Rottespærreprojektet RAPPORT FOR FORSØG 2 FOREBYGGELSE VED ANVENDELSE AF IKKE FLYTBARE ROTTESPÆRRER

Transkript

1 Rottespærreprojektet RAPPORT FOR FORSØG 2 FOREBYGGELSE VED ANVENDELSE AF IKKE FLYTBARE ROTTESPÆRRER 11.. maj 2011

2 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD SAMMENFATNING BAGGRUND MATERIALER OG METODER METODEVALG DEN VALGTE ROTTESPÆRRE GENNEMFØRELSE AF FORSØG Forsøgsområdet Spørgeskemaer FORSØGETS RAMMER Udarbejdelse af spørgeskema Indbygning af rottespærren Samme hustyper i de to områder Er husene opført som angivet i byggesagen? Databehandling 8 5 RESULTATER SVARPROCENT TILSTOPNINGER HUSSTANDENS STØRRELSE M.V ADFÆRDSMÆSSIGE FORSKELLE PÅ FORSØGSOMRÅDERNE PROBLEMER MED ROTTER? DISKUSSION UDARBEJDELSE AF SPØRGESKEMA FORSKELLIG ALDER PÅ DE TO OMRÅDER INDBYGNING AF ROTTESPÆRREN WC MED LILLE SKYLLEVANDSMÆNGDE FEDTAFLEJRINGER TILSTOPNINGER I NYANLÆG KONKLUSION DRIFTSMÆSSIGE PROBLEMER SPÆRREFUNKTIONEN BILAG 1 BILAG 2 BILAG 3 VA-GODKENDELSE AF ROTTESPÆRRE FØLGEBREV OG SPØRGESKEMA TIL HUSSTANDE MED M ROTTESPÆRRE FØLGEBREV OG SPØRGESKEMA TIL HUSSTANDE UDEN U ROTTESPÆRRE... 21

3 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 1 1 Forord Københavns Energi A/S og Københavns Kommune har i 2008 iværksat et projekt med henblik på at undersøge brugen af diverse rottespærrer til bekæmpelse og forebyggelse af kloakrotter. Projektets formål er at give Københavns Energi A/S og Københavns Kommune en faglig og erfaringsmæssig viden om en mulig fremtidig brug af rottespærrer i den kommunale bekæmpelse af kloakrotter. Denne viden skal indhentes ved at udføre forsøg med forskellige typer rottespærrer på udvalgte lokaliteter i kommunen, der antages at være repræsentative for de københavnske forhold. Her vil spærrerne blive testet med hensyn til anvendelighed (kan de bruges alle steder?), funktionalitet (risiko for tilstopninger?) og effekt (kan de holde rotter tilbage?). Københavns Energis rottespærreprojekt gennemføres af en arbejdsgruppe bestående af: Jeanne Eghoff Margit Lund Christensen Preben Knudsen Rolf Ravnskov Ann-Charlotte Heiberg Henrik Skovgaard Inge Faldager Projektleder frem til december 2010, Cand. techn. soc. ved Københavns Energi A/S Specialist og desuden projektleder fra december 2010, Civilingeniør ved Københavns Energi A/S Miljøkontrollør, rottebekæmper ved Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Miljøkontrollør, rottebekæmper ved Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Ph.d. biolog. ved AC Heiberg Rådgivning for Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Seniorforsker, biolog ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Seniorkonsulent, Akademiingeniør ved Teknologisk Institut Rottespærreprojektet omfatter fem delforsøg, som afrapporteres hver for sig: Forsøg 1: Forsøg 2: Forsøg 3: Forsøg 4: Forsøg 5: Forebyggelse ved anvendelse af flytbare rottespærrer Forebyggelse ved anvendelse af ikke flytbare rottespærrer Bekæmpelse med anvendelse af dræbende fælder Biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer Reduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrer Desuden gennemføres en erfaringsindsamling blandt kommuner, der i længere tid har anvendt rottespærrer i den kommunale rottebekæmpelse. Denne rapport er en del af afrapporteringen af dette rottespærreprojekt. Afrapporteringen gælder forsøg 2 om funktionen af ikke flytbare rottespærrer. Forsøget er gennemført af Inge Faldager, Teknologisk Institut (TI) og rapporten er udarbejdet af Inge Faldager, TI og Ann-Charlotte Heiberg, AC Heiberg Rådgivning. Rapporter fra projektet kan hentes på KE s hjemmeside

4 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 2 2 Sammenfatning Rottespærrer anbringes på stikledninger for at forhindre rotter i at trænge fra hovedkloaksystemerne gennem stikledningen ind i eller under bygninger. Nogle rottespærrer kan sættes ned i eksisterende brønde, mens andre typer rottespærrer kræver en ombygning af kloaksystemerne, fordi der er en højdeforskel mellem tilløb og afløb af spærren (højdetab). For at installere en rottespærre med højdetab, må ledningssystemet graves op og omlægges, så det nødvendige højdetab kan etableres. Denne type rottespærrer installeres således permanent i afløbssystemet, og anvendes primært ved nybyggeri eller ved større ombygninger af eksisterende ledningssystemer. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge: Om rottespærrer med højdetab forøger risikoen for tilstopning af ledningssystemet Om rottespærrer med højdetab kan holde rotter tilbage Oprindeligt var det planlagt, at undersøgelsen skulle finde sted i Københavns Kommune, hvor et antal lokaliteter med den ønskede type rottespærre skulle identificeres. Undersøgelser skulle omfatte rottespærrer. Erfaringerne skulle indsamles via en spørgeskemaundersøgelse, evt. suppleret med yderligere undersøgelser. Det var imidlertid vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal lokaliteter i København med den ønskede type rottespærre installeret. Derfor blev det besluttet at søge efter egnede lokaliteter uden for Københavns Kommunes grænser, og i Høje Taastrup Kommune blev et sådan område lokaliseret. Området bestod af knap 100 parceller (en- og tofamiliehuse), der under byggemodning havde fået indbygget rottespærrer af den ønskede type på stikledningen. Projektgruppen var bevidst om, at forholdene i Høje Taastrup var anderledes end i eksisterende områder i København, idet området var kloakeret med separatsystem (et ledningssystem til spildevand og et til regnvand). Det var dog projektgruppens vurdering, at denne mangel blev opvejet af, at data fra parcelhusejere i et område med opsatte spærrer kunne sammenlignes med et lignende område, hvor spærrer ikke var installeret (referenceområde). Beslutningen om at undersøgelsen kun skulle foregå som en spørgeskemaundersøgelse kunne bidrage til, at data og erfaringer fra et stort antal rottespærrer kunne inddrages, gennem flere år og ikke kun 2009, hvor rottespærreprojektet ville foregå. Da gennemførelsen af forsøget skulle bygge på en spørgeskemaundersøgelse, har det været klart fra starten af undersøgelsen, at der ikke kunne måles på, om rotter passerer rottespærren. Der kunne kun bygges på svarene i spørgeskemaundersøgelsen. Fokus i undersøgelsen har derfor ligget på de driftsmæssige problemer med denne spærretype indbygget i et separat ledningssystem i et parcelhusområde. Undersøgelse af et eksisterende område Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i parcelhusområder med og uden rottespærrebrønde installeret. Spørgeskemaundersøgelse omfattede 96 boliger, der havde rottespærre installeret. Dette område var blevet bebygget i For at have sammenlignelige data og erfaringer blev lignende spørgsmål specielt vedr. risiko for tilstopning sendt til 65 tilsvarende boliger (referenceområde) i samme kvarter, dog uden rottespærrer placeret på stikledningen. Referenceområdet var blevet bebygget i Begge områder består af dels rækkehuse, dels traditionelle parcelhuse. Svarprocenter Der blev udsendt spørgeskemaer til 96 husstande med rottespærre og 65 husstande uden rottespærre. I alt 77 skemaer fra området med rottespærrer blev besvaret, svarende til en besvarelsesprocent på 80 %, og for området uden spærrer var besvarelsesprocenten på 64 % (42 skemaer retur).

5 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 3 Husstandene havde svaret på bl.a. følgende spørgsmål: 1. Om de havde haft problemer med rotter 2. Om de havde oplevet tilstopninger 3. Hvornår de var indflyttet 4. Hvor mange de boede i husstanden 5. Om de benyttede afløbsinstallationen til bortskaffelse af f.eks. fedtholdigt affald Data blev behandlet statistisk ved logistisk regression. I modellen blev følgende forklarende variabler anvendt: spærre ja/nej, antal beboere, type af hus, fedt i afløb ja/nej. Spørgeskemaerne er vist i bilagene. Giver spærren øget risiko for tilstopninger? Analyserne af data viste, at i området med spærrer, var der tre gange større risiko (6,6 %) for tilstopning end i området uden opsatte spærrer (2,2 %). Undersøgelsen viste, at den eneste testede faktor, som havde betydning for udfaldet af tilstopning var, om der var en spærre installeret eller ej. Tilstopningerne i området med spærrer skyldes ikke en anderledes adfærd mht. hvad der smides i afløbet (fedt, bleer etc.). Det kan ikke udelukkes, at andre ikke testede faktorer uden relation til spærren kunne være af afgørende betydning for forekomst af tilstopning, som f. eks at der kunne være kvalitetsmæssige forskelle i udførelsen af afløbsinstallationerne i de to forsøgsområder, eller at huse kunne være forskellige, da de er bygget med 3-4 års mellemrum. Det er dog vores antagelse, på baggrund af gennemgang af byggesager og besigtigelse af området, at kvaliteten af det udførte afløbsarbejde er ens i de to områder, og at husene trods forskelligt byggeår er ensartede og sammenlignelige i de to områder. Det er derfor rimeligt på den baggrund at konkludere, at anbringelse af rottespærrer på stikledningen giver en øget risiko for tilstopninger. Den øgede risiko for tilstopning, som er observeret i forsøgsområdet, skal ses i kombination med to andre faktorer, som der ikke er testet for i denne undersøgelse, men som antages at have stor betydning for forekomsten af tilstopninger: Når stikledningen tilsluttes skelbrønd/rottespærrebrønd skal ledningsdimensionen udvides fra ø 110 mm til ø 200 mm, som er dimensionen på tilløbsledningen på rottespærrebrønden. Denne udvidelse kan i sig selv give anledning til driftsforstyrrelser Brug af sparetoiletter. I et normalt ledningssystem skulle sparetoiletter ikke give tilstopningsproblemer, men i kombination med rottespærren og udvidelsen af ledningsdimensionen kan de være medvirkende til en øget risiko for tilstopning Rottespærrerne i denne undersøgelse har således været anbragt under de mest ugunstige betingelser, man kan tænke sig. Kan spærren holde rotter tilbage? Spørgeskemaundersøgelsen viste, at ingen havde haft problemer med rotter, hverken i området med rottespærrer eller i referenceområdet.

6 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 4 3 Baggrund Rottespærrer anbringes på stikledninger for at forhindre rotter i at trænge fra hovedkloaksystemerne gennem stikledningen ind i og under bygninger. Nogle rottespærrer kan sættes ned i eksisterende brønde, mens andre typer rottespærrer kræver en ombygning af kloaksystemerne, fordi der er en højdeforskel mellem tilløb og afløb af spærren (højdetab). For at installere en rottespærre med højdetab må ledningssystemet graves op og omlægges, så det nødvendige højdetab kan etableres. Denne type rottespærre installeres således permanent i afløbssystemet, og anvendes primært ved nybyggeri eller ved større ombygninger af eksisterende ledningssystemer. Formålet med denne undersøgelse har været at belyse følgende: Om rottespærrer med højdetab forøger risikoen for tilstopning af ledningssystemet Om rottespærrer med højdetab kan holde rotter tilbage Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i to parcelhusområder. I det ene område var der installeret rottespærrer på stikledningen, og i det andet områder var der ikke installeret rottespærrer på stikledningen. På baggrund af besvarelserne blev det vurderet, hvorvidt spærren gav anledning til en øget risiko for tilstopning. Det blev undersøgt, om eventuelle forskelle i antallet af tilstopninger kunne relateres til forskelle i menneskelig adfærd. Husstande blev desuden spurgt, om de havde haft problemer med rotter.

7 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 5 4 Materialer og metoder 4.1 Metodevalg Oprindeligt var det planlagt, at undersøgelsen skulle finde sted i Københavns Kommune, hvor et antal lokaliteter med den ønskede type rottespærre skulle identificeres. Undersøgelsen skulle omfatte rottespærrer. Erfaringerne skulle indsamles via en spørgeskemaundersøgelse evt. suppleret med yderligere undersøgelser. Det var imidlertid vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal lokaliteter i København med den ønskede type rottespærre installeret. Derfor blev det besluttet at søge efter egnede lokaliteter uden for Københavns Kommunes grænser, og i Høje Taastrup Kommune blev et sådan område lokaliseret. Området bestod af knap 100 parceller (en- og tofamiliehuse) der under byggemodning havde fået indbygget rottespærrer af den ønskede type på stikledningen. Projektgruppen var bevidst om, at forholdene i Høje Taastrup var anderledes end i eksisterende områder i København, idet området var kloakeret med separatsystem (et ledningssystem til spildevand og et til regnvand). Det var dog projektgruppens vurdering, at denne mangel blev opvejet af, at data fra parcelhusejere i et område med opsatte spærrer kunne sammenlignes med et lignende område, hvor spærrer ikke var installeret (referenceområde). Desuden kunne der opnås erfaringer med rottespærrer installeret i helt nye afløbssystemer. Beslutningen om, at undersøgelsen kun skulle foregå som en spørgeskemaundersøgelse, kunne bidrage til, at data og erfaringer fra et stort antal rottespærrer kunne inddrages, gennem flere år og ikke kun 2009, hvor rottespærreprojektet ville foregå. Da gennemførelsen af forsøget skulle bygge på en spørgeskemaundersøgelse, har det været klart fra starten af undersøgelsen, at der ikke kunne måles på, om rotter passerer rottespærren. Der kunne kun bygges på svarene i spørgeskemaundersøgelsen. Da der ikke kunne foretages målinger på den enkelte parcel, blev det besluttet, at der heller ikke skulle foretages måling af antal rotter i det kommunale ledningsnet. Projektgruppen fandt det sandsynligt, at der kun ville være få rotter i hovedkloakken, da det var et relativt nyt system. Fokus i undersøgelsen har derfor ligget på de driftsmæssige problemer med denne spærretype indbygget i et separat ledningssystem i et parcelhusområde. Spørgeskemaet er udformet af arbejdsgruppen for rottespærreprojektet og Høje Taastrup Forsyning. 4.2 Den valgte rottespærre Denne undersøgelse omhandler rottespærren, som er vist i figur 1. Rottespærren er en rense- og inspektionsbrønd med rottespærre TJ model 1 (i daglig tale ofte kaldet vandlåsmodellen). Denne rottespærre er VA-godkendt, se bilag 1. Figur 1 Ikke flytbar rottespærre med et højdetab på 0.15 m. m. Illustrationerne er hentet på

8 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 6 En VA-godkendelse er ensbetydende med, at produktet har en dokumenteret effekt undersøgt enten i laboratoriet eller ved praktiske forsøg. I VA-godkendelsen står betingelserne for brug af produktet, se bilag 1. De tre vigtigste betingelser er: Ledningssystemet før og efter spærren skal ligge med et fald på minimum Ledningsdimensionen skal være ø 160 mm Højdetabet gennem spærren skal være mindst 150 mm 4.3 Gennemførelse af forsøg Forsøgsområdet Forsøgsområdet er beliggende i Høje Taastrup Kommune. Hele området er byggemodnet omkring år Under byggemodningen blev der i et delområde indbygget rottespærrebrønde på den private del af spildevandsstikledningen. Udstykningen er separatkloakeret. Hver parcel har derfor to stikledninger, en til regnvand og en til spildevand. Disse stikledninger har en dimension på ø 110 mm. Det er på spildevandsstikledningen, rottespærren er anbragt. Området med rottespærrer blev identificeret af Høje Taastrup Forsyning og bestod af rækkehuse og et mindre område med parcelhuse. Referenceområdet blev udvalgt ud fra luftfoto af området. Kriterierne var, at der skulle være en fordeling af rækkehuse/parcelhuse som i området med rottespærrer Spørgeskemaer Udformningen af spørgeskemaerne blev besluttet i samarbejde mellem Høje Taastrup Forsyning og projektgruppen. Spørgsmålene var generelle spørgsmål vedr. drift af en normal afløbsinstallation samt forekomst af rotter. Der blev udarbejdet et spørgeskema til husejere, hvor der er indbygget rottespærre på stikledningen, se bilag 2. Husstandene blev bedt om at svare på bl.a. følgende spørgsmål: Om de havde haft problemer med rotter Om de havde oplevet tilstopninger Hvornår de var indflyttet Hvor mange de boede i husstanden Om de benyttede afløbsinstallationen til bortskaffelse af f.eks. fedtholdigt affald Der blev udarbejdet et lignende spørgeskema til husejere i referenceområdet, hvor der ikke var rottespærre indbygget på stikledningen, se bilag 3. Spørgeskemaerne blev udsendt den 11. august 2009 med svarfrist den 5. september Den 22. september blev der sendt en rykker ud med et nyt spørgeskema til de parceller, der endnu ikke havde returneret spørgeskemaet. 4.4 Forsøgets rammer Udarbejdelse af spørgeskema Spørgeskemaet er udarbejdet af den tekniske arbejdsgruppe i samarbejde med Høje Taastrup Forsyning. Det kan ikke udelukkes, at enkelte spørgsmål vedrørende f.eks. adfærd kan afstedkomme ikke retvisende besvarelser. Men da spørgsmålene er enslydende til begge forsøgsområder (spærre- og referenceområdet), antages det, at hvis der er tale om en bias, vil denne pege i samme retning for begge områder. Dette betyder, at data fra de to områder kan sammenlignes statistisk.

9 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side Indbygning af rottespærren Det valgte område i Høje Taastrup er separatkloakeret. Hver ejendom har derfor to stikledninger, en til regnvand og en til spildevand. Den normale dimension på disse stikledninger er ø 110 mm. Rottespærrebrønden er anbragt som skelbrønd under udstykning af hele området. Rottespærrebrønden blev leveret med et tilløb på ø 200 mm samt vandlås og afløb i dimension ø 160 mm (se figur 2). Rottespærren har altså en større dimension end ledningen. Når stikledningen tilsluttes skelbrønd/rottespærrebrønd skal ledningsdimensionen altså udvides fra ø 110 mm til ø 200 mm, som er dimensionen på tilløbsledningen på rottespærrebrønden, se figur 2. Figur 2 Dimensionsskift ved overgang til rottespærrebrønd Samme hustyper i de to områder Området med rottespærrer blev bebygget i 2003/2004, mens referenceområdet uden rottespærrer først blev bebygget i 2006/2007. Hustyperne er de samme i de to udvalgte områder, idet alle husene er bygget af samme typehusfirma. Rækkehusene er af samme type, selv om de er bygget på forskellige tidspunkter. Vedrørende parcelhusene, så repræsenterer de i begge områder et udsnit af typehusfirmaets udvalg. Der er således ikke forskel på hustyperne, selvom der er forskelligt byggeår på de to områder Er husene opført som angivet i byggesagen? Det er forudsat, at afløbssystemerne på privat grund i begge områder er udført korrekt, og at rottespærren er monteret efter de anvisninger, der er givet i VA-godkendelsen. Efterfølgende er seks byggesager blevet gennemset med henblik på at se udformningen af kloaksystemerne. I begge områder er der separatsystem og stikledningerne både for regn- og spildevand er dimension ø 110 mm PVC med tilstrækkeligt fald. Der er således ikke forskel på systemerne, bortset fra at dimensionen skifter til ø 200 mm lige uden for rottebrønden i området med rottespærrer. Dette kan ikke ses på tegningerne, der ikke angiver, at skelbrønden er en rottebrønd.

10 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side Databehandling Besvarelserne blev gennemgået og analyseret for forhold med relation til drift og driftsmæssige forstyrrelser. Det blev undersøgt, om der var forskel på de to områder (med og uden rottespærrer) med hensyn til antallet af husstande, som havde oplevet tilstopninger i afløbssystemet, samt om der var forskel på parcel- og rækkehuse. Endvidere blev det undersøgt, om der var betydende forskelle mellem de to områder med hensyn til 1) husstandsstørrelsen, 2) hvor længe man havde boet i husstanden og 3) om der var en adfærdsmæssig forskel vedrørende synet på at smide f.eks. fedt, bleer og lignende i afløbet.

11 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 9 5 Resultater 5.1 Svarprocent Der blev udsendt spørgeskemaer til 96 husstande med rottespærrer og 65 husstande uden rottespærrer. I alt 77 skemaer fra området med rottespærrer blev besvaret, svarende til en besvarelsesprocent på 80 %, og for området uden spærrer var besvarelsesprocenten på 64 % (42 skemaer retur). 5.2 Tilstopninger Med hensyn til det centrale spørgsmål om installation af spærren havde forårsaget væsentlige driftsmæssige problemer (tilstopninger), havde 28 ud af 77 besvarelser i området med spærrer svaret ja til at have haft tilstopninger i afløbssystemet, hvilket betyder at 36,4 % af de adspurgte husstandene havde haft tilstopningsproblemer (en enkelt besvarelse havde ikke svaret på dette spørgsmål, men havde rekvireret spuling). I referenceområdet var der 3 husstande ud af 42 besvarelser (7,1 %), som havde haft tilsvarende problemer (figur 3). Denne forskel var signifikant (Χ 2 =9,81, P=0,002). forekomst af forstoppelser i de to forsøgsområder Forekomst af tilstopninger i de to forsøgsområder ja nej 60 % med spærre uden spærre Figur 3 Forholdet mellem besvarelser med og uden tilstopningsproblemer problemer i de to forsøgsom- råder Områderne med og uden rottespærrer var sammenlignelige i alle henseender bortset fra, at området uden rottespærrer blev bygget 3 år senere end området med spærrer. Da der var forskel mht. bebyggelsesåret for de to områder, er antallet af tilstopninger i de to områder differentieret ud på det antal år, man havde boet i husstanden. Dette blev opgjort som den procentvise andel af de husstande, som blev beboet det pågældende år (tabel 1). Af de 28 tilstopninger i spærreområdet forekom 24 af hændelserne i de husstande, hvor man havde boet fra I perioden var der 14 besvarelser, hvoraf 4 havde haft tilstopninger (tabel 1).

12 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 10 Tabel 1 Angivelse af antal husstande som havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen gelsen i spær- re- og referenceområdet. Husstandenes indflytningsår er angivet samt antallet af hus- stande med tilstopninger med spærrer uden spærrer indflytningsår besvarelser husstande m. besvarelser husstande m. i alt tilstopninger i alt tilstopninger Beregning af sandsynligheden for, at en husstand får en tilstopning, hvis de har opsat rottespærre, blev foretaget ved at betragte undersøgelsens samlede antal husstande, der havde besvaret spørgeskemaundersøgelsen i henholdsvis gruppen med rottespærrer og gruppen uden spærrer. Først beregnes antallet af risiko år, dvs. det antal år husstanden har boet der, multipliceret med antallet af besvarelser. Disse tal summeres over alle årene Når det totale antal husstande med tilstopning kendes, kan sandsynligheden for tilstopning ved en husstand beregnes som angivet i tabel 2 og 3. Beregningsmetoden forudsætter dog, at sandsynligheden for en tilstopning fordeler sig ligeligt imellem årene, hvilket er en grov tilnærmelse. Tabel 2 Beregning af risiko år og sandsynligheden for tilstopning i en husstand med rotte- spærre Med spærre Husstande med Besvarelser Antal år Antal risiko år tilstopninger % Sum (28/424)x100 6,6 Med 28 registrerede tilfælde af tilstopninger giver det 28/424 x 100 = 6,6 %.

13 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 11 Tabel 3 Beregning af risiko år og sandsynligheden for tilstopning i en husstand uden rotte- spærre Besvarelser Antal år Antal forstoppelser per husstand Uden spærre Husstande med Antal risiko år tilstopninger % Sum (3/135)x100 2,2 Med tre registrerede tilfælde af tilstopninger giver det 3/135 x 100 = 2,2 %. Dette svarer til, at der er tre gange så stor risiko for at få tilstopning, hvis der er opsat en rottespærre. Antallet af tilstopninger per husstand i området med spærrer fordelte sig med flest tilstopninger á en eller to gange. Syv procent af de husstande (to stk.), som havde haft flere tilstopninger, havde oplevet dette fire gange eller flere (figur 4). En enkelt husstand havde haft tilstopninger i alt ni gange, svarende til hver ottende måned efter indflytningen. For de husstande, der havde oplevet henholdsvis en (11 husstande), to (8 husstande) og flere (7 husstande) tilstopninger, var det gennemsnitlige antal år, man havde boet i husstanden 5,5, 5,4 og 5,6 år, og der var ikke signifikante forskelle mellem disse grupperinger. For de tre tilstopninger registreret i referenceområdet fordelte disse sig med én tilstopning i tre husstande. 50% 40% 30% 20% 10% 0% antal forstoppelser Figur 4 Antal husstande stande med en, to, tre, fire eller flere tilstopninger Af de 27 husstande, som oplevede tilstopninger, havde de 18 husstande rekvireret spuling (67 %), 6 havde afhjulpet problemet selv (22 %) og 2 husstande (7 %) havde taget kontakt til kommunen, som så havde foretaget spulingen.

14 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side Husstandens størrelse m.v. Som nævnt, blev der foretaget en logistisk regression for de observationer, der var gjort for de husstande, som havde været i områderne siden 2006 og frem. Foruden at teste om tilstopninger kunne relateres til forekomst af spærrer eller ej, blev der testet for betydningen af: Antal år i husstanden Om det var parcel- eller rækkehus Hvor mange man boede i husstanden. Her var det kun spærrer eller ej som havde en signifikant indflydelse på de observerede tilstopninger fra (tabel 4). Tabel 4 De enkelte komponenter blev testet for signifikans ved hjælp af en logistisk regression. Modellen var tilstopning = spærre (ja/nej) + år i husstanden + hustype + antal personer i husstanden DF χ 2 P spærrer 1 4,080 0,043 * antal år i husstand 1 0,120 0,730 hustype 1 0,500 0,481 antal i husstand 1 0,890 0, Adfærdsmæssige forskelle på forsøgsområderne Hvis man anvender afløbsinstallationen til at skaffe sig af med affald som bind, bleer, fedt m.v. kan det give anledning til en øget risiko for tilstopninger. Derfor blev det undersøgt, om der var forskel på den måde folk opførte sig på i de to områder med hensyn til at hælde fedt ud i afløbet eller smide bind og bleer i toilettet. I området med spærrer havde 75 husstande svaret på spørgsmålet vedr. fedt i afløbet, og heraf havde 55 hældt fedt i afløbet (3 ofte (4 %), 19 engang imellem (25 %) og 33 sjældent (44 %)). I referenceområdet havde 45 husstande svaret på spørgsmålet, og heraf havde 32 hældt fedt i afløbet (12 engang imellem (25 %) og 20 sjældent (44 %)). Der var ikke statistisk forskel på denne adfærd de to områder imellem (χ 2 =0,00, P=0,958). Ligeledes var der ikke signifikant forskel på de to områder mht. at smide bleer i toilettet (χ 2 =0,00, P=0,967). I området med spærrer havde 73 husstande svaret på spørgsmålet om bleer og heraf havde blot tre husstande svaret positivt på spørgsmålet, og det var kun sjældent, det skete (4 %). I referenceområdet havde 42 husstande svaret på spørgsmålet og heraf havde én husstand svaret ja til spørgsmålet og kun sjældent (2 %). 5.5 Problemer med rotter? Husstandene i området med rottespærrer blev spurgt, om de havde haft problemer med rotter. Her havde ingen svaret ja til spørgsmålet. I spørgeskemaet til huse i referenceområdet blev der oprindeligt ikke spurgt, om de havde haft problemer med rotter. Dette er efterfølgende blevet belyst ved telefonopkald til samtlige husstande, der

15 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 13 havde bevaret spørgeskemaet. Ingen havde oplevet problemer med rotter, og de fleste havde heller ikke forventet det, fordi de boede i nye huse med nye kloaksystemer. Der blev indhentet oplysninger hos kommunen vedrørende rotteanmeldelser i de to områder. Kommunen angav, at der ikke var anmeldelser om rotteproblemer i de to områder. Man ved dog, at der findes rotter i hovedledningerne (fund af rotteekskrementer i brønde) i områderne.

16 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 14 6 Diskussion 6.1 Udarbejdelse af spørgeskema Det kan ikke udelukkes at enkelte spørgsmål vedrørende f.eks. adfærd kan afstedkomme ikke retvisende besvarelser. Men da spørgsmålene er enslydende til begge forsøgsområder (spærre- og referenceområde) antages det, at hvis der er tale om en bias, vil denne pege i samme retning for begge områder. Dette betyder, at data fra de to områder kan sammenlignes statistisk. 6.2 Forskellig alder på de to områder Under bearbejdningen af data blev det klart, at området med rottespærrer blev bebygget i 2003/2004, mens referenceområdet uden rottespærrer først blev bebygget i 2006/2007. Der er altså en markant kortere erfaringsperiode i referenceområdet uden rottespærrer. Dette er der taget højde for ved databearbejdningen og i konklusionerne. 6.3 Indbygning af rottespærren Dimensionen på den indbyggede rottespærre er ø 200 mm. Dette medfører, som vist i kapitel 4, at den eksisterende ledningsdimension skal øges fra ø 110 mm til ø 200 mm. Afløbsteknisk set er dette en meget uheldig konstruktion, idet en udvidelse af ledningsdimensionen normalt vil øge risikoen for tilstopninger. 6.4 WC med lille skyllevandsmængde I spørgeskemaerne er der ikke spurgt, hvilken WC type, der er i husene. De eksisterende regler for projektering af selvrensende afløbsinstallationer er lavet under forudsætning af, at WC-skyllet er på 6 liter. Der er siden udviklet sparetoiletter, der skyller med 6 liter og 3 liter (lille skyl). Det er alment kendt i afløbsbranchen, at disse sparetoiletter giver anledning til hyppigere tilstopninger, hvis der bare er den mindste uregelmæssighed i afløbssystemet. Grunden er, at folk i iver efter at spare på vandet kun bruger det lille skyl, og det kan ikke holde kloakken ren. En af beboerne med rottespærre havde angivet, at de havde haft to tilstopninger. Deres kloakmester havde efterfølgende rådet dem til aldrig at anvende det lille skyl, og derefter havde de ingen problemer haft. Det er normalt i nye huse, at der anvendes sparetoiletter. En forespørgsel til ti tilfældigt udvalgte husstande viste, at de alle havde sparetoilet. Det må derfor antages, at alle de adspurgte husstande har sparetoiletter. 6.5 Fedtaflejringer Fra forsyningen vides det, at det som regel er fedtaflejringer, der giver tilstopning af spærren. Dette er ikke uventet, idet spildevandet først bremses ved den store udvidelse af ledningen (fra ø 110 mm til ø 200 mm), og dernæst står i lang tid i vandlåsen. Her afkøles fedt og sætter sig på rørene. 6.6 Tilstopninger i nyanlæg Når et nyt hus tages i brug, er det den normale erfaring, at byggefirmaerne ikke altid har husket at spule kloaksystemet for byggeaffald, inden huset afleveres. Derfor vil der i nogle tilfælde optræde tilstopninger i nye huse inden for det/de første år, selvom kloaksystemet er i orden. Efterfølgende vil der normalt kun optræde tilstopninger, hvis der er fejl på afløbssystemet.

17 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 15 7 Konklusion 7.1 Driftsmæssige problemer Analyserne af resultaterne viste, at i området med spærrer, var der tre gange større risiko (6,6 %) for tilstopninger end i områder uden opsatte spærrer (2,2 %). Undersøgelsen viste, at den eneste testede faktor, som havde betydning for udfaldet af tilstopninger var, om der var en spærre installeret eller ej. Tilstopninger i området med spærrer skyldes ikke en anderledes adfærd mht. hvad der smides i afløbet (fedt, bleer etc.). Det kan ikke udelukkes, at andre ikke testede faktorer uden relation til spærren kunne være af afgørende betydning for forekomst af tilstopninger, som f. eks at der kunne være kvalitetsmæssige forskelle i udførelsen af afløbsinstallationerne i de to forsøgsområder, eller at huse kunne være forskellige, da de er bygget med 3-4 års mellemrum. Det er dog vores antagelse, på baggrund af gennemgang af byggesager og besigtigelse af området, at kvaliteten af det udførte afløbsarbejde er ens i de to områder, og at husene trods forskelligt byggeår er ensartede og sammenlignelige i de to områder. Det er derfor rimeligt på den baggrund at konkludere, at anbringelse af rottespærrer på stikledningen giver en øget risiko for tilstopninger. Den øgede risiko for tilstopning, som er observeret i forsøgsområdet skal ses i kombination med to andre faktorer, som der ikke er testet for i denne undersøgelse, men som antages at have stor betydning for forekomsten af tilstopninger: Når stikledningen tilsluttes skelbrønd/rottespærrebrønd skal ledningsdimensionen udvides fra ø 110 mm til ø 200 mm, som er dimensionen på tilløbsledningen på rottespærrebrønden. Denne udvidelse kan i sig selv give anledning til driftsforstyrrelser Brug af sparetoiletter. I et normalt ledningssystem, skulle de ikke give tilstopningsproblemer, men i kombination med rottespærren og udvidelsen af ledningsdimensionen, giver de en øget risiko for tilstopninger Rottespærrerne i denne undersøgelse har således været anbragt under de mest ugunstige betingelser, man kan tænke sig. 7.2 Spærrefunktionen Spørgeskemaundersøgelsen viste, at ingen havde haft problemer med rotter, hverken i området med rottespærrer eller i referenceområdet. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at konkludere, om rotter har passeret rottespærrerne, fordi der ikke er foretaget fysiske målinger f.eks. ved at hænge blokke ned i afløbsinstallationen. Der er derfor ikke belæg for at konkludere på spærrens evne til at tilbageholde rotter.

18 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 16 Bilag 1 VA-godkendelse af rottespærre

19 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 17

20 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 18 Bilag 2 Følgebrev og spørgeskema til husstande med rottespærre

21 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 19

22 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 20

23 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 21 Bilag 3 Følgebrev og spørgeskema til husstande uden rottespærre

24 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 22

25 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 2 Ikke flytbare rottespærrer Side 23