KVA L I T ETSRAPPORT PÅ D A G T I L B U D SOMRÅDET

Transkript

1 KVA L I T ETSRAPPORT PÅ D A G T I L B U D SOMRÅDET Kommunens navn: Roskilde Kvalitetsrapporten beskriver og belyser udvalgte dele af dagtilbuddenes kvaliteter og udviklingsmål. Rapporten indeholder data fra om Dagtilbuddenes faglige resultater Resurser i dagtilbud Medarbejdere og ledere i dagtilbud Lokale indsatser data om hvad der i øvrigt arbejdes med på dagtilbudsområdet De faglige resultater bygger på data fra dagtilbuddenes beskrivelser af arbejdet med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger om kapacitet, dagtilbudstyper, økonomi, særlige indsatser m.v. er udarbejdet på baggrund af kommunens eksisterende budget- og regnskabsmateriale for Formålet med kvalitetsrapporten er, at den skal understøtte samspillet mellem politikere, forældrebestyrelser/forældrekontaktråd og professionelle. Kvalitetsrapporten skal bidrage til at fremme dialogen og synliggøre dagtilbuddenes resultater og pædagogiske arbejde. Herudover skal rapporten danne grundlag for et styrket samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis. Ambitionen er, at rapporten giver et godt grundlag for dialog i forskellige fora om en fortsat udvikling af kvaliteten i kommunens dagtilbud. Kvalitetsrapporten skal drøftes i følgende fora

2 Politikere og forældrebestyrelser, repræsentanter fra Børn og Kultur samt områdeledere/institutionsledere, Børne OMU Børn og Kultur og lederne af kommunens dagtilbud Forældrebestyrelser/forældrekontaktråd i de enkelte dagtilbud og eventuelt med samarbejdspartnere Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år. Denne gang findes rapporten både i en papirudgave og en digital udgave på kommunens hjemmeside På hjemmesiden er det muligt at se uddybende beskrivelser, billeder og film fra den pædagogiske praksis. Kvalitetsrapporten er udarbejdet efter Den Kommunale Kvalitetsmodel udviklet i Kommunernes Landsforening. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser der er en forudsætning for dette arbejde. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Flere oplysninger om modellen på 2

3 Hvad viser kvalitetsrapporten for I evalueringerne af dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner fokuserer dagtilbuddene på at beskrive de pædagogiske metoder og tilgange, de har gode erfaringer med at bruge til at udvikle børns kompetencer. Dagtilbud fokuserer særligt på disse metoder/tilgange i det pædagogiske arbejde: En projektorienteret arbejdsform, hvor der tages udgangspunkt i børns spor En bevidsthed om at personalet er tydelige rollemodeller for børnene Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i børnenes udviklingsniveau En opmærksomhed på børns resurser og potentialer for udvikling frem for mangler Dagtilbuddene lægger vægt på nærvær og børns muligheder for at danne relationer med andre børn og voksne. Arbejdet med børns læring ses både i særlig tilrettelagte aktiviteter og projekter med børnene og i de daglige rutiner. Det er kendetegnende, at dagtilbuddene arbejder med at inddrage børnenes perspektiver både i dagtilbuddenes aktiviteter og indretning. Dagtilbuddene skelner ikke mellem de aktiviteter børn med og uden særlige behov tilbydes. Generelt arbejder dagtilbuddene med en anerkendende og inkluderende tilgang, hvor alle børn kan deltage på deres egne præmisser. Forældresamarbejdet nævnes som særlig vigtigt i arbejdet med børn med særlige behov. På baggrund af økonomiske besparelser og ændrede vilkår med flere børn per medarbejder er ledelse og medarbejdere særligt opmærksomme på deres organisering og struktur af det pædagogiske arbejde i hverdagen. De udviklingsmål, som udledes i kvalitetsrapporten, stemmer overens med de udviklingsmål, som er sammenfattet efter tilsynet i dagtilbuddene. Perspektivering Dagtilbuddene skal fortsat styrke arbejdet med systematisk dokumentation, evaluering og refleksion over deres pædagogiske praksis. Roskilde kommunes evalueringsmodel for dagtilbud EVAL-modellen skal fortsat forankres som en naturlig del i dagtilbuddenes arbejde for at kunne fungere som afsæt for udvikling af den pædagogiske praksis. Et udviklingsmål for kvalitetsrapporten kunne være at fokusere på de resultater dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen, frem for de pædagogiske processer dagtilbuddene anvender til at nå deres mål. Det vil betyde, at dagtilbuddene skal måle kvaliteten af det pædagogiske arbejde med flere måleredskaber end EVAL-modellen. 3

4 Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering. Måned og årstal for seneste evaluering: December 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj Roskilde Kommune anbefaler alle dagtilbud at anvende den kommunalt udarbejdede evalueringsmodel kaldet EVAL-modellen. EVAL-modellen er en praksis og udviklingsorienteret evalueringsmodel, der via forskellige redskaber sætter fokus på den pædagogiske praksis i forhold til de 6 læreplanstemaer. Modellen sætter fokus på det pædagogiske perspektiv og refleksioner i forhold til en given situation og på børnenes perspektiver og motivationer for at handle, som de gør. I modellen er der forskellige redskaber til både løbende evalueringer gennem året og til den årlige evaluering af det pædagogiske arbejde. Kvalitetsrapporten indeholder resultaterne af den årlige evaluering, der er lavet på baggrund af de løbende evalueringer. Evalueringsspørgsmålene, som dagtilbuddene har svaret på i den årlige evaluering, er følgende: Hvordan har vi arbejdet med målene for børnenes læring fra vores pædagogiske læreplaner? Hvilke pædagogiske metoder og aktiviteter har vi iværksat for at nå vores mål? Hvordan har vi forholdt os til børn med særlige behov? Hvordan har vi arbejdet med at skabe et godt fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø? 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

5 Evalueringsredskaberne anvendes både til dialog, refleksion og planlægning i personalegrupper, og som dokumentation og synliggørelse til forældrene. Når dagtilbud beskriver, hvilket evalueringsværktøj, de anvender til evaluering af de pædagogiske læreplaner, refererer de til redskaberne i EVAL-modellen. Den pædagogiske tilgang i arbejdet med læreplanstemaerne I det pædagogiske arbejde er der erfaringer med at tilrettelægge den pædagogiske praksis sådan, at der er fokus på at skærpe børns muligheder for at udvikle kompetencer indenfor de 6 læreplanstemaer. Nogle af de overordnede elementer der fremhæves, er blandt andet: En projektorienteret arbejdsform, hvor der tages udgangspunkt i børns spor En bevidsthed om at personalet er tydelige rollemodeller for børnene Den pædagogiske indsats tager udgangspunkt i børnenes udviklingsniveau En opmærksomhed på børns resurser og potentialer for udvikling. Alsidig personlig udvikling Evaluerings resultat I det pædagogiske arbejde med at styrke barnets alsidige personlige udvikling er der gode erfaringer med at arbejde med følgende pædagogiske elementer: Selvhjulpenhed Børn øver sig i alderssvarende færdigheder, fx ved selv at tage tøj på, gå på toilettet og selv øse op ved spisning. Resultatet af det pædagogiske arbejde opleves blandt andet ved, at nogle dagtilbud registrerer at have flere renlige børn end tidligere. Anerkendelse i mødet med børn Der afholdes samling med børnegruppen ud fra en anerkendende tilgang. Der skabes mulighed for, at børnene kan ytre sig i fællesskabet. Børnene bliver set, og de taler om, hvad der sker i deres liv. Man sidder ofte i rundkreds, så alle kan se på dem, som taler. Voksne hilsner personligt på alle børn hver morgen. At lære sig selv at kende hvem er jeg og hvad kan jeg? I dagtilbuddene er der fokus på, at børn lærer at være opmærksomme på deres egne grænser, og at børnene øver sig i at handle derefter. I det pædagogiske arbejde fokuseres på at udvikle børnenes empati og følelsesmæssige intelligens. Der arbejdes med aktiviteter, som styrker børnenes koncentration samt det at 5

6 vente på tur. Udvikling - Arbejde videre med strukturen og rammerne i hverdagen, så den kan fremme børnenes mulighed for selvhjulpenhed og personlige udvikling. - Lave flere aktiviteter og skabe muligheder for at børnene får pirret deres nysgerrighed og så tage udgangspunkt i denne. Sociale kompetencer Evaluerings resultat Der er gode erfaringer med arbejdet med følgende pædagogiske metoder til at udvikle børns sociale kompetencer: Pædagogiske indsatser til styrkelse af børns relationer Børn øves i konfliktløsning gennem en række forskellige metoder. Særligt nævnes Mary Fondens mobbekuffert Fri for mobberi samt Trin for Trin. Af konkrete pædagogiske metoder nævnes: - Forskellige sammensætninger af børnene i de forskellige aktiviteter - Samarbejdsøvelser og børn der arbejder i makkerpar - Børn har en buddy et ældre og yngre barn, der hjælper hinanden i aktiviteter og på tur - Legegrupper for at styrke legerelationer på tværs af stuer - Fortællinger om børnenes fælles historie og fælles oplevelser i dagtilbuddet. Formålet er at skabe samhørighed og fællesskabsfølelse. Demokrati i børnehøjde I dagtilbuddene arbejdes med en demokratisk tilgang til børnenes læring. Dette gøres fx ved: - At tale om demokrati og respekt for andres synspunkter - At skiftes til at tale og at lytte - At skabe rammer for medbestemmelse - At give børnene valgmuligheder mellem forskellige aktiviteter. Udvikling - Arbejde med inklusion er et fortsat fokuspunkt for det pædagogiske arbejde. - Voksne skal turde at slippe kontrollen og både lytte til og inddrage børnenes perspektiver, fx ved samlinger og projektforløb. Sproglig udvikling Evaluerings resultat Aktiviteter, som styrker børns sproglige udvikling Dagtilbuddene styrker børns sproglige udvikling ved at arbejde med rim, remser, sproglyde og sange. Nogle dagtilbud indspiller deres sange på en cd. 6

7 Der arbejdes med rytmik og bevægelse. I dagtilbuddene er der fokus på at læse bøger blandt andet ved dialogisk læsning, hvor børnene inddrages aktivt i oplæsningen. Der leges med skriftsprog og auditiv opmærksomhed. Fx ved at børnene tegneskriver, og ved at børnene øver sig i at skrive deres eget navn eller forbogstav. Til samling får børnene mulighed for og opfordres til at udtrykke deres tanker, oplevelser og følelser verbalt. Der arbejdes med en forståelse af metaforer, og der udfoldes begreber som fx humor sammen med børnene. Der anvendes forskellige objekter til at øve både dialog og skriftsprog såsom en tøjabe, der kommer med børnene hjem og feriekufferter til børnenes ferieminder. Dagtilbud tager på biblioteksbesøg. Dagligdags rutiner: Af konkrete metoder i de daglige rutiner nævner dagtilbuddene at de har gode erfaringer med fx: - Babytegn ord understøttes af bestemte tegn - Tegn til tale - Håndfonemer - Dialog om hverdagens aktiviteter og gøremål - Sætte ord på ting, begreber, handlinger og følelser - Fortællinger Udvikling - Bruge bibliotekets muligheder mere - I højere grad øve skriftsprog og auditiv opmærksomhed - Mere fokus på at indrette gode og inspirerende sproglige læringsmiljøer Krop og bevægelse Evaluerings resultat I det pædagogiske arbejdet med at udvikling af børns krop og bevægelse har dagtilbud gode erfaringer med følgende pædagogiske elementer: Bevægelsesaktiviteter ude og inde Dagtilbuddene arbejder med en alsidighed i kropslig udfoldelse og bevægelsesaktiviteter i hverdagen, således børnene får bevæget kroppen på mange forskellige måder. Alle dagtilbud har udarbejdet en bevægelsespolitik, hvilket har udmøntet sig i et større fokus på temaet krop og bevægelse. 7

8 Følgende er et udpluk af hvilke bevægelsesaktiviteter, der er god erfaring med: - Fælles lege som sanglege, tagfat - Løbe- og gåture som fast del af ugens program - Gymnastik og rytmik som faste aktiviteter fx bruges idrætshaller og svømmehaller i nærområdet - Motionsdage og olympiadeaktiviteter - At børnene øver fin- og grovmotorik i hverdagens gøremål Et område har oprettet en motorikvejlederstilling. Vejlederen arbejder på tværs af afdelingerne i området. Motorikvejlederen vejleder og inspirerer alle afdelinger til at stimulere børnenes motoriske udvikling. Motorikvejlederen arbejder også fokuseret i forhold til børn med motoriske vanskeligheder. At lære sin krop at kende Dagtilbuddene har fokus på både at servere og tale om god og sund kost, som gavner børns velvære. Der arbejdes med at udvikle børnenes kropsbevidsthed ved fx massage og fodbad. Børnene lærer at lytte til kroppens signaler fx træthed, sult, tørst osv. Udvikling - At fortsætte et fokus på bevægelsesaktiviteter som en naturlig del af hverdagen. - At indrette dagtilbuddene således at rammerne inviterer til, at børn kan bruge deres krop på forskellige måder. Naturen og naturfænomener Evaluerings resultat I det pædagogiske arbejde med at udvikle børns kompetencer indenfor læreplanstemaet naturen og naturfænomener har dagtilbud gode erfaringer med følgende pædagogiske elementer: At udvide og nuancere børnenes kendskab til naturen Dagtilbuddene beskriver forskellige projekter med fokus på natur. Fx projekter hvor børn får kendskab til frugt, grøntsager, planter og dyr i skov og have, og hvor børn bruger naturens materialer til konstruktion. Børnene får mulighed for at sanse naturen, fx ved at mærke mudder, sand, vand, vinden der blæser, blomster der dufter og forurening der lugter grimt. Der tales om, hvordan man skal færdes i naturen med respekt, og hvordan man passer godt på den, fx ved ikke at smide affald i naturen. At være i naturen året rundt og få kendskab til årstiderne Dagtilbuddene prioriterer udelivet og naturoplevelser dagligt året rundt. Der tales om naturen og naturfænomener, vejret og årstiden og hvilken påklædning der passer til. Naturen bruges som fokus for traditioner med børn, forældre og 8

9 bedsteforældre, fx høstfest og lysfest. At få kendskab til sit nærmiljø samt bruge dagtilbuddets udearealer Dagtilbuddene prioriterer at gå på opdagelse og bruge deres nærmiljø. Fx kan børn og voksne gå på opdagelse i det, som er lige udenfor hegnet, og gøre noget ud af legepladsen. Det kan være at plante blomster og urter samt at lave bål og bålmad på legepladsen. Udvikling - At blive bedre til at sammenkoble natur, samvær og pædagogik, fx gennem bålaktiviteter og udendørs madlavning - At være i naturen året rundt - At gå på opdagelse i sit nærmiljø Kulturelle udtryksformer og værdier Evaluerings resultat For at udvikle børns kompetencer indenfor læreplanstemaet kulturelle udtryksformer og værdier har dagtilbud gode erfaringer med følgende pædagogiske elementer: Traditioner og hverdagsliv Traditioner fejres, fx påske, jul, fastelavn, Lucia, Sct. Hans, Halloween. Dagtilbuddene arbejder med at koble børnenes aktiviteter til kulturelle udtryksformer, de kender fra deres hverdag, fx børnetv og eventyr. Kreative aktiviteter Kreative aktiviteter bruges som metode til både dokumentation og læring om kulturelle værdier og oplevelser. Der er fokus på at styrke børnenes kreativitet og fantasi gennem eksperimenterende aktiviteter på flere måder, fx med genbrugsmaterialer, ved at arbejde med drama og teater og ved at introducere forskellige materialer for børnene som ler, fedtsten, træ og gips. Et område har en kreativ medarbejder, som arbejder på tværs i områdets afdelinger med at inspirere til kreative aktiviteter. Almen dannelse Gennem dialogen med børnene er der fokus på almen dannelse. Voksne er rollemodeller i forhold til sprog, omgangstone og opførsel, og hvordan man omgås hinanden. Gennem aktiviteter er der fokus på at udvikle børnenes verdensbillede. Børns digitale kompetencer udvikles ved at bruge digitale medier i aktiviteter med børnene. Fx tager og arbejder børn med billeder. 9

10 Dansk kultur og kulturer fra andre lande Dialog, aktiviteter og sansemæssige oplevelser hvor børnene lærer om den danske kultur og andre landes kulturer fx i forhold til mad, klima, sprog, traditioner, trosretninger og musik. Danser og lytter til forskellige musikalske genrer Tager på ture i nærområdets kulturinstitutioner, fx bibliotek, kirker, koncerter og museer Udvikling - Mere fortælling og drama aktiviteter i hverdagen - Større fokus på udvikling af børns digitale kompetencer - Sætte fokus på børns læring om kulturhistorie i børnenes daglige leg Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings Udover den forebyggende og støttende indsats som det enkelte dagtilbud kan resultat give, har dagtilbud og forældre mulighed for at få rådgivning fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Specialpædagogisk Rådgivning. Når forældre eller dagtilbud bekymrer sig for et barn, bruges Roskildemodellen som udgangspunkt for samarbejdet. Om Specialpædagogisk Rådgivning SPR yder vejledning, rådgivning, supervision og praktisk bistand til vuggestuer, børnehaver, skole/sfo og klubber i arbejdet med udsatte børn. Samarbejdet inddrager alle relevante forhold omkring barnet/børnene - individuelle forhold, relationer til andre børn og personale, læringsmiljø, pædagogisk praksis. SPR arbejder på et anerkendende, systemisk grundlag og arbejder med at belyse alle forhold, som kan have betydning for barnets trivsel. Fokus i opgaven er sammen med personalet at se på det, der virker, og det som ønskes udviklet. SPR bidrager med viden om design af pædagogik, der fremmer trivsel hos præmature børn, børn med udviklingsforstyrrelser, mistrivsel og vanskelige sociale forhold i familien. Designs af pædagogik vil altid ske i tæt samarbejde med personale, tilpasset den kultur, viden og kompetence, der findes i dagtilbuddet. Om Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR rådgiver forældre, dagtilbud, skoler og klubber omkring børn og unge i alderen 0-18 år. 2 Dagtilbudsloven 1 10

11 Formålet med rådgivningen er at støtte forældre og professionelle således, at barnet får det størst mulige udbytte af de pædagogiske og undervisningsmæssige tilbud og kan bibeholde tilhørsforholdet til de almindelige dagtilbud. På PPR er der ansat talehørekonsulenter, psykologer, konsulenter, fysioterapeuter, AKT(adfærd-kontakt-trivsel) - konsulenter samt administrativt personale. Første møde mellem henviser, familie og medarbejdere fra PPR sker gennem et dialogmøde. Særlige indsatser og specialtilbud til 0 5 årige børn: - Tværfagligt team for småbørn i alment dagtilbud børnepsykolog, fysioterapeut, små-børnskonsulent samt talepædagog - Specialbørnehaven ( 32 under serviceloven) med 6 pladser til børn med autisme og 12 pladser til børn med multiple funktionsnedsættelse - Sproggruppe for 12 børn - 2 Basisgrupper ( 4 stk. 2 & 3) tilknyttet de almene dagtilbud med i alt 12 pladser for børn med forsinket udvikling og/eller med udviklingsforstyrrelser. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evaluerings Dagtilbud beskriver deres pædagogiske arbejde med børn med særlige behov resultat generelt. Det vil sige, at dagtilbuddenes beskrivelser gælder for alle læreplanstemaer. Generelt har dagtilbuddene en anerkendende og inkluderende tilgang til alle børn, og der lægges vægt på at give alle børn de bedste rammer for en positiv udvikling. I hverdagen opretholdes en tydelig og genkendelig struktur. Der er mulighed for, at børnene kan deltage i hverdagens aktiviteter på deres egne præmisser. Fx kan børn sidde hos en voksen eller have en særlig plads i en samlingsaktivitet. Dagtilbuddene beskriver også et tæt forældresamarbejde og tidlig inddragelse af forældr, som vigtigt i arbejdet med børn med særlige behov. Endvidere er der fokus på, at personalet altid taler positivt om alle børn og deres familier. Konkrete pædagogiske metoder og aktiviteter, dagtilbud har iværksat i forhold til børn med særlige behov: - Fri for mobberi. Metoden fra Mary Fondens mobbekuffert bruges til at arbejde med inklusion og fællesskaber i børnegrupper - Trin for Trin bruges til dialog med børnene om behov og accept af at tage hensyn til individuelle behov - Kompetenceanalysen bruges til at identificere og fokusere på barnets 11

12 kompetencer frem for mangler - Inddeling af børn med samme særlige behov i mindre grupper fx børn med samme sproglige udfordringer. - Et område har ansat en motorikvejleder, der har iværksat særlige træningsaktiviteter for børn med motoriske eller sansemæssige udfordringer. - Sansemotorisk træning - Arbejde med at alle børn har en kontaktperson, som har særlig opmærksomhed på det enkelte barn. - Boardmaker og Tegn til tale. - TRAS tidlig registrering af sprogudvikling - Løbende iagttagelser, hvor barnets udvikling drøftes og analyseres i personalegruppen. - Piktogrammer - Arbejder med genkendelse, fx gentagelse af aktiviteter - Pausestol et sted hvor et barn kan trække sig tilbage efter behov - Systematisk arbejde med tidshorisonter i forhold til handlinger på bekymringer for børn. - Udfordring af børnene og gøre det farlige ufarligt Præmature børn i dagplejen Den kommunale dagpleje tilbyder særlige vilkår for præmature børn. Børnenes hverdag planlægges, så den er forudsigelig og struktureret og tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og interesse. Der er et tæt samarbejde mellem dagplejer og forældre, idet dialogen og samarbejde er vigtig for tilrettelæggelsen af barnets dag. Da det er den samme dagplejer, der modtager og afleverer barnet, vil forældre altid kunne få en nøjagtig beskrivelse af, hvordan dagen er forløbet. Udvikling - Fortsat fokus på at arbejde anerkendende og inkluderende i forhold til det enkelte barns behov. 12

13 Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evaluerings Dagtilbuddene beskriver deres arbejde med at skabe et godt børnemiljø som en resultat integreret del af deres pædagogiske læreplaner. Under hvert tema beskriver dagtilbuddene, hvad børne- og læringsmiljøet skal kunne, for at de kan arbejde med de overordnede mål, de har sat for de enkelte læreplanstemaer. Beskrivelsen af arbejdet med børnemiljøet er inddelt i kategorierne: Det fysiske, det psykiske og det æstetiske børnemiljø: Fysisk børnemiljø Fleksibel indretning med plads til både fordybelse og bevægelse I det pædagogiske arbejde med det fysiske børnemiljø beskriver dagtilbud indretningen af dagtilbuddet ud fra et fokus på børns læring. Dagtilbuddene indrettes sådan, at alle rum kan bruges til noget. Både til de stille fordybelsesaktiviteter og lege og til de mere pladskrævende bevægelsesaktiviteter. Dagtilbuddene har fokus på, at den fysiske indretning er fleksibel, fx med væghængte borde og mobile møbler. På den måde bliver der rum til fordybelse med miljøer med bøger, musik og bløde møbler, og plads til de stille lege samt fordybelse i projektarbejde. Ved den fleksible indretning er det også muligt at bruge rummene til bevægelsesaktiviteter med plads til redskaber til bevægelseslege, fx måtter, bolde, gynger og redskaber som stimulerer forskellige sanser. Den fleksible indretning anvendes også til at tilpasse den aktuelle børnegruppes interesser og behov. Der er fokus på opdeling af børn i mindre grupper, fx efter alder og køn. Legetøj, legeredskaber og legeplads tilpasses også børnenes motoriske udvikling og behov for udfordringer. Andre fokusområder for det fysiske læringsmiljø: - Stueopdeling med børn i forskellige aldre - Funktionsopdelte rum således rummene har individuelle funktioner - Stuer opdeles i legeområder, som har forskellige temaer for legen, fx dukkekrog, konstruktionsleg, spilleområde, tegneområde og skabende kreativitet - Bringe naturen indenfor i planlagte aktiviteter - Børnene inddrages i indretningen af deres børnemiljø Psykisk børnemiljø 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 13

14 I det pædagogiske arbejde med det psykiske børnemiljø nævnes følgende metoder og aktiviteter: - Legegrupper i børnegruppen til styrkelse af børnenes legerelationer - I daglige samlinger er der fokus på dialog og fællesskabet i børnegruppen - Fokus på en behagelig omgangstone barn/voksen og barn/barn imellem - Børn får tid og mulighed for at lege selv - Fælles café med musik og hygge til at styrke fællesskabet Æstetisk børnemiljø I det pædagogiske arbejde med det æstetiske børnemiljø nævnes følgende metoder og aktiviteter: - Dagtilbuddets udsmykkes så det fremstår hyggeligt og inspirerende - Det synliggøres i rummet hvilke temaer, som dagtilbuddet arbejder med fx traditioner - Børns kunstneriske produkter bruges til udsmykning i rummene - Pædagogisk dokumentation fra ture og aktiviteter synliggøres i institutionen, så de kan bruges som genstand til dialog mellem børn og voksne - Fokus på at inddrage musik, sang, dans, spil på instrumenter, teater, historielæsning og fortællinger i hverdagen Udvikling - Mere inddragelse af børn og deres oplevelser og indretning af børnemiljøet. - Materialer til kreative aktiviteter skal være tilgængelige for børnene. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud I Roskilde Kommune har vi fokus på, at det enkelte dagtilbud skal udvikle systematik i analyse og formidling af viden omkring børnenes leg, læring og trivsel. Der skal udvikles en evaluerings- og refleksionskultur som middel til at skærpe personalets blik for praksis. I Kvalitetsrapporten fra 2009 var en af vurderingerne af arbejdet med de pædagogiske læreplaner, at evaluering skulle sættes på dagsordenen. Dagtilbuddene arbejdede med mange forskellige evalueringsmodeller, og det var vanskeligt at danne sig et samlet billede af evalueringsresultaterne. Siden er den kommunale evalueringsmodel EVAL-modellen blevet præsenteret, og mange dagtilbud anvender denne. Der skal fortsat arbejdes på at forankre EVAL-modellen som en naturlig del af den pædagogiske praksis med løbende evalueringer og refleksioner over det pædagogiske arbejde. 14

15 Dagtilbud får målrettet støtte, enten i de enkelte dagtilbud eller i de kommunale områder, til at gøre arbejdet med EVAL-modellen til en naturlig del af den pædagogiske hverdag. Hver enkelt afdeling har mulighed for at få vejledning og sparring fra en konsulent med henblik på bistand til at komme i gang med EVAL-modellen. Dagtilbud, der allerede er i gang med arbejdet med modellen, vil kunne tilbydes bistand til den fortsatte brug af evalueringsmodellen. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Ministeriets sprogvurderingsmateriale til 3-årige eller TRAS. materiale TRAS anvendes for alle tosprogede børn fra de er 2,6 år. anvendes? Hvordan organiseres sprogvurde ringerne? Ministeriets sprogvurderingsmateriale Det pædagogiske personale i dagtilbuddet vurderer, om et barn skal sprogvurderes. Hvis dette er tilfældet, vælges sprogvurderingsmateriale. Resultatet tastes ind i IT systemet. TRAS Tidlig registrering af sprogudvikling Pædagoger og sprogansvarlige laver TRAS mindst en gang om året fra januar til april. Det enkelte barns sprogvurderinger samles i en sprogmappe. Barnets sproglige udvikling følges af dagtilbuddet og en konsulent fra Dagtilbud og Skole, fra barnet er 2½ år gammel og indtil skolestart. Hvem udfører sprogvurde ringerne? Beskrivelse af den sprogunder støttende indsats? Det pædagogiske personale i dagtilbuddet Ministeriets sprogvurderingsmateriale Generel indsats Barnets sprog er alderssvarende, og det får generel sproglig stimulering i dagtilbuddet Fokuseret indsats Barnet viser vanskeligheder på specifikke områder, og dagtilbuddet tilrettelægger sprogindsatsen efter, hvilke vanskeligheder sprogvurderingen viser 15

16 Særlig indsats Det pædagogiske personale kontakter den lokale talehørekonsulent, og der indkaldes til et dialogmøde med deltagelse af pædagog, pædagogisk leder, forældre og talehørekonsulent. På dialogmødet aftales det videre forløb. TRAS Tidlig registrering af sprogudvikling Generel indsats Dagtilbud med over 10 % tosprogede børn tildeles ekstra økonomi øremærket sprogstimulering til tosprogede børn. Sprogcenter ophold 5- årige tosprogede børn med behov for ekstra støtte får 8 ugers ophold i et sprogcentertilbud. Der er 4 sprogcentermoduler om året, og nogle af børnene kan få 2 ophold. Kapaciteten er 16 børn pr. modul. Toplads ordning For nogle børn er det ikke tilstrækkeligt med den generelle sprogindsats i institutionen eller i sprogcenter ophold. Toplads ordningen er målrettet de tosprogede børn med særlig behov og specifikke vanskeligheder. Kapaciteten er 10 børn. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: 17. februar 2012 Tallene er fra til Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Generel indsats 159 = 73% 11 % Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede tosprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Fokuseret 17 = 11 % 1 % indsats Særlig indsats 26 = 16 % 2 % Generel indsats 0 Fokuseret 0 indsats Særlig fokuseret 0 indsats 15 timer 0 ugentlig 16

17 Sprogvurderinger TRAS Børn Antal gennemførte TRAS I alt 170 ligeligt fordelt på 2,6 4 og 5 årige tosprogede børn= 100% Sprogcenterophold 50 Toplads ordning 9 Overgang til skole og fritidstilbud 4 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange For at børns overgang mellem dagtilbud, skole og fritidsordning skal være så ukompliceret og harmonisk som mulig, er der besluttet en fælles kommunal model for overgangen. Den fælles model for overgangen skal sikre gode sammenhængende læringsforløb for alle børn og sikre, at både barnet og familien oplever overgangen naturlig og tryg. Det kræver et tæt samarbejde mellem dagtilbud, skoler, fritidsordninger og familierne. Den fælles model for overgangen danner den overordnede ramme for arbejdet med børns overgang. Overordnet indeholder modellen fire dele: 1. Årshjul med 11 fælles mål for overgangen. De fælles mål handler bl.a. om aktiviteter for børnene, informationsmøder for forældre og skoleindskrivning. 2. Ramme for lokale samarbejdsaftaler for det gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Den lokale samarbejdsaftale skal offentliggøres på skolens og dagtilbuddets hjemmeside. Evaluering af samarbejdet om børns overgange evalueres årligt i de lokale samarbejdsdistrikter. 3. Beskrivelse af det enkelte barns kompetencer og potentialer som udarbejdes i samarbejde mellem dagtilbuddet og forældrene. Har barnet behov for særlig støtte, kan relevante fagpersoner med kendskab til barnet inddrages, for at viden om barnets behov for særlig støtte følger barnet og sikrer et sammenhængende forløb for børn med særlige behov. Beskrivelsen af det enkelte barn sendes til skolen forud 4 Dagtilbudsloven 7 stk

18 for overgangen til skolen og fritidsordningen. 4. Dagtilbud, skoler og fritidsordninger skal opnå et gensidigt kendskab til hinandens praksis for derigennem at skabe en naturlig forlængelse mellem de forskellige tilbud og sikre, at der er sammenhæng i udviklings- og læringsforløbene. Hvordan der arbejdes med gensidigt kendskab, fremgår af den lokale samarbejdsaftale. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2011 Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 53 4,9 % af antal 6-årige drenge Piger 21 2,0 % af antal 6-årige piger I alt 74 6,9 % af antal 6-årige 18

19 Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 5 helårsbørn 6 7 Dækningsgrad 8 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje , årige i daginstitution , til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst , Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 6 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 7 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 8 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 19

20 Dagtilbudstyper 9 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner Kommunale dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 10 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlet antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 10 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med beregningsgrundlaget for takstfastsættelse. 20

21 Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner Privat dagpleje Private institutioner ,75 Privat (en del af de 21 pasning/fritvalgordning står herunder) , der Puljeordninger Pasning af egne børn Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Roskilde Kommunes 51 kommunale dagtilbud er inddelt i 13 områder. Hvert område består af 3-6 afdelinger, som tilsammen udgør en områdeinstitution. ( pr er strukturen ændret til 8 områder med 6-8 afdelinger.) Hvert område udgør en områdeinstitution. Områderne ledes af en områdeleder og afdelingerne af en pædagogisk leder. Et område har en fælles bestyrelse og afdelingerne lokale forældrekontaktudvalg. Den kommunale dagpleje indgår ikke i områdestrukturen. Herudover er der: 13 selvejende institutioner, som ledes af en institutionsleder og en souschef. 3 puljeinstitutioner 1 privat institution Samlet udgift til søskendetilskud Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn: 1 år 21

22 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 11 opgjort i Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 14 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. fuldtidspladser 12 pr. pædagogisk medarbejder 13 Vuggestue 3,84 52,5 9 Børnehave 7,67 52,5 9 Integrerede 6,4 52,5 9 daginstitutioner Kommunal dagpleje 3, Særlige indsatser og specialtilbud Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året Børn med støtte i alment dagtilbud (under Dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under Dagtilbudsloven 4, 12 stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under 11 i 135 Dagtilbudsloven) Børn i særlige dagtilbud (under Serviceloven 32) Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 12 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 13 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 14 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 15 Tallet viser antal CPR sager i 2011 ikke helårsbørn 22

23 Fuldtidstakst 16 for Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 17 opgjort i indeværende år procent af beregningsgrundlaget 18 Dagpleje årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 18 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

24 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 19 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger % 45 5 % % 20 2 % Opgøres ikke Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Opgøres ikke Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. Sygefravær i procent 21 fuldtidsstillinger ,9 % 19 Elever tæller som ikke uddannet personale. 20 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 21 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 24

25 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: November 2011 Ledelsens uddannelsesniveau 22 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal ledere på dagtilbud 16 25% % 22 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 1

26 Lokale indsatser Her beskrives kommunens pædagogiske tilsyn i dagtilbud og større projekter og fokusområder for det pædagogiske arbejde. Indsatserne er delt i tre kategorier: 1. Tilsyn i dagtilbud 2. Kompetenceudvikling i dagtilbud 3. Projekter i dagtilbud Ad. Tilsyn I Roskilde Kommune føres tilsyn med alle dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Det vil sige vuggestuer, børnehaver og børnehuse. Formålene med tilsyn er: - At vurdere om dagtilbuddet lever op til Dagtilbudslovens bestemmelser - At få kendskab til om dagtilbuddet styrker børnenes trivsel, læring og udvikling - At vurdere om de politiske mål for dagtilbuddene bliver indfriet og overholdt - At medvirke til den pædagogiske udvikling i dagtilbuddet I 2011 har de pædagogiske konsulenter gennemført tilsynsbesøg i 13 områdeinstitutioner med i alt 51 afdelinger, 14 selvejende dagtilbud, 4 private dagtilbud og 1 specialbørnehave. Et overordnet tema i det pædagogiske tilsyn i 2011 var dagtilbuddenes børne- og læringsmiljø med særlig fokus på arbejdet med de pædagogiske læreplaner i praksis. Hvordan er det synligt ved tilsynsbesøget? Overordnet ser de pædagogiske konsulenter mange aktiviteter og metoder, som styrker børnenes udvikling, og som er med til at opfylde dagtilbuddenes mål for de seks læreplanstemaer. Der er mange eksempler på børn, der uopfordret selv tager initiativ til at rydde op efter måltidet, selv tage tøj af og på, og som viser omsorg for hinanden. På baggrund af besparelser og ændrede vilkår med færre medarbejdere til flere børn er ledelse og medarbejdere særligt opmærksomme på organiseringen og struktureringen af det pædagogiske arbejde i hverdagen. Dagtilbuddene lægger vægt på nærvær og børnenes mulighed for at danne relationer med de andre børn og de voksne. I praksis betyder det, at en medarbejder fordyber sig sammen med en mindre gruppe børn i en aktivitet, mens en anden medarbejder er sammen med en stor gruppe børn. Arbejdet med børnenes læring ses både i særligt tilrettelagte aktiviteter og projekter med børnene og i de daglige rutiner, fx ved måltiderne, i garderoben, på legepladsen osv. Opsamlingen fra 2011 viser desuden, at dagtilbuddene stadig skal styrke arbejdet med systematisk dokumentation, evaluering og personalets refleksion med henblik på udvikling af den pædagogiske praksis. 2

27 Ad. Kompetenceudvikling i dagtilbud I en tid med økonomiske udfordringer er det fortsat vigtigt at have fokus på kvaliteten i dagtilbuddene. En af måderne at gøre dette på er ved at fokusere på kompetenceudvikling. I det følgende beskrives indsatser, som har fokus på kvalitetsog kompetenceudvikling i dagtilbuddene. Kursuskataloget Kommunen har et alsidigt tilbud af kurser til ledere og medarbejdere. Mange af kurserne er gratis, og andre har en mindre brugerbetaling. Under overskriften Pædagogik arbejde med børn er kurser direkte rettet mod det pædagogiske personale i dagtilbuddene. Der er både praksisorienterede kurser og mere teoretiske kurser. Vidensdeling fra praksis til praksis Dagtilbuddene rummer en masse viden og erfaringer i sig selv, og det er der sat fokus på i form af at holde temadage, hvor det er det pædagogiske personale, der vidensdeler. Der er fx afholdt en temadag om hhv. vuggestuepædagogik og en om arbejdet med de ældste børn i dagtilbuddene med fokus på overgangen til skole. I øjeblikket planlægges der endvidere en IT-konference også med undervisere fra dagtilbuddene. Forandringsstøtte aktiviteter Konsulentgruppen i forvaltningen har været sparringspartnere og tovholdere for forskellige processer i dagtilbuddene med fokus på at sætte kerneydelsen på dagsordenen. Det har blandt andet været med overskrifterne Pædagogik og organisering Systematisering og prioritering At gøre færre ting på en ordentlig måde Personalesamarbejde Forældresamarbejde Dagplejen Dagplejere og dagplejepædagoger har haft målrettet kompetenceudvikling specielt i forhold til præmature børns behov, ligesom der er oparbejdet en stor vidensbank i dagplejen, som i praksis betyder, en forøget bevidsthed om de præmature børns individuelle behov. Sprogudvikling i dagtilbud I efteråret 2011 og foråret 2012 gennemfører ca.100 pædagoger et efteruddannelsesforløb baseret på den ny forskningsbaserede viden om børns sprog og sproglige udvikling i dagtilbudsalderen. Pædagogerne opnår blandt andet indsigt i sprogindsatser til gavn for alle børn og indblik i sprogindsatser i forhold til børn med fokuserede behov. Målet er at efteruddannelsen skal styrke pædagogernes viden og refleksion i forhold til: Handlinger i praksis for den enkelte pædagog Handlingsmuligheder i kulturen i dagtilbuddet 3

28 Efter videreuddannelsesforløbet oprettes netværk for tovholderne med støtte og inspiration fra to konsulenter fra forvaltningen. Implementering af den sammenhængende børnepolitik Dagtilbudsområdet i Roskilde Kommune har fokus på inklusion af børn, der er i udsatte positioner eller har brug for særlig støtte, og implementeringen af den sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik, central lovgivning og lokale politikker i Roskilde Kommune rammesætter social inklusion i praksis indenfor dagtilbudsområdet. Den tidlige indsats og social inklusion fremmes bl.a. ved brug af redskabet: "Roskildemodellen hvad gør vi hvis omsorgen svigter, eller et barn har behov for særlig støtte?". Redskabet er en handleguide for de professionelle aktører i det tværfaglige samarbejde. Roskildemodellen skal revideres og offentliggøres inden udgangen af 2. kvartal Den reviderede model skal implementeres vha. kompetenceudviklingsforløb med fokus på tidlig opsporing, handlemuligheder i praksis og central lovgivning på området. Roskildemodellen skal være tilgængelig i en elektronisk version, der løbende skal opdateres med henblik på tilpasning til ny lovgivning og lokale politikker. Der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal revidere Roskildemodellen samt komme med forslag til kompetenceudvikling af aktørerne i det tværfaglige samarbejde. Målgruppen for kompetenceudviklingsforløbene er blandt andre ledere og medarbejdere i dagtilbuddene. Ad.3. Projekter i dagtilbud Digitalisering i dagtilbud Der arbejdes med digitalisering i dagtilbud på flere måder. Dels i projekt KildeBørn, som har fokus på kommunikation mellem forældre og dagtilbud og på pædagogisk dokumentation. Dels i projekt IT i børnehøjde, som har fokus på udvikling af børns digitale kompetencer. Om KildeBørn KildeBørn er et igangværende pilotprojekt som Roskilde Kommune har igangsat. To afdelinger i område Østervang deltager i pilotprojektet, der foregår i perioden 2011/2012. KildeBørn er en udvidet hjemmeside til kommunikation. Det består af tre dele: Børnenet, personalenet og hjemmesiden Min Kilde. KildeBørn understøtter arbejdet med digitalisering med fokus på det pædagogiske arbejde med dokumentation i dagtilbuddene samt kommunikationen mellem forældre og dagtilbud. Om IT i børnehøjde I projekt IT i børnehøjde samarbejder forvaltningen og fem dagtilbud om at afprøve metoder og ideer til at arbejde pædagogisk med digitalisering. Formålet er at dele erfaringer og viden om, hvordan dagtilbud kan udvikle børns digitale kompetencer på en naturlig og integreret måde i hverdagen. Målet er, at børn i dagtilbud får mulighed for at blive producenter udover, at de er konsumenter af digitale medier. Dagtilbuddene har i efteråret 2011 samlet inspiration til at arbejde projektorienteret med IT i børnehøjde fra et studiebesøg til en förskola i Sverige. I januar/februar 2012 tilbydes projektdeltagerne at deltage i workshops med fokus på kompetenceudvikling indenfor [

29 forskellige teknologier, fx geocaching, lave digital lyd og billeder og film. Efter workshops har dagtilbuddene mulighed for at låne digitalt udstyr til deres eget projekt. Dagtilbuddenes egne projekter får støtte og sparring fra en konsulent fra forvaltningen. Den kreative pædagogiske organisation Roskilde Kommune ved område Svogerslev deltager i 2011 og 2012 i forskningsprojektet "Den kreative pædagogiske organisation". Formålet med forskningsprojektet er at undersøge: Hvad er kreativitet i pædagogiske institutioner? Hvilke relevante begreber for kreativitet kan man formulere i en pædagogisk sammenhæng, og hvordan kan man sætte lys på kreativitetens betydning, både indenfor og udenfor pædagogisk regi? Hvordan kan man pædagogisk støtte op børns udvikling af kreativitet? Hvilke organisatoriske aspekter, herunder ledelsesmæssige, fremmer tilblivelsen af kreative processer i pædagogiske institutioner? Hvordan kan man tilrettelægge en pædagogisk praksis, der skærper muligheder for, at kreative processer opstår, både hos medarbejdere og børn? Resultaterne fra projektet samles i artikler, oplæg og muligvis en bog. Klyngeledelse/områdeledelse med øre til fremtiden Roskilde og Københavns Kommune samarbejder i et innovationsprojektprojekt: "Klynge/områdeledelse med øre til fremtiden". Projektets overordnede formål er at udvikle ledelsen på daginstitutionsområdet. Delformålet er, at udvikle 3-6 konkrete værktøjer, som på meget praktisk vis kan assistere ledelsesteams i en klynge/områdeledelsesstruktur til at høste de faglige og ledelsesmæssige gevinster på en effektiv og enkel måde. Projektet forløber fra 1. september 2011 til 1. november [

30 Hvad siger forældre? Kvalitet i dagtilbud er når. [