Rottespærreprojektet RAPPORT FOR FORSØG 4 BIOLOGISKE KONSEKVENSER FOR ROTTEBESTANDEN VED OPSÆTNING AF ROTTE- SPÆRRER

Transkript

1 Rottespærreprojektet RAPPORT FOR FORSØG 4 BIOLOGISKE KONSEKVENSER FOR ROTTEBESTANDEN VED OPSÆTNING AF ROTTE- SPÆRRER 11.. maj 2011

2 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser ved opsætning af rottespærrer INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD SAMMENFATNING BAGGRUND MATERIALER OG METODER FORSØGSLOKALITETEN INSTALLATION AF ROTTESPÆRRER BEKÆMPELSE AF ROTTER OPSTRØMS SPÆRREN FANGST/GENFANGST AF ROTTER TILSYN MED ROTTEAKTIVITET BAG SPÆRRE OG DRIFTSFORSTYRRELSER VED BRUG AF SPÆRRE DATABEHANDLING Biologi Erfaringer med spærrer RESULTATER BIOLOGI Bestandsstørrelse Reproduktion Bevægelsesmønster ERFARINGER MED SPÆRRER Rotter igennem spærren Drift DISKUSSION BIOLOGI ROTTER IGENNEM SPÆRREN DRIFT KONKLUSION REFERENCER BILAG 1 VARIANSANALYSER, F-TEST OG T-TEST BILAG 2 RESULTATUDDYBNING... 28

3 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 1 1 Forord Københavns Energi A/S og Københavns Kommune har i 2008 iværksat et projekt med henblik på at undersøge brugen af diverse rottespærrer til bekæmpelse og forebyggelse af kloakrotter. Projektets formål er at give Københavns Energi A/S og Københavns Kommune en faglig og erfaringsmæssig viden om en mulig fremtidig brug af rottespærrer i den kommunale bekæmpelse af kloakrotter. Denne viden skal indhentes ved at udføre forsøg med forskellige typer rottespærrer på udvalgte lokaliteter i kommunen, der antages at være repræsentative for de københavnske forhold. Her vil spærrerne blive testet med hensyn til anvendelighed (kan de bruges alle steder?), funktionalitet (risiko for tilstopninger?) og effekt (kan de holde rotter tilbage?). Københavns Energis rottespærreprojekt gennemføres af en arbejdsgruppe bestående af: Jeanne Eghoff Margit Lund Christensen Preben Knudsen Rolf Ravnskov Ann-Charlotte Heiberg Henrik Skovgaard Inge Faldager Projektleder frem til december 2010, Cand. techn. soc. ved Københavns Energi A/S Specialist og desuden projektleder fra december 2010, Civilingeniør ved Københavns Energi A/S Miljøkontrollør, rottebekæmper ved Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Miljøkontrollør, rottebekæmper ved Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Ph.d. biolog. ved AC Heiberg Rådgivning for Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Seniorforsker, biolog ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Seniorkonsulent, Akademiingeniør ved Teknologisk Institut Rottespærreprojektet omfatter fem delforsøg, som afrapporteres hver for sig: Forsøg 1: Forsøg 2: Forsøg 3: Forsøg 4: Forsøg 5: Forebyggelse ved anvendelse af flytbare rottespærrer Forebyggelse ved anvendelse af ikke flytbare rottespærrer Bekæmpelse med anvendelse af dræbende fælder Biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer Reduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrer Desuden gennemføres en erfaringsindsamling blandt kommuner, der i længere tid har anvendt rottespærrer i den kommunale rottebekæmpelse. Nærværende rapport omhandler forsøg 4, der belyser de biologiske konsekvenser for en eller flere rottebestande ved installering af rottespærrer i private stikledninger. Yderligere undersøges det, om spærrerne kan forhindre indtrængning af rotter samt om brugen af spærrer giver anledning til driftsmæssige forstyrrelser. Forsøg 4 er gennemført under ledelse af Ann-Charlotte Heiberg, AC Heiberg Rådgivning for Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (PBS), Aarhus Universitet med tekniske udførelse af Folmer Jensen og Iver Munch Skadborg, (PBS), Aarhus Universitet. Afrapporteringen er udarbejdet af AC Heiberg og Henrik Skovgård, (PBS), Aarhus Universitet. Rapporter fra projektet kan hentes på KE s hjemmeside

4 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 2 2 Sammenfatning Denne undersøgelse blev gennemført med henblik på at vurdere, hvorledes bestande af kloakrotter påvirkes, når rotter bliver afskåret fra at benytte dele af deres leveområder, som f.eks. når rottespærrer sættes på stikledninger ind til private boliger. Formålet med at sætte rottespærrer på stikledninger er at forhindre rotter i at bevæge sig imellem det offentlige ledningsnet og ind i de private afløbsinstallationer. I dette forsøg blev rottespærrer med to metalklapper anvendt som fysisk barriere mellem den offentlige ledning og den private stikledning. Tidligere undersøgelser har vist, at kloakrotter anvender de mindre og tørre stikledninger til hvile- og redepladser (Heiberg & Leirs 2011). Ved at forhindre denne transit ved brug af rottespærrer forventes det, at bestandsstørrelsen af rotter i det offentlige ledningssystem vil falde. Specielt også fordi der ved opsætning af spærrer forventes færre hvile- og redepladser og dermed en nedgang i ynglende hunner (Heiberg & Leirs 2011). Hvis områder med spærrer bliver mindre attraktive for ynglende rotter, forventes det, at rotterne vil forlade det berørte ledningssystem og søge til andre mere attraktive områder. Dette vil bidrage yderligere til nedgang i bestandsstørrelsen af rotter i områder med opsatte rottespærrer. Undersøgelsen blev udført i det centrale Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune, nord for København i et forsøgsområde, hvor bestanden af kloakrotter er velkendt og velbeskrevet fra tidligere undersøgelser (Heiberg upublicerede data). Området er domineret af én- og tofamilieshuse og ledningsnettet er et fællessystem i beton fra 1950 erne. To delområder med henholdsvis 16 og 20 enkeltmatrikler blev udvalgt til opsætning af rottespærrer, og der blev sat spærrer på alle stikledninger fra den private skelbrønd. En velbeskrevet og anerkendt metode, der bygger på fangst/genfangst af indfangede og mærkede rotter, blev anvendt til at følge ændringer i rotternes bestandsstørrelser i de to delområder. Desuden blev biologiske data som køn, alder, vægt mm. indsamlet. Disse data blev anvendt til at få et mål for bestanden af bl.a. ynglende hunner og rotternes generelle bevægelsesmønster før og efter opsætning af spærrerne. Der blev gennemført jævnlige tilsyn med spærrerne med henblik på at undersøge, om rotter kunne passere spærrerne, og om de opsatte spærrer forårsagede tilstopninger. Undersøgelsen fandt sted fra januar 2009 til maj Spærrerne i de to delområder blev installeret primo juli Opsætning af rottespærrer bevirkede, at der kunne konstateres et fald i kloakrottebestanden i ét af de to delområder. En mulig årsag til faldet i antallet af rotter kunne være, at der i dette område var et større tørvejrsflow, dvs. at selv i tørre perioder var der en moderat vandføring i den offentlige del af ledningsnettet. Derimod kunne nedgangen af rotter ikke forklares ved, at de søgte ind i nye dele af kloaksystemet. I det andet område kunne der ikke påvises nogen nedgang i bestanden af rotter til trods for de opsatte rottespærrer. Området var i modsætning til det andet området karakteriseret ved et lavt tørvejrsflow, hvilket kan have bevirket, at forholdene i dette område var tilpas attraktive for den eksisterende kloakrottebestand. Netop denne forskel i vandføring mellem de to delområder kunne tænkes at skabe større afhængighed af stikledningerne til hvile- og redepladser i det ledningsnet med størst flow. Dette blev yderligere underbygget ved, at der i området med størst flow kunne konstateres signifikant færre drægtige hunner.

5 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 3 Undersøgelsen viste samtidig, at de opsatte spærrer ikke er en 100 % garanti for, at rotter ikke kan passere. I alt blev det i den knap etårige undersøgelsesperiode observeret, at rotter havde passeret spærrerne i alt otte gange. De otte observationer fordelte sig på tre spærrer i det ene delområde og to spærrer i det andet område. Vedrørende tilstopninger kunne det konstateres, at der i de første måneder (juli-september 2009) efter installeringen af spærrer blev observeret i alt fem tilstopninger, som alle kunne tilskrives rottespærrer. Tilstopningerne fordelte sig med én og fire tilstopninger i de to spærreområder. Det blev også konstateret, at alle tilstopninger forekom i juli-september 2009, hvor nedbørsmængden var lille i forhold til de efterfølgende måneder. De væsentlige konklusioner er følgende: At bestanden af gravide hunrotter ikke påvirkes af rottespærrer på stikledninger i ledningssystemer med lille dimension og uden permanent vandføring At bestanden af gravide hunrotter kan påvirkes negativt af rottespærrer på stikledninger i ledningssystemer med stor dimension og permanent vandføring Der kunne ikke påvises nogen effekt i områder med rottespærrer via ændret spredningsmønster og dermed øget udvandring af rotter At opsætning af spærrer ikke 100 % holder rotter ude fra de private afløbsinstallationer At rottespærrer i perioder med lav nedbørsmængde kan forårsage tilstopninger i den private afløbsinstallation

6 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 4 3 Baggrund Rottespærrer installeres i kloakken for at hindre rotter i at trænge ud af de offentlige kloakker og ind i de private afløbsinstallationer. Rotter (Rattus norvegicus) i kloakken benytter typisk de mindre og tørre ledningsafsnit, som f.eks. stikledninger til redebygning, yngelpleje etc. (Heiberg & Leirs 2011). Derfor kan det forventes, at antallet af rotter vil mindskes ved brug af rottespærrer på stikledninger. Alternativt kunne en begrænset adgang til yngleområder (private stikledninger eller døde /ubrugte stik) også medføre, at rotter udvandrer til andre områder af ledningssystemet og dermed forrykker de rotterelaterede problemer til disse områder i almindelighed. Hvis kloakrotter derimod ikke er afhængige af stikledninger til formering og yngelpleje, vil rottespærrer måske kunne føre til en øget tæthed af rotter i afløbssystemet, idet der ved en uændret bestandsstørrelse vil være færre kloakmetre til deres rådighed. Her, som ovenfor, kan et alternativ være, at et kloakområde har en vis bærekapacitet med hensyn til, hvor mange rotter der kan eksistere på området. Det vil bevirke (med eller uden spærre), at antallet af rotter holder sig relativt konstant, idet reproduktionen vil reguleres derefter (Twigg 1975, Meehan 1984). Forsøg 4, som gennemføres i forbindelse med Københavns Energis Rottespærreprojekt, har til formål at belyse nogle af de biologiske konsekvenser for kloakrottebestande, når rottespærrer installeres i stikledninger i et område med én- eller to-familieshuse. Følgende delformål ønskes belyst: Om antallet af rotter reduceres i kloaksystemet som følge af opsætning af rottespærrer Om antallet af ynglende rotter reduceres som følge af opsætning af rottespærrer Om opsætning af spærrer på stikledninger vil bevirke at kloakrotter udvandrer til andre områder uden rottespærrer Om rottespærrer kan holde rotter tilbage Om opsætning af rottespærrer forøger risikoen for tilstopning i stikledningen

7 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 5 4 Materialer og metoder 4.1 Forsøgslokaliteten Undersøgelsen blev udført i det centrale Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk kommune, nord for København. Forsøgsområdet (ca. 500 m x 500 m) er tidligere blevet anvendt til undersøgelser af kloakrotternes biologi og færden (august 2006 frem til januar 2009) dog uden brug af rottespærrer. Fordi ledningssystemet og dets rottebestande er velkendt og velbeskrevet, var der her mulighed for at undersøge, om spærrer bl.a. kan have betydning for antallet af rotter i kloakken, og om spærrer kan være medvirkende til en reduktion i rotternes reproduktion udtrykt som en nedgang i antal af drægtige hunner. Foto 1 Blik ned af spærreområdet i område A Foto 2 Blik ned af spærreområdet i område B Selve forsøgsområdet består af to adskilte ledningssystemer, som efterfølgende benævnes A og B (Figur 1 og 2). En del af forsøgsområdet i henholdsvis A og B blev udvalgt som spærreområde, dvs. der blev opsat rottespærrer på alle stikledninger ind til de private husstande (Foto 1 og 2). De to områder (A og B) står ikke i forbindelse med hinanden via kloaknettet. Kloaksystemet er et fællessystem, dvs. hvor spildevand og regnvand bortledes i samme ledningssystem. De offentlige ledninger er udført i beton omkring 1950 erne. De offentlige ledninger i spærreområdet blev TV-inspiceret ved forsøgets start. TV-inspektionen viste, at området er saneringsmo-

8 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 6 dent. Lyngby-Taarbæk Kommune påtænker således at gennemføre en renovering efter forsøgets afslutning. Den største rørdimension i system A er ø 400 mm. Det udvalgte spærreområde i A er en topstrækning med en rørdimension på ø 230 mm og et lavt tørvejrsflow, dvs. at der kun løber lidt spildevand i tørvejrsperioder. Spærreområdet i B adskiller sig fra A ved at have flere forbindelser til ledninger uden for spærreområdet. Det betyder, at spærreområdet modtager spildevand fra andre dele af systemet. Den største rørdimension i hele B er ø 500 mm, og rørdimensionerne i spærreområdet er ø mm. På grund af det større opland er der her et større tørvejsflow, hvilket betyder, at der selv i perioder uden nedbør er konstant vandføring i ledningen. At de to spærreområder adskiller sig mht. deres ledningsmæssige opbygning var et bevidst valg for at undersøge, om forskellige ledningsopbygninger kunne have betydning for rotternes biologi. De to spærreområder i A og B havde henholdsvis 16 og 19 matrikler tilknyttet. Matriklerne består (med undtagelse af to matrikler) af én- eller to-familieshuse. Alle stikledninger havde en dimension på ø 150 mm. Forsøgsperioden strakte sig fra 1. januar 2009 til 1. maj Rottespærrer blev installeret på stikledningerne i begyndelsen af juli 2009 i de to spærreområder. Tiden fra 1. januar og til installeringen af spærrer blev benyttet til at indsamle generelle biologiske informationer om de indfangede kloakrotter såsom antal, køn, vægt og reproduktiv status. Fra juli 2009 frem til 1. maj 2010 (perioden hvor rottespærrerne var installeret) blev der fortsat indsamlet biologisk data vedrørende kloakrotter samt data vedrørende spærrernes driftssikkerhed. Ø 400 Område med rottespærrer Ø 230 Ledningsafsnit med moderat vand-flow Ledningsafsnit med lavt vand-flow Ledningsafsnit i spærreområdet med lavt vand-flow Ledningsafsnit udenfor forsøgsområdet Område A Brønd med fælde Brønd uden fælde spildvandsretning Figur 1 Skitse af det offentlige ledningsnet (fællessystem) i forsøgsområde A. De 16 skelbrønde med rottespærrer tespærrer er ikke vist

9 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 7 Område B Ledningsafsnit med moderat vand-flow Ø800/1000 Ledningsafsnit i spærreområde med moderat vand-flow Ledningsafsnit med lavt vand-flow Ledningsafsnit udenfor forsøgsområdet Ø 900 Ø 800 Ø 150 Brønd med fælde Brønd uden fælde spildvandsretning Ø 600 Ø 450 Ø 450 Ø 200 Ø 500 Ø 315 Ø 150 Ø 225 Ø315 Ø 218 Ø 200 Figur 2 Skitse af det offentlige ledningsnet (fællessystem) i forsøgsområde B. De 20 skelbrønde med rottespærrer er ikke vist 4.2 Installation af rottespærrer Fra juli 2009 blev der opsat spærrer i områderne A og B. Der blev installeret 17 spærrer i A (idet der på én matrikel blev installeret to spærrer) og 20 i B. Alle de anvendte spærrer var ens, med to metalklapper og af mærket Nordisk Innovation (Foto 3). Kort tid efter forsøgets start blev en opsat spærre i spærreområde B fjernet på grund af gentagne problemer med tilstopninger. Dette skyldtes et generelt dårligt afløbssystem og ikke spærren.

10 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 8 Foto 3 Den anvendte rottespærre Nordisk Innovation Der blev anvendt én type VA-godkendt spærre (Nordisk Innovation) med to klapper, som kunne placeres i samtlige skelbrønde. Spærrerne blev placeret nedstrøms i skelbrønde (dvs. i udløbet fra skelbrønden), da der typisk ikke fandtes en brønd til kontrol opstrøms skelbrønden (Figur 2). Placeringen af spærren nedstrøms i skelbrønden gjorde det muligt at følge en eventuel rottegennemtrængning og drift uregelmæssigheder i selve skelbrønden. Der var overraskende stor variation i placering af skelbrønde på de enkelte matrikler. I mange tilfælde var de placeret op til flere meter inden for skellet (Figur 3). Dette betød, at rotter i nogle tilfælde havde adgang til en stor del af stikledningen, selvom der blev anvendt rottespærrer. Der var ikke markant forskel på placeringen af skelbrøndene i spærreområderne, hvor der her var en ligelig blanding af begge typer af placering, med en overvejende del af skelbrøndene placeret langt fra hovedledningen. Alle rottespærrer blev monteret af en autoriseret kloakmester.

11 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 9 beboelse beboelse Placering af rottespærre skelbrønd Hovedledning i vej Figur 3 Skematisk optegning af, hvorledes skelbrønde kan være placeret inden for matriklen. Rødt kryds indikerer nedstrøms placeringen af rottespærren. Dette betyder, at skel- brønden og den resterende stikledning ind til l beboelsen er opstrøms spærren 4.3 Bekæmpelse af rotter opstrøms spærren I forbindelse med installation af spærrer i skelbrønde blev der ophængt gift i alle berørte skelbrønde for at bekæmpe eventuelle rotter, som kunne opholde sig opstrøms spærren. I bekæmpelsesperioden blev rotteaktiviteten ugentligt kontrolleret i hver skelbrønd. Først efter at bekæmpelsen blev vurderet tilendebragt, dvs. at der over en periode på 2 uger ikke var konstateret aktivitet, kunne observationer af, om rotter havde passeret spærren, påbegyndes. I bekæmpelsesperioden blev rotteaktivitet registret ved bid i bekæmpelsesblokken, friske rotteekskrementer eller synlig(e) rotte(r). Til bekæmpelse af rotter opstrøms spærren blev der anvendt 300 grams bekæmpelsesblokke indeholdende 0,01 % bromadiolon (Mortalin A/S). 4.4 Fangst/genfangst af rotter Princippet i fangst/genfangst metoden er, at der gennemføres flere på hinanden følgende fangster af rotter. I dette forsøg blev der gennemført tre på hinanden følgende fangstdage. Alle fangster blev foretaget med levende-fangende fælder. På den første fangstdag mærkes alle indfangede rotter med en unik individ-genkendelsesmetode. Efter mærkning genudsættes rotterne på deres fangstposition. Den eller de efterfølgende fangstdage vil nogle af de indfangede rotter være kendt fra den tidligere fangst (kaldet genfangst), og andre vil være nyfangne. I dette forsøg blev mærkningen af rotterne foretaget ved brug af små mikrochip (Francis Scientific Inc.), som tillod en unik individ-identifikation. Selve chipmærkningen foregik under bedøvelse med brug af Isofluran (Schering-Plough Animal Health, Sverige), og chippen blev indskudt i bugen af den bedøvede rotte. Til levendefangst af rotter i de to områder A og B blev der opsat fler-fangende rusefælder (Foto 4). Der blev i alt opsat 37 rusefælder, som udelukkende var placeret i den offentlige del af ledningssystemet. I system A var spærreområdet placeret øverst i ledningssystemet, og der var således kun én vej ud fra dette område (Figur 1). Spærreområde B var placeret således, at der var forbindelse til områder uden for, både op- og nedstrøms (Figur 2). For B gjaldt dog, at der ikke var opsat fælder opstrøms spærreområdet. I stedet var der placeret en specielt udviklet antenne til registrering af chipmærkede rotter, som forlod området.

12 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 10 Foto 4 Opsætning af rusefælde i brønd I perioden januar 2009 til december 2010 blev der gennemført 13 fangstsessioner med fire ugers interval. En session bestod af en dag med aktivering af fælderne og derefter tre på hinanden følgende fangstdage, dvs. i alt fire dage per fangstsession. Gentagende fangstdage anvendes til at beregne bestandsstørrelsen på det pågældende tidspunkt. Fra januar 2010 og til afslutning af forsøget i maj 2010 blev der yderligere gennemført to fangst/genfangst sessioner. Alle fælder forblev i brøndene mellem fangstsessionerne, blot stod fælderne åbne, således at rotterne kunne bevæge sig uhindret ind og ud af fælderne. Foto 5 Indretningen af det mobile laboratorium til håndtering af rotterne på selve forsøgsloka- liteten

13 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 11 Ved håndtering af hver rotte blev biologiske data som køn, vægt og reproduktiv status noteret. Kønnet på en rotte blev bestemt ud fra placering af kønsåbning (Foto 6). For hunner blev deres reproduktive status bestemt ud fra følgende: åben/lukket kønsåbning, gravid/ikke gravid og diegivende (lakterende/ikke-lakterende); og for hanner: synlige/ikke-synlige testikler og synlige/ikke-synlige bitestikler (gubernaculum). Foto 6 Demonstration af placeringen af kønsåbninger hos han (venstre) og hunrotte (højre) Ud fra fangstdata for hver individuel rotte kan rottens bevægelsesmønster og ændringer i disse følges. Rotternes individuelle bevægelsesmønstre før og efter opsætning af rottespærrer blev sammenlignet visuelt. 4.5 Tilsyn med rotteaktivitet bag spærre og driftsforstyrrelser ved brug af spærre Foruden fangst/genfangst sessioner blev der gennem hele perioden gennemført tilsyn med spærrerne. Ved tilsynene blev der set efter driftsuregelmæssigheder i spærren, og om der var gået rotter igennem. Observationer for, om rotter var gået igennem spærren, blev først påbegyndt efter endt bekæmpelse opstrøms, hvorimod observationer vedr. drift blev påbegyndt umiddelbart efter installeringen af spærrerne i begyndelsen af juli For at kunne vurdere, om der var gået rotter igennem spærren, blev der ophængt ugiftige kloakblokke i selve skelbrønden (dvs. opstrøms spærren). Rotter igennem spærren blev konstateret, hvis der var gnav i den ugiftige blok, friske rotte-ekskrementer og/eller synlig rotte. De anvendte kloakblokke var identiske med de giftblokke (dog uden gift tilsat), der tidligere blev anvendt i bekæmpelsen af kloakrotter opstrøms spærren. De ugiftige blokke var specielt fremstillede af Mortalin A/S. De giftige og ugiftige blokke består af bestanddele, der generelt accepteres af rotter. Ved de gennemførte tilsyn blev der med hensyn til driftsuregelmæssigheder noteret, om der stod vand over udløbsrøret, som kunne være tegn på opstuvning i enten spærre eller i ledning mellem skelbrønd og den offentlige hovedledning. Ved vand over udløbsrør blev der gennemført spuling af spærren, og årsagen til tilstopning blev undersøgt. Kun de tilstopninger, der var forårsaget af selve spærren, blev anvendt i den efterfølgende databehandling.

14 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side Databehandling Biologi Bestandsstørrelse Bestandsstørrelsen af kloakrotter i hele område A og B blev beregnet ved brug af software programmet CAPTURE (White et al. 1982). I spærreområderne blev der på grund af meget få fangster i de fleste fangstsessioner ikke foretaget bestandsberegninger med CAPTURE, da disse estimater ville resultere i meget store usikkerheder. I stedet blev ændringer i rottebestanden inden- og uden for de to spærreområder vurderet ud fra to forskellige mål. Det første mål omfattede samtlige fangster per fangstsession, og vil herefter blive benævnt som Tot- rot, dvs. inkluderende alle fangster - nye som genfangede rotter (se også faktaboksen). Dette mål fortæller noget om områdets kvalitet, idet der generelt vil være flere fangster i et attraktivt område i forhold til et mindre attraktivt område. Det andet mål var at se på det faktiske antal rotter, som herefter benævnes Fak-rot rot, som forekom i de enkelte fangstsessioner. Her blev hver rotte kun talt én gang, selvom samme rotte blev fanget flere gange i samme fangstsession (se afsnit 4.4). I modsætning til bestandsestimater fremkommet ved hjælp af CAPTURE, så er Fak-rot det observerede antal rotter i det pågældende område og fangstsession og kan derfor kun betragtes som en tilnærmet bestandsstørrelse. Fangstsession: en fangstsession dækker over et forløb på fire dage. Den første dag blev de deaktiverede rusefælder aktiveret (sat til fangst). Derefter fulgte tre på hinanden følgende fangstdage, hvor fælderne på den tredje og sidste fangstdag atter blev deaktiveret. Tot-rot: er en betegnelse som dækker over samtlige fangster og genfangster for hver enkelt fangstsession. Fak-Rot: en betegnelse som dækker over, hvor mange rotter, der blev fanget og håndteret ved hver fangst. Selvom en rotte blev fanget hver dag i den enkelte fangstsession, blev den kun talt som én rotte ved den opgjorte fangst. For at vurdere om forskelle, der kunne observeres i Tot-rot og Fak-rot efter opsætning af spærrer inden for spærreområderne, blot kunne tilskrives den overordnede, naturlige op- og nedgang i rottebestanden i forsøgsområdet, blev de månedlige fangster fra henholdsvis Tot-rot og Fak-rot sammenlignet vha. en korrelationsanalyse med de månedlige Tot-rot og Fak-rot data uden for spærreområderne. For alle de efterfølgende analyser (se nedenfor), der involverer Tot-rot og Fak-rot rot, blev der foretaget en korrektion, idet alle rotter på 60 gram og derunder blev udeladt. Årsagen til, at disse data blev udeladt, er, at individer (store rotteunger) typisk vil følge moderen eller kuldsøskende ind i fælden, og derved give usædvanlige høje fangsttal i en enkelt fangstsession (Heiberg & Leirs 2011). Derudover vil langt de fleste af disse unge rotter kun optræde denne ene gang i forsøgsperioden formentlig på grund af høj dødelighed for aldersgruppen. Tidligere undersøgelser i området viste, at kun % af disse individer blev genfanget i en kønsmoden alder (Heiberg, upublicerede data). I denne undersøgelse betød det, at i alt 52 ud af 434 rotter (12 %) blev udeladt. Ændringer i rottebestanden i A og B blev undersøgt for statistisk signifikante forskelle (to-sidet varians test (PROC GLM, SAS)) (se bl.a. bilag 1 for detaljer), hvor effekten af periode før og efter installation af spærrer samt områdetype (med eller uden spærrer) på Tot-rot og Fak-rot (korrigeret for unge rotter) blev bestemt. I forbindelse med analyserne blev der specielt set på interaktionen imellem periode og områdetype, idet en signifikans her var en indikation på, at opsætning af rottespærrer havde haft en virkning. Ved at kende Fak-rot i de enkelte områder ved hver fangstsession og længden af hovedledningen, kunne antallet af rotter pr. 100 meter hovedledning beregnes. Forskelle på antallet af rotter før og efter spærren i de to spærreområder blev testet for statistisk signifikans (t-test).

15 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side Reproduktion Det blev undersøgt, om spærrer havde en effekt på antallet af drægtige hunner i spærreområdet. Der blev anvendt en to-sidet variansanalyse, som beskrevet ovenfor, hvor periode (før og efter installation af rottespærrer), områdetype (med og uden spærrer) samt interaktionsleddet mellem periode og områdetype blev undersøgt for effekt på antallet af drægtige hunner Bevægelsesadfærd Med hensyn til rotternes adfærd før og efter installering af rottespærrer blev de enkelte rotters bevægelsesmønstre kortlagt. Ved brug af fangst/genfangst data kunne de enkelte rotters fangstpositioner kortlægges. For at se om der skete en ændring i foretrukne opholdssteder, blev der kun medtaget de rotter, som forekom i forsøgsområderne A og B med minimum tre fangstobservationer. Ændringer i bevægelsesadfærden baseres på det visuelle mønster i de enkelte rotters forekomst i ledningsnettet Erfaringer med spærrer Tilbageholdelseseffekt Det blev undersøgt, om de opsatte spærrer kunne forhindre rotter i at passere spærren og trænge ind i selve skelbrønden. Rotteaktivitet i skelbrønden blev registreret som beskrevet i afsnit 4.5. Der blev, mht. rotteaktivitet i skelbrønden, gennemført i alt 14 tilsyn på henholdsvis A og B fra 6. august 2009 t.o.m. 23. april En hændelse rotte igennem blev registreret med matrikelnummer og dato for hændelsen. Hvis der på samme adresse blev konstateret rotteaktivitet ved det efterfølgende tilsyn, talte dette som en og samme hændelse, da dette blev defineret som afhængige hændelser (en og samme gennemtrængning). Når der blev konstateret rotter i skelbrønden, blev den ugiftige blok erstattet med en giftblok (0,01 % bromadiolon), indtil der ikke længere var spor af rotteaktivitet Drift Der blev ført tilsyn med driften af spærrerne. Det primære formål med disse tilsyn var at registrere, om spærren forårsagede tilstopninger. En tilstopning blev defineret ved, at der stod vand over udløbsrøret i skelbrønden. Ved vand over udløbsrøret blev spuling af spærren rekvireret. Kun hvis spulerapporten rapporterede, at tilstopningen skyldtes spærren og ikke andre forhold i ledningen, blev disse tilstopninger anvendt i de videre analyser. Der blev gennemført i alt 19 tilsyn i henholdsvis A og B fra perioden 7. juli 2009 t.o.m. 23. april 2010.

16 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 14 5 Resultater 5.1 Biologi Der blev gennemført i alt 15 fangst/genfangst sessioner i perioden fra 1. januar 2009 til 1. maj Seks sessioner før spærrerne blev installeret og yderligere syv frem til 31. december Disse 13 sessioner blev gennemført med fire ugers interval. De resterende to fangstsessioner blev gennemført i De blev dog ikke foretaget med fire ugers interval, men henholdsvis 8 og 10 ugers mellemrum (Tabel 1). Tabel 1 Oversigt over gennemførte fangster i forsøgsområderne A og B. De 15 fangstperioder er angivet med tid for fangster samt antallet let af fangster og genfangster i og uden for spærreområderne. Den røde linje angiver perioden før og efter installeringen af rotte- spærrerne Fangstperioder Forsøgsområde A Forsøgsområde B spærre-området øvrige område spærre-området øvrige område fangst genfangst fangst genfangst fangst genfangst fangst genfangst 6. jan - 9 jan feb - 6. feb mar - 5. mar mar - 2. apr apr apr maj - 28 maj jun jun jul jul aug aug sept sept okt okt nov nov dec dec feb feb apr apr Bestandsstørrelse Med CAPTURE blev der beregnet bestandsstørrelser for hele område A og B for hver af de 15 gennemførte fangstsessioner. Udsving i bestandsstørrelserne for de to områder kan ses af Figur 4 og databilag 1. I både område A og B var der umiddelbart efter opsætningen af spærrerne i juli måned en nedgang i bestanden. Kun for område A fortsatte denne nedgang i de efterfølgende måneder for dog at stige ved udgangen af Område B derimod havde op- og nedgange i bestanden i hele perioden. På baggrund af disse data var der ikke grund til at antage, at opsætningen af spærrer i spærreområdet havde en overordnet indflydelse på bestandsudvikling i hele området. Det gennemsnitlige antal rotter i område A og B var i hele forsøgsperioden ikke signifikant forskellige (P=0,217, t-test) med 23 rotter i område A og 19 rotter i område B (Figur 4).

17 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 15 Figur 4 CAPTURE-beregnede bestandsstørrelser for hele område A og B for de 15 gennemførte fangstsessioner fra 1. januar 2009 til april Den røde vertikale streg angiver før og efter opsætning af spærrer (skæringspunkt 1. juli 2009). For hvert af forsøgsområderne er angivet en horisontal sort streg, som angiver det gennemsnitlige antal rotter pr. sess- sion. For hele forsøgsområde A blev der gennemsnitlig g fanget 23 rotter pr. p session og 19 rotter for forsøgsområde B Det gennemsnitlige antal fangster (Tot Tot-rot rot) pr. session i og udenfor spærreområderne af A og B var signifikant lavere efter opsætningen af spærrer (Figur 5 og databilag 1). For antal rotter (Fak Fak-rot rot) pr. session kunne det samme observeres for område A, hvor Fak-rot både i og uden for spærreområdet faldt efter opsætningen af spærrer. For område B var det kun inden for spærreområdet, at Fak-rot blev signifikant lavere (Figur 5 og bilag 2).

18 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 16 Figur 5 Det gennemsnitlige antal fangster (Tot-rot) og rotter (Fak-rot) pr. p. fangstsession session er angi- vet for området med spærrer (inden for) og området uden spærrer (uden for) for hvert af forsøgsområderne A og B før og o efter opsætningen af spærrer. Variansanalysen viste, at interaktionen mellem periode (før og efter installation af rottespærre) og områdetype (i og uden for spærreområdet) ikke var signifikant for A (P=0,237) men signifikant for B (P=0,020). Sidstnævnte skal ses som, at der for samme periode i B blev foretaget signifikant færre Tot-rot og Fak-rot fangster i spærreområdet efter installeringen af spærrer i forhold til fangsterne uden for spærreområdet (se databilag 1). Som Figur 5 indikerer, så var der en positiv sammenhæng (korrelation) mellem udviklingen i henholdsvis Tot-rot og Fak-rot i og uden for spærreområdet i område A (P Tot-rot rot=0,020, P Fak-rot rot=0,019) (databilag 1). Dette betyder, at den udvikling, som ses inden for spærreområdet, kan skyldes en generel udvikling i rottebestanden i hele område A. For område B kunne denne sammenhæng ikke bekræftes (P Tot-rot rot=0,081, P Fak-rot rot=0,141). Det må derfor antages, at de observerede ændringer i spærreområde B ikke er et resultat af generelle tendenser i rottebestanden for hele område B. Ændringen i Fak-rot i spærreområderne blev ligeledes opgjort som antal rotter pr. 100 m hovedledning (Figur 6). Der blev fanget signifikant færre rotter pr. 100 m hovedledning i spærreområdet for både A (N før = 4,6; N efter = 2, P<0,003, t-test) og B (N fø r= 1,8; N efter = 0,5, P<0,033) efter spærrernes installation. Uden for spærreområdet kunne der for A ligeledes ses en signifikant nedgang i antallet af rotter

19 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 17 (N før = 2,6; N efter = 1,2; P<0,002), mens der efter opsætning af spærrer ikke blev observeret nogen nedgang uden for spærreområdet i B (N før = 0,6; N efter = 0,9, P<0,138). antal rotter per 100 meter hovedledning antal rotter per 100 m hovedledning A B Figur 6 0 jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 Antal rotter pr. p. 100 m hovedledning i spærreområderne A og B. Den røde vertikale streg angiver før og efter opsætning af spærrer (skæringspunkt 1. juli 2009) Reproduktion Det gennemsnitlige antal drægtige hunner pr. fangstsession var lavere, men ikke signifikant, efter opsætningen af spærrer i område A både inden- og uden for spærreområdet (P indenfor =0,321, P udenfor=0,071) (Figur 7, databilag 1). I spærreområde B blev der ikke fanget nogen drægtige hunner efter opsætningen af spærrer, men derimod blev der fanget drægtige hunner uden for området og endda med en svag stigning i antal gennem forsøgsperioden dog uden at dette var signifikant (P udenfor=0,209) (Figur 7). Variansanalysen viste for område A, at der ikke var en signifikant effekt af opsætningen af spærrer (P=0,237), hvorimod der blev fundet en signifikant effekt i spærreområdet for område B (P=0,020) (se databilag 1 for detaljer).

20 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side drægtige hunner før efter indenfor udenfor indenfor udenfor område A område B Figur 7 Det gennemsnitlige nitlige antal drægtige hunner pr. p. fangstsession session er angivet for området med spærrer (inden for) og området uden spærrer (uden ( for) ) for hvert af forsøgsområ- derne A og B før og efter opsætningen af spærrer Bevægelsesmønster Henholdsvis 27 og 9 rotter blev observeret mere end to gange i henholdsvis A og B fra januar 2009 til april 2010 (Tabel 2). Der var ingen umiddelbar indikation af forskel i bevægelsesmønster for rotter i A før og efter 1. juli 2009.

21 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 19 Tabel 2 Oversigt over individer i A og B som har optrådt i forsøgsperioden (1.januar maj 2010) med minimum tre fangstf angstobservati observatioo- ner. Individer som har optrådt fra 1. januar 2009, men som ikke er fanget efter spærreinstallationen, er udeladt af denne oversigt. SP=spærreområde. e. U= uden for spærreområdet. Et individ kan være fanget mere end én gang per fangstsession, og skulle rotten i samme periode være fanget inden og uden for spærreområdet vil signaturen være SP/U. Den øverste række angiver individ vid- identifikationen, f.eks. A149. De blå markeringer er de rotter, som efter opsætning af spærrer har bevæget sig mellem de to områ- der, SP og U A A149 A188 A269 A279 A288 A290 A295 A299 A301 A206 A219 A275 A286 A307 A321 A326 A332 A334 A335 A336 A338 A357 A358 A377 A378 A379 A393 B A280 A309 A315 A317 A318 A323 A340 A386 A404 jan-08 U jan-08 feb-08 U feb-08 mar-08 mar-08 apr-08 U apr-08 maj-08 SP SP maj-08 jun-08 SP U jun-08 jul-08 U jul-08 aug-08 SP U aug-08 sep-08 U sep-08 okt-08 U U okt-08 nov-08 SP U U nov-08 dec-08 SP U dec-08 jan-09 SP U U U jan-09 feb-09 SP SP SP U U U feb-09 SP mar-09 U SP SP SP SP SP U U U U mar-09 SP apr-09 U SP SP SP SP SP SP SP U U U apr-09 SP maj-09 SP SP SP SP SP SP SP U U U U U maj-09 U SP U U jun-09 U SP SP SP SP SP SP U U U U SP SP U jun-09 SP U U SP SP SP jul-09 U SP U SP SP SP SP SP U U U U U SP SP jul-09 U aug-09 U U U SP U U U U aug-09 U U SP sep-09 U U U U SP sep-09 U U SP okt-09 U U U U okt-09 U U nov-09 SP SP SP SP nov-09 U dec-09 SP U U U SP SP SP SP SP SP dec-09 U U SP jan-10 jan-10 feb-10 U U SP SP U SP feb-10 U U mar-10 mar-10 apr-10 U U SP SP U U apr-10 U U

22 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side Erfaringer med spærrer Rotter igennem spærren Ca. 20 dage efter påbegyndt bekæmpelse (omkring 1. juli 2009) kunne der opstrøms spærren ikke længere konstateres rotteaktivitet i skelbrøndene. Ved bekæmpelsens begyndelse var der 10 matrikler i spærreområde A med konstateret rotteaktivitet og syv matrikler i spærreområde B. Efter blot syv dage var dette tal reduceret til henholdsvis en og tre matrikler. Den 17. juli var sidste dag med registreret rotteaktivitet i A (én matrikel) og alle skelbrønde kunne konstateredes færdigbekæmpede den 28. juli For B var der fortsat én matrikel med rotteaktivitet d. 27. juli Skelbrøndene i B blev dog vurderet som færdigbekæmpede ved tilsynet d. 6. august Efter endt bekæmpelse blev der for både spærreområde A og B konstateret fire hændelser, hvor rotter havde passeret spærrerne (Tabel 3). Tabel 3 Opgørelse over de hændelser der blev observeret ved de gennemførte tilsyn i A og B mht. rotteaktivitet og tilstopninger. Hændelserne er angivet for de enkelte skelbrønde med dato for observationen samt antallet let af dage fra påbegyndelsen af forsøget et.. For rotter igennem nem er start fra 1. august 2009 og for tilstopninger fra 1. juli A og B i skelbrøndens navngivning refererer til henhold holdsvis område A og område B Rotter igennem Tilstopninger skelbrønd dato antal dage fra påbegyndt tilsyn A_ A_ A_ A_ B_ B_ B_ B_ A_ B_ B_ B_ B_ For A fordelte de fire hændelser rotter igennem sig på tre matrikler (skelbrønde) af de i alt 17 spærrer, som var opsat i A. For B med 19 matrikler var der i alt fire hændelser med rotter igennem, som fordelte sig ligeligt på blot to matrikler. At nogle matrikler havde gentagne hændelser var ikke tilfældigt (A: Χ 2 = 7,17; P <0,01og B: Χ 2 = 11,89; P <0,001). Det kunne tyde på, at der kunne være specielle forhold her, som bevirker en større risiko for, at rotter går igennem her end på andre matrikler. De specielle forhold kunne f.eks. være dårlige afløbssystemer på disse matrikler.

23 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 21 De tre første hændelser med rotter igennem forekom først efter 81 dage fra påbegyndt observation for rotteaktivitet i skelbrønd (Tabel 3). Der var ikke nogen af observationerne rotter igennem, som forekom samtidig med tilstopning, og der forekom ikke rotter igennem eller tilstopning på samme matrikel (Tabel 3) Drift Der blev konstateret i alt fem tilstopninger, som skyldtes de installerede spærrer. Hændelsen tilstopning fordelte sig med én i A og fire i B, som igen var fordelt på tre husstande (Tabel 3). Som for hændelsen rotter igennem var forekomsten af tilstopninger på de enkelte matrikler ikke tilfældig (A: Χ 2 = 18,9; P <0,001 og B: Χ 2 = 8,9; P <0,01). I spærreområde A blev der observeret yderligere fem tilstopninger fordelt på to matrikler, som krævede spuling, og i spærreområde B var det 13 tilstopninger fordelt på fire matrikler. Disse tilstopninger skyldtes dårlige ledningsforhold både før og efter spærren og altså ikke selve spærren. I modsætning til rotter igennem blev langt de fleste tilstopninger med relation til rottespærren observeret i de første par måneder (juli-september) (Tabel 3).

24 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 22 6 Diskussion 6.1 Biologi Analyserne viste, at de lave Tot-rot og Fak-rot værdier samt et lavt antal drægtige hunner inden for spærreområde A sandsynligvis ikke var et resultat af de opsatte spærrer. Dette beror på, at et lignende mønster med sammenfaldende lavere værdier også kunne ses uden for spærreområdet. Hvis man sammenligner Fak-rot fra 1. januar til 1. juli 2010 med data fra før 1. januar 2009 og helt tilbage til august 2006 (tidligere forsøg), ses det, at Fak-rot i spærreområdet i første halvdel af 2009 var usædvanligt højt for område A (Figur 8). Årsagen til dette er ukendt, men generelt var disse fangster i spærreområdet præget af et stort antal kønsmodne rotter af begge køn, men med en bemærkelsesværdig udeblivelse af unge, ikke-kønsmodne rotter. Det observerede fald efter opsætningen af spærren var formentlig en effekt af et skybrud (natten mellem d. 22. og 23. juli 2009). I alt druknede seks ud af de i alt otte voksne rotter, som var blevet fanget den første fangstdag. I modsætning til før skybruddet og før opsætningen af spærrer var de rotter, som blev fanget både inden for og uden for spærreområderne generelt unge dyr og med et stort underskud af voksne rotter. Derfor skal årsagen til nedgangen i kloakrottebestanden i område A tilskrives andre årsager end, at spærrer var blevet installeret. Det blev vurderet, at nedgangen af rotter i spærreområde A ikke skyldtes spærrerne. Det kan ikke udelukkes, at skybruddet også kan have haft indflydelse på område B. Men sammenlignes Tot-rot og Fak-rot inden for og uden for spærreområdet, var der her signifikant forskel, som bestyrker, at der er tale om en bestandsnedgang som følge af spærrerne. Den manglende forekomst af ynglende hunner i B kunne forklare nedgangen i antallet af rotter i spærreområdet. Hvorfor det kun var spærreområdet i B, som påvirkedes med hensyn til rotter og drægtige hunner og ikke område A er vanskeligt at besvare på baggrund af de indsamlede data. Men en mulig forklaring kunne være, at der i B kan have været en større afhængighed af stikledningerne som rede- og sovepladser, idet hovedledningen i B s spærreområde havde et større tørvejrsflow end i A (Figur 1). Dette understøttes af den tidligere undersøgelse, som er lavet i forsøgsområdet (Heiberg & Leirs 2011), hvor det viste sig, at rotternes yngelpleje fandt sted i enten de små ledningsdimensioner (områder med stikledninger) eller tørre områder, hvor ledningsdimensionen umiddelbart ikke havde betydning og ikke i våde områder. At spærreområdet blev mindre attraktivt i B kunne tillige betyde, at de rotter, som tidligere forekom i spærreområdet, udvandrede til andre dele af ledningsnettet. Med baggrund i de foreliggende data kan det umiddelbart ses, at rotterne fra spærreområdet har flyttet sig til nogle af de andre områder, som var under observation. Det kunne tyde på, at en reduktion i antallet af rotter kunne være sket ved 1) naturlig afgang (død) og 2) nedsat reproduktion eller 3) at rotterne har bevæget sig til området opstrøms spærreområde A, som lå uden for det undersøgte område. De observationer, der blev gjort på de enkelte rotters bevægelsesmønstre samt den fortsatte reproduktion i A s spærreområde, kunne dog pege på, at der stadigvæk, til trods for installation af spærrer, fandtes tilfredsstillende yngleforhold i ledningsnettet og dele af stikledningerne. I B s spærreområde gik antallet af rotter fra 1,8 rotter pr. 100 m hovedledning til 0,5 rotte pr. 100 m hovedledning. Nedgangen i antallet af rotter i B peger på, at de faktiske forhold ved opsætning af spærrer her ændredes til at være mindre attraktive end for A.

25 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 23 8 A ,5 rotter -4-6 aug-06 okt-06 dec-06 feb-07 apr-07 jun-07 aug-07 okt-07 dec-07 feb-08 apr-08 jun-08 aug-08 okt-08 dec-08 feb-09 apr-09 jun-09 aug-09 okt-09 dec-09 feb-10 antal rotter i spærreområdet apr-10 8 B ,7 rotter -2-4 aug-06 okt-06 dec-06 feb-07 apr-07 jun-07 aug-07 okt-07 dec-07 feb-08 apr-08 jun-08 aug-08 okt-08 dec-08 feb-09 apr-09 jun-09 aug-09 okt-09 dec-09 antal rotter i spærreområdet feb-10 apr-10 Figur 8 Antallet af individuelle rotter inden for spærreområdet samt afvigelsen fra det gennem- snitli lige antal rotter er angivet for A og B. Skæringspunktet 0 angiver gennemsnittet, som for A var 3,5 rotter og for B 2,7 rotter. Søjler over og under midteraksen indikerer henholdsvis en forøgelse eller en reduktion i forhold til gennemsnittet. Her angiver den røde vertikale linje begyndelsen af dette forsøg i januar Rotter igennem spærren Rottespærrer opsat i skelbrønde er ingen sikker garanti mod rotter. Udfaldet af hændelserne i de enkelte spærreområder forekom ikke tilfældigt, idet flere husstande oplevede mere end én gennemtrængning. Hvad der kan forårsage, at der på udvalgte steder kan trænge rotter igennem hyppigere end andre steder, er ikke undersøgt i nærværende undersøgelse, men det er ikke utænkeligt, at den dårlige kvalitet af stikledningen kunne have forårsaget gentagne gennemtrængninger af spærrerne. Det blev vurderet som værende usandsynligt, at rotter kunne have trængt ned bag spærren oppe fra terræn. Dette underbygges af den generelle viden om kloakrotters adfærd, observationer gjort på stedet og viden om rotteforekomst på overfladen i forsøgsområdet (Heiberg & Leirs 2011). Generelt var der få anmeldelser af rotter i forsøgsområdet, og langt de fleste anmeldelser vedrørte forekomst af fastboende overfladerotter (Heiberg, upublicerede data). Hvorfor der kun blev observeret rotter igennem i perioden fra oktober 2009 til marts 2010 og ikke i nogle af sommermånederne, er der ikke nogen umiddelbar forklaring på. Ses der på antallet af rotter i de to spærreområder, så er der ingen sammenhæng med et øget antal rotter, hvorfor det ikke antages

26 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 24 at være et resultat af biologiske forhold. Som det ses af Tabel 3, så var spærrebrønde med rotter igennem heller ikke sammenfaldende med de brønde, hvor der opstod driftsmæssige problemer. Det kan dog ikke udelukkes, at der på grund af ringere nedbør i perioden oktober 2009 til marts 2010 (Figur 9) mellem de førte tilsyn, kan have forekommet mindre aflejringer (som løsnedes af sig selv, før det kunne konstateres) i spærren, som kunne give rum til, at der kunne skabes tilpas rum for passage af rotter jan-09 feb-09 mar-09 apr-09 maj-09 jun-09 jul-09 aug-09 sep-09 okt-09 nov-09 dec-09 jan-10 feb-10 mar-10 apr-10 mm nedbør pr. måned (Stades Krog - Lyngby) Figur 9 Nedbør (mm pr. p måned) over Lyngby, målt ved en nærliggende målestation (Stades Krog). Den røde vertikale streg angiver perioden før og efter opsætningen af spærrer 6.3 Drift Selvom spærrerne var installeret korrekt, kunne der konstateres tilstopninger i de to spærreområder. Det er dog værd at bemærke, at tilstopningerne fandt sted inden for de første tre måneder. At der ikke blev konstateret tilstopninger senere, kunne skyldes, at det i de efterfølgende perioder regnede mere, og at der dermed var en bedre selvrensningseffekt i ledningerne (Figur 9). Der blev i efterårsmånederne konstateret flere tilfælde af aflejringer i spærrerne, som ikke gav anledning tilstopninger, idet de løsnedes af sig selv. Det er værd at bemærke, at forekomsten af tilstopninger, som ikke havde relation til spærrerne, var hyppigere end de spærrerelaterede tilstopninger. Således blev der observeret ikke-spærrerelaterede tilstopninger i A ved ca. 12 % af de deltagende skelbrønde og i spærreområde B var det 21 %. Det, at der forekommer ikke-spærrerelaterede tilstopninger, kunne pege på, at uagtet om disse husstande havde spærre installeret eller ej, så ville de have tilstopninger, som formentlig kan tilskrives den dårlige ledningskvalitet.

27 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 4 Biologiske konsekvenser af rottespærrer Side 25 7 Konklusion På baggrund af nærværende analyse kan følgende konkluderes: Rottebestande kan påvirkes af rottespærrer - primært ved en nedsat reproduktion. I det ene af de observerede områder, A, kunne der ikke som følge af de opsatte rottespærrer observeres en nedgang i antallet af rotter. De observationer, der blev gjort på de enkelte rotters bevægelsesmønstre samt den fortsatte reproduktion i A s spærreområde, pegede på, at der stadigvæk fandtes tilfredsstillende yngleforhold i ledningsnettet og dele af stikledningerne til trods for installation af spærrer. I det andet område, B, kunne der observeres en nedgang i antallet af rotter efter opsætningen af rottespærrer. I B s spærreområde gik antallet af rotter fra 1,8 rotter pr. 100 m hovedledning til 0,5 rotte pr. 100 m hovedledning. Nedgangen i antallet af rotter i B peger på, at de faktiske forhold ved opsætning af spærrer her ændredes til at være mindre attraktive end for A. En mulig forklaring kan være, at der i B har været en større afhængighed af stikledningerne som redeog sovepladser, idet hovedledningen i B s spærreområde havde en større dimension (ø mm) og et større tørvejrsflow end i A. Reduktionen i bestandsstørrelserne var ikke entydige for de to forsøgsområder. Ledningsforhold, som f.eks. en moderat til høj permanent vandgennemstrømning, har formodentlig betydning for de forskellige reduktioner i rottebestande mellem område A og område B. Der kunne ikke påvises nogen effekt af rottespærrer via ændret spredningsmønster og dermed øget udvandring af rotter. Det kunne konstateres, at rottespærrer ikke er en sikker garanti mod rotter i det private ledningsnet, idet rotter trængte igennem spærren ved henholdsvis 10 % og 17 % af de deltagende husstande. Installation af rottespærrer kan forårsage tilstopninger i det private ledningssystem, hvor der i denne undersøgelse blev konstateret tilstopninger ved henholdsvis 6 % og 16 % af de deltagende husstande. Tilstopninger forekom i måneder med lavere nedbørsmængder.