøledelsessystemet beskrevet. Miljøledelse er den ledelsesform, hvor arbejdet med alle havens væsentlige miljøpåvirkninger bliver inddraget i den daglige ledelse og de daglige arbejdsrutiner i form af overvågning af miljøforhold og løbende miljøforbedrende aktiviteter. Et miljøledelsessystem udstikker rammerne for, hvordan man styrer de aktiviteter, der kan resultere i miljømæssige belastninger. Systemet giver en systematisk kontrol af Aalborg Zoo's miljøforhold. Miljøledelsessystemet skal sikre, at Aalborg Zoo virkeliggør miljøpolitikken, miljømålsætninger og miljømål for derigennem til stadighed at forbedre sig på miljøområdet. Denne miljøredegørelse samt miljøpolitik, mål og målsætninger kan downloades på 2

3 Miljøpolitik Aalborg Zoos mission er naturbevaring. Ved at bidrage til bevaring af dyrearter og deres levesteder gennem avlssamarbejder, forskning og formidling. Implicit i dette ligger, at der tages størst mulig hensyn til det omgivende miljø, netop som et levested for den fauna vi ønsker at bevare. Aalborg Zoo arbejder med miljø på flere måder. Aalborg Zoo blev miljøcertificeret i 1999, som den første zoologiske have i verden. Det har medført et øget fokus på miljø og en mangeårig indsats for at begrænse og nedbringe den negative miljømæssige påvirkning Aalborg Zoo, som virksomhed, har på omgivelserne. Der er fokus på følgende områder: Reduceret forbrug af naturlige ressource, især vand, varme og energi. Genanvendelse af ressourcer igennem affaldssortering. Bevidst valg af materialer, som repræsenterer en miljøvenlig og bæredygtig udvikling: f. eks. FSC mærket træ. Bevidst valg af foder, som er produceret og leveret på en miljøskånsom måde: f.eks. lokalt produceret og økologisk. Aktiv deltagelse i naturbevaringsprojekter lokalt så vel som internationalt. Formidling for at øge bevidstheden blandt vores publikum omkring miljøet og sammenhængen med naturbevaringen. Forskningssamarbejder, som kan bidrage til de ovenstående punkter. Aalborg Zoo vil altid som et minimum, overholde gældende lovgivning. Aalborg Zoo s miljøpolitik gennemgås hvert andet år i marts, næste gang i år 2016 og formidles til medarbejderne via intranettet. Politikken er offentlig tilgængelig, og kan rekvireres ved henvendelse til zoologisk have eller kan downloades på Miljømålsætning Aalborg Zoo vil, hvor det er teknisk og økonomisk muligt arbejde for: 1. Fokus på energi, vand besparelser 3

4 a. Anvendelse af energibesparende køretøjer og arbejdsredskaber internt i Zoo. b. Løbende arbejde med miljømæssige forbedringer af energi/vandforbrugende processer. 2. Fokus på genbrug a. Anvende genbrugspapir. b. Affaldssortering 3. Materialevalg a. Vælge FSC-mærket træ, hvor det er muligt, og derigennem sikre bæredygtig skovdrift, bæredygtig økonomi og social bæredygtighed. Dog bruges der altid FSC mærket træ, når det drejer sig om såkaldt hårdt træ. b. Genanvende træ, bl.a. fra danske kajanlæg og lignende renoveringer bygninger osv. 4. Byggeri Ved nybyggeri, skal der laves en miljøvurdering på baggrund af de tjeklister der er udarbejdet af Zoo inden opgaven påbegyndes. Ved store renoveringsopgaver og i den daglige drift skal der, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, ligeledes laves samme miljøvurdering som ved nybyggeri. Disse tjeklister skal være en del af grundlaget for enhver rådgiver Zoo måtte entrere med i forbindelse med nybyggeri bl.a. i udførelsen af den nye Masterplan. 5. Foder Dyrefoder er en meget blandet varegruppe, som repræsenterer vidt forskellige produktionsmetoder, og som leveres fra både lokale og meget fjerne producenter. Foderemner udvælges først og fremmet for at dække dyrenes ernærings- og adfærdsmæssige behov. Aalborg Zoo kan påvirke det miljømæssige aftryk ved at prioritere valget af foderemner, dyrkningsmetoder og leverancer. Målsætningen er at øge andelen af foderemner, der har så lille et miljømæssige aftryk som muligt, inden for de ernæringsmæssige, økonomiske og praktiske rammer. Nedenstående skema viser i hvilken rækkefælge der prioriteres. ØKOLOGISK NÆR KONVENTIONEL ØKOLOGISK LOKAL (50 KM) NATIONAL INTERNATIONAL Lokale produkter defineres som foderemner der er produceret inden for en radius af 50 km, og på den måde er med til at begrænse miljøeffekten i forbindelse med transport 4

5 Nær økologisk er produkter som henholder sig til de økologiske regler, men som ikke er registreret som økologisk, og derfor ikke kan sælges som sådan. Eller det er produkter, som er produceret økologisk på nær et enkelt eller få indgreb, hvor vi skønner, at det har meget lille eller ingen indvirkning i forhold til flora og fauna på dyrkningsstedet. Økologiske produkter er de produkter som kan opnå det økologiske Ø-mærke 6. Naturbevaring Aalborg Zoo har inden for de sidste årtier støttet og initieret naturbevaringsprojekter flere steder i verden. I 2013 rettede vi også blikket mod vores hjemlige natur og zoo involveret i 2 lokale Nordjyske projekter. I 2014 oprettedes Aalborg Zoos Naturfond med henblik på at samle og koordinere indsatsen på naturbevarings og forskningsområdet. Målsætningen er at støtte og involvere zoo i både lokale og globale naturbevaringsprojekter, men også at støtte forskningsprojekter, som på den mere langsigtede bane kan bidrage til bevaringen af arter. 7. Der udarbejdes årligt en miljøredegørelse, der ligeledes gøres offentligt tilgængeligt. 5

6 Miljømål Radiator/ varmeanlæg i karantæne skiftes evt. da der er stor returvarme og ikke noget nævneværdig varme 2. Der laves plan for udskiftning til LED lys i hele Zoo 3. Ændring af miljøpolitik og målsætninger. 4. Der laves en fuldstændig opdatering af beredskabsplaner i samarbejde med beredskabscenter Aalborg. 5. Der udføres flere CTS styringer i Zoo. 6. Videreførelse af in situ projekter ( stenrevsprojektet.) 7. Aalborg Zoo vil prøve at leve op til det økologiske spisemærke i vores foderkøkkener. 8. Få eldrevet løftevogn/staldcat til savanneafdelingen. Miljøredegørelse Ved gennemgangen af Zoo s miljøpolitik blev det besluttet at revidere miljøpolitikken for Aalborg Zoo, resultatet kan ses andet sted i denne redegørelse, revisionen skal bl.a. ses i lyset af det store projekt om Aalborg Zoo s nye Masterplan, hvor det var naturligt at tilpasse miljøpolitikken, så den også kan bidrage til et godt resultat med de nye tiltag der vil komme i forbindelse med Masterplanen. I 2014 er der i henhold til miljøhandlingsplanerne og ved opfyldelse af diverse opstillede miljømål, gennemført en række miljøtiltag. Radiator/ varmeanlæg i karantæne skiftes evt. da der er stor returvarme og ikke noget nævneværdig varme Punktet er ikke gennemført, da de rum der er tale om er taget ud af drift og ikke længere bliver brugt til formål, som kræver en stabil varmekilde 6

7 Der laves plan for udskiftning til LED lys i hele Zoo Alle relevante steder i Aalborg Zoo, hvor det giver mening at skifte lyskilder til LED belysning er fuldført i løbet af året Der laves en fuldstændig opdatering af beredskabsplaner i samarbejde med beredskabscenter Aalborg. Målet er ikke helt på plads, men de manglende elementer bliver gennemført i løbet af foråret 2015 i samarbejde med Beredskabscenter Aalborg. Det kan i den sammenhæng nævnes at Aalborg Zoo nu har 2 hjertestartere, hvoraf den ene er offentlig tilgængelig, da den er opsat ved Zoo s hovedindgang og samtidig er den med på TRYG- fondens hjermmeside, så den kan findes på app s og lignende Der udføres flere CTS styringer i Zoo. Af de CTS styringer der var planlagt til at blive udført i 2014, var det kun en der blev ført ud i livet, det skyldes at man vurderede at der var andre opgaver der var vigtigere at få gennemført, dog skulle de planlagte projekter kunne udføres i Videreførelse af in situ projekter ( stenrevsprojektet.) Dette punkt skulle gerne være et tilbagevendendeemne hvert år i fremtiden og er i 2014 også udvidet med et kirkeugleprojekt, ligeledes deltager vi i div. andre projekter som Elefantprojektet Payominoprojektet Orangutang projektet Vildhundeprojektet Desuden giver Aalborg Zoo s naturfond midler til mange forskellige projekter Alle disse projekter kan man komme til at se mere til ved at gå ind på Aalnorg Zoo s hjemmeside. 7

8 Aalborg Zoo vil prøve at leve op til det økologiske spisemærke i vores foderkøkkener Vi kan ikke få det økologiske spisemærke, da der ikke findes en standard for foderkøkkener, men derfor kan vi godt stræbe efter at overholde de mål der er opsat for de 3 kategorier, der findes i reglerne for spisemærket. Vi har valgt at koncentrere os om frugt, grønt og stråfoder, når vi regner vores andel af økologisk foder ud og det giver en andel på ca. 28 % hvilket skal tages med forbehold, da der er mange faktorer der spiller ind, men vi kan fint bruge det som en indikator for, hvor vi er på vej hen med dette emne, som vi gerne vil mere ved. Få eldrevet løftevogn/staldcat til savanneafdelingen. Det blev ikke aktuelt at anskaffe pågældende køretøj, da der blev lavet om på de måder der blev strøet på i savannestalden Som opfølgning på et tilbagevendende punkt om oprettelse af en miljøgruppe, så skete der jo det i 2012 at gruppen blev opdelt i små udvalg som kunne gå i dybden med specifikke emner og dette arbejde er videreført i 2013 og Vi lavede en gruppe der skulle se på om der var muligheder for at bruge økologisk foder i et eller andet omfang og det endte med at vi i 2014 kunne opstille mål for, hvor stor en andel af bestemte foderemner, som skulle komme fra økologisk drevne arealer. Ressource-gruppen som blev oprettet for at kigge bl.a. på optimering af energiforbruget bredt i den forholdsvis store og til dels komplicerede bygningsmasse i Zoo, har været aktiv i 2014, da nogle af medlemmerne, var med til at udforme, den store registrering af Zoo s bygningsmasse, for bl.a. at finde ud af tilstanden i de forskellige huse/anlæg, alt dette bl.a. til brug i udarbejdelsen af Masterplanen. Til sidst blev der nedsat en gruppe der blev kaldt Natur Center gruppen og den beskæftiger sig bl.a. med projekter, der har nærmiljøet som udgangspunkt og som meget populistisk sagt, kan komme til at vise noget af den ukendte natur i Nordjylland for Zoo s gæster,. Disse gruppers arbejde har haft indflydelse på de ændringer der er sket i forbindelse med den nye miljøpolitik og miljømålsætninger, og grupperne har haft et godt samarbejde med ledelsen om disse, for Aalborg Zoo, så vigtige områder. Det vil uden tvivl også få indflydelse på målene i årene fremover. 8

9 Elforbrug Elforbrug Forbrug i kwh Elforbrug I forhold til 2013 er der sket et fald på kwh. Elforbruget har vi meget focus på hele tiden og faldet i 2014 kan for en dels vedkommende skyldes at søløveanlægget har stået stille en periode. 9

10 Vandforbrug Vandforbrug Forbrug i m Vandforbrug Årstal Forbruget af vand er steget med 1340 m³ i Der er mange bolde i luften i forhold til vandforbruget, men vi ved, at der stadig er ting vi kan gøre bedre og det fortsætter vi med i

11 Fjernvarme Fjernvarmeforbrug Forbrug i m Fjernvarmeforbrug Årstal Fjernvarmeforbruget viser en stigning på 3050 m³ i Det er som sædvanligt meget svært at komme med entydige bud på de udsving der sker. 11

12 Affald Affald Kg Affald Mængden af affald varierer meget fra år til år, Dog ikke imellem 2013 og 2014 hvor der var en stigning på 7 Kg og med det fald i besøgende vi havde i 2014, så er det endnu sværere at konkludere hvad der afgør mængden af affald i Zoo 12

13 Affald i forhold til besøgende Antal kg og besøgende Affald Besøgende Årstal 13

14 Aalborg Zoo sorterer affald i følgende fraktioner: Industriaffald; Papir/pap, jern og metal, frugt og grønt, betonaffald, have- og parkaffald samt kødaffald. Farligt affald; Maling, pærer og lysstofrør, glas, kanyler og medicinrester, batterier, spildolie, elektronikaffald. Den resterende mængde affald, der ikke kan sorteres i ovenstående fraktioner, køres til forbrænding. Der er sket en stigning på 7 kg i forhold 2013, utroligt at mængden er så ens to år i træk. Gødning fra dyrene bliver fra 1. januar 2011 sendt til kompostering/jordforbedring hos RGS 90 det skyldes et EU direktiv kaldet BALAI og det foranledige at vi skulle bortskaffe vores gødning anderledes end hidtil og det resulterede i ovennævnte løsning. Dog bliver gødning fra rovdyr og aber stadig sendt til forbrænding af veterinære hensyn. Certificering I 2014 blev Zoo recertificeret på miljødelen og en opfølgende certificering på arbejdsmiljøområdet og der var et par afvigelser, som efterfølgende er afklaret. Uddannelse og træning Miljøkoordinatoren har deltaget i mødeaktiviteter i miljøgruppen i DAZA regi, som med deltagelse af mange af de Zoologiske anlæg og akvarier er værdifulde sparringspartnere. Nyansatte får en grundig gennemgang af miljøledelsessystemet og får desuden udleveret en folder, der i korte træk fortæller om miljøet og arbejdsmiljøet i Aalborg Zoo. Der er i det sidste halve år arbejdet målrettet og vil fremadrettet også blive arbejdet på, at vi i Aalborg Zoo beskriver de politikker vi har og ønsker. De godkendte politikker og instrukser for ansatte i Aalborg Zoo ligger tilgængelige på vores intranet. Som noget ganske nyt er der i vores ansættelsesbreve indføjet hvor man kan finde vores politikker og instrukser og at det påhviler den nyansatte at orientere sig om disse. Vi ved at man som nyansat er yderst motiveret for at tilegne sig disse informationer, hvorfor vi også arbejder på at sammenfatte en personalehåndbog med vigtige informationer for primært nyansatte men også alle andre. Det er målet, at der ved udgangen af 2014 ligger et første udkast klar. Mht. uddannelse og træning er der nedsat et uddannelsesudvalg. Efter ansættelse af HRansvarlig er det tanken at denne opgave skal ligge her. I Aalborg Zoo gør vi rigtig meget for at vores ansatte er opdateret indenfor deres arbejdsområde. Vores kollegaer i dyreafdelingerne og i teknisk afdeling deltager i kurser såvel indlands som udenlands, 14

15 ligesom mange deltager i diverse konferencer af faglig karakter., For at finde frem til en relevant måling, er vi i samarbejde med Deloitte i gang med at undersøge hvorledes andre zoologiske haver måler deres uddannelse/træning, således vi får en baseline. Førend vi har en baseline er det svært at vide om vi ligger i den høje eller lave ende med hensyn til uddannelse og træning. Det er et område vi fortsat vil have fokus på i 2014 og som er vigtigt for os. Desuden bliver der hvert år afholdt et møde for at det samlede personale kan få en orientering om, hvorledes det er gået med bl.a. mål for miljø og arbejdsmiljø det pågældende år Eksterne henvendelser Der er stadig interesse for at høre mere om, hvorledes miljøledelse praktiseres i Zoo og desuden er der en del elever fra både folkeskolen, gymnasier og studerende fra universitetet, der bruger os i forbindelse med forskellige opgaver, som de bliver stillet i forbindelse med deres uddannelse. Aalborg Zoo modtager også henvendelser fra firmaer der har spændende produkter, som de mener kan have interesse for os i det videre arbejde med vores miljøarbejde. Formidling Skoletjenesten tilbyder som en del af undervisningstilbuddene Zoo også en virksomhed. Et virksomhedsbesøg er en mulighed for at høre mere om, hvad en moderne zoologisk have arbejder med. Her omtales havens historie, økonomi, miljøpolitik, dyrevalg, formål m.m. Undervisningen henvender sig til 7. klasse - ungd.- og videregående uddannelser. Emnet passer godt til Fælles Mål i folkeskolen: give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer (Trinmål efter 8.kl., Biologi)..vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi) Desuden har Skoletjenesten et klimaoplæg Dyrelivet- formet af vind og vejr til ungdomsuddannelserne, som bliver benyttet en del af bl.a. de lokale gymnasier. Dette oplæg kommer bl.a. ind på en diskussion af global opvarmning og i den forbindelse bliver Aalborg Zoos miljøcertificering og miljøpolitik omkring affaldssortering, el, vand og varme også inddraget. Miljø er i det hele taget et vigtigt omdrejningspunkt, når vi er i dialog med gæsterne i Aalborg Zoo. Zooshoppen Det er ikke lykkedes at finde et bedre alternativ til at finde et grønt produkt til indpakningspapir og poser til kunderne, Således har vi fra 2012 udelukkende giver turisterne deres varer med hjem i co2 frit materiale fra et Tysk firma, som hedder Insegno. Man kan se dokumentationen herfor på deres hjemmeside. Desuden forhandles bl.a. t-shirts, der er lavet af økologisk bomuld, farvet med kemikaliefri farver og hvor der igennem hele systemet bliver sørget 15

16 for skolegang, sygeforsikring og mange andre ting til medarbejderne. Dokumentation: The Mountain t-shirts, hvilket er et amerikansk firma. Desuden er alle skilte og prismærker der er i Zooshoppen fra Papyrus miljømærkede papir og kartonkvaliteter og som følger har Zooshoppens skilte og mærker følgende mærkninger, Svanemærket, EU blomsten, ISO 14001, EMAS, FSC C105594, og PEFC. Der er yderligere udskiftet alt lys til energibesparende, som i resten af haven. Yderligere har vi valgt leverandør, der giver til naturbevaring, eksempelvis Orangutang Lone D Nielsens projekt. Vandbehandling i Aalborg Zoo I Aalborg Zoo findes forskellige vandanlæg med forskellige behov. Der findes søløvevand, pingvinvand, krokodillevand, isbjørnevand, dværgflodhestevand og andet rundt omkring. Lige fra koldt saltvand ved isbjørnene, til varmt ferskvand ved dværgflodhestene. Der er mange forskellige teknologier i vandbehandlingsanlæggene. Dyrene stiller store krav til vandets beskaffenhed, og det er noget Aalborg Zoo tager alvorligt. Vi deltager både i nationale og internationale konferencer om vandbehandling, energiforbrug og dyrevelfærd, med det formål at kunne gøre tingene bedst muligt. I 2014 har vores maskinmester været på Bahamas til konference om bl.a. rensning af vand i Zoologiske anlæg, med ham deltog ligeledes Zoo s smed for at tilegne sig viden på området og på sigt komme til at kunne bestride nogle af de opgaver der er indenfor dette område. Både dyrepassere og driftspersonale udfører hver dag de pligter der skal til for at anlæggene drives så optimalt som muligt. Det er sådan i Aalborg Zoo, at driften af disse tekniske anlæg udføres i samarbejde mellem forskellige faggrupper. Det giver indsigt i hinandens opgaver, en større ejerskabsfornemmelse og en mindre afhængighed en én persons viden. Alle holder et vågent øje med det hele. Naturbevaring/det eksterne miljø Det eksterne miljøarbejde i de zoologiske haver er overordentligt vigtigt. WAZA (World Association of Zoos and Aquarias) anbefaler alle verdens zoos at integrere miljø og naturbevaring i alle områder af zoos arbejde. Aalborg Zoo har i 10 år samarbejdet med Payamino stammen i Projekt Payamino, et arbejde, som i korte træk går ud på at bevare stammens territorium, som et levested for dyr og mennesker. Territoriet ligger i et af verdens mest artsrige områder, og i samarbejde med universiteterne i Glasgow og Manchester, har vi arbejdet på at dokumentere, hvilke arter der lever i området. Projektet blev afsluttet planmæssigt i august 2012 efter 10 års samarbejde. 16

17 Der er fortsat et stort pres udefra for at udnytte de naturlige ressourcer i området i form af tømmer, guld og olie, et pres som er øget og som i 2011 betød at stammen gav efter og lod det statslige Olieselskab få adgang til Payamino territoriet. Der ledes efter olie fortsat. I 2005 oprettede Aalborg Zoo en forskningsstation i Payamino, for at styrke forskningen og det samarbejde der var indledt med Glasgow og Manchester universiteter. Universiteterne viderefører stationen, som nu er overgået til det lokale universitet i Quito. Stationen er således blevet en del af Ecuadors tilbud til studerende. Aalborg Zoo støtter fortsat driften af stationen, for at sikre at stammen stadig er involveret i stationens virke. Stationen kan blive en vigtig brik i overvågningen af området, specielt hvis der findes olie. Med 10 års forskning inden et sådant arbejde går i gang, har man gode forudsætninger for at følge konsekvenserne af olieselskabernes arbejde. Projektet har ikke stoppet olieindvindingen, men udskudt den i 10 år. Disse 10 år har været brugt til at sætte fokus på områdets natur og Payamino folkets vilkår. Der har været meget fokus på uddannelse og en bevidstgørelse af Payamino samfundet omkring værdierne i deres eget territorium. Projektet kan også tage æren for at forskningen er blevet mere etableret i området, og at der nu i samarbejde med Manchester og Glasgow Universiteter er skabt en national forskningsstation i et af de mest biodiverse områder på jorden. 17