Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet ved Sdr. Omme

Transkript

1 Kriminalforsorgen København, den 23. marts 2010 Journalnr.: (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Kravspecifikation vedrørende drift af behandlingsafdeling for indsatte i Statsfængslet ved Sdr. Omme 1. Formål og baggrund Et grundprincip i Kriminalforsorgens politik på narkoområdet er, at indsatte, som er motiverede for og ønsker at gennemgå en behandling for stofmisbrug, og som i øvrigt vurderes egnede hertil, skal tilbydes behandling i det almindelige behandlingssystem. Ikke alle indsatte stofmisbrugere kan imidlertid visiteres til behandling uden for fængslerne. Behandlingsafdelingen for indsatte stofmisbrugere i Statsfængslet ved Sdr. Omme bidrager til at opfylde behandlingsgarantien for stofmisbrugere i Kriminalforsorgen. Behandlingsafdelingen på Statsfængslet i Sdr. Omme retter sig mod mandlige stofmisbrugere, der ønsker at stoppe deres misbrug. 1.1 Fysiske rammer mv. Statsfængslet er et åbent fængsel med en kapacitet på i alt 195 pladser fordelt på åbent og halvåbent regi fængslet modtager kun mandlige afsonere. Behandlingsafdelingen har til huse i en træbygning, der tidligere rummede fængslets Kontraktfængselsafdeling. Bygningen er afsides beliggende på fængslets område der er et par hundrede meter til nærmeste almindelige fællesskabsafdeling. På afdeling er der plads til 15 indsatte i behandling. De bor på egen stue med adgang til fælles faciliteter som køkken, spisesal, opholds/tv stue. Derudover er der på afdelingen mødelokale samt lokaler til gruppeterapi, kunstterapi og individuel terapi. Strandgade 100 Telefon E-post dfk@kriminalforsorgen.dk 1401 København K Telefax Internet

2 - 2 - De indsatte på behandlingsafdelingen har ligeledes separat adgang til fængslets øvrige fritidsfaciliteter. De indsatte har, som udgangspunkt, ingen kontakt med de øvrige indsatte på fængslet. Udover behandlingsafdelingen for stofmisbrugere er der i fængslet tilbud om hashbehandling i såkaldt dagbehandling. Indsatte fra hele fængslet (dog undtagen indsatte fra behandlingsafdelingen) kan deltage i behandling af hashmisbrug i dagtimerne kombineret med anden beskæftigelse. Fritid og aften/nat tilbringes på en almindelig fællesskabsafdeling med andre indsatte, som ikke er i behandling Tilsvarende tilbydes indsatte brugere af substitutionsmedicin (typisk metadon/subutex og lign.) samtaler som supplement til den medicinske behandling ligeledes i dagbehandling. Endelig tilbydes der programvirksomhed som kognitiv færdighedstræning, Anger Management mv. i fængslet dette tilbydes dog ikke på behandlingsafdelingen. 1.2 Fængslets personale Fængslet ledes af en juridisk uddannet fængselsinspektør sammen med en viceinspektør og en økonomichef. Desuden er der ansat en personale- og sikkerhedskonsulent, en behandlingskonsulent, en beskæftigelsesleder samt 3 afdelingsledere og 3 souschefer. Fængslets personale består herudover af en uniformeret gruppe, der omfatter fængselsbetjente og værkmestre, samt en civil gruppe omfattende socialrådgivere, kontorpersonale, lærere, sygeplejersker og en læge. Der er mulighed for at blive henvist til tandlæge, psykiater og fysioterapeut. Behandlingskonsulenten har det overordnede ansvar for behandlingen af de indsatte i fængslets afdelinger, herunder behandlingsafdelingen. 1.3 Behandlingsafdelingens personale Til behandlingsafdelingen er der knyttet fast personale i form af en uniformeret souschef, der er daglig leder af afdelingen. Derudover er der tilknyttet i alt 10 fængselsbetjente (som går i turnus), en socialrådgiver og en sekretær. Leverandøren har det ledelsesmæssige ansvar for afdelingens behandlingspersonale, mens fængslet har den øverste ledelse samt ansvaret for det fængselsansatte personale. Der skal fremgå en klar rolle- og ansvarsfordeling mellem behandlingspersonale og andet personale på afdelingen (jf. afsnit 2.8 og 2.9), men ikke desto mindre beror en succesfuld behandlingsindsats på, at fængselspersonale og behandlerpersonale indgår

3 - 3 - i et forpligtende fællesskab - eventuelt i form af en styregruppe - om mål og metoder og i øvrigt tilstræber et ligeværdigt dagligt samarbejde ud fra en fælles forståelsesramme. 2. Behandlingen Kriminalforsorgen nedsatte i 2004 et panel med eksterne eksperter, der har til opgave at vurdere alle større programmer, der drives i kriminalforsorgens regi, med henblik på at godkende programmets opbygning, metoder og kvalitetssikring en såkaldt akkreditering. Akkrediteringsbedømmelsen sker på baggrund af en ansøgning, der er udarbejdet af leverandøren med basis i en række kriterier, som panelet har fastlagt (f.eks. målgruppe for programmet, behandlingsetik, metode, dokumentation, succeskriterier og rutiner for kvalitetssikring). Den følgende del af kravspecifikationen, der omhandler behandlingen, er struktureret efter akkrediteringskriterierne Forandringsmodel Den overordnede model for behandlingen skal være baseret på viden og erfaring med misbrugsbehandling med særligt fokus på misbrug/kriminalitet. Det skal fremgå af løsningsbeskrivelsen, hvilke erfaringer der er med behandlingsmodellen samt hvilken teori- og forskningsbaseret viden, der understøtter dette. Modellen skal vise, hvordan behandlingen ser på forholdet mellem mål, succeskriterier og valg af metode. Det skal overvejes, om der er særlige betingelser, som man på forhånd vurderer, skal være til stede, for at behandlingen kan drives i fængselsmiljø (i modsætning til uden for Kriminalforsorgens regi f.eks. hvis behandlingen forudsætter ugentlige udgange til idræt, hyppige besøg af familie eller andet netværk mv.). 2.2 Etik Behandling i Kriminalforsorgen stiller store etiske krav formentlig større end til behandling udenfor. Grænserne mellem frivillighed og tvang kan være mindre klare, når behandlingen ligger i et regi, der samtidig fuldbyrder straf. Behandlingspersonalet skal være informerede og reflekterede vedrørende de vilkår, der gælder for behandling i fængsler. Leverandøren skal beskrive, hvilke grundlæggende værdier og antagelser den valgte behandlingstilgang bygger på, herunder eventuelle konsekvenser for klientens integritet, valgfrihed og medindflydelse. Det skal endvidere fremgå af løsningsbeskrivelsen, om der indgår elementer af belønning, straf eller tvang i behandlingen, samt hvordan dette håndteres.

4 Målgruppe Målgruppen er mandlige indsatte, som er henvist til afsoning i åbent fængsel. Behandlingen skal kunne rumme misbrugere med anden etnisk/sproglig baggrund end dansk. Visitationsmetoden skal fremgå af løsningsbeskrivelsen (jf. afsnit 2.8). Det skal her også fremgå, hvilke kriterier der afgør, at indsatte ikke er egnede til programmet, samt hvordan det sikres, at deltagergruppen har en hensigtsmæssig sammensætning. Den primære målgruppe er indsatte på afdelingen, men i et vist omfang vil indsatte i det øvrige fængsel også skulle tilbydes individuelle samtaler. Det kan være indsatte på vej ind eller indsatte, som har gennemført den primære behandling på afdelingen og efterfølgende er overført til en anden afdeling, eksempelvis på fængslets stoffri afdeling. Eventuelle behov for differentiering af behandlingen i målgruppen skal ligeledes beskrives. 2.4 Behandlingsindhold (metode, varighed og struktur) Indsatsen på afdelingen karakteriseres som døgnbehandling, jf. nedenfor, og behandlingen på afdelingen træder i stedet for den beskæftigelsespligt, som indsatte i åbent fængsel ellers er omfattet af. Behandlingen omfatter en afdækning af stofmisbrugets omfang og art, eventuelle psykiske problemer i tilknytning hertil samt behandling af misbruget og eventuelt sidemisbrug efter behandlingsmetoder, der er anerkendt af det almindelige behandlingssystem. Behandlingen omfatter endvidere træning i strategier til forebyggelse af tilbagefald. Et forløb på afdelingen kan have en varighed fra nogle få måneder og op til et år, dog afhængigt af en individuel vurdering for alle deltagere, herunder hensyntagen til den konkrete domslængde, og behandlingstilbuddet skal have en indbygget fleksibilitet i relation til de forskellige opholdslængder. Ambitionsniveauet og metoden skal være afstemt disse rammer og vilkår både for den enkelte og gruppen af klienter. Indsatsen skal omfatte såvel individuel terapi som gruppebehandling. Den specifikke metode, der ønskes på behandlingsafdelingen, skal indeholde elementer af såkaldt Contengency Mangement, altså en model med en indbygget progressionsmulighed i relation til den enkelte deltager. Det kan være en behandling opdelt i to eller flere individuelt bestemte faser, en inddeling i grupper ud fra en vurdering af udviklingsgrad/behandlingsfremskridt hos den enkelte indsatte, som giver mulighed for at få tildelt et øget ansvar i hverdagen og/eller øget ansvar i behandlingsprocessen over for sig selv og/eller

5 - 5 - andre. Muligheden for progression skal være behandlingsrelateret, idet den ikke skal dreje sig om mulighed for opnåelse af materielle goder eller en bedre eller lettere afsoning i straffuldbyrdelseslovens forstand end øvrige indsatte. Behandlingen skal bygge på/være inspireret af den terapeutiske samfundsmodel og gerne i den form, som går under betegnelsen Hierarkisk terapeutisk samfund. Endvidere skal leverandøren beskrive, hvorledes man i behandlingen formår at arbejde med de indsattes kriminelle tankegang/adfærdsmønstre. Der er til behandlingsafdelingen pt. knyttet en kunstterapeut 6 timer om ugen. Leverandøren skal beskrive om et sådant tiltag kan indgå i det samlede behandlingstilbud og i givet fald hvordan. Leverandøren skal gøre rede for den metode, der anvendes, og reflektere over metodens egnethed i forhold til målgruppens bredde med hensyn til faktorer som f.eks. køn, etnicitet, religion og sprog. Såfremt metoden er udviklet i et andet land, skal det godtgøres, at metoden er tilpasset danske forhold. Leverandøren skal give en beskrivelse af behandlingens indhold og forløb i de forskellige faser samt bud på kortere og længere forløb. Der skal udarbejdes et dags-/ugeprogram samt en beskrivelse af, hvilke aktiviteter, der skal foregå sideløbende med den egentlige terapeutiske behandling. Det skal her beskrives, hvordan og i hvilket omfang fængselspersonalet kan indgå i disse aktiviteter. Behandlingen skal være en integreret del af opholdet på afdelingen, hvilket betyder, at den også skal tænkes ind i aften- og weekendprogram. For eksempel kan der være behandlere til stede i dagtimerne og 1-2 aftener om ugen samt en dag i weekender. Også andre modeller kan tænkes, så længe der er tale om en helhedsorienteret behandling, dvs. at terapeutisk behandling og fritid understøtter hinanden. Det skal fremgå, hvilke opgaver fængselspersonalet kan varetage i det tidsrum, hvor behandlingspersonalet ikke er til stede på afdelingen. Det skal endvidere fremgå af projektbeskrivelsen, hvordan deltagernes motivation løbende opretholdes, samt hvilke tiltag der gøres for at fastholde/støtte deltagere med særlige behov (f.eks. sproglige) eller med særlig risiko for frafald. 2.5 Individuel planlægning

6 - 6 - Behandlingen skal indgå som en integreret del af den enkelte indsattes samlede plan for straffuldbyrdelsen og samtidig skal tiden under udslusning og efter afsoning holdes for øje. Leverandøren er forpligtet til at medvirke til udarbejdelse af individuelle handleplaner for hver enkelt indsat i samarbejde med fængslets personale på afdelingen. Leverandøren skal beskrive, om (og i givet fald hvordan) der sker en inddragelse af familie og socialt netværk, samt i hvilken udstrækning de indsatte på afdelingen introduceres til og får mulighed for at deltage i støttegrupper såsom NA. Det skal endvidere fremgå af løsningsbeskrivelsen, i hvilken udstrækning behandlingsprogrammet kan tilpasses den enkelte deltagers specifikke behov. Leverandøren skal understøtte fængslets samarbejde med eksterne parter kommuner, misbrugscentre, jobcentre mv. for at sikre alle deltagere en helhedsorienteret indsats i behandlingen. 2.6 Dokumentation, kvalitetssikring og evaluering Leverandøren skal i samarbejde med Kriminalforsorgen sikre indsamling og forsvarlig opbevaring af data vedrørende: Deltagerinformation (køn, alder, nationalitet, civilstatus, misbrugsprofil mv.) Forløb og gennemførsel (antal påbegyndte forløb, antal frafald, årsag til frafald, opholdslængde samt hvorhen deltagerne kommer efter endt forløb) Programaktiviteter (gennemførte og aflyste aktiviteter) Desuden skal der opstilles effektmål for andelen af indsatte, der kommer videre i behandling/støtte uden for fængslet eller afslutter et planlagt behandlingsforløb og forbliver stoffri eller ikke indtager andre stoffer end ordineret medicin. Det er derfor vigtigt, at oplysninger nævnt ovenfor under bullit 2 om forløb og gennemførsel registreres. Kriminalforsorgen kan til hver en tid beslutte eventuelt på baggrund af det indsamlede datamateriale-, at der skal opstilles ændrede mål og indsamles nye data, og leverandøren må være indforstået hermed. Leverandøren skal løbende opdatere de statistiske opgørelser, og Kriminalforsorgen er berettiget til at forlange indsigt i disse. Hver den 1. juli og 1. januar afgiver leverandøren en skriftlig afrapportering med hovedtal for de påbegyndte og afsluttede behandlingsforløb samt en kortfattet redegørelse. Data skal være til rådighed for Kriminalforsorgen til brug ved evalue-

7 - 7 - ring, og leverandøren skal løbende efter konkret anmodning i mindre omfang give supplerende rådgivning og oplysninger herom. Kriminalforsorgen har ejendomsret til de behandlingsplaner, rapporter, statistikker mv., der udarbejdes af leverandøren. Leverandøren skal i samarbejde med behandlingsafdelingen etablere kvalitetssikringsrutiner f.eks. ved møder eller supervision, hvor opgørelser af data drøftes med henblik på vurdering af eventuelle behov for justeringer i programmet. Seks måneder før kontraktens udløb skal leverandøren afgive en samlet rapport over behandlingsvirksomheden i kontraktperioden. Leverandøren har ansvaret for at udarbejde ansøgning om akkreditering efter anmodning fra Direktoratet for Kriminalforsorgen og inddrage fængslet/afdelingen i samarbejde herom. Endvidere skal leverandøren i samarbejde med fængslet medvirke til opfølgning og gennemførelse af de forslag og påbud, der måtte blive anbefalet af akkrediteringspanelet. Ved fuld akkreditering offentliggøres ansøgningen og bedømmelsen om akkreditering på Kriminalforsorgens hjemmeside. 2.7 Behandlingspersonale Leverandøren skal oplyse, hvor mange ugentlige timer hver enkelt behandler skal opholde sig på afdelingen. Behandlingsinstitutionen skal endvidere oplyse, hvordan der sikres personalemæssig dækning under ferier og sygdom m.v. Desuden skal det beskrives, hvordan behandlingspersonalet fagligt er forankret i behandlingsinstitutionen, således at det sikres, at de har en faglig støtte samt løbende holdes ajour med udviklingen inden for fagområdet. Ligeledes skal det oplyses, hvor meget tid den enkelte behandler samlet set forventes at bruge på faglig forankring i behandlingstiden på supervision, efteruddannelse og kurser. Det skal endvidere oplyses, hvilken uddannelsesmæssig baggrund og anden erfaring medarbejderne har/skal have. Leverandøren skal vedlægge CV for eventuelle allerede ansatte medarbejdere eller i tilfælde af, at der skal ansættes nye medarbejdere, en beskrivelse af de kriterier, der vil være afgørende ved udvælgelsen af medarbejderne. Behandlerne skal superviseres. Det skal oplyses, hvordan supervisionen tilrettelægges. Behandlerne skal desuden i relevant omfang deltage i efteruddannelse. Det skal beskrives, hvilke

8 - 8 - faglige støtte- og sparringsmuligheder behandlingspersonalet har (f.eks. med moderinstitutionen eller andre eksterne organisationer, virksomheder eller lignende). 2.8 Leverandørens samarbejde med fængslet Afdelingen har en kapacitet på 15 pladser. Kriminalforsorgen ønsker, at afdelingen til stadighed har det højest mulige belæg. Dette indebærer, at ledigblevne pladser som følge af afsluttede behandlingsforløb eller frafald snarest muligt skal besættes med indsatte fra målgruppen. Behandlingen skal derfor tilrettelægges, så den tager højde for, at der løbende skal kunne optages klienter. Der stilles ikke krav om akutpladser. Kriminalforsorgen forbeholder sig ret til undtagelsesvis i tilfælde af en presset belægssituation midlertidigt at kunne udnytte overskydende pladser til stoffri indsatte, der ikke er i behandling. Der vil i en sådan situation i videst muligt omfang blive taget hensyn til den belægsmæssige sammensætning på afdelingen. Visitation til afdelingen foregår i et samarbejde mellem Kriminalforsorgen og leverandøren. Visitation sker fra samtlige Kriminalforsorgens institutioner. Beslutning om deltagelse i behandling i fængslet træffes i enighed mellem fængslets personale og leverandørens personale og proceduren herfor skal aftales nærmere. Behandlerne er dog berettiget til at afvise en indsat, som ikke findes egnet eller motiveret for behandling. Såfremt der er venteliste for optagelse på afdelingen, medvirker leverandøren på tilsvarende måde i forbindelse med beslutningen om, hvornår de enkelte indsatte, som står på venteliste, skal modtages. Behandlerne skal udfærdige et skriftligt begrundet afslag på deltagelse i behandlingen, såfremt en indsat ikke findes egnet til behandling. Leverandøren og fængslet skal i fællesskab udarbejde en nærmere beskrivelse af de interne samarbejdsprocedurer mellem afdelingens fængselsfunktionærer, socialrådgiver, sygeafdeling og ledelse, herunder eventuelt nedsættelse af en styregruppe. Leverandøren skal give mulighed for, at fængslets personale på afdelingen kan gennemgå et introduktionskursus, hvor de informeres om behandlingens filosofi, opbygning og resultater, og at personalet herefter, f.eks. gennem temadage o.l., fortløbende orienteres og opdateres således, at de kan være medspillere til behandlingen og dens udvikling. Der skal desuden jævnligt afholdes koordinationsmøder, hvor spørgsmål i relation til behandlingsarbejdet drøf-

9 - 9 - tes, og leverandørens behandlingspersonale skal medvirke ved et årligt samarbejdsseminar for fængslets personale og behandlingsinstitutionens personale. Leverandøren er forpligtet til, efter nærmere aftale, at yde fælles ekstern supervision til fængselspersonalet og behandlerne på afdelingen. 2.9 Ansvar og kompetencefordeling Kriminalforsorgens ansvar og kompetencer Fængslet varetager opgaver vedrørende orden, sikkerhed og kontrol og har desuden det forsorgsmæssige ansvar. Det forsorgsmæssige ansvar indebærer, at fængslet er ansvarligt for sædvanlig sagsbehandling, udarbejdelse og iværksættelse af handleplaner, hvori behandlingsplanen indgår, og koordinering og iværksættelse af kontakt til relevante myndigheder. Kriminalforsorgen orienterer behandlingsinstitutionen om forholdene i fængslet og instruerer om regler vedrørende orden og sikkerhed m.v. Fængslet har ansvaret for udarbejdelse af en husorden gældende for afdelingen, hvor det blandt andet specificeres hvilke handlinger, der kan medføre bortvisning fra afdelingen. Indsatte i behandling er omfattet af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Begrunder behandlingsmæssige forhold, at der er behov for individuelle fravigelser, f.eks. med hensyn til besøg af pårørende, kontrol for misbrug mv., drøftes dette mellem leverandøren og fængslet. Fængslet har beslutningskompetencen. Indsatte på afdelingen vil stikprøvevis blive kontrolleret for stofindtagelse Behandlingsinstitutionens ansvar og kompetencer Behandlingsinstitutionen er ansvarlig for misbrugsbehandlingen og samarbejder med fængslets personale om rekruttering og visitation af egnede indsatte, efterværn og sagsbehandling. Behandlingsinstitutionen skal rådgive Kriminalforsorgen vedrørende konkrete behandlingsmæssige problemer for så vidt angår de indsatte, der opholder sig på behandlingsafdelingen, i det omfang, der er tale om spørgsmål, hvor misbrug indgår som et væsentligt element. Det kan fx være rådgivning om spørgsmål i relation til fastsættelse af vilkår i forbindelse med udgang eller prøveløsladelse.

10 For så vidt angår indsatte, der udsluses via behandlingsafdelingen, skal leverandøren give fængslet de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om behandlingen skal søges videreført efter løsladelsen og i givet fald i hvilket regi. Endvidere skal leverandøren efter aftale bistå ved etablering af kontakt til egnet behandlingsinstitution. 3. Praktiske forhold 3.1 Undervisningsmateriale Leverandøren skal i et vist omfang og efter nærmere aftale stille undervisningsmateriale til brug for efteruddannelse af fængslets personale til rådighed. 3.2 IT-udstyr mv. Leverandøren kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke få adgang til alle dele af Kriminalforsorgens netværk. Leverandøren skal derfor stille eget IT-udstyr (herunder datalinier, netværk hardware og software) til rådighed til brug for behandlerpersonalets egen sagsbehandling vedrørende indsatte. Leverandøren har dog adgang til ssystemet i Kriminalforsorgen. Det forventes, at behandlerpersonalet på sigt får adgang til Kriminalforsorgens Klientsystem. Såfremt Kriminalforsorgens personale skal have løbende adgang til leverandørens elektroniske sagsbehandling, skal det enten ske via leverandørens IT-udstyr eller via et web-interface. Fysisk sammenkobling af leverandørens netværk og Kriminalforsorgens netværk kan ikke forventes. Alle data vedrørende de indsatte, herunder behandlingsplanen, skal opbevares i overensstemmelse med datatilsynets forskrifter. Kriminalforsorgen har til enhver tid adgang til indsigt i de registrerede oplysninger og kan mod forlangende få kopi af de registrerede oplysninger og behandlingsplanen, jf. afsnit 2.6, og i overensstemmelse med Datatilsynets regler. Behandlingsplanen, der vedrører indsatte, som forlader afdelingen, skal overgives til kriminalforsorgen. 4. Økonomi 4.1 Budget

11 I forbindelse med tilbuddet skal leverandøren vedlægge et detaljeret budget med oplysning om pris på: Behandlerårsværk inkl. pension + feriepenge Kurser / efteruddannelse pr. behandler Supervision Forsikringer Transport Eventuelle beskæftigelsesmaterialer Repræsentation, møder Diverse, herunder fx øvrig overhead til personale/leverandøren 4.2 Regnskab Leverandøren skal en gang årligt aflægge særskilt, revideret regnskab vedrørende behandlingsprojektet.