Formål: Hvad skal de lære?

Transkript

1 Evaluering af Håndværk og design #Gislinge et samarbejde mellem Absalons Skole, Boserupgaard Naturcenter og Skoletjensten på Vikingeskibsmuseet i efteråret 2015 Undervisningen Håndværk og design #Gislinge var en del af Vikingeskibsmuseets byggeri af Gislingebåden i Gislingebåden var en 1100-tals brugsbåd, sandsynligvis anvendt til både fiskeri og transport af mennesker og gods. Med en dybgang på kun 25 cm har båden kunnet sejle i fjordens lave vand samt på de omkringliggende vandløb. 1 Byggeprojektet blev støttet økonomisk af Kraksfonden, og derfor havde vi i Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet mulighed for at eksperimentere med det nye fag Håndværk og design. I samarbejde med Absalons Skole og Boserupgård Naturcenter udviklede vi et forløb, der fokuserede på håndværk og materialer i vikingetiden. Forløbet blev et eksklusivt forløb for én enkelt 5. klasse, der over 6 undervisningsgange skulle fordybe sig i emnet. Efter de 6 undervisningsdage skulle de arbejde videre med designprocessen hjemme på skolen. Forløbet blev planlagt til én klasse over mange gange for at prøve kræfter med det nye fag samtidig med, at vi var nysgerrige på om der skete en udvikling med eleverne over de flere undervisningsgange. Formål: Hvad skal de lære? Designproces: fra skitse til færdigt produkt Gennem alle faserne med udvælgelse af materialer og værktøj, forarbejdning, fremstilling, og sammensætning Kendskab til et skibs konstruktion og betydningen af og samspillet mellem sejl, skrog, rig Kendskab til materialernes karakteristika fra skov til skib Viden om vikingetiden og den materielle kultur Hvilke kompetenceområder og læringsmål kan forløbet understøtte? Kompetencemål Håndværk og design: Håndværk - materialer Håndværk forarbejdning Design Program for dagene: På baggrund af de opstillede kompetenceområder, som forløbet kan understøtte og formålet med forløbet, lavede vi et program for dagene. På den første dag skulle eleverne have introduktion, tegne skitser af et vikingeskib og ud at sejle for at forstå og få indblik i skibets konstruktion og samspil mellem skrog, rig og sejl. På dag to skulle eleverne i Boserup skov og finde spant, årekejpe og skot i form af krumvokset træ i skoven. Dette for at forstå vikingernes materialebrug. På dag tre og fire skulle eleverne arbejde som vævere og reblæggere og fremstille sitråd og tov af bast. På femte og sjettedagen skulle eleverne arbejde som smede og bådebyggere og fremstille jernnagler og planker. I ugerne efter forløbet skulle eleverne arbejde 1 For mere information: 1

2 hjemme i klassen med at designe et produkt, hvortil de anvendte vikingetidens materialer, teknikker og udtryk. Vi udviklede et skema, hvori læringsmål og dagenes program blev opstillet. Derudover var der yderligere to felter i skemaet, som omhandlede Lærernes evaluerende refleksioner i forhold til undervisningsplanen samt Tegn på læring i forhold til de opstillede formål. Derfor vil denne evaluering blive struktureret under de to overskrifter samtidig med, at elevernes skriftlige evalueringer vil blive inddraget. Lærernes evaluerende refleksioner i forhold til undervisningsplanen: Generelt gav lærerne udtryk for, at eleverne havde været glade for forløbet, men måske ikke helt klar over, hvor privilegerede de var i forhold til at få et undervisningsforløb, der strakte sig over mange gange. Dog mente lærerne at rammesætningen omkring forløbet, hvor vi bibeholdt den samme form fra gang til gang i forhold til start og slut var rigtig meningsfuld, og med til at eleverne følte sig trygge i processen. Forløbet var også en læringsproces for lærerne. På den baggrund var det svært at være helt klar på målene, da vi ikke vidste, hvilken proces lærerne skulle lede eleverne igennem efter endt forløb på museet. Netop læringsmålene, både med hver enkelt aktivitet, men også med forløbet som helhed, kunne godt have været tydeligere. F.eks. var det ikke klart for eleverne, hvad de skulle bruge en skitsetegning til, og hvordan de skulle lave den. Hvis det havde været tydeligt fra starten, at de skulle designe deres egne skibe hjemme i klassen, så kunne de bruge deres skitsetegning aktivt i den proces. Derudover skulle de på forhånd have arbejdet med, hvordan man laver en skitsetegning, så de var klar over metoden. En anden aktivitet, som ikke var helt tydelig, var sejladsen. Den var tænkt som en motivationsfaktor for at begynde at interessere sig for arbejdet med bådene, men da den lå på den første dag, hvor alt var meget nyt og abstrakt for eleverne kom den til at virke løsrevet. Det ville have givet mere mening med en introduktion til de forskellige håndværk. Og så kunne sejladsen evt. have ligget som det sidste i forløbet, hvor eleverne havde fået en mere konkret forståelse for skibet. Netop det konkrete og taktile var elementer, som eleverne virkelig blev fanget af og satte pris på. Det var svært for dem at forstå materialeforbrug uden også at f.eks. se et fældet træ, mængder af bast mm. Vi prøvede at give dem et indblik i det ved, at lade dem kløve stammer, sortere bast og ordne uld, men på trods af det, så er det stadig svært for eleverne at forstå, hvor mange ressourcer i form af tid og materialer der går til f.eks. at lave tov. Det viste sig, da eleverne efter endt forløb på Vikingeskibsmuseet skulle i gang med en designproces, hvor det blev besluttet, at de skulle designe stole. Til denne stol skulle lave en liste over hvilke materialer, de skulle bruge. I den forbindelse ønskede de sig meter tov af bast, selv om de selv havde prøvet at lave ca. 20 cm. og vidste, hvor lang tid det havde taget dem. Så materialeforståelse er et element, der i fremtiden skal gøres endnu mere konkret og tydeligt, fordi det afspejler en vigtig faktor i forståelsen af vikingetidens håndværk. Samtidig med, at det er med til at sætte det moderne liv i perspektiv, da der i dag jo netop er udfordringer med materialer. Endelig manglede forløbet en mere tydelig kobling til historiefaget, da eleverne i tiden op til forløbet havde beskæftiget sig med vikingetiden. På den måde kunne de have haft en masse forforståelse, som de kunne have brugt i arbejdet med Gislingebåden, men dette var ikke tilfældet. F.eks. kendte de ikke til fundet af de fem Skuldelev-skibe, som danner basis for al museets arbejde. Fremover vil vi i Skoletjenesten arbejde med 2

3 at opstille tydelige læringsmål både på forløbet på museet, men også for undervisningen hjemme på skolen, så elementerne hænger sammen og bygger oven på hinanden. Tegn på læring observeret af lærerne: I det her udviklingsprojekt har det været muligt at se læringen som en proces over flere gange. Det har været spændende at se, hvordan forskellige elever er blevet fascineret og motiveret af at arbejde i værkstederne. En elev var meget optaget af at hugge planker med økse, og blev rigtig god til det. Flere elever blev fascineret og derved også meget optagede af smedningen, hvor de nærmest ikke var til at komme i kontakt med. De arrangerede sig selv i grupper, der hjalp og viste hensyn til hinanden. Samtidig havde de respekt for hinandens arbejdsprocesser, og hjalp til så alle kunne blive færdige. Ved hjælp af en gentagende og ens afslutning fra gang til gang med fokus på skibet kunne eleverne til slut sætte ord på en samlet forståelse af skibet. Dvs. at de har viden om, hvilke materialer, teknikker og processer, der gjorde sig gældende, når vikingetidens mennesker skulle bygge et skib. Denne viden satte eleverne ord på den sidste gang, de var på museet, men også hjemme på skolen, da klassen skulle i gang med at arbejde med deres egne produkter. Den dag satte eleverne ved hjælp af billeder fra dagene ord på materialer, processer, skibsdele og værktøj. Deres erindring om elementerne er i den grad hjulpet på vej af, at de kan huske det, de har gjort. En af lærerne nævnte, at eleverne flere uger efter forløbet stadig kunne huske, hvordan man kæmmer uld. Samtidig kan de især huske elementer, hvor deres sanser er blevet aktiveret. Lærerne nævnte, at alle elever nu forbinder ketchup med egetræ. Garvesyren i egetræet lugter af ketchup og kombinationen af den aktiverede lugtesans og koblingen til en genkendelig hverdagsting får det til at stå tydeligt frem. Overgang til design Eleverne har gennem de seks undervisningsgange på museet fået en dybdegående indføring i vikingetidens håndværk, materialer, ressourcer og teknikker. Det har som nævnt ikke været klart fra starten, hvilket produkt eleverne skulle designe hjemme på skolen, og derfor har overgangen til designdelen muligvis være svær for eleverne. For at hjælpe dem på vej havde de samlet alle de ting, de lavede på museet i hver deres pose, så de havde mulighed for at blive inspireret af tingene. Men vi kunne godt have gjort alle aktiviteterne på museet mere tydelige i forhold til deres designproces. Hvis vi havde vidst, at eleverne skulle designe stole kunne vi have fokuseret på, hvordan man kunne bruge f.eks. krumvokset træ til at designe stole med, og vi kunne have tegnet skitser af stole med afsæt i krumvokset træ. Derudover kunne vi have talt om materialevalg i forhold til stolene, f.eks. hvordan man kan bruge uld, hør, jern, bast etc. til forskellige dele på en stol. Ligesom skibenes design har et bestemt formål, så har en stols design (formål, funktion og æstetik) det også, og det kunne man godt have uddybet. Som nævnt ovenfor begyndte første gang på skolen med en repetition af museumsbesøget, hvorefter eleverne gik i gang med at generere idéer ud fra de ting de havde med sig fra museet. I elevernes design af stole skal de bruge de materialer, teknikker og udtryk fra vikingetiden, som de blev præsenteret for. Vi glæder os på museet til at se de færdige stole! (De forventes færdige i februar 2016) Tegn på læring fra elevernes evalueringer: 3

4 Eleverne udfyldte en skriftlig evaluering efter den sidste dag på Vikingeskibsmuseet. Den var struktureret omkring disse fire spørgsmål: 1. Hvad har du lært af de 5 undervisningsforløb på Vikingeskibsmuseet? Skriv stikord 2. Hvad har du lært af undervisningsforløbet i Boserup Skov? 3. Hvad var godt ved undervisningen? 4. Hvad kunne have været bedre? Her bringes et uddrag af gentagende elementer i elevernes svar. Hvad har du lært af de 5 undervisningsforløb på Vikingeskibsmuseet? Skriv stikord Sitråd, reb, navler, hugge brædder, smede, ( ) bast, uld. Vi har lavet: reb, nagler, flettet bast og uld, og vi har lavet planker, blevet klogere på træer, og vi har været ude og sejle. Jeg har lært at lave planker, lave en nagle, sitråd, lave reb af bast, sejle og sætte sejl op. Hvad har du lært af undervisningsforløbet i Boserup skov? Jeg har lært hvilket slags træ der holder bedst, og hvilke ting du skal bruge til en vikingeskibs båd. Vi har lært om hvilke steder i et træ der kunne bruges til hvilke steder på et vikingeskib. Vi har lært de forskellige former af træ og om hvepse. (flere elever blev stukket, da vi overraskede et jordhvepsebo) At kikke på et træ og finde en skabelon. Hvad var godt ved undervisningen? At det var udfordrene og at det var meget aktivt og hyggeligt. At vi fik lært en masse og I fortalte en masse om ver enkel ting. Jeg syntes jeg har lært meget om vikingetiden som jeg ikke viste i forvejen. Det har været meget mere forskelligt end at sidde stille i klassen. At man fik lov til at prøve ting som man ikke kunne derhjemme. Man udfordrer sig selv. At lære noget nyt. Jeg syntes at de voksne vi havde var gode til at forklare om det vi skulle lave og generelt var de bare gode til at forklare. At vi selv fik lov at prøve. Hvad kunne have været bedre? At vi bare fik nogle flere små pauser for det syntes jeg ikke vi gjorde. Flere frikvarterer. At vi skulle stå i regn og blæst. Vejret. Det var godt det hele. 4

5 Syntes sådan set at det hele var godt. At være der i længere tid. Elevernes evalueringer understreger vores og lærernes opfattelse af, at eleverne har lært om et skibs konstruktion, og hvilke materialer man bruger til at bygge et skib. Derudover har de også fået en forståelse for samspillet mellem skrog, sejl og rig, da de nævner, at de har lært at sejle og sætte sejl. Kommentarerne til Boserup skov viser, at de har lært om, hvilke materialer der bruges til et skrog, og hvorfor det lige netop er den slags materialer. Endelig er der mange kommentarer til måden, de har lært det på, hvor det er tydeligt, at de har sat pris på at være i et andet undervisningsmiljø end klasseværelset. Konklusioner: Undervisningsforløbet har givet os mange erfaringer og idéer til, hvordan man kan beskrive længerevarende forløb så genstandsfelt, læringsmål og pædagogiske former spiller sammen. Derudover har det givet indsigt i, hvordan en klar beskrivelse af før-under-efter undervisningsforløbet på museet er nødvendig at afstemme med læreren, så læringsmålene kan opnås. I forhold til de opstillede mål for forløbet, så er det klart, at eleverne har fået kendskab til et skibs konstruktion og samspillet mellem skrog, sejl og rig. Derudover har de også fået kendskab til materialernes karakteristika fra skov til skib, og til vikingetiden og dens materielle kultur. Derudover har de også været igennem alle faserne med udvælgelse, forarbejdning, fremstilling og sammensætning, og det gav deres evalueringer også udtryk for. Designprocessen fra skitse til færdigt produkt står ikke tydeligt frem. Vi manglede klare mål omkring, hvad eleverne skulle designe. Hvis det havde været klarere, kunne det også have været klarere i forhold til indholdet af aktiviteter på museet, f.eks. skitsetegningen og sejladsen. Fremadrettede anbefalinger: Forløbet har været et eksklusivt forløb for kun én klasse. Fremadrettet vil vi bruge vores erfaringer fra dette forløb til at udvikle kortere forløb til flere klasser. Det vil også gøre det muligt for skolerne at købe forløb, som med en tydelig beskrivelse af læringsmål før-under- efter kan forankres i undervisningen på skolen. Smedningen var det værksted, der fungerede bedst, og det er det element, der er sværest at realisere på skolen. Derfor vil det give mening at søge penge til at etablere en smedje, så vi kan udbyde forløb til skolerne. Som tidligere nævnt, så var forløbet også en læringsproces for lærerne. Det vil derfor give mening at lave et kursus for lærere og lærerstuderende i Håndværk og design, så lærerne kan blive klædt på til at kunne varetage elementer af forløbet selv. 5