Omsorgsplan - ved sorg og krise

Transkript

1 Omsorgsplan - ved sorg og krise 2016

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Når et barn mister... 4 Når børnebyen mister - et barn... 6 Når børnebyen mister - personale... 9 Ved et barns alvorlige sygdom 11 Ved alvorlig sygdom ved nær familie 12 Sorgprocessen - de 4 faser Materialeliste Litteraturliste... 20

3 Sorg er kroppens egen lægende kraft eller proces, der gør, at vi kan adskille os fra det, vi har mistet, for at finde energi til det forandrede liv. En sorgproces starter efter ethvert væsentligt tab. Det væsentlige er ikke, at tabet tydeligt kan ses af andre mennesker, men at det opleves som stort af personen selv. Tabet kan eksempelvis være: - Mistet en elsket person; død, alvorlig sygdom, skilsmisse, flyttet - Mistet en kropsfunktion, en legemsdel - Mistet sit arbejde, sit land, sin identitet, sin frihed, sin anseelse, etc. - Mistet et kæledyr, en vens loyalitet, en drøm, et håb Omsorg er den støtte omgivelserne giver til individet, så dets muligheder for rehabilitering/at finde energi til det forandrede liv opstår/vedligeholdes. 3

4 Når et barn mister - i nærmeste familie 1. Når børnebyen hører om dødsfaldet, orienteres personalet hurtigst muligt. Særligt vigtige er de lærere/pædagoger, der har søskende i deres grupper, der er berørte af dødsfaldet. Barnets kammerater orienteres hurtigst muligt af læreren/ pædagogen. Fortæl kun børnene det, man ved. Vær ærlig og lov børnene at fortælle yderligere, når man har talt med familien. 2. Familien kontaktes af læreren/pædagogen evt. ved hjemmebesøg - for at forberede situationen bedst muligt inden barnet kommer tilbage til børnebyen igen. Hvis der er flere søskende i børnebyen, koordinerer lærerne/ pædagogerne henvendelsen til familien. Familien og læreren/pædagogen drøfter, hvordan barnet/børnene ønskes taget hånd om ved tilbagevenden. Afklar, om familien ønsker deltagelse ved begravelsen. 2. Det aftales med familien hvilke informationer de andre børn og personalet skal have om dødsfaldet. 3. Læreren/pædagogen taler dødsfaldet igennem med børnene så åbent som muligt ud fra familiens ønsker. - hvad gør man, når man er ked af det - hvordan er man en god ven i sådan en situation Forbered kammeraterne på barnets sårbarhed sørg for, at de nærmeste venner/veninder tager sig af og er tæt på det sørgende barn. 4

5 4. Når barnet kommer tilbage til børnebyen knyttes en bestemt voksen til barnet, og dødsfaldet og begravelsen snakkes igennem på en relevant måde for det pågældende alderstrin. Hvis barnet kan, er det godt at lade ham/hende fortælle om de praktiske ting i dagene omkring dødsfald eller begravelse. Det er vigtigt ikke at ignorere barnets sorgfølelser, men skab ellers ro om barnet og lav nogle sjove aktiviteter, som kan få barnet til at tænke på noget andet. 5. Få nogle dejlige oplevelser med den afdøde frem og lad mindet om dem være i forgrunden. Lav evt. en mindebog til det sorgramte barn, send en blomsterhilsen fra børnene og tænd lys for at mindes den døde sammen med barnet. 6. Opfølgningen på elevens sorg kan ske over en lang periode. Man skal være opmærksom på barnets signaler, jvf. sorgens fire faser (se side 11-12). Man kan evt. tage på hjemmebesøg ca. 2 uger efter begravelsen for at tale om evt. behov for psykologhjælp eller andre støtteforanstaltninger. 7. Flagning i børnebyen afgøres i hvert enkelt tilfælde. 5

6 Når børnebyen mister - et barn 1. Den, der først erfarer dødsfaldet, kontakter ledelsen. 2. Ledelsen kontakter det nærmest involverede personale. 3. Ledelsen orienterer det øvrige personale. 4. Ledelsen sørger for flagning på døds- og begravelsesdag. 5. Ledelsen sørger for afholdelse af mindehøjtidelighed for hele børnebyen, eller den afdeling barnet har tilhørt. - Børnene samles i hallen eller omkring flagstangen. - Ledelsen underretter om det skete. - Højtideligheden kan foregå ved at bede alle om at respektere et minuts stilhed mens flaget hejses på halv stang. 6. Læreren/pædagogen tager kontakt til hjemmet og tager evt. på hjemmebesøg for at: - Få konkrete facts om, hvad der er sket. (Rygter manes i jorden.) - Er der oplysninger der ikke må videregives til det øvrige personale og de andre børn? - Hvad kan børnebyens personale hjælpe med? - Fortælle hvordan vi griber situationen an i børnebyen i forhold til de andre børn. - Afklaring af, om forældrene ønsker at deltage i en del af forløbet. 6

7 7. Læreren/pædagogen orienterer kammeraterne hurtigst muligt. - Læreren/pædagogen er i lokalet, når de første børn ankommer. Barnets plads kan være markeret på en speciel måde fx. Med et tændt lys. - Man taler meget grundigt om, hvad der er sket. Rygter skal manes i jorden. - Man snakker med børnene om det døde barn. Børnene skal have lov til at fortælle alt, både positive og negative oplevelser og minder. Det er en god ide at lade børnene lave et materiale om den døde til forældrene. Det kan være breve, digte, tegninger og små historier, evt. samlet i en bog. - Der skal være mulighed for at lave aktiviteter, der ikke har med død at gøre. - Når dagen afsluttes, sikres det, at der ikke er elever, der skal gå alene hjem. 8. Man skal være meget opmærksom på, at det for nære venner og veninder vil være et stort og smerteligt tab. Der henvises til Når et barn mister - i nærmeste familie 9. Læreren/pædagogen skal frigøres til at kunne være sammen med børnene hele dagen. 10. De andre forældre orienteres pr. brev om dødsfaldet. Dels for at forberede dem på deres børns reaktion, dels for at sikre, at det er den samme historie der fortælles. Rygter skal manes i jorden. 7

8 Læreren/pædagogen tager igen kontakt til hjemmet. Formålet med kontakten er: - at fortælle om forløbet den første dag. - at aflevere en buket blomster og evt. et lille brev fra de andre børn og evt. lærere/pædagoger. - at indhente oplysninger om begravelsen. - at få afklaret om forældrene ønsker personalets og de andre børns deltagelse. Hvis forældrene ønsker børnebyens deltagelse i begravelsen, deltager mindst en lærer/pædagog og en repræsentant for ledelsen. 11. De andre forældre orienteres pr. brev eller via intra om detaljer ved begravelsen og familiens eventuelle ønsker om deltagelse i begravelsen. 12. På begravelsesdagen holdes en kort mindehøjtidelighed for alle børnebyens elever. Flaget hejses på halv stang. 13. I tilfælde af at dødsfaldet indtræffer i en ferie, træffer læreren/ pædagogen de fornødne foranstaltninger. 8

9 Når børnebyen mister personale 1. Den første, der erfarer dødsfaldet, kontakter ledelsen. 2. Ledelsen underretter det øvrige personale. 3. Børnene informeres, som udgangspunkt af den lærer/ pædagog, de skal have. - Hvor børnene har haft et tæt forhold til den afdøde, må børnene informeres af en lærer/pædagog, de kender godt. Denne bør derefter være sammen med børnene resten af dagen. Man bør endvidere sørge for, at intet barn kommer hjem til et tomt hus. (gælder i særlig grad for de mindste børn). - Tal konkret om det, der er sket. - Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. 4. Fælles mindehøjtidelighed afholdes og flaget hejses på halv. Dette sker på den første dag efter dødsfaldet. 5. Ledelsen sørger for, at børnene i den/de berørte børnegrupper får en skriftlig meddelelse med hjem. Forslag til tekst: Vi har i dag modtaget det tragiske budskab, at er afgået ved døden. (Brevet bør her indeholde omstændighederne omkring dødsfaldet med behørig hensyntagen til de pårørendes ønsker. Dette naturligvis for at mane eventuelle rygter i jorden). 9

10 Dette er naturligvis noget, vi alle er stærkt berørte af. I de nærmeste dage kommer vi nok til at bruge tid på at tale om, hvad der er sket. Det er af stor betydning for børnene, at man også i hjemmene taler åbent om det. Der vil senere blive udsendt informationer angående deltagelse i begravelsen. 6. Børnebyens ledelse og nærmeste kolleger drøfter de konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet. Bl.a. kontakt til de pårørende. 7. Kollegernes eventuelle deltagelse i begravelse og efterfølgende sammenkomst afklares i det enkelte tilfælde. Familiens ønsker respekteres, også hvad angår børnenes deltagelse. 8. Ledelsen informerer personalet om begravelsen under hensyntagen til familiens ønsker. 9. Mindehøjtidelighed for personalet forberedes. 10. På begravelsesdagen holdes en kort mindehøjtidelighed med alle børnebyens børn og flaget hejses på halv. Hvis familien ønsker, at begravelsen foregår i stilhed og kollegerne derfor ikke deltager i begravelsen, kan ledelsen tage initiativ til, at kollegerne samles til en mindestund på begravelsesdagen. 10

11 Ved et barns alvorlige sygdom Alvorlig sygdom medfører ofte en livskrise for de berørte, og derfor håndteres den af børnebyen efter lignende retningslinjer som omtalt i sorgplanen i øvrigt. 1. Den første, der erfarer sygdomstilfældet, kontakter ledelsen. 2. Ledelsen tager kontakt til familien mhp. at etablere en løbende kontakt under sygeforløbet. Det aftales ligeledes hvordan personalet og de andre børn orienteres om sygdommen nu og senere. 3. Ledelsen underretter det øvrige personale. 4. Børnene informeres, som udgangspunkt af den lærer/ pædagog, de skal have, men hvor børnene har haft et særligt tæt forhold til den sygdomsramte, skal børnene informeres af den lærer/pædagog, som kender børnene bedst. 5. Det arrangeres, at der sendes blomster eller en anden gave fra børnebyen og børnene i den klasse eller gruppe, som den sygdomsramte tilhører. 11

12 Ved et nært familiemedlems alvorlige sygdom Alvorlig sygdom medfører ofte en livskrise for de berørte, og derfor håndteres den af børnebyen efter lignende retningslinjer som omtalt i sorgplanen i øvrigt. 1. Den første, der erfarer sygdomstilfældet, kontakter ledelsen. 2. Ledelsen tager kontakt til familien mhp. at etablere en løbende kontakt under sygeforløbet. Det aftales ligeledes hvordan personalet og de andre børn orienteres om sygdommen nu og senere. 3. Ledelsen underretter det øvrige personale. 4. Børnene informeres, som udgangspunkt af den lærer/ pædagog, de skal have, men hvor børnene har haft et særligt tæt forhold til den sygdomsramte, skal børnene informeres af den lærer/pædagog, som kender børnene bedst. 5. Det arrangeres, at der sendes blomster fra børnebyen. 12

13 Sorgprocessens 4 faser - i korte træk. 1. Chokfasen/stræben efter at genfinde det mistede: 1. Længsel efter det mistede og protest mod, at det tages fra den sørgende. 2. Gråd, vrede, irritation, kaos, uvirkelighed, ingen synlig reaktion. 3. Råb om hjælp og afvisning. 4. Anklager og utaknemmelighed. 5. Følelse af en truende fare. 6. Kløft mellem følelser og forstand. 7. Motorisk uro, eller man føler sig stivnet og forstenet. 13

14 2. Reaktionsfasen/virkeligheden fortrænger drømmen. 1. Erkendelse af tabet og at det er uigenkaldeligt. 2. Fortvivlelse, angst, vrede, skyld, forladthed, ensomhed, savn, bitterhed, skam. 3. Gentagne skuffelser, når drømmen kolliderer med virkeligheden. 4. De følelsesmæssige bånd, som er knyttet til det mistede, klippes over. 5. Skuffelse (sorgarbejdets mest effektivt arbejdende følelse). 14

15 3. Bearbejdningsfasen/drømmen knuses - tilværelsen går i opløsning 1. Grundlaget for tilværelsen er borte. 2. Drømmene har ikke længere noget mål. 3. Fremtiden findes ikke. 4. Rastløshed, depression. 4. Nyorienteringsfasen/tilværelsen bygges op igen 1. Delvis i forbindelse med billeder af den tidligere virkelighed. 2. Delvis i forbindelse med den nye virkelighed. 3. Sorgens let go keep hold. 4. Være parat til at reinvestere sin følelsesmæssige energi i nye forhold. 15

16 Hvad kan man gøre for at lette sorgprocessen: 1. Være til rådighed 2. Lytte 3. Være beholder 4. Acceptere sorgens udtryk 5. Respektere den sørgendes signaler 6. Lade sorgen tage sin tid 7. Spørge en sagkyndig til råds 16

17 Hvad bør man undgå at gøre: 1. Afled ikke den sørgende fra dennes følelser. 2. Behandl ikke sorgen med aktive indgreb. 3. Vær ikke påtrængende. 4. Pres ikke den sørgende til at fremskynde processen. 5. Giv ikke råd, der ligger udenfor egen faglig kompetence. 6. Foretag ikke nogen bedømmelse af, om sorgen er sund eller syg. 17

18 Ørsted Børnebys sorgkasse for børnehaven indeholder: 1. Stearinlys Sorgkassen findes på 2. Lysestage gæstekontoret 3. Tændstikker 4. Vase 5. Dug 6. Materialer Andet relevant materiale i sorgkassen: Om sorg samtalekort 2. Sorgens ansigt bog og video fra Kræftens Bekæmpelse 3. Når børn sørger fra Kræftens Bekæmpelse 4. Når børn mister fra Børns Vilkår 5. Alt bliver anderledes fra Børns Vilkår 6. Når forældre dør fra Kræftens Bekæmpelse 7. Hvad fejler du, far fra Kræftens Bekæmpelse 8. Om sorg handleplan for 0-6 årige 9. Jeg glemmer dig aldrig Bette Westera og Harmen van Straaten 10. Mor er en engel Susanne og Birte Engelhardt 11. Mor er stadig en engel Jonas og Birte Engelhardt

19 Ørsted Børnebys sorgkasse for skolen indeholder: 1. Stearinlys Sorgkassen findes på 2. Lysestage gæstekontoret 3. Tændstikker 4. Vase 5. Dug 6. Sangbog 7. Undervisningsmateriale 8. Musik-CD Andet relevant materiale i sorgkassen: 1. Kræftens Bekæmpelses materiale dækkende hele skoleforløbet 2. Den lille pige med svovlstikkerne. Af H. C. Andersen 3. Børn om mors og fars død. Redigeret af Peter Olesen 4. En mur af tavshed. Redigeret af Peter Olesen 5. Solsort og snefnug. 6. Asbjørn og hans bedstefar. Af Nigel Gray/ Vanessa Cabban 7. Da Maria døde. Redigeret af Birgit Madsen 8. Sorg hos børn. Af Atle Dyregrov 9. Om børns tab og sorg. Af Donna O toole 19

20 Relevant musik på CD en i sorgkassen: 1. Om lidt bli r der stille, Kim Larsen 2. Tears in Heaven, Eric Clapton 3. Candle in the wind, Elton John 4. Song for Guy, Elton John 5. Den rode tråd, Shubidua 6. Always look at the bright side og life, Monthy Python 7. Te deum, fra Mozarts Requiem Litteraturliste: (baggrundsmateriale om sorg): 20 Skolen I mode med børn, der sørger: Steinar Ehrik Børn og sorg; om børns reaktioner på tab og død: Anne Jakobsen Håbets labyrint: Inger Anneberg Kærlighed og sorg: Dan Højer Beredsskapsplan for skolan: Atle Dyregrov Alting har sin tid: Anne Jakobsen Der var engang vi ikke var her: Anne Jakobsen Kan man dø om natten: Anne Jakobsen Brødrene Løvehjerte: Astrid Lindgren Sorg og omsorg i skolen: Atle Dyregrov Ingen stemme forstummer helt: L. J. Kaplan Den nødvendige smerte: Marianne og N. Leick Blandt løver: Marianne Davidsen-Nielsen Voldens fascination: Allan G. Buhl