Gestationel diabetes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gestationel diabetes"

Transkript

1 Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget risiko for graviditetskomplikationer, og op mod 40% vil senere få diabetes. Almen praksis og kommuner kan i væsentlig grad bidrage til at forebygge den senere diabetes, og almen praksis har en vigtig rolle med at sikre korrekt undersøgelse af gravide og understøtte korrekt svangrekontrol af patientgruppen på specialiseret afdeling. Biografi Jette Kolding Kristensen har været deltidspraktiserende læge i Århus siden 2006 sideløbende med at hun har haft et lektorat på Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet. Hun har særlig interesse for diabetes og de berøringsflader, det har for den praktiserende læge. Per Ovesen er lektor, overlæge, dr. med. ved Gynækologisk Obstetrisk Afdeling Y, Århus Universitetshospital, Skejby. Jette Kolding Kristensens adresse Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet, 8000 Århus C. 56 Gestationel diabetes mellitus (GDM), også kaldet svangerskabsdiabetes, defineres som nedsat glukosetolerans, der opstår eller først erkendes i løbet af graviditeten. Diagnosen gestationel diabetes stilles ved en totimers oral glukosebelastning (OGTT) med 75 g glukose. En totimersværdi 9 mmol/l er diagnostisk for GDM. I Danmark får 3%, svarende til gravide årligt, GDM. For langt de fleste forsvinder den nedsatte glukosetolerans igen umiddelbart efter fødslen, men der vil være en livslang øget risiko for at få type 2-diabetes. Cirka 40% af de kvinder, der har haft GDM, får senere i livet type 2- diabetes (1). Den normale graviditet er karakteriseret ved en gradvis reduktion i insulinfølsomheden i specielt skeletmuskelvæv på grund af en stigning i de graviditetsrelaterede hormoner, herunder østrogen, progesteron, prolaktin, kortisol og humant placentalaktogen. Normalt vil produktionen af insulin samtidig øges i en sådan grad, at insulinresistensen overvindes. Hos kvinder med utilstrækkelig insulinproduktion udvikles der hyperglykæmi og dermed GDM. Risikofaktorerne for udvikling af GDM ligner meget risikofaktorerne for udvikling af type 2-diabetes, f.eks. overvægt og familiær disposition. Derudover øges risikoen, jo ældre den gravide er. Det er også vist, at hvis kvinden før har haft GDM eller tidligere har født et stort

2 barn, er risikoen for at få GDM betragtelig øget. Undersøgelser har således vist, at helt op til 70% af kvinder, der tidligere har haft GDM, vil få det igen i næste graviditet (2). Kliniske konsekvenser af GDM Gestationel diabetes medfører øget forekomst af komplikationer for mor og barn i graviditeten og perinatalt. Et af de største problemer med gestationel diabetes er stor fostertilvækst, kaldet makrosomi. Makrosomi bliver ofte defineret som fostervægt > g uafhængigt af barnets gestationsalder. I danske studier forekommer fødselsvægt > g hos 8% af gravide med GDM og hos 2% af gravide uden GDM (3). Stort foster er forbundet med øget risiko for præterm fødsel, sectio, fastsiddende skulder (skulderdystoci), neonatal icterus og hypoglykæmi samt øget perinatal mortalitet. Kvinden har under graviditeten øget risiko for at få præeklampsi og for at føde prætermt (3, 4). Nyere undersøgelser indikerer, at risikoen for disse komplikationer er øget ved stigende blodsukkerniveauer, også hos kvinder der ikke opfylder de nuværende kriterier for GDM. Det forventes således, at grænsen for, hvornår man har GDM, rykkes til et lavere niveau end det nuværende totimersniveau på 9 mmol/l (5). På baggrund af et stort internationalt multicenterstudie med flere end gravide kvinder er der for nyligt foreslået nye internationale kriterier for at stille diagnosen GDM. Disse kriterier, der forventes at blive generelt internationalt accepterede, er baseret på universel screening med en totimers 75 g OGTT udført i uge Ved undersøgelsen måles blodsukkeret fastende samt efter en og to timer. De diagnostiske grænseværdier for GDM bliver hhv. > 5,1 mmol/l, > 10,0 mmol/l og > 8,5 mmol/l (Tabel 1). Kvinden opfylder kriterierne for GDM, hvis blot én af disse grænseværdier overskrides. Hver af disse grænseværdier er relateret til en signifikant øget risiko for komplikationerne sectio, makrosomi, neonatal hypoglykæmi og føtal hyperinsulinæmi. Ved at anvende disse kriterier var forekomsten af GDM i dette studie 16%, mens det i den danske population forventes at medføre en stigning til omkring 8% (6). De nye grænseværdier forventes at blive implementeret i Danmark i løbet af de næste 1-2 år. Ud over at GDM er forbundet med komplikationer under graviditeten, betyder det, at kvinden tidligere har haft GDM, at der er øget risiko Tabel 1 / Kommende og nuværende diagnostiske kriterier for gestationel diabetes mellitus. Glukosemåling, Glukosekoncentration, mmol/l oral glukosebelastning kommende a nuværende Faste > 5,1 1 time > 10,0 2 timer > 8,5 9,0 a). Fra (6) 57

3 Figur 1 / Risikostratificering og tidspunkt for undersøgelse. 1. svangerundersøgelse Høj risiko Moderat risiko Lav risiko Risikofaktor 1 eller 2 Eller mindst to af 3, 4, 5 Kun en risikofaktor af 3, 4, 5 Ingen risikofaktorer uge: Glukosebelastning + GDM - GDM uge: Glukosebelastning Ingen undersøgelser + GDM - GDM Risikofaktorer: 1. Tidligere gestationel diabetes mellitus (GDM) 2. Glukosuri 3. Maternel overvægt før graviditeten (BMI 27 kg/m2) 4. Maternel familiær disposition til diabetes (dvs. type 1 eller type 2 diabetes hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn) 5. Tidligere fødsel af stort barn ( g) Månedsskrift for almen praksis januar for at få diabetes, primært type 2-diabetes, samt metabolisk syndrom senere i livet (1, 7, 8). En helt ny dansk undersøgelse tyder på, at der også hos barnet er en betydelig risiko for at der udvikles diabetes eller prædiabetes allerede i års-alderen (9, 10). Det er derfor væsentligt at sikre screening af gravide kvinder med øget risiko for udvikling af GDM for efterfølgende at sikre optimale behandling og opfølgning. Målet hermed er at nedsætte risikoen for komplicerede graviditets- og fødselsforløb samt reducere risikoen for udvikling af type 2-diabetes. Opsporing som del af svangreomsorgen Der er nationalt vedtaget retningslinjer for screening for gestationel diabetes baseret på Sundhedsstyrelsens Retningslinier for Svangreomsorg. Disse er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter for Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (Sandbjerg guideline 2003), (Sundhedsstyrelsens guidelines

4 for svangreomsorgen: 2009). Ansvaret for screening af risikopatienter ligger hos den behandlende læge, der har ansvaret for patienten på det pågældende tidspunkt i graviditeten. Det bliver dermed enten den behandlende læge på den gynækologiske afdeling eller patientens praktiserende læge. I almen praksis ses alle gravide i forbindelse med svangreomsorg i henholdsvis gestationsuge 8-10, 25 og 32. Ved den første svangerundersøgelse laves en risikovurdering med det formål at vurdere, om der er indikation for at lave en screeningsundersøgelse for GDM (Figur 1). Ud over de fastlagte undersøgelser betyder de i Figur 1 anførte kriterier, at ca. 36% af de gravide skal ses ekstraordinært i henholdsvis uge og/eller uge til screening for GDM i graviditeten. Håndtering under graviditeten Der er nationalt vedtaget guidelines for kontrol og behandling af GDM. Disse er udarbejdet i et samarbejde mellem repræsentanter fra Dansk Endokrinologisk Selskab og Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (Sandbjerg guideline 2007). Det anbefales, at alle kvinder med GDM henvises til obstetrisk afdeling med henblik på at blive instrueret i plasmaglukosemåling, diætvejledning og rådgivning om motion samt med henblik på at starte et tæt kontrolforløb. Det tætte kontrolforløb skal sikre, at perioden med hyperglykæmi bliver kortest mulig for derved at forebygge komplikationer under graviditeten og perinatalt (11, 12). Plasmaglukosemåling og insulin Behandlingsmålet hos kvinder med GDM er et blodsukkerniveau på 4-6 mmol/l præprandialt og 4-8 mmol/l postprandialt (< 9 mmol/l efter uge 35). Det anbefales at måle HbA 1c ved debut og herefter ca. hver fjerde uge. Målet er, at HbA 1c skal være mindre end 5,6%. Man forsøger først og fremmest at nå disse blodsukkerniveauer ved hjælp af diæt og motion. Ved manglende opnåelse af behandlingsmål inden for den første uge forsøger man primært at optimere livsstilsændringerne, men allerede nu overvejes insulinbehandling, og kvinden forberedes på dette. Der er indikation for insulinbehandling, hvis der over en tougersperiode er 2 forhøjede værdier. Ved stort fosterskøn ved ultralydsundersøgelse ( + 22%) søges diabetesbehandlingen intensiveret, eventuelt ved insulinbehandling. Skønsmæssigt vil 20-25% få behov for insulinbehandling i Boks 1 / Opsporing og behandling af gestationel diabetes mellitius reducerer. Risiko for alvorlige perinatale komplikationer 67% Risiko for makrosomi 50% Risiko for skulderdystoci > 50% Risiko for sectio 0-20% Risiko for præeklampsi 30-50% Tal fra (11 og 12). 59

5 Diabetes forløbet. Påbegyndelse af insulinbehandling anbefales at foregå i eller i samarbejde med et af de fire landsdelscentre for gravide med diabetes og kan foregå ambulant med telefonisk optitrering af insulindosis med få dages mellemrum. Den fortsatte kontrol og fødslen anbefales at overgå til centret. Der anvendes to- eller firegangsterapi efter tradition, idet der ikke forligger undersøgelser, der tilsiger et bestemt insulinbehandlingsregime. Orale antidiabetika anvendes ikke til gravide i Danmark. Diætbehandling Diætbehandling er en hjørnesten i behandlingen af patienter med GDM. Målet er at opnå de anbefalede niveauer for blodsukker, samtidig med at både moderens og fosterets næringsbehov tilgodeses. Diætprincipperne er de samme som for almindelig diabetesdiæt og de generelle kostråd for gravide. Det anbefales, at diætvejledningen tilpasses, så vægtøgningen under graviditeten ikke bliver for stor. Således anbefales, at der for normalvægtige (BMI 18,5-25) sker en vægtøgning på maks kg under graviditeten, mens der for overvægtige (BMI >25) sker en vægtøgning på maks kg. Dette fordi undersøgelser har vist, at fedme (BMI >30) er associeret med en øget forekomst af komplikationer for mor og barn (13). Et dansk kohortestudie af overvægtige gravide har vist en mindsket komplikationsfrekvens ved at begrænse vægtstigning til under 5 kg (14). Motion Da fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden, er motion en vigtig del af behandlingen ved diabetes. Daglig motion anbefales til kvinder med GDM som supplement til den øvrige behandling. Overvægtige gravide kan pga. deres øgede risiko for at få GDM have ekstra fordel af at motionere. Månedsskrift for almen praksis januar Obstetrisk kontrol og forløsning Patienter med GDM ses af en obstetriker med 1-6 ugers interval afhængigt af gestationsalder og klinisk behov. Formålet med disse kontrolbesøg er dels at vurdere behov for optimering af behandling i forhold til blodsukkerniveauet, dels at vurdere fostertilvæksten ved hjælp af ultralydskanninger. I den sidste del af graviditeten vurderes det også, om der er indikation for at igangsætte fødslen og for elektivt sectio. Håndtering efter graviditet Efter fødslen normaliseres glukosetoleransen hos de fleste kvinder i løbet af få dage. Kvinder, der har haft GDM, har dog en betydelig risiko for at få diabetes senere i livet. Udenlandske undersøgelser har vist, at der i de første fem år efter fødslen er en markant øget forekomst af nydiagnosticeret type 2-diabetes. Denne øgede forekomst synes at nå et

6 Gestationel diabetes er særlig hyppig ved manglende motion, overvægt og stor vægtstigning under graviditeten. Foto: ThinkStock. plateau efter ti år (15). I Danmark estimeres tiårsrisikoen for at få type 2- diabetes efter GDM til 40% (1). Det anbefales, at alle får udført en OGTT 2-3 måneder efter fødslen. Dette falder meget passende sammen med otte ugers post partumundersøgelsen i almen praksis. For at reducere risikoen for at få diabetes senere i livet eller GDM ved fornyet graviditet er det væsentlig at sikre, at de livsstilsomlægninger, der er blevet iværksat under graviditeten, også fastholdes efter fødslen. Et dansk studie tyder på, at kun ganske få efterlever disse råd (16). Ud over evaluering af anbefalingerne om livsvarige livsstilsændringer, har man i enkelte studier set på, om behandling med metformin reducerer risikoen for, at type 2-diabetes 61

7 Diabetes udvikles. Data er på nuværende tidspunkt endnu for begrænsede til at medføre anbefalinger på dette område (2). Tilbage står, at risikoen for udvikling af type 2-diabetes senere i livet kan nedsættes ved at spise sundt, motionere og undgå overvægt (2). Kommunerne er en vigtig medspiller i dette forebyggende arbejde, der ved at tilbyde forebyggende tiltag kan bidrage til en reduktion i antallet af unge kvinder, der får type 2-diabetes efter fødslen. Konklusion Kontrol og behandling af kvinder med GDM er en specialistopgave, der hører til på de obstetriske afdelinger. Almen praksis rolle i graviditetsforløbet er at støtte op om diæt og motionsanbefalingerne. Den betydeligt øgede risiko for udvikling af type 2-diabetes betyder, at kvinderne efterfølgende bør tilbydes opfølgende undersøgelser ved egen læge med måling af OGTT eller fastende plasmaglukose med 1-3 års interval. Udenlandske studier har vist, at mindre end halvdelen af de kvinder, der har haft GDM, bliver undersøgt for diabetes i de efterfølgende år (2). Der foreligger ingen danske undersøgelser, der beskriver, hvor stor en andel af danske kvinder, der får foretaget de anbefalede undersøgelser, på trods af at man i Danmark har cprnummer og et sundhedssystem, der gør det muligt at følge disse kvinder over tid. Det vil være ønskværdigt, hvis der kan afsættes resurser til etablering af regionale databaser eller en national klinisk database, der kan følge GDM-patienterne, de gravide diabetespatienter og fødselsforløbene. Dette både af hensyn til kvalitetssikringen og den fremtidige forskning. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Månedsskrift for almen praksis januar 2011 LITTERATUR 1. Lauenborg J, Hansen T, Jensen DM et al. Increasing incidence of diabetes after gestational diabetes: a long-term followup in a Danish population. Diabetes Care 2004;27: Bottalico JN. Recurrent gestational diabetes: risk factors, diagnosis, management, and implications. Semin Perinatol 2007;31: Svare JA, Hansen BB, Molsted-Pedersen L. Perinatal complications in women with gestational diabetes mellitus. Acta Obstet Gynecol Scand 2001;80: Jensen DM, Sorensen B, Feilberg- Jorgensen N et al. Maternal and perinatal outcomes in 143 Danish women with gestational diabetes mellitus and 143 controls with a similar risk profile. Diabet Med 2000;17: HAPO Study Cooperative Research Group, Metzger BE, Lowe LP, Dyer AR et al. Hyperglycemia and adverse pregnancy outcomes. N Engl J Med 2008;358: International Association of Diabetes and Pregnancy Study Groups Consensus Panel. International association of diabetes and pregnancy study groups recommendations on the diagnosis and classification of hyperglycemia in pregnancy. Diabetes Care 2010;33: Bellamy L, Casas JP, Hingorani AD et al. Type 2 diabetes mellitus after gestational diabetes: a systematic review and metaanalysis. Lancet 2009;373: Lauenborg J, Mathiesen E, Hansen T et al. The prevalence of the metabolic syndrome in a danish population of women with previous gestational diabetes mellitus is three-fold higher than in the general population. J Clin Endocrinol Metab 2005;90:

8 9. Clausen TD, Mathiesen ER, Hansen T et al. High prevalence of type 2 diabetes and pre-diabetes in adult offspring of women with gestational diabetes mellitus or type 1 diabetes: the role of intrauterine hyperglycemia. Diabetes Care 2008;31: Clausen TD, Mathiesen ER, Hansen T et al. Overweight and the metabolic syndrome in adult offspring of women with diettreated gestational diabetes mellitus or type 1 diabetes. J Clin Endocrinol Metab 2009;94: Crowther CA, Hiller JE, Moss JR et al Effect of treatment of gestational diabetes mellitus on pregnancy outcomes. N Engl J Med 2005;352: Landon MB, Spong CY, Thom E et al. A multicenter, randomized trial of treatment for mild gestational diabetes. N Engl J Med 2009;361: Jensen DM, Damm P, Sorensen B et al. Pregnancy outcome and prepregnancy body mass index in 2459 glucose-tolerant Danish women. Am J Obstet Gynecol 2003;189: Jensen DM, Ovesen P, Beck-Nielsen H et al. Gestational weight gain and pregnancy outcomes in 481 obese glucose-tolerant women. Diabetes Care 2005;28: Kim C, Newton KM, Knopp RH. Gestational diabetes and the incidence of type 2 diabetes: a systematic review. Diabetes Care 2002;25: Stage E, Ronneby H, Damm P. Lifestyle change after gestational diabetes. Diabetes Res Clin Pract 2004;63: web-referencer Sandbjergmøde 2007 (GDM behandling): sandbjergmoeder/sandbjerg2007/ gestationeldiabetes Sandbjergmøde 2003 (GDM screening): Sundhedsstyrelsens guidelines for svangreomsorgen: 2009: Publ2009/CFF/gravide/Svangreomsorgen. pdf FAKD 2006 (diætbehandling): dk/diaetist/mainfrontpage84.aspx Sandbjergmøde 2008 (Motion og graviditet) %20Sandbjerg-Motion-Graviditetfinal2.pdf 63

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med, at andre elementer blev udsat til

Læs mere

Gestationel diabetes U-kursus 2013

Gestationel diabetes U-kursus 2013 Gestationel diabetes U-kursus 2013 Diabetes og graviditet o Prægestationel diabetes o Gestationel diabetes Definition Gestationel diabetes mellitus (GDM) - graviditetsdiabetes Glukoseintolerans af varierende

Læs mere

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose.

Godkendt på Sandbjergmødet 2014. Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. Godkendt på Sandbjergmødet 2014 Gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening og diagnose. På Sandbjergmødet januar 2012 blev flere delelementer af nedenstående guidelineforslag vedtaget samtidig med,

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Behandling af gestationel diabetes mellitus

Behandling af gestationel diabetes mellitus Sandbjerg 2007 GUIDELINE Behandling af gestationel diabetes mellitus Arbejdsgruppe: Per Ovesen (tovholder) Peter Damm, Kristina Renault, Anne Marie Holm, Charlotte Wolff (diætist), Berit Knold (diætist),

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Tvillingegravide med gestationel diabetes mellitus, diætbehandlede vs insulinbehandlede, med fokus på HbA1c og insulinbehov, samt maternelle og føtale forskelle. Pernille

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Obstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense

Obstetrisk brush-up. Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Obstetrisk brush-up Lise Lotte Torvin Andersen Gyn/obs afd. D OUH, Odense Disposition NIPT ZIKA-virus GDM langtidsrisko DSOG-guidelines Non-Invasiv Prænatal Testning (NIPT) Nuværende strategi 92 % af Fostre

Læs mere

Type 2-diabetes og diabetisk retinopati

Type 2-diabetes og diabetisk retinopati 623 Type 2-diabetes og diabetisk retinopati Jette Kolding Kristensen & Toke Bek Blindhed og synshandikap som følge af diabetes kan oftest forebygges ved god regulering og screening for retinopati. I artiklen

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres?

Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Dysreguleret diabetes - skal kosten ændres? Initiativmøde-DSKE 27. september 2011 Ann Bech Roskjær Cand. scient i klinisk ernæring, Steno Diabetes Center Slide no 1 Dagsorden Definition på dysreguleret

Læs mere

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital

Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Bariatrisk kirurgi fedmekirurgi -sundhedskonsekvenser, komplikationer og indikationer. Bjørn Richelsen Medicinsk-endokrinologisk afd. Aarhus Universitetshospital Ugeskrift for Læger 2001 suppl 7 De aktuelle

Læs mere

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus

Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Månadens Nordiska Artikel Den kliniske betydning af gestationel diabetes mellitus Gestationel diabetes mellitus (GDM) defineres som glukoseintolerance af varierende sværhedsgrad diagnosticeret første gang

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender

Læs mere

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

Inge Øster 29. maj 2012. Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr

Inge Øster 29. maj 2012. Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr En undersøgelse af livsstilsinterventionen Små skridt blandt svært overvægtige gravide i Region Nordjylland: Betydning for gestationel vægtstigning og obstetriske udfald Inge Øster 29. maj 2012 Speciale

Læs mere

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

3.27 Polycystisk ovariesyndrom

3.27 Polycystisk ovariesyndrom 3.27 Polycystisk ovariesyndrom Baggrund Polycystisk ovarie (PCO) betyder, at æggestokkene (ovarierne) har mange cyster (blærer) beliggende i overfladen af æggestokken. Man diagnosticerer PCO ved hjælp

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

Specialeansøgning. Regionudbyder: Region Syddanmark. Speciale og sygehuse: Gynækologi og Obstetrik. Dato: Den 26. maj 2009

Specialeansøgning. Regionudbyder: Region Syddanmark. Speciale og sygehuse: Gynækologi og Obstetrik. Dato: Den 26. maj 2009 Specialeansøgning Regionudbyder: Region Syddanmark Speciale og sygehuse: Gynækologi og Obstetrik Dato: Den 26. maj 2009 1 1 Generelle overvejelser i forhold til specialet 1.1 Generelle overvejelser over

Læs mere

Konisation øger risikoen for præterm fødsel

Konisation øger risikoen for præterm fødsel Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,

Læs mere

Professional Translators Establishment of Skopos. - A Brief Study

Professional Translators Establishment of Skopos. - A Brief Study BILAG Professional Translators Establishment of Skopos - A Brief Study Matilde Nisbeth Jensen Characters without spaces: 168,550 Supervisor: Karen Korning Zethsen Cand.ling.merc engelsk - Tolk/Translatør

Læs mere

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University Denmark Hvis vi skal lykkes

Læs mere

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med.

Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Hypoglykæmi - hos patienter med diabetes Henning Beck-Nielsen Professor, overlæge, dr.med. Onsdagsundervisning 23. september 2015 Definition Whiples triade Lavt blodglukose (< 3 mmol/l) Hypoglykæmiske

Læs mere

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt

Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Amager Hvidovre Hospital Amager Hvidovre Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sammenhængende tilbud til gravide overvægtige og familier truet af overvægt Udarbejdet

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at:

DSOG ønsker at pege på Graviditet og Fødsel som særligt indsatsområde for fremtidig dansk forskning og vil fremhæve, at: Idet Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) takker for muligheden for at bidrage med input til fremtidens forskningsbehov og potentialer, følger nedenfor den strategi som for os synes centralt

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: endokrinologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke? Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis

Læs mere

Sundhedseffekter. Vægtkontrol

Sundhedseffekter. Vægtkontrol Sundhedseffekter Vægtkontrol I modsætning til den gængse opfattelse, at mejeriprodukter «feder», viser en stigende mængde forskning, at mælk og mejeriprodukter kan spille en positiv rolle for vægtkontrol

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Arbejdsgruppe 2012: Kristina Renault (Tovholder) ( krenault@dadlnet.dk ), Christina Anne Vinter, Mette Tanvig, Lise Lotte Torvin Andersen, Sara Liest, Klara Naver,

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

DIABETES OG SVANGERSKAB

DIABETES OG SVANGERSKAB DIABETES OG SVANGERSKAB Hvad er diabetes? Diabetes påvirker den måde, hvorpå kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et sukkerstof kaldet glukose. Glukose er det brændstof,

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012. Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende

TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012. Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende Program Amning i Danmark Faktorer af betydning for ammevarigheden Hvordan arbejder vi med dem

Læs mere

Den fynske model for diabetesbehandling

Den fynske model for diabetesbehandling Den fynske model for diabetesbehandling Jan Erik Henriksen Overlæge, Klinisk lektor, PhD Formand for Fyns Diabetes Udvalg Endokrinologisk Afdeling M Odense Universitetshospital Den fynske model - Idégrundlag

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre

Sundhedseffekter. Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Sundhedseffekter Vedligeholdelse af muskelmassen hos ældre Der er evidens for at antage, at mælk og mejeriprodukter potentielt bidrager til at opretholde muskelmasse og muskelfunktion hos ældre mennesker.

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt

Gravide overvægtige og familier indsats for at forebygge sygdomme som følge af overvægt Opgang P5 Afsnit P503 Direktionssekretariatet Enheden for tværsektorielt samarbejde Kettegårds Allé 30 2650 Hvidovre Telefon 3862 3862 Direkte 38621684 Fax 3647 3941 Web www.hvidovrehospital.dk Dato: 27.

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES?

HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Guido I bedre metabolisk kontrol med sin insulinpumpe siden 2005 HVAD KAN JEG GØRE FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT UDVIKLE KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED TYPE 1-DIABETES? Mange mennesker med type 1-diabetes

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning

Æg som superfood. Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring. Herlev og Gentofte Hospital Enhed for Klinisk Ernæringsforskning Æg som superfood Nina Geiker Post.doc. Ph.d., Cand.scient.. Human Ernæring Herlev og Gentofte Hospital, Københavns Universitet 1 Dagligt indtag i Danmark 1/3 æg ~18g Er det passende? For meget? For lidt?

Læs mere

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad

Case 1. Case 1. Case 1. Symfyse Fundus mål. Case 1. Case 1. 1 gravida, 0 para 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad 27+2, henvist med SF mål på 19 cm 380 g Negativt flow i navlesnor 27+2, henvist med SF mål på 19 cm (hvad er normalt symfyse fundus mål? UL 380 g Negativt flow i navlesnor Symfyse Fundus mål SF (cm) =

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati

Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati Rapport nr. 6 Fotoscreening for diabetisk retinopati s. 2: Forside s. 3: Gruppe af eksperter (kilder) s. 4: Problemstilling s. 5: Undersøgelse s. 6: Kvalitetssikring s. 8: Økonomi Fotoscreening for diabetisk

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. DIABETES, PRÆDIABETES OG GENER Resumé af artikel af Glümer C., Jørgensen T. og Borch-Johnsen

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere