Næstved Varmeværk A.m.b.A. Att. direktør Jens Andersen. Sendt via mail:

Transkript

1 Næstved Varmeværk A.m.b.A. Att. direktør Jens Andersen Sendt via mail: 6. juni 2017 Varme 17/05212 RVN AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Sekretariatet for Energitilsynet (herefter sekretariatet) har ved mail af 10. februar 2017 orienteret affaldsforbrændingsanlæggene og deres varmeaftagere om en undersøgelse om mulig grundlag for genoptagelse af tidligere udmeldte prislofter, som sekretariatet har foretaget på baggrund af oplysninger, der kom frem ved høring af prisloftet for Undersøgelsens resultat var, at der efter sekretariatets vurdering ikke var grundlag for at genoptage tidligere udmeldte varmtvandsprislofter for affaldsforbrændingsanlæg. SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET Carl Jacobsens Vej Valby Tlf Næstved Varmeværk A.m.b.A. (herefter Næstved Varmeværk) har ved mail af 18. april 2017 anmodet Energitilsynet om at genoptage prisloftudmeldingen for Som begrundelse for anmodningen har Næstved Varmeværk anført, at Næstved Varmeværk finder, at prisloftet for 2016 skal fastsættes ud fra de faktiske omkostninger og leveret mængde varme fra de centrale kraftvarmeværker i henhold til prisloftbekendtgørelsen for affaldsvarme. Ved at ændre beregningsforudsætningerne bør prisloftet for affaldsvarme for 2016 udgøre 73 kr./gj. Afgørelse Sekretariatet giver afslag på anmodningen om genoptagelse af tidligere prisloftudmeldinger, jf. varmeforsyningslovens 20, stk. 1 og 4, og 21, stk. 4. Der er ikke tale om, at der ved den pågældende tidligere udmelding af varmtvandsprisloftet for affaldsforbrændingsanlæggene for 2016 er sket en klar ulovlighed eller grov fejl, der bør rettes. Hensynet ved prisloftreguleringen, at varmeaftagerne er sikret mod urimelig overvæltning af omkostninger på varmesiden, er varetaget ved det prisloft, der er udmeldt. Prisloftet er det laveste prisloft, der er udmeldt efter de gældende regler. Der er derfor ikke offentligretlige hensyn, der taler for en genoptagelse af prisloftudmeldingen. Prisloftet for 2016 er udmeldt til affaldsforbrændingsanlæggene i Adressatens hensyn taler til gengæld stærkt imod en genoptagelse. Genoptagelse vil være til ugunst for affaldsforbrændingsanlæg og der er væsentlige indrettelseshensyn.

2 Side 2/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF En samlet vurdering må derfor medføre, at udmelding af prisloftet for 2016 ikke genoptages. Sagsfremstilling Fastsættelse af varmtvandsprisloftet for affaldsforbrændingsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg er ikke alene underlagt princippet om nødvendige omkostninger, herunder substitutionsprisprincippet, men også et prisloft. Prisloftet udmeldes efter de gældende regler årligt d. 15. oktober af Energitilsynet for det kommende kalenderår. Energitilsynet udmelder efter gældende regler, som er trådt i kraft den 1. januar 2013, et nationalt prisloft for levering af affaldsbaseret varmt vand og individuelle prislofter for levering af affaldsbaseret damp. Varmtvandsprisloftet er således siden udmeldelse af prisloftet for 2014 ens for alle affaldsforbrændingsanlæg omfattet af prisloftbekendtgørelsen. Dampprisloftet fastsættes til et beløb, der svarer til varmtvandsprisloftet forøget med dokumenterede eller sandsynliggjorte meromkostninger for produktion af damp i forhold til varmt vand. Varmtvandsprisloftet for affaldsforbrændingsanlæg er baseret på varmepriserne for fjernvarme, dvs. varmtvandsleveringen, fra de centrale kraftvarmeanlæg. Der tages udgangspunkt i de produktionsomkostninger, som de centrale kraftvarmeanlæg har anmeldt i forbindelse med den seneste priseftervisning (regnskab efter varmeforsyningsloven). Der skal alene anmeldes omkostninger for varmt vand. Som alternativ hertil kan der anmeldes realiserede indtægter fra prisaftaler vedrørende varmtvandslevering. Ved beregning af prisloftet tager Energitilsynet udgangspunkt i den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på de centrale kraftvarmeanlæg baseret på en af de ovennævnte metoder. Gennemsnitsprisen indgår dog ikke i beregningsgrundlaget, hvis varmtvandsleverancen var mindre end TJ. For at fremme en økonomisk effektivisering af sektoren og at undgå, at særlige forhold får indflydelse på beregningen af gennemsnitsprisen, indgår priserne fra de to dyreste værker heller ikke i beregningsgrundlaget. Der er tale om et historisk beregningsgrundlag. Prisloftet for år 2017 beregnes som udgangspunkt på regnskabstal fra 2015, som er anmeldt pr. 15. september Prisloftet aktualiseres ved at Energitilsynet tillægger eller fratrækker eventuelle senere afgiftsændringer. Prisloftet for år 2017 blev fastsat til 85 kr./gj. Affaldsforbrændingsanlæggene skal afregne til prisloftet, når denne pris er den laveste pris. Prisloftet er således ikke relevant i de tilfælde, hvor affaldsvarmen afregnes til den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen, hvis én af disse priser er den laveste. Dampleverance indgik i enkelte anmeldelser for 2015 Ved høring af prisloftet for 2017 (via et høringssvar fra CTR) er sekretariatet blevet opmærksomt på, at DONG Energy for år 2015 ikke udelukkende havde anmeldt oplysninger vedrørende den vandbaserede varmeleverance til brug for beregningen af prisloftet, men oplysninger vedrørende den totale leverance, både

3 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 3/22 varmt vand og damp, for H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket. Det ændrede på prisloftet, eftersom disse værkers samlede leverance lå over TJ for hvert værk, men varmtvandsleverancen under, som førte til, at gennemsnitsprisen for disse værker ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget. Det blev korrigeret i beregningsgrundlaget for udmeldelse af det endelige prisloft for Baggrund for overvejelser om genoptagelse af tidligere udmeldte prislofter I anledning heraf har sekretariatet undersøgt om de centrale kraftvarmeværker også i tidligere år har anmeldt oplysninger vedrørende både varmtvands- og dampleverancer, og om der eventuelt kunne være grundlag for at genoptage de tidligere udmeldinger af varmtvandsprislofter. Sekretariatet har rettet henvendelse til alle centrale kraftvarmeværker i forbindelse med undersøgelsen. Sekretariatet har ikke tidligere haft grundlag for at betvivle indberetningerne. Undersøgelsen vedrørte de prislofter, som er udmeldt efter de gældende regler, dvs. prisloftet for 2014, 2015 og Varmtvandsleverancerne for H.C. Ørstedværket og Svanemølleværket lå i grundlaget for udmelding for år 2014 over TJ, hvorfor prisloftet for år 2014 ikke påvirkes af, at der er indberettet den totale varmeleverance, eftersom varmt vand og damp leveres til samme pris. De vægtede gennemsnitspriser er således fortsat de to højeste, da prisen på varme leveret som varmt vand hhv. damp efter det oplyste er den samme, og udgår derfor uanset, at leverancens samlede størrelse fratrækkes dampleverancen på grund af reglen om, at de to dyreste gennemsnitspriser ikke skal indgå. Undersøgelsen i forhold til eventuel genoptagelse til korrektion af beregningsgrundlaget i forbindelse med indgåelse af dampleverancer blev således begrænset til udmeldinger for år 2015 og Høring Et udkast til afgørelse er den 21. april 2017 sendt i høring til Næstved Varmeværk og AffaldPlus. Der er ikke indkommet høringssvar. Begrundelse for afgørelsen Hvad prislofterne ville være efter korrektion Undersøgelsen har vist, at varmtvandsprislofterne for 2015 og 2016 har været fastsat for højt på grund af, at der er taget udgangspunkt i varmeleverancer, der omfattede både varmt vand og damp, mens alene varmtvandsleverancerne skulle have været lagt til grund. Desuden har oplysninger fra HOFOR vist, at de i disse år udmeldte prislofter har været fastsat for lavt, fordi Amagerværkets gennemsnitspris efter det oplyste burde have været højere end den pris, der i de pågældende år blev anvendt ved udmeldingerne. Det vurderes, at der skal ske en korrektion for både dampleverancer og Amagerværkets gennemsnitspris, hvis prisloftudmeldingerne skulle blive genoptaget. For vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt der er pligt til at genoptage udmeldingerne af prislofterne for 2015 og 2016, tages der således udgangspunkt i konsekvenserne ved rettelse af gennemsnitspriserne for H.C. Ørstedværket, Svanemølleværket og Amagerværket.

4 Side 4/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF For 2015 vil en samlet korrektion ikke medføre en ændring af prisloftet. Prisloftet for 2015 vil fortsat være 96 kr./gj. For 2016 vil konsekvensen af en eventuel genoptagelse være, at prisloftet skal nedsættes med 2 kr./gj, dvs. fra 75 kr./gj til 73 kr./gj. Hvad en vurdering om genoptagelse skal baseres på En tilbagekaldelse af prisloftudmeldingen af 2016 til at korrigere beregningsgrundlaget vil medføre, at prisloftet vil blive nedjusteret. Der er således tale om tilbagekaldelse af en for adressaten begunstigende afgørelse. Adressaten er i denne konkrete sag affaldsforbrændingsanlæggene. Den gældende prisloftudmelding for 2016 er begunstigende i den forstand, at den er mere begunstigende for affaldsforbrændingsanlæggene end den ville være, hvis den udmeldes på ny på basis af et korrigeret beregningsgrundlag. Om en afgørelse kan tilbagekaldes og udmeldes på ny, som sker ved genoptagelse, beror på en afvejning af på den ene side hensynet til afgørelsens adressat (de berettigede forventninger) og på den anden side de modstående normalt offentlige interesser i at få afgørelsen ophævet. Hovedreglen er, at en afgørelse, som adressaten ønsker at fastholde typisk en begunstigende forvaltningsakt ikke uden videre kan tilbagekaldes. Betingelserne for tilbagekaldelse er i dette tilfælde som udgangspunkt forholdsvis strenge (FOB ). Om der er pligt til at genoptage et større antal sager af egen drift afhænger ifølge ombudsmanden af en samlet vurdering af forskellige momenter (FOB ). Sagen omhandler genoptagelse af et stort antal andre tilsvarende sager, når myndighedens retsanvendelse eller praksis er underkendt i en konkret sag. Der er ikke tale om, at de tidligere prisloftudmeldinger er blevet underkendt, men sekretariatet har fundet kriterierne relevant ved vurdering af, om der er grundlag for genoptagelse af egen drift til at korrigere beregningsgrundlaget for prisloftet for De af ombudsmanden nævnte momenter, der skal indgå i vurderingen om genoptagelse af et stort antal sager af egen drift, er følgende: 1) spørgsmålets grundlæggende karakter, 2) fejlens grovhed, 3) indgrebets intensitet og 4) administrative hensyn. Hertil bemærker ombudsmanden, at hvis det volder større vanskeligheder at genoptage sagerne af egen drift, er forvaltningen forpligtet til at informere offentligheden om muligheden for at begære genoptagelse. Ved besvarelsen af spørgsmålet om, hvornår forvaltningen er forpligtet til af egen drift at omgøre en afgørelse, lægges især vægt på, om forvaltningens tidligere retsanvendelse eller praksis har været udtryk for en mere eller mindre klar ulovlighed. Dvs. om der i den ene ende af skalaen er truffet ugyldige afgørelser eller har været tale om en uforsvarlig og efter omstændighederne erstatningspådragende forvaltning, eller der i den anden ende af skalaen har været tale om en undskyldelig retsvildfarelse eller et valg mellem to for så vidt lige gode retsopfattelser. Herunder gennemgås først de af ombudsmanden udpegede momenter. Herefter vil der foretages en afvejning mellem hensynet til adressaten og de modstående interesser.

5 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 5/22 Vurdering af de af ombudsmanden udpegede momenter Ad 1. Spørgsmålets grundlæggende karakter Det vurderes ikke, at de tidligere udmeldinger af prisloftet har været ugyldige, som f.eks. kunne være tilfældet, hvis der var tale om en hjemmelsmangel. Sekretariatet har beregnet prislofterne med hjemmel i varmeforsyningsloven og prisloftbekendtgørelsen og har herved fulgt reglerne, men der er indgået nogle forkerte data i beregningsgrundlaget. Det skyldes vildfarelse hos virksomhederne om de oplysninger, der skulle indberettes til beregning af prisloftet. Der er således ikke tale om en klar ulovlighed, der bør rettes. Ad 2. Fejlens grovhed Der er tale om forholdsvis mindre fejl i beregningsgrundlaget. Justering af fejlene medfører mindre ændringer i de prislofter, som er blevet udmeldt. For 2015 vil en samlet korrektion ikke medføre en ændring af prisloftet. For 2016 vil konsekvensen af en eventuel genoptagelse være, at prisloftet skal nedsættes med 2 kr./gj. Det kan dog alligevel medføre en betydelig ændring af årets totale indregningsberettigede omkostninger for de tilfælde, hvor affaldsforbrændingsanlægget har leveret til prisloftet. Herved skal det bemærkes, at en korrektion i den konkrete sag vil være til ugunst for affaldsforbrændingsanlægget, som vil kunne blive påført et underskud, og til gunst for varmeaftageren, som vil få en lavere pris. Beslutningen kan ikke være ren til gunst. Det skal hertil bemærkes, at varmeaftagerne som udgangspunkt kan få dækket omkostninger til varmekøb fra affaldsforbrændingsanlæg over deres varmepriser ved videredistribution. Det gælder uanset om affaldsvarmen er købt til den omkostningsbestemte pris, prisloftet eller substitutionsprisen. Et eventuelt højere eller lavere prisloft vil ikke ændre herpå. Sekretariatet har desuden i forhold til vurdering af fejlens grovhed set på, om formålet med prisloftreguleringen er tilgodeset ved det prisloft, som er udmeldt. Formålet med prisloftet, jf. bemærkninger til lov nr. 451 af 31. maj 2000, er at understøtte princippet om en omkostningsægte fordeling af omkostninger mellem affald og varme, så varmekunder, der modtager varme fra affaldsforbrændingsanlæg, er beskyttet mod urimelige varmepriser og betingelser. Ved den lovændring, der ligger til grund for de gældende regler (lov nr. 622 af 11. juni 2010), blev følgende formål nævnt, hvilket også fremgår af vejledningen til prisloftbekendtgørelsen. Prisloftmodellen skulle a) fremme en økonomisk effektivisering af sektoren, b) indebære fair konkurrencemuligheder mellem affaldsforbrændingsanlæg, c) understøtte miljømæssigt hensigtsmæssige løsninger, og d) tilstræbe at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Efter de gældende regler er følgende prislofter blevet udmeldt: År Prisloft (kr./gj)

6 Side 6/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Rettelse af gennemsnitspriserne for H.C. Ørstedværket, Svanemølleværket og Amagerværket vil alene have konsekvenser for prisloftet i Næstved Varmeværk ønsker at få rettet priserne således, at prisloftet for 2016 nedsættes med 2 kr./gj fra 75 kr./gj til 73 kr./gj. Prisloftet for 2016 er betydeligt lavere end prislofterne for de andre år. Sekretariatet fandt på denne baggrund heller ikke, at fejlen kunne betragtes som grov, eftersom det lægges til grund, at formålene ved det udmeldte prisloft, bl.a. at understøtte en omkostningsægte fordeling, hvor varmeforbrugerne alene bærer de omkostninger, der kan henføres til varmesiden, og at fremme effektivisering, er tilgodeset ved det prisloft, der er udmeldt for Fejlen har ikke medført, at affaldssiden har fået et mere fordelagtigt prisloft end i andre år. Ad 3. Indgrebets intensitet Som anført under ad 2, vil en eventuel genoptagelse medføre en mindre ændring af prisloftet for Indgrebets intensitet kan alligevel være stor, fordi prisloftet for 2016 var betydelig lavere end prisloftet i andre år. Flere affaldsforbrændingsanlæg har henvendt sig til Energistyrelsen for at få dispensation fra prisloftet, som de i øvrigt fik afslag på. Prisloftet for 2016 har givet Dansk Affaldsforening anledning til at henvende sig til energiministeren om reglerne for beregning af prisloftet. Dansk Affaldsforening har påpeget overfor ministeren, at reglerne medfører, at ikke alle omkostninger til produktion af fjernvarme på de centrale kraftvarmeværker medtages i beregningsgrundlaget. Havde alle omkostninger været medtaget, ville prisloftet for 2016 have været højere. Energiministeren har derfor bedt Energistyrelsen om at ændre prisloftbekendtgørelsen. Ændringen vil have virkning for fremtidige udmeldinger af varmtvandsprisloftet. Den kan ikke ændre på de prislofter, der er blevet udmeldt tidligere. Sekretariatet lægger således til grund, at et eventuelt indgreb vil have væsentlige negative konsekvenser for de affaldsforbrændingsanlæg, der i 2016 har afregnet efter prisloftet. Ad 4. Administrative hensyn Det vurderes ikke, at en eventuel genoptagelse til korrektion af de udmeldte prislofter vil volde Energitilsynet sådanne vanskeligheder, at genoptagelsen bør fraviges af administrative hensyn. Det er alene udmelding af prisloftet for 2016, som i givet fald vil skulle genoptages. Parterne i sagerne er kendt. Der vil dog være en del arbejde med at udmelde prisloftet for hver virksomhed på ny (ca. 26 afgørelser). Sekretariatet forventer desuden, at genoptagelse vil medføre mange klagesager. Det skyldes, at beslutningen vil være til ugunst for affaldsforbrændingsanlæggene, og prisloftet for 2016, som anført før, i forvejen var betydelig lavere end prislofter udmeldt i andre år, og har givet anledning til brancheforeningens henvendelse til energiministeren. Disse administrative hensyn kan dog efter umiddelbar vurdering ikke i sig selv begrunde en beslutning om ikke at genoptage udmeldingen for 2016.

7 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 7/22 Afvejning af adressatens hensyn (indrettelseshensyn) og modstående hensyn Om prisloftudmeldingen for 2016 kan tilbagekaldes og udmeldes på ny skal bero på en afvejning af på den ene side hensynet til afgørelsens adressat (de berettigede forventninger) og på den anden side de modstående normalt offentlige interesser i at få afgørelsen ophævet. En afgørelse, som adressaten ønsker at fastholde kan ikke uden videre tilbagekaldes. Det ligger i begrebet berettigede forventninger, at ikke enhver forventning skal nyde beskyttelse. Forventningen skal være berettiget i kraft af den handling eller undladelse som forvaltningen har foretaget, eller det udsagn som forvaltningen har fremsat. Når det skal afgøres om en borger har en berettiget forventning, og om forventningen skal nyde beskyttelse, vil en række forskellige momenter skulle inddrages, f.eks. om tidsforløbet, god tro, om der er disponeret i tillid til forvaltningsakten og værdispildbetragtninger. Adressaten til de tidligere prisloftudmeldinger er affaldsforbrændingsanlæggene. Som modstående interesser kan nævnes det offentlige hensyn og varmeaftagernes hensyn. Afvejning af adressatens hensyn og det offentlige hensyn Af lovbemærkninger til den seneste ændring af varmeforsyningslovens 20, stk. 4, som indeholder hjemlen til den gældende prisloftregulering, fremgår bl.a., at reglerne skal understøtte en effektivisering af affaldsforbrændingssektoren. Desuden skal reglerne tilstræbe at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Det skal efter bemærkningerne sikres, at affaldsforbrændingssektoren ikke har incitamenter til at lade varmeforbrugerne bære omkostninger, der rettelig hører hjemme hos elforbrugerne eller omkostninger, der kan henføres til affaldshåndtering og affaldsbortskaffelsen. En afvejning mellem adressatens hensyn og det offentlige hensyn medfører, at der efter sekretariatets vurdering bør lægges større vægt på adressatens hensyn end det offentliges. Det offentliges hensyn er en korrekt beregning af prisloftet således, at der i overensstemmelse med lovgivers hensigt sættes et loft over prisen på affaldsvarme, bl.a. for at beskytte varmeaftagerne mod en urimelig overvæltning af omkostninger på varmesiden og at fremme effektivisering hos affaldsforbrændingsanlæggene. Der er tale om mindre fejl i beregningsgrundlaget, hvis korrektion alene vil medføre en ændring af prisloftet for Eftersom prisloftets niveau i 2016 var forholdsvis lavt, betydelig lavere end prislofterne i de andre år, vurderes det, at varmeaftagernes interesser i rimelige affaldsvarmepriser og effektivisering i affaldssektoren, som prisloftet skal sikre, ikke er skadet på grund af de konstaterede fejl. En eventuel genoptagelse vil derimod være til ugunst for adressaten. Der er forløbet nogen tid fra, at prisloftet for 2016 blev udmeldt i 2015, til at der i 2016 opståede en mistanke om, at udmeldelsen var sket på baggrund af et ukorrekt datagrundlag. Hverken sekretariatet eller affaldsforbrændingsanlæggene har før høring af prisloftet for 2017 kunne have en formodning herom. Affaldsforbrændingsan-

8 Side 8/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF læg indretter sig efter prisloftudmeldingen i tillid til, at prisloftet er gældende i det efterfølgende år og disponerer herefter. Beslutninger om afskrivninger, omkostningsfordeling m.v. træffes bl.a. med udgangspunkt i det udmeldte prisloft. Hvis prisloftet havde været lavere, ville affaldsforbrændingsanlæggene muligvis have truffet andre beslutninger om afskrivningsbeløb eller omkostningsfordeling. Dermed er der væsentlige indrettelseshensyn i sagen. Afvejning af adressatens hensyn og varmeaftagernes hensyn Sekretariatet har desuden lagt vægt på, at der ikke kan træffes en afgørelse, der er ren til gunst. En beslutning om at genoptage prisloftsudmeldingen for 2016 vil være til ugunst for affaldsforbrændingsanlæggene og til gunst for varmeaftagerne. En beslutning om ikke at genoptage prisloftsudmeldingen vil være til gunst for affaldsforbrændingsanlæggene og til ugunst for varmeaftagerne. Næstved Varmeværk har anført, at prisloftet for 2016 skal fastsættes ud fra de faktiske omkostninger og leveret mængde varme fra de centrale kraftvarmeværker i henhold til prisloftbekendtgørelsen for affaldsvarme, hvilket betyder, at prisloftet skal fastsættes til 73 kr./gj. Korrektion af prisloftet vil i den konkrete sag betyde, at Næstved Varmeværk skal få ca. 1,5 mio. kr. retur. En beslutning om at genoptage vil kunne resultere i, at affaldsforbrændingsanlæg, der i 2016 har haft højere omkostninger end prisloftet og der har afregnet til prisloftet, vil blive påført et (yderligere) underskud. En beslutning om ikke at genoptage vil normalt ikke have konsekvenser for varmeaftagernes økonomi. Hvis prisloftet ikke bliver nedsat, vil varmeaftagerne, der har afregnet til prisloftet, ikke få en lavere pris. Varmeaftagerne kan dog efter prisreguleringen få dækket omkostninger til køb af affaldsvarme over deres varmepriser ved videredistribution. Det gælder uanset om affaldsvarmen er købt til den omkostningsbestemte pris, prisloftet eller substitutionsprisen. Et eventuelt højere eller lavere prisloft vil ikke ændre herpå. Sekretariatet er enigt med Næstved Varmeværk i, at en myndighed generelt må følge reglerne, og at eventuelle fejl i videst muligt omfang korrigeres, når de bliver opdaget. Hvis den korrektion, der efter reglerne bør foretages, dog kræver, at en afgørelse skal tilbagekaldes, skal der efter ombudsmandens praksis og litteraturen laves en samlet vurdering, som i denne konkrete sag efter sekretariatets opfattelse bør medføre, at prisloftudmeldingen opretholdes. Et lavere prisloft vil alene kunne være relevant for varmeaftagerens økonomi, hvis affaldsvarmen er købt til prisloftet, og varmeaftageren ikke har kunnet få dækket alle sine omkostninger ved videredistribution, eksempelvis fordi varmeaftagerens kunde kunne påberåbe sig en lavere substitutionspris. Næstved Varmeværk har den 21. april 2017 efter anmodning fra sekretariatet oplyst, at Næstved Varmeværk i 2016 har købt affaldsvarme til prisloftet og at værket har fået dækket disse omkostninger til køb af affaldsvarme ved videredistribution. Sekretariatet vurderer derfor, at affaldsforbrændingsanlæggenes interesse bør veje tungere. Hertil kommer, at prisloftets niveau allerede var betydeligt lavere end niveauet i de andre år. Det har medført, at der pt. pågår et arbejde med at ændre

9 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 9/22 reglerne i prisloftbekendtgørelsen bl.a. med henblik på at sikre, at fremadrettet alle omkostninger til produktion af fjernvarme fra de centrale kraftvarmeanlæg indgår (hvilket ikke er tilfældet i dag). På denne baggrund er det sekretariatets vurdering, at det vil være til større ugunst for affaldsforbrændingsanlæggene, hvis udmeldingen af prisloftet for 2016 skulle blive genoptaget, end det ville være til gunst for disses varmeaftagere. Konklusion Der er ikke tale om, at der ved den pågældende tidligere udmelding af varmtvandsprisloftet for affaldsforbrændingsanlæggene for 2016 er sket en klar ulovlighed eller grov fejl, der bør rettes. Hensynet ved prisloftreguleringen, at varmeaftagerne er sikret mod urimelig overvæltning af omkostninger på varmesiden, er varetaget ved de prislofter, der er udmeldt. Prisloftet for 2016 er det laveste prisloft, der er udmeldt efter de gældende regler. Der er derfor ikke offentligretlige hensyn, der taler for en genoptagelse af prisloftudmeldingen. De tidligere prislofter er udmeldt til affaldsforbrændingsanlæggene. Adressatens hensyn taler til gengæld stærkt imod en genoptagelse. Genoptagelse vil være til ugunst for affaldsforbrændingsanlæg og der er væsentlige indrettelseshensyn. En samlet vurdering må derfor medføre, at prisloftudmeldingen for 2016 ikke genoptages. Klagevejledning Eventuel klage over denne afgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. 26 i lov nr af 24. november 2014 om varmeforsyning. Klagen skal være skriftlig og være kommet frem til klagenævnet inden 4 uger efter dette brev er modtaget. Klagen sendes til: Energiklagenævnet Toldboden Viborg Tlf.: ekn@naevneneshus.dk Energiklagenævnets kontortid kan have betydning for, at klagen er modtaget i rette tid. Læs mere på klagenævnets hjemmeside, under menuen "Klagebehandling". På Energiklagenævnets hjemmeside findes også klagenævnets forretningsorden, der bl.a. indeholder bestemmelser om: hvilke love, der giver klageadgang til nævnet nævnets sammensætning formandens opgaver indgivelse af klage gebyr oplysninger, der indgår i sagerne

10 Side 10/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF afgørelser Med venlig hilsen Renée van Naerssen chefkonsulent Tlf

11 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 11/22 RETSGRUNDLAG 1. Energitilsynets kompetence Elforsyningslovens 78, stk. 1 1, har følgende ordlyd: 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter klima-, energi- og bygningsministeren et Energitilsyn. Energitilsynet behandler ikke klager vedrørende civilretlige tvister. Elforsyningslovens 80 har følgende ordlyd: 80. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager på eget initiativ eller på grundlag af en anmeldelse eller en klage. Varmeforsyningslovens 21, stk. 4 2, giver Energitilsynet beføjelse til at give pålæg, hvis et varmeværk ikke efter forhandling følger Energitilsynets anvisning om ændringer: 21. Stk. 4. Finder Energitilsynet, at tariffer, omkostningsfordeling eller andre betingelser er urimelige eller i strid med bestemmelserne i c eller regler udstedt i henhold til loven, giver tilsynet, såfremt forholdet ikke gennem forhandling kan bringes til ophør, pålæg om ændring af tariffer, omkostningsfordeling eller betingelser. 2. Princippet om nødvendige omkostninger Varmeforsyningslovens 20, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: 20. Kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeanlæg med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. kan i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas med det formål at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser, herunder omkostninger til energispareaktiviteter efter 28 a, 28 b og 29, samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog stk. 7-17, og 20 a-20 c. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på levering af opvarmet vand til andre formål fra et centralt kraft-varme-anlæg, jf. 10, stk. 6, i lov om elforsyning. 1 Bekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 af lov om elforsyning med senere ændringer 2 Bekendtgørelse nr af 24. november 2014 af lov om varmeforsyning med senere ændringer

12 Side 12/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at andre udgifter og omkostninger end de i stk. 1 nævnte kan indregnes i priserne, jf. dog stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere fastsætte regler om indregning i priserne af kompensation ved et projekt til ændring af områdeafgrænsningen og indregning af driftsmæssige afskrivninger, henlæggelser til nyinvesteringer og med Energitilsynets tiltræden forrentning af indskudskapital. Varmeforsyningslovens 20, stk. 1 og 2, er maksimalprisbestemmelser. Bestemmelserne fastlægger de priser, som varmeforsyningsvirksomhederne maksimalt kan opkræve. Bestemmelserne giver varmeforsyningsvirksomheder ret til at opkræve de nødvendige omkostninger, men de er ikke forpligtede til det. Virksomhederne må også opkræve en pris, der er lavere end den omkostningsbestemte pris. Varmeforsyningslovens karakter af maksimalprislov nævnes f.eks. af Energiklagenævnet i sagen Farum Fjernvarme A.m.b.a. (afgørelse af 1. september 2015, j.nr ): Energiklagenævnet er endvidere enigt med Energitilsynet i, at varmeforsyningslovens 20, stk. 1, er udtryk for en maksimalprisregulering, og at bestemmelsen ikke generelt er til hinder for, at der opkræves en lavere varmepris, end de nødvendige omkostninger tilsiger. 3. Substitutionsprisprincippet Substitutionsprisprincippet er udviklet i administrativ praksis. Gas- og Varmeprisudvalget behandlede på sit møde den 6. november 1995 et orienteringsnotatet af 25. oktober 1995 om principperne for anvendelse af substitutionsprisprincippet. I henhold til Gas-og Varmeprisudvalgets konklusion på mødet indebærer substitutionsprisprincippet, at en kollektiv varmeforsyning, der aftager varme, ikke skal betale mere for varmeleverancen end den laveste af tre alternative priser: 1. Varmeleverandørens omkostningsbestemte pris. 2. Hvad varmen ville koste, hvis varmemodtagerne selv producerede varmen (egenproduktionsprisen). 3. Hvad varmen ville kunne købes til hos tredjemand. Det fremgår af ovennævnte orienteringsnotat, at substitutionsprisprincippet udspringer af princippet om nødvendige omkostninger og gælder hele værdikæden, såfremt ydelsen er omfattet af varmeforsyningslovens prisregulering: Der kan derfor ikke betales en pris for varmen/biogas fra den forenede produktion eller for produktion hos andre producenter, der overstiger, hvad forsyningsselskabet selv kunne have produceret eller købt denne varmemængde til fra anden side. Afregnes der til en pris, der overstiger dette loft overtrædes lovens omkostningsminimeringsformål. Energiklagenævnet har i flere sager taget stilling til substitutionsprisprincippet og dets anvendelse. I en afgørelse af 19. november 2007 (j.nr ) i klage fra

13 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 13/22 Skagen Varmeværk a.m.b.a. og Skagen Forbrænding over afgørelse fra Energitilsynet af 9. december 2005 om opgørelse af substitutionspris, bemærkede klagenævnet under Retsgrundlag, hvor varmeforsyningslovens 2, 20, stk. 1, 2 og 4, samt 21 var citeret, bl.a. følgende: Det følger af disse bestemmelser i varmeforsyningsloven, at priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas som udgangspunkt fastsættes ved anvendelse af en omkostningsbaseret prisfastsættelse til dækning af de i 20, stk. 1 og 2, nødvendige og rimelige udgifter. Afregningsprisen for den varme, som en kollektiv varmeforsyningsvirksomhed er forpligtet til at aftage fra en varmeproducent, fastsættes dog på baggrund af et såkaldt substitutionsprisprincip, der er udviklet i administrativ praksis i relation til bestemmelsen i varmeforsyningslovens 21, stk. 4, jf. 20. Efter substitutionsprisprincippet skal prisen for varme, der leveres fra en ekstern varmeproducent til et kollektiv varmeforsyningsanlæg, fastsættes som det laveste af den omkostningsbestemte pris og substitutionsprisen på kollektive varmeforsyningsvirksomheder. Substitutionsprisen bliver herved en maksimalpris. Substitutionsprisen udgør varmekøberens pris ved at fremskaffe en tilsvarende varmemængde enten ved egenproduktion eller ved køb fra tredjemand. Efter Energitilsynets notat af 16. marts 2006, som blev behandlet på tilsynsmødet den 27. marts 2006, bekræftes det igen, at substitutionsprisprincippet baseres på princippet om nødvendige omkostninger: Princippet baserer sig på, at der kun kan indregnes de nødvendige omkostninger i varmepriserne, jf. lovens 20, stk. 1 og 2. Det er ikke en nødvendig omkostning for et fjernvarmeværk, at betale mere for varmen fra en varmeleverandør (fx et affaldsforbrændingsanlæg), end det vil koste fjernvarmeværket selv at producere varmen eller at købe den hos tredjemand. Det er fast administrativ praksis, at et underskud som følge af substitutionsprisprincippets anvendelse ikke er en indregningsberettiget omkostning i varmeprisen. Det fastslog Energitilsynet f.eks. i sagen om Energi E2 A/S klage fra Helsingør kommune over fjernvarmeprisen fra Helsingør Kraftvarmeværk (28. juni 2004, 3/ , pkt. 169) bemærkedes bl.a.: 169. Energitilsynets sekretariat skal tilføje, at underskud som fremkommer som følge af, at eksempelvis substitutionsprisen er mindre end den omkostningsbestemte pris, ikke er en indregningsberettiget omkostning i varmeprisen. 4. Prisloft for affaldsforbrændingsanlæg Varmeforsyningslovens 20, stk. 4, har følgende ordlyd:

14 Side 14/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg. I reglerne lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren og på at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Reglerne om et prisloft finder ikke anvendelse på anlæg, der efter regler i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald som hovedaktivitet, og som er indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt affald. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår et anlæg kan betragtes som indrettet og drevet med henblik på hovedsagelig at forbrænde farligt affald. Baggrunden for indførelse af et prisloft for affaldsvarme er ifølge forarbejderne (de almindelige bemærkninger til lov nr. 451 af 31. maj 2000): For affaldsforbrændingsanlæggene har det vist sig, at»hvile i sig selv«- princippet i varmeforsyningsloven imidlertid ikke altid er tilstrækkelig til at sikre rimelige varmepriser. [ ] Den omkostningsbestemte varmepris er ligeledes vanskelig at opgøre, da det er kompliceret ud fra objektive kriterier at foretage en præcis fordeling af de fælles omkostninger på affaldsforbrændingsanlæggene. [ ] For så vidt angår de fælleskommunale affaldsforbrændingsanlæg, er disses anlægs hovedinteresse at bortskaffe affaldet billigst muligt. Anlæggene opføres og drives derfor primært ud fra affaldsinteresser, som ikke nødvendigvis er sammenfaldende med fjernvarmeanlæggets interesser. [ ] Varmekunderne er derfor i dag ikke altid tilstrækkeligt sikret imod, at for store omkostninger væltes over på varmeproduktionen som følge af den praksis, der er gældende ved beregning af varmeprisen, og som følge af de interesseforskelle, der i øvrigt kan være mellem varme- og affaldssiden ved etablering og drift af affaldsforbrændingsanlæg. Af lovbemærkningerne til 20, stk. 4, som indeholder hjemlen til at fastsætte regler om et prisloft for affaldsvarme, fremgår det, at: Også for affaldsforbrændingsanlæg gælder, at prisen, som et anlæg kan og skal tage for levering af varme, bliver sat lig den omkostningsbestemte pris, hvilken udover særomkostninger ved varmeproduktionen på affaldsforbrændingsanlægget også omfatter den del af fællesomkostninger, der henregnes til varmesiden. Dog gælder, jf. stk. 4, pkt. 1, at prisen for affaldsbaseret varme, beregnet på grundlag af varmeforsyningslovens»hvile-i-sig-selv«-princip ikke må overstige et fastsat prisloft. Varmeforsyningslovens 20, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 622 af 2010 til at muliggøre den gældende prisloftmodel med et nationalt prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg. Det blev begrundet som følger:

15 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 15/22 Ved forslaget beholdes hjemlen for klima- og energiministeren til at fastsætte regler om et prisloft for opvarmet vand eller damp fra affaldsforbrændingsanlæg, men det tilføjes, at der ved prisloftsreguleringen lægges vægt på at understøtte en økonomisk og miljømæssig effektivisering af affaldssektoren, og på at sikre forbrugerne rimelige varmepriser. Prisreguleringen skal således fremme en økonomisk effektivisering af sektoren. Der er allerede igangsat initiativer for at give incitament til økonomisk effektivisering i sektoren, som prisloftsmodellen således skal understøtte. Eksempelvis fastlægger miljøbeskyttelseslovens 50 b, at affaldsforbrændingsanlæg årligt skal benchmarkes. Desuden skal der ved udarbejdelsen af en ny prisloftsmodel tages hensyn til mulig fremtidig ændring af miljøbeskyttelsesloven, som følge af det tværministerielle arbejde om ny organisering af affaldssektoren, der undersøger former for konkurrenceudsættelse i sektoren. En substitutionsmodel, hvor affaldsforbrændingsanlæggets priser reguleres på basis af de lokale forhold, vil f.eks. kunne vurderes mindre passende i en situation, hvor affaldsforbrændingsanlæggene skal sammenlignes eller konkurrere med hinanden. Som det fremgår af forslaget, skal reglerne endvidere understøtte miljømæssigt hensigtsmæssige løsninger. Reglerne skal således eksempelvis sikre, at der ikke er en økonomisk fordel ved at fortrænge naturgas frem for kul eller lignende forhold, som giver forkerte incitamenter set ud fra den gældende klima- og miljøpolitik. Endeligt skal reglerne tilstræbe at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Der skal således sikres, at affaldsforbrændingssektoren ikke har incitamenter til at lade varmeforbrugerne bære omkostninger, der rettelig hører hjemme hos elforbrugerne eller omkostninger, der kan henføres til affaldshåndtering og affaldsbortskaffelsen. Som det fremgår af forslaget, opretholdes den gældende adgang for ministeren til at fastsætte regler om fordeling af omkostningerne. I medfør af 20, stk. 4, i lov om varmeforsyning er udstedt bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg (prisloftbekendtgørelsen). Det fremgår af prisloftbekendtgørelsens 3, at affaldsforbrændingsanlæg bortset fra princippet om nødvendige omkostninger og substitutionsprisprincippet også er underlagt et prisloft: 3. For levering af opvarmet vand eller damp til leveringspunktet kan affaldsforbrændingsanlægget maksimalt kræve den laveste af følgende varmeafregningspriser, jf. dog stk. 2: 1) Prisen fastsat i medfør af 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning. 2) Prisloftet efter 4. Stk. 2-4.

16 Side 16/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Prisloftbekendtgørelsens 4 regulerer, hvordan prisloftet beregnes. Den fastsættes til den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på de centrale kraftvarmeanlæg. Bestemmelsen lyder: 4. Prisloftet for levering af opvarmet vand produceret ved affaldsforbrænding fra et affaldsforbrændingsanlæg fastsættes af Energitilsynet til den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på de centrale kraftvarme-anlæg, jf. 10, stk. 6, i lov om elforsyning inklusiv eventuelle senere afgiftsændringer. Stk. 2. I beregningen af den i stk. 1 nævnte gennemsnitspris indgår ikke varmeproduktionsprisen fra de kraft-varme-anlæg, hvis varmeleverance i det pågældende år var mindre end 1000 TJ. Ved beregning af gennemsnitsprisen på de øvrige anlæg ses der desuden bort fra varmeproduktionspriserne fra de to kraft-varme-anlæg med de højeste produktionsomkostninger per energienhed. Stk. 3. Energitilsynet tillægger eller fratrækker eventuelle senere ændringer i energiafgift, CO2-afgift eller forsyningssikkerhedsafgift, som ikke er afspejlet i de priser, som gennemsnitsprisen beregnes på, således, at der i prisloftet tages højde for disse aktuelle prisændringer. Alene afgiftsændringer, der er bekendtgjort før 1. september og som er trådt i kraft eller vil træde i kraft i det år, som prisloftet gælder for, skal indregnes i prisloftet. Stk Af vejledning nr af 26. februar 2013 om bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg fremgår følgende om prisloftmodellen: 4.5. Den gældende prisloftbekendtgørelse fastlægger en prisloftmodel med ét prisloft for alle affaldsforbrændingsanlæg, uanset beliggenhed. Prisloftet fastlægges til gennemsnitsprisen for opvarmet vand produceret på et centralt kraft-varme-anlæg. Prisloftet er således ens for alle og rimelig lavt idet de centrale kraft-varme-anlæg generelt har lave varmepriser. Dermed opfyldes de i lovbemærkningerne nævnte kriterier, at modellen skal a) fremme en økonomisk effektivisering af sektoren, b) indebære fair konkurrencemuligheder mellem affaldsforbrændingsanlæg, c) understøtte miljømæssigt hensigtsmæssige løsninger, og d) tilstræbe at sikre, at varmeforbrugerne alene skal bære de omkostninger, der kan henføres til varmeproduktionen. Vejledningen indeholder følgende om maksimalprisprincippet efter prisloftbekendtgørelsen: 6. Maksimalpriser for varme leveret fra et affaldsforbrændingsanlæg ( 3) 6.1. Som tidligere forklaret i afsnit 2, er maksimalprisen for opvarmet vand eller damp produceret ved affaldsforbrænding, og som leveres fra et affaldsforbrændingsanlæg til et varmeproduktions- eller fremføringsanlæg, den laveste af enten prisen fastsat efter 20 i lov om varmeforsyning, eller efter prisloftet. Prisloftet kan således ikke anvendes til at opkræve en højere pris for varmen, end hvad det reelt koster for et affaldsforbrændingsanlæg at producere varmen eller end hvad et konkurrerende anlæg kan producere varmen til, dvs. enten en alternativ leverandør i området eller distributionsanlæggets egne kedler.

17 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 17/22 Af vejledningen fremgår desuden følgende om beregning af prisloftet: 7. Fastsættelse af prisloftet - beregningsgrundlag og -metode ( 4) 7.1. Prisloftet for opvarmet vand produceret ved affaldsforbrænding på et affaldsforbrændingsanlæg fastsættes til den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på de centrale kraft-varme-anlæg inklusiv eventuelle senere afgiftsændringer De centrale kraft-varme-anlæg bliver opsummeret i kraftværksbekendtgørelsens 12 (bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003) og omfatter: Amagerværket, Asnæsværket. Avedøreværket. H.C. Ørstedsværket, Kyndbyværket, Svanemølleværket. Stigsnæsværket. Rønneværket. Enstedværket. Esbjergværket, Fynsværket, Herningværket, Randersværket, Skærbækværket, Studstrupvæket og Ålborgværket, herunder Nordjyllandsværket I beregning af gennemsnitsprisen indgår kun varmeproduktionspriser fra centrale kraft-varme-værker med en væsentlig produktion af varmt vand til opvarmningsformål. Det er derfor fastlagt, at varmepriserne fra kraft-varmeanlæg, der i det pågældende år havde en varmeleverance på mindre end 1000 TJ, ikke indgår i beregningen af gennemsnitsprisen I beregningen af gennemsnitsprisen indgår heller ikke varmeproduktionsprisen fra de to kraft-varme-anlæg med de højeste produktionsomkostninger per energienhed. Dette sker for at fremme en økonomisk effektivisering af sektoren og for at undgå, at særlige forhold får indflydelse på beregningen af gennemsnitsprisen. Efter den gamle beregningsmodel fastsat prisloftet af denne grund til gennemsnitsprisen for varme produceret af de 50 pct. billigste værker. I den nye model er det alene de centrale kraft-varme-anlægs varmeproduktionspriser, der danner grundlaget for prisloftet, og der er i alt kun 16 centrale kraft-varme-anlæg. For at have et tilstrækkeligt grundlag for beregning af gennemsnitsprisen, er dette ændret således, at kun de to kraft-varme-anlæg med de højeste produktionsomkostninger ikke indgår i beregningen. Dermed undgås det desuden, at f.eks. specielle lokale forhold, der ikke er udtryk for de generelle vilkår på varmemarkedet, og som gør, at varmeafregningsprisen for enkelte kraftvarme-anlæg er særlig høj, får indflydelse på gennemsnitsprisen For beregning af gennemsnitsprisen fratrækkes først de kraft-varmeanlæg, hvis varmeleverance i det pågældende år var mindre end 1000 TJ, fra listen over de centrale kraft-varme-anlæg således, at disse anlægs varmeproduktionspriser ikke indgår i beregning af gennemsnitsprisen. Derefter trækkes de to kraft-varme-anlæg med de højeste produktionsomkostninger per energienhed fra. Prisloftet beregnes som vægtede gennemsnitspris af varmeproduktionspriserne fra de øvrige centrale kraft-varmeanlæg Beregningsmetoden anvender et vægtet gennemsnit af varmeprisen i forhold til antallet af solgte varmeenheder For beregningen af prisloftet tages der udgangspunkt i varmeproduktionspriserne efter de senest anmeldte priseftervisninger. Eksempelvis bliver prisloftet for 2014, som bliver udmeldt i 2013, beregnet på regnskabstal fra Når omkostningerne for varmeproduktion fra de centrale kraftvarmeanlæg i mellemtiden er steget betydelige, vil dette dog ikke blive afspejlet i prisloftet. Det kan for eksempel ske, når afgifterne bliver forhøjet. Derfor er det fastlagt,

18 Side 18/22 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF at Energitilsynet ved beregningen af prisloftet skal tillægge eller fratrække eventuelle senere afgiftsændringer, jf. 4, stk Prisloftet skal alene aktualiseres for afgiftsændringer, der gælder for de centrale kraft-varme-anlæg og tilhører varmesiden. Desuden skal der være tale om afgiftsændringer, der er bekendtgjort før 1. september og som er trådt i kraft eller vil træde i kraft i det år, som prisloftet gælder for. Dermed vil Energitilsynet kunne høre parterne om prisloftet inkl. afgiftstillæg eller -fradrag inden prisloftet skal udmeldes den 15. oktober. Forskellen mellem den omkostningsbestemte pris og prisloftet må efter Energitilsynets tilkendegivelse af 24. februar 2015 i sagen Odense Kraftvarmeværk A/S genbehandling af sag om klage fra Fjernvarme Fyn A/S over prisen på affaldsvarme (sag 12/11100) anses for et underskud og ikke en underdækning, der kan indregnes i det efterfølgende år: 200. Sekretariatet bemærker endvidere, at affaldsforbrændingsanlæg skal afsætte varmen til den laveste af enten den omkostningsbestemte pris, substitutionsprisen eller prisloftet. Hvis prisloftet giver den laveste pris, kan der således ikke opkræves en varmepris, der overstiger prisloftet. Det betyder ligeledes, at underdækninger, som opstår som følge af det udmeldte prisloft, ikke efterfølgende kan indregnes i priserne. Odense Kraftvarmeværk har således ikke kunne ændre og nedsætte afskrivningerne for 2010 efter varmeårets udløb. Beløbet, der overstiger prisloftet, vil således være mistet i henhold til prisloftreguleringen. Sekretariatet tager forbehold for senere at rejse en sag herom på et senere tidspunkt, såfremt sekretariatet finder anledning hertil. Det samme blev lagt til grund i tilkendegivelsen vedrørende I/S Amager Ressourcecenter ansøger om dispensation fra anmeldelsesbekendtgørelsen (23. juni 2015, j.nr. 13/12063): Dette skyldes, at den forskel i omkostninger og indtægter, som opstår ved, at der afregnes til substitutionspris eller prisloft, efter sekretariatets vurdering ikke er en varmeprismæssig underdækning, men derimod et underskud, idet der ikke herved er tale om et økonomisk mellemværende mellem parterne, der skal reguleres fremadrettet i varmeprisen. 5. Anmeldelse af priser til fastsættelse af prisloftet De centrale kraftvarmeværker skal anmelde deres varmeproduktionspriser til brug for fastsættelse af prisloftet. Herved forstås alle anlæggets udgifter til produktion af opvarmet vand fratrukket eventulle indtægter. Forpligtelsen til at anmelde varmeproduktionspriserne fremgår af bekendtgørelse nr af 5. december 2014 om anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for produktion, transport og levering af fjernvarme samt produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter: Anmeldelse af produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter

19 ENERGITILSYNET AFGØRELSE AFSLAG PÅ ANSØGNING OM GENOPTAGELSE AF UDMELDING AF Side 19/22 5. Til brug for fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg skal centrale kraftvarmeanlæg, jf. 10, stk. 6, i lov om elforsyning, anmelde varmeproduktionsomkostninger, såfremt anlæggets varmeleverance i det pågældende år var TJ eller derover, jf. 4, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr af 17. december 2012 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg. Stk. 2. Ved varmeproduktionsomkostninger forstås alle anlæggets udgifter til produktion af opvarmet vand fratrukket eventulle indtægter. Stk. 3. Anmeldelse af produktionsomkostninger efter stk. 1, skal ske elektronisk i Energitilsynets online anmeldelsessystem. Bestemmelsen i 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Anlægget kan i stedet for omkostninger til produktion af varme anmelde priser i leveringsaftaler, som anlægget indgår med varmedistributionsanlæg om levering af opvarmet vand. Anmeldelse af priser i leveringsaftaler sker ved elektronisk indsendelse til Energitilsynet. Stk. 5. Bestemmelsen i 4, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. 6. Genoptagelse af afgørelser og berettigede forventninger Ombudsmanden har i udtalelse af 2. december 2008 (FOB ) behandlet begrebet berettigede forventninger: Beskyttelse af borgernes berettigede forventninger har traditionelt været anerkendt i dansk forvaltningsret ikke kun vedrørende spørgsmål om tilbagekaldelse eller ændring af afgørelser. Hensynet til berettigede forventninger er et af de almene retsbeskyttelseskriterier som en forvaltningsmyndighed lovligt kan inddrage ved den retlige bedømmelse af en række forskellige typer af afgørelser. Det er antaget at der generelt er en pligt for offentlige myndigheder til at inddrage væsentlige hensyn til borgerens retsbeskyttelse, herunder hensynet til berettigede forventninger, i den afvejning af forskellige hensyn som mange bestemmelser i forvaltningslovgivningen forudsætter i forbindelse med at en myndighed træffer afgørelse over for en borger. Jeg henviser til Bent Christensen, Forvaltningsret Opgaver, Hjemmel, Organisation (1997), s. 150 f og s. 180, Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Almindelige Emner (2004), s. 247 f og s. 258, og Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (2002), s. 354 ff. Søren H. Mørup har omtalt emnet indgående i Berettigede forventninger i forvaltningsretten (2005). Berettigede forventninger er ikke et begreb hvis indhold er reguleret ved lov. Begrebets nærmere indhold og betydning afhænger derfor af praksis hos domstolene, Folketingets Ombudsmand og forvaltningsmyndighederne, men påvirkes også af den juridiske litteratur. Ifølge Søren H. Mørup dækker begrebet berettigede forventninger over et hensyn til den borger der har indrettet sig i tillid til en forvaltningsmyndigheds handlinger eller undladelser, og som gør eller medvirker til at borgeren kan fastholde myndigheden på handlingen eller undladelsen. Dette betegnes også som indrettelseshensyn. Jeg henviser til Søren H. Mørup, Berettigede forventninger i forvaltningsretten (2005), s. 135 f.