Annoncering af forbehandling og motivationsbehandling af indsatte med narko- og alkoholmisbrug i Nordjyske arresthuse

Transkript

1 Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret København, den Journalnr.: (Bedes anført ved henvendelse) Reference Direkte telefon Annoncering af forbehandling og motivationsbehandling af indsatte med narko- og alkoholmisbrug i Nordjyske arresthuse 1. Formål og baggrund Et grundprincip i kriminalforsorgens politik på alkohol- og narkoområdet er, at indsatte, som er motiverede for og ønsker at gennemgå en behandling for misbrug, og som i øvrigt vurderes egnede hertil, skal tilbydes behandling i det almindelige behandlingssystem. Ikke alle indsatte stofmisbrugere kan imidlertid visiteres til behandling uden for Kriminalforsorgens regi. Dette gælder blandt andre varetægtsfængslede og afsonere i arresthuse og arrestafdelinger i fængsler, der eventuelt venter på overførsel til en fængselsplads. Siden 2007 har der været behandlingsgaranti for stofmisbrugende afsonere med mere end 3 måneders afsoning tilbage på ansøgningstidspunktet. Behandlingsgarantien gælder pr. 1. juni 2011 tillige varetægtsarrestanter og indsatte med korte domme. Der er fortsat en frist på 14 dage for iværksættelse af behandling fra den dag behandlingsønsket blev fremsat, hvilket betyder, at domme på 14 dage og derunder ikke er omfattet i praksis. Ligeledes vil indsatte med helt korte domme i det hele taget alene få samtaler, som har karakter af motivation samt rådgivning og vejledning til, hvor man eventuelt kan søge behandling ved løsladelsen. Kriminalforsorgens tilbud til indsatte i landets arresthuse og arrestafdelinger i fængsler er forbehandling/motivationsbehandling. 1.1 Fysiske rammer mv. Projekternes gennemførelse sker i de eksisterende fysiske rammer. Det fordrer, at arresthusene/fængslerne stiller egnede lokaler til rådighed i det omfang, projektbeskrivelsen lægger op til. (se i øvrigt afsnit 11.2 om IT-udstyr m.v.). Strandgade 100 Telefon E-post dfk@kriminalforsorgen.dk 1401 København K Telefax Internet

2 Arresthusets ledelse og personale Arresthusene ledes af en arrestinspektør. Arresthusene er inddelt i 3 regioner med hver sin arrestinspektør. Den daglige ledelse ligger hos en arrestforvarer. Personalet er altovervejende fængselsbetjente. Det socialfaglige ansvar ligger hos den lokale afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed, der som udgangspunkt har en eller flere faste medarbejdere, som er i arresthusene på regelmæssig basis. 1.3 Fængslets ledelse og personale Alle fængsler ledes af en inspektør. Nogle fængsler har endvidere 1-2 viceinspektører og en juridisk fuldmægtig. Desuden er der som stabsfunktion ansat en behandlingskonsulent og en personale og sikkerhedskonsulent. Afdelingerne er bemandede af fængselsbetjente, som fungerer som kontaktpersoner for de indsatte. Den eksterne leverandør, som kan være en privat eller offentlig behandlingsinstitution, har det ledelsesmæssige ansvar for behandlerne. 1.4 Kvalitetssikring Kriminalforsorgen nedsatte i 2004 et panel med eksterne eksperter, der har til opgave at vurdere alle større behandlingstilbud/programmer, der tilbydes i kriminalforsorgens regi, med henblik på at godkende programmets opbygning og kvalitet en såkaldt akkreditering. Akkrediteringsbedømmelsen sker på baggrund af en ansøgning, der er udarbejdet af de behandlingsansvarlige med basis i en række kriterier, som panelet har fastlagt (f.eks. målgruppe for programmet/behandlingen, behandlingsetik, dokumentation og rutiner for kvalitetssikring). Den følgende del af kravspecifikationen, der omhandler behandlingen, er struktureret efter akkrediteringskriterierne. En akkreditering som ovenfor beskrevet er dog ikke som udgangspunkt påkrævet i relation til forbehandling. Forbehandlingsprojekterne vil i løbet af kontraktperioden blive præsenteret for en mindre omfattende kvalitetssikringsmodel. De kriterier, som akkrediteringen bygger på, er dog også relevante at tage udgangspunkt i for så vidt angår en kravsspecifikationen for forbehandling. 2. Behandlingsmodel

3 Generelt Der skal gøres rede for, hvilke mål deltageren skal opnå gennem forbehandlingen, og med hvilke behandlingsmetoder disse skal opnås. Valget af behandlingsmetode bør kunne begrundes ud fra forskning om behandlingsmetodens effekt. Endeligt skal en behandlingsmodel indeholde en beskrivelse af, hvordan behandlingsmetoden tilpasses arresthusets/arrestafdelingens rammer samt deltagernes forskellige baggrund, ønsker og behov. Beskrivelsen af behandlingsmodellen skal ikke gå i detaljer med den praktiske udmøntning af behandlingen, men i grove træk gennemgå sammenhængen mellem behandlingens mål og metoder. Den mere detaljerede beskrivelse af, hvordan behandlingen udføres i praksis, foretages i punkterne 3, 4, 5. Ved beskrivelsen af behandlingsmodellen anbefales det, at der indledningsvist kort introduceres til behandlingen, herunder hvem og hvilken type misbrug tilbuddet retter sig mod. Beskrivelsen af behandlingsmodellen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad ønskes opnået for den enkelte deltager gennem behandlingen? Hvilke organisatoriske mål arbejdes der med i behandlingen? Et organisatorisk mål er et kriterium for, hvornår behandlingen overordnet set vurderes som værende en succes. Et eksempel kan være, at der er opsat et individuelt mål om, at deltageren skal være aktiv og engageret i behandlingen. Det organisatoriske mål i denne sammenhæng kan eksempelvis være, at mindst 75 % af deltagerne fremmøder til mindst 75 % af behandlingssessionerne. Hvilke metoder anvendes i behandlingen? En metode kan f.eks. være kognitiv færdighedstræning eller den motiverende samtale (MI) Hvorfor er netop de anvendte behandlingsmetoder valgt? Hvordan mener I, at rammerne i et arresthus/arrestafdeling påvirker behandlingsindsatsen?

4 Målgruppe 3.1. Generelt For at et behandlingstilbud skal have den ønskede effekt, skal det henvende sig til en relevant målgruppe. Det er derfor vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvem der kan deltage i behandlingen, og hvem der eventuelt ikke kan deltage. I denne forbindelse skal der udvikles egnede visitationsredskaber, der løbende kan sikre, at de indsatte, der deltager i behandlingen, hører til målgruppen. Det er vigtigt, at målgruppen er sammensat optimalt i forhold til behandlingens mål og metoder. Dette gælder dog alene i de situationer, hvor gruppebehandling er en mulighed. Der er dog ikke én bestemt målgruppe til forbehandling. Levereandøren (behandlerne) har til opgave at afdække (og understøtte) motivationen hos de indsatte stofmisbrugere, herunder også hashmisbrugere. Graden af misbrug er ikke afgørende for deltagelse, men ønsket om en positiv forandring skal være til stede. Behandlingen skal kunne rumme misbrugere med anden etnisk/sproglig baggrund end dansk. Dog kan behandlingen ikke gennemføres ved brug af tolk, så der fordres et vist kendskab til og brug af dansk hos deltagerne. I institutioner med både mænd og kvinder skal det fremgå, om kvinder og mænd kan/skal være sammen i grupper, eller om der er forhold, som begrunder, at kønnene bør behandles adskilt. Refleksioner over målgruppen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvem er i målgruppen, og hvordan udvælges den? Hvad er afgørende for, om en klient er egnet til behandling/i målgruppen? 4. Behandlingsmetoder og motivationsarbejde I afsnit 2 skulle målene for forbehandlingen samt de behandlingsmetoder, der benyttes til at nå disse mål, beskrives i grove træk. I dette afsnit skal selve behandlingsmetoden beskrives nærmere. Endelig skal der gøres rede for, hvordan de anvendte metoder tænkes tilpasset deltagerne og deres baggrund. Det er væsentligt for forbehandlingens effekt, at deltagerne er og forbliver motiverede for behandling under hele forløbet. Deltagernes motivation afhænger blandt andet af, hvordan

5 - 5 - behandlingen afvikles, og om behandlingens metoder og indhold er afstemt i forhold til deltagernes forventninger og forudsætninger. Det bør derfor beskrives, hvordan I forestiller jer, at deltagerne løbende kan motiveres og inddrages i behandlingen. Forbehandlingen træder - i det tidsrum, hvor den foregår - i stedet for den beskæftigelsesret og -pligt, som henholdsvis varetægtsarrestanter og afsonere har. Forbehandlingen omfatter en afdækning af stofmisbrugets omfang og art (eventuelt sidemisbrug), eventuelle psykiske problemer i tilknytning hertil. Desuden har indsatsen til formål at oplyse om en række forhold, som karakteriserer et typisk videre behandlingsforløb med henblik på at skabe det bedst mulige afsæt til den primære behandling og dermed minimere risikoen for at de indsatte forlader et behandlingsforløb uplanlagt. Det er ikke leverandørens opgave at pege på en bestemt behandlingsinstitution ved afslutningen af forbehandlingen endsige at forestå en visitation. Kriminalforsorgen har ansvaret for selve visitationen og den videre sagsbehandling, men leverandøren vil almindeligvis naturligt blive inddraget i denne proces af Kriminalforsorgens medarbejdere. En del indsatte vil dog typisk selv have et ønske eller spørgsmål til specifikke behandlingsinstitutioner, og det er i disse tilfælde afgørende, at der ikke sker uhensigtsmæssige alliancer mellem behandlere og indsatte, men at der er en høj grad af dialog mellem Kriminalforsorgens medarbejdere og behandlerne. Beskrivelsen af behandlingsmetode og motivationsarbejde kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skal behandlingsmetoden skabe de ønskede forandringer hos deltageren? Hvilke færdigheder opnår deltagerne ved eksempelvis kognitive metoder? Kan forbehandlingen gennemføres, hvis deltageren ikke taler dansk? Hvis ja, hvordan? Hvordan er metoden tilpasset arresthusets/arrestafdelingens forhold? Overvej om det skaber nogen særlige muligheder eller begrænsninger, at behandlingen foregår i et arresthus/arrestafdeling. Er der eksempelvis aktiviteter, der ikke kan gennemføres netop fordi, at behandlingen foregår i et arresthus/arrestafdeling?

6 - 6 - Hvordan er metoden tilpasset danske forhold? Spørgsmålet er kun relevant at besvare i tilfælde, hvor et program er importeret fra udlandet. Er behandlingsmetoden tilpasset deltagernes køn, alder, seksualitet, etnicitet og/eller religion? Hvordan introduceres deltagerne til behandlingen forud for opstart? Udleveres der eksempelvis skriftligt informationsmateriale til deltagerne forud for behandlingen? Inddrages familie eller andet netværk i arbejdet med at støtte og motivere deltagerne? Er der tiltag der sikrer, at deltagere med særlig risiko for ophør, støttes og fastholdes i behandlingen? Hvilken rolle forestiller I jer, at de forskellige faggrupper, der er ansat, inddrages i arbejdet med at støtte og motivere de indsatte? Hvordan kan eksempelvis socialrådgivere og fængselsbetjente inddrages i og understøtte dette arbejde? Hvordan sikres det, at behandlingsmetoden praktiseres i overensstemmelse med lærebøger og behandlingsmanualer? 5. Varighed, intensitet og struktur Antal og hyppighed af samtaler, lektioner, gruppemøder mv. skal være tilpasset behandlingsdeltagernes behov og forudsætninger. Ligeledes skal de enkelte dele af behandlingen afvikles i en hensigtsmæssig rækkefølge. Forbehandlingen kan foregå som gruppebehandling, men individuelle samtaler og samtaleforløb vil også kunne anvendes. Der er fra Kriminalforsorgens side på forhånd ingen specifikke krav om omfanget af forbehandlingen. Der er dog en forventning om en frekvens i forhold til kontakt på mindst 2-3 gange om ugen. Samtalerne bør typisk være støttende/motiverende, men også med en egentlig terapeutisk/behandlende tilgang. Beskrivelserne kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

7 - 7 - Hvordan er optagsproceduren til behandlingen tilrettelagt? Er der f.eks. løbende eller fast ugentligt/månedligt optag? Hvor lang tid varer et behandlingsforløb, og hvad er begrundelsen herfor set i forhold til behandlingens mål, målgruppe og metoder? 1 Hvis en deltager har gennemført behandlingsforløbet og fortsat opholder sig i arresthuset/arrestafdelingen skal han så fortsat være en del af programmet eller, hvordan sikres det, at klienten fortsat er motiveret, hvis vedkommende fortsat opholder i arresthuset/arrestafdelingen efter velafsluttet behandling? Er behandlingen inddelt i faser, og hvordan er de i så fald tilrettelagt? o Hvordan ser hhv. dags-, uge- og månedsplanen ud for den enkelte deltager? o Hvilken intensitet har de enkelte aktiviteter i behandlingen? Beskriv gerne hvor mange timer om ugen, der skal afsættes til f.eks. gruppeterapi, individuelle samtaler, praktiske gøremål og lignende. o Hvad er begrundelsen for tilrettelæggelsen og intensiteten af behandlingen set i forhold til behandlingens mål, målgruppe og metoder? Hvordan skal det håndteres, hvis behandlingsforløbet ikke gennemføres som planlagt? o Hvordan sanktioneres regelbrud, og hvilken betydning har det for den indsattes videre deltagelse i behandlingen? o Af hvilke grunde kan der ske udelukkelse af deltagerne før tid? 6. Etik 1 I den forbindelse skal leverandøren være opmærksom på, at varetægtsarrestanters opholdstid ikke kendes på forhold og varierer meget. Der kan være tale om meget korte ophold.

8 - 8 - En stor del af de indsatte i Kriminalforsorgens institutioner er socialt udsatte og har haft svære livsforløb. Denne baggrund og situation bør der tages højde for i forbehandlingen. Grænserne mellem frivillighed og tvang er desuden mindre klare, når behandlingen udføres under frihedsberøvelse. Det er derfor vigtigt, at de behandlingstilbud, der tilbydes i Kriminalforsorgen, retter opmærksomhed mod og har respekt for den enkelte deltagers integritet, baggrund, behov og ønsker. Ansøgningen skal indeholde etiske overvejelser om behandlingstilbuddets værdigrundlag, metoder og rammer. Beskrivelsen af det etiske aspekt kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er behandlingstilbuddets værdigrundlag? Grundlæggende værdier kan f.eks. være fællesskab, individualisme, respekt for forskelligheder, ærlighed, loyalitet, disciplin eller religiøse værdier og forestillinger. Hvorfor er netop dette værdigrundlag valgt, og hvordan egner det sig til et behandlingstilbud for indsatte, hvor en stor del er socialt udsatte? Kan behandlingen rumme alle grupper af deltagere for så vidt angår seksualitet, etnicitet, religiøs baggrund mm.? Hvordan sikres deltagerens personlige integritet i behandlingsforløbet? Hvis behandlingen eksempelvis foregår i gruppebaserede forløb, hvordan sikres det så, at der tages hensyn til den enkelte deltagers ønsker og behov? Indeholder behandlingstilbuddet elementer af straf eller tvang, eksempelvis fratagelse af rettigheder, udelukkelse fra gruppeforløb el. lign.? Hvordan sikres det, at etiske overvejelser løbende indgår i arbejdet med behandling? 7. Behandlingsforløb og varetægtsfængsling Det er vigtigt, at der skabes sammenhæng mellem den indsattes deltagelse i behandlingen og opholdet i arresthuset/arrestafdelingen i øvrigt. Deltagelse i behandling skal for afsoneres

9 - 9 - vedkommende være en integreret del af den indsattes handleplan, når en sådan findes. Hvis der ikke er en handleplan, skal det på anden vis sikres, at det videre forløb overvejes og drøftes med deltageren. I alle tilfælde skal der lægges planer for fremtiden med inddragelse af relevante personer og myndigheder uden for den afdeling, hvor behandlingen finder sted, således at der opnås de bedste betingelser for at støtte deltageren efter endt behandling. Beskrivelsen af forløbene kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skal behandlingstilbuddet integreres i den enkelte deltagers handleplan, såfremt en sådan skal udarbejdes? Hvordan skal erfaringerne fra forbehandlingen integreres i den øvrige planlægning, der finder sted i de tilfælde, hvor der ikke er krav om en egentlig handleplan? Hvordan planlægges deltagerens forløb efter deltagelse i behandlingstilbuddet, både i tilfælde af at afsoningen skal fortsætte, og i tilfælde hvor deltageren løslades efter endt forbehandling? Hvordan tages der i planlægningen hensyn til deltagerens behov og ønsker? Hvilke tiltag skal iværksættes for deltagere, hvor behandlingsforløbet afbrydes før tid? Hvilke faggrupper bør tilknyttes behandlingstilbuddet, og hvilke roller og ansvarsområder har de hver især i forhold til at skabe sammenhæng mellem behandlingsforløbet og afsoningsforløbet i øvrigt? o Hvilke rutiner forestiller I jer er nødvendige for et godt samarbejde mellem behandlingspersonale og andre faggrupper i arresthuset/arrestafdelingen i forhold til planlægning af hhv. deltagerens afsoning, udslusning og eventuelle efterfølgende tilsynsforløb? Hvordan skal samarbejdet være med eksterne parter, herunder kommuner, misbrugscentre, arbejdsformidling, uddannelsesinstitutioner og andre relevante myndigheder? 8. Personale

10 Kvaliteten af et behandlingstilbud afhænger bl.a. af medarbejdernes kvalifikationer og erfaringer med behandlingsarbejdet. Desuden er det vigtigt, at medarbejderne løbende tilegner sig ny viden om behandling, og at deres engagement i arbejdet opretholdes. Ligeledes er et godt arbejdsmiljø af stor betydning for udførelsen af behandlingen. Et godt arbejdsmiljø kan f.eks. handle om at skabe tydelige rammer og rutiner for samarbejdet, enighed om arbejds- og ansvarsfordeling, passende mødeaktivitet, god ledelse eller måden, hvorpå problemer og konflikter håndteres. Endelig er det vigtigt for en optimal udmøntning af behandlingsarbejdet, at der er opbakning til behandlingstilbuddet i institutionens øverste ledelse og blandt det øvrige personale i institutionen. Beskrivelsen af personalemæssige overvejelser kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke kvalifikationer, herunder uddannelse og erfaring, skal personalegruppen besidde for at kunne varetage behandlingsopgaven bedst muligt? Hvilken uddannelse og erfaring skal behandlere og eventuelle andre medarbejdere, der er tilknyttet behandlingstilbuddet, have? Hvilke mødeaktiviteter er der i personalegruppen, og hvor ofte afholdes møderne? Hvordan skal medarbejdernes faglige viden opretholdes og udvikles? Hvor mange timer vil medarbejderne være i arresthuset/fængslet ugentligt? 9. Dokumentation og kvalitetssikring Dokumentation er en samlet betegnelse for de forskellige typer af oplysninger om behandlingsforløbet, der indhentes og anvendes systematisk. Dokumentation dækker således alt fra

11 statistiske opgørelser og spørgeskemaundersøgelser, over kvalitative interviews til mødereferater og logbøger. Indsamling af dokumentation har to formål. For det første skal den bruges til at vise, om behandlingen forløber som planlagt og i hvilket omfang de mål, der er fastsat for behandlingstilbuddet, opnås. For det andet skal dokumentationen anvendes i en udvikling og kvalitetssikring af behandlingen. I afsnit 3 (behandlingsmodellen) blev det beskrevet, hvilke mål den enkelte deltager skal opnå gennem behandlingen og hvilke organisatoriske mål, der er opstillet for behandlingen. I dette afsnit skal det beskrives, hvordan det dokumenteres, om såvel individuelle som organisatoriske mål opnås. En god dokumentationspraksis indebærer desuden, at der indsamles oplysninger om, hvor mange og hvem der gennemfører eller falder fra behandlingen. En sådan gennemførelses- og frafaldsanalyse kan bruges til at opnå viden om, hvilke deltagergrupper behandlingen er effektiv overfor, og hvor der eventuelt bør udvikles. Det er vigtigt at understrege, at de dokumentationsredskaber, der anvendes i behandlingen, skal være enkle og lette at arbejde med. Desuden skal det nøje overvejes, hvilken dokumentation, der indsamles. De oplysninger, der indhentes, skal være relevante og kunne anvendes i det daglige arbejde. En gang årligt skal leverandøren afgive en skriftlig afrapportering med hovedtal for de påbegyndte og afsluttede behandlingsforløb samt en kortfattet redegørelse. Beskrivelsen af dokumentation og kvalitetssikring kan tage udgangspunkt i besvarelse af følgende spørgsmål: Hvilke dokumentationsredskaber skal anvendes, og hvordan skal de bruges til at dokumentere, hvorvidt forbehandlingens individuelle og organisatoriske mål opnås? o Hvordan måles og dokumenteres de ønskede forandringer hos deltagerne i behandlingen?

12 o Hvordan dokumenteres det, om de organisatoriske mål for behandlingen opnås? o Hvilke baggrundsoplysninger (f.eks. køn, alder, etnicitet og misbrug) indsamles for hver deltager? o Indgår baggrundsoplysningerne i analyser af deltagernes opnåede forandring? o Hvordan dokumenteres det, om deltagerne gennemfører forbehandlingen? Og i tilfælde af at en deltager afbryder sit behandlingsforløb, hvordan indhentes der da oplysninger om årsagerne dertil (f.eks. i form af interview efter endt deltagelse)? o Indgår der i frafaldsanalyserne overvejelser om sammenhængen mellem deltagernes frafald og faktorer såsom køn, misbrug, etnicitet, religion eller andet? Bliver baggrundsoplysningerne med andre ord anvendt til se og forstå nuancerne i deltagernes afbrudte behandlingsforløb? Hvordan anvendes indhentet dokumentation til at sikre, at behandlingen forløber, sådan som det er beskrevet i behandlingsplaner og manualer? Hvordan indhentes og benyttes feedback fra deltagerne i behandlingen i forbindelse med udvikling og kvalitetssikring af behandlingen? Indsamles og opbevares dokumentationen i overensstemmelse med Datatilsynets regler om registrering af personfølsomme oplysninger? For at sikre at der er sammenhæng mellem mål, målepunkter og dokumentationsredskaber kan nedenstående skema anvendes. Der er til inspiration indsat eksempler på, hvordan det kan anvendes. Det er ikke et krav at skemaet udfyldes og vedlægges ansøgningen. Individuelt mål Målepunkt Dokumentationsredskab Tidspunkt for måling Eventuelle succeskriterier

13 A. Ad. A. Udviklingen Ad. A. Ad. A Ad. A At deltageren er- i deltagerens erken- Spørgeskema Ved indskriv- - kender, at der er delse af, at der er navn ning og ud- problemer forbun- problemer forbundet skrivning det med rusmiddel- med rusmiddel- forbruget forbruget B. Ad. B. Ad. B. Ad. B. Ad. B. At deltageren ople- Udviklingen i delta- Struktureret inter- Ved indskriv- - ver at (kunne) tage gerens oplevelse af view nings- og ud- skridt i retning af at (kunne) tage skrivnings- forandring skridt i retning af samtale forandring C. Ad. C. Ad. C. Ad. C. Ad. C. At deltageren gen- Gennemfører delta- Registrering i Ved udskriv- At mindst 60 % nemfører behand- geren behandlingen skema ning gennemfører lingen navn behandlingen D. Ad. D. Ad. D. Ad. D. Ad. D. At deltageren tager Tager deltageren Registrering i Ved udskriv- At mindst 25 % imod tilbud om imod tilbud om vi- skema ning af dem, der gen- videre behandling dere behandling navn nemfører, tager imod tilbud om videre behandling 10. Ansvar og kompetencefordeling 10.1 Kriminalforsorgens ansvar og kompetencer Kriminalforsorgen varetager opgaver vedrørende orden, sikkerhed og kontrol og har desuden det forsorgsmæssige ansvar. Det forsorgsmæssige ansvar indebærer, at Kriminalforsorgen er ansvarlig for sædvanlig sagsbehandling, udarbejdelse og iværksættelse af handleplaner, hvori behandlingsplanen indgår, og koordinering og iværksættelse af kontakt til relevante myndigheder.

14 Kriminalforsorgen orienterer behandlingsinstitutionen om forholdene i arresthusene/arrestafdelingerne og instruerer om regler vedrørende orden og sikkerhed m.v. Arresthusene/arrestafdelingene har ansvaret for, at det specificeres, hvilke ikke-behandlingsrelaterede handlinger, der eventuelt kan medføre, at en indsat fratages tilladelse til deltagelse i behandling. Indsatte i behandling er omfattet af lov om fuldbyrdelse af straf mv. Begrunder behandlingsmæssige forhold, at der er behov for individuelle fravigelser, f.eks. med hensyn til besøg af pårørende, kontrol for misbrug mv., drøftes dette mellem leverandøren og arresthuset/arrestafdelingen. Arresthuset/arrestafdelingen har beslutningskompetencen Leverandørens ansvar og kompetencer Leverandøren er ansvarlig for misbrugsbehandlingen og samarbejder med arresthusenes/arrestafdelingernes personale om rekruttering og visitation af egnede indsatte, udslusning/overførsel og sagsbehandling. For så vidt angår indsatte, der skal udsluses, skal leverandøren give arresthuset /arrestafdelingen de oplysninger, der er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om behandlingen skal søges videreført efter løsladelsen og i givet fald i hvilket regi. Endvidere skal leverandøren efter aftale bistå ved etablering af kontakt til egnet behandlingsinstitution. 11. Praktiske forhold 11.1 Undervisningsmateriale Leverandøren skal stille undervisningsmateriale til brug for efteruddannelse af arresthusenes/arrestafdelingernes personale til rådighed IT-udstyr mv. Leverandøren har adgang til ssystemet ved kriminalforsorgen, men ikke til Klientsystemet. Leverandøren kan af sikkerhedsmæssige årsager ikke herudover benytte Kriminalforsorgens netværk. Leverandøren skal derfor stille eget IT-udstyr (herunder datalinier, netværk hardware og software) til rådighed til brug for behandlerpersonalets egen sagsbehandling vedrørende indsatte.

15 Såfremt Kriminalforsorgens personale skal have løbende adgang til leverandørens elektroniske sagsbehandling, skal det enten ske via leverandørens IT-udstyr eller via et web-interface. Fysisk sammenkobling af leverandørens netværk og Kriminalforsorgens netværk kan ikke forventes. Alle data vedrørende de indsatte, herunder behandlingsplanen, skal opbevares i overensstemmelse med datatilsynets forskrifter. Kriminalforsorgen har til enhver tid adgang til indsigt i de registrerede oplysninger og kan mod forlangende få kopi af de registrerede oplysninger og behandlingsplanen, jf. afsnit 2.6, og i overensstemmelse med Datatilsynets regler. 12.Budget I forbindelse med tilbuddet skal leverandøren vedlægge et detaljeret budget med oplysning om pris på: Behandlerårsværk inkl. pension + feriepenge Kurser / efteruddannelse pr. behandler Supervision Forsikringer Transport Eventuelle beskæftigelsesmaterialer Repræsentation, møder Diverse, herunder fx øvrig overhead til personale/leverandøren. 13.Regnskab Leverandøren skal en gang årligt aflægge særskilt, revideret regnskab vedrørende behandlingsprojektet.