FORSLAG 2. april 2013

Transkript

1 gladsaxe.dk FORSLAG 2. april 2013 Beplantningsstrategi Bagsværd Hovedgade 1

2 2

3 Indhold Tillæg 1 til Kommuneplan Bagsværd Bymidte 4 Eksisterende vejplantninger 5 Bagsværd Bymidte - område 1 6 Bagsværd- og Buddinge Hovedgade til Buddinge Rundkørsel - område 2 7 Bagsværd Hovedgade til Ring IV - område 3 8 De grønne hovedgader - hvordan gør de i andre kommuner? 12 Muligheder og begrænsninger 14 Etapeudvikling 19 Plantehuller 19 3

4 Tillæg 1 til Kommuneplan Bagsværd Bymidte Vision 2025 for trafik i bymidten I tillæg 1 til Kommuneplan 2009 for Bagsværd Bymidte har Byrådet en vision om, at biltrafikken i 2025 i højere grad afvikles på indkøbsgadens betingelser, og træplantning langs hovedgaden har medført, at den virker smallere. Træplantning i midterrabatterne på Vadstrupvej og Bindeleddet danner i 2025 en grøn forbindelse fra Bagsværd Sø via bymidten og frem til Bagsværd Bypark. Samtidig er det i 2025 gjort lettere at krydse hovedgaden. Område 3 Byrådet vil medvirke til, at Bagsværd Hovedgade bliver ombygget, så bilernes hastighed bliver nedsat, og der bliver skabt bedre muligheder for at krydse gaden. Byrådet vil sørge for, at der kommer flere træer langs Bagsværd Hovedgade og på Vadstrupvej og Bindeleddet. Som grundlag for træplantninger på Bagsværd Hovedgade udarbejder kommunen i 2012 en samlet plan, der skal gennemføres i etaper over en årrække. Bymidten skal i højere grad opleves som en butiksgade og ikke en trafikvej. Byrådet vil i lokalplanlægningen også kræve, at parkeringsanlæg til kommende nybyggeri fortrinsvis placeres i konstruktion (parkeringskælder/parkeringshus), og at terrænparkering placeres bag bebyggelsen langs hovedgaden. En grønnere hovedgade med flere vejtræer, vil sammen med en lavere hastighed for bilister højne kvaliteten af hovedgaden, som det blandt andet ses på Lyngby Hovedgade og medvirke til, at hovedgaden bliver nemmere og mere tryg at krydse for fodgængere. Bymidten med hovedforbindelsen mellem Bagsværd Bypark og Bagsværd Sø 4

5 Eksisterende vejplantninger Vejbeplantninger er delt op i 3 områder: 1. Bagsværd Bymidte 2. Bagsværd Hovedgade/Buddinge Hovedgade frem til Buddinge Rundkørsel 3. Bagsværd Hovedgade frem til Ring IV Fokus vil være på Bagsværd Bymidte, men muligheden for at plante flere vejtræer på strækningen fra Ring IV i Bagsværd til Ring III i Søborg afdækkes også. Område 1 Område 2 5

6 Bagsværd Bymidte - område 1 De eksisterende forhold i Bagsværd Bymidte er en udfordring med hensyn til at sikre flere vejtræer og flere mere sikre overgange for fodgængere. Der i i Bymidten ikke særlig mange egentlige vejtræer. De træer der findes i Bymidten har primært karaktér af pladstræer, der skal danne ramme og give torvet/pladsen identitet. På År 2000 Pladsen set fra Vadstrupvej samt lindetræer i midterrabatten på Vadstrupvej Lindetræer ud mod Bindeledet og Bagsværd Hovedgade. Der er en markant forskel på størrelsen, som skyldes forskel i vækstforholdene Bagsværd Torv er træernes funktion at danne en beskyttende ramme i torvets periferi. Der er plantet lindetræer på hjørnet ud mod Bindeledet og i mindre grad ud mod Bagsværd Hovedgade. Træerne ud mod Bindeledet har udmærkede vækstforhold og trives mens lindetræerne mod Bagsværd Hovedgade tydeligvis mistrives grundet dårlige vækstforhold. På År 2000 Pladsen er der plantet Robinier i system på selve pladsen og pladsen fremstår som et mindre grønt element i bybilledet. På Vadstrupvej er der mellem Krogshøjvej og lyskrydset til Bagsværd Hovedgade plantet lind i midterrabatten. På Bindeledet er der også ældre vejtræer i midterrabatten. Træerne Lindetræer i midterrabatten på Bindeledet - cirka halvdelen af de oprindeligt plantede træer er nu fældet på grund af dårlige vækstforhold er her plantet i en asfaltbelagt midterrabat og gennem de senere år har det været nødvendigt at fælde flere af træerne på grund af mistrivsel. Derudover er det primært private træplantninger, der præger bybilledet. Fra Vadstrupvejs sidevej til og med den gamle Bagsværd Skole står en række småbladet lindetræer. Træerne er på delstrækningen langs butikkerne, placeret tæt på husfacaden. Det vurderes at træerne på sigt kommer i konklikt med husfacaden og vil tage meget af udsynet fra lejlighederne over butikkerne. 6

7 Bagsværd Hovedgade samt i området ved Bibliografen, der kommer til at ligge bag det nye byggeri. Bagsværd- og Buddinge Hovedgade til Buddinge Rundkørsel - område 2 På denne strækning består beplantningen af vejtræer placeret på begge sider af vejen mellem fortov og cykelsti. På strækningen fra Buddinge Rundkørsel (Ring III) til Bagsværd Bymidte, er flere forskellige arter af vejtræer benyttet. Arterne omfatter Prunus Padus - almindelig hæg samt Prunus Avium - fuglekirsebær. Beplantningen fremtræder meget anonymt og bidrager ikke i særlig grad til at skabe identitet for området. Det skyldes dels beplantningerne i de private haver dominerer vejprofilet med frodighed og veletableret vækst, mens vejtræerne oftest er i relativt dårlig vækst og ikke synes at trives på voksestedet. Flere steder er træerne plantet mellem fortov og cykelsti i meget små plantehuller med dårlige vækstforhold. Række af lindetræer foran butiksfacaden ved Netto, der står relativt tæt på facaden Den afsatte jordvolumen til rødder er for lille og der ikke er brugt rodvenlige bærelag ved anlæggelse af fortov og cykelsti. En anden betydelig indvirkning på træernes ringe vækst skyldes også den manglende saltafskærmning om vinteren. Denne strækning bør indtænkes i en samlet beplantningsstrategi for hovedgaderne i Gladsaxe Kommune. Strækningen har potentiale til at etablere plantekummer, der sikrer, at træernes vækstpotentiale ikke hæmmes grundet dårlige vækstforhold. De eksisterende markerede midterrabatter kan med fordel unyttes til dette, og der kan skabes forsætninger på vejen, som kan være med til at sænke farten i trafikken på strækningen. Trærækken af lind fortsætter til og med den gamle Bagsværd Skole Træerne har en værdi som et vigtigt grønt element i bybilledet, men der er dog flere udfordringer, der på sigt gør, at træerne ikke vil opnå deres fulde vækstpotentiale. Dels står de, som nævnt meget tæt på husfacaden ved butikkerne og dels vurderes det, at de står i for små plantehuller uden rodvenligt bærelag. I forbindelse med nyt byggeri ud for Buegården, inddrages et mindre grønt kommunalt ejet areal til bebyggelse. Dermed mister man en grøn pause i bymidten. Det er i den forbindelse vigtigt, at der indtænkes en grøn beplantningsstrategi ud mod 7 De eksisterende træer mistrives og biddrager ikke til en grøn vejprofil. Nye vejtræer plantet med ordentlige vækstforhold vil kunne ændre dette.

8 Bagsværd Hovedgade til Ring IV - område 3 Strækningen fra den gamle Bagsværd Skole til Ring IV er præget af de private havers frodighed og ikke af vejtræer. Ved Utzons nye Bagsværd Kirke opstår en grøn pause ved forarealet til kirken med de mange birketræer. De eksisterende vejtræer findes i midterrabatten på Bagsværd Hovedgade ved krydset til Bagsværdvej og Ring IV. Vejtræerne er egetræer og midterrabattens store jordvolumen sikrer med stor sandsynlighed, at træernes vækstpotentiale kan opnås. Vejtræerne flankeres mod syd af en række større egetræer i randbeplantningen ind mod den kommunale ejendom Bakkegården. På den anden side af krydset ved Bagsværdvej og Ring IV fortsætter beplantningen med vejtræer til Skovbrynet Station. Her er egetræerne placeret i midterrabatten og i siderabatten mellem vejbane og cykelsti mod øst. Egetræer i midterrabat på Bagsværd Hovedgade i krydset til Bagsværdvej og Ring IV 8

9 9 Egetræer i midterrabat og siderabat på Bagsværd Hovedgade mod Skovbrynet Station

10 Bagsværd Hovedgade ved Sæbjørnsvej Vejtræer: Alm. hæg - Prunus padus med meget ringe vækstforhold Grønt element: De private havers beplantning Muligheder for nyt grønt element: Til stede - midterrabat Bagsværd Hovedgade 57 Vejtræer: Alm. hæg - Prunus padus med meget ringe vækstforhold Grønt element: De private havers beplantning Muligheder for nyt grønt element: Til stede- midterrabat Bagsværd Hovedgade ved den nye Bagsværd Skole Vejtræer: Alm. hæg - Prunus padus med meget ringe vækstforhold Grønt element: De private havers beplantning Muligheder for nyt grønt element: Til stede - midterrabat Bagsværd Hovedgade ved Rotunden Vejtræer: ingen Grønt element: De private havers beplantning Muligheder for nyt grønt element: Til stede - parkeringsbåse og midterrabat Bagsværd Hovedgade 70 Vejtræer: Én alm. hæg - Prunus padus med meget ringe vækstforhold Grønt element: De private havers beplantning Muligheder for nyt grønt element: Til stede - parkeringsbåse og midterrabat Bagsværd Hovedgade 87 Vejtræer: Ingen Grønt element: Offentlig kommunal park, der nedlægges. Muligheder for nyt grønt element: Til stede - parkeringsbåse Bagsværd Hovedgade ved Købmandsgården Vejtræer: Ingen Grønt element: To private træer Muligheder for nyt grønt element: Muligt ved omprofilering af vejen Bagsværd Hovedgade ved Vadstrupvej og Bindeledet Vejtræer: Vejtræer på Vadstrupvej og Bindeledet Grønt element: Træer på År 2000 Pladsen Muligheder for nyt grønt element: Til stede - midterrabat Bagsværd Hovedgade ved Bagsværd Torv Vejtræer: Én alm. hæg - Prunus padus med meget ringe vækstforhold Grønt element: Beplantning i kant af Bagsværd Torv Muligheder for nyt grønt element: Til stede - Efter svingbane og Bagsværd Torv Bagsværd Hovedgade 133 Vejtræer: Ingen Grønt element: Privat Rødbøg* samt række af lind ved butiksarkade *Rødbøg ved Kørom skal bevares i.flg. Lokalplan 192 Muligheder for nyt grønt element: Til stede - omprofilering af vejen Bagsværd Hovedgade ved Pinjevej Vejtræer: Ingen Grønt element: Række af lind foran Bagsværd Skole Muligheder for nyt grønt element: Til stede - omprofilering af vejen Bagsværd Hovedgade 182 Vejtræer: Grønt element: De private havers beplantning samt Bagsværd Kirke Muligheder for nyt grønt element: Til stede - omprofilering af vejen

11 Bagsværd Bymidte

12 De grønne hovedgader - hvordan gør de i andre kommuner? Der er i de senere år kommet stor fokus på, at de vejtræer man planter, skal have en chance for at overleve i længere perioder. Vejtræer har i mange årtier været plantet under ringe vækstforhold langs de danske veje, og gennemsnitslevetiden har været alt for lav. Da Lyngby Hovedgade blev renoveret slutningen af 90 erne, etablerede man de nye plantehuller med rodvenlige bærelag af skærver og muld under de tilstødende belægninger. Københavns Kommune har i en årrække plantet mange af deres vejtræer i superplantekummer. Det er i et forsøg på at optimere vejtræernes vækstbetingelser uden at skulle etablere rodvenlige bærelag under tilstødende cykelstier og vejbaner, som er en anden og mere bekostelig måde at sikre vejtræerne bedre vækstforhold på. Superplantekummer ligner muldplantninger, for så vidt at der ikke er tale om opbygning af en rodvenlig befæstelse. Det overordnede koncept er at forsyne rødderne med den størst mulige vækstzone ved at kombinere dyb jordudskiftning og jordløsning med et stort over- 12 fladeareal. Plantehullet skal således have et overfladeareal mellem m2 pr. træ for at blive betegnet Superplantekumme, men der vil kunne være grænsetilfælde. En superplantekumme er den mest pladskrævende løsning, men i forhold til etableringen af rodvenlig befæstelse mindre teknisk og tættest på mange anbefalinger om jordareal til gadetræer - se afsnit om plantehuller. Plataner plantet i superplantekummer langs Amagerbrogade. Ved at indsnævre kørebanen er der skabt plads til træer og parkeringspladser. Det har betydet, at man med jævne mellemrum har skulle genplante vejtræer, allerede få år efter de er plantet. Det har sendt et dårligt signal til borgerne, og det har kostet de kommunale forvaltninger mange penge. Derudover har man heller ikke fået sunde træer, der har haft mulighed for at opnå træets egentlige vækstpotentiale. Superplantekumme på Jagtvej. Efter elmesygen valgte Københavns Kommune at prioritere store plantekummer og inddrog parkeringsareal for at optimere vejtræernes trivsel og levetid.

13 På Roskildevej på Frederiksberg har man valgt en anden variant af plantekummer til vejtræerne. Her har man hævet midterrabatten, hvilket har flere fordele. Man sikrer sig først og fremmest en god jordvolumen til træernes rødder, men undgår samtidig at skulle så langt i jorden under anlæggelse af kummerne. Dermed minimeres risikoen for at komme i kontakt med eksisterende ledninger, og skader på vejens bærelæg mindskes. Derudover hæves træerne over vejen, hvilket er en fordel, når der glatførebekæmpes om vinteren. Opsprøjt af saltholdigt vejvand minimeres, og jorden udsættes dermed ikke for de samme mængder salt som almindelige plantehuller. Kummerne har en form for helårligt permanent saltværn. Hævede superplantekummer i midten af vejen på Roskildevej på Frederiksberg På Roskildevej på Frederiksberg har man lavet hævede superplantekummer i midten af vejen. Dermed undgår man problemer med eksisterende kabler mm. Hævede superplantekummer i midten af vejen på Roskildevej på Frederiksberg i forbindelse med fordgængerovergang. 13

14 Område 2 Buddinge Hovedgade - eksisterende forhold Muligheder og begrænsninger Figuren illustrerer det eksisterende vejprofil i område 2. Der er en vognbane i hver retning adskilt af en malet midterrabat. De få steder, hvor der er vejbeplantninger, er den placeret mellem fortov og cykelsti med ringe vækstforhold. På strækningen fra Buddinge Rundkørsel i øst til Ring IV i vest er der forskellige muligheder for en øget og forbedret bepantning med vejtræer, der på sigt kan være med til at skabe en flot, grøn og sammenhængende hovedgade i Gladsaxe Kommune. Strækningen differentierer som nævnt alt efter, hvor på strækningen man befinder sig. I det følgende vil nogle af mulighederne blive belyst, men det beror på en konkret detailprojektering, for en præcis placering af vejtræerne. 14

15 Principskitse 1 Inddrager midterrabat til beplantning. Træernes rodsystem får det minimum af jordvolumen, som kræves for trivsel. Rækken af træer i midterrabatten vil bidrage positivt til områdets identitet. Her vil træerne lettere træde i karakter fremfor placeringen i vejkanten, hvor beplantningerne i de private haver dominerer. Modkørende holdes adskilt og ulovlige u-vendinger hindres. Principskitse 2 Forsætning af vej er fordelagtig tættere på bymidten eller ved skoler, hvor fartdæmpende foranstaltninger er ønskelige. Desuden skabes der mulighed for P pladser langs vejen. Træerne er placeret i vejkanten, men er sikret det minimum af jordvolumen, der kræves for planternes trivsel. De private havers beplantning i dette område er ikke dominerende, hvorfor beplantning i begge vejkanter er ønskelig for at give det grønne udtryk mere volumen. 15

16 Principskitse 3 Højreforsætning af vej vil fordre, at der af trafiksikkerhedsmæssige grunde etableres en midterhelle. Denne løsning har samme fordele som principskitse 2 og desuden en højere trafiksikkerhed på grund af midterhellen, der adskiller modkørende trafik i forsætningen. Løsningen med forsætning kan være mere pladskrævende, og derfor kan det være nødvendigt at placere rodvenligt bærelag under dele af vejbane og cykelsti, således at træerne kan rykkes tættere på cykelstien end i løsning 2. Anlægsomkostninger er følgelig højere. 16 På Søborg Hovedgade har Gladsaxe Kommune allerede benyttet et rodvenligt bærelagssystem som ovenstående - bl.a. i midterrabatten ved Søborg Kirke.

17 Forbedrede krydsningsmuligheder For at skabe bedre mulighed for at krydse hovedgaden placeres overgange udvalgte steder. Her integreret i principskitse 1 Alternativt ved forsnævring af kørebanens visuelle profil. Træernes vækstbetingelser er tilgodeset og trafikmæssige hensyn ligeså. 17

18 Principskitse 4 I tillæg 1 til Kommuneplan 2009 for Bagsværd Bymidte har Byrådet en vision hvor Bagsværd Torv og År 2000 pladsen i 2025 er de centrale, bilfri mødesteder i bymidten, som danner ramme om større arrangementer og anvendes til udendørs servering i tilknytning til cafeer og restauranter. Byrådet vil undersøge, hvordan Bagsværd Torv kan forskønnes og styrkes som centralt mødested med udendørs servering og med forbedrede rammer om arrangementer. Virksomheder og beboere i bebyggelsen ved torvet inddrages i undersøgelsen. Parkeringskælderen under Bagsværd Torv gør, at man ikke kan etablere traditionelle plantehuller på torvet. Den eksisterende beplantning har en vis skærmende effekt mod Bindeledet mens træerne mod Bagsværd Hovedgade aldrig rigtig er kommet i vækst - sandsynligvis grundet dårlige vækstforhold. For at Bagsværd Torv i fremtiden kan fungere som det centrale bytorv vil der være behov for en mere velfungerende skærmende beplantning ud mod Bagsværd Hovedgade. Inde på torvet kun etableres store, hævede plantekummer, der også kunne give siddemuligheder og være med til at give torvet en stærkere identitet og mere intimitet. Det bør, i samarbejde med handelslivet, undersøges om Bagsværd Torv kan begrønnes og gøres bilfri og være et velfungerende torv i bymidten Der produceres allerede velegnede elementer til plantning af træer hvor der også er siddemuligheder 18

19 Etapeudvikling Fokus ligger i første omgang på at få opprioriteret beplantningen med vejtræer i selve bymidten. Bymidten strækker sig fra den gamle Bagsværd Skole til den nye Bagsværd Skole. Her er billedet primært præget af butiksfacader, og der er ikke særlig mange grønne elementer. Flere vejtræer vil kunne højne kvalitet af bymidten og ligeledes være med til at skabe flere, mere sikre, overgange. Den anden etape kunne være den østlige del af Bagsværd Hovedgade fra den nye Bagsværd Skole mod Buddinge Hovedgade og i princippet helt til Buddinge Rundkørsel. Her giver den eksisterende midterrabat flere muligheder for etablering af flere vejtræer - både i midten og i siderne af vejen og kan, som tidligere nævnt, have en vis fartdæmpende effekt. Denne strækning kan deles op i flere mindre etaper. Plantehuller For at et træ kan gro er det nødvendigt med en vis mængde jord. De fleste kilder anbefaler som minimum m 2 for bytræer. For træer i almindelighed gælder, at roddiameter som minimum skal have samme plads som den ønskede kronediameter. Dog vil træer under optimale forhold have rødder, der strækker sig længere ud end kronediameteren. Derfor er det yderst vigtigt at give vejtræerne de bedste vækstforhold og største mulige jordvolumen, for at opnå sunde gamle vejtræer. Sidste etape kunne være at forbinde beplantningen på Bagsværd Hovedgades vestlige del ved Skovbrynet Station med beplantningen af vejtræer i bymidten. Der er også andre elementer i den fremtidige udvikling af bymidten, der er vigtige. Det kan blandt andet dreje sig om en samlet strategi for facadeudtryk, butiksskiltning og byrumsinventaren som bænke, skraldespande, cykelstativer med mere. Ankomsten til bymidten fra Bagsværd Station bør også vurderes og forskønnes, som det også er nævnt i idékataloget Smukke Gladsaxe. Øvrige forskønnelsesprojekter i bymidten skal ske i dialog med de erhvervsdrivende og handelslivet. 1 Bymidten 2 st Bagsværd Hovedgade øst og Buddinge Hovedgadede 3 Bagsværd Hovedgade vest 19

20 Superplantekummer I rapporten Evaluering af træplantningsmetoder i Københavns Kommune 1 sammenlignes forskellige metoder til træplantning i byer. To af konklusionerne er:.dette viser, at en etableringsstrategi, som forsyner træerne med en stor rodzone, både arealmæssigt og i dybden giver et både bedre og mere ensartet resultat. Superplantekummerne fremstår derfor som den mest sikre etableringsmetode. og En superplantekumme er den mest pladskrævende løsning, men i forhold til etableringen af rodvenlig befæstelse mindre teknisk og tættest på mange anbefalinger om jordareal til gadetræer. Her ved Søhuse i Bagsværd, hvor kastanier efter mange års meget ringe vækstvilkår udviser tydelige tegn på mistrivsel og sygdom Derfor kan man let forledes til at glemme denne enkle sammenhæng, når syn som disse møder os hver dag. Kæmpetræer der gror næsten uden jord. Opbygning Superplantekummer ligner muldplantninger, for så vidt at der ikke er tale om opbygzning af en rodvenlig befæstelse. Det overordnede koncept er at forsyne rødderne med den størst mulige vækstzone ved at kombinere dyb jordudskiftning og jordløsning med et stort overfladeareal. Plantehullet skal således have et overfladeareal mellem m 2 pr. træ for at blive betegnet Superplantekumme, men der vil kunne være grænsetilfælde. Hullet graves op til en dybde af 80 cm, hvorefter der foretages jordløsning på bunden af hullet. Hullet fyldes med 20 cm god, smuldrende råjord og 60 cm allétræs-muld. Der etableres evt. dræn i den løsnede råjordsbund. Fakta er dog, at træerne havde etableret sig og nået en moden alder, før beskæring af deres rodvolumen i forbindelse etablering af vejkasse og fortov fandt sted. Ved nøjere eftersyn kan man endvidere konstatere, at disse store træer ikke trives med de begrænsede vækstforhold, men har udviklet kronesymptomer som tidlige efterårsfarver og visne partier i kronen. Tegn på mistrivsel og begyndende sygdom. Træer der bliver plantet med sådanne vækstforhold kommer sjældent i vækst og dør i løbet af få år, hvorfor udgifter til nyplantning vil fylde uforholdsmæssigt meget på budgettet. Principsnit for opbygning af superplantekumme Dette vejtræ har fra starten af, haft meget ringe overlevelseschancer. Plantehullet er alt for småt af Oliver Bühler, Palle Kristoffersen og Søren Ugilt Larsen. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr

21 21

22 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rådhus Allé Søborg vejpark@gladsaxe.dk telefon