A lkoholpo laigt issikn 14. årgang Juni 2006

Transkript

1 Alkoholpolitisk M A G A S I N 214. årgang Juni 2006

2 Alkoholpolitisk Magasin ISBN De frivilliges NETVÆRK mod misbrug Kristianiagade 8, 2100 København Ø Tlf Fax Kontortid: Mandag - torsdag kl , fredag kl Sekretariat: Generalsekretær i Alkoholpolitisk Landsråd (AL) Johan Damgaard Jensen Mobil Formål: De frivilliges NETVÆRK mod misbrug er et samarbejde mellem KFUM s Sociale Arbejde, Blå Kors Danmark, Alkoholpolitisk Landsråd, IOGT Danmark og Landsforeningen Lænken. Netværket har til formål at: Drive og koordinere fælles projekter. At fremme og udbrede kendskabet til de risici og vanskeligheder, mennesker møder i forhold til alkohol og andre rusmidler. At arbejde for, at befolkningen aktivt bidrager til forebyggelse af misbrug af alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer. At arbejde for gennemførelsen af forebyggelsesmæssige foranstaltninger og tilstrækkelig behandlingskapacitet. Redaktion: Generalsekretær i AL, Johan Damgaard Jensen (ansvarshavende) Formand i Alkoholpolitisk Landsråd, Tue Westing Generalsekretær i KFUM s Sociale Arbejde, Lars Rahbek Udviklingskonsulent i Lænken, Marianne Kargaard Formand for IOGT Danmark, Anne Sørensen Journalist i Blå Kors Danmark, Susanne Justesen Læserindlæg: Blå Kors Danmarks informationsafdeling Suensonsvej 1, 8600 Silkeborg Tlf Fax Redaktør Susanne Justesen suj@blaakors.dk Alkoholpolitisk Magasin stiles gratis til udvalgte målgrupper. Forhandles ikke i løssalg. Interesserede kan rette henvendelse til redaktionen. Udkommer 4 gange årligt. Gengivelser af artikler helt eller delvis er kun tilladt med kildeangivelse. Layout og produktion Grafikom as Tlf Fax bej@grafikom.dk Oplag: eksemplarer forsidefoto: Polfoto. Alko-Linjen Den anonyme landsdækkende telefonrådgivning. Kl og De frivillige organisationers talerør Ansvaret for udgivelsen af Alkoholpolitisk Magasin er overgået til De frivilliges NETVÆRK mod misbrug. Netværket omfatter følgende frivilligorganisationer på alkoholområdet: KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, Blå Kors Danmark, Landsforeningen Lænken, IOGT Danmark og Alkoholpolitisk Landsråd. 8 Succesfuld familiebehandling AlkoholBehandlingsCentret i Odense (ABC) har gennem ti år lavet systemisk familieterapi efter Milanometoden. Erfaringerne viser, at det virker: Det er med til at fastholde den misbrugende part i behandling og det kan afhjælpe alkoholproblemet og forbedre relationerne i familien. - Familier er i forskellig grad belastet af alkoholproblemet. De er dog oftest lukkede om problemet, som opleves skamfyldt. I en del familier er konfliktnivauet højt, og der kan være meget fokus på den misbrugendes behov på bekostning af andre familieaktiviteter og sociale kontakter. Når misbruget stopper, kan det være svært at finde en ny balance. Ofte dukker der andre problemer og temaer op, som parret må forholde sig til, hvilket kan være svært for mange, fortæller Lotte Aabjerg og Hedda Bro, der begge er psykiatriske sygeplejersker. 14 Når far og mor drikker Over en kvart million danskere mellem 14 og 35 år har en mor eller far, der drikker. En tredjedel af disse unge vil selv få problemer med alkohol. Alligevel lades denne betragtelige gruppe stort set i stikken. Det forsøger projekt TUBA at råde bod på. - Vi er børnenes advokater. Det, de har brug for, er at blive set, hørt og taget alvorligt, siger psykoterapeut Alex Kastrup Nielsen. Tidligere hjalp han alkoholikere med at komme på ret køl og kan derfor se alkoholproblematikken i såvel børne- som voksenhøjde. 18 National indsats for børn af alkoholikere Børn, der vokser op i familier, hvor den ene eller begge forældre har problemer med alkohol, er en overset gruppe i det danske behandlingssystem. Selv om børn og unge har en mor eller far, som har været indlagt på et hospital på grund af alkohol, så får kun omkring 1000 af dem hjælp eller støtte fra det offentlige til at klare hverdagen. Sådan så den barske virkelighed ud indtil september sidste år, hvor Sundhedsstyrelsen søsatte et stort nationalt projekt, der skal forsøge at rette op på tidligere tiders laden stå til. Målet er, at færre børn af misbrugere ender i samme situation som deres mødre eller fædre.

3 l e d e r De frivillige organisationers talerør Af Johan Damgaard Jensen Med denne udgave af Alkoholpolitisk Magasin overgår ansvaret for udgivelsen af magasinet til De frivilliges NETVÆRK mod misbrug. Netværket omfatter følgende frivilligorganisationer på alkoholområdet: KFUM s Sociale Arbejde i Danmark, Blå Kors Danmark, Landsforeningen Lænken, IOGT Danmark og Alkoholpolitisk Landsråd. Alkoholpolitisk Magasin udkom første gang i 1993 og er således i gang med sin 14. årgang i alle årene med fire udgaver i et oplag på eksemplarer. I en artikel i åbningsnummeret skrev daværende sundhedsminister Torben Lund om Magasinets opgave, at det bl.a. skulle være med til at skabe dialog med både politikere og behandlere. Han fandt, at netop dialogen om alkoholmisbruget er et vigtigt element i alkoholkampagner. Alkoholpolitisk Magasin henvender sig til alle med interesse for forebyggelse, behandling og social rehabilitering, og det stiles gratis til interesserede læsere. Kommunalreform I lyset af den igangværende kommunalreform vil Magasinet have særlig fokus på kommunernes organisering og løsning af de store udfordringer og forpligtelser, som ændringen medfører. I denne sammenhæng vil Magasinet også være Netværkets og de frivillige organisationers talerør i forhold til kommuner generelt og kommunalpolitikere i særdeleshed. Vi vil tydeliggøre organisationernes mangesidede aktiviteter inden for behandling for alkoholmisbrug og socialt arbejde blandt misbrugere. Organisationerne i Netværket har tilbud til kommunerne om en sammenhængende indsats med de særlige kendetegn, som de private og frivillige organisationer repræsenterer. Læserne kan andetsteds i Magasinet orientere sig om organisationernes aktiviteter. Magasinet vil primært beskæftige sig med alkohol, som repræsenterer det betydeligste misbrugsproblem og er et af de helt store problemer inden for folkesundheden. Men andre rusmidler er i sammenhængen også interessante at skrive om. Alkoholpolitik Alkoholmisbrug har store konsekvenser for den enkelte, for familien og det nærsamfund, hvori vi alle lever. Overforbrug af alkohol har store økonomiske og sociale konsekvenser, som ikke kun den enkelte familie må bære, men som også belaster fællesskabet, de kommunale budgetter i form af bl.a. sygedagpenge, bistandshjælp og dyre kompenserende hjælpeforanstaltninger i familien. Vi har en ambition om at vise, at forebyggelse, tidlig indsats, behandling og sociale hjælpeforanstaltninger betaler sig, og at alkoholpolitik derfor også er et vigtigt kommunalt politikområde. Alkoholpolitik er et lokalt ansvarsområde, som i høj grad vedrører den enkelte borger og især alle, der arbejder med børn og unge i skoler og idrætsklubber. Vi vil gennem dokumentation og beskrivelse af effektive værktøjer og eksempler på bedste praksis inspirere kommunerne til at handle i borgernes og folkesundhedens favør. Af Johan Damgaard Jensen, generalsekretær i Alkoholpolitisk Landsråd. Alkohol i Europa Udformningen af dansk alkoholpolitik er i stor grad påvirket af udviklingen i nabolandene, især Tyskland. Derfor er EU s og medlemslandenes alkoholpolitik vigtige i en dansk sammenhæng også. EUkommissionen har netop præsenteret rapporten Alkohol i Europa, hvor der opstilles en række anbefalinger vedrørende forskning, information, uddannelse, strategier og handleplaner, beskatning, grænsehandel, tilgængelighed, markedsføring m.m. Dele af konklusionerne er omtalt i marts-nummeret af Alkoholpolitisk Magasin, som hermed anbefales til læsning. Rapporten og sammendraget vil kunne ses og downloades på A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

4 KFUM s Sociale arbejde brænder for dét, de gør Lars Rahbek. Af LArs rahbek, generalsekretær i kfum s sociale ArbeJDe KFUM s Sociale Arbejde i Danmark er en selvstændig, frivillig landsorganisation, der med udgangspunkt i det kristne menneskesyn yder en indsats for at give mennesker et værdigt liv. Den primære målgruppe er mennesker, der er ramt af misbrug, social udstødelse, hjemløshed, psykisk sygdom eller ensomhed. Arbejdet udføres af fagligt veluddannede medarbejdere og frivillige i de 70 institutioner, der er knyttet til landsorganisationen. Hovedbestyrelsen har frem til 2008 fastlagt, at der i landsorganisationen skal arbejdes med: At forebygge og bekæmpe misbrug samt at tilbyde effektiv behandling At styrke frivilligheden på det sociale område At fremme integration At hjælpe misbrugstruede børn og unge At skabe bedre vilkår for socialt udsatte anerkendt og værdifuld KFUM s Sociale Arbejdes 26 sociale caféer udfører et omfattende misbrugsforebyggende omsorgsarbejde over for misbrugere og socialt udsatte, og de arbejder med resocialiseringsarbejde, hvor brugere bl.a. inddrages som frivillige. Gennem ansvarstildeling tilpasset den enkeltes evner og ønsker om at påtage sig et ansvar oplever den frivillige sig anerkendt og værdifuld. Det tætte netværk, der opstår i kredsen af frivillige, er centralt for den enkeltes evne til at bringe sig ud af misbrug og fastholde sig selv i et liv med et ændret livsmønster uden eller med begrænset forbrug af alkohol. direkte i arbejde I 10 af de sociale caféer er der tilknyttet formidlingskonsulenter, der har til opgave at støtte caféens brugere i at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller finde uddannelsesmuligheder. Formidlingskonsulenterne realiserer KFUM s Sociale Arbejdes projekt Direkte i Arbejde. Projektet har stor succes, og i februar 2006 skrev de eksterne konsulenter, der evaluerer projektet: KFUM s Sociale Arbejde i Danmark brænder for dét, de gør. Næsten som organiserede anarkister skaber de resultater dér, hvor de fleste kaster håndklædet i ringen. Det handler om mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Om at gøre en forskel. Og om at vise nye veje for dem, der næsten havde opgivet håbet. Hele rapporten kan læses på: Støtte og KontaKt De sociale caféer har udviklet en særlig kompetence i forhold til de hårdest ramte misbrugere. Det har bl.a. givet sig udtryk i, at KFUM s Sociale Arbejde har været med i Socialministeriets SKP-projekt (Støtte og kontakt til isolerede alkoholmisbrugere). Det fire-årige projekt har bl.a. givet det resultat, at ordningen gøres permanent via lovgivning, så alle kommuner fremover skal etablere SKP-funktioner for isolerede alkoholmisbrugere. Resultaterne fra projektet er udgivet i folderen fra KFUM s Sociale Arbejde Støtte og kontakt til isolerede alkoholmisbrugere, som har været brugt i lovgivningsarbejdet. De sociale caféer arbejder ud fra et princip om, at alle er velkomne, og at der er plads til alle. De sociale caféer er centralt placeret i 26 byer. alkoholbehandling KFUM s Sociale Arbejde udfører et omfattende behandlingsarbejde gen nem behandlingscentrene Ringgården, Sydgården, Nørbygård, Cen - ter for Ludomani og Incestcenter Fyn. Her arbejder en stor kreds af meget kompetente medarbejdere i et professionelt behandlingsarbejde samt i et omfattende opfølgende arbejde, hvor bl.a. de misbrugsramtes familier inddrages. Der arbejdes med udslusning og opfølgende arbejde både i lokale netværk og på opfølgningskurser på behandlingscentrene. bosteder for hjemløse I 10 bosteder for hjemløse giver KFUM s Sociale Arbejde udover husly støtte og hjælp til løsning af såvel misbrugsproblemer som sociale problemer. I flere af bostederne er der indført Netværksrådslagning, hvor der arbejdes med ressourcetænkning og brugerinddragelse i et samarbejde med brugernes netværk og familier. Misbrugsproblemerne i bostederne er voldsomme og meget komplekse. Misbrugsmønsteret ændrer sig hele tiden, og stadigt flere har et kompliceret flersidet misbrug. Afrusning og en akut skadesreduktion er ofte påkrævet, og der er et tæt samarbejde med misbrugsbehandlingscentrene. Fortsættes side 22 4 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

5 et stærkt fællesskab mod alkoholmisbrug Civilsamfundet kan løfte store og tunge opgaver, når blot rammerne er i orden, det viser erfaringerne fra Lænken Marianne Kargaard. Af marianne kargaard, udviklingskonsulent En håndfuld borgeres egne erfaringer med alkoholmisbrug og deres viden om, at det nyttede at gøre noget ved det lagde for mere end 50 år siden grundstenen til Landsforeningen Lænken. Erfaringerne og støtte til at gøre noget ved det skulle gives videre til andre med alkoholproblemer, uden professionel indblanding. Uafhængigheden blev yderligere understreget ved at erklære foreningen upolitisk og ikke-religiøs. I dag er den lille gruppe vokset til en forening med 900 medlemmer og 28 lokalforeninger rundt om i landet. Udviklingen er det lykkelige resultat af nogle menneskers ønske om selv at ændre på tingenes tilstand og politikernes vilje til at stille de fornødne økonomiske rammer til rådighed. hjælp Som Selvhjælp Stifterne af Lænken havde tillid til, at alkoholmisbrugere kunne frigøre sig fra misbruget ved egne ressourcer med støtte fra ligestillede eventuelt med professionel bistand. Denne tillid til de menneskelige ressourcer afspejler sig også i dag i foreningens organisering. Med mottoet: Giv til andre, hvad du selv har fået opfordres nye medlemmer til at blive aktive i Lænken. Det kan ske gennem tillidsposter i bestyrelser og udvalg, som kontaktfolk eller som den, der sørger for de sociale aktiviteter i foreningen. Den tidligere misbruger oplever, at fællesskabet har brug for ham eller hende. Det giver selvrespekt og værdighed. Samtidig er der altid i foreningen en ligestillet at tale med, som kan støtte én med at fastholde beslutningen om et nyt liv uden alkoholmisbrug, også hvis behovet opstår midt om natten eller i en weekend. Lænken yder altså både hjælp til selvhjælp og i høj grad også hjælp som selvhjælp. opgaverne i dag Gennem årene er Lænkens opgaver blevet flere og flere: Lænke-folk er med i forebyggelses-aktiviteter, uge 40-kampagner og telefonrådgivning. De tager ud til misbrugere om aftenen, hjælper dem til afrusning og støtter dem i den videre behandling. De skaber sociale netværk for folk, som ønsker at fastholde et nyt liv uden alkoholmisbrug. De laver kurser for nye, som skal til at arbejde som frivillige, og de sørger for, at der bliver lavet familieaktiviteter, så børnene får nogle gode oplevelser med deres forældre. Landsforeningens centrale opgave er at støtte de frivillige i lokalforeningerne så at sige holde dampen oppe, hvis der i en periode er nedgang i aktiviteterne lokalt. Det sker gennem en række udvalg, som sørger for informationsmaterialer, kurser og andre landsdækkende medlemsaktiviteter. Samtidig er det via Landsforeningen og dens bestyrelse, at holdninger til samfundets håndtering af alkoholproblemet bliver udtrykt i offentligheden. Med til billedet hører, at Lænken stadig er tro mod den oprindelige grundholdning: at arbejdet i Landsforeningens bestyrelse og udvalg samt de 28 lokalforeninger skal varetages af foreningens egne medlemmer, de frivillige, som selv har haft et misbrug tæt på kroppen. Dog har man valgt at oprette et mindre sekretariat (med 2½ lønnede ansatte), som løser administrative og praktiske opgaver for de frivillige, med reference til Landsforeningens bestyrelse. indflydelse på behandlingen Siden midten af 1960 erne har de frivillige desuden arbejdet tæt sammen med professionelle behandlere i Lænke-ambulatorierne (LA). Oprettelsen af LA gav de frivillige direkte indflydelse på den behandling, der bliver tilbudt alkoholmisbrugere. Ganske vist er LA en selvstændig virksomhed med egen bestyrelse og overenskomst med det offentlige, men det daglige samarbejde med tidligere alkoholmisbrugere og en forpligtende samarbejdsaftale med Landsforeningen fastholder de professionelle behandlere i det menneskesyn, som har præget Lænken fra første færd: respekten for det enkelte menneskes ressourcer og handlekraft, når det drejer sig om at komme ud af et alkoholmisbrug. Og fordi alle de frivillige på egen krop véd, hvor svær den beslutning kan være at gennemføre, mødes et tilbagefald aldrig med fordømmelse. Tværtimod: det er netop i tiden efter et tilbagefald, at misbrugeren og de pårørende har brug for sammenhold, gensidig forståelse og omsorg nøgleord i Lænkens arbejde, siden en lille gruppe borgere valgte at gøre noget ved tingenes tilstand for mere end 50 år siden. A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

6 IOGt tager socialt ansvar Samarbejde og erfaringsudveksling i 55 lande Anne Sørensen. Af Anne sørensen, formand for iogt DAnmArk Helt tilbage i første halvdel af forrige århundrede var der mange europæere, som valgte friheden i det nye land USA. Mange af disse indvandrere var rodløse og fandt styrke i deres religion, men mange af dem søgte og fandt trøst i flasken. På den baggrund opstod der i USA utrolig mange kristne fraktioner, ligesom der også var mange afholdsforeninger, der så dagens lys. En af dem var IOGT, der blev stiftet i Idéen bredte sig til Europa og kom til Danmark, hvor IOGT blev stiftet den 13. marts Det sociale aspekt var personlig afholdenhed fra alkohol i et alkoholfrit fællesskab samt oplysningsarbejde om alkoholens skadelige virkninger. rehabilitering i hele verden Alkoholafhængighed og misbrug af andre stoffer er udbredt over hele verden. På den baggrund bliver IOGT s arbejde på det sociale og sundhedspolitiske område mere og mere vigtigt. IOGT International har i dag 108 organisationer tilknyttet og er repræsenteret i 55 lande. Der sker et omfattende samarbejde og erfaringsudveksling på tværs af landene. Specielt i de nordiske lande arbejdes der tæt sammen. bliv medlem Tilbud om medlemskab er åbent for alle, der ønsker at støtte IOGT s misbrugsbekæmpende arbejde. Gen nem IOGT-Danmarks sociale ar bejde forsøger vi at hjælpe mennesker til et bedre og rigere liv uden alkohol. Du har mulighed for et fuldt forpligtet medlemskab, eller du kan vælge at blive støttemedlem. Du kan tegne medlemskabet ved henvendelse til en af vore lokale afdelinger eller ved henvendelse til landskontoret, der hjælper dig med de rent økonomiske og praktiske forhold. Som medlem af IOGT modtager du vores interne medlemsblad, IOGT-Nyt og Alkoholpolitisk Magasin. a-klubber IOGT s sociale arbejde er organiseret i vores A-klubber. I A-klubben mødes man og kan tale med andre, der har haft eller har de samme problemer. Der er anonymitet ved enhver henvendelse. Vores mål er gennem individuel rådgivning, parsamtaler, familieklubber, pårørendekurser og børne- og ungeklubber at hjælpe alkoholafhængige og pårørende til at komme ud af alkoholafhængighed. I A-klubben blander vi ikke politik, race eller religion ind i rådgivningen. I fællesskab kan vi skabe et nyt netværk. Et netværk uden alkohol giver et bedre liv, større selvværd og mulighed for at komme videre. IOGT samarbejder med ambulatorier, behandlingshjem og væresteder efter behov. familie- og miljøklubber Familieklubberne er inspireret af den kroatiske professor i psykiatri Vladimir Hudolin. I Danmark er familieklubberne indført af Alkoholpolitisk Landsråd med IOGT i spidsen. I Italien har familieklubberne haft en betydelig succes, således at der i dag er 2500 familieklubber. Vores udgangspunkt er, at vi gennem vores arbejde kan se, hvordan hele familien lider under, at et enkelt medlem drikker eller har et blandingsmisbrug. Et alkoholproblem er ikke et individuelt problem, men et problem, der påvirker hele familien. Det er derfor vigtigt, at hele familien er med i klubarbejdet. Efter optagelsen i klubben gennemgår familien et 10-timers kursusforløb, hvor de bliver præsenteret for en basal viden om alkohol, skader, rollemønstre m.v. I IOGT er der også mulighed for at deltage i et aktivt og alsidigt foreningsliv i et alkoholfrit miljø, som det finder sted i vore afdelinger og miljøklubber. Programmerne bestemmes af medlemmerne. Det kan være alt lige fra en almindelig hyggeaften med spil og musik til biograf- og teaterture, museumsbesøg og udflugter. En gang om året bliver der arrangeret et medlemskursus, og så er der naturligvis også det årlige landsmøde eller midtvejsmøde. Fælles for alle disse medlemsaktiviteter er vigtigheden af samværet, og at de fungerer som et netværk, hvor det er naturligt ikke at drikke alkohol. KurSer om alkoholpolitikker I erkendelse af, at arbejde og alkohol kan være en farlig cocktail, indfører flere og flere danske virksomheder en egentlig alkoholpolitik. IOGT har arbejdet med dette område i flere år og holder kurser for interesserede virksomheder. alko-linjen IOGT er en aktiv del af Alko-linjen, der bestyres af et netværk af misbrugsbekæmpende organisationer. Alko-linjen er anonym og benyttes i høj grad af pårørende til alkoholafhængige. Vagterne på denne telefonrådgivning er tidligere misbrugere eller pårørende til misbrugere, der gennem kurser er blevet trænet til at klare denne vigtige opgave. 6 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

7 Blå Kors Danmark viser vej ud af afhængigheden Jens Erik Rasmussen. Af Jens erik rasmussen, generalsekretær i blå kors DAnmArk Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som vil forebygge misbrug af alkohol og andre rusmidler hjælpe mennesker, der er kommet i nød på grund af alkohol og andre rusmidler. Arbejdet involverer 1200 frivillige i 45 genbrugsbutikker, på seks væresteder, to behandlingshjem og to pensionater. 300 professionelle misbrugsbehandlere hjælper børn og unge fra misbrugshjem, deres forældre, de hjemløse og psykisk syge samt kriminelle misbrugere. 20 telefonrådgivere forsøger hver uge at vise misbrugere og pårørende en vej ud af afhængigheden. Og 4000 medlemmer og gavegivere støtter os i arbejdet med at hjælpe alkoholmisbrugere og deres pårørende. attraktiv SamarbejdSpartner Blå Kors Danmark har mange skibe i søen. En af de største har kurs mod 2010 og hvilke opgaver og partnerskaber organisationen kan få af og med kommunerne og regionerne i den nye struktur. Det er vores vision, at de nye kommuners indsats i forhold til alkoholmisbrug og forebyggelse vil sikre, at misbrugerne og deres familier opnår en markant bedre livskvalitet. Derfor har vi kontaktet kommunerne for en fælles drøftelse af mulighederne for et samarbejde om løsningen af de store sundhedsmæssige og sociale opgaver på misbrugsområdet. Ifølge tal fra Indenrigs- og sundhedsministeriet beløber de samfundsøkonomiske og menneskelige konsekvenser af alkoholforbrug sig til 10 mia. kr. Derfor er der brug for hurtig politisk handling. Særlige problemstillinger Ny struktur og ny lovgivning giver os på nogle områder en særlig udfordring. Flere institutioner, som hidtil har øvet deres indsats via en driftsoverenskomst med amterne, skal nu fremover helt overvejende samarbejde med kommunerne. Det har for mange af dem nogle fordele. For andre medfører det en helt speciel situation: Er de nye kommuner med alle deres øvrige opgaver og omstruktureringer klar med deres alkoholbehandlingsindsats pr. 1. januar 2007? Der må ikke ske det, at nogle af vore institutioner får for få beboere alene af den grund, at visitationsordningerne ikke er kommet på plads i tide. Vi arbejder med denne helt særlige problemstilling, også ad politisk vej, så en på flere måder fremtidsrettet ny struktur ikke får den utilsigtede overgangsvirkning, at f.eks nødvendigt og kompetent døgnbehandlingsarbejde placeres mellem to stole, organisatorisk og økonomisk. brobygger Som en konsekvens af kommunalreformen har Blå Kors Danmark dannet regionale koordinationsgrupper, som har ansvaret for arbejdet med research, kontakter, forhandlinger m.v. Samtidig har vi udarbejdet et fælles produktkatalog, som indeholder en oversigt over alle Blå Kors-driftsenheder. Dette skrift er primært beregnet på kommunale sagsbehandlere, mellemledere m.fl. Organisationen har også udgivet et samarbejdskatalog, som præsenterer alle vore tilbud og den knowhow, vi har oparbejdet gennem 110 år. Kataloget, der er sendt ud til politikerne i alle de nye regioner og kommuner samt deres embedsmænd, har givet os nye politisk kontakter. I øjeblikket arbejder vi med et fagskrift, hvor vi definerer og argumenterer for valg af metode og kvalitetsstyringsværktøjer. Fagskriftet skal være med til at bygge bro mellem praksis og forsknings- og formidlingsenhederne på alkoholområdet. visioner for fremtiden I Blå Kors Danmark har vi følgende vision for det fremtidige samarbejde med kommuner og regioner: øgede markedsandele døgnbehandling i alle regioner botilbud med socialpædagogisk/ socialpsykiatrisk behandling i alle regioner tilbud med terapi og rådgivning til unge fra alkoholiserede hjem i alle regioner dag- og ambulant behandling i alle regioner flere nye væresteder flere lejre for børn og unge udbygget telefonrådgivning flere tilbud om rådgivning og undervisning på alkohol- og hjemløseområdet. Der er tale om et langt og sejt træk for både ledelse og medarbejdere. Vi oplever imidlertid, at de frivillige og ansatte har syn for dette og er parate til at tage denne ekstra udfordring på sig. A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

8 Succesfuld familiebehandling AlkoholBehandlingsCentret i Odense har gennem ti år lavet systemisk familieterapi efter Milano-metoden. Erfaringerne viser, at det virker Af Lotte Aabjerg og Hedda Bro, psykiatriske sygeplejersker Søren og Lise er gift og har tre mindreårige børn. Søren har ægteskabet igennem drukket destruktivt i lange perioder. Lise har omgivelsernes sympati og medlidenhed, hun klarer det flot med Sørens drikkeri og ansvaret for de små børn. Da det efter talrige behandlingsforsøg lykkes Søren at blive ædru og indse, at livet er bedre uden alkohol, bliver Lise indlagt på psykiatrisk afdeling med en depression. Som erfarne psykiatriske sygeplejersker er vi ofte stødt på ovenstående paradoksale historie. Derfor er det naturligt at stille spørgsmålene: Kunne Lises depression forebygges? Kunne familien have fundet en bedre balance til gavn for Lise, Søren og ikke mindst de små børn? Vi mener ja. I AlkoholBehandlingsCentret (ABC) i Odense har erfaringer og evidensbaseret forskning vist, at det kan lykkes at nedbryde de fastlåste og stereotype mønstre, der opstår i familier med alkoholproblemer, samt at opbygge bedre og sundere relationer. Familiebehandling i ABC Familiebehandlingen startede i efteråret Den er én ud af en vifte af behandlingstilbud i ABC, og der visiteres efter Odense Modellen. På ugebasis er der afsat otte fastlagte tider til familiebehandling. Vi har løbende ca. 40 familier i behandling, og et forløb strækker sig typisk over et år, fordelt på 8 til 10 sessioner. Behandlingen foregår i særligt indrettede lokaler med envejsspejl og videooptager. To terapeuter er sammen med familien, to andre bagved spejlet (baggrundsteam). Sessionen indledes med et formøde af en halv times varighed, hvor teamet gennemgår den foregående samtale, og der opstilles en hypotese som ledetråd for dagens samtale. Efterfølgende taler terapeuterne med familien i ca. 45 minutter. Derefter kommer baggrundsteamet ind og fortæller om deres refleksioner og giver feedback til familien. Baggrundsteamets tilbagemelding er udelukkende rettet mod terapeuterne, hvorefter de går bag spejlet igen. Sessionen slutter med, at familiemedlemmerne og terapeuterne kommenterer baggrundsteamets udlægning. Mange sessioner afsluttes med en hjemmeopgave til familien. Baggrundsteamet kan dog også tage initiativ til at komme ind på andre tidspunkter, ligesom terapeuterne kan anmode om, at de kommer ind. Efter at familien er gået, har hele teamet et kort møde, hvor der tales om, hvad der virker eller ikke virker. Om det har givet mening for familien. Hypotesen justeres. Systemisk familieterapi Fra begyndelsen har familieterapien haft den systemiske Milano-metode som teoretisk fundament. I årenes løb er behandlingen blevet kombineret med elementer fra andre behandlingsformer, bl.a. kognitiv adfærdsterapi, motivationsskabende terapi og psykoedukation. I et systemisk perspektiv ses familiens struktur og måde at tænke og handle på som en del af alkoholproblemets udvikling og beståen. Vi tager udgangspunkt i familiens egen evne til at skabe forandring dvs. familien betragtes som et system, en enhed, der er påvirkelig af feedback. Vi fokuserer dog også på andre aspekter, hvor alkoholproblemet anskues mere selvstændigt, og vi ser på betydningen af erhvervet afhængighed. Endelig inddrages eksistentialistiske perspektiver med vægt på valget. Balancen i familien Især fokuserer vi på balancen i familien eller måden at organisere sig på. Om der er et ligeværdigt forhold mellem de voksne, og hvorvidt de voksne udfylder den forældrerolle, der er en forudsætning for børns sunde udvikling. Familien opfattes som et system, der kan udvikle og forandre sig. Behandlernes opgave er at bidrage med ny information ved at omfortolke familiens udlægning i en mere hensigtsmæssig retning, som vi forestiller os, de er på vej imod. Hjemmeopgaver Nogle gange giver vi familien opgaver, som de opfordres til at udføre derhjemme. Opgaverne kan enten tage sigte på at hjælpe med et problem, familien selv har formuleret, eller være med til at tydeliggøre fastlåste mønstre i familien. En opgave kan også være af mere paradoksal karakter, hvor der opfordres til, indtil videre, at fortsætte med en adfærd, som opleves problematisk. Adfærden udlægges som en midlertidig løsning, og dette kan give frihed til ændring i stedet for ensidig fokus på det negative. Undertiden er opgaven udformet som et foreløbigt forbud mod at gøre bestemte ting fx seksuel aktivitet. Opgaver kan både være en opfordring til at gøre noget fælles, men kan også være det modsatte, afhængig af situationen og rollefordelingen i familien. Alkoholrelaterede opgaver kan f.eks. handle om udarbejdelse af alkoholregler i hjemmet, klarlæggelse af rollefordelingen mellem ægtefællerne, grænsesætning i forhold til A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

9 Foto: Stockbyte. misbruget samt den indbyrdes kommunikation. Terapeuternes opgaver I behandlingen fokuseres på familiemedlemmernes indbyrdes samspil, deres forestillinger om hinanden og deres evne til at indleve sig i og forstå andre familiemedlemmers tanker og følelser. I dialogen med familien tilstræber vi at være neutrale, undgå alliancer, udfordre familiens egne forestillinger og samtidig fremhæve det, som fungerer godt. Under selve sessionen er det terapeuternes opgave både at være nærværende i mødet og samtidig tænke i virkeligheder, som er mere hensigtsmæssige, vise forståelse for dilemmaer og give anerkendelse samtidig med, at der spørges ind og inviteres til at forholde sig til en anden logik. Hypoteser Vi arbejder ud fra hypoteser, som konstrueres forud for hver session. Disse udformes, så de ligner familiernes egne forestillinger og alligevel er forskellige, idet deres sigte er at bringe parterne frem til en mere ønskelig og kompetent position. En hypotese udformes, som om familien allerede er på den vej. For os terapeuter er dette meget krævende, idet vi skal bringe os selv på et metaplan dvs. kunne tænke i noget, som er forskelligt fra det, som fremtræder, og som kan bidrage til at aktivere et forandringspotentiale. Formålet er, at familien finder nye og mere hensigtsmæssige måder at forholde sig til problemet på. Hypotesen hjælper terapeuterne til at give spørgsmålene retning. Baggrundsteamets opgaver Baggrundsteamets position som tilhørere giver mulighed for at se situationen i et metaperspektiv, få øje på åbninger og bidrage med anderledes betragtninger. Altid med vægt på positiv omformulering for at styrke hver enkelt medlems selvopfattelse og ud fra en formodning om, at hver især gør sit bedste. Det er op til familien selv at vælge den vej, de vil gå, og selv tage stilling til de udlægninger, som bliver fremlagt. Der er ingen rigtige eller forkerte løsninger eller svar. Hvorfor familieterapi? Familier er i forskellig grad belastet af alkoholproblemet. De er dog oftest lukkede om problemet, som opleves skamfyldt. I en del familier er konfliktnivauet højt, og der kan være meget fokus på den misbrugendes behov på bekostning af andre familieaktiviteter og sociale kontakter. Når misbruget stopper, kan det være svært at finde en ny balance. Ofte dukker der andre problemer og temaer op, som parret må forholde sig til, hvilket kan være svært for mange. Børns deltagelse Børnene inviteres først med, når konfliktniveauet ikke er for højt. Der skal være nogenlunde balance mellem forældrene. Vi overvejer vores mulighed for at beskytte børnene. Forældrene orienteres om vores forpligtigelse til at være opmærksomme på børnenes situation og om vores skærpede underretningspligt, hvis vi skønner, et barn har behov for særlig støtte. Selv om børnene ikke er til stede, er der i alle sessioner fokus på dem. Vi spørger til deres situation, samspillet med forældrene, om deres øvrige netværk, forhold til kammerater, lærere etc. Om forældrene har bekymringer for børnene, og hvordan de støtter. Børnene deltager primært for at få mulighed for at give udtryk for deres oplevelser, ønsker og håb. Vi har mulighed for at inddrage en børnesagkyndig konsulent, såfremt der skønnes behov for støtte. Vi laver også brandøvelse med børnene, hvor vi taler med dem om, hos hvem og hvor de kan søge hjælp, hvis alkoholproblemet skulle komme igen. Forældrene forberedes på, at det kan være svært at høre om børnenes oplevelser, tanker og følelser. Især hvis forældrene ikke mener, børnene har mærket til problemet. Uanset hvordan situationen er, søger vi at bekræfte forældrene i deres ønske om at ville det bedste for deres børn, og samtidig bekræfte og tydeliggøre børnenes oplevelse. Voksne børn deltager efter behov og i samråd med parret. De kan have stort behov for et rum, hvor de kan fortælle om, hvordan det har været at vokse op i en familie med alkoholproblemer, og hvordan det er nu. A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

10 Gert & Hanne Foto: Polfoto. en historie fra familieterapien Af Lotte Aabjerg og Hedda Bro, psykiatriske sygeplejersker Gerts alkoholmisbrug startede, efter han havde været ude for en ulykke med efterfølgende stærke smerter i ryggen. Samtidig fik parret datteren Rikke, der i dag er 15 år. Hanne har sørget for det meste i hjemmet og brugt de resterende kræfter på at tage sig af Rikke. Rikke er i dag tæt knyttet til Hanne, hvorimod hun ikke har den store kontakt til sin far. Gert og Hanne informeres først om rammerne for familieterapien. De ønsker ikke at optages på video, selv om de informeres om, at denne kun bruges til internt brug, f.eks. supervision, samt at videoen slettes, når terapien er slut. Parrets ønske respekteres fuldt ud af familieteamet. Alle fire terapeuter hilser på parret. To af dem fortæller, at de er reflekterende team og sætter sig bag skærmen. Der oplyses om principperne for familieterapien, og at det reflekterende team kommer ind efter ca. 40 minutters samtale. Parret skal herunder sætte sig i sofaen, hvor de får tilbudt en kop kaffe. De skal ikke sige noget, men blot lytte til refleksionen. Terapeuterne kan gå i dialog med det reflekterende team, hvis noget skal afklares. Gert og Hanne forberedes på, at formen i begyndelsen kan virke kunstig, men at de fleste bliver glade for den og oplever det som positivt, idet de især under refleksionen oplever sig set, hørt og forstået. Terapeuterne lægger ud med at fortælle, at de ved en del om Gert (fra journalen), men intet om Hanne. De vil gerne lære Hanne at kende. Derudover spørges ind til, om parret har gjort sig nogle overvejelser om, hvad de vil bruge terapien til. Hanne ønsker, at hun og Gert får en bedre indbyrdes kommunikation, og hun vil gerne tættere på Gert. Gerts alkoholmål er foreløbigt antabus i tre måneder. Hanne fortæller om sig selv, og at hun er stolt af Gert. Hun synes, han klarer det flot med slet ikke at drikke alkohol, og hun vil gerne støtte ham bedst muligt. Det reflekterende team kommer ind og reflekterer bl.a. over den varme og humor, der er parret imellem. Gerts beslutning om afholdenhed anerkendes, og der ydes psykoedukation omkring alkoholdiagnose og afhængighed. Sessionen afrundes af terapeuterne, der spørger ind til, hvad parret tænker om refleksionen samt om, hvordan parret har oplevet at deltage i terapien, og om de ønsker at komme igen. Terapien kommer til at strække sig over et års tid med i alt 10 sessioner, hvoraf den sidste er en buffer-session med tre måneders interval. Dette aftales individuelt med parrene fra session til session. Hvad sker der i familien? Der sker meget i Gerts og Hannes forhold i dette år. De oplever det som godt at komme i et forum, hvor 10 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

11 de kan tale åbent om alkohol, som de anser som tabubelagt og svært at tale om hjemme. Datteren Rikke deltager i to af samtalerne. Hun får sat ord på, hvordan det har været at have en far, der drak. Men hun får også givet udtryk for, hvor meget hun holder af sin far, når han ikke drikker, og hvor meget han betyder for hende. Hanne får udtrykt sin angst for, at Gert skal få tilbagefald. Gert når frem til, at han ønsker ædruelighed resten af livet. I en af de midterste sessioner synes Hanne, at det er synd for Gert, at han ikke må drikke alkohol, når de har gæster. Gert forklarer Hanne, at han har det bedst med slet ikke at drikke alkohol, og at hun derfor ikke skal have ondt af ham. I sessionerne arbejdes bl.a. med parrets familiebaggrund. Der laves et genogram (et familietræ), inden datteren Rikke deltager i terapien. Det er et godt udgangspunkt i forhold til at skabe en alliance med Rikke. Rikke føler sig tryg, idet vi kender og taler om hele hendes familie og forældrenes bagland. Sessionerne ligger med ca. 5-6 ugers interval. Som tilfældet oftest er oplever Gert og Hanne en positiv udvikling i familien mellem sessionerne. De får hjemmearbejde for, hvor de bl.a. skal tale sammen én gang dagligt. De skal øve sig i at lytte til hinandens problemer for derigennem at komme tættere på hinanden. Hjemmearbejdet evalueres i den efterfølgende session. Til sidst evalueres hele forløbet. hvad fik gert, hanne og rikke ud af familieterapien? Gert har fundet ud af, at han har det bedst med slet ikke at drikke alkohol. Parret er kommet tættere på hinanden, og Rikke er begyndt at henvende sig til Gert, når hun har problemer, eller der er praktiske opgaver, der skal løses. Hanne arbejder på at holde sig tilbage med hensyn til Rikke og at lade Gert overtage noget af ansvaret. Hanne siger, at hun har fået den rigtige Gert tilbage. Hanne og Gert er blevet gode til at arbejde sammen og har fået mange fælles projekter. Desuden er de blevet gode til at bruge hinanden, når de har problemer. Begge giver udtryk for, at de har været glade for terapien og oplever sig hørt og forstået. I den sidste session laves en brandøvelse, hvor det aftales, hvad Gert og Hanne skal gøre, hvis Gert skulle få et tilbagefald. positiv effekt Når der er et alkoholproblem i en familie, er det ikke kun den, som har problemet, der lider. Det gør alle familiens medlemmer, hver på sin måde. Familiens medlemmer bliver eksperter i at have det vanskeligt, og de ved nogle gange ikke, hvordan de skal takle at have det almindeligt. Eller hvordan de kan komme videre med at leve et liv uden alkoholproblemet. I systemisk familiebehandling kan alle familiens medlemmer opnå støtte til at komme videre. FaKtaBOKS: I artiklen Systemisk familieterapi ved behandling af alkoholmisbrug, der i øjeblikket er under udarbejdelse, beskriver læge Ernst Jensen den evidensbaserede forskning i Fyns Amts Alkoholbehandlingscenter. Resultaterne viser, at familiebehandlingen har en positiv effekt på: a) Reduktion af alkoholproblemet. b) Fastholdelse i behandling. c) De indbyrdes relationer i familien. (Navne og data på de medvirkende er opdigtede) Sådan påvirker alkoholmisbrug familien Hele familien har fokus på problemet Den misbrugende er både uden for familien og samtidig i fokus Problemet opleves skamfuldt Familien lukker sig om problemet alkoholafhængighedssyndrom Alkoholafhængighed eksisterer hvis tre eller flere af nedenstående symptomer har været til stede samtidigt i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: Stærk trang til alkohol (craving) Nedsat evne til at styre indtagelse, standse eller nedbringe forbrug Abstinenser Tegn på tolerance Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug Vedblivende forbrug trods erkendte skadevirkninger Fyns amts alkoholbehandlingscenter er en amtslig institution, der dækker hele Fyn man kan henvises fra et ambulatorium eller henvende sig direkte der er mulighed for akut afrusning fire ugentlige dage familiebehandlingen er ét ud af fem forskellige behandlingstilbud Sådan kommer man i behandling Man henvender sig til et ambulatorium Man gennemgår et interview med en behandler, hvor fysiske, psykiske og sociale områder kortlægges Man visiteres til et af de fem behandlingstilbud ud fra interviewet af ambulatoriets læger Grundelementer i den systemiske terapiform Hypotesedannelse på metaplan Cirkulær spørgeteknik Neutralitet Intervention Milanometoden En systemisk analysemetode grundlagt i 1967 i Milano af psykiaterne Mara Selvini Palazolli og Luigi Boscolo. Hovedideen i behandlingen er at flytte fokus fra det symptombærende familiemedlem til familiemedlemmernes indbyrdes relationer og sproglige udveks linger. Hele familien inddrages i et løsningsforsøg A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

12 Unge har ikke ændret alkoholvaner En undersøgelse fra Center for Alkoholforskning viser, at de unges forbrug af alkohol ikke er faldet efter 16 års aldersgrænsens indførelse. I stedet får de venner og forældre til at skaffe alkohol Foto: Polfoto. Af Niels Hindborg, freelancejournalist ( DJ) I sommeren kom der en ny lov, der satte aldersgrænsen for køb af alkohol i butikker op fra 15 år til 16 år. Loven blev vedtaget, fordi politikerne ville gøre det sværere for de unge at købe alkohol. Samtidig håbede de, at en højere aldersgrænse ville få de unge til at nedsætte deres store forbrug af alkohol. Operationen lykkedes, men patienten døde forstået på den måde, at de årige piger og drenge køber mindre alkohol i butikkerne, mens deres forbrug stort set er uændret. Årsagen er, at de unge nu bare drikker det alkohol, som venner eller forældre køber til dem. Det viser en rapport under Center for Alkoholforskning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Centret spurgte i 8000 tilfældigt udvalgte danskere i aldersgruppen år om deres køb og forbrug af alkohol. I stillede man de samme spørgsmål til 8000 andre tilfældigt udvalgte unge i alderen år. Den gennemsnitlige svarprocent var 77 i mod 74 i. I havde 41% af de 15-årige piger købt alkohol i en butik en eller flere gange i løbet af de seneste 30 dage. I var tallet faldet til 22%. Der var også sket et markant fald hos drengene, nemlig fra 44% til 25%. Når det drejede sig om de 14-årige, var der sket et lille fald. Til gengæld havde de 16-årige købt lige som meget alkohol i butikker i, som de gjorde i. Mest øl De unge blev også spurgt om, hvilke typer alkohol, de købte. Drengene købte mest øl, dernæst spiritus og alkoholsodavand. Hos pigerne tegnede der sig et indkøbsbillede, der var fordelt næsten ligeligt mellem de tre grupper af alkoholholdige drikke. Piger drak mere øl, men mindre alkoholsodavand, jo ældre de blev. Fra til var der sket et fald i købet af alkoholsodavand for piger i alle aldersgrupper. Den nye lov har ikke fået forbruget til at falde markant. Der var kun sket et lille fald på 1 til 2% hos de årige piger, som havde drukket alkohol en eller flere gange inden for de seneste 30 dage. Hos de 15-årige drenge var billedet det samme. Til gengæld havde flere drenge i aldersgrupperne 13, 14 og 16 år drukket alkohol i løbet af de seneste 30 dage. Hos de årige piger var tallet også steget. Rapporten viser, at 20 % af de 13-årige piger og drenge havde drukket alkohol en eller flere gange i løbet af en måned. Det var en stigning for begge køn. Tallet for de 14-årige var fordoblet i perioden fra -, og hos de 15-årige var tallet steget til over 60%, mens 70-80% af de 16-årige havde drukket en eller flere gange i løbet af en måned. Fra to til ni genstande De unge blev også spurgt om, hvor mange genstande de indtog, når de drak. Det strakte sig fra to genstande hos de 13-årige til ni genstande hos de 16-årige drenge i. Hos 12 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

13 pigerne var forbruget to til godt seks genstande per gang. Der var sket et lille fald i antallet af genstande hos pigerne fra til, og de 15- og 16-årige drenge drak også mindre i. I drak de 15-årige godt seks genstande mod knap syv genstande i, mens de 16-årige drak en genstand mindre. I næsten alle aldersgrupper var der sket små stigninger i andelen, der havde drukket sig fulde en til fire gange inden for det seneste halve år. Dog var der sket et lille fald for både 15- årige piger og drenge, når det handler om at drikke sig fuld mere end fem gange. Der sås også et lille fald hos de 16-årige piger. 50% drak sig fulde Undersøgelsen har specielt haft fokus på de 15-årige, og resultaterne viser, at selv om der er sket et lille fald i køb og forbrug af alkohol fra til, så har mere end 60 % drukket inden for den seneste måned, og heraf havde 25% drukket tre eller flere gange. Omkring 35% drak mere end fem genstande sidste gang, de indtog alkohol. Undersøgelsen viste også, at omkring 50% af 15-årige havde drukket alkohol inden for den seneste måned, som de havde fået af deres venner, hvilket var en stigning i forhold til året før. Omkring 33% af pigerne og cirka 25% af drengene i 15 års alderen havde fået alkohol af deres forældre inden for den seneste måned. Forskerne mener, at det enten kan tolkes som at forældrene er uenige i aldersgrænsen, eller at de giver deres børn alkohol hjemme, så de har tjek på, hvor meget de drikker. Andre forebyggelsestiltag Undersøgelsen konkluderer, at det ikke er nok at sætte aldersgrænsen for unges køb af alkohol op for at nedbringe deres forbrug. Ifølge forskerne skal man derfor prøve at påvirke deres forhold til alkohol på andre måder. Det kan blandt andet ske ved at fokusere på kammeratskabsgrupper, der har stor betydning for de unges indtagelse af alkohol. Samtidig skal forældrene vise de unge, at de ikke vil acceptere et alkoholforbrug. Og endelig bør myndigheder udnytte lovens sanktionsmuligheder over for butikkerne. Andel i % Andel i % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger Øl Spiritus Alkoholsodavand Figur 1. Andel, der har købt hhv. øl, spiritus og/eller alkoholsodavand i en butik inden for de seneste 30 dage Figur 4: Andel der inden for seneste 30 dage har drukket alkohol, som de ikke selv har købt Genstande Andel i % 13 år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge - Piger Figur 2. Andel, der inden for seneste 30 dage har drukket alkohol, som de ikke selv har købt Drenge Piger Figur 3. Gennemsnitligt antal genstande drukket ved seneste drikkebegivenhed % år 14 år 15 år 16 år 13 år 14 år 15 år 16 år Drenge Figur Figur 4. Andel, 8: Andel der der drak mere end fem genstande, sidste sidste gang degang, drak alkohol de drak alkohol. Rapporten kan ses på Piger A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

14 Når far og mor drikker Over en kvart million danskere mellem 14 og 35 år har en mor eller far, der drikker. En tredjedel af disse vil selv få problemer med alkohol. Alligevel lades denne betragtelige gruppe stort set i stikken. Det forsøger projekt TUBA at råde bod på Af synne garff, freelancejournalist - Vi er børnenes advokater. Det, de har brug for, er at blive set, hørt og taget alvorligt, siger psykoterapeut Alex Kastrup Nielsen, der for omkring syv år siden søsatte TUBAprojektet, som sorterer under Blå Kors. Tidligere hjalp han alkoholikere med at komme på rette køl og kan derfor se alkoholproblematikken i såvel børne- som voksenhøjde. TUBA er en forkortelse af Terapi og Rådgivning til Unge Børn af Alkoholmisbrugere. Hvorfor har man en tilbøjelighed til at glemme børnene? FaKtaBOKS: TUBA (Terapi og Rådgivning til Unge Børn af Alkohol misbrugere) findes i København, Hirtshals og Århus. Behandlingen foregår individuelt eller i grupper og strækker sig typisk over mere end et år. Omkring 250 unge er for tiden i behandling. TUBA kan kontaktes anonymt telefonisk eller pr. mail. Rådgivningen er gratis for unge mellem 14 og 35 år. TUBA har fem fastansatte og en stab af frivillige psykologer og psykoterapeuter. Læs mere på: - I Danmark vil vi helst symptombehandle, dvs. at vi først handler, når den unge havner på en psykiatrisk afdeling, bliver fysisk syg af sine ubearbejdede traumer eller selv begynder at drikke. Vi lytter ikke til mennesker, der siger: Hvis ikke jeg får hjælp nu, så bliver det værre. Vi venter, til det bliver helt slemt, hvilket jo er helt grotesk, for i længden koster det samfundet mange flere penge. Vi mangler et overordnet syn på sundhed. For os hos TUBA handler det om at hjælpe de unge til et bedre liv her og nu og om at forebygge, at disse børn af alkoholikere havner i en belastende situation for dem selv og samfundet. eksistens i bund Hvilke problemer har børnene, når de opsøger jer? - Typisk har de et meget ringe selvværd. De tror, at der er alt muligt galt med dem, fordi de igennem mange år har oplevet, at kærligheden til alkohol er større end kærligheden til dem. Ræsonnementet lyder igen og igen: Når min mor eller far foretrækker flasken frem for mig, så kan jeg ikke være meget værd. Børnene får ofte svært ved at knytte tætte relationer, fordi de ikke synes, de er værd at elske. Deres selvopfattelse er også omgærdet af skam. Det er pinligt at komme fra et hjem, hvor der drikkes. Og så har børnene meget svært ved at vise, hvem de egentlig er. De frygter at blive svigtet igen og gør alt for at blive elsket. Derfor skjuler de også, hvor triste de i virkeligheden er. Jeg troede ikke, at der i dag var noget galt med at vise, at man er ked af det? - Det er der heller ikke, hvis du har en konkret anledning. Hvis din mor fx er syg, eller din far er død. Det bliver straks vanskeligere at udtrykke sorg over noget, man aldrig fik! Tristheden har ligget som en undertone i mange år, uden at de helt ved hvorfor. Hvordan skal de så kunne tale om det? Mange går med denne knugende sorg og er bange for at lukke op for den. Jeg møder unge mennesker, der til den indledende samtale hos mig for første gang i deres liv betror nogen den hemmelighed, at der er alkoholmisbrug i familien. Det kalder på voldsomme reaktioner, når stærke følelser er blevet spærret inde så længe. Hvordan påvirker det barnet, at der i mange situationer ikke har været en voksen at søge hjælp hos? - Vi undersøger områder som ansvar og grænser. Børnene har nemlig ikke lært, hvornår de skal tage ansvar for sig selv, og hvornår ansvaret for andre ophører. Det betyder, at de udvikler et særligt behov for kontrol. Hvor forældrene ikke sørger for ro og orden, må barnet selv træde til. Så det holder hele tiden øje med, hvordan stemningen er: Nu skal jeg sørge for at lave så lidt ravage som muligt, fylde så lidt som muligt, så der ikke blive ballade. På den måde tilpasser barnet sig sine omgivelser og kommer til at leve meget lidt autentisk. Dette adfærdsmønster følger med, når barnet flytter hjemmefra og skal 14 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

15 indgå nye relationer. I et parforhold vil barnet ved optræk til konflikt tænke: Ups, det er også min skyld, nu må jeg sørge for at få den her konflikt afviklet. Det handler om, at der ikke kommer for meget uro, så barnet ikke kommer til at vise nogle mindre pæne sider af sig selv. I stedet skal det jo tænke: Jeg har et ansvar, og min partner har et ansvar, vi har et fælles ansvar for denne konflikt. Folk kan godt holde af mig, selv om jeg ikke er smilende og sød hele tiden. Mange børn af alkoholikere har oplevet, at de var til besvær. Hvilket de givetvis også har været i alkoholikerens optik, fordi børnene gjorde det besværligt for alkoholikeren at drikke. Det er svært at erkende, at man har været en klods om benet på sine forældre. Derfor bliver det en øvelse i sig selv at give sig selv lov til at være besværlig og forstå, at kærligheden faktisk godt kan rumme, at man er besværlig. Hvis kærligheden vel at mærke er sund! Hos TUBA bruger I dels individuel terapi, dels gruppeterapi. Hvad er gruppens force? - Det er i sig selv helende at dele de stærke oplevelser med andre. I gruppen spejler børnene sig i hinandens historier. Pludselig opdager de fx, at andre er lige så ensomme som dem. Det gør det lidt nemmere at være ensom. De lærer at holde af deres sårbare og følsomme sider og mærke, at de faktisk bliver holdt af, når de er kede af det. De bliver ikke fordømt, hvilket bidrager til at ændre deres selvopfattelse. Man skulle ellers tro, at de netop ville bestræbe sig på at få et fornuftigt forhold til alkohol? - Ja, de barske realiteter er bare, at børn af alkoholikere, der går rundt med en ubearbejdet sorg, udvikler en mestringsstrategi for eksempel ved at lægge låg på. Den kan holde langt op i ungdommen, men ryger barnet ind i en krisesituation pga. fx skilsmisse, depression eller død, så falder denne mestringsstrategi fra hinanden. Selv om barnet har svoret aldrig at ville ende som sin alkoholiserede forælder, går det galt. Når alt falder fra hinanden, hvad er der så tilbage? Det gamle mønster, som forældrene lærte barnet. Og selv om barnet hader sig selv for det, så kan det komme til at repetere barnelærdommen. Det velkendte. Også når de selv bliver forældre, kan de få det meget svært. Deres manglende selvværd kan slå igennem, så de ikke får brugt deres fulde potentiale som forælder. Hvordan er det at vokse op hos en mor, der hele tiden har oplevelsen af, at hun ikke er god nok og hele tiden skal have styr på alle ting? En mor, som har været vant til, at der var bestemte sider af hendes følelsesliv, hun ikke kunne give udtryk for, og som var gemt helt væk? Der er rigtig mange ting, denne mor ikke kan vise sine børn. Hun kæmper for sin eksistensberettigelse, og forholdet risikerer at blive amputeret. Jeres brugerundersøgelser er meget positive. Op til 90 procent giver udtryk for, at de har fået det bedre med sig selv af at være herinde. Blandt andet er deres forhold til forældrene blevet bedre. Hvordan hænger det sammen? - Det handler nok om forventninger. I forholdet til forældrene er der to poler. Nogle børn svinger i takt med deres alkoholiserede forælder. Den tunge arv Hvad sker der, hvis disse børn ikke får løst op for deres konflikter? - I værste fald risikerer de at gentage forældrenes mønster. En undersøgelse viser, at en tredjedel af dem bliver alkoholmisbrugere. En fjerdedel finder sig en partner, der er misbruger. Foto: Scanpix. A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

16 Børnene ringer hver dag og kontrollerer, hvordan stemningen nu er. Andre børn derimod har afskåret al kontakt med forældrene. Vi forsøger at bevæge os i dette spændingsfelt, for ingen af polerne er som regel gode for børnene. Det kræver, at børnene får et realistisk billede af alkoholismens alvorlige konsekvenser, og at de forstår, hvor vanskeligt det kan være at redde alkoholikeren. De skal passe på med at håbe for meget, og de skal opleve, at de kan få det godt og have et godt liv, selv om deres far eller mor drikker. Indimellem er det som at punktere en ballon, når børn indser, at de nok ikke kan få alkoholikeren til at holde op med at drikke permanent. Der er i virkeligheden ikke mange misbrugere, der kommer ud af deres misbrug. I det lange løb bidrager realistiske forventninger dog til færre skuffelser og dermed til et bedre forhold mellem børnene og deres forældre, fordi børnene får det bedre med sig selv og bliver bedre til at håndtere situationen. Tabu er ødelæggende - Meget ville være nemmere, hvis alkoholisme ikke var så tabuiseret, og man i alkoholfamilier var åbne omkring misbruget. Hvis man simpelthen sagde til barnet: Far drikker for meget. Det er derfor, han låser sig inde på soveværelset; det er derfor, han ofte ikke spiser med os andre og ikke har overskud til at lege med dig; det er derfor, han snakker mærkeligt, ser underlig ud i øjnene og bliver hidsig og vred en gang imellem. På den måde ville der være nogen, der tog ansvar. Mystikken breder sig, når barnet ikke ved, hvad der foregår. Men det er vel en ret urealistisk tanke med denne åbenhed, fordi alkoholikeren sjældent erkender sit problem? - Sandt nok. Alkoholikeren prøver at skjule problemet for sig selv og ægtefællen. Når ægtefællen så finder ud af det, prøver hun at skjule det for børnene, børnene prøver at skjule det for deres omgivelser, og omgivelserne undgår enhver konfrontation med problemet. Familien lukker sig om sig selv og lever i sin egen verden. Ingen skal nyde noget af at tage ansvar. Det er det, vi efter bedste evne prøver at råde bod på. Alkoholisme trækker lange spor Da Sara blev voksen, tårnede problemerne sig pludselig op, uden at hun helt forstod hvorfor. Først efter mødet med Tuba gik det op for hende Af Synne Garff, freelancejournalist Umiddelbart så alt fornuftigt ud. Saras forældre havde fast arbejde, gode venner og tog sydpå i deres ferier for at vise deres datter verden. - Min mor var utrolig omsorgsfuld, min far har aldrig slået mig eller lavet pinlige scener, og mine venner elskede at komme med hjem. I min verdensopfattelse havde jeg ikke nogen oplevelse af, at jeg kom fra en dysfunktionel familie. Først da Sara kom op i tyverne, gik det op for hende, at noget var helt galt. Forholdet til forældrene var elendigt, Sara havde svært ved at knytte kontakter til andre mennesker, mænd gik det gang på gang galt med, og selvværdet var helt i bund. Hun havde megen ophobet vrede uden helt at kunne få hold på årsagen. Via sin uddannelse stødte hun på en psykoterapeut, der hen over kopimaskinen opfordrede Sara til at skrive sine tanker ned. For at få det derinde ud, som han sagde. Lavinen ruller - Det var også fint nok bortset fra, at han åbnede for en pose uden nogensinde at få den lukket igen. Hele min barndom kom rullende som en lavine, og der stod jeg med en masse ubehagelige brudstykker af konflikter uden at ane, hvad jeg skulle stille op. Drak min far virkelig? Var det ham og ikke mig, der var problemet? Var det måske noget, jeg bildte mig ind alt sammen? Osv. osv. Terapeuten vidste givetvis ikke, hvad han havde sat i gang, for han tog trygt på sommerferie i stedet for at henvise mig til en professionel behandler. Sara følte sig ladt i stikken. Som ferien skred frem, blev benene slået helt væk under hende, hun fik koncentrationsbesvær og endte med at droppe ud af sine studier. Det følgende år flagrede hun rundt uden noget mål for tilværelsen. Ofte søgte hun selskab på de lokale værtshuse, drak for meget og stødte ind i mænd, der viste sig at have et misbrug. - Når man er langt ude rent følelsesmæssigt, søger man måske hen til det velkendte. De fyre, jeg mødte i den periode, vidste jeg, hvordan jeg skulle tackle, vi talte samme sprog. De krævede ikke af mig, at jeg gav mig til kende. Jeg kunne skøjte på overfladen. Mit held var, at min datters sundhedsplejerske anbefalede en psykolog, som satte denne lange, følelsesmæssige bearbejdning i gang. Det blev min indgang til projekt TUBA. Selv om jeg var 16 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

17 blevet 35 år, bar jeg stadig rundt på en stor uforløst sorg i forhold til mine forældres svigt. Da jeg samtidig var blevet mor selv, blev det endnu mere presserende. Jeg var rædselsslagen for at få det samme forkvaklede forhold til min datter, som jeg selv havde haft til mine forældre. Usynlig far Erkendelsen af, at Saras far var alkoholiker, havde taget mange år. Problemet var slet ikke inde i Saras perspektiv, da hun boede hjemme. Faderen var en stille mand. Som regel kom han hjem sidst på dagen, fik vin eller øl til maden og forsvandt ind på sofaen, hvor han faldt i søvn. - Min far var ikke den koleriske type. Han kunne dog godt blive vred, hvis der ikke var vin til maden. Jeg husker engang, han smækkede med døren og forlod huset i protest. Men jeg tænkte ikke rigtigt over, at han var afhængig. Dengang handlede det bare om at gøre ham tilpas. Selv om han aldrig var voldelig, var der lidt hustyran over ham. Han var humørsyg og kunne hidse sig op over bitte små latterlige ting som, hvordan jeg fx havde stillet mine træsko i entreen. Derudover var han ikke-eksisterende i hele min barndom. Pga. drikkeriet forsvandt han, der var intet nærvær. Han talte aldrig med mig. Jeg har åbenbart syntes, at min fars manglende nærvær var pinligt i forhold til mine kammerater, for på et tidspunkt gik jeg rundt og forsvarede mig med, at min far jo slet ikke var min rigtige far, men min stedfar. I min anglen efter opmærksomhed sad jeg og så fodbold sammen med ham, selv om det kedede mig bravt. Jeg forsøgte mig oven i købet som fodboldspiller på det lokale pigehold med ringe held. Sara husker til gengæld sin mor som beskyttende og kærlig. Ikke desto mindre var det navnlig hende, Sara havde en uforløst vrede i forhold til. - Min mor var frygtelig konfliktsky. Det kunne gøre mig helt syg, når hun vimsede rundt om min far. Ofte søgte jeg ubevidst over til mine bedsteforældre for at finde den harmoni, som manglede. Jeg fik aldrig den barndom, som andre har med hyggelige familiemiddage og løssluppen snak hen over bordet. Det vil jeg forsøge at gøre bedre i forhold til min datter. Efter halvandet år hos TUBA har jeg genvundet troen på, at det kan lade sig gøre. Jeg kan mærke forandringen i mig. Nu er jeg klar til at arbejde mere målrettet med mig selv og danne et nyt mønster for mig og min datter. Jeg drikker kun ved festlige lejligheder og søger bevidst uden om kærester, der drikker. Selv om jeg stadig har svært ved at invitere på en kop kaffe af frygt for at blive afvist, så er jeg blevet meget mere omgængelig, siger mine kolleger. Tidligere kunne jeg være en værre brokkerøv. Jeg greb fat i den mindste svaghed hos andre for at løfte mig selv op på deres bekostning. Præcis som min far altid gjorde. Han havde ironisk nok en ret nedladende holdning over for en fætter, der var kvartalsdranker. I dag går jeg bevidst over i den anden grøft, prøver at forstå folks Foto: Polfoto. bevæggrunde og bære over med dem. Ligesom med mine forældre. Vreden er aftaget. Jeg forventer ikke mere noget af dem. Væk er illusionen om, at de pludselig kommer anstigende med stort overskud. Jeg har heller ikke mere noget håb om, at min far holder op med at drikke. Det gør han sandsynligvis ikke. De sidste ti år er hans drikkeri blevet markant værre. Han gemmer sprut alle mulige steder derhjemme og betaler ikke sine regninger hos købmanden. Alligevel mener han stadig ikke, at han har et problem med alkohol. Ulykkeligvis. Men det er hans valg. Ikke mit. Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til, selv om det lyder hårdt. Mine forældre gjorde det så godt, de nu kunne på de givne betingelser. Tingene står klarere i dag. Alene det er en kæmpe hjælp midt i smerten, som er reduceret, men nok aldrig helt forsvinder. A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

18 National indsats for børn af alkoholikere Sundhedsstyrelsen satser 40 millioner kroner på at skabe landsdækkende hjælp til børn og unge, der vokser op i familier med alkoholproblemer. Myndigheder skønner, at børn og unge har behov for hjælp Af Niels Hindborg, freelancejournalist ( DJ) Børn, der vokser op i familier, hvor den ene eller begge forældre har problemer med alkohol, er en overset gruppe i det danske behandlingssystem. Selv om man regner med, at omkring børn og unge har oplevet, at en forælder er blevet indlagt på et hospital på grund af alkohol, så får kun omkring 1000 af dem hjælp eller støtte fra det offentlige til at klare hverdagen. Sådan så den barske virkelighed ud indtil september sidste år, hvor Sundhedsstyrelsen søsatte et stort nationalt projekt, som der er afsat 40 millioner kroner til via satspuljemidlerne. Projektet skal forsøge at rette op på tidligere tiders laden stå til, selvom det er dokumenteret i flere undersøgelser, at mange børn af alkoholmisbrugere selv får problemer med alkohol senere i livet eller bliver indlagt med psykiske problemer. Børnesagkyndige Bortset fra Århus Amt, som har sit eget familiebehandlingskoncept, er der i alle amter ansat to børnefamiliesagkyndige, som skal være med til at sikre, at børn fra familier med alkoholproblemer bliver opdaget og får tilbudt støtte. Det skal blandt andet ske gennem tværfaglige kurser for ansatte i den pædagogiske sektor, den sociale sektor og inden for alkoholbehandlingssystemet. De familiesagkyndige skal være med til at sørge for, at børneperspektivet indgår som en systematisk del af alkoholbehandlingen. De skal skabe et samarbejde mellem alkoholbehandlingen og socialforvaltningerne om at henvise folk til behandling og give den fornødne støtte til børnene. Desuden skal de sikre, at børnenes behov for støtte vurderes, og sætte hjælpen i værk. Og de skal opkvalificere frontpersonalet i den pædagogiske sektor, så de bliver bedre til at spotte børnenes problemer, samt fungere som ressourcepersoner og sparringspartnere for kommunerne. Alle de familiesagkyndige indgår i et landsdækkende netværk, hvor der skal udveksles erfaringer og fostres nye idéer. Sundhedsstyrelsen arrangerer fire årlige erfa-møder for medlemmerne. Løbende evaluering Amterne har lavet en projektbeskrivelse, der blandt andet indeholder en oversigt over, hvordan indsatsen er organiseret, hvordan det relevante personale får de nødvendige kvalifikationer, hvordan der skal ske ændringer i de daglige rutiner i børnehaver, skoler, socialforvaltninger og alkoholbehandlingen, samt hvordan man udveksler erfaringer. Desuden skal alkoholbehandlingen klarlægge, hvordan man vil hjælpe børnene i skoler eller daginstitutioner, og der skal laves en plan for udbredelsen af projektet i amtet og kommunerne. Fyns Amt gennemførte i årene 2001 til 2003 et succesprojekt for 10 kommuner, og det er erfaringerne herfra, der nu bliver bredt ud til det meste af landet. Der blev i forbindelse med dette projekt udarbejdet handlevejledninger til de forskellige faggrupper. Sundhedsstyrelsen har indgået en aftale med Rambøll Management, der løbende skal evaluere projektet, ligesom firmaet skal komme med en endelig evaluering af målene og de anvendte metoder, når projektet slutter i Godt fra start Den første delevaluering fra februar i år viser, at projektet er kommet godt fra start, idet der i alkoholbehandlingerne arbejdes med at vurdere børnenes situation og etablere støtte til dem. I mange amter er der lavet en projektorganisering, og man er begyndt på uddannelse af personalet. Seniorforsker og programleder Else Christensen fra Socialforskningsinstituttet vil foretage en sideløbende effektmåling af projektet. Hun vil primært have fokus på, hvilke former for støtte der kan få den største effekt for børnenes trivsel, og hvilke former for støtte der vil være mest hensigtsmæssige at tilbyde hele familien. Målingen sker gennem kvalitative interviews, som er påbegyndt her i foråret. Styrke forældrekompetencen Sundhedsstyrelsens projekt skal være med til at flytte fokus i alkoholbehandlingen, som normalt er koncentreret om den person, som har problemer med alkohol. Den fremtidige behandling skal i stedet tilrettelægges som et tilbud til hele familien. Målet er at få styrket forældrekompetencen, så familien får talt om alkoholrelaterede samspils- 18 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

19 mønstre. Det sker bl.a. gennem aflastende samtaler, hvor både børn og forældre deltager. Disse samtaler skal være med til at gøre det klart for børnene, at det ikke er deres skyld, når far eller mor har problemer med alkohol, og det er heller ikke deres ansvar at stoppe drikkeriet. Desuden skal forældrene lære at tale med børnene om problemet, ligesom de skal få en større forståelse for de vanskeligheder, det har givet børnene i skolen og i forhold til kammeraterne. Samtalerne skal også munde ud i en plan, hvis der sker et tilbagefald. Skoler og daginstitutioner skal også vide, at børnene lever under disse belastninger. Og der ydes støtte til børnene, når de er i institution eller skole samtidig med, at forældrene er i behandling. voksne børn af alkoholikere Arbejdet med at uddanne personalet fra alle tre sektorer er i fuld gang rundt omkring i landet, og en af dem, der deltager i dette arbejde, er cand. psych. Birgit Trembacz, der siden 1990 har arbejdet med behandling af familier med alkoholproblemer, både i offentligt og eget regi. - Det glæder mig utrolig meget, at dette projekt er kommet i gang, fordi der er virkelig et stort behov for at få opkvalificeret medarbejdere ude i kommunerne. De medarbejdere, jeg har undervist, har været glade for at få nogle redskaber, der gør dem bedre til at tage hul på problemerne med forældrene og få sat gang i en familieorienteret behandling. Jeg har kæmpet for det gennem bøger og artikler de sidste mange år, så jeg klapper i mine små hænder over Sundhedsstyrelsens initiativ. Jeg håber så, at det næste, der bliver taget fat på, er et tilbud om behandling til voksne børn af alkoholikere. Der er nemlig mange af dem, der har brug for det, siger Birgit Trembacz. børnegrupper På Foldbjergcentret i Nordjylland har behandlerne gennem længere tid haft fokus på børn i misbrugsfamilier. - Vi har allerede fået en børnegruppe op at stå i Frederikshavn, og vi håber, at vi kan gøre det i andre nordjyske kommuner. Hvis kommunerne virkelig går ind i det her, så kan vi nå mange børn over hele landsdelen, siger Alice Thaarup, der er afdelingsleder på Foldbjergcentret. hele familien Sundhedsstyrelsen har ikke sat sig nogle specifikke mål for, hvor mange børn man kan få fat på i løbet af projektperioden. Men man håber, at det tværfaglige samarbejde medfører, at man får fat i så mange som muligt og så tidligt som muligt. - Vi har udstukket en helt ny kurs for alkoholbehandlingen, og det tager tid at få den implementeret rundt i systemet. Men vi er godt på vej, og vi håber, at kommunerne vil bevare denne form for behandling og blive ved med at yde støtte til disse børn, når projektet stopper i Det er utrolig vigtigt, at vi nu begynder at se på alkoholproblemer som noget, der angår hele familien, siger Kirsten Mundt, der er koordinator for Sundhedsstyrelsens projekt. FaKtaBOKS: Sundhedsstyrelsens definition på alkoholproblem er, når forbruget af alkohol forstyrrer funktioner og opgaver i familien, og når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes af en andens alkoholforbrug. Definitionen er givet af den norske psykolog Frid A. Hansen. Man kan læse om projektet på A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

20 Begrænset viden om forebyggelse og behandling af udsatte unge Af Susanne Justesen, journalist (DJ) Socialforskningsinstituttet har gennemgået de seneste 10 års danske forskning om de åriges sociale problemer. Gennemgangen af de 125 undersøgelser viser, at der er meget lidt viden om unges misbrug, trivsel og psykiske problemer og især effekten af forebyggelses- og behandlingsindsatserne. Forskningen om unges problemer er bred og differentieret. Undersøgelserne spænder fra overordnede studier med stort datagrundlag til mindre studier, der detaljeret analyserer få unge med sociale problemer, over undersøgelser, der fokuserer på en bred vifte af problemer, til andre med et snævrere problemfokus. De unges sociale problemer blev inddelt i 13 emner: udsatte unge anbragte børn og unge forebyggende foranstaltninger og behandlingsindsatser over for unge opvæksten unges trivselsproblemer psykiske problemer overvægt ulighed i uddannelse bolig unge mødre prostitution kriminalitet misbrug Mange fælles træk Undersøgelsen viser, at risikofaktorer for udvikling af sociale problemer er fælles for de unge. Bl.a. har unge af forældre med misbrug og/ eller ledighed øget risiko for, at: have destruktiv adfærd i forhold til andre og sig selv blive udsat for omsorgssvigt og mishandling i hjemmet blive anbragt uden for hjemmet forsøge selvmord blive gravid som teenager blive psykisk syg have kortere skolegang blive arbejdsløs Indsatser, der virker Når det kommer til effekter af behandling og forebyggelse, viser gennemgangen, at bl.a. følgende forhold kendetegner en succesfuld indsats: Det lykkes at indlede en god dialog med og få et ligeværdigt forhold til den unge. Den unge får nære relationer til mindst én pædagogisk medarbejder, gadeplansarbejder eller en støtte- og kontaktperson, som den unge identificerer sig med. Indsatsen er handlingsorienteret, hvor social integration i form af uddannelse og arbejde er i centrum fra starten af. Enten familie eller nære venner inddrages i den forebyggende eller behandlende indsats. Indsatsen har som formål at tilføre den unges hverdag strukturerede aktiviteter. Når den unge er færdig med et forløb, kan det være meget nyttigt at yde en brobyggende indsats. Det kan fx være efterværn eller udslusningsordninger så den unge gradvist kan vænne sig til en mere selvstændig livsførelse. Undersøgelserne viser, at en ineffektiv forebyggende eller behandlende indsats er kendetegnet ved mangelfuld indledende udredning med deraf følgende mismatch mellem den unges livssituation og de iværksatte indsatser samt manglende integrationsperspektiv. Ringe fokus på etnicitet De tværgående aspekter er social klasse, køn og etnicitet. Der er ikke nogen stærk tradition for, uanset emne, systematisk at belyse klasse, køn og etnicitet i forbindelse med studier af unges sociale problemer. Undersøgelsen har vist, at disse aspekter enkeltvist er belyst i mellem halvdelen og hver tredje publikation. Social klasse er ikke overraskende bedst repræsenteret i studier vedrørende socioøkonomiske problemer og sociale afvigelser, mens det i studier vedrørende specifikke problemer er mindre synligt. Køn er lidt bedre belyst, idet mellem 40 og 60 pct. af alle undersøgelser inkluderer dette. Det etniske aspekt er det mindst belyste af alle, idet kun godt hvert tredje studie inddrager dette. Det er bemærkelsesværdigt, når man tager i betragtning, at unge med etnisk minoritetsbaggrund er overrepræsenterede i forhold til en række problemstillinger som kriminalitet, arbejdsløshed, udsatte unge etc. Problembeskrivelse frem for indsatser Langt de fleste af de gennemgåede undersøgelser er problembeskrivende. Disse undersøgelser suppleres af studier af risikofaktorer for, at visse unge i højere grad får sociale problemer end andre. Hermed er der en del viden om de sociale problemers forekomst, karakter og de risikofaktorer, som er knyttet dertil. Det kniber mere med viden om forebyggelse og behandlende indsatser over for unge med sociale 20 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

21 problemer. De indsatser, der er, er relativt få, og en del af disse foreslår initiativer, beskriver forløbene og foranstaltningerne og evt. målgruppens tilfredshed med indsatsen. Det er dog meget få af studierne med fokus på forebyggelse og behandling af sociale problemer, som systematisk evaluerer indsatsernes effekt for de unges livssituation efterfølgende. Dette gælder dog ikke for kriminalitet, hvor der er noget mere forskning i forebyggende og behandlende indsatsers effekt. Forskningens perspektiver Resultaterne giver anledning til følgende overvejelser vedrørende undersøgelser af unges sociale problemer: Der er behov for flere studier om unges misbrug, trivsel og psykiske problemer. Der er behov for flere effektstudier af forebyggelses- og behandlingsindsatser. Et mindre ensidigt fokus på brug af én bestemt metode (enten kvalitativ eller kvantitativ) inden for de enkelte emner vil skabe mere righoldig viden på områderne. Brug af flere longitudinelle (længerevarende) studier er nødvendigt, hvis udviklingskarrierer for unge med sociale problemer i voksenalderen skal kunne analyseres. Der er behov for større opmærksomhed på klasse, køn og etnicitet i (større) studier, som analyserer unges sociale problemer. Nyt bolighåb for sindslidende med misbrug I regeringens handlingsprogram for de svageste grupper Det fælles Ansvar fra 2002 er der beskrevet en række initiativer, der har til formål at forbedre de svageste gruppers levevilkår. En af målgrupperne er sindslidende med et misbrug af alkohol og/eller narkotika. Af handlingsprogrammet fremgår det, at der skal gennemføres en undersøgelse af, hvilke døgntilbud der kan rumme de svært sindslidende misbrugere. Styrelsen for Social Service har netop fået færdiggjort en kortlægning af døgntilbud til mennesker med en dobbeltdiagnose med henblik på at få dokumenteret viden dels om, hvilke indsatser der kan imødekomme denne gruppes særlige behov med hensyn til døgntilbud, og dels om, hvorledes de kommunale myndigheder kan organisere tilbudene. - Det er meget positivt at se, at selvom man har en svær sindslidelse og et misbrug, er det alligevel muligt at komme videre i sit liv og fx komme til at bo i egen bolig, siger socialminister Eva Kjer Hansen. Ifølge rapporten har de senere års opmærksomhed på gruppens særlige behov ført til etablering af forskellige typer af tilbud. Tidligere bestod disse hovedsagelig af pensionat-lignende botilbud, som sjældent hjalp de sindslidende videre i livet. I dag indgår opsøgende arbejde, afklaring og visitation, botilbud/ bostøtte, behandling og opfølgning og efterværn som vigtige elementer, når der etableres botilbud. - Det glæder mig, at der er sket en udvikling i tilbudene til de borgere, der har så komplekse problemer, at de er svære at rumme i almindelige tilbud til enten sindslidende eller misbrugere. Det øgede politiske fokus på gruppen har altså båret frugt, og vi ser i dag en vifte af forskellige tilbud, og på den måde hjælpe disse borgere videre i livet, siger Eva Kjer Hansen. Samarbejdsforum Kortlægningen giver også et bud på, hvad det er vigtigt at tage hensyn til, når der skal etableres nye tilbud til svært sindslidende med misbrug. Bl.a. er det vigtigt at sikre sammenhæng mellem psykiatri og socialpsykiatri gennem etablering af et samarbejdsforum for samtlige aktører med relation til målgruppen. Det er ligeledes en god idé at tænke på alder, psykiatrisk lidelse og typer af misbrug, når man finder et sted at bo til folk. - Kommunalreformen giver kommunerne et større ansvar, og rapporten giver flere bud på, hvad man skal være opmærksom på i planlægningen af tilbud til sindslidende med misbrug. Det er mit håb, at kortlægningen af døgntilbud til svært sindslidende med misbrug kan bruges som inspiration i de nye regioner og kommuner, siger Eva Kjer Hansen. A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

22 Alkohol mod stress og angst Af Susanne Justesen, journalist ( DJ) Foreningen for Mental Health i Storbritannien vil, at alle alkoholflasker skal mærkes med sundhedsadvarsler om sammenhængen mellem alkohol og psykiske lidelser. Mange i Storbritannien bruger alkohol mod stress, angst og depression. Hver tiende selvmedicinerer sig med alkohol hver dag. Det svarer til fem millioner briter, ifølge forskere fra Foreningen for Mental Health i Storbritannien (MHF). Rapporten Cheers, som blev lanceret i forbindelse med den britiske aktionsuge for mental sundhed i begyndelsen af april, viser, at 40 procent drikker for at dæmpe angst, 26 procent drikker mod depression og 30 procent for lettere at kunne glemme problemerne. Psykiske lidelser og alkohol Det er en tydelig sammenhæng mellem alkohol og psykiske lidelser som depression, angst, selvmord, risikofyldt adfærd og personlighedsforstyrrelser samt skizofreni. Regelmæssig brug af alkohol fører til kemiske forandringer i hjernen. Ifølge WHO findes der nu tilstrækkeligt bevis for at antage, at alkohol er en medvirkende årsag til depression. Tidligere undersøgelser har vist, at hele 65 procent af selvmordene i Storbritannien knyttes til overdreven brug af alkohol. Helbredsadvarsler Rapporten kommer med en række anbefalinger, blandt andet at mærke alkoholholdige drikkevarer med sundhedsadvarsler af typen: Overdreven brug af alkohol kan ødelægge din mentale sundhed. På 15 år er alkoholforbruget i Storbritannien fordoblet. Nye tal viser, at 38 procent af mændene og 16 procent af kvinderne drikker mere end WHO s anbefalede grænser. 1,1 millioner briter er alkoholafhængige, og den britiske ungdom drikker mere end jævnaldrende i næsten samtlige andre lande i Europa. Små mængder alkohol beskytter ikke mod hjerte- karsygdomme Der er ikke belæg for at sige, at alkohol i små mængder er sundt for hjertet, konkluderer en international forskningsgruppe. De seneste år har en række forskningsartikler konkluderet, at det er mindre sandsynligt, at de, som drikker alkohol i små mængder, dør for tidlig i forhold til dem, som slet ikke drikker eller drikker for meget. Forskere fra USA, Canada og Australien har gennemgået 54 undersøgelser, som ser på sammenhængen mellem alkoholkonsum og risikoen for at dø for tidligt. I en forskningsrapport, som blev publiceret i aprilnummeret af tidsskriftet Addiction Research and Theory, hævder de, at majoriteten af forskningen indeholder store metodiske fejl. Fortsat fra side 4 Ungdomscaféer KFUM s Sociale Arbejde er aktiv på forebyggelsesområdet i mange sammenhænge. Som noget relativt nyt er landsorganisationen gået i gang med at etablere en række ungdomscaféer Retroer, der har til formål at skabe stabile rum til misbrugstruede unge. Behovet for, at der findes netværk, hvor de unge kan søge vejledning, støtte og ro i forhold til deres ofte stærkt misbrugsprægede familier, er akut stigende. Vi har foreløbig etableret Retroer i Viby, Odder og Odense. Stærk lokal forankring KFUM s Sociale Arbejde er etableret i 1918 som et selvstændigt arbejde for at skabe værdige kår for mennesker. Landsorganisationen ledes af en valgt Hovedbestyrelse, der får sine medlemmer fra de interessegrupper, der står bag arbejdet, herunder bl.a. KFUM og KFUK i Danmark og Y s Men Region Danmark. Alle 70 institutioner er etableret med egne vedtægter og egen bestyrelse eller styregruppe. Derved sikres en stærk lokal forankring. De mange frivillige, der primært lægger deres arbejdskraft i de sociale caféer, tilfører landsorganisationen et væld af meget forskellige menneskelige og faglige kompetencer. Mange har en direkte og særlig indsigt i misbrugsproblemer enten ud fra egne erfaringer eller gennem mennesker, de har haft tæt på sig. Den viden og forståelse, de tilfører arbejdet, er enestående og meget værdifuld. Da KFUM s Sociale Arbejde ikke er en medlemsorganisation, kan man ikke blive medlem, men alle interesserede kan, hvis de ønsker det, få tilsendt landsorganisationens magasin Hjerterum, der udgives tre gange om året. Desuden er alle velkomne til at læse mere om arbejdet på landsorganisationens hjemmeside 22 A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

23 k o r t n y t Gravide drikker for meget alkohol En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser, at 80% af de gravide kvinder herhjemme drikker alkohol under deres graviditet. Og at knap hver femte har indtaget mere end syv genstande på én gang. Det får nu Sundhedsstyrelsen til at overveje at anbefale de vordende mødre fuldstændig afholdenhed. Eksperter foreslår, at øl- og vinflasker skal mærkes med advarsler til gravide, og det bakkes op af flere danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Hvert år fødes der mere end 400 børn med alvorlige alkoholskader herhjemme, og alkoholskader er den hyppigste årsag til medfødt mental retardering i den vestlige verden. (Kilde: Kristeligt Dagblad) Sprut skiftes ud med narko - Unge bruger narko i stedet for alkohol, før de kører til en fest. Årsagen er, at politiet sjældent kan gøre noget, hvis en bilist er narkotikapåvirket. Det siger landbetjent Stig Svendsen, Egtved, til Kanal 94 DR i Vejle. Udover at være landbetjent er Stig Svendsen også involveret i det landsdækkende projekt Respekt for Fart, der er et kursus i at lære unge gode kørevaner. Landbetjenten efterlyser såkaldte Drug-test, som bliver brugt i Tyskland, fordi de med det samme kan vise, om en bilist er narkotikapåvirket. (Kilde: Berlingske Tidende) Gener for alkoholmisbrug fundet En amerikansk undersøgelse har identificeret gener, der muligvis har betydning for overforbrug af alkohol. Forskere på Det Nationale Institut for Alkoholmisbrug (NIAAA) har gennem dyreforsøg identificeret de underliggende molekylære mekanismer bag tendensen til heftigt drikkeri. (Kilde: Berlingske Tidende) Ny vodkadrik på tube Firmaet Go-More.dk har lanceret en række vodkadrikke med frugtsmag på tuber. Vodkadrikkene med en alkoholprocent på mellem 10,5 og 11,8 finder Børnerådet lidt for børnevenlige. - Der er jo ingen voksne, som vil sidde og slikke et eller andet i sig fra en tube. På samme måde som vi også ser, at de der alkopops, der mest smager af sodavand, overvejende drikkes af piger mellem 14 og 18 år, siger formanden for Børnerådet, Klaus Wilmann. Han forventer, at forbrugerministeren vil gribe ind over for vodkatuberne, ligesom det er sket med vodkabamserne, vodkakyllingerne samt Gajol- og Skildpaddesprut. Importøren mener ikke, at han er ude på at snyde sig til en plads i børneværelset. (Kilde: Politiken) Læger i misbrug søger selv hjælp HS Alkoholenhed på Hvidovre Hospital har som det første sted i landet åbnet et behandlingstilbud rettet udelukkende mod læger og sygeplejersker med narko- eller alkoholproblemer. På bare to måneder har fire personer henvendt sig for at få hjælp, før misbruget bliver opdaget, og autorisationen til at udføre jobbet som læge eller sygeplejerske ryger. (Kilde: Jyllands-Posten) Kontakt - adresser: De frivilliges NETVÆRK mod misbrug Kristianiagade 8, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: kontakt@alinformation.dk Alkoholpolitisk Landsråd Kristianiagade 8, 2100 København Ø. Tlf.: Fax: kontakt@alinformation.dk Blå Kors Danmark Suensonsvej 1, 8600 Silkeborg. Tlf.: Fax: bkd@blaakors.dk IOGT s Landskontor Kristianiagade 8, 4., 2100 København Ø. Tlf.: Fax: bgn@iogt.dk KFUM s Sociale Arbejde i Danmark Højskolevej 3, Strib, 5500 Middelfart. Tlf.: Fax: hovedkontor@kfumsoc.dk Lænke-ambulatorierne i Danmark Administrationen, Værnedamsvej 12, 1., 1619 København V. Tlf.: Fax: adm@laenken.dk A L K O H O L P O L I T I S K M A G A S I N N R

24 Alkoholpolitisk Landsråd Kristianiagade København Ø ID nr Returneres ved varig adresseændring Magasinpost B