Opsætning af screeningsprogram i Danmark for føtal og neonatal alloimmun trombocytopeni
|
|
- Lucas Hedegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsætning af screeningsprogram i Danmark for føtal og neonatal alloimmun trombocytopeni Caroline Madsen 1, Kira Philipsen Prahm 2, Cecilia Nilsson 3, Lars Henning Pedersen 4, Morten Hanefeld Dziegiel 5 & Morten Hedegaard 6 STATUSARTIKEL 1) Gastroenheden, Kirurgisk Sektion, Herlev Hospital 2) Gynækologisk Klinik, 3) Gynækologiskobstetrisk Afdeling, Herlev Hospital 4) Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 5) Blodbanken, 6) Obstetrisk Klinik, Ugeskr Læger 2018;180:V Formålet med denne artikel om føtal og neonatal alloimmun trombocytopeni (FNAIT) er at give en kort indføring i sygdomsmekanisme, incidens og diagnostik samt at diskutere og skitsere muligheden for et fremtidigt nationalt screeningsprogram for FNAIT. I andre europæiske lande har der i de seneste år været stor interesse for et FNAIT-screeningsprogram, herunder i Holland og Norge, hvorfra man har bidraget med større undersøgelser [1]. FNAIT er den hyppigste årsag til svær føtal og neonatal trombocytopeni og en væsentlig årsag til intracerebral blødning (ICH) hos et i øvrigt raskt, nyfødt barn [2]. Hyppigheden af FNAIT skønnes at være 1: hos nyfødte børn [1, 3-5]; hvilket svarer til FNAIT-tilfælde årligt i Danmark. FNAIT kan sammenlignes med rhesus (Rh)-immunisering, men i modsætning hertil forekommer FNAIT i 9-24% af tilfældene allerede i første svangerskab [6]. FNAIT IMMUNISERING OG KLINISKE KONSEKVENSER Blandt kaukasider skyldes 75-80% af FNAIT-tilfældene immunisering rettet mod trombocyttypen humant blodpladeantigen (HPA)-1a [7, 8]. Sygdomsmekanismen er analog til hæmolytisk sygdom hos nyfødte, f.eks. Rh-immunisering, hvor føtale erytrocytter ødelægges af moderens erytrocytantistoffer. Omkring 2,1% af nordeuropæerne er HPA-1a-negative, og ca. 10% af dem menes at være blevet immuniseret i fostertilstanden [1, 9]. Immunisering og udvikling af antistoffer (anti-hpa-1a) opstår, hvis moderen er HPA-1a-negativ, og fostret har den hyppige type HPA-1a-positiv (98% af alle individer). Maternelle HPA-1a-antistoffer kan passere placenta og binde føtale HPA-1a-positive trombocytter og resultere i føtal trombocytopeni. Udvikling af klinisk vigtigt antistof er betinget af, at kvinden tillige har vævstypen HLA-DRB3*0101, som forekommer hos 30%. Hos hver tredje (31%) [1] af disse immuniserede gravide udvikles der betydende antistoffer, som giver svær FNAIT. Dette er formentligt en undervurdering, da man i de studier, som estimatet bygger på, har interveneret over for de immuniserede kvinder [1]. Høje antistoftitre kan medføre alvorlig trombocytopeni, og den nyfødte kan få petekkier, hæmatomer og sjældnere slimhindeblødninger. Klinisk relevante udfald er ICH og død. ICH med neurologiske følger og 30% mortalitet opstår i 10-30% af FNAITtilfældene [1, 10]. Flere studier viser, at hovedparten af tilfældene af ICH allerede opstår intrauterint [1, 5, 7, 11], og de fleste tilfælde opdages i graviditetsuge [12, 13]. I Danmark skønnes ICH, der er forårsaget af FNAIT, årligt at ramme 4-6 nyfødte [5] og forårsage ét dødsfald. OPFYLDES WHO S KRITERIER FOR ETABLERING AF ET SCREENINGSPROGRAM FOR FNAIT? De oprindelige WHO-kriterier for screeningsprogrammer fra 1968 [14] er senere blevet tilpasset bl.a. pga. nye teknologiske muligheder, f.eks. genetisk screening og en generel ændret holdning til screening [15]. FNAIT-screening kan med fordel vurderes ud fra de reviderede kriterier [16]. Kriterierne er på engelsk og bringes her i forfatternes egen oversættelse: HOVEDBUDSKABER Maternelle antistoffer rettet mod fosterets trombocytter kan forårsage intracerebral blødning hos et i øvrigt raskt barn. Screening er en mulighed på den blodprøve, der som led i den eksisterende svangrekontrol tages i første trimester. Profylaktisk behandling med immunglobuliner hos risikogravide kan mindske alvorlige komplikationer hos fosteret, bl.a. intracerebrale blødninger. 1. Screeningsprogrammet skal være rettet mod et anerkendt problem Børn, der rammes af ICH pga. FNAIT, kan få svære neurologiske skader (14-16%) og behov for livslang støtte, mens andre nyfødte (1-7%) vil dø [1, 10, 11]. Derudover vil der være et ukendt antal tilfælde af intrauterin fosterdød pga. FNAIT. Da der på nuværende tidspunkt ikke screenes for FNAIT, opdages tilstanden oftest umiddelbart ved fødslen eller i timerne efter pga. ovennævnte fund eller i forbindelse med ultralydskanning af fosteret, hvor der konstateres ICH. Den endelige diag- 2
2 nose stilles ved påvisning af maternelle HPA-antistoffer rettet mod barnets/fosterets trombocytter. En forebyggende indsats kan derfor først igangsættes ved kvindens næste graviditet. Det foreslåede screeningsprogram vil gøre det muligt at opspore de gravide, hvis fostre er i risiko, hvilket vil være mere effektivt end den nuværende anamnestiske og retrospektive risikoidentifikation [17]. I Tabel 1 vises et økonomisk overslag over programmet. I Danmark tilbydes der allerede antenatal screening for Rh-immunisering og postnatal screening for 17 forskellige sjældne medfødte sygdomme (hælblodprøven). Screening for FNAIT vil imødekomme et anerkendt behov, da det har vist sig muligt at reducere morbiditet og mortalitet [9], og det forventes, at man ved screening vil kunne eliminere både alle tilfælde af FNAIT-betinget ICH blandt nyfødte børn og et ukendt antal tilfælde af intrauterin fosterdød. 2. Formålet med screeningen skal være defineret fra start Formålet med screeningen er at identificere de graviditeter, hvor fosteret er i risiko for at udvikle FNAIT, så den profylaktiske behandling med immunglobuliner (IVIG) kan iværksættes med henblik på at mindske alvorlige komplikationer, primært ICH. Tabel 1 Overslag over økonomien ved føtal og neonatal alloimmun trombocytopeni (FNAIT)-screening i Danmark. Udgifter beregnet på forebyggelse af seks tilfælde af intracerebral blødning. Udgiftspost Pris/år, mio. kr Analyser 6 Profylakse med immunglobuliner 17 Total a 23 a) En del af denne udgift afholdes allerede, da alle gravide med en anamnestisk FNAIT-problematik i dag tilbydes den her skitserede forebyggende behandling. 3. Der skal være en veldefineret målgruppe Målgruppen er alle gravide kvinder i Danmark. I sidste ende er det især fosteret/barnet, der får fordel af screening og de profylaktiske tiltag. I Danmark er der årligt ca fødsler. Alle gravide skal tilbydes screening for HPA-1a (Figur 1), hvilket kan gøres med en genetisk test baseret på maternelt DNA i førstetrimesterblodprøven. De HPA-1a-negative gravide (2,1%, gravide) skal efterfølgende testes for vævstypen HLA-DRB3* 0101, hvilket kan gøres på samme blodprøve. Ca. 30% af de HPA-1a-negative kvinder vil være HLA-DRB3* 0101-positive. Disse 378 gravide (0,63%) skal derpå undersøges for tilstedeværelsen af anti-hpa-1a. Denne antistoftest kan ligeledes foretages på førstetrimesterprøven. Da udviklingen af antistoffer kan forekomme senere i graviditeten, vil der, for at identificere alle immuniserede gravide, være behov for en senere blodprøve til undersøgelse for anti-hpa-1a, f.eks. i graviditetsuge 25, ligesom det er tilfældet hos Rh-negative kvinder. Man kan forvente at finde anti-hpa-1a hos 30% af disse kvinder (0,19%, 113 gravide). På denne anden blodprøve kan man desuden bestemme fosterets HPA-type. Det gøres ved at teste for cellefrit føtalt DNA, der koder for HPA-1a, som cirkulerer i moderens blod [18]. Denne noninvasive test for føtal HPA-type vil vise, at kun ca. 94 gravide rent faktisk har et HPA-1a-positivt foster (0,16% af alle gravide). Er fosteret HPA-1a-negativt, er der ingen risiko, og undersøgelserne kan afsluttes. Af de 94 risikogravide vil 45% have en lav koncentration af HPA-1a-antistoffer (< 3 IE/ml) og ikke behov for FNAIT-profylakse [19]. De resterende gravide i risikogruppen (52 gravide/år, 0,09%) vil blive tilbudt profylakse med IVIG. Enkelte af disse gravide vil i forvejen være kendt i risikogruppen, da de tidligere har født et barn med trombocytopeni, og vil allerede af den grund være kandidater til forebyggende behandling. De anvendte test er pålidelige, og målgruppen kan derfor nemt identificeres. I et norsk studie har man påvist, at der i en ikkescreenet population blev anvendt mange ressourcer på at opspore FNAIT-tilfælde, men kun få tilfælde (14%) blev opsporet i sammenligning med en situation, hvor alle gravide i populationen blev screenet [20]. 4. Der skal være videnskabelig evidens for effektiviteten af screeningsprogrammet Der findes ikke data fra nationale screeningsprogrammer. Der er evidens bag de enkelte elementer i screeningen. Resultaterne af et norsk studie med screenede gravide tyder kraftigt på, at et screeningsprogram er effektivt mht. at identificere risikogravide [9]. De 170 risikogravide fik planlagt kejsersnit 2-4 Screening for føtal og neonatal alloimmun trombocytopeni kan foretages på den blodprøve, der i forvejen tages hos gravide i første trimester. 3
3 Figur 1 Føtal og neonatal alloimmun trombocytopeni (FNAIT)-screening af gravide. Tallene angiver det anslåede antal gravide, som findes ved landsdækkende screening for forekomsten af immunisering mod humant blodpladeantigen (HPA)-1a. Er der risiko for at kvinden udvikler farlige antistoffer? 1.-trimesterblodprøve HPA-1a-genotypning ( gravide) HPA-1a-negativ (1.260 gravide) HPA-1a-positiv AFSLUTTES HLA-DRB3*0101-negativ AFSLUTTES HLA-DRB3*0101-positiv (378 gravide) Er der maternelle antistoffer i blodet? Er fosteret i risiko for at rammes af antistoffer? 2. blodprøve f.eks. graviditetsuge Gravide med tidligere FNAIT barn } Anti-HPA-1a-positiv Anti-HPA-1a-positiv (113 gravide) Føtal HPA-1a-positiv (94 gravide) Anti-HPA-1a-negativ Ny test i uge 25 Anti-HPA-1a-negativ AFSLUTTES Føtal HPA-1a-negativ AFSLUTTES Lav anti-hpa-1a-titer Løbende antistofkontrol Højt titer af anti-hpa-1a (52 gravide) Ved høj antistoftiter IVIG = immunglobuliner IVIG-profylakse uger før terminen, og der var forligelige trombocytter reserveret til det nyfødte barn, hvis det havde petekkier eller trombocytter under /l. Interventionen reducerede, men eliminerede ikke perinatal død og svære handikap. Noninvasiv behandling med IVIG til gravide er påvist at være 100% effektiv til behandling af FNAIT [21]. 5. Programmet skal integrere uddannelse, test af målgruppen, klinisk service og programstyring Screeningsprogrammet forventes at være nemt at håndtere, eftersom testen for HPA udføres på samme blodprøve som Rh-screening. Det er vigtigt, at information om FNAIT er lettilgængelig for sundhedspersonale og gravide kvinder. 6. Der skal være kvalitetssikring med mekanismer til at minimere potentielle farer ved screening Kvalitetssikring vil være indbygget i screeningsprogrammet på samme måde som og med erfaring fra Rh-screening. Kvaliteten af programmet afhænger af: 1) Om målgruppen kan nås og er villige til at deltage. Dette forventes at være tilfældet her, da gravide i Danmark i forvejen inkluderes i antenatale undersøgelser, 2) kvaliteten af de anvendte test. FNAIT-testene er pålidelige i forhold til både genotypning, fænotypning og antistofundersøgelse, og 3) interventionen skal være associeret med minimal risiko, og der skal være konsensus om håndteringen af FNAIT. Der er international konsensus om behandling af HPA-immuniserede gravide med IVIG, men dog ikke om doser og starttidspunkt for behandling i graviditeten. I Danmark har der i 30 år været tradition for at begynde behandlingen i ca. 22. graviditetsuge med 1,2 g IVIG/kg legemsvægt. Behandlingen gentages hver tredje uge frem til forløsning i uge I Danmark anvendes der rutinemæssig forløsning ved sectio. Denne behandling har erfaringsmæssigt givet et godt udkomme uden påviste ICH, omend en del af børnene har haft ganske lave trombocyttal [22]. 7. Programmet skal sikre informeret samtykke, fortrolighed og respekt for autonomi I Danmark er bestemmelse af Rh-type baseret på sam- 4
4 tykke til undersøgelsen. HPA-type- og antistofbestemmelse kan sammenlignes med Rh-screeningen, og man kan overveje at basere den på generel information og aktivt samtykke. 8. Programmet skal fremme lighed og adgang til screening for hele målgruppen Alle gravide i Danmark tilbydes de samme basissvangreundersøgelser, herunder Rh-screening og, hvis den bliver indført, FNAIT-screening, uden udgifter for den enkelte. 9. Programevaluering skal være planlagt fra start Indførelse af FNAIT-screening vil være en politisk beslutning, der er godkendt af Sundhedsstyrelsen, og der vil, inden programmet indføres, foreligge planer for monitorering og evaluering. 10. De samlede fordele af screening skal opveje ulemperne Med screeningsprogrammet vurderes det, at man kan forebygge 4-6 tilfælde af ICH og et dødsfald årligt (number needed to treat vil være 9-13, hvis 52 gravide behandles). Det ultimative mål med screeningsprogrammet er at mindske føtal og neonatal morbiditet og mortalitet, der er relateret til FNAIT. Ved screeningen vil man kunne identificere gravide med en normal, men sjælden, trombocyttype, og i enkelte tilfælde gravide som har udviklet HPA-1a-antistoffer. Hverken trombocyttypen eller antistofferne er skadelige for moderen. HPA-1a-antistofferne forsvinder fra barnets kredsløb i løbet af de første levemåneder, hvorefter den nyfødtes trombocytter normaliseres, og risikoen for blødning elimineres. Behandling med IVIG er forbundet med lav risiko for mor (primært associeret til, at IVIG er et blodprodukt) og barn (bivirkninger er ikke beskrevet) [23], og det antages, at IVIG-behandling giver 100% beskyttelse mod ICH. Indførelse af screening vil medføre behov for planlagt kejsersnit hos de ca. 52 screeningspositive gravide med høje antistoftitre og HPA-1a-positive fostre. Den øgede maternelle morbiditet, der knytter sig til disse indgreb, skal naturligvis indgå i den samlede effekt af programmet. KONKLUSION Samlet set vurderes FNAIT-screening at være i overensstemmelse med WHO s kriterier. En vigtig forudsætning er, at evidensen for de enkelte dele af screeningen kan kombineres, så de samlet opfylder kriterium 4. Fordrer man resultater fra nationale screeningsprogrammer, er FNAIT-screening ikke i overensstemmelse med WHO s kriterier, idet et sådant endnu ikke er gennemført. FNAIT kan føre til alvorligt handikap og død, hvilket er baggrunden for ønsket om en effektiv forebyggelse. Vi mener, at der samlet er evidens for at arbejde for et nationalt screeningsprogram, tilsvarende den eksisterende Rh-profylakse. Det kunne være som del af et nationalt forskningsprojekt, hvor man løbende evaluerer effekten af screeningsprogrammet. Summary Caroline Madsen, Kira Philipsen Prahm, Cecilia Nilsson, Lars Henning Pedersen, Morten Hanefeld Dziegiel & Morten Hedegaard: Establishing a screening programme in Denmark for foetal and neonatal alloimmune thrombocytopenia Ugeskr Læger 2018;180:V Foetal and neonatal alloimmune thrombocytopenia (FNAIT) can cause cerebral haemorrhage in newborns. FNAIT occurs in women, who do not have the thrombocyte type human platelet antigen (HPA)-1a and are carrying an HPA-1a positive foetus. Maternal antibodies can cause thrombocytopenia in the foetus or newborn. Antenatal screening for FNAIT can easily be integrated in the already existing national screening programme for rhesus immunisation. Prophylactic treatment with immunoglobulines for pregnancies at risk can prevent neonatal complications. We argue, that the WHO criteria for a screening programme for FNAIT are met. Korrespondance: Caroline Madsen. carolinemadsen@live.dk. Antaget: 9. januar 2018 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 23. april 2018 Interessekonflikter: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Kamphuis MM, Paridaans N, Porcelijn L et al. Screening in pregnancy for fetal or neonatal alloimmune thrombocytopenia: systematic review. BJOG 2010;117: Burrows RF, Kelton JG. Fetal thrombocytopenia and its relation to maternal thrombocytopenia. New Engl J Med 1993;329: Pacheco LD, Berkowitz RL, Moise KJ et al. Fetal and neonatal alloimmune thrombocytopenia: a management algorithm based on risk stratification. Obstet Gynecol 2011;118: Risson DC, Davies MW, Williams BA. Review of neonatal alloimmune thrombocytopenia. J Paediatr Child Health 2012;48: Kamphuis MM, Paridaans NP, Porcelijn L et al. Incidence and consequences of neonatal alloimmune thrombocytopenia: a systematic review. Pediatrics 2014;133: Skogen B, Killie MK, Kjeldsen-Kragh J et al. Reconsidering fetal and neonatal alloimmune thrombocytopenia with a focus on screening and prevention. Expert Rev Hematol 2010;3: Ghevaert C, Campbell K, Walton J et al. Management and outcome of 200 cases of fetomaternal alloimmune thrombocytopenia. Transfusion 2007;47: Davoren A, Curtis BR, Aster RH et al. Human platelet antigen-specific alloantibodies implicated in 1162 cases of neonatal alloimmune thrombocytopenia. Transfusion 2004;44: Kjeldsen-Kragh J, Killie MK, Tomter G et al. A screening and intervention program aimed to reduce mortality and serious morbidity associated with severe neonatal alloimmune thrombocytopenia. Blood 2007;110: Bussel JB, Zabusky MR, Berkowitz RL et al. Fetal alloimmune thrombocytopenia. N Engl J Med 1997;337: Spencer JA, Burrows RF. Feto-maternal alloimmune thrombocytopenia: a literature review and statistical analysis. Aust N Z J Obst Gynaecol 2001;41: Tiller H, Kamphuis MM, Flodmark O et al. Fetal intracranial haemorrhages caused by fetal and neonatal alloimmune thrombocytopenia: an observational cohort study of 43 cases from an international multicentre registry. BMJ open 2013;3:e Delbos F, Bertrand G, Croisille L et al. Fetal and neonatal alloimmune thrombocytopenia: predictive factors of intracranial hemorrhage. Transfusion 2016;56:
5 14. Wilson JMG, Jungner G. Principles and practice of screening for disease. World Health Organization, Andermann A, Blancquaert I, Beauchamp S et al. Revisiting Wilson and Jungner in the genomic age: a review of screening criteria over the past 40 years. Bull World Health Organ 2008;86: Husebekk A, Killie MK, Kjeldsen-Kragh J et al. Is it time to implement HPA-1 screening in pregnancy? Curr Opin Hematol 2009;16: Tiller H, Husebekk A, Skogen B et al. True risk of fetal/neonatal alloimmune thrombocytopenia in subsequent pregnancies: a prospective observational follow-up study. BJOG 2016;123: Le Toriellec E, Chenet C, Kaplan C. Safe fetal platelet genotyping: new developments. Transfusion 2013;53: Killie MK, Husebekk A, Kaplan C et al. Maternal human platelet antigen- 1a antibody level correlates with the platelet count in the newborns: a retrospective study. Transfusion 2007;47: Tiller H, Killie MK, Skogen B et al. Neonatal alloimmune thrombocytopenia in Norway: poor detection rate with nonscreening versus a general screening programme. BJOG 2009;116: van den Akker ES, Oepkes D, Lopriore E et al. Noninvasive antenatal management of fetal and neonatal alloimmune thrombocytopenia: safe and effective. BJOG 2007;114: Crighton GL, Scarborough R, McQuilten ZK et al. Contemporary management of neonatal alloimmune thrombocytopenia: good outcomes in the intravenous immunoglobulin era: results from the Australian neonatal alloimmune thrombocytopenia registry. J Matern Fetal Neonatal Med 2016;24: Radder CM, de Haan MJ, Brand A et al. Follow up of children after antenatal treatment for alloimmune thrombocytopenia. Early Hum Dev 2004;80:
Morten Hanefeld Dziegiel, Morten Hedegaard, Caroline Madsen, Cecilia Nilsson, Lars Henning Pedersen, Kira Philipsen Prahm.
Titel Føtal og neonatal alloimmun trombocytopeni (FNAIT): Gennemgang af den foreliggende litteratur med henblik på at forberede en national screenings indsats. Forfattere: Morten Hanefeld Dziegiel, Morten
Læs mereImmunisering. Rikke Bek Helmig
Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereImmunisering i svangerskabet
Modul k8 Immunisering i svangerskabet Torben Barington, KIA Fosteret er et allotransplantat! Fosteret som allotransplantat Syncytiotrofoblast CT) Cytotrofoblast T) Interstitiel trofoblast E) Endovaskulær
Læs mereAlloimmunisering Erytrocyt og trombocyt. Erytrocyt immunisering. Erytrocyt immunisering. Allo: græsk allos en anden fra samme art
Alloimmunisering Erytrocyt og trombocyt Allo: græsk allos en anden fra samme art Isoimmunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Alloimmunisering 1 Alloimmunisering 4 Erytrocyt immunisering Hydrops
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereFrederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d.
Frederik Banch Clausen Cand. Scient. Biologi, ph.d. FØTAL RHD TYPNING ERFARINGER FRA DANMARK Frederik Banch Clausen frederik.banch.clausen@regionh.dk Biolog, ph.d. Blodgenetisk Laboratorium Klinisk Immunologisk
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereAt komplicere det ukomplicerede.
Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle
Læs mereFøtal anæmi. U-kursus Oktober 2006. Connie Jørgensen
Føtal anæmi U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Erytrocytdefekter Overvågning ved
Læs mereFøtal anæmi. U-kursus Oktober 2009. Årsager til føtal anæmi
Føtal anæmi U-kursus Oktober 2009 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Blodtype-immunisering Infektion (Parvovirus B19) Føto-maternel blødning Tvillinge transfusionssyndrom Hæmoglobinopatier (Thalassami,
Læs mereÅrsager til føtal anæmi. Føtal anæmi. Overvågning ved. immunisering. Rhesus blod-gruppen
Årsager til føtal anæmi Føtal anæmi U-kursus Okt 2005 Allo-immunisering Infektion (parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Overvågning ved. immunisering Rhesus blod-gruppen Incidensen
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs mereNeonatal trombocytopeni
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Neonatal trombocytopeni Niels Clausen, Pernille Wendtland Edslev, Henrik Hasle, Anne Merete Debois Kølbæk, Birgitte Lausen, Pernille
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereNeonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose
Neonatal screeningsalgoritme for cystisk fibrose Forslag til dansk screeningsalgoritme for CF 1. First tier: Alle nyfødte får målt immunoreaktiv trypsinogen (IRT) i den etablerede filterpapirblodprøve,
Læs mereFøtal anæmi. Årsager til føtal anæmi. Overvågning ved immunisering. U-kursus Oktober 2007
Føtal anæmi U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Allo-immunisering Infektion (Parvovirus) Tvillinge transfusionssyndrom Føto-maternel blødning Hæmoglobinopatier Overvågning ved
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereNordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn
Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereBrugen af Misoprostoli Danmark
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 212 Offentligt Brugen af Misoprostoli Danmark Møde med Sundhedsstyrelsen 2 oktober 2012 Point of departure Igangsættelse af fødsler sker i dag
Læs mereRisikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor
Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 6: Checkliste Maastrup 2014a SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Maastrup R., Hansen B.M., Kronborg H., Bojesen S.N., Hallum K., Frandsen A., Kyhnaeb A., Svarer I., Hallstrom I. Factors associated
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs mereGraviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes
Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mereGraviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?
Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.
Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker
Læs mereEpidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II
Eksperimentelle undersøgelser Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Efterår 2001 Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden
Læs mereDepartment of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine
Department of Public Health Case-control design Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine Case-control design Brief summary: Comparison of cases vs. controls with
Læs mereEt venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereFokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold
Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer
Læs mereFosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013
Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke
Læs mereSummary The thesis consists of three subprojects:
Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort
Læs mereVejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis
VEJ nr 9423 af 17/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-312-02-4/1 Senere ændringer
Læs mereÅrsager til føtal anæmi
Føtal anæmi U-kursus Oktober 2014 Connie Jørgensen Årsager til føtal anæmi Blodtype-immunisering Infektion (Parvovirus B19) Føto-maternel blødning Tvillinge transfusionssyndrom Hæmoglobinopatier (Thalassami,
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mere8. Anti-D ved abort. Resumé af viden
8. Anti-D ved abort DSOG Guidelines Tovtrækker: Øjvind Lidegaard Referencegruppe (TIGRAB): Ulla Breth Knudsen, Nina Palmgren, Lotte Clevin, Frank Vous Kristiansen, Christina Rørbye, Gitte V. Eriksen, Richard
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereSpørgsmål til torsdag
Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereKoagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie
Deltagerinformation Forsøgets titel: Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie Vi vil spørge, om De vil deltage i et videnskabeligt forsøg, der
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mereHvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN
Hvorfor er man nødt til at gå offlabel for at være en god læge? En frontlinie historie fra obstetrikken MISOPROSTOL- SAGEN Karen Wøjdemann, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi IRF 4. februar 2014
Læs mereNoter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser
Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereScreening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(3) Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati
Læs mereScreening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center
Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer
Læs mereCF neonatal screening (logistik og praktiske forhold)
CF neonatal screening (logistik og praktiske forhold) Information fra Sundhedsstyrelsen https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/graviditet-ogfoedsel/screening-af-nyfoedte Information til forældre
Læs mereDilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007
Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereBiologiske Signaler i Graviditeten
Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil
Læs mereVEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS
VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Kronborg et al. 20 SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Kronborg, H., Foverskov, E., Nilsson, I., & Maastrup, R. (2. jan 20). Why do mother use nipple shield and how does it influence
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereHjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering
Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereLangtidsfølger af kejsersnit for moderen
Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereDeltagerinformation 10-5-2010 INFORMATION TIL DELTAGERE
INFORMATION TIL DELTAGERE H1N1v vaccination af gravide kvinder. Et kohortestudie til karakterisering af den beskyttende effekt af Influenza A H1N1v vaccine hos gravide kvinder: Vi henvender os til dig
Læs mereBørn født af HIV-positive mødre
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Børn født af HIV-positive mødre Mette Holm, Jens Veirum, Thomas Hoffmann, Sannie Nordly, Alexandra Kruse, Niels Fisker, Dorthe
Læs mereFærre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro
Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mereHvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling. Deltagerinformation
August 2012 Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Deltagerinformation for det videnskabelige forsøg: Formodning af livmoderhalsen med misoprostol ved graviditet efter terminen Modning af de
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereTil medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 364 Offentligt København 19. juni 2013 Til medlemmerne af Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Opfølgning på tidligere fremsendte kommentarer
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereFORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM
FORSLAG OM NYT NATIONALT SCREENINGSPROGRAM Introduktion Nationale screeningsprogrammer har til formål at reducere sygelighed og dødelighed i befolkningen. Befolkningsrettet screening medfører, at der tilbydes
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereBiologiske signaler i graviditeten - Genetisk information
Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information 2 Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før
Læs mere