Notat om forventede planlovsændringer

Transkript

1 Kolding den 24. august 2016 Notat om forventede planlovsændringer Indledning Regeringen har den 9. juni 2016 indgået en planlovsaftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Et Danmark i bedre balance Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet. Aftaleparterne er enige om, at der er behov for at gennemføre en modernisering af planloven. Aftalen giver blandt andet nye udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen, i landdistrikterne, for detailhandlen og i byerne. Det er intentionen at kommuner, erhvervsliv og borgere gives bedre rammer for at udvikle byer, boliger og virksomheder til gavn for hele Danmark. Hovedelementerne i aftalen er følgende: 1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen 2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion 3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel 4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser 5. Almene boliger og byudvikling mv. 6. Andre initiativer (luftfart, biobrændstof, landsbyer, turisme og oplevelsesøkonomi, fremtidens produktionssamfund) Aftalen indebærer også en forstærket indsats for større og bedre sammenhængende naturområder, baseret på Grønt Danmarkskort. Lovens ikrafttræden På baggrund af aftalen var det oprindeligt regeringens hensigt at fremsætte lovforslag om ændring af Planloven og Naturbeskyttelsesloven i oktober 2016 med henblik på ikrafttrædelse i januar På et dialogmøde har Erhvervsstyrelsen efterfølgende tilkendegivet for Trekantområdets koordinationsgruppe, at planlovsændringerne højst sandsynlig først træder i kraft 1. juli En forudsætning for at den kommende kommuneplan kan inkludere de kommende planlovsændringer er, at den først offentliggøres og sendes i høring efter, at den nye planlov formelt er trådt i kraft. Det kan i praksis ikke forenes med lovens krav om, at kommuneplanen skal endeligt godkendes inden udløb af valgperioden.

2 Erhvervsstyrelsen har endvidere oplyst, at sender kommunerne forslag i høring, før den nye planlov træder i kraft, så vil styrelsen behandle forslaget ud fra den lovgivning, der var gældende på det tidspunkt, hvor forslaget blev udarbejdet. Notatets indhold Da den politiske planlovsaftale stadig mangler at blive konkretiseret i et lovforslag, og dermed endnu ikke har været i hverken politisk behandling eller i offentlig høring, ligger det på nuværende tidspunkt endnu ikke helt fast, hvilken betydning aftalen reelt vil få på kommuneplanen. Dette notat tager derfor afsæt i den indgåede planlovsaftale og dialogmødet mellem Erhvervsstyrelsen og Trekantområdet Danmarks koordinationsgruppe. Udgangspunktet har desuden været, at det rent tidsmæssigt ikke kan lade sig gøre at sende kommuneplanen i høring og vedtage den efter planlovens ikrafttræden - inden udløb af valgperioden. Notatet omhandler udelukkende de emner i aftalen, som har betydning kommuneplanen. Her gives et bud på: Hvad der gælder nu ift. planloven, Hvad den forventede planlovsændring består i, og Hvad det betyder for kommunerne. Afslutningsvis gives en konklusion på, hvorledes der i kommuneplanens redegørelsesdel vil være muligt at skrive vores intentioner om at udnytte den nye planlov ind og hvorledes mulighederne i den nye planlov i praksis kan udnyttes. Den 1. juli 2016 blev der udsendt en ny bekendtgørelse og vejledning i høring om planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 15. september. Derudover er der ændringer på vej i campingreglementet. Da det også vedrører kommuneplanrevisionen, omtales det ligeledes i notatet. Side 2

3 Sammenfatning Den fælles kommuneplan udarbejdes som følge af den nye planlovs sene ikrafttræden på grundlag af den eksisterende planlov. Kommuneplanen vil dog kunne indeholde en beskrivelse af de nye muligheder, som planlovsændringerne giver. En konkret udnyttelse af de nye muligheder i den nye planlov vil først kunne udmøntes efterfølgende. Det er her værd at bemærke, at der kræves et omfattende planlægnings- og redegørelsesarbejde i kommunerne - og for mulighederne indenfor kystnærhedszonen desuden et landsplandirektiv - for at de nye muligheder i den kommende planlov kan udnyttes. Planlægningen og redegørelsen for udviklingsområder, detailhandel og restrummelighed skal således baseres på vejledninger fra Erhvervsstyrelsen, der næppe er på plads samtidig med ikrafttræden af loven. Tilsvarende kan det nye landsplandirektiv vedrørende muligheder i kystnærhedszonen ikke være på vej ved lovens ikrafttræden, da det først kan udarbejdes, når kommunerne på basis af vejledninger udsendt fra Erhvervsstyrelsen har indsendt ansøgning om at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen. Side 3

4 1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen Intentionen er at skabe bedre muligheder for vækst og jobmuligheder inden for kyst-og naturturisme i kystnærhedszonen. Den politiske aftale indeholder også forslag til justering af strandbeskyttelseslinjen primært af hensyn til borgere, der bor kystnært. Denne justering gennemgås ikke i dette notat, der handler om forhold af betydning for kommuneplanen. a. Flere udviklingsmuligheder nær kysterne med fortsat beskyttelse af landskaber, natur og miljø. Kystnærhedszonen er en særlig planlægningszone, der omfatter en zone på 3 km fra kysten. I dag kræves der særlige planlægningsmæssige eller fuktionelle begrundelser for placering af anlæg og byggeri indenfor kystnærhedszonen. Intentionen er, at undgå nye bebyggelsesfronter mod kysten og sikre fri adgang. Der skal derfor som udgangspunkt bygges bagved eksisterende bebyggelse eller redegøres for, at det ønskede byggeri ikke strider mod intentionen med kystnærhedszonen. I aftalen bevares kystnærhedszonen, men der gives mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen, hvor der gives større adgang til at planlægge for byudvikling og give tilladelse til anlæg. Det skal ske gennem et landsplandirektiv, der udstedes af erhvervs- og vækstministeren på baggrund af ansøgninger fra den enkelte kommune. Efterfølgende vil områderne blive optaget i kommuneplanen. De udpegede udviklingsområder vil være områder i kystnærhedszonen: Hvor kommunen ønsker at planlægge for udvikling af kommunens byer og landsbyer, eller områder, hvor kommunen ønsker at åbne mulighed for at give tilladelse til virksomheder og anlæg, svarende i øvrigt til i landzone. Uden særlige landsskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udviklingsområderne vil derfor som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men længere inde i landet. Udviklingsområderne kan dog åbne mulighed for udvikling af områder tæt ved kysten fx omkring byerne, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Udpegningen af udviklingsområder vil ske første gang medio 2018 via et landsplandirektiv. Herefter vil processen om udpegning af udviklingsområder følge turnus omkring kommunernes planlægning. På baggrund af planstrategien kan kommunerne ansøge erhvervsog vækstministeren om udpegning af udviklingsområder. Ansøgningen skal basere sig på en konkret og systematisk vurdering af kystlandskaberne. Side 4

5 Langt de fleste kyststrækninger i Trekantområder er udpeget som bevaringsværdige landskaber og/eller indeholder fredskov. Mulighederne for ny byudvikling, der fortsat skal ske i tilknytning til den eksisterende by, vil derfor hovedsageligt ligge bag ved de bevaringsværdige landskaber, fredskoven eller byen. Der vil være enkelte kommuner, som ønsker at få udpeget udviklingsområder. Det skal ske ved, at kommunerne ansøger om at indgå i det kommende landsplandirektiv. Udpegning af udviklingsområder indenfor kystnærhedszonen vil ikke være underlagt kravene om en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse. For nogle kommuner vil det kunne gøre det lettere, at få indarbejdet nye arealer til byudvikling indenfor kystnærhedszonen med den nye planlov. Udnyttelse af muligheden for at udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen skal ske ved, at den enkelte kommune eller en gruppe af kommuner søger Erhvervsstyrelsen om at få udarbejdet et landsplandirektiv. De udpegede områder skal efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen og følges op med en lokalplan. Det første landsplandirektiv forventes færdigt medio Den efterfølgende fremgangsmåde vil blive, at den enkelte kommune i planstrategien tilkendegiver, hvorvidt man ønsker at få udpeget udviklingsområder via et landsplandirektiv. I forhold til den fælles del af Kommuneplan vil de nye muligheder blive beskrevet med forbehold for planlovsændringens gennemførelse. b. Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder I dag er det ikke muligt at planlægge for nye sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Den politiske aftale lægger op til via landsplandirektiver at give mulighed for etablering af nye sommerhuse for at sikre bedre vilkår for turismeerhvervet, men det forudsættes, at kommunerne tilbagefører uudnyttede arealer til mindst sommerhuse til uplanlagte områder. For de enkelte kommuner skal der byttes i forholdet 1:1. De nye sommerhusområder kan også omfatte omdannelse af hoteller. Arealreservationerne ophæves, hvis ikke de er udnyttet inden 8 år. Der gives også mulighed for overførsel af sommerhusområder til byzone, hvis mindst ¾ af grundejerne ønsker det, og de generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone er overholdt. Den første ansøgningsrunde gennemføres i Side 5

6 Vejle kommune har nogle enkelte uudnyttede sommerhusområder. Da de nye sommerhusområder skal ligge uden for områder med natur-og landskabsinteresser og i tilknytning til bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder vurderes mulighederne for ombytning ikke at være store i Trekantområdet. Den enkelte kommune må vurdere mulighederne for omdannelse af hoteller og mulighederne for overførsel til byzone. I løbet af 2017 gennemføres en ansøgningsrunde, hvor kommunerne kan søge om at få omplaceret sommerhusområder i kystnærhedszonen, hvis den enkelte kommune har noget at bytte med. Omplaceringen af sommerhusområder på landsplan skal ske via et eller flere landsplandirektiv, som Erhvervsstyrelsen skal udarbejde. De udpegede områder skal efterfølgende indarbejdes i kommuneplanen og følges op med en lokalplan. Det vurderes, at ændringen ikke får nogen betydning for kommunerne i Trekantområdet. c. Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie- og fritidsanlæg og mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kystog naturturisme. Intentionen er at gennemføre en oprydning i ikke udnyttede arealreservationer til ferie-og fritidsanlæg i kystnærhedszonen. Der er 250 uudnyttede arealreservationer på landsplan, hvoraf 100 ikke er lokalplanlagte. Målet er, at mindst halvdelen af de 100 reservationer ophæves. Oprydningen foregår i samarbejde med Kl og igangsættes ved, at kommunerne får et pålæg om at gennemgå uudnyttede arealreservationer. Der lægges op til, at forligskredsen kan aftale et antal nye forsøgsprojekter til kyst-og naturturisme, hvis der kan opnås enighed om det. Det forudsættes, at ophævelsen af uudnyttede reservationer skal have et væsentlig større omfang end de nye forsøgsprojekter. Ovenstående forslag vurderes kun at have betydning for Kommuneplan , hvis staten i forbindelse med kommuneplanrevisionen kræver en gennemgang af ikke udnyttede reservationer. Dette anses for usandsynligt på grund af det fremskredne tidspunkt for planlovsændringernes ikrafttræden. Side 6

7 2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion Aftalen har til hensigt at skabe mere tidssvarende rammer for landbruget, nye muligheder for anvendelse af overflødiggjorte bygninger og nye muligheder for udvikling af attraktive landsbyer. Endvidere sigter aftalen på at sikre større hensyn til produktionsvirksomheder i planlægningen. Reglerne for sommerhusudlejning ændres også. Ændringer af landzonebestemmelserne gennemgås ikke nærmere i notatet, da de ikke har direkte betydning for kommuneplanen, a. Bedre og mere tidssvarende rammer for landbrug mv. ved udvidelse og opførelse af ny bebyggelse. I dag er der begrænsede muligheder efter landzonebestemmelserne til, at landbrug med tilhørende fødevareproduktion kan udvikle sig til større attraktioner for borgere og turister. Intentionen med aftalen er, at give kommunen mulighed for at lave en egentlig planlægning, der udlægger et område til fødevarevirksomhed med besøgsfaciliteter. Det er ikke muligt ud fra aftaleteksten at vurdere betydningen af den pågældende ændring for Trekantområdets kommuner. Ændringer i landzonebestemmelserne kan udnyttes, når lovændringerne træder i kraft, og afhænger ikke af kommuneplanens vedtagelse. I ovennævnte eksempel gives kommunerne mulighed for at lave en egentlig planlægning, men der er ikke kendskab til et øjeblikkeligt behov. Såfremt der senere opstår konkrete ønsker, må det klares ved et kommuneplantillæg eller ved de kommende kommuneplanrevisioner. Kommuneplan vil indeholde en beskrivelse af de muligheder, som planlovsændringen medfører. b. Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive landsbyer Nogle landsbyer oplever en negativ vækst, og intentionen er at give kommunerne bedre muligheder for at udvikle landsbyerne helhedsorienteret og langsigtet. Ifølge planlovsaftalen kan kommunerne hvert 4. år i kommuneplanen udpege 2 omdannelseslandsbyer. Her vil være flere muligheder for at omdisponere bebyggelsen i landsbyen inden for landsbyafgrænsningen. Efter en konkret vurdering kan kommunen give landzonetilladelser en gyldighed på op til 10 år. Det er op til de enkelte kommuner at afgøre, hvorvidt man vil gøre brug af den evt. ændrede planlov. Side 7

8 Udnyttelse af muligheden for at udpege 2 omdannelseslandsbyer kan ske ved udpegning i kommuneplanen efter planlovsændringens ikrafttræden, som sandsynligvis er 1. juli Det vurderes dog at være urealistisk at kunne nå det, hvis udpegningen kræver længerevarende processer m.h.t. prioritering og dialog med lokalsamfundene. Det må være op til de enkelte kommuner at udnytte muligheden ved et kommuneplantillæg eller indarbejdelse i den næste kommuneplan. Kommuneplan vil indeholde en beskrivelse af de nye muligheder, som planlovsaftalen medfører c. Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning Baggrunden for forslaget er, at i de senere år har været eksempler på, at der er etableret ny boliger på havneområder, der har begrænset udviklingsmulighederne for produktionsvirksomhederne. For at skabe investeringssikkerhed og udviklingsmuligheder skal kommunerne derfor udpege de erhvervsområder, der ikke skal omdannes til kontorarbejdspladser eller boliger. Det kan også indebære, at kommunerne omkring eksisterende erhvervsområder skal afgrænse områder, der skal friholdes for boliger eller anden støjfølsom anvendelse. I den nye planlov vil blive lavet regler for, at kommunerne skal fastholde arealer udlagt til miljøbelastende virksomheder, og regler, der sikrer, at erhvervsarealer langs motorveje fortsat forbeholdes transporttunge virksomheder. Derudover er der igangsat et udvalgsarbejde med henblik på at revidere regler vedrørende virksomheders miljøpåvirkning. I dette arbejde vil muligheden for at indføre den såkaldte Hamborg-model blive undersøgt bl.a. med fastlæggelse af et præcist støjbeskyttelseskoncept med henblik på, at eksempelvis nye boliger, der placeres i nærheden af eksisterende virksomheder, ikke medfører en indskrænkning af virksomhedernes aktiviteter. Når udvalgsarbejdet er færdigt senest i januar 2017, vil aftaleparterne behandle konsekvenserne for plan- og miljølovningen. Det vurderes umiddelbart som en indskrænkning af kommunernes råderum i forhold til at udnytte eksempelvis attraktive havneområder til boliger, eller muligheder for at udnytte erhvervsarealer langs motorveje til eksempelvis domicilvirksomheder. Det er dog usikkert, om det kan nå at få betydning for denne kommuneplanrevision. Der er tale om en opstramning af de gældende regler for at forhindre kommunerne i at omdanne erhvervsområder til boligområder, hvilket Side 8

9 er blevet bekræftet over for koordinationsgruppen på møde med Erhvervsstyrelsen. Det vurderes derfor ikke som en fordel at afvente ændringerne af planloven. 3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel Intentionen med aftalen er at give kommunerne større fleksibilitet i planlægningen for detailhandel, så der bedre kan tages hensyn til lokale forhold, og så kommunerne kan tage udgangspunkt i lokale styrker og udvikle nye områder af byerne efter lokale præferencer. Planlovsaftalen vedrørende detailhandel omhandler blandt en lempelse af statens krav til størrelsen af udvalgsvare og dagligvarebutikker. Forskellen mellem gældende planlov og planlovsændringen er vist i skemaet nedenfor. Butiksstørrelser Kategori Status Udvalgsvarer Dagligvarer Alle bymidter Gældende planlov Planlovsændring Gældende planlov m 2 Ingen størrelsesbegrænsning 3 udvalgsvarebutikker over m indbyggersreglen ophæves Bymidter i Kolding, Vejle og fremover Fredericia Planlovsændring Gældende planlov Bydelscentre Planlovsændring Gældende planlov Lokalcentre Planlovsændring Gældende Aflastningsområder Planlovsæn- planlov dring Enkeltstående Gældende butikker uden planlov for afgrænsede Planlovsændring områder * Dertil kan tillægges 200 m 2 til personalefaciliteter m 2 Ingen størrelsesbegrænsning m 2 Ingen størrelsesbegrænsning m 2 Ingen størrelsesbegrænsning m 2 Ingen størrelsesbegrænsning m 2 * m 2 * m 2 * m 2 * m 2 * m m 2 * m 2 * m 2 * m 2 Side 9

10 a. Udvalgsvarer I dag sætter planloven grænser for udvalgsvarebutikkernes størrelse. I bymidter, bydelscenter og aflastningsområder, må udvalgsvarebutikker maks. være m 2, og i lokalcentre og som enkeltstående butikker må de maks. være m 2. For bymidter i byer med mere end indbyggere kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over m 2 placeret i bymidten. Intentionen med aftalen er, at der skal gives mere fleksibilitet i forhold til størrelse og placering af udvalgsvarebutikker. Kommunerne skal have mere frihed til at planlægge for større udvalgsvarebutikker, under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold. Fremover skal alle byer, uanset størrelse, have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes i kommunerne. Kommunerne vil fremover såvel som i dag kunne placere butikker med særligt pladskrævende varer (fx en tømmerhandel eller bilforhandler) i et erhvervsområde, eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. Den statslige liste over hvilke varer, der er særligt pladskrævende, vil blive lempet for at kommunerne får mere fleksible rammer. Mulighederne for etablering af showrooms i forbindelse med e-handel beliggende udenfor områder udlagt til detailhandel klargøres med en ny vejledning. Forslaget vurderes at kunne få meget stor betydning for den hidtidige detailhandelstruktur, idet konkurrencen mellem de større byer vil skærpes, ligesom det kan få betydning for de mindre byers muligheder for at opretholde en forsyning med udvalgsvarebutikker. b. Dagligvarer I dag kan dagligvarebutikker være m² (lokalcentre og enkeltstående butikker) og m² (bymidter, bydelscentre og aflastningsområder). Dertil kommer et mindre tillæg på 200 m² til personalefaciliteter. For dagligvarebutikker spiller fysisk nærhed en rolle. Størrelsesbegrænsningen på butikkerne kan imidlertid være en hinding for, hvor stort et sortiment butikkerne kan have, hvor effektivt de kan drives, og hvor meget de kan konkurrere med billige varer og andre fordele. Frem over vil de maksimale størrelser være m² (lokalcentre og enkeltstående butikker), m² (bymidter og bydelscentre) og m² (aflastningsområder). For bymidter, bydelscentre og aflastningsområder kan der som i dag tillægges 200 m² til personalefaciliteter. Kommunerne skal planlægge for dagligvarehandel under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold, herunder hensynet til effektiv konkurrence og handelslivet i bymidterne. Side 10

11 Forslaget vurderes at kunne give nogle fornuftige udviklingsmuligheder for dagligvarebutikkerne, især i bymidterne. c. Afgrænsning af bymidter, udlæg af aflastningsområder mv. Afgrænsning af bymidter I dag fastlægges bymidters afgrænsning af en statistisk metode. Kravet om brug af den statistiske metode ophæves. Der vil blive udarbejdet en ny vejledning til kommunerne om, hvordan bymidten fremover skal fastlægges. Endvidere lempes redegørelseskravene til kommunernes planlægning for detailhandel. Det er ikke muligt ud fra aftaleteksten at vurdere betydningen af den pågældende ændring for kommunernes fremtidige bymidteafgrænsning. Nye aflastningsområder I planloven er der ikke mulighed for udlæg af nye aflastningsområder. Fremover skal kommunerne gives mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i de byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Et aflastningsområde udgør sammen med bymidten, bydelscentre og lokalcentre en del af den samlede fysiske detailhadelsstruktur, som kommunerne efter planloven skal planlægge for. Formålet med et aflastningsområde er bl.a. at aflaste bymidten ved at give plads til butikker, som ikke uden videre kan indplaceres i bymidten eksempelvis store udvalgsvarebutikker. I forbindelse med planlægningen for et aflastningsområde skal kommunerne redegøre for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det opland som aflastningsområder henvender sig til og påvirkningen af butiksforsyningen. Erhvervs- og vækstministeren vil, efter forelæggelse for aftaleparterne, udstede en vejledning for udformning af denne redegørelse, som skal belyse: hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne, hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, samt Side 11

12 hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Redegørelsen vil, som del af plangrundlaget, skulle i offentlig høring. Der skal foretages en særskilt høring af nabokommunerne. Arealer til butiksformål skal udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, og så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Det vurderes, at muligheden for etablering af nye aflastningsområder og større udvalgsvarebutikker vil skærpe konkurrencen ift. bymidterne og bydelscentrene. Derudover vil det formentlig også skærpe konkurrencen byerne og kommunerne imellem. Detailhandelsændringerne samlet set Det er vurderingen, at de nye muligheder med ændrede butiksstørrelser, nye metoder til bymidteafgrænsninger og mulighed for etablering af nye aflastningsområder samlet set vil medføre en ændret konkurrencesituation og få stor betydning for den fremtidige butiksstruktur i bymidterne, bydelscentrene, lokalbyerne og landsbyerne både indenfor den enkelte kommune og kommunerne imellem. Da kommunerne i Trekantområdet har forskellige strategier/politikker og forskellige detailhandelssstrukturer, vil der være forskelle på, hvad det konkret vil betyde for den enkelte kommune. Det er op til den enkelte kommune at analysere. Ovennævnte forslag vil kunne få væsentlig betydning for kommunernes detailhandelsstruktur for så vidt angår udlæg af nye aflastningsområder eller etablering af store udvalgsvarebutikker. Førend disse muligheder kan udnyttes skal der laves en omfattende redegørelse om kundegrundlag, konkurrenceforhold, påvirkninger af butiksstrukturen i kommunen samt oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Redegørelseskravene skal først udmøntes i en vejledning. Det er derfor ikke realistisk at indarbejde en ny planlægning for ovenævnte i kommuneplan Det skal ske i et efterfølgende kommuneplantillæg. Den fælles del af Kommuneplan vil indeholde en beskrivelse af de nye muligheder med forbehold for planlovsændringens gennemførelse. Side 12

13 4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser Aftalen har til hensigt at mindske statens indblanding i kommunernes planlægning, tiltrække udenlandske investeringer og sikre kortere høringsfrister, hvilket beskrives nedenfor. Emner som etablering af et nyt klagenævn på planområdet, planlovens ekspropriationsbestemmelser samt bedre skiltning gennemgås ikke nærmere i notatet, da de ikke har direkte betydning for kommuneplanen. a. Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning Der gennemføres en modernisering af planloven, så staten fremover alene skal komme med indsigelser mod den lokale planlægning, hvis planlægningen er i strid med væsentlige nationale interesser, dvs. interesser vedrørende: Vækst og erhvervsudvikling, fx fastholdelse af store produktionsvirksomheder, nationale og regionale anlæg, fx transportkorridorer, miljø og natur, der er beskyttet under naturbeskyttelsesloven, fx Natura 2000-områder, kulturarv og landskaber, fx strandenge, herregårdslandskaber eller ådale. Det er endnu for tidligt at vurdere, hvad den mindre statslige indblanding i kommuneplanlægningen vil betyde i praksis. Man kan dog forestille sig, at det vil nedbringe risikoen for statslige indsigelser og veto i planlægningen. Denne del af planlovsaftalen vil udelukkende have administrativ betydning for kommunerne i forbindelse med deres respektive forhandlinger med Erhvervsstyrelsen og øvrige statslige myndigheder. b. Tiltrækning af udenlandske investeringer Udenlandske investeringer spiller også en vigtig rolle for vækst og udvikling i hele Danmark. I særlige situationer kan adgang til de rette arealer være af afgørende betydning for, at nye omfangsrige aktiviteter placeres i Danmark. I sådanne særlige situationer vil staten i samarbejde med de relevante kommuner kunne få det planmæssige grundlag på plads fx ved anvendelse af landsplandirektiver. Det vurderes umiddelbart som en fordel for kommunerne, at staten vil udarbejde landsplandirektiver for at kunne få det planmæssige grundlag på plads. Side 13

14 Denne del af planlovsaftalen har ingen betydning for Kommuneplan c. Kortere høringsfrister Planloven stiller i dag samme krav til, hvordan den kommunale planproces skal forløbe, uanset omfanget af det, der skal planlægges for. Det gør planprocessen ufleksibel. Fremover skal kommunerne have mulighed for at gennemføre kortere høringer for mindre indgribende kommunale planer, dvs. lokalplaner og kommuneplantillæg, forudsat at det giver mulighed for tilstrækkelig inddragelse af offentligheden. Høringsfristerne nedsættes derfor fra minimum 8 uger til minimum 4 uger for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om det er nødvendigt med en længere høringsfrist for at sikre tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, herunder i forbindelse med ferie. Selve kommuneplanrevisionen vil ikke være omfattet af den forkortede høringsfrist. Det vurderes dog at være aktuelt i forbindelse med udarbejdelse af mindre kommuneplantillæg, som kommunerne hver især udarbejder. Denne del af planlovsaftalen har ingen betydning for Kommuneplan Almene boliger og byudvikling m.m. Aftalen om byvækst beskrives nedenfor. Emnerne almene boliger og midlertidige studieboliger gennemgås ikke nærmere i notatet, da de ikke har direkte betydning for kommuneplanen. a. Byvækst Med aftalen vil staten fremadrettet komme med færre indsigelser imod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det bliver kommunerne, der skal sikre, at der ikke udlægges for mange arealer til byvækst. For at give kommunerne klare rammer for at varetage denne opgave, præciseres det i planlovgivningen hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst: Kommunerne kan omfordele allerede udlagte arealer til byvækst mellem kommunens byer (som i dag). Nye arealer kan udlægges af kommunerne, hvis de med anvendelse af en standardiseret metode kan dokumentere, at der ikke er tilstrækkelige arealer til rådighed Side 14

15 Byudviklingen skal ske i tilknytning til eksisterende byer for at begrænse behovet for offentlige følgeinvesteringer, jf. princippet om indefra-og-ud (som i dag). Princippet om indefra-og-ud moderniseres, således at der kan ske byudvikling, der ikke er en naturlig afrunding af byen, fx udvikling langs centrale veje. I kystnærhedszonen, bortset fra udviklingsområder, vil byudvikling normalt skulle ske bagved eksisterende bebyggelse, eller som hulopfyldning mellem to områder i by- eller landzone. Erhvervs- og vækstministeren kan i konkrete sager give tilladelse til byvækst, som ikke kan rummes inden for den standardiserede metode og et moderniseret princip om indefra-og-ud, men kun hvis særlige forhold taler herfor. Brug af denne mulighed forelægges aftaleparterne. De nye muligheder for byvækst i det åbne land har relevans for flere af kommunernes ønsker til udlæg af nye arealer i forbindelse med kommuneplanlægningen. Det er de enkelte kommuner, der skal forestå sagsbehandlingen, men resultatet skal fremgå af kortbilagene i den fælles kommuneplan. Det er vurderingen, at kommunernes ønsker til en omplacering af allerede udlagte arealer vil blive lettere med de nye muligheder. Det er derimod ikke muligt at vurdere, hvorvidt det bliver lettere at få øget den samlede rummelighed til byvækst, da aftaleteksten intet rummer omkring den kommende standardiserede metode. På et møde med koordinationsgruppen har Erhvervsstyrelsen tilkendegivet, at der sandsynligvis bl.a. bliver krav om at bruge Danmarks Statistik som grundlag for befolkningsgrundlag, ligesom der bliver krav om at anvende et standardtal for antal boliger pr. ha i de nye boligområder. Det kan alt andet lige betyde, at kommunerne vil få sværere ved at få lov til at udlægge nye arealer til byudviklingsområder. Denne del af planlovsaftalen indeholder ikke oplagte fordele i forhold til det, der er gældende i dag, men har mere karakter af en opstramning af de gældende regler, hvilket er blevet bekræftet over for koordinationsgruppen på møde med Erhvervsstyrelsen. Øvrige ændringer Campingpladser Der vil blive iværksat en undersøgelse af mulighederne for en tilpasning af campingreglementet til nye ferieønsker, som bl.a. kan omfatte flere og større hytter. Det kan have betydning for de campingpladser, der søger om at ændre status til feriecentre, fordi campingreglementet ikke kan opfylde nutidens behov for komfort. Side 15

16 Kommuneplan vil beskrive, at der gennemføres en undersøgelse af mulighederne for at tilpasse campingreglementet til nye ferieønsker. Planlægning i områder med grundvandsinteresser Der er sendt en ny bekendtgørelse og vejledning i høring om planlægning inden for OSD-områder og indvindingsopland. Bekendtgørelse forventes at træde i kraft den 15. september. Fokus er på arealanvendelse, som forudsætter kommuneplanlægning, og som udgør en fare for forurening af grundvandet. Som noget nyt betragtes boliger ikke længere at udgøre en fare for forurening af grundvandet. Det skyldes ændrede regler om anvendelse af pesticider i villahaver. Boliger er derfor ikke længere en arealanvendelse, der udløser krav til kommunerne om en redegørelse. Bekendtgørelsen og vejledningen retter sig derfor primært mod erhverv eller andre aktiviteter, som har oplag af, anvender eller frembringer stoffer, der udgør en fare for grundvandet. Kommunen skal friholde OSD-områder og indvindingsoplande for udlæg af nye arealer i kommuneplanen til erhvervsformål eller anlæg og ændret anvendelse, der kan medføre forurening af grundvandet. Bestemmelsen kan fraviges, hvis der redegøres for, at der er særlige planlægningsmæssige begrundelser, herunder manglende alternative lokaliseringsmuligheder, og at faren for forurening kan forebygges. Hvis der planlægges OSD eller vandindvindingsopland skal de grundvansbeskyttende tiltag beskrives i kommuneplanens rammer og tiltagene skal indgå som bestemmelser i en kommende lokalplan for det pågældende område. Kommuneplanens retningslinje om byudvikling og grundvand skal rettes til efter den nye bekendtgørelse. Endvidere vil det for nogen kommuner betyde muligheder for udpegning af arealudlæg til boliger, som ikke før har været til stede. Side 16