11. Maj Rottespærreprojektet RAPPORT FOR FORSØG 1 - FOREBYGGELSE VED ANVENDELSE AF FLYTBARE ROTTESPÆRRER

Transkript

1 11. Maj 2011 Rottespærreprojektet RAPPORT FOR FORSØG 1 - FOREBYGGELSE VED ANVENDELSE AF FLYTBARE ROTTESPÆRRER

2 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD SAMMENFATNING BAGGRUND MATERIALER OG METODER DE VALGTE ROTTESPÆRRER FORSØGSLOKALITETER FORSØGSDESIGN UDVÆLGELSE AF FORSØGSLOKALITETER PLACERING AF ROTTESPÆRRER ROTTEBEKÆMPELSE TILSYN MED ROTTEAKTIVITET BAG SPÆRRE OG DRIFTSFORSTYRRELSER VED BRUG AF SPÆRRE MÅLING AF ROTTEAKTIVITET DATABEARBEJDNING RESULTATER DATABEARBEJDNING ROTTER IGENNEM SPÆRRE SPÆRRE FORRYKKET TILSTOPNINGER DISKUSSION KAN ROTTESPÆRRER HOLDE ROTTER TILBAGE? ØGET RISIKO FOR TILSTOPNING VEDLIGEHOLDELSE AF SPÆRRER HAR SPÆRREN FORRYKKET SIG? KAN ROTTESPÆRRER SÆTTES NED I ALLE SYSTEMER? BEGRÆNSNINGER VED ANVENDELSE AF 2-KLAP ROTTESPÆRRER I KØBENHAVN KONKLUSION LANG OBSERVATIONSPERIODE ROTTER IGENNEM SPÆRREN SPÆRRE FORRYKKET TILSTOPNINGER KAN ROTTESPÆRRER SÆTTES NED I ALLE SYSTEMER? FORSKEL MELLEM SPÆRRER BILAG 1 TJEKSKEMA BILAG 2 FORSØGSSTEDER BOLIGER SKOLER 31 RESTAURANTER BILAG 3 RESULTATER FRA MÅLING AF ROTTEAKTIVITET BILAG 4 INFORMATION TIL VICEVÆRTER VÆRTER

3 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 1 1 Forord Københavns Energi A/S og Københavns Kommune har i 2008 iværksat et projekt med henblik på at undersøge brugen af diverse rottespærrer til bekæmpelse og forebyggelse af kloakrotter. Projektets formål er at give Københavns Energi A/S og Københavns Kommune en faglig og erfaringsmæssig viden om en mulig fremtidig brug af rottespærrer i den kommunale bekæmpelse af kloakrotter. Denne viden skal indhentes ved at udføre forsøg med forskellige typer rottespærrer på udvalgte lokaliteter i kommunen, der antages at være repræsentative for de københavnske forhold. Her vil spærrerne blive testet med hensyn til anvendelighed (kan de bruges alle steder?), funktionalitet (risiko for tilstopninger?) og effekt (kan de holde rotter tilbage?). Københavns Energis rottespærreprojekt gennemføres af en arbejdsgruppe bestående af: Jeanne Eghoff Margit Lund Christensen Preben Knudsen Rolf Ravnskov Ann-Charlotte Heiberg Henrik Skovgaard Inge Faldager Projektleder frem til december 2010, Cand. techn. soc. ved Københavns Energi A/S Specialist og desuden projektleder fra december 2010, Civilingeniør ved Københavns Energi A/S Miljøkontrollør, rottebekæmper ved Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Miljøkontrollør, rottebekæmper ved Skadedyrsområdet, Center for Miljø, Københavns Kommune Ph.d. biolog. ved AC Heiberg Rådgivning for Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Seniorforsker, biolog ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Seniorkonsulent, Akademiingeniør ved Teknologisk Institut Rottespærreprojektet omfatter fem delforsøg, som afrapporteres hver for sig: Forsøg 1: Forsøg 2: Forsøg 3: Forsøg 4: Forsøg 5: Forebyggelse ved anvendelse af flytbare rottespærrer Forebyggelse ved anvendelse af ikke flytbare rottespærrer Bekæmpelse med anvendelse af dræbende fælder Biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer Reduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrer Denne rapport er en del af afrapporteringen af dette rottespærreprojekt. Afrapporteringen gælder forsøg 1 om forebyggelse ved brug af flytbare rottespærrer. Forsøgene har været planlagt af hele arbejdsgruppen. Den praktiske afvikling af forsøgene er gennemført under ledelse af Inge Faldager, Teknologisk Institut (TI). Tilsyn er gennemført af Center for Miljø i Københavns Kommune. Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet har været ansvarlig for måling af rotteaktivitet og tilsyn under disse målinger. Det statistiske grundlag for forsøgsdesign samt analysen af de indsamlede data er udarbejdet af Ulrich Halekoh, Aarhus Universitet. Afrapporteringen er udarbejdet af Inge Faldager, TI og Ann-Charlotte Heiberg, AC Heiberg Rådgivning. Rapporter fra projektet kan hentes på KE s hjemmeside

4 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 2 2 Sammenfatning Dette forsøg omhandler funktionen af 2-klap rottespærrer, der kan installeres i brønde. Forsøgene blev gennemført i København afløbssystemer under forhold, der var typiske for københavnske afløbsforhold. Følgende spørgsmål blev belyst i denne undersøgelse: Kan rotter passere en rottespærre? Vil opsætning af rottespærrer forøge risikoen for tilstopning i ledningen? Er rottespærrer vedligeholdelsesfrie? Det vil sige: hverken klapper eller låsemekanisme kræver vedligeholdelse Kan rottespærrer forrykke sig f.eks. ved kraftig regn Der blev valgt tre typer af rottespærrer til forsøgene: 1. Nordisk Innovation, herefter benævnt N 2. Ernst Kragh, herefter benævnt E 3. Thiim Holding, herefter benævnt T Spærrerne blev afprøvet på tre forskellige typer af lokaliteter: Boliger (etageejendomme) Skoler Restauranter Der blev fundet 10 egnede målesteder på skoler, 12 på boliger og 9 på restauranter. Forsøgsdesign gav mulighed for at afprøve forskellige typer af spærrer på hver enkelt lokalitet. På hvert målested blev en af de tre rottespærrer opsat. Efter en forsøgsperiode på tre måneder blev spærren skiftet ud med en ny type spærre, og efter yderligere tre måneder blev den sidste spærretype installeret. Forsøgene på de tre lokalitetstyper blev af praktiske grunde forskudt tidsmæssigt (tabel 1). Forsøgene på skolerne startede først. Derefter startede forsøgene for 7 af de 12 målesteder på boligerne og til sidst forsøgene med de resterende fem boliger og alle restauranter. Tabel 1 Antal målesteder for hver af de tre lokalitetstyper. Dato for start og afslutning af forsøg indenfor hver kategori, samt det totale antal dage for hvert forsøg Start Slut Dage Målsteder Skoler Boliger Restauranter Forsøgene startede med tre forskellige typer af rottespærrer, men senere blev de gennemført med kun to typer (N og T). Det viste sig, at E spærren ikke var så let at anbringe i gamle ledningssystemer. Kun for skolerne blev spærre E anvendt over så lang en periode og på flere målesteder, at observationerne kunne indgå i den senere databehandling. På grund af de mange spærrer der indgik i forsøget, var det samlede antal observationsdage stort, ca dage, svarende til ca. 8 år.

5 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 3 Resultatet af forsøget viste, at rotter kan trænge igennem opsatte rottespærrer, og at rottepassage ikke afhang af antallet af rotter foran spærren. Antal rottepassager pr. år var størst på skolerne. I gennemsnit forventes det, at der går ca. 433 dage (1.2 år) før en rotte går gennem en rottespærre på en skole. Sandsynligheden for at en rotte passerer en rottespærre på en skole inden for et år er 57 %. For boliger og restauranter forventes det, at der i gennemsnit går ca. 2½ år, før en rotte passerer en rottespærre. Sandsynligheden for at en rotte passerer en rottespærre ved en bolig eller en restaurant inden for et år er 30 %. Der blev ikke fundet signifikant forskel mellem N og T spærrerne for hverken skolerne, boliger eller restauranter med hensyn til passage af rotter. For E spærren er der kun få observationer, men beregninger vedrørende rottepassager viste ingen markante forskelle fra de to andre spærrer. Kun én gang blev det observeret, at en spærre havde forrykket sig. På baggrund af den ene hændelse viste analysen, at hændelsen vil forekomme ca. hvert 10. år. Der blev ikke observeret tilstopninger på restauranterne. Antallet af tilstopninger var større på skoler end i boliger. På skoler forventes det, at der i gennemsnit går 584 dage (1,6 år) inden der sker en tilstopning. Sandsynligheden for en tilstopning på en skole inden for et år er 45 %. For boliger vil der i gennemsnit gå ca. 2½ år, inden der sker en tilstopning. Sandsynligheden for en tilstopning inden for et år i boliger er 31 %. Erfaringer fra dette forsøg viste, at rottespærrer ikke altid kan sættes ned i et ledningssystem. I gamle ledningssystemer kan ledningerne være ovale, der kan være forskudte samlinger eller bøjninger enten i brønden eller lige uden for brønden. I sådanne systemer kan det være vanskeligt at få en rottespærre korrekt placeret, uden at der foretages ombygning af brønd eller ledningssystem.

6 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 4 3 Baggrund Rottespærrer installeres i kloakken for at hindre rotter i at trænge ud af de offentlige afløbssystemer og ind i de private afløbsinstallationer. Rottespærrer har været kendt og anvendt i flere år, men der er aldrig systematisk blevet indsamlet data vedrørende funktionen af rottespærrer i afløbssystemer. Rottespærrer anbringes normalt i en brønd på stikledningen. En 2-klap rottespærre, er udformet med bevægelige klapper, som tillader spildevandet at passere. Da klapperne kun kan bevæges i spildvandets strømningsretning, men ikke modsat, bør rotter ikke kunne passere spærren, og trænge fra hovedledningen ind i den private del af stikledningen. For at kunne få en godkendelse (VA-godkendelse) testes rottespærrer ved gennemførelse af en 3- ugers laboratorietest. Her testes deres evne til at tilbageholde rotter, og det undersøges, om der kan opstå risiko for tilstopninger. Der findes ingen tilgængelig dokumentation for, hvorledes rottespærrer fungerer over længere tid i et afløbssystem i brug. Formålet med dette forsøg var at undersøge funktionen af 2-klap rottespærrer, der kan installeres i brønde. Forsøgene blev gennemført i Københavns afløbssystemer under forhold, der var typiske for Københavnske afløbsforhold, dvs. fællessystem bygget omkring år 1900 med gode faldforhold for stikledningerne, men med lave fald på hovedledningerne. Følgende spørgsmål blev belyst i denne undersøgelse: Kan rotter passere en rottespærre? Vil opsætning af rottespærrer forøge risikoen for tilstopning i ledningen? Er rottespærrer vedligeholdelsesfrie? Det vil sige: hverken klapper eller låsemekanisme kræver vedligeholdelse Kan rottespærrer forrykke sig f.eks. ved kraftig regn?

7 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 5 4 Materialer og metoder 4.1 De valgte rottespærrer Ved projektets start var der fem VA-godkendte rottespærrer i Danmark af typen med to klapper, der kan monteres i gennemløbsbrønde. De fem modeller indgik alle i udvælgelsen. De fem modeller var: 1. Model Nordisk Innovation 2. Model Ernst Kragh 3. Model Thiim Holding 4. Model TJ, Rottebekæmpelsesselskabet ApS 5. Model H. F. Hansen (brugt i pilotforsøg) Foto 1 viser de rottespærrer med to klapper, der fandtes på markedet ved forsøgets start Foto 1 Alle 2-klap 2 modeller på det danske marked ved forsøgets start Tre typer blev valgt, og de var: 1. Nordisk Innovation, herefter benævnt N 2. Ernst Kragh, herefter benævnt E 3. Thiim Holding, herefter benævnt T Baggrunden for udvælgelsen af disse tre typer var bl.a., at de alle kunne monteres fra terræn. Desuden havde alle tre typer gode fastgørelsesmekanismer, når de blev monteret i en ledning. Endelig havde de modhold, som ville sikre, at de ikke blev presset ind i en ledning under opstemning. I figur 1 er vist hvordan en rottespærre anbringes i en brønd.

8 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 6 Modhold Rottespærre Brønd Klapper Ledning Figur 1 Rottespærre anbragt i en brønd Type 4 blev fravalgt, fordi den kun kunne anvendes i nye plastbrønde med lige gennemløb, og her ville den fylde hele brøndbunden. Nye brønde, var der ikke forventning om at finde mange af i Københavns afløbssystemer. Type 5 blev anvendt i et indledende pilotforsøg inden forsøgets start. Her blev spærren under et voldsomt regnskyl skubbet ind i ledningssystemet under et kældergulv. Den væsentligste årsag var, at fastgørelsesmekanismen ikke var tilstrækkelig stærk, og der intet modhold var på spærren. På grund af disse erfaringer blev modellen fravalgt i det videre forsøg. 4.2 Forsøgslokaliteter For at kunne undersøge mulige variationer i funktionen af de udvalgte rottespærrer under forskellige københavnske forhold, blev det besluttet, at spærrerne skulle afprøves på 3 forskellige typer af forsøgslokaliteter, som blev udvalgt på baggrund af nedenstående. Boliger (etageejendomme): Her foreligger der mange rotteanmeldelser, og sundhedsrisikoen/smittefaren er stor Skoler/institutioner: Her er sundhedsrisikoen stor, fordi der er børn. Der er særlige spildevandsforhold f.eks. årsvariation hos skolerne og potentielle bleer mv. i afløb fra vuggestuer Restauranter: Her er der risiko for forurening af fødevarer. Restauranter er økonomisk sårbare, hvis der er rotteangreb. Spildevandet kan indeholde en del fedt, som evt. kan medføre driftsproblemer, og virke tiltrækkende på rotter. Fælles for lokalitetstyperne er, at det er områder hvor der typisk færdes mange mennesker. Hvis rotter trænger ud fra kloaksystemerne og kommer i kontakt med mennesker og husdyr vil dette kunne udgøre en smitterisiko fra rotterne med bl.a. Leptospira bakterien (Weils syge). 4.3 Forsøgsdesign Forsøgsdesign gav mulighed for at afprøve forskellige typer af spærrer på hver enkelt lokalitet. På hvert målested blev en af de tre rottespærrer opsat. Efter en forsøgsperiode på tre måneder blev spærren skiftet ud med en ny type spærre, og efter yderligere tre måneder blev den sidste spærretype installeret. Som det ses af tabel 2 omfattede en gentagelse tre skoler, tre boliger og tre restauranter. For at sikre et tilstrækkeligt statistisk grundlag, skulle der gennemføres fire gentagelser af forsøgene samtidig. Rottespærrerne blev på alle målestederne anbragt på den private del af afløbssystemet. Enten på stikledningen eller et andet passende sted opstrøms for stikledingen.

9 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 7 Figur 2 viser, hvordan forsøget ser ud på en enkelt lokalitet, og hele forsøgsdesignet dvs. hvilke typer af spærrer, der skal testes på hver lokalitet hvornår, fremgår af tabel periode 2. periode 3. periode Skole Skole Skole Spærre N Spærre T Spærre E Figur 2 Skitse af a f hvordan forsøget vil forløbe på f.eks. en skole Tabel 2 Statistisk forsøgsdesign af forsøg 1-1 Flytbare rottespærrer. r Forsøget omfatter tre for- skellige typer af 2-klap 2 rottespærrer kaldet N, T og E og tre perioder af hver tre måne- ders varighed. Forsøget gentages fire gange. N står for Nordic Innovation, T for Thiim T Holding og E for Ernst Kragh (se kapitel 4) 1. periode 2. periode 3. periode N T E 1. gentagelse 2. gentagelse Bolig Skole/Inst. Restaurant Bolig Skole/Inst. Restaurant T E T E N E N T N T E T E N E N T E N E N T N T E T E N E N T N T E N T N T E T E N E N T N T E T E N 1. periode 2. periode 3. periode N T E 3. gentagelse 4. gentagelse Bolig Skole/Inst. Restaurant Bolig Skole/Inst. Restaurant T E T E N E N T N T E T E N E N T E N E N T N T E T E N E N T N T E N T N T E T E N E N T N T E T E N Den samlede forsøgsperiode kunne med dette forsøgsdesign holdes indenfor ca. 1 år. Forsøgsdesignet indebar, at der skulle identificeres 36 forsøgslokaliteter/målesteder, fordelt på 12 ved boliger, 12 ved institutioner/skoler og 12 ved restauranter. Efter de to første forsøgsperioder (6-8 måneder) blev der, sideløbende med gennemførelsen af den tredje periode, gennemført en statistisk evaluering, hvor det på baggrund af de foreliggende resultater blev vurderet, om der var behov for en fjerde og ekstra forsøgsperiode. 4.4 Udvælgelse af forsøgslokaliteter Det lykkedes ikke at finde 36 målesteder. For skoler blev der fundet ti målesteder fordelt på fire skoler. For boliger blev der fundet 12 målesteder fordelt på 10 boliger. For restauranter blev der fundet ni målesteder fordelt på otte restauranter. De valgte lokaliteter/målesteder var repræsentative for københavnske kloaksystemer vedrørende fald og dimension. Lokaliteterne indeholdt både gamle systemer af glaseret ler fra starten af 1900-tallet, og systemer der er omlagt til nye plastledninger. Alle ledningssystemerne var i dimension ø 150 mm

10 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 8 ler eller ø 160 mm plast, bortset fra en restaurant hvor dimensionen var ø 200 mm plast. Oversigt over målestederne med angivelse af ny/gammel er vist i tabel 3. Alle målestederne er valgt ud fra et kendskab til, at der var rotter i kloaksystemet. Tabel 3 Oversigt over hvilke målesteder der var gamle,, og hvilke der var omlagt til nye ledninn- ger i plast Skoler Lokalitet Målsted Ledning Lednings Lednings Lokalitet Målsted Lokalitet Målsted salder alder alder 1S01_R1 Gammel bolig 1 1B01_R1 Gammel rest. 1 1R01_R1 Gammel skole 1 1S01_R2 Gammel 1B02_R1 Gammel 1R02_R1 Gammel bolig 2 rest. 2 1S02_R1 Gammel 1B02_R2 Gammel 1R02_R2 Gammel skole 2 1S02_R2 Gammel 1B03_R1 Ny rest. 3 1R03_R1 Gammel bolig 3 1S02_R3 Gammel 1B03_R2 Ny rest. 4 1R04_R1 Gammel 1S02_R4 Gammel bolig 4 1B04_R1 Gammel rest. 5 1R05_R1 Ny skole 3 skole 4 1S03_R1 1S04_R1 Gammel Ny bolig 5 bolig 7 1B05_R1 1B07_R1 Gammel Gammel rest. 7 rest. 9 1R07_R1 1R09_R1 Ny Gammel 1S03_R2 1S04_R4 Gammel Ny bolig 6 bolig 9 1B06_R3 1B09_R1 Gammel Gammel rest. 8 1R08_R1 Ny bolig 11 1B11_R1 Gammel bolig 12 1B12_R1 Gammel På figur 3 er vist målestedernes placering i København. Boliger Restauranter Figur 3 Figuren viser placeringen af målestederne i København. Rød = skoler, blå = boliger, grøn = restauranter

11 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 9 Ingen af de udvalgte målesteder blev TV-inspiceret forud for montering af rottespærrer. Der blev foretaget en visuel gennemgang af de enkelte målesteder (brønden og ledninger som kunne ses fra brønden) for at vurdere kvaliteten. Alle målesteder var af acceptabel kvalitet. Skitser af de enkelte målesteder er vist i bilag Placering af rottespærrer Placeringen af rottespærrer på det enkelte målested blev ikke vurderet i relation til, om ejendommen ville blive beskyttet mod rotter. Placeringen blev udelukkende valgt for at sikre det nødvendige antal brønde til at gennemføre de planlagte målinger, og så den valgte ledningsstrækning blev sikret mod rotter. I figur 4 er vist en skabelon af et målested. I kontrolbrønden K blev det registreret, om der var gået en rotte igennem spærren, og eventuelle tilstopninger blev registreret. Rottespærren var monteret på tilløbssiden af rottespærrebrønden R. I denne brønd kunne spærren tilses (sad den korrekt, og var der noget i klemme under klapperne). Til måling af rotteaktivitet blev brønden R anvendt samt 1-2 ekstra brønde ud mod hovedledningen. Rottespærre Stikledning K R Hovedledning Figur 4 Figuren viser et typisk målested. I kontrolbrønden K registreres, om der er gået rotter igennem (bid i blok), og om der er tegn på opstemning o af spildevand.. I rottespærree- brønden R registreres om rottespærren sidder, som den skal, og her kan der også må-m les rotteaktivitet.. Hvis der er flere brønde nedstrøms i systemet, anvendes de også til måling af rottepres 4.6 Rottebekæmpelse Umiddelbart efter, at spærrerne blev installeret, blev der foretaget rottebekæmpelse ved at ophænge gift i kontrolbrønden, og i samtlige brønde opstrøms for kontrolbrønden. Formålet med bekæmpelsen var at udrydde eventuelle rotter, som opholdt sig opstrøms spærren. I bekæmpelsesperioden blev der ugentlig fulgt op på rotteaktiviteten i brøndene opstrøms spærren. Til bekæmpelse af rotter opstrøms spærren blev der anvendt 300 gram kloakblokke (bekæmpelsesblokke) indeholdende 0,01 % bromadiolon (Mortalin A/S). Først efter, at bekæmpelsen blev vurderet tilendebragt (dvs. at der over en periode på to uger ikke var konstateret rotteaktivitet), blev data vedrørende rotteaktivitet i kontrolbrønden taget som udtryk for, at rotter havde passeret spærren. På alle lokaliteter blev forsøgene først påbegyndt efter endt bekæmpelse opstrøms spærren, dvs. ca. fire uger efter at spærren var monteret. I forbindelse med skift af spærre blev den gamle spærre fjernet og den nye sat op i en og samme arbejdsgang. Derfor var der i forbindelse med skift af spærrerne ikke mulighed for, at rotter kunne passere. 4.7 Tilsyn med rotteaktivitet bag spærre og driftsforstyrrelser ved brug af spærre Tilsynet med målesteder blev gennemført af Center for Miljø (CMI) bortset fra de perioder, hvor der blev målt rotteaktivitet. Her blev tilsynet gennemført af Skadedyrlaboratoriet, Aarhus Universitet (AU). Tilsynene blev gennemført med ca. en uges interval i perioden umiddelbart efter, at rottespærrerne var sat ned med det formål at vurdere risikoen for tilstopning. Derefter blev der gennemført tilsyn ca. hver anden uge. Et eksempel på et tilsynsskema ses i bilag 1.

12 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 10 Ved tilsynene blev der set efter driftsuregelmæssigheder i spærren, og om der var gået rotter igennem spærren. For at kunne vurdere, om der var gået rotter igennem spærren, blev der ophængt ugiftige kloakblokke i kontrolbrønden (dvs. opstrøms spærren). Rotteaktivitet blev registreret ved: 1. Bidemærker i den ophængte, ugiftige kloakblok og/eller 2. Friske rotteekskrementer, og/eller 3. Synlig(e) rotte(r) En hændelse rotte igennem blev registreret på tilsynsskemaet med dato for observationen. Når der blev konstateret rotter i kontrolbrønden, blev den ugiftige blok erstattet af en giftblok (0,01 % bromadiolon), indtil der ikke længere var spor af rotteaktivitet. De anvendte ugiftige kloakblokke var identiske med de giftblokke (dog uden gift tilsat), der blev anvendt i bekæmpelsen af kloakrotter opstrøms spærren. De ugiftige blokke var specielt fremstilet af Mortalin A/S. Derefter blev brønden tilset ca. en gang pr. uge, indtil der ikke længere var tegn på rotteaktivitet. Først derefter blev brønden frigivet, og kunne igen indgå i forsøgene. Ved disse ekstra tilsyn, mens bekæmpelsen foregik, blev der udfyldt tilsynsskemaer, men observationen rotte igennem talte kun som én hændelse. Det primære formål med driftstilsynet var at registrere, om spærren forårsagede tilstopninger. En tilstopning kunne konstateres, når der stod vand over udløbsrøret i kontrolbrønden. Ved vand over udløbsrøret skulle tilsynet vurdere, hvor alvorligt det var, og om spuling skulle rekvireres. Hvis der blev konstateret vand over udløbsrøret, medførte det som regel, at tilsynet kom igen efter få dage for at kontrollere, om der var en større tilstopning på vej. Hvis det så faretruende ud, blev spuling rekvireret. Kun i de tilfælde, hvor spulerapporten rapporterede, at tilstopningen skyldtes spærren, blev disse tilstopninger anvendt i de efterfølgende analyser. Da tilsynene blev gennemført af henholdsvis CMI og AU, blev der før igangsættelse af forsøget gennemført et fælles tilsyn for at sikre ensartethed i vurdering og dataindsamling. 4.8 Måling af rotteaktivitet Formålet med måling af rotteaktivitet foran spærrerne var at sikre, at der var rotter i forsøgsområdet og dermed en potentiel risiko for, at en rotte ville kunne passere spærren. Rotteaktiviteten udtrykkes i antal rotter foran spærren på det givne tidspunkt. Målinger af rottepres blev gennemført af AU. Ved forsøgenes start og derefter med ca. seks ugers mellemrum blev der målt rotteaktivitet på de enkelte lokaliteter. Måling af rottepres blev foretaget ved at ophænge ugiftige blokke i brøndene og derefter måle, hvor meget der dagligt blev spist af disse blokke. Den mængde, der blev indtaget af blokkene, blev omregnet til antal rotter. Beregningen af antal rotter sker ud fra den antagelse: At en gennemsnitlig kloakrotte vejer mellem 250 til 300 gram (Heiberg upubliceret data) At en gennemsnitsrotte spiser ca. 10 % af sin kropsvægt dagligt, svarende til gram På baggrund af den dagligt fortærede mængde føde kan antallet af rotter anslås. Det beregnede antal er et absolut minimum og kan altså være større, hvis f.eks. rotterne spiser mindre end 10 % af deres kropsvægt, og der er andre fødekilder, som rotten også indtager. Da målingerne kun gælder for det tidspunkt, hvor målingen fandt sted, blev der interpoleret mellem målingerne. Derved kunne man skønne antallet af rotter på tidspunktet, hvor der blev registreret rotter igennem spærrerne. 4.9 Databearbejdning På grund af meget få hændelser af f.eks. tilstopninger kunne den oprindeligt planlagte statistiske analyse ikke gennemføres. I stedet blev der gennemført en beskrivende statistisk bearbejdning af resultaterne. Den statistiske bearbejdning af forsøgsresultaterne foreligger som en baggrundsrapport, der kan ses på Københavns Energis hjemmeside

13 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 11 Data blev behandlet for tre hændelser: Rotter igennem spærren Spærren er forrykket Spærren er tilstoppet Data blev behandlet for hver af lokaliteterne skole, bolig og restaurant. Analyser Analyserne baserede sig på den antagelse, at hændelsen (f.eks. at en rotte har passeret rottespærren i observationsperioden = tiden mellem to tilsyn) følger en tilfældig fordeling (Poissonfordeling). På baggrund af antal hændelser og antal observationsdage frem til de enkelte hændelser (rottepassage, tilstopninger og forrykkelse af spærren) blev følgende beregnet: 1. Det forventede antal hændelser pr. år 2. Hvor lang tid der i gennemsnit ville gå, før en hændelse indtraf (målt i år) 3. Sandsynligheden for at hændelsen ville forekomme inden for én måned eller ét år Vedrørende hændelsen rotter igennem spærren, er der desuden inddraget tal fra måling af rotteaktivitet i afløbssystemet.

14 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 12 5 Resultater Det viste sig at være vanskeligt at finde et tilstrækkeligt antal målesteder, hvor alle tre typer spærrer kunne anvendes. Derfor blev forsøgsdesignet ændret en smule. I tabel 4 er vist antallet af målesteder, der var brugbare, hvis forsøget blev gennemført med to eller tre forskellige spærretyper. For at kunne estimere sandsynligheden (±usikkerhed) for, at rotter går igennem en vilkårlig rottespærre, var det derfor vigtigt at have så mange målesteder som muligt. Som det ses af tabel 4, vil en fastholdelse af tre typer spærre for hver af de tre lokaliteter resultere i færre gentagelser inden for især restauranter og boliger i forhold til forsøg med kun to typer spærrer. Da formålet med forsøget ikke så meget var en sammenligning af forskellige typer spærrer men en evaluering/estimering af de enkelte hændelser uanset spærretype, blev det besluttet at opgive målinger på spærre E, fordi det viste sig, at E spærren ikke var så let at anbringe i gamle ledningssystemer. Tabel 4 Antal målesteder ved brug af tre spærretype ærretyper r og ved brug af to spærretyper Antal målesteder pr. lokalitetstype Anvendte spærretyper Skole Restaurant Bolig E, N og T N og T Forsøgene med restauranter og boliger blev derfor gennemført med kun to typer rottespærrer (T og N). På to boliger var der monteret E spærre, men den blev skiftet ud i starten af forsøget (se tabel 5).På skoler, hvor forsøgene startede fem måneder før de øvrige forsøg, blev der gennemført forsøg med tre spærrer i to perioder, og med to spærrer i to perioder. Det reducerede forsøgsdesign er vist i tabel 5-7. Tabel 5 Det gennemførte forsøgsdesign på boliger. Tabellen viser placering af de to spærrer N og T i de tre forsøgsperioder. E->T E angiver, at en E spærre er skiftet ud med en T spær- re Periode\ målested periode N T N E T N T N T E T N E T N 2.periode T N T N T N T N N T N T 3.periode N T N T N T N T T N T N

15 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 13 Tabel 6 Det gennemførte forsøgsdesign på skoler. Tabellen viser placering af de tre spærrer E, N og T i to forsøgsperioder og de to spærrer N og T i yderligere to forsøgsperioder Periode\ målsted periode T N E N E T T N T T 2.periode N E T E T N T E N N 3.periode T T N N N T N N T T 4.periode N N T T T N T T N N Tabel 7 Det gennemførte forsøgsdesign på restauranter. Tabellen viser placering af de to spær- rer N og T i de tre forsøgsperioder Periode\ målsted periode N T N T N T N T N 2.periode T N T N T N T N T 3.periode N T N T N T N T N 5.1 Databearbejdning Forsøgene på de tre lokalitetstyper kørte tidsmæssigt forskudt (tabel 8). Forsøgene på skolerne startede først. Ca. fem måneder efter startede forsøgene for 7 af de 12 målesteder ved boliger og seks måneder efter startede forsøgene med de resterende fem boliger og alle ni restauranter. Tabel 8 Antal målesteder for hver af de tre lokalitetstyper. Dato for start og afslutning af forsøg inden for hver kategori,samt det totale antal dage for hvert forsøg Start Slut Dage Målsteder Skoler Boliger Restauranter Som nævnt indgik tre forskellige spærrer (E, N og T) i forsøgene, men kun ved skolerne blev spærre E anvendt over så lang en periode og på flere målesteder, at disse observationer indgår i databehandlingen. Ved boliger blev spærren E kun benyttet i en meget kort periode, og der var ingen observerede hændelser med spærretypen. Derfor fortages databehandlingen på boliger kun for spærretyperne T og N. Ved restauranter blev spærren E ikke benyttet og databehandlingen vedrører her kun T og N. Der blev foretaget en statistisk sammenligning mellem antallet af hændelserne rottepassager og tilstopning for spærre N og T ved boliger, skoler og restauranter. Der var generelt meget få hændelser, og der blev ikke fundet signifikant forskel mellem de to typer spærre. Det er derfor valgt, at disse to spærretyper behandles samlet i den statistiske databehandling. 5.2 Rotter igennem spærre På baggrund af det store antal spærrer, der indgik i forsøgene, var det samlede antal observationsdage stort, ca dage svarende til ca. 8 år.

16 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 14 Der blev i alt observeret 13 hændelser, hvor rotter passerede spærrerne: tre tilfælde ved boliger, to tilfælde ved restauranter og otte tilfælde på skoler. For skolerne fordelte de otte rottepassager sig på fem forskellige målesteder, hvoraf tre målesteder inden for samme skole havde to passager hver især. Ved boligerne og restauranterne forekom hændelser på henholdsvis tre og to forskellige målesteder, dvs. at der ikke ved boliger og restauranter var målesteder, hvor der skete mere end én passage af rotter (tabel 9, figur 5). Tabel 9 Angivelse af antallet af gange, hvor rotter har passeret spærren. Det totale antal måle- steder pr. type (skoler, boliger og restauranter) er angivet. Antal målesteder hvor der er passage af rotter, samt antal passager. Desuden er det samlede antal observationsdage angivet Totalt antal målesteder Antal målesteder med passage Antal rottepassager Antal observationsdage Skoler Boliger Restauranter I alt antal målsteder Målsteder med passage Målsteder uden passage 2 0 Skoler Boliger Restauranter Figur 5 Antal målesteder, hvor der passerer/ikke passerer rotter for skoler, boliger og restauran- ter. Antallet let af målesteder med rottepassage er vist som grå søjler og antallet let af måle- steder, hvor der ikke passerer rotter, er vist med sorte søjler På skolerne blev der observeret rottepassage på alle tre afprøvede spærrer (E, N og T) og ved boliger og restauranter for begge de to spærrer (N og T) (figur 6).

17 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side E N T antal passager Skoler Boliger Restauranter Figur 6 Antal passager for de forskellige spærretyper. Figuren viser antal gange, der er obser- veret passage af rotter igennem de tre afprøvede spærrer for henholdsvis skoler, boli- ger og restauranter. Antal gange passagen blev observeret pr. spærretype er noteret over hver søjle. Der blev ikke fundet signifikant forskel mellem N og T spærren på de tre lokaliteter liteter Da der kun var én observeret hændelse med E spærren (på en skole), blev denne spærre udeladt i analyserne. Med hensyn til passage af rotter blev der ikke fundet signifikant forskel mellem N og T spærrerne for hverken skoler (P=0,863), boliger (P=0,999) og restauranter (P=0,999) (figur 7). I figur 7 er vist, hvordan passage af rotter fordeler sig tidsmæssigt for de tre lokalitetstyper. Den første passage fandt sted 50 dage efter opsætningen af spærrer ved restauranter, 57 dage på skoler og først efter 191 dage ved boliger. Efter 273 dage blev der på samme tilsynsdag observeret passager af rotter på tre af spærrerne en af skolerne (se figur 9). Derefter blev der ikke observeret flere passager på skoler.

18 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 16 Figur 7 Antal dage, før rotter passerer spærrerne på de tre lokalitetstyper. Figuren viser hvornår i de enkelte forsøg rotter har passeret spærrerne. Tiden for skoler, boliger og restauran- ter er ikke i samme tidsrum (se tabel 8), da opsætningen af spærrer på de forskellige ty- t per lokaliteter er sket på forskellige tidspunkter. For skoler sluttede forsøgene efter 359 dage, for boliger efter 310 dage og for restauranter efter 258 dage

19 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 17 Tabel 10 viser de bearbejdede resultater af forsøgene. Der var mange observationsdage og mange spærrer, hvor der ikke var nogen hændelser. Af tabellen fremgår det, at det forventede antal rottepassager pr. år var størst for skolernes vedkommende med 0,84 passager pr. år (N og T spærrerne samlet). Til sammenligning kunne der kun forventes ca. halvt så mange passager ved boliger og restauranter nemlig 0,38 (tabel 10). Det forventes, at der i gennemsnit vil gå 433 dage (svarende til ca. 1,2 år), før en rotte går igennem en spærre på en skole. For boliger og restauranter forventes det, at der vil gå ca. 2,5 år, inden der går en rotte igennem spærren. Databehandlingen er vist for spærrerne N og T samlet, og for spærren E separat. Det ses, at der heller ikke er væsentlig forskel på værdierne for N og T samlet og for spærren N. Undersøgelsen viste således ikke nogen markante forskelle mellem de forskellige spærrer. Tabel 10 De forventede rottepassager på de tre lokalitetstyper. Tabellen viser det totale antal observationsdage for hver af de enkelte lokalitetstyper og det observerede antal rotte- passager i undersøgelsen. Da N og T spærrerne rne ikke viste signifikante forskelle, be-b handles de her samlet. Derudover vises det forventede antal rottepassager pr. år og forventede tid (i år) før en rotte passerer spærren. Sandsynligheden for, at rottepassage sker indenfor henholdsvis én måned og ét år er angivet Spærretype Antal observations dage Antal passager Forventede antal passager pr. år Tid før en passage (år) Sandsynlighed for mindst én passage N,T ,84 1,19 57% 6% Boliger N,T ,38 2,66 31% 3% pr. år pr. måned Skoler E ,89 1,12 58% 7% Restau- ranter N,T ,39 2,58 32% 3% I tabel 10 er også angivet sandsynligheden for, at rotter passerer en rottespærre. Der er 57 % sandsynlighed for, at en rotte vil passere en spærre mindst én gang om året på skoler. Der er 31 % sandsynlighed for, at en rotte vil passere en spærre mindst én gang om året på boliger og restauranter. De tilsvarende sandsynligheder for passage en gang om måneden kan ses i den sidste kolonne. For alle de undersøgte spærrer blev antallet af rotter foran spærren målt hver sjette uge, fordi det kun gav mening at vurdere resultaterne for rottepassage, hvis der var rotter i de undersøgte områder. Der blev fundet et varierende antal rotter foran de enkelte spærrer (figur 8 og bilag 4). Kun for en enkelt lokalitet ved en restaurant (1R05_R1) blev der ikke målt nogen rotter foran spærren. Men ved de gennemførte tilsyn kunne der dog konstateres rotteaktivitet ved bl.a. forekomst af rotteekskrementer i brønden. I figur 8 og bilag 4 er det gennemsnitlige antal rotter (rottepresset) på de forskellige lokaliteter vist, og samtidig er det angivet, på hvilke målesteder passagen af rotter fandt sted samt det beregnede antal rotter på tidspunktet for rottepassagen. Figur 8 viser, at et stort antal rotter foran en spærre ikke nødvendigvis betyder, at der er stor risiko for, at rotterne går igennem spærren.

20 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side B01_R1 1B02_R1 1B02_R2 1B03_R1 1B03_R2 1B04_R1 1B05_R1 1B06_R3 1B07_R1 1B09_R1 1B11_R1 1B12_R1 antal rotter foran spærren Boliger - rottepres og passage R01_R1 1R02_R1 1R02_R2 1R03_R1 1R04_R1 1R05_R1 1R07_R1 1R08_R1 1R09_R1 antal rotter foran spærren Restauranter - rottepres og passage S01_R1 1S01_R2 1S02_R1 1S02_R2 1S02_R3 1S02_R4 1S03_R1 1S03_R2 1S04_R1 1S04_R4 antal rotter foran spærren Skoler - rottepres og passage Figur 8 Antal rotter på de enkelte målesteder. Figuren viser det gennemsnitlige antal rotter (bl( blå blokke) observeret på de enkelte målesteder på skoler, boliger og restauranter. For sko- ler, boliger og restauranter er med sorte punkter angivet de målesteder, hvor rotter er trængt igennem spærren. De sorte punkter angiver også, hvor mange rotter, der blev målt på det givne tidspunkt punkt. Angivelserne på x-aksen x er brøndnumrene på de enkelte målesteder

21 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side Spærre forrykket Kun én gang (16. oktober 2009) blev det observeret, at en spærre havde forrykket sig. Dette blev observeret for en T spærre på en skole (1S03_R1). Resultaterne af databearbejdningen ses i tabel 11. Tabel 11 Det observerede antal forrykkede spærrer i undersøgelsen for alle spærrer på skoler, boliger og restauranter. Det forventede antal forrykkede spærrer pr. år og forventede tid før en spærre forrykkes er angivet.. Sandsynligheden for at en spærre forrykkes indenfor henholdsvis én måned og ét år er angivet Spærretype Antal observationsdage Antal forrykkelser Forventede antal hændelser pr. år Tid før en spærre forrykker sig (i år) Sandsynlighed for mindst én forrykket spærre pr. år pr. måned N,T,E ,11 9,57 10% 1% På baggrund af den ene hændelse viste analysen, at der kunne forventes 0,11 hændelser pr. år. Sagt med andre ord vil hændelsen ske ca. hvert 10. år. Sandsynligheden for, at en spærre skulle forrykke sig inden for en måned eller et år var henholdsvis 1 % og 10 % (tabel 11). 5.4 Tilstopninger Der blev ikke observeret tilstopninger ved restauranterne. Ved boliger var der tre tilstopninger på tre forskellige lokaliteter. På skolerne var der fem tilstopninger fordelt på fire lokaliteter, se tabel 12 og 13. Tabel 12 Angivelse af antal gange, hvor der er sket tilstopning. Det totale antal målesteder per type (skoler, boliger og restauranter) er angivet. Antal målesteder hvor der er sket til- stopning, samt antal tilstopninger. Desuden er det samlede antal observationsdage an- a givet Total antal målsteder Antal målsteder med tilstopning Antal tilstopninger Antal observationsdage Skoler Boliger Restauranter i alt To tilstopninger blev observeret på samme skole, i samme brønd, ved samme tilsyn men på to forskellige spærrer (figur 9). Disse hændelser blev, som for hændelsen passage af rotter, betragtet som værende uafhængige af hinanden.

22 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 20 Skole 1 Figur 9 Skitse af skole hvor der er sket tilstopning i samme brønd med to forskellige spærrer Tabel 13 Tilstopninger med relation til spærren. Dato, type og lokalitet er angivet for hver af de otte tilstopninger, som forekom i denne undersøgelse dato type lokalitet spærre Skole 1S02_R1 T Skole 1S02_R2 N Skole 1S02_R1 T Bolig 1B02_R2 T Bolig 1B12_R1 T Skole 1S04_R1 N Skole 1S02_R3 T Bolig 1B07_R1 T Tabel 14 viser data fra den statistiske bearbejdning af resultaterne. Det fremgår, at tilstopninger i spærrer forventes at ske hyppigere på skoler (0,60 gange pr. år) end ved boliger (0,37 gange pr. år). Dette er ensbetydende med en forventning om, at der i gennemsnit vil gå 1,6 år eller 584 dage før der sker en tilstopning på en skole. For boliger vil der i gennemsnit gå ca. 2,5 år, inden der sker en tilstopning.

23 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 21 Tabel 14 Risiko for tilstopning. Tabellen viser det observerede antal tilstopninger i undersøgel- sen for de tre afprøvede spærrer E, N og T for skoler og for N og T for boliger. Det for- ventede antal tilstopninger pr. år og forventede tid før der sker en tilstopning. Sandsynn- ligheden for at tilstopning sker indenfor henholdsvis én måned og ét år er angivet Spærretype Antal observations dage Antal tilstopninger Forventede antal tilstopninger pr. år Tid før en tilstopning (i år) Sandsynlighed for mindst én tilstopning pr. år pr. måned E Skoler N,T ,60 1,68 45% 5% Boliger N,T ,37 2,69 31% 3% Der er 45 % sandsynlighed for, at der sker en tilstopning mindst én gang om året på skoler. Der er 31 % sandsynlighed for at der sker en tilstopning mindst én gang om året i boliger. De tilsvarende sandsynligheder for tilstopning en gang om måneden ses i den sidste kolonne.

24 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 22 6 Diskussion 6.1 Kan rottespærrer holde rotter tilbage? Forsøgene viste, at rotter kunne passere en rottespærre. Rotter passerede rottespærren på 2 ud af 9 målesteder ved restauranter, 3 ud af 12 målesteder ved boligerne og på 5 ud af de 10 målesteder på skolerne over en periode på ca observationsdage. Det er ikke muligt at vurdere, hvordan passagen er sket, men det er sandsynligt at rotten passerede spærrerne, når der sad aflejringer under klapperne, fordi låsemekanismen sættes ud af kraft ved større aflejringer. Det er ikke overraskende, at antallet af rottepassager var størst på skoler. Her er der stor risiko for, at større emner smides i WC et og dermed skylles ud i kloakken. Hvis større emner sidder under klapperne, vil rotter kunne passere. For hvert enkelt tilfælde af rotteaktivitet opstrøms spærren blev det undersøgt, om tilstedeværelsen kunne skyldes, at rotten f.eks. var kommet fra andre steder længere oppe i ledningssystemet. Der var intet der tydede på, at rotter var kommet fra terræn (oppefra), da dette blev undersøgt nøje for hvert enkelt tilfælde. Det kan heller ikke udelukkes, at der kunne have forekommet små områder med ubekæmpede rotter opstrøms spærren. At nogle rotter kan forblive ubekæmpet skyldes, at rotter er i stand til at leve inden for meget begrænsede områder (Heiberg og Leirs 2011). Disse rotter vil formentlig have haft lille eller ingen kontakt med giften, der blev benyttet til bekæmpelsen. I ét tilfælde (restaurant) kunne det konstateres, at netop sådan et område af ubekæmpede rotter forekom. I en utilgængelig sideledning havde der været en gruppe af rotter, som det ikke var lykkedes at bekæmpe. De havde gennem hele forsøget ikke vist sig i ledningssystemet, og der havde ikke været bid i blokkene på lokaliteten. Denne hændelse af rotte bag spærren blev derfor ikke henregnet som passage af spærre. Antallet af rotter foran spærrerne var sandsynligvis kun et minimum af det reelle antal rotter, og det kan derfor ikke udelukkes, at antallet af rotter foran de enkelte spærrer var væsentlig højere. For alle målesteder, undtagen ét, kunne der konstateres rotter foran spærrerne. Der blev ikke fundet en sammenhæng mellem et højt antal af rotter foran rottespærren og rottepassage. Der er derfor ikke belæg for at tro, at mange rotter foran spærren vil forøge risikoen for, at rotter kommer igennem spærren. I mod forventning viste det sig, at antallet af rotter ved restauranterne ikke var højere end ved skoler og boliger. En af årsagerne kunne være, at der på de valgte restauranter var velfungerende fedtudskillere, der blev tømt ofte. Der var således tilsyneladende ikke bedre fødegrundlag/livsvilkår i forbindelsen med restauranter end ved skoler og boliger. I et tilfælde er det sket, at der ved samme tilsyn er registreret tilstopning og rotte igennem spærren. Det er sket på skolen, der er vist på figur 8. Rottepassagen er formentlig sket før tilstopningen er opstået, idet det ikke er sandsynligt, at en rotte passerer spærren og svømmer gennem en 30 meter lang vandfyldt ledning for at finde føde. Det, at en rotte går igennem en rottespærre, er ikke ensbetydende med, at man efterfølgende får rotteproblemer. Rotter er kun et problem, hvis de trænger ud af kloaksystemet og ind i boliger/bygninger. Det bliver først et problem, hvis lednings-systemet opstrøms rottespærren er i meget dårlig stand. Dårlige ledninger med forskudte samlinger og brud betyder, at rotten let kan trænge ud af ledningen og ind under boligen.

25 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side Øget risiko for tilstopning Med hensyn til driftsmæssige forstyrrelse blev der her kun set på de registrerede tilstopninger, dvs. om der stod vand over top af ledning i kontrolbrønden, samtidig med, at tilsynet vurderede, at det var en tilstopning, og spuling blev rekvireret (otte hændelser). Tilstopninger forekom på 3 ud af 12 målesteder ved boligerne og 5 ud af 10 målesteder på skolerne. Der blev ikke registreret tilstopninger på restauranter. Det blev registreret i alt 50 gange, at der stod vand over top af rør. Dog blev der kun foretaget otte spulinger. Mange begyndende tilstopninger opløste således sig selv. I 2 af de 8 registrerede tilfælde havde de deltagende ejendomme selv tilkaldt spuling. I disse tilfælde blev det straks undersøgt, om spærren var intakt. I det ene tilfælde havde spulingen ikke indvirkning på forsøget. I det andet var spærren spulet i stykker, og der var trængt rotter igennem. Der blev straks sat ny spærre op, og iværksat bekæmpelse, så målestedet igen kunne indgå i forsøgene. Der blev ikke gennemført TV-inspektion af de ledningssystemer, der indgik i forsøgene. Derfor er det ikke muligt generelt at inddrage ledningernes kvalitet i vurdering af årsagerne til tilstopning. Restauranter: Det var meget overraskende, at der ikke blev observeret tilstopninger på restauranter. Alle restauranterne havde fedtudskiller installeret, og der blev ikke observeret fedtaflejringer i brønde eller spærrer under inspektionerne. Dette tydede på effektive fedtudskillere, der ofte blev tømt. Skoler: Antallet af tilstopninger på skoler var stort, og de fleste tilstopninger forekom på en enkelt skole. Det er ikke muligt at vurdere, om det skyldtes dårlig ledningskvalitet eller uhensigtsmæssig adfærd (fx at der på skoler skylles papirhåndklæder m.v. ud gennem toilettet). Boliger: Antallet af tilstopninger ved boliger var mindre end forventet. Netop af frygt for tilstopninger blev der gennemført meget hyppige tilsyn, specielt ved starten af forsøgene. I afløbsbranchen siges det ofte, at rottespærrer medfører hyppige tilstopninger. Dette er ikke blevet dokumenteret i denne undersøgelse. Selvom der var et tilsynsinterval på ca. to uger, lykkedes det ikke at hindre, at der skete tilstopninger. Så selv et jævnligt tilsyn med en rottespærre vil ikke hindre tilstopninger. Til gengæld er de forholdsvis sjældne. 6.3 Vedligeholdelse af spærrer I dette forsøg blev alle spærrer udskiftet/flyttet hver tredje måned, og de blev derfor efterset og kontrolleret jævnligt. Derfor er det ikke muligt at udtale sig generelt om spærrernes langtidsholdbarhed. Der blev under forsøget registreret to tilfælde, hvor en defekt spærre havde givet anledning til tilstopninger. I det ene tilfælde var lukkemekanismen blevet ødelagt, fordi tilsynet havde forsøgt at frigøre papir, der sad i klemme under klapperne. I det andet tilfælde havde klapperne sat sig fast, fordi brøndbunden var uhensigtsmæssigt udformet. 6.4 Har spærren forrykket sig? Under forsøget var det kun en enkelt spærre, der havde forrykket sig. Ingen spærrer havde løsnet sig eller var blevet trykket ind i ledningerne. Dette var ikke overraskende, fordi det var et vigtigt argument ved valg af spærre, at de havde et ordentligt modhold, så det var sikkert, at de ikke kunne blive trykket ind i et ledningssystem under kraftig opstuvning. At der kun var en enkelt spærre, der havde forrykket sig viste, at de anvendte spærrer havde et godt fastspændingssystem, når de skulle installeres i brøndene.

26 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side Kan rottespærrer sættes ned i alle systemer? De praktiske erfaringer fra dette forsøg viste, at rottespærrer ikke kan sættes ned i alle stikledninger i København. I gamle ledningssystemer kan ledningerne være ovale, der kan være forskudte samlinger eller bøjninger enten i brønden eller lige uden for brønden. I sådanne systemer kan det være vanskeligt at få en rottespærre korrekt placeret. Af de spærrer, der indgik i dette forsøg var typen E den, der var størst problemer med at få placeret i gamle ledningssystemer. Typen Nordic var den, der passede bedst i de gamle systemer, men der var stadig steder, hvor den heller ikke kunne anbringes. På de målesteder, hvor afløbssystemerne var omlagt til plastledninger med plastbrønde, var der ingen problemer med typerne T og N, mens typen E stadig ikke kunne anvendes på alle målestederne. Erfaringerne viste også, at hvis lokaliteten var mindre egnet, og man alligevel forsøgte at få en rottespærre presset ned, så var der stor risiko for, at klapperne satte sig fast, og der opstod tilstopning. Erfaringerne fra dette forsøg viste, at hvis der skal sættes rottespærrer ned i et ledningssystem, så er det nødvendigt med en grundig kontrol af ledningssystemet, og det kan ofte blive nødvendigt med en omlægning/ombygning, for at kunne få placeret rottespærren. 6.6 Begrænsninger ved v anvendelse af 2-klap 2 rottespærrer i København I den indre by er det langt fra alle ejendomme, der har en skelbrønd. Derfor er der mange ejendomme, hvor det ikke er muligt at anbringe en rottespærre, så hele ejendommen er sikret mod rotter. Ofte vil det være nødvendigt, at anbringe både to eller flere rottespærrer på den private del af afløbssystemet, og så vil der måske stadig være ledninger, som ikke er sikret mod rotter.

27 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 25 7 Konklusion 7.1 Lang observationsperiode På grund af de mange spærrer der indgik i forsøget, var det samlede antal observationsdage stort, ca dage, svarende til ca. 8 år. 7.2 Rotter igennem spærren Resultatet af undersøgelser viste, at rotter kan passere opsatte rottespærrer, og at rottepassage ikke afhang af antallet af rotter foran spærren. Antal rottepassager pr. år var størst på skolerne, hvor det kan forventes, at rotter passerer rottespærren efter ca. 1,2 år svarende til 433 dage. For boliger og restauranter forventes det, at der vil gå i gennemsnit 2,5 år inden en rotte passerer en rottespærre. Sandsynligheden for at en rotte passerer en rottespærre mindst én gang om året på en skole er 57 %. Sandsynligheden for at en rotte passerer en rottespærre mindst én gang om året ved en bolig eller en restaurant er 30 %. 7.3 Spærre forrykket Kun én gang blev det observeret, at en spærre havde forrykket sig. På baggrund af den ene hændelse viste den statistiske analyse, at hændelsen vil ske ca. hvert 10. år. 7.4 Tilstopninger Resultatet af undersøgelsen viste, at opsætning af rottespærrer kan medføre tilstopninger ledningssystemet. Der blev dog ikke observeret tilstopninger på restauranterne. Tilstopninger sker hyppigere på skoler, hvor det forventes at der går ca. 1.6 år før der sker en tilstopning. For boliger forventes der at gå ca. 2,5 år inden der sker en tilstopning. Sandsynligheden for, at der sker en tilstopning mindst én gang om året på en skole, er 45 %. Sandsynligheden for, at der sker en tilstopning mindst én gang om året ved boliger, er 31 %. 7.5 Kan rottespærrer sættes ned i alle systemer? De praktiske erfaringer fra dette forsøg viste, at rottespærrer ikke altid kan sættes ned i et ledningssystem. I gamle ledningssystemer kan ledningerne være ovale, der kan være forskudte samlinger eller bøjninger enten i brønden eller lige uden for brønden. I sådanne systemer kan det være vanskeligt at få en rottespærre korrekt placeret. 7.6 Forskel mellem spærrer Der blev ikke fundet signifikant forskel mellem N og T spærrerne for hverken skolerne, boliger og restauranter med hensyn til passage af rotter. For E spærren var der kun få observationer, men beregninger vedrørende rottepassager viste ingen markant forskel fra de to andre spærrer.

28 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 26 Bilag 1 Tjekskema 1B01R1 Bolig Adresse: Matr.; 65 kv NØ KE vagtstation Tlf.: Kontaktperson 1: Administrator Tlf.: Kontaktperson 2: Tlf.: Kontaktperson 3: Kloakmester Tlf.: Dato: Vejrforhold: Tilsyn udført af: Generelle bemærkninger: 1B01R1 Rottespærrerbrønd Tidsforbrug til inspektion af brønd: min. Observationer Er der taget foto? Nej Ja nr: Tegn på rotteaktivitet? Nej Ja Lorte Bid i blok En synlig rotte Andet: Er der aflejringer i bundløbet? Nej Ja Skønnet dybde Er der aflejringer på banketten? Nej Ja Står der vand over top af udløbsrør? Nej Ja Hvor meget over udløbsrør? Har spærren forrykket sig? Nej Ja Helt Delvist Vendt sig Er der registreret passage af vand? Ikke kontrolleret Nej Ja cm cm Er der aflejringer i selve spærren? Ikke kontrolleret Ja Nej Sand/sten/grus Papir Fedt Andet Kan klapperne bevæge sig? Ikke kontrolleret Nej Ja Årsag: Relaterer forstoppelsen sig til spærren Nej Ja Opfølgende handling: Perkepind/vand Spuling/Martin Ekstra tilsyn Tilkalde KE Andet: Indtastet af: Dato: Dato:

29 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 27 1B01K1 Bolig Adresse: Matr.; 65 kv NØ KE vagtstation Tlf.: Kontaktperson 1: Administrator Tlf.: Kontaktperson 2: Tlf.: Kontaktperson 3: Kloakmester Tlf.: 1B01K1 Opstuvnings-kontrolbrønd Observationer Er der taget foto? Nej Ja nr: Tegn på rotteaktivitet? Nej Ja Lorte Bid i blok En synlig rotte Andet Er der aflejringer i bundløbet? Nej Ja Skønnet dybde cm Er der aflejringer på banketten? Nej Ja Er der stillestående vand i bundløbet Nej Ja Skønnet dybde Står der vand over top af udløbsrør Nej Ja Hvor meget over udløbsrør? cm cm Andet Indtastet af: Dato

30 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 28 Bilag 2 Forsøgssteder Boliger Bolig 1 Bolig 2 Bolig 3

31 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 29 Bolig 4 Bolig 5 Bolig 6

32 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 30 Bolig 7 Bolig 8 Bolig 9 Bolig 10

33 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 31 Skoler Skole 1 Skole 2

34 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 32 Skole 3 Skole 4

35 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 33 Restauranter Restaurant 1 Restaurant 2 Restaurant 3

36 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 34 Restaurant 4 Restaurant 5 Restaurant 6

37 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 35 Restaurant 7 Restaurant 8

38 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 36 Bilag 3 Resultater fra måling af rotteaktivitet Rottepres Rottepres ved passage Type lokalitet x middel S.E S.D n passage afvigelse n passage afvigelse Boliger Restauranter Skoler 1B01_R1 20 2,3 0,6 2,68 1B02_R ,4 0,93 4,16 1B02_R ,23 1,63 7,27 24,4 6,17 1B03_R1 17 1,49 0,5 2,06 1B03_R2 17 0,44 0,16 0,67 1B04_R1 19 7,42 0,74 3,2 1B05_R1 20 9,98 1,34 6,01 2,7-7,28 1B06_R ,09 0,89 3,86 1B07_R ,26 0,49 2,15 1B09_R ,06 0,85 3,51 1B11_R ,68 0,52 2,15 1B12_R1 18 8,53 1,17 4,95 12,18 3,65 1R01_R1 19 9,84 0,8 3,5 1R02_R ,53 2,57 9,97 3,73-10,8 1R02_R ,79 2,93 10,46 1R03_R ,51 3,44 13,78 1R04_R1 19 8,34 1,36 5,92 1R05_R R07_R1 18 4,44 0,59 2,51 1R08_R1 18 5,13 0,93 3,96 1R09_R ,43 1,62 6,05 6,14-4,29 1S01_R ,3 1,68 8,24 1S01_R ,08 1,66 8,12 1S02_R1 26 5,69 0,61 3,11 1S02_R2 26 5,69 0,61 3,11 10,26 4,57 0,97-4,72 1S02_R3 26 5,69 0,61 3,11 10,26 4,57 0,97-4,72 1S02_R4 26 5,69 0,61 3,11 7,64 1,95 0,97-4,72 1S03_R1 24 9,58 1,47 7,19 2,49-7,09 1S03_R ,62 1,16 5,66 9,69-0,93 1S04_R1 24 6,33 0,53 2,6 1S04_R4 24 5,06 0,99 4,63

39 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 1 Flytbare rottespærrer Side 37 Bilag 4 Information til viceværter