Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage

Transkript

1 Vikingeskibet

2 Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Futura Maritimas læringsplatforme bygger på klassisk produktionsskolepædagogik: Aktiviteterne har et slutprodukt, hvad enten det er en fysisk ting eller en oplevelse for et publikum. Deltageren er med til at udføre noget, der betyder noget. Deltagelsen gør en positiv forskel. Deltageren tilegner sig i processen nogle af de faglige kompetencer, der er nødvendige for produktet. Og oplever samtidig at lære noget og blive en del af et arbejdsfællesskab. Det er alt sammen byggesten i en dannelsesproces, og ved projektets valg af platforme, er det med til at udstikke nogle retninger for denne dannelse. Projektet til gerne noget ganske bestemt med deltagerne, nemlig at de også kommer til at se sig selv i det vi ret bredt forstået ser som den maritime fremtid. Og udover deres fokus på den maritime fremtid, er disse læringsplatforme specielle ved at være målrettet rimeligt korte forløb, hvor en gruppe deltagere kan være med fra start og til det færdige produkt. Platformene er derfor velegnede til workshops, hvor deltagere fra forskellige steder (og forskellige lande) mødes for at opleve at de udretter noget sammen. Det er derfor en væsentlig pointe at processen i beskrivelsen er opdelt i en forberedelses- og en produktionsfase. Afhængigt af den sammenhæng platformen skal anvendes i, kan grænsen mellem forberedelse og produktion naturligvis flyttes, så det kommer til at passe. Men det vil ikke ændre på at man altid skal sørge for at forløbet er godt forberedt. I løbet af projektets workshops fik deltagerne som sagt en del værkstedsfaglige kompetencer, der blev noteret på et kompetencecertifikat (se næste side). På den måde kunne vi både holde øje med hvor meget der alt i alt blev lært i løbet af projektet. Og samtidig fik hver eneste deltager anerkendt sin deltagelse og betydning for det samlede resultat, og kunne derfra tage det ind i sin faglige og menneskelige identitet. Det var ikke noget, der skulle fylde meget i selve processen, der koncentrerede alle sig om at opnå det bedst mulige slutprodukt, det lå bare hele tiden i baghovedet på workshoppens ledere, og det blev efter forløbet en del af historien om den workshop, hvor det alligevel var slutproduktet der fyldte mest.

3 Indholdsfortegnelse Forside 1 Den pædagogiske baggrund 2 Indholdsfortegnelse 3 Håndværk og historieformidling. 4 Fremstilling og samling af køl, stævne og byggeskabeloner 5 Opstilling af dette på en byggebedding 5 Fremstilling og montering af bordplanker (opklædning) 6 Fremstilling og isætning af spanter 9 Langsgående forstærkninger i skibets overkant, sider og bund 10 Strøer/bjælker tværgående til bundbrædder (dørk) 12 Bundbrædder og bænke (tofter) 12 Ror, årer, åregafler 12 Mast, rå, sejl og rig 13 Transport og søsætning 13 Øvrige betragtninger 13 Vikingeskib som produktionsskole-projekt 14 Futura Maritima Kompetencecertifikat 15

4 Håndværk og historieformidling. Filosofien i opgaven byg et vikingeskib, er at give deltagerne en personlig erfaring i håndværksmæssige og maritime kundskaber knyttet til en bestemt tidsramme; vikingetiden. Den personlige oplevelse og medfølgende engagement anses som det bedste udgangspunkt for historieformidling til et bredere udsnit af interesserede, dvs. museumsgæster, oplevelsesturister, skoler og andre institutioner. Intentionen i KPS maritimt værksted, har således været at stimulere deltagernes interesse for at tilegne sig viden og færdigheder, og for at formidle disse videre. Det færdige skib er tænkt ind i denne sammenhæng, idet skibet indgår i et bredt formidlings- og oplevelsescenter, som i samarbejde med en række eksterne aktører er under opbygning i lokalområdet. Bygning af vikingeskibet er udført på Kalundborgegnens produktionsskole, primært på maritimt værksted, men de fleste af skolen øvrige værksteder har været inddraget i forskellige delaktiviteter. Forskellige deltagere har i perioder været udlånt fra f.eks. smedeværkstedet til maritim, enten efter deres personlige ønske eller på grund af særlig faglige relevans i delopgaver i byggeriet. Opgaverne er kort beskrevet: Fremstilling og samling af køl, stævne og byggeskabeloner. Opstilling af dette på en byggebedding. Fremstilling og montering af bordplanker (opklædning). Fremstilling og isætning af spanter. Langsgående forstærkninger i skibets overkant, sider og bund. Strøer/bjælker tværgående til bundbrædder (dørk). Bundbrædder og bænke (tofter). Ror, årer, åregafler. Mast, rå, sejl og rig. Transport og søsætning.

5 Fremstilling og samling af køl, stævne og byggeskabeloner Køl og stævne er i eg og udført efter opmålingstegninger fra den store båd fra Gokstad-fundene af originale vikingeskibe. Kølen er oparbejdet udfra en hel kævle. Stævnene er i lagret, krumvokset eg fra lokal leverandør. Byggeskabelonerne er udført fra samme tegninger. De er efter nordisk bådbyggertradition tegnet op 1:1, overført til skabelontræ og opstillet på kølen i forudsatte afstande. Således angiver de skibets omtrentlige udformning. Opstilling af dette på en byggebedding Byggebeddingen er i dette tilfælde udført af 2x4 fyrretræsreglar, men kunne ligeså godt have været en række klodslag eller kævlestykker under kølen. Stævnene afstives sideværts efter lodret opstilling. Stævntoppene forbindes indbyrdes med en kraftig planke. Ellers vil presset fra de kommende planker skubbe stævnene fra hinanden og således ændre hele skibets facon. Efter opstilling af skabeloner, sømmes trækstokke (tynde lister) fra stævn til stævn, på forudsatte højder på hver skabelon. Dette angiver den færdige båds omtrentlige ydre mål.

6 Fremstilling og montering af bordplanker (opklædning) I dette byggeri, med friskfældet eg, er det særlig vigtigt med bordplanker i bedste spejlskårne kvalitet. Det er efter montering vigtigt at holde træet nogenlunde mættet med tjæreolier. Kvaliteten opnås ved at spejlskære egekævler med kædesav, rette snitfladerne med el-bjælkehøvl og afslutningsvis høvle til brugsklar tykkelse, i en stationær tykkelseshøvl. Den sidste del udførtes i samarbejde med et lokalt bådebyggeri.

7 Efterfølgende tages ri (skabelon) til én bordrække fra stævn til stævn. Ri fra den ene side kopieres til den anden, og de tages på skift i styrbord og bagbord. Bordbredderne og stødfordeling må bestemmes under hensyntagen til de forhåndenværende råplankers længde og facon og en rimelig stødfordeling i den færdige båd.

8 Rien overføres til en bordplanke, som skæres ud, kanthøvles og prøvemonteres. Nødvendig aflanding (høvling af smig i overlappet) noteres sammen med diverse tilpasning ved stævne og bordbredder. Planken tages ned, finjusteres og der høvles indløb ved stævne. Der landes af, smøres en tyndt lag tjærekridt- blanding i overlapszonen, og planken slutmonteres. Plankernes overlap nittes sammen med kraftige kobbernagler.

9 I det beskrevne byggeprojekt, kom det tidligt for dagen, at den valgte skibsudgave ikke kunne godkendes til skole- og turistbrug, pga. for lavt fribord (bådsidens højde over vandlinien) og for ringe stabilitet. Under tildannelsen af bordlægningen blev skibet derfor gjort mere fyldig, bredere og med højere sider. De oprindelige byggeskabeloner var nu overflødige og blev udtaget hen ad vejen. Fremstilling og isætning af spanter Spanter til klinkbyggede både fremstilles i eg. Som for stævnene, blev brugt lagret, krumvokset eg. Først skæres emnet groft til og anbringes solidt udfor den påtænkte placering. Her opmærkes emnet, stort set efter vikingernes metode, meget præcist efter bordlægningens indbyrdes forløb. Det er typisk ca. 34 enkeltpunkter. Spantet udtages igen, punkternes forbindes og spantet saves ud.

10 Da samtlige vinkler er skæve i forskellig grad, og alle flader skrå eller endda dobbeltkrumme, må emnet håndsaves præcist. Efter udsavning prøves spantet pasform til bordene og der finjusteres med stemmejern, stikøkse og høvl. Når det passer, afsættes indersiden af spantet i jævne kurveforløb, som matcher bådens facon. Der skæres for på båndsaven, og høvles i smig, igen så det overholder skibets øvrige facon det pågældende sted. De spanter som forløber hen over kølen, fæstnes i denne med en stubbolt. Samtlige planker (bordene) fæstnes til spanterne med gennemgående kobbernagler i hvert overlap, og desuden med kobbersøm. Langsgående forstærkninger i skibets overkant, sider og bund For at ride over bølgetoppe uden at knække på midten, kunne modstå knubs ved kajen, overføre årekraften og presset fra sejlriggen, skal båden forstærkes langskibs. Langs overkanten sker det med lange egestykker ca.5x7 cm i tværsnit på inderkanten, og en lidt fladere udvendigt

11 Der laves skabeloner, skæres og høvles ligesom for plankerne. Helt fra bunden af. Begge forsynes med en staf på over- og underkant. Det er ren pynt. Der er på forhånd savet en tap på spanttoppene. Dem stemmes der ud for i det langsgående egetræ, efter prøveopsætning og opmærkning. Således tømres enkeltdelene sammen og styrker helheden. I vores byggeri, lægger vi tjærefilt mellem de nævnte forstærkninger og planken (skrogets overkant). Det er ikke historisk korrekt men øger holdbarheden med anslået år, og påvirker hverken helhedsindtrykket eller sejleroplevelsen.

12 Længere ned mod kølen, ca. langs 5. bordgang, får skibet et tilsvarende langsgående styrkeelement, men nu kun på indersiden. Igen i egetræ og ca. 5 x 8 cm. Den tildannes efter skabelon, helst af kun 2 stykker, og fæstnes med kraftige kobbersøm på spanternes inderside. Ved kølen lægges et endnu kraftigere stykke tømmer, kølsvinet, ca. 12x8 cm. Det placeres ovenpå bundstokkene og stubboltes ned i disse. Strøer/bjælker tværgående til bundbrædder (dørk) Når der er fastsat en passende højde for dørken, kan strøerne monteres. Det er helt rette egestykker på 5 x 6-7 cm. De lægges på tværs i skibet, og tilpasses ovenpå bundstokkene, som de sømmes ned til. De lægges på siden af hvert sæt oplængere og nittes fast. Desuden skal der tilpasses og fastgøres en opklodsning mellem strøer og kølsvin. Bundbrædder og bænke (tofter) Bundbrædderne udføres i lærk eller douglas, 30 mm tykke og i svingende bredder. De lægges langskibs hen over strøerne, og samles i passende felter. Alle dørkdelene sikres med vridere på spanter og fra strøerne, men kan stadig tages op for diverse inspektion og vedligeholdelse. Bænkene laves også i lærk eller douglas bare lidt tykkere. De er bredest på midten og smalner svagt til i borde. De hviler på en langrem, en langsgående liste (2,5 x 5 cm) sat på spanternes inderside. Desuden understøttes de på midten, ned på kølsvinet. Ror, årer, åregafler Roret udføres som et traditionelt vikingeskibsror og hænges på agter i styrbord side. Årerne laves i første omgang af et ottekantet langt stykke fyrretræ, hvorpå der er nittet et åreblad af gran. Når vi har opnået praktisk erfaring med dem, vil årerne nok blive ændret en del. Åregaflernes udformning er ikke helt endeligt afklaret, idet der er mange valgmuligheder. En mulighed er at fremstille dem i ask, placeret ovenpå skibets forstærkede overkant.

13 Mast, rå, sejl og rig Rundholterne, dvs. selve masten og råen, som sidder på tværs og holder sejlet udspændt, laves i lærk. Råen evt. i en god gran. Sejlet skal være ca. 4,5 m bredt og 5 m højt, og sys i et holdbart kunststof som til forveksling ligner lærred. Det faste tovværk som holder masten, og det løse som kan fire råen op og hale i sejlet, kaldes den stående og den løbende rig. Her anvendes brunt nylonreb af udseende næsten som hør eller hampetov. Maritimt værksted råder over remedier til selv at slå tov, og det påtænkes at skifte skibets rig over tid. Transport og søsætning Skibet bygges langt fra søsætningsstedet og det transporteres med kranbil til havnen. På stedet har vi mulighed for at tage skibet op og ned efter behov ved hjælp af rullelejer og håndspil. Øvrige betragtninger Det bådebygger-faglige udgangspunkt er inspireret af vikingeskibsmuseet metoder, og dette blev forsøgt kopieret i byggeriets første faser. Det stillede imidlertid for store krav til egekævlernes (træstammernes) størrelse og rette vækst, til tid samt til deltagernes håndværksmæssige formåen. De traditionelle metoder, kløvning af stammerne vha. kiler, og tilhugning med økser er derfor afløst af skæring med kædesav og afretning med kraftige el-høvle. De oprindelige metoder udføres lejlighedsvis, men nu mere som praktisk demonstration, som en del af læringsbagagen.

14 Vikingeskib som produktionsskole-projekt Bygning af en klinkbygget træfartøj af høj kvalitet er en kompleks fagligt avanceret opgave, som kræver forkundskaber og erfaring i anvendelse af både maskiner og håndværktøj. Det er samtidig en relativ langsomt fremadskridende proces, som kræver stor tålmodighed. Man kan ikke forvente disse forudsætninger hos unge produktionsskoledeltagere, eller for så vidt fra andre unge under uddannelse. Der er mange uens delopgaver, med separate teknikker. Den eneste aktivitet omkring bygningen, som gentages ofte, og derfor kan indøves og læres, er nitning af bordplankerne, og lejlighedsvis andre gentagne, enkle arbejder, eks. høvling på tykkelse og til dels kanthøvling. Et fåtal af deltagerne vil kunne udføre mere krævende delopgaver, afhængig af forkundskaber med værktøj. Med tilstrækkelig mandsopdækning fra lærersiden, vil langt de fleste dog kunne komme langt i håndværksmæssig formåen, ved at deltage i et skibsprojekt. Hvis en produktionsskole fremover ønsker at bygge skib, er det tilrådeligt at afsætte 1 fuldtidslærer/håndværker pr. 4 deltagere i projektperioden. Vikingeskibet, baseret på egetræ, nitter og tjærestoffer, er et langtidsholdbart produkt. Det er derfor vigtigt at gøre sig klart hvad man vil med det færdige fartøj. Det har samtidig vist sig, at deltagernes interesse for projektet stiger markant, når de præsenteres for et konkret mål med aktiviteten.

15 Futura Maritima Kompetencecertifikat for Ved Workshoppen BoatBuilderWorkshop maj 2014 er følgende kompetencer erhvervet/vist på følgende niveau: Rød/ Begynder: Deltageren er introduceret til teknikken/funktionen og har selv prøvet at bruge den med et anvendeligt resultat. Gul/ Øvet: Deltageren kan selv udføre enkle arbejdsopgaver efter anvisning/arbejdsbeskrivelse og deltage i mere komplicerede opgaver under vejledning. Grøn/ Kompetent: Deltageren kan selvstændigt gennemføre funktionens arbejdsopgaver i kendte og beskrevne arbejdssituationer og selv være med til at vurdere kvaliteten. Deltageren kan desuden beskrive opgaven og hjælpe mindre rutinerede deltagere i gang NB: En manglende vurdering betyder ikke nødvendigvis at kompetencen ikke er til stede, der har bare ikke været mulighed for at vise den i løbet af workshoppen.