Rottespærreprojektet SAMMENFATTENDE RAPPORT FOR ROTTESPÆRREPROJEKTET I KØBENHAVN

Transkript

1 Rottespærreprojektet SAMMENFATTENDE RAPPORT FOR ROTTESPÆRREPROJEKTET I KØBENHAVN 11. maj 2011

2 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL AFGRÆNSNING KLOAKROTTENS BIOLOGI HVOR LEVER ROTTER TYPISK I KLOAKKERNE? HVOR MANGE ROTTER KAN VI FORVENTE AT SE I KLOAKSYSTEMET? KLOAKROTTERS MOBILITET HVAD ER EN ROTTESPÆRRE KLAP ROTTESPÆRRER ROTTESPÆRREBRØNDE MED HØJDETAB DRÆBENDE FÆLDER PROJEKTETS FORSØG OG DERES RESULTATER FOREBYGGELSE MED FLYTBARE ROTTESPÆRRER FOREBYGGELSE MED IKKE FLYTBARE ROTTESPÆRRE BEKÆMPELSE VED ANVENDELSE AF EN DRÆBENDE ROTTEFÆLDE BIOLOGISKE KONSEKVENSER FOR ROTTEBESTANDE VED OPSÆTNING AF ROTTESPÆRRER TESTS AF REDUKTION I VANDFØRING VED BRUG AF FORSKELLIGE TYPER ROTTESPÆRRER OPSUMMERING AF FORSØGENES HOVEDKONKLUSIONER ANBEFALINGER HVOR KAN ROTTESPÆRRER MED FORDEL ANVENDES? HVORNÅR KAN MAN MED FORDEL ANVENDE 2-KLAP MODELLERNE? HVOR KAN MAN MED FORDEL ANVENDE VANDLÅSMODELLEN? HVORNÅR KAN MAN MED FORDEL ANVENDE DRÆBENDE FÆLDER? PERSPEKTIVERING ER DET EN GOD IDÉ AT BRUGE ROTTESPÆRRER? KAN VI KOMME ROTTERNE TIL LIVS, HVIS ALLE MONTERER ROTTESPÆRRER PÅ DERES STIK? ER WISETRAP ET REELT ALTERNATIV TIL GIFT? SAMMENHÆNG MELLEM ROTTER PÅ OVERFLADEN OG ROTTER I KLOAKKEN LITTERATURLISTE BILAG 1 EJERFORHOLD OG TYPER AF STIK I KØBENHAVN... 17

3 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 1 1 Forord Københavns Energi A/S, (KE) og Københavns Kommune, (KK) har i perioden 2008 til 2011 gennemført et rottespærreprojekt. Projektet blev udført af en arbejdsgruppe bestående af: Jeanne Eghoff Margit Lund Christensen Preben Knudsen Rolf Ravnskov Ann-Charlotte Heiberg Henrik Skovgaard Inge Faldager Projektleder frem til december 2010, Cand. techn. soc. ved Københavns Energi A/S Specialist og desuden projektleder fra december 2010, Civilingeniør ved Københavns Energi A/S Miljøkontrollør, rottebekæmper ved Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Miljøkontrollør, rottebekæmper ved Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Ph.d., biolog ved AC Heiberg Rådgivning for Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Seniorforsker, biolog ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Seniorkonsulent, Akademiingeniør ved Teknologisk Institut Til projektet var der tilknyttet en styregruppe bestående af: Sektionsleder Sonia Sørensen, Københavns Energi A/S (formand) Områdechef Morten Otkjær Thune, Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Forskningsleder Karl-Martin Vagn Jensen, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Nærværende rapport sammenfatter resultaterne af projektets fem delforsøg. Med baggrund i disse forsøg er der foretaget en tværgående analyse og vurdering af, hvordan rottespærrer kan anvendes til forebyggelse og bekæmpelse af kloakrotter. Rapportens mål er at give læseren et godt overblik over den viden, der er fremkommet via projektet. Der er indføjet faktabokse til understøtning af teksten. De bagvedliggende forsøgsrapporter, som beskriver de enkelte forsøg og deres resultater kan downloades fra KE s hjemmeside: Hvor intet andet er anført, er fotos taget og figurer udarbejdet i forbindelse med projektet.

4 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 2 2 Indledning 2.1 Baggrund Rotter kan være bærere af en lang række patogener som kan være sygdomsfremkaldende for mennesker, f.eks. Leptospira (Weils syge), Campylobacter eller Salmonella. De kan desuden forårsage store skader på bygninger og anlæg samt forurene store mængder fødevarer. Derfor påbyder den danske lovgivning, at rotter skal bekæmpes, ligesom borgerne har anmeldelsespligt, når der observeres rotter. Rottebekæmpelse er et kommunalt anliggende, dvs. at det er kommunen som har ansvaret for en effektiv bekæmpelse af rotter. Miljøbeskyttelsesloven påbyder ikke bekæmpelse af rotter i kloakken, men ca. halvdelen af de danske kommuner udfører alligevel kloakrottebekæmpelse, da man antager, at en reduktion af kloakrottebestanden vil medføre færre anmeldelser af rotter fra borgerne. Forsyningerne har også en interesse i at reducere antallet af kloakrotter, idet rotterne kan forværre eksisterende skader på kloakken og kan forringe arbejdsmiljøet for medarbejdere. Rottebekæmpelsen varetages af Center for Miljø, Skadedyrsområdet, som kan påbyde ledningsejere at renovere kloaksystemet, så fejl og skader udbedres. KK ønsker ikke at anvende gift ved bekæmpelse af rotter i kloakken, og har ikke brugt gift til kloakrottebekæmpelse i de sidste 20 år. Som en forebyggende indsats renoverer KE hovedledninger og stik systematisk, mens ubrugte stik afblændes, hvorved antallet af oplagte redepladser reduceres. KK overvejer brug af rottespærrer, dels som en yderligere forebyggende indsats og dels som et supplement til den nuværende forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Men op til start af projektet var omfanget af velunderbygget viden og erfaring med brug af rottespærrer utilstrækkelig. 2.2 Formål Projektets formål er at opnå viden og erfaring, som ruster KE og KK til at kunne vurdere fordele og ulemper ved brug af rottespærrer, som en mulig del af en fremtidig forebyggende rottebekæmpelse i de københavnske kloakker. Denne viden er indhentet ved at udføre forsøg med forskellige typer rottespærrer på udvalgte lokaliteter, der antages at være repræsentative for de københavnske forhold. Her er spærrerne blevet testet med hensyn til: 1. Effekt (kan de holde rotter tilbage?) og 2. Funktionalitet (risiko for tilstopninger?) og 3. Anvendelighed (kan de bruges alle steder?) 2.3 Afgrænsning Rottespærreprojektet beskæftiger sig kun med spærrer, der kan monteres i de liggende afløbssystemer. Projektet omfatter fem delforsøg, der som nævnt i forordet er afrapporteret hver for sig: Forsøg 1: Forsøg 2: Forsøg 3: Forsøg 4: Forsøg 5: Forebyggelse ved anvendelse af flytbare rottespærrer Forebyggelse ved anvendelse af ikke flytbare rottespærrer Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer Reduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrer

5 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 3 3 Kloakrottens biologi Det er normalt en fordel at kende sin modstanders styrker og svagheder. Derfor gengives her noget af den viden, der findes om rotter, som lever i kloakken. Beskrivelsen er baseret på den viden, der er indsamlet om kloakrotter i fællessystemer, da der ikke er udført undersøgelse af rotter i separatsystemer. 3.1 Hvor lever rotter typisk i kloakkerne? Rotter har ingen naturlige fjender i kloakken, og kan derfor leve stort set overalt i afløbssystemet. Men hvor mange rotter, der er i et område, afgøres normalt af de lokale forhold. (Colvin et al., 1998; Channon et al., 2006; Heiberg & Leirs, 2011). Typisk vil ledningssystemer med lav vandføring, små dimensioner og mange mindre brugte og ubrugte stikledninger være de områder med flest rotter. Det er netop rottens krav til specielt redepladser, som lokalt kan være den begrænsende faktor for antallet af kloakrotter. Kloakrotter Kloakrotter er den samme type rotte som lever på overfladen. Der er tale om den brune rotte, Rattus norvegius. Det er ikke fysisk muligt, at se om rotten stammer fra kloakken eller fra overfladen. Foto 1 Rattus norvegicus. Billedet er hentet fra I områder med knaphed på redepladser vil hunrotten have sværere ved at få et kuld unger på benene pga. forstyrrelser. Populært kan man sige: Der er det antal rotter, som der er plads til i det lokale ledningsnet. Ved høje tætheder af rotter vil bestanden tilpasse sig den øgede konkurrence, der opstår imellem individerne. (Twigg, 1975; Meehan, 1984). Det kan udtrykkes som, at kloakrottebestanden er selvregulerende. Når der er rigelig med føde og redepladser vil antallet af individer vokse, og hvis det modsatte er gældende, falder antallet igen. Hvorledes det forholder sig i et separat ledningssystem vides ikke. Men da den offentlige ledningsdimension her er tilpasset spildevandsflowet, vil ledningerne alt andet lige stå mere vandfyldte, og derfor vil rotteforekomsten sandsynligvis i højere grad være betinget af stikledningernes fysiske kvalitet. 3.2 Hvor mange rotter kan vi forvente at se i kloaksystemet? På baggrund af de erfaringer, der er gjort under forsøg i kloakker i parcelhuskvarterer i Lyngby, findes imellem 1-6 rotter pr. 100 m hovedledning (Heiberg & Leirs, 2011). I områder som indre København, hvor private ledninger udgør et større forgrenet ledningsnet, kan antallet af rotter forventes at være noget højere. Der er dog ikke tale om rotter i hundredtal. Et mere realistisk bud vil være, at der over en kortere ledningsstrækning kan være mellem 5-10 voksne rotter pr. 100 m hovedledning, og at de rotter, som optræder i samme område, formentlig er beslægtede (Heiberg ikke publicerede data). 3.3 Kloakrotters mobilitet At kloakrotter lever i familiegrupper, bestyrkes af de individuelle rotters bevægelsesmønstre. De fleste kloakrotter bevæger sig generelt over et meget begrænset område ( m ledning). Inden for deres leveområde skal de have adgang til redepladser, føde og vand. Tidligere undersøgelser har vist, at rotter kan findes i områder med begrænset fødegrundlag, men at disse områder da typisk vil fungere som yngleområder. Rotterne vil her være nødsaget til at bevæge sig til andre områder for at få dækket deres fødebehov. Dermed kan de bevæge sig over længere afstande (Heiberg & Leirs, 2011). Det udvidede bevægelsesmønster vurderes dog mere at være undtagelsen end reglen for kloakrotter.

6 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 4 De rotter, man finder over jorden, stammer ikke nødvendigvis direkte fra kloakkerne - de kaldes i daglig tale overfladerotter. Det anses ikke for sandsynligt, at overfladerotter flytter ned i kloakken igen via andre rotters rottehuller. De trives ofte ganske udmærket på overfladen, da byen rummer mange muligheder for, at rotterne kan finde føde og skjul.

7 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 5 4 Hvad er en rottespærre En rottespærre er en anordning, der placeres i afløbssystemet for at sikre, at rotter kun kan passere i samme retning som spildevandet væk fra ejendommene. Dette projekt undersøger de typer rottespærrer, der kan placeres i liggende rørsystemer. De anvendte rottespærrer er alle VA-godkendte eller har dokumentation for funktionen. De rottespærrer, der findes på markedet, er i dette projekt opdelt i tre forskellige typer: 1. Flytbare rottespærrer med to klapper der kan sættes ned i en eksisterende nedgangsbrønd eller i en eksisterende rense- og inspektionsbrønd. Ved forsøgets start fandtes der fem godkendte fabrikater. 2. Ikke flytbare rottespærrer, som kræver en højdeforskel mellem tilløb og afløb, og som kræver opgravning for at kunne indbygges på eksisterende ledningssystemer. Ved forsøgets start fandtes der to fabrikater, der kræver henholdsvis 0,35 m og 0,15 m højdeforskel. 3. Flytbare rottefælder som dræber rotter, og som derfor kan anvendes til bekæmpelse af kloakrotter. I det følgende beskrives de modeller, der har indgået i forsøgene. Myndighedsbehandling Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om montering af rottespærrer er en så væsentlig ændring af kloaksystemet at det kræver: En tilladelse af byggemyndigheden, eller En anmeldelse, eller Hverken en tilladelse eller anmeldelse. Men alle steder på den private kloak kræves det, at en rottespærre monteres af en autoriseret kloakmester klap rottespærrer 2-klap rottespærrerne er udviklede og godkendte til anvendelse i stikledninger i dimensionerne ø100 mm, ø150 mm og ø200 mm. De fås, så de kan placeres enten i tilløbet eller i afløbet fra en brønd, og kan anvendes både i fællessystemer og i separatsystemer, samt til rørmaterialerne beton, ler og plast. De kan anvendes i både nye og gamle ledningssystemer. De fleste af spærrerne kan monteres fra terræn. De modeller, der har været anvendt i forsøgene er vist på foto 2. Foto 2 2-klap rottespærrer der har været anvendt i projektet. Fra venstre Thiim, T Ernst Kragh, HF Hansens Maskinfabrik (pilotforsøget), Nordisk Innovation.

8 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side Rottespærrebrønde med højdetab Det er TJ-model 1 (vandlåsmodellen) hvor højdetabet er 0,15 m og med indbygget vandlås, der indgår i forsøget. Vandlåsmodellen er godkendt i dimensionerne ø150 mm, ø200 mm og ø250 mm. Den kan anvendes både i fælles- og separatsystemer, og til rørmaterialerne beton, ler og plast. I VA-godkendelsen kræves der et højdetab gennem brønden på 0,15 m. Tilløbs- og afløbsledningen skal være minimum ø150 mm og ligge med et fald på 12. Princippet i vandlåsmodellen samt et foto fremgår af figur 1. Figur 1 Princippet i og foto f af vandlåsmodellen med et indbygget højdetab på 0,15 m. m Illustrationerne er hentet på Dræbende fælder Der er én testet dræbende fælde på det danske marked, kaldet WiseTrap. Det er en elektronisk dræbende rottefælde, der fremstilles i dimensionerne ø100 mm, ø150 mm, ø200 mm og ø250 mm. Den kan anvendes både i fælles- og separatsystemer og i alle ledningsmaterialer. Den kan placeres i såvel afløbet som tilløbet til en brønd. Den er let at flytte og kan monteres fra terræn. Den kan ikke umiddelbart anvendes i større dimensioner end ø250 mm, men ved større dimensioner indbygger man blot en ø250 mm fælde i en tilpasning, og dermed skaber en indsnævring i systemet. WiseTrap er vist i figur 2. Figur 2 Til venstre ses opstilling af WiseTrap fælden i en brønd. Til højre ses detalje af fælden med spyddene slået ned, samt detaljer vedrørende fastgørelse af fælden ved indskydning i klo- akledningens rørmunding. Illustrationerne er hentet på

9 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 7 5 Projektets forsøg og deres resultater Som nævnt i forordet er der udarbejdet særskilte forsøgsrapporter for de enkelte forsøg, hvor man kan læse mere detaljeret om forsøgene og de tilhørende resultater. Rapporterne kan downloades på KE s hjemmeside Forebyggelse med flytbare rottespærrer Undersøgelsen omhandler test af tre typer flytbare 2-klap spærrer under repræsentative københavnske afløbsforhold. Rottespærrerne blev opsat i stikledninger fra udvalgte etageejendomme, skoler og restauranter. Følgende faktorer blev undersøgt ved tilsyn ca. hver 14. dag: Om en rotte havde passeret spærren Om der var tegn på begyndende eller akut tilstopning i spærren Om spærren havde forrykket sig Der blev ikke fundet statistisk belæg for at konkludere, at der er forskelle mellem de 2- klap spærretyper, der indgik i undersøgelsen, hverken for rottepassage eller for tilstopninger. Forsøgene viste, at rotter kan passere en rottespærre, men samlet betragtet er rottespærrer alligevel særdeles effektive. Foto 3 Udtrykt som en hyppighed viste forsøget, at der på skoler i gennemsnit vil gå 1,2 år, inden der går en rotte igennem en spærre, mens der ved boliger og restauranter i gennemsnit vil gå 2,5 år, inden en rotte passerer en spærre. Mange rotter foran spærren forøgede ikke antallet af rottepassager. Udtrykt som en sandsynlighed viste forsøget, at der ved skoler var 47 % sandsynlighed for passage af rotter inden for et år, mens der ved boliger og restauranter var 30 % sandsynlighed for, at en rotte passerede inden for et år. Forsøgene viste, at isatte spærrer øger risikoen for tilstopninger. Kloakmester på job. Udtrykt som en hyppighed viste forsøget, at der i gennemsnit kan forventes at gå 1,6 år, inden der sker en tilstopning på en skole som følge af rottespærren, og i gennemsnit 2,5 år inden der sker en tilstopning ved en bolig. Der blev slet ikke observeret tilstopninger ved restauranter. Formuleret på en anden måde viste forsøget, at der var 45 % sandsynlighed for tilstopninger ved skolerne inden for et år, mens sandsynligheden for tilstopninger ved boliger var 30 % inden for et år. Der var blot én samtidig hændelse med tilstopninger og rotte igennem spærren. Der er ikke undersøgt, hvorfor rottespærrer på skoler har større sandsynlighed for både rottepassage og tilstopning. Kun én gang blev det observeret, at en spærre havde forrykket sig. På baggrund af den ene hændelse viste beregninger, at en sådan hændelse kun vil forekomme ca. hvert 10. år.

10 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side Forebyggelse med ikke flytbare rottespærre Undersøgelsen omhandler TJ-rottespærrebrønden (vandlåsmodellen) som kræver et højdetab på 0,15 m. Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i et allerede etableret og relativt nybygget parcelhusområde med separatkloak i Høje-Taastrup. Rottespærrer var blevet installeret på samtlige spildevandsstikledninger under byggemodningen. Som referenceområde, altså et tilsvarende område uden rottespærrebrønde, blev der udvalgt et nærliggende område med samme type bebyggelse og type af ledningsnet. Ved en spørgeskemaundersøgelse i de to områder blev følgende to faktorer undersøgt: Om beboerne havde oplevet problemer med rotter Om beboerne havde oplevet problemer med tilstopning Med hensyn til tilstopninger viste en analyse, at risikoen var tre gange større i boligområdet med rottespærrer i forhold til området uden spærrer. Forholdet baserer sig på en vægtning med antal år, en husstand har boet i ejendommen. Denne øgede risiko kan i nogen grad tilskrives en udvidelse af ledningsdimensionen fra ø110 mm i stikledningen til ø200 mm i rottespærrebrønden i kombination med vandbesparende toiletter. Disse dimensionsskift vil i sig selv forøge risikoen for tilstopninger. Ingen husstande havde oplevet problemer med rotter heller ikke husstandene i referenceområdet. Undersøgelsen kan derfor ikke bruges til at underbygge formodninger om, at montering af rottespærrer reducerer rotteproblemer i nybebyggede områder. 5.3 Bekæmpelse ved anvendelse af en dræbende rottefælde Undersøgelsen, som er foretaget med WiseTrap på to udvalgte fælleskloakerede lokaliteter på Nørrebro i København, havde til formål at belyse: Om fælden kan gøre større eller mindre ledningsstrækninger fri for rotter. Om bekæmpede områder kan holdes rottefri ved anvendelse af få centralt placerede fælder i hovedledningerne. Om fælden giver anledning til tilstopninger. Om fælden kræver et jævnligt eftersyn for at sikre korrekt funktion. Forsøget blev indledt med en to måneders bekæmpelsesperiode, hvor der var placeret fælder i alle tilgængelige brønde - såvel KE-ejede som private. Efter denne to-måneders bekæmpelsesperiode, blev de fleste fælder fjernet. Tilbage stod få centralt placerede fælder, som skulle forhindre indvandring af nye rotter til de to bekæmpede områder. For alle de centrale fælder var det nødvendigt at tilpasse fælden til en ø300 mm ledning. De anvendte fælder var udviklet til ø250 mm, men producenten havde udviklet en metode til at ø250 mm fælder kunne anvendes i ø300 mm ledning. Undersøgelsen viste, at de undersøgte dræbende fælder er et effektivt alternativ til traditionel kloakrottebekæmpelse med gift. Foto 4 Indikatorblok uden gift. Langt de fleste rotter blev slået ihjel i løbet af de første ti dage, men ingen af de to lokaliteter kunne dog gøres helt fri for rotter i bekæmpelsesperioden. Den primære årsag til dette skyldes at der var enkelte utilgængelige ledningsstrækninger, hvor der ikke kunne foretages en bekæmpelse.

11 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 9 Efter bekæmpelsesperioden steg aktiviteten af rotter igen mærkbart i brøndene, bl.a. som følge af, at der var ubekæmpede rotter i dele af ledningssystemet. Derudover var der problemer med de tilpassede centralt placeret fælder i hovedledningen (se foto 5). Problemerne var dels tilpasningsproblemer, dels driftsmæssige forstyrrelser som f.eks. svigt i den elektroniske styreenhed for en enkelt fældes vedkommende. Det vurderes, at der i det tidsrum fra fældenedslaget, og til den igen er klar til at dræbe (ca. 2 minutter), er mulighed for, at rotterne kan passere spyddene. Med de centralt placerede fælder i funktion gik der 1,5 måned fra selve bekæmpelsen var afsluttet, indtil antallet af rotter var oppe på sit gamle niveau igen. Foto 5 ø250 mm WiseTrap anbragt i en ø300 mm ledning. Til venstre ses fælden i kalibreringstill- stand. Med spyddene nede ses det, at der er luft l mellem de yderste spyd og rørets væg. Afstanden er her 30 mm. I og omkring afskærmning med hønsetråd over fælden bliver der fanget papir og lignende. Til højre ses fælden afmonteret ved forsøgets afslutning og igen indsat i den tilpasning, som dannede bund for fælden. Der blev ikke registreret tilstopninger i forbindelse med de undersøgte dræbende fælder. Rottepassage Rotter kan passere sprækker større end 20 mm. Det at fælden er elektronisk medfører, at der skal føres jævnligt tilsyn med fælderne, også selvom fælderne i teorien automatisk indberetter uregelmæssigheder. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem antallet af fældenedslag og antallet af dræbte rotter, idet fælden smækker hyppigere end rotter passerer. For flere af fælderne viste den elektroniske tæller, at flere hundrede rotter skulle være blevet dræbt hvilket vurderes at være forkert. 5.4 Biologiske konsekvenser for rottebestande ved opsætning af rottespærrer Det primære formål med den biologiske undersøgelse var: at undersøge, om bestanden af rotter i to udvalgte områder kunne påvirkes målbart i det offentlige ledningssystem ved opsætning af 2-klap rottespærrer på stikledninger mod private boliger Undersøgelsen blev foretaget i to adskilte fælleskloakerede parcelhusområder fra 1950érne i Lyngby. Kloakrotterne i spærreområderne og de tilknyttede referenceområder blev indfanget jævnligt, hvorefter de blev mærket med identifikationschip og underlagt en biologisk undersøgelse. Derefter blev de

12 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 10 sat ud i den samme brønd igen. Mærkningen af rotterne gjorde det muligt at følge de enkelte rotters bevægelsesmønster, samt at kunne beregne deres bestandsstørrelse. Der blev også ført tilsyn med spærrerne for at undersøge, om de kunne holde rotter tilbage, og om de gav anledning til tilstopninger. Undersøgelsen viste, at bestanden af rotter faldt i det ene område med opsatte spærrer i forhold til referenceområdet uden spærrer. I det andet forsøgsområde kunne der ikke konstateres forskelle imellem spærre- og referenceområdet uden spærrer. En mulig grund til nedgang i antal rotter for det ene område var, at området havde et større tørvejrsflow, dvs. at selv i tørre perioder uden regn, var der en moderat vandføring i den offentlige del af ledningsnettet. Dette betød sandsynligvis, at rotterne havde større afhængighed af stikledninger til hvileog redepladser, hvilket også viste sig ved et markant lavere antal drægtige hunner efter opsætning af spærrer. Området, hvor der ikke blev målt nogen signifikant effekt af spærrer på bestanden af rotter, havde et lavt tørvejrsflow, hvilket muligvis betød, at de fysiske forhold for rotter i det offentlige ledningssystem stadig var så tilpas attraktive, at opsatte spærrer i private stik ikke fik nogen større effekt på det målte antal rotter. Undersøgelsen viste samtidig, at rotter i enkelte tilfælde, kan passere 2-klap spærrer, og at rottespærrer kan bidrage til at øge antallet af tilstopninger i stikledningen. 5.5 Tests af reduktion i vandføring ved brug af forskellige typer rottespærrer I forbindelse med placering af rottespærrer i kloakken vil der altid være en øget risiko for, at vandføringsevnen nedsættes. En VA-godkendelse, som alle de testede rottespærrer har, omfatter kun en test af deres evne til at tilbageholde rotter i et laboratorium, og ikke om spærrerne har indflydelse på vandafledningsevnen. Derfor blev der gennemført laboratoriemålinger på de rottespærrer, der er anvendt i nærværende rottespærreprojekt, for at kunne dokumentere hvor meget en rottespærre nedsætter vandføringsevnen under kontrollerede forhold. 1 meter betonbrønd Vand ind Vand ud 0 0,4 m 0,4 m 0 ø 160 mm 2,4 m 2,4 m Figur 3 Skitse af forsøgsopstilling til måling m af reduktion i vandføring. Forsøgsopstillingen fremgår af figur 3. Rottespærrer blev placeret enten i indløbet til brønden eller i udløbet fra brønden. Ledningsdimensionen, hvori spærrerne blev anbragt, var ø160 mm og brønden havde en diameter på 1 m. Dimensionerne svarer til den typiske opbygning af de private afløbsledninger i København.

13 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 11 Resultaterne viste, at anbringelse af rottespærrer i afløbsledninger kan nedsætte vandføringsevnen. Undersøgelserne viste stor variation i, hvor meget de indsatte rottespærrer reducerede vandføringsevnen. 2-klap modellerne medførte en vandføringsreduktion på 5-35 %, hvorimod den elektroniske rottefælde kun reducerede vandføringen op til 15 %. For den anvendte vandlåsmodel var reduktionen i vandføringen dog størst %. Metoden, hvorunder de anvendte rottespærrer er testet, vil kunne anvendes til test og afprøvning af de resterende og nye spærrer på det danske marked. 5.6 Opsummering af forsøgenes hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne fra forsøgene, som relaterer sig til Københavnske kloakforhold, lyder: Flytbare rottespærrer i fællessystemer er overordnet set rigtig gode til at holde rotter tilbage, men ingen af de undersøgte fælder/spærrer sikrer fuldstændig mod gennemtrængning af rotter. Flytbare rottespærrer i fællesystemer medfører forøget risiko for tilstopninger, men den er ikke stor. Vandlåsmodellen medfører risiko for tilstopninger, hvis den anvendes ved parcelhuse, der er separatkloakerede. I den gennemførte undersøgelse, var der dog flere uheldige forhold, der bidrog til den forøgede risiko. Den testede dræbende fælde er effektiv til at slå kloakrotter ihjel, men følsom elektronik kan medføre problemer med driftssikkerheden. Antallet af fældenedslag ved den testede dræbende fælde er langt større end antallet af dræbte rotter. I områder med permanent vandføring i afløbssystemet tyder de gennemførte undersøgelser på, at antallet af rotter i kloaksystemet kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige stikledninger. I områder uden permanent vandføring i afløbssystemet tyder de gennemførte undersøgelser på, at antallet af rotter i kloaksystemet ikke kan reduceres ved at sætte rottespærrer i samtlige stikledninger I dag er det ikke muligt, at fjerne en rottebestand helt fra kloaksystemet i København, på grund af mange utilgængelige ledninger og rottens bevægelsesadfærd. Efter endt bekæmpelse med den dræbende fælde, og med centralt fungerende fælder i funktion, var kloakrottebestanden efter 6-8 uger igen oppe på normal niveau. Installering af rottespærrer i et kloaksystem betyder generelt nedsat vandføringsevne. I ældre parcelhusområder i København, hvor der ikke foretages kloakrottebekæmpelse, er der typisk 1-6 kloakrotter pr. 100 m hovedledning. I boligområder i indre København, hvor der er et mere forgrenet privat ledningsnet, og der ikke foretages kloakrottebekæmpelse, er der typisk 5-10 kloakrotter pr. 100 m hovedledning.

14 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 12 6 Anbefalinger Projektet har vist, at rottespærrer og rottefælder fungerer godt. De bør dog efter projektgruppens mening ikke bruges alene som symptombehandling. Brug af spærrer/fælder skal følges op med en reparation af de dele af kloaksystemet, der er årsag til problemerne. Det skal pointeres, at rotter i kloakken ikke i sig selv er et problem. Problemerne opstår, hvis kloakken ikke er tæt, så rotterne kan trænge ud af rørene. Hvis kloakkerne er tætte er der således ikke behov for rottespærrer. Hvis man alligevel ønsker at montere rottespærrer som en ekstra sikkerhed, skal man være opmærksom på følgende forhold: Der må ikke allerede være driftsproblemer i ledningssystemet inden der installeres rottespærre. Gentagne tilstopninger forekommer ofte i ældre ledningssystemer, hvor der er installeret vandbesparende toiletter, og derfor vil rottespærrer være uhensigtsmæssige på den type stikledninger. Ledningssystemer hvor der installeres rottespærre skal være overdimensionerede. Rottespærrer bør kun anvendes i ledningssystemer, hvor der er et overskud af hydraulisk kapacitet. Rottespærrerne på stikledninger bør tilses jævnligt (f.eks. én gang årligt) af en autoriseret kloakmester, for at kontrollere at spærren driftsmæssigt fungerer som den skal. 6.1 Hvor kan rottespærrer rer med fordel anvendes? Ved akutte problemer kan man midlertidigt anvende en rottespærre ind til det er muligt at reparere afløbssystemet. Det kan tage et stykke tid at TV-inspicere ledningssystemet, bekæmpe opstrøms og få skaden repareret. Derefter må det være op til den enkelte grundejer at vurdere, om de fortsat vil have spærren monteret i det nyrenoverede system, for at være dobbeltsikret mod rotteproblemer i fremtiden. Ved større reparationsarbejder, hvor der åbnes til kloakken i forbindelse med husbyggeri eller renovering af kloakken, bør der indarbejdes en praksis med, at der monteres en rottespærre, så rotterne ikke løber fra kloakken og op på terræn i stort antal. 6.2 Hvornår kan man med fordel anvende 2-klap modellerne? 2-klap spærrerne er en forholdsvis billig og driftssikker beskyttelse mod rotter. Spærrerne er velegnede til eksisterende systemer, fordi de kan sættes ned i eksisterende brønde, ofte fra terræn. Man skal dog være opmærksom på, at den hydrauliske kapacitet af kloakken nedsættes moderat hvilket især kan være et problem i fællessystemer. Spærrerne er udviklet til brug i stikledninger og bør primært anvendes her. I ældre ledningssystemer kan der være problemer med at montere spærrer pga. ledningskvaliteten. Det anbefales ikke, at udvikle disse spærrer til større systemer/hovedledninger, fordi klapperne bliver for tunge. Samtidigt vil der blive for lang lukketid, og øget risiko for tilstopninger. Det kan betyde et væsentligt forøget hydraulisk tab i et fællessystem. 6.3 Hvor kan man med fordel anvende vandlåsmodellen? Spærren kræver, at man har en højdeforskel til rådighed. Derfor kan spærren primært anvendes i forbindelse med nyetablering eller ombygninger af et ledningssystem i områder hvor der er tilstrækkeligt med fald til rådighed.

15 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 13 Spærren er velegnet i fællessystemer, fordi regnvand kan hjælpe med at holde vandlåsen i spærren ren. I fællessystemer skal man være opmærksom på de hydrauliske forhold, da spærren giver et stort hydraulisk tab. Spærren bør ikke anvendes som skelbrønd i forbindelse med parcelhuse kloakeret med separatsystemer. Specielt ikke, hvis der er installeret vandbesparende toiletter i ejendommen. 6.4 Hvornår kan man med fordel anvende dræbende fælder? De dræbende fælder kan anvendes i områder, hvor man ønsker at bekæmpe kloakrotter f. eks. forud for en kloakrenovering, eller i og omkring bygninger, hvor problemer vurderes at kunne tilskrives rotter fra kloakken. De dræbende fælder kan bruges både i fællessystemer og i separatsystemer, er nemme at montere, men arbejdet skal i privat kloak udføres af en autoriseret kloakmester. De undersøgte dræbende fælder er meget effektive til at dræbe rotterne, men fælder er dyrere at anskaffe, og mindre egnede som deciderede rottespærrer, da rotten har mulighed for at passere fælden f. eks i den periode (ca. 2 min) fælden lader op til næste slag. Brugen af dræbende fælder er p.t. begrænset af en maksimal rørdimension på ø250 mm. Det gennemførte forsøg har vist, at fælden ikke bør placeres i større rørdimensioner end den er beregnet til. Da fælden ikke giver anledning til markant reduktion af vandføringsevnen, er der ikke problemer med at anvende fælder i hovedledninger med dimensioner op til ø250 mm. En fordel ved de dræbende fælder er det miljømæssige perspektiv, idet kloakrotterne dræbes uden brug af gift.

16 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 14 7 Perspektivering Hidtil er der fokuseret på de fem rottespærreforsøg. Men hvad kan der egentlig uddrages af resultaterne? I dette afsnit besvares nogle generelle spørgsmål med den nye viden, der er opnået igennem dette projekt. 7.1 Er det en god idé at bruge rottespærrer? Der er både fordele og ulemper ved rottespærrer. Den primære fordel er, at de næsten kan beskytte de private afløbsinstallationer mod indtrængende rotter fra hovedkloakken (forsøg 1 med flytbare rottespærrer og forsøg 3 med dræbende fælder). Den væsentligste ulempe er, at der er en forøget risiko for tilstopninger i kloakken (forsøg 1 og 2 med flytbare og ikke flytbare rottespærrer), og at de kan være medvirkende til, at man får sværere ved at aflede vand fra sin ejendom, når det regner meget (forsøg 5: måling af reduktion af vandføringsevnen). Kan byggemyndigheden kræve at der installeres es rottespærrer? Ved nybyggeri giver byggelovgivningen hjemmel til, at byggemyndigheden kan kræve at der installeres rottespærrer på stikledningen i rotteplagede områder. Rottespærren skal betales af grundejeren. Der kan derfor ikke svares generelt på dette spørgsmål, da det er helt lokale forhold, som vil afgøre, om fordelene der vejer tungere end ulemperne. Hvis man har godt vedligeholdte afløbsinstallationer, er der ikke stor sandsynlighed for, at man via kloakken får rotteproblemer på sin ejendom. Derfor må det være op til den enkelte grundejer at vurdere, om de vil have spærren monteret i den private stikledning, for at være dobbeltsikret mod rotteproblemer i fremtiden. 7.2 Kan vi komme rotterne til livs, hvis alle monterer rottespærrer på deres stik? En kloak indeholder så mange rotter, som leveforholdene berettiger til. I kloakken er det antallet af tørre redepladser, som er den begrænsende faktor. Montering af rottespærrer vil til en vis grad kunne medvirke til at forringe leveforholdene, idet mængden af potentielle tørre redepladser kan reduceres nogle steder, men ikke alle. Kloakken i København er opbygget som vist i bilag 1. Det fremgår af skitsen, at det ikke er muligt at montere rottespærrer effektivt på mere end % af stikkene. Forsøg 4 om biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer tyder på, at antallet af kloakrotter kan reduceres, hvis det til stadighed løber vand i hovedkloakken. Men forsøget tyder også på, at antallet af rotter er uændret, hvis der ikke løber meget vand i hovedledningen. Kan rottemyndigheden kræve at der installeres es rottespærrer? I specielle tilfælde med dokumenterede kloakrotteproblemer kan rottemyndigheden påbyde grundejere at installere rottespærrer. Gennem forsøg 1 med flytbare rottespærrer og forsøg 3 med dræbende fælder, er det erkendt, at det i København ikke er muligt at slippe helt af med rotterne i kloakken via disse teknologier. Dette beror på at, der er et stort antal utilgængelige stik, hvor rotten kan leve hele sit liv uden at komme i kontakt med f.eks. rottegift eller en dræbende fælde. Man kan kun nedbringe antallet af kloakrotter væsentligt for en kortere periode. Den største effekt fås formentlig gennem en renovering af kloaksystemerne, hvor KE kan begrænse levemulighederne i det offentlige kloaksystem, men hvor der p. t ikke er mulighed for generelt at påbyde grundejere at forbedre deres kloaksystem.

17 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 15 I forarbejdet til forsøg med flytbare rottespærrer blev det klart, at det for mange stiks vedkommende ikke umiddelbart er muligt at montere en rottespærre, idet nogle stik er gamle med skæve faconer, og brøndbundene kan have en uheldig udformning, som ikke muliggør montering af rottespærrer. Montering af rottespærrer i kloakken har ingen indflydelse på de allerede etablerede rottebestande som forekommer på overfladen. Det er derfor ikke nok blot at have fokus på kloakkerne. Der skal arbejdes på flere fronter. 7.3 Er WiseTrap et reelt alternativ til gift? I forsøg 3 blev der arbejdet med WiseTrap fælderne. Resultaterne viste, at brug af dræbende fæller har en stor effekt på antallet af rotter i kloakken, og efter ca. ti dage var rotterne stort set væk. I den to måneders periode, hvor en massiv bekæmpelse fandt sted, lykkedes det dog fortsat ikke at få de sidste rotter væk. Efter bekæmpelsesperioden gik der ca. seks uger, inden antallet af kloakrotter igen var oppe på normalt niveau. Dette svarer nogenlunde til effekten af kloakrottebekæmpelse med gift. WiseTrap er et værdigt alternativ til gift. En fordel ved dræbende fælder er desuden, at rotterne ikke lægger sig til at dø og rådne uheldige steder - som f.eks. under et gulv. 7.4 Sammenhæng mellem rotter på overfladen og rotter i kloakken Forsøgene er foretaget i områder, hvor der ikke samtidig var anmeldelser om rotter på overfladen. I starten af projektet blev det planlagt, at forsøgene skulle udføre der, hvor der samtidig var rotteanmeldelser. Imidlertid var det særdeles vanskeligt at finde lokaliteter, som var egnede til at registrere vores primære fokuspunkter: om der gik rotter igennem spærren, og om der kom tilstopninger, og der var derfor ikke muligt at udvælge lokaliteter med rotteproblemer på overfladen. Kloakkens tæthed er vigtig Af flere årsager er det vigtigt, at kloakken er tæt, dels for at holde uvedkommende grundvand ude af kloakkerne, dels for at sikre at spildevand ikke siver ud i undergrunden og dels pga. rotter. Projektgruppen blev kontaktet af en grundejerforening på Amager, der gerne ville være med i forsøgene, fordi de havde gentagne problemer med rotter. Efter flere inspektioner af kloakkerne blev det dog konstateret, at der ikke var tilstrækkelig med rotter i kloakken til, at det gav mening at udføre forsøg på denne lokalitet. Nye rotteplaner I henhold til Naturstyrelsens Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark skal kommunerne fremover udarbejde kommunale rotteplaner. Omfanget af planerne er endnu ikke endeligt fastlagt. I Lyngby, hvor der blev taget blodprøver på indfangede rotter i kloakken og fra overfladen, viste resultaterne, at de bestande ikke var i familie med hinanden. Med den viden, vi er i besiddelse af, kan vi konkludere, at der ikke automatisk er en sammenhæng mellem antallet af rotter på overfladen og antallet af rotter i kloakken. Hvis kloakkerne og afløbsinstallationerne ikke er tætte, forøges risikoen naturligvis for, at rotter trænger ud af kloakken og op til overfladen. Derfor hænger nogle rotteanmeldelser i bygninger sammen med defekte kloaksystemer, hvor rotterne har kunnet trænge ud. Den bedste sikring mod kloakrotter er derfor at holde sine kloakker tætte. Rottespærrer bør kun være en midlertidig løsning indtil kloakken opstrøms er gjort tæt.

18 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 16 Litteraturliste Colvin, B. A., Swift, T.B., and Fothergill, F.E. (1998). Control of Norway rats in sewer and utility systems using pulsed baiting methods. In Proceedings of Eighteenth Vertebrate Pest Conference (Eds. R. O. Baker and A. C. Crabb) pp University of California, Davis. Channon, D. E., Channon, T., Roberts, T. and Haines, R. (2006). Hotspots: are some areas of sewer network prone to re-infestation by rats (Rattus norvegicus) year after year. Epidemiology and Infection 134, Heiberg A-C og Leirs H. Uncovering the secret lives of sewer rats (Rattus norvegicus): Movements and distribution revealed by a capture-mark-recapture study. Manuskript til Wildlife Research Meehan AP (1984). Rats and mice their biology and control. Rentokil Limited Twigg G (1975). The brown rat. David & Charles Inc.

19 Sammenfattende rapport for rottespærreprojektet i København Side 17 Bilag 1 Ejerforhold og typer af stik i København I København er der KE-ejede stik og ca vejbrønde. Røde strækninger tilhører KE. De forskellige typer af stik fordeler sig skønsmæssigt således: 1. Vejstik, der kun er i funktion når det regner, udgør 44 % 2. Stikledninger med skelbrønde ejet af KE som er egnet til montering af rottespærrer udgør 25 % 3. Stikledninger med en privat ejet skelbrønd egnet til montering af rottespærrer udgør 1 % 4. Stikledning med lang strækning uden en skelbrønd udgør 12 % 5. Stikledninger med flere stik på stikket inden en egnet brønd til montering af rottespærrer udgør 12 % 6. Stikledning uden en egnet skelbrønd til rottespærrer udgør 6 %