Rottespærreprojektet RAPPORT FOR FORSØG 3 BEKÆMPELSE VED ANVENDELSE AF DRÆBENDE FÆLDER

Transkript

1 Rottespærreprojektet RAPPORT FOR FORSØG 3 BEKÆMPELSE VED ANVENDELSE AF DRÆBENDE FÆLDER 11. maj 2011

2 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD SAMMENFATNING BAGGRUND MATERIALER OG METODER FORSØGSLOKALITETER TV-INSPEKTION OG OVERFLADEFORHOLD BEKÆMPELSE AF KLOAKROTTER Opsætning af fælder Bekæmpelse af kloakrotter Registrering af rotte- og fældeaktivitet REGISTRERING AF FORHOLD VEDRØRENDE DRIFT AF FÆLDERNE RESULTATER KLOAKROTTEBEKÆMPELSE DRIFTSERFARINGER DISKUSSION KAN FÆLDEN GØRE LEDNINGSSTRÆKNINGER ROTTEFRIE OG KAN FÆLDER PLACERET CENTRALT I HOVEDLEDNINGEN OPRETHOLDE OMRÅDERNE ROTTEFRIE? KAN FÆLDEN GIVE ANLEDNING TIL TILSTOPNINGER? KRÆVER FÆLDEN ET JÆVNLIGT EFTERSYN? BEGRÆNSNINGER KONKLUSION REFERENCER BILAG 1A LOKALITET A GENNEMGANG AF OVERFLADE BILAG 1B LOKALITET B GENNEMGANG AF OVERFLADE BILAG 2 ROTTEAKTIVITET I OMRÅDE A BILAG 3 REGISTREREDE FÆLDENEDLSAG... 31

3 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 1 1 Forord Københavns Energi A/S og Københavns Kommune har i 2008 iværksat et projekt med henblik på at undersøge brugen af diverse rottespærrer til bekæmpelse og forebyggelse af kloakrotter. Projektets formål er at give Københavns Energi A/S og Københavns Kommune en faglig og erfaringsmæssig viden om en mulig fremtidig brug af rottespærrer i den kommunale bekæmpelse af kloakrotter. Denne viden skal indhentes ved at udføre forsøg med forskellige typer rottespærrer på udvalgte lokaliteter i kommunen, der antages at være repræsentative for de københavnske afløbsforhold. Her vil spærrerne blive testet med hensyn til anvendelighed (kan de bruges alle steder?), funktionalitet (risiko for tilstopninger?) og effekt (kan de holde rotter tilbage?). Københavns Energis rottespærreprojekt gennemføres af en arbejdsgruppe bestående af: Jeanne Eghoff Margit Lund Christensen Preben Knudsen Rolf Ravnskov Ann-Charlotte Heiberg Henrik Skovgaard Inge Faldager Cand. techn. soc. ved Københavns Energi A/S (projektleder frem til december 2010) Civilingeniør ved Københavns Energi A/S (desuden projektleder fra december 2010) Rottebekæmper ved Center for Miljø, Københavns Kommune Rottebekæmper ved Center for Miljø, Københavns Kommune Biolog ved AC Heiberg Rådgivning for Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Biolog ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Aarhus Universitet Akademiingeniør ved Teknologisk Institut Rottespærreprojektet omfatter fem delforsøg, som afrapporteres hver for sig: Forsøg 1: Forsøg 2: Forsøg 3: Forsøg 4: Forsøg 5: Forebyggelse ved anvendelse af flytbare rottespærrer Forebyggelse ved anvendelse af ikke flytbare rottespærrer Bekæmpelse med anvendelse af dræbende fælder Biologiske konsekvenser for rottebestanden ved opsætning af rottespærrer Reduktion af vandføringsevne ved brug af rottespærrer Desuden gennemføres en erfaringsindsamling blandt kommuner, der i længere tid har anvendt rottespærrer i den kommunale rottebekæmpelse. Nærværende rapport omhandler forsøg 3, som har til formål at undersøge brugen af en dræbende fælde til montering i kloakken og dens anvendelighed til at bekæmpe rotter i et stort område. Undersøgelsen skal bl.a. belyse fældens evne til at kunne vedblive med at holde bekæmpede områder fri for rotter. Yderligere undersøges det, om placering af fælden i både den offentlige og private ledningsdel kan give anledning til driftsmæssige forstyrrelser såsom tilstopninger. Forsøg 3 er gennemført under ledelse af Ann-Charlotte Heiberg, AC Heiberg Rådgivning for Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr (PBS), Aarhus Universitet med teknisk udførelse af Karim Karim og Claus Christensen, Københavns Energi, Rolf Ravnskov, Center for Miljø, Københavns Kommune og Folmer Jensen (PBS), Aarhus Universitet. Afrapporteringen er udarbejdet af AC Heiberg Rådgivning og Henrik Skovgaard, (PBS), Aarhus Universitet. Rapporterne fra projektet kan hentes på KE s hjemmeside

4 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 2 2 Sammenfatning Med introduktionen af WiseTrap har der åbnet sig nye muligheder for kloakrottebekæmpelse uden brug af gift. WiseTrap er en mobil fældeenhed, som relativt nemt kan flyttes rundt i ledningssystemet, og som dræber kloakrotter, der forsøger at passere fælden. I Københavns Kommune har man gennem de sidste 20 år ikke foretaget systematisk kloakrottebekæmpelse. I forbindelse med en indsats, som bygger på forebyggende foranstaltninger, ønsker kommunen at få belyst muligheden for brugen af ugiftige alternativer, som WiseTrap, til brug for en fremtidig kloakrottebekæmpelse. Formålet med denne undersøgelse har været at belyse følgende: Om fælden kan gøre større eller mindre ledningsstrækninger rottefri Om bekæmpede områder kan holdes rottefri med anvendelse af få centralt placerede fælder i hovedledningen Om fælden giver anledning til tilstopninger de steder, hvor den er placeret Om fælden kræver et jævnligt eftersyn for at sikre korrekt funktion Undersøgelsen blev gennemført på to lokaliteter i Københavns Kommune i perioden fra den 15. februar 2010 til den 7. juli Der blev bekæmpet rotter på de to lokaliteter i perioden 15. februar 2010 til den 8. april 2010, ved at placere WiseTrap i samtlige af områdernes brønde, private såvel som offentlige. Efter fjernelse af fælderne i samtlige private brønde den 8. april 2010, blev områderne frem til den 7. juli 2010 holdt under observation for rotteaktivitet. Begge områder var afskærmet med få centralt placerede fælder i hovedledningen, som skulle forhindre indvandring af nye rotter. I bekæmpelsesperioden blev antallet af brønde med rotteaktivitet nedbragt fra 77 % til 5 % i det ene område A, og fra 45 % til 9 % i det andet område B. Ingen af områderne kunne således gøres helt fri for rotter. Mod slutningen af forsøget dvs. hvor kun de centralt placerede WiseTrap fælder var i brug, kunne det konstateres, at antallet af brønde med rotteaktivitet var steget til henholdsvis 41 % i område A og 55 % i område B. Den væsentligste årsag til, at områderne ikke kunne holdes rottefrit igennem hele forsøget skyldtes i område A sandsynligvis manglende rottesikring af en centralt placeret fælde samt svigt i den elektroniske styreenhed for en enkelt fælde. For område B var den primære årsag sandsynligvis, at der var flere døde og utilgængelige stikledninger, hvor rotter kan have opholdt sig under bekæmpelsen. De overordnede konklusioner fra undersøgelsen er, at: 1. WiseTrap er et effektivt og giftfrit alternativ eller supplement til den traditionelle giftbekæmpelse af kloakrotter 2. det ikke lykkedes at gøre områderne helt frie for rotter skyldtes sandsynligvis 1) uafproppede døde stik, hvor rotterne kunne opholde sig, 2) ophold af rotter i regnvandsledninger og 3) indvandring af rotter udefra, som følge af utilstrækkelig funktion af fælder og periodiske udfald af fælderne pga. fejl på de elektroniske styreenheder 3. bekæmpelseseffektiviteten ved brug af WiseTrap ikke alene bør vurderes ved fældeaktivitet(antal slag). Effektiviteten bør også undersøges ved registrering af forekomst af rottespor (rotteekskrementer og bid i ugiftige indikatorblokke) 4. brug af WiseTrap som forebyggende foranstaltning har en væsentlig svaghed på grund af den elektroniske styreenhed, som lejlighedsvis kan sætte ud 5. brug af WiseTrap ikke forårsager væsentlige driftsmæssige forstyrrelser hverken i den offentlige eller den private del af afløbssystemet

5 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 3 6. de driftsmæssige forstyrrelser så som; tomme display, batterisvigt og kæntring af en fælde er medvirkende til, at brug af fælden kræver jævnlige tilsyn i en bekæmpelsesperiode 7. WiseTrap kun bør anvendes i de dimensioner, hvor fælden er udviklet til, dvs. ikke i rørdimensioner over ø 250 mm, hvilket kan begrænse dens anvendelse i det offentlige system i Københavns Kommune

6 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 4 3 Baggrund Traditionelt har man i Danmark anvendt gift til bekæmpelse af rotter i kloakker. Der er i Københavns Kommune en praksis og et fortsat ønske om at undgå brug af gift i kloakken, dels af hensyn til miljøet og dels pga. udvikling af resistens overfor de nuværende bekæmpelsesmidler. Der er et ønske fra kommunens side om at undersøge muligheden for at gøre større eller mindre dele af det københavnske ledningsnet rottefrit og gerne uden brug af gift. Af ugiftige alternativer i den forebyggende og dermed indirekte bekæmpelse af kloakrotter findes der pt. forskellige fabrikater af rottespærrer. Brug af rottespærrer belyses i projektets forsøg 1, 2 og 4. Direkte kloakrottebekæmpelse kan foretages uden brug af gift, hvor man bl.a. kan anvende diverse dræbende og levendefangende fælder. WiseTrap er en mobil fældeenhed, som relativt nemt kan flyttes rundt i ledningssystemet og som dræber kloakrotter, når de forsøger at passere fælden (figur 1). Fælden vil kunne inddrages i den kommunale bekæmpelse af rotterne enten meget lokalt (enkelte brønde) eller over flere brøndstrækninger. Fældens påvirkning af vandføringskapaciteten undersøges i projektets forsøg 5. A B Figur 1 Mobil elektronisk rottefælde. A: : Opstilling af WiseTrap fælden i en brønd. B: B detalje af fælde med spyddene slået ned samt detaljer vedrørende fastgørelse af fælden ved indskydning i kloakledningens rørmunding ding. Formålet med dette forsøg er at belyse følgende: Om fælden kan gøre større eller mindre ledningsstrækninger rottefri Om bekæmpede områder kan holdes rottefri med anvendelse af få centralt placerede fælder i hovedledningen Om fælden giver anledning til tilstopninger de steder, hvor den er placeret Om fælden kræver et jævnlig eftersyn for at sikre korrekt funktion Forsøget blev varetaget af Aarhus Universitet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Center for Miljø, Københavns Kommune og Københavns Energi A/S, Vand og Afløb, Drift.

7 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 5 4 Materialer og Metoder 4.1 Forsøgslokaliteter Undersøgelsen blev udført på to lokaliteter, A og B, i Københavns Kommune. De to ledningssystemer i henholdsvis område A og B havde ikke forbindelse til hinanden. Begge områder var fællessystemer (dvs. hvor spildevand og regnvand løber i samme ledning). Forsøgsområde A (figur 2) bestod af en ca. 175 m lang hovedledning (ø 300 mm) med dertilhørende stikledninger ind til private boligforeninger. Der var i alt 39 kloakbrønde i område A; 3 brønde i hovedledningen, 8 skelbrønde og 28 private brønde fordelt på otte stikledninger. Dimensionen på stikledningerne var ø 150 mm. Lokalitet A 3A Permanent fælde i tilløbet Brønd i offentlig vej med Wisetrap Skelbrønd med Wisetrap Privat brønd med Wisetrap Privat brønd uden Wisetrap Retning for vandafledningen A2 A2.3 A2.4 A2.2 A2.1 Permanent fælde i afløbet A1.2 A2.5 2A A1 A1.3 A1.1 Permanent fælde i afløbet 1A Figur 2 Skitse over forsøgsområde A. Samtlige brønde i forsøgsområdet er angivet. Dimensi ensio- nen på hovedledningen er ø 300 mm og stikledningerne er ø 150 mm. Område A blev yderligere opdelt i to delområder; A1 og A2. Delområde A1 omfattede tre stikledninger A1.1, A1.2 og A1.3 og hovedledningen mellem brønde 1A og 2A (figur 2 og 3) i alt 13 brønde. Under hele forsøget sad der permanent fælder i brønd 1A, 2A og 3A. Disse sad i begge tilfælde i afløbet, hvilket betød, at brønd 1A er uden for forsøgsområdet og at brønd 2A var indenfor område A1 (figur 3). Område A2 omfattede stikledningerne A2.1 til A2.5 med i alt 24 brønde. Da fælden i brønd 2A var placeret i afløbet samt fælden i brønd 3A var placeret i tilløbet (se figur 2 og 3) var der i dette område ingen brønde i selve hovedledningen.

8 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 6 A2.3 A2.4 A2.5 A1.3 A2 A1 3A 2A 1A A2.2 A2.1 A1.2 A1.1 Figur 3 Skitse over delområderne A1 og A2. De tre brønde b 1A, 1 2A og 3A 3 på hovedledningen h er angivet. 1A og 3A ligger lige udenfor forsøgsområde A. De blå pile angiver r retning for spildevandsafledningen. Samtlige otte stikledninger er er angivet med deres s placering i henholdsvis holdsvis A1 og A2. Røde kryds angiver fældens placering i brønd. I brønd 1A 1 og 2A 2 er fælderne placeret i brøndens afløb, mens den i brønd 3A 3 er placeret i brøndens tilløb løb Område B havde totalt 11 kloakbrønde, hvoraf de fire af brøndene var placeret på selve hovedledningen (ø 300 mm) (figur 4). Dimensionen på de fem stikledninger for område B var ø 150 mm.

9 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 7 Lokalitet B Ikke tilgængelig brønd Brønd i offentlig vej med Wisetrap Skelbrønd med Wisetrap Privat brønd med Wisetrap Privat brønd uden Wisetrap Retning for vandafledningen Permanent fælde i afløbet 3B Figur 4 Skitse over forsøgsområde B.. Samtlige brønde i forsøgsområdet er angivet. Dimensio- nen på hovedledningen er ø 300 mm og stikledningerne ø150 mm. I 3B er fælden sat i brøndens afløb og afskærer derved forsøgsområdet fra det øvrige ledningsnet ningsnet. 4.2 TV-inspektion og overfladeforhold Forud for forsøgets start blev hele området undersøgt med hensyn til rotteaktivitet og muligheder for at placere fælder af typen WiseTrap i brøndene. Undersøgelsen af de enkelte brønde blev udført af Aarhus Universitet og WiseCon A/S. Derudover blev de to udvalgte områder TV-inspiceret af Københavns Energi, for at kortlægge kvaliteten af ledningsnettet. Ved gennemgang af TV-inspektionen kunne der konstateres skader på den private del af ledningsnettet i begge områder, A og B. Specielt blev der konstateret flere forskudte samlinger på nye såvel som på ældre ledninger (tabel 1). Der var to steder på stikledningerne A1.2 og A2.1, hvor der var brud med adgang til den omkringliggende jord. Her ville der være mulighed for, at rotter med tiden kunne grave sig ud og dermed have bosted udenfor kloakken. I område A var 5 ud af de 8 stikledninger af nyere dato. Område B var af ældre dato, dog var der en enkelt renoveret plastbrønd. Der blev ikke fundet skader på den offentlige ledning i hverken område A eller B. Disse ledninger var blevet relinet.

10 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 8 Tabel 1 Observerede skader på ledningsnettet ved den gennemførte TV-inspektion. Der blev ikke konstateret skader på den offentlige e del af ledningen. For område A er observatioo- nerne opdelt på de enkelte delområder A1 og A2 og indenfor disse opdelt på de enkelte stikledninger. FS = forskudt samling og RB = rørbrud/revne. Klasse 1 og 2 er små fejl, klasse 3 og 4 er store fejl. Huller ud u i jord kategoriseres som klasse 4 skade. Område A1 Stikledning samlinger Forskudte Alder A1.1 ny A1.2 gammel FS4 A1.3 gammel FS4 Revner A2 A2.1 ny RB4 A2.2 ny FS3 A2.3 ny FS3 A2.4 ny FS3 A2.5 gammel B gammel 2 x FS3 Risikoen for, at rotter kan komme fra overfladen og ned i de undersøgte rørledninger, blev vurderet ved en visuel gennemgang af forsøgsområderne. Ved det gennemførte eftersyn blev området undersøgt omkring den offentlige ledning og skelbrønde samt de enkelte områder indenfor de private skel. Følgende punkter blev inddraget i eftersynet: Sikring af at grundskitse stemte overens med de observerede forhold. Indtegning af f.eks. affaldsområder, beplantning etc. Områderne blev gennemgået for spor af rotteaktivitet (såsom huller, ekskrementer, gnav, brun belægning langs husmure etc.) Utætheder omkring nedløbsrør og kloakbrønde Sætninger i overfladebelægning Affaldshåndtering Der blev ved eftersynet af overfladeforholdene ikke observeret tegn på, at rotter kunne trænge ned i afløbssystemet oppefra (bilag 1A+B). Der var generelt korrekte afslutninger af afløbssystemet mod terræn, f.eks. nedløb fra tagrende. Enkelte steder i område A blev der konstateret sætninger i fortovsbelægningen. For ingen af sætningerne gjaldt det, at der var forbindelse til kloaksystemet, og alle nærliggende ledninger og skelbrønde var intakte. I de to undersøgte områder havde der ikke været anmeldelser af rotter siden Bekæmpelse af kloakrotter Opsætning af fælder Fælderne blev opsat den 15. februar 2010 i forsøgsområderne A og B. Fælderne blev monteret i samarbejde med WiseCon s autoriserede kloakmester. I område A blev der opsat 28 fælder. I de 11 af brøndene blev der ikke placeret fælder, da brønddækslerne her havde en for lille diameter til, at fældens styreenhed kunne nedsænkes, medmindre der blev foretaget omfattende tilpasninger (figur 2). De nødvendige tilpasninger blev vurderet at være til for stor gene for beboerne i de berørte områder, da der var tale om nyrenoverede gårdhaver. I stedet for opsætning af fælder i disse brønde blev der ophængt giftblokke til bekæmpelse af rotter (bromadiolon 0,01 %, Mortalin A/S).

11 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 9 I forbindelse med opsætning af fælder i den offentlige ledning (ø 300 mm) var det nødvendigt at foretage tilpasninger, da den største fælde var til rør af dimensionen ø 250 mm. For at tilpasse fælderne i ledninger med ø 300 mm blev der af WiseCon indsat afstandsstykker til sikring af fældens fastspænding (se foto 1). Den åbne passage mellem afstandsstykkerne og ledningen blev siden hen udfyldt med hønsenet (foto 2), da der fra producentens side ikke fandtes afskærmningsstykker, der ville kunne hindre rotters passage hen over fælden. Ved fælden i brønd 3A (figur 2 og 3) var der behov for at lave yderligere tilpasninger for at skabe en bund, som spyddene kunne slå ned imod. Tilløbet var et hævet tilløb, hvilket betyder, at tilløbet ikke skærer ved bunden af brønden. Her blev der indsat et ekstra rør i rørmundingen (foto 1). I forsøgsområde B blev der opsat ni fælder. I to af brøndene var det ikke muligt at placere en fælde, hvorefter der blev ophængt giftblokke. Ud fra TV-inspektionen kunne der identificeres yderligere én brønd i en stikledning. Denne brønd var der ikke adgang til via overfladen, (figur 4) hvilket betød, at der heller ikke kunne bekæmpes rotter - hverken med fælde eller gift. Foto 1 Hævet tilløb i brønd 3A. Tilpasning af WiseTrap i en rørmunding med ø 300 mm. Over fældens kant er placeret afstandsstykker, som sikrer fældens fastgørelse i røret. Der er foretaget en rørtilpasning i bundløbet for at danne fældens bund.

12 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 10 Foto 2 Hulrummet mellem fældens overdel og rørets top blev udfyldt med hønsetråd tråd Bekæmpelse af kloakrotter Efter opsætning af WiseTraps i område A og B blev fælderne aktiveret den 15. februar 2010 og kørte frem til den 8. april 2010 i alt 55 dage eller knap otte uger. Tidligere undersøgelser af et spildevandssystem viste, at en bestand af kloakrotter kan bekæmpes med gift inden for en periode af tre til seks uger (Brooks 1962, Colvin et al. 1998, Heiberg upublicerede data). For at opnå fuld bekæmpelse kræves det, at der udlægges gift tre til seks gange pr. brønd i bekæmpelsesperioden. En væsentlig årsag til, at bekæmpelse med gift kræver tid, har baggrund i de interne dominansforhold, der eksisterer imellem rotter indenfor en lokal rottegruppe. Normalt vil de dominante rotter være de første til at indtage og dominere den attraktive føde (i dette tilfælde gift), og dermed holdes de rotter, som forekommer nederst i hierarkiet, væk. Eftersom det tager fire-seks dage for en rotte at dø efter indtagelse af en dødelig dosis gift, vil de lavest rangerende rotter først komme til fadet, når de gamle dominante rotter er døende eller døde. Da unge rotter oftest udgør det største antal i en sund bestand af rotter, vil effekten (nedgang i bestanden) af det udlagte gift først slå igennem, når denne aldersgruppe begynder at dø. Dertil kommer, at rotter generelt er neofobiske (frygten for det nye), hvilket bevirker, at når en giftblok er placeret i en brønd, vil der kunne observeres en forsinkelse i rotternes accept af det ophængte gift. Ved brug af WiseTrap må det antages, at kloakrottebekæmpelsen kan afsluttes indenfor meget kortere tid. Selvom neofobi kan indtræde efter at fælderne er sat op, vil fouragerende og sultne rotter sandsynligvis blive tvunget til at passere fælden efter kort tid. Tidligere undersøgelser peger på, at rotter kan leve inden for meget afgrænsede områder (Heiberg & Leirs 2011), men pga. den høje tæthed, hvormed fælderne er sat op (i næsten samtlige brønde), forventes det, at denne adfærd vil have lille indflydelse på bekæmpelsen. Ved at lade bekæmpelsen løbe over ca. otte uger opnås, at eventuelle unger, som endnu ikke har forladt redeområderne de første uger efter forsøgets start, vil bevæge sig ud i ledningsnettet og dermed passere fælderne. I denne undersøgelse blev et område vurderet som rottefrit, når der ikke længere var synlige spor af rotter (se herom afsnit 4.3.3). I de brønde, hvor det ikke umiddelbart var muligt at opsætte en fælde, blev der anvendt gift. Perioden med gift var den samme som for fælder. Eftersom bromadiolon er en langsomt virkende gift, og dø-

13 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 11 den først indtræder fire-seks dage efter indtagelse, anses dette ikke for en væsentlig indgriben i vurderingen af WiseTrap fældens effektivitet (se ligeledes de adfærdsmæssige forhold ovenfor). Den 8. april 2010 blev samtlige fælder i de private stikledninger og skelbrønde fjernet. Tilbage i hovedledningen blev tre fælder i område A og én fælde i område B (figur 2 og 4). De tilbageblivende fælder havde til formål at hindre nye rotter i at trænge ind i det bekæmpede område fra de tilstødende hovedledninger. Med henblik på at følge udviklingen i rotteaktivitet, efter at fælderne var blevet fjernet, blev forsøgsområderne holdt under observation frem til den 7. juli Registrering af rotte- og fældeaktivitet Brønde i de to forsøgsområder blev ca. fire måneder forud for undersøgelsens start visuelt besigtiget med henblik på at undersøge tilstedeværelse af rotter i områderne. Rotteaktivitet blev konstateret ved forekomst af synlige, friske ekskrementer på brøndenes banketter (figur 5). De ældre observationer lægges til grund for rotteaktiviteten før opsætning af fælder. Eftersom Københavns Kommune ikke anvender gift i forbindelse med bekæmpelse af rotter i kloakker, var det projektgruppens vurdering, at de ældre observationer af rotteekskrementer kunne anvendes som en gældende parameter for rotteaktivitet ved tidspunktet for opstart af forsøget. Banket Figur 5 Skitse af en brønd i tværsnit (venstre) og plan (højre).. Banketten er angivet med sorte pile I bekæmpelsesperioden samt perioden, efter at fælderne var blevet fjernet, blev der ca. én gang ugentlig gennemført tilsyn af samtlige brønde i de to forsøgsområder. Ved de ugentlige tilsyn blev alle tegn på rotteaktivitet registreret. Rotteaktiviteten blev registreret ved friske rotteekskrementer i brønden samt bid af ophængte indikatorblokke. I forbindelse med vurderingen af rotteekskrementer blev banketterne i brøndene rengjorte, når ekskrementer blev noteret, således at en ny observation på et senere tidspunkt kunne tages som udtryk for fortsat aktivitet. Forekomst af friske rotteekskrementer er den sikreste indirekte metode til monitering af rotteaktivitet i kloakker (Cowan & Towsend 1994). Metoden har dog sine begrænsninger, hvis der kun observeres i få brønde og primært i hovedledningen. Her vil der være risiko for kun at se få spor efter rotter, idet rotterne primært benytter stikledningerne til bl.a. hvile- og redepladser (Heiberg & Leirs 2011). Et andet problem ved brug af ekskrementer kan opstå i forbindelse med kraftige regnskyl, da vandet vil rense banketterne for ekskrementer, og dermed vanskeliggøre en afgørelse om rotter er til stede eller ej.

14 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 12 I undersøgelsen her blev der ført tilsyn med samtlige brønde i ledningssystemerne, og her ville selv en relativ lille rottebestand være synlig i form af spor. Eftersom banketterne blev rengjorte for ekskrementer, var spor, som efterfølgende blev observeret, tegn på tilstedeværelse af rotter. I forsøgsperioden blev der kun én gang konstateret nedbørsmængder af en størrelsesorden, som kunne have haft indflydelse på vurdering af rotteaktivitet, men dette blev kun observeret i perioden efter bekæmpelsen. Et andet mål for rotteaktivitet var gnav i ophængte indikator- og giftblokke. De ugiftige indikatorblokke, som blev anvendt, var identiske med de anvendte giftblokke dog uden tilsat bromadiolon (blokkene var fremstillet af Mortalin A/S). Ugiftige indikatorblokke blev i perioden efter kloakrottebekæmpelsen anvendt i samtlige tilgængelige brønde i område A og B. I selve bekæmpelsesperioden blev der også anvendt indikatorblokke i alle brønde på nær de brønde, hvor det ikke var muligt at opsætte fælder. Her blev der ophængt giftblokke. Blokkene blev erstattet af nye, når mere end 2/3 var spist, eller der var begyndende svampe- og bakterievækst på blokkene. Brug af indikatorblokke til identifikation af rotteaktivitet er en hurtig og nem metode, men kan være forbundet med en væsentlig fejlkilde, idet den forudsætter, at rotterne ikke har udviklet en aversion mod blokkene. Hvis dette er tilfældet, må der forventes et meget lille indtag, og dermed er metoden misvisende for rotteaktiviteten. Yderligere vil den ovenfor beskrevne adfærd (afsnit 4.3.2), hvor rotter nederst i hierarkiet kan blive udelukket fra at spise af blokkene, også kunne medvirke til en fejlvurdering, i det tilfælde hvor blokke bliver anvendt til vurdering af bestandens størrelse. I denne undersøgelse blev der i bekæmpelsesperioden kun få gange noteret bid i blokke, men mod slutningen af forsøget blev der observeret en god accept af de ophængte blokke. Derfor kan bid i blok metoden betragtes som et brugbart supplement til monitering af rotteaktivitet, specielt når det sammenholdes med forekomst af friske rotteekskrementer (se nedenfor). De nævnte to indikatorer for rotteaktivitet kan ikke tages som direkte udtryk for det aktuelle antal rotter i en given strækning af en stikledning eller en hovedkloak. Derimod kan de anvendes som et indirekte mål for, at rotter forekommer eller ikke forekommer i nærområdet af en brønd. Baseret på de ugentlige registreringer af rotteaktivitet for hver enkelt brønd indenfor de to områder A og B kunne den relative eller procentmæssige rotteaktivitet beregnes. Den relative rotteaktivitet i et område, delområde eller en stikledning blev beregnet som antal brønde med aktivitet i forhold til det totale antal forsøgsbrønde indenfor hver af de tre nævnte kategorier. Foruden måling af rotteaktivitet (rotteekskrementer og bid af blokke) blev der i bekæmpelsesperioden beregnet aktivitet af fælder. Som mål for deres aktivitet blev primært anvendt den relative fældeaktivitet udtrykt i procent. Aktiviteten blev opgjort, som antal brønde indenfor et område, delområde eller stikledning hvor fælder havde været aktiveret (spyddet udløst) i forhold til alle brønde med fælder indenfor hver af de tre kategorier. Dette aktivitetsmål var uagtet om fælden var blevet udløst én eller flere gange i tiden mellem to tilsyn. Fælden blev kun registreret som aktiveret og dermed værdien 1 eller ikke aktiveret og dermed værdien 0. I denne undersøgelse kunne det dokumenteres, at hver fældeaktivering ikke var ensbetydende med en død rotte. Tidligere undersøgelser har vist, at der i områder tilsvarende de undersøgte områder var mellem 2-4 rotter pr. 100 m hovedledning (Heiberg & Leirs 2011, dette projekts rapport for forsøg 4). Det blev hurtigt klart, at der ikke var overensstemmelse mellem antallet af fældeaktiveringer (fældeslag) i de enkelte brønde og forekomst af synlige rottespor. Ifølge antallet af fældeaktiveringer (fældeslag) der fandt sted, burde der have været noteret væsentlige flere synlige rottespor i de enkelte brønde (se også 5.2). Med baggrund i ovenstående blev det besluttet, at en vurdering af bekæmpelseseffektiviteten bedst lod sig gøre på baggrund af forekomst af synlige rottespor.

15 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side Registrering af forhold vedrørende drift af fælderne I hele perioden fra 15. februar til 7. juli 2010 blev forhold vedrørende fældernes funktion noteret. Det kunne f.eks. være tilstopninger, forrykkelse eller driftsforstyrrelser ved fælderne.

16 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 14 5 Resultater 5.1 Kloakrottebekæmpelse Af tabel 2 ses det, at der i 30 ud af i alt 39 brønde (77 %) for område A og for 5 af område B s 11 brønde (45 %) var observeret rotteaktivitet fire måneder før installering af WiseTrap fælderne den 15. februar. Det blev antaget, at der stadig var samme niveau af rotteaktivitet ved forsøgets start. Tabel 2 Registrering g af observationer for de enkelte områder A og B og delområderne derne A1 og A2. Tallene angiver antal af brønde med registreret rotteaktivitet og fældeaktivitet. For område A er antallet af brønde med rotteaktivitet lig med antallet for A1 og A2 samt brønd 1A (brønd ( i hovedledning, som ligger udenfor område A1). A Dato for de enkelte tilsyn er angivet. I bekæmpelsesperioden er det totale antal fældeaktiveringer for hvert område blevet registreret. Den røde horisontale linje angiver tiden, hvor fælderne i de private brønde blev taget op og bekæmpelsen afslutteta brønde med rotteaktivitet antal brønde med fældeaktivitet antal fældeaktiveringer (total) tilsyns nr. dato A A1 A2 B A A1 A2 B A A1 A2 B fælder sættes op Efter første tilsyn den 25. februar kunne det konstateres, at 24 (86 %) og syv (78 %) af fælderne havde været aktiveret i henholdsvis område A og B. Dette stemte overens med det høje antal brønde med rotteaktivitet registreret før forsøgets start (tabel 2 og figur 6). Effekten af de opsatte WiseTrap fælder viste sig hurtigt ved, at der i de efterfølgende uger blev observeret få tegn på rotteaktivitet i brøndene. Interessant var det dog, at antallet af brønde med fældeaktivitet ikke faldt tilsvarende (tabel 2). Ved afslutning af bekæmpelsen den 8. april blev der kun observeret rotteaktivitet i to (15 %) brønde i område A og én (9 %) brønd i område B. Derimod viste halvdelen af fælderne i både område A og B forsat aktivitet og dermed tilstedeværelse af rotter. For de brønde, hvor det ikke var muligt at opsætte WiseTrap fælder (figur 2 og 4), men hvor der i stedet blev brugt giftblokke, viste det sig, at der ikke blev spist af giften i de næsten otte uger, bekæmpelsen stod på. Det kan godt undre, men med den erfaring der findes med hensyn til rotters accept af gift (se 4.3.2), kan årsagen til manglende bid i giftblokke enten være, at der ved ophæng af blokkene ikke fandtes rotter i nærområdet, eller mere sandsynligt at rotterne formentlig var blevet slået ihjel af fælden, før de begyndte at vise interesse for giftblokkene.

17 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 15 Efter fjernelse af fælder og gift i stikledninger og skelbrønde blev der i område A og B observeret en fortsat rotteaktivitet - endda med en stigende frekvens mod afslutningen af forsøget (tabel 2, figur 6). Således kunne der ses rotteaktivitet i 55 % af brøndene i område B svarende til udgangspunktet ved forsøgets start. I område A blev der ved forsøgets afslutning konstateret rotteaktivitet i 41 % af områdets brønde (for A1 var der aktivitet i ca. 31 % og i A2 i ca. 42 % af brøndene, figur 7). % brønde med aktivitet A B % brønde med aktivitet Tilsyns nr. brønde m. rotteaktivitet brønde m. fældeaktivitet Figur 6 Angivelse af rotteaktivitet i brønde i område A og B målt ved de enkelte tilsyn. Antallet let af brønde med rotteaktivitet er angivet som procentdel af det totale antal brønde under observation (sorte søjler). Antallet let af brønde i A er 39 og i B 11 brønde. Blå punkter over søjler angiver andelen af brønde med fældeaktivitet. Den røde vertikale linie angiver ophør af bekæmpelse af kloakrotter i stikledni ledninger og skelbrønde Der blev i bekæmpelsesperioden observeret tydelig forskel på rotteaktiviteten i de to delområder, A1 og A2, i område A (P=0,021, t-test) (tabel 2, figur 7). I A2 blev der ikke konstateret rotteaktivitet i nogen af områdets brønde, hvorimod det i A1 ikke lykkedes at nedbringe antallet af brønde med rotteaktivitet, idet der vedblev med at være rotter i én brønd i stikledning A1.1 (bilag 2). Som for rotteaktiviteten var fældeaktiviteten i A2 ligeledes faldende. Dog vedblev der med at være fire brønde (29 %) med fældeaktivitet hen mod afslutningen af bekæmpelsesperioden (bilag 2). Den faldende tendens i fældeaktivitet blev derimod ikke observeret for A1, hvor der frem mod slutningen af forsøgsperioden var aktivitet i ca. 2/3 af brøndene (bilag 2).

18 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 16 % brønde med aktivitet A1 % brønde med aktivitet A Tilsyns nr. brønde m. rotteaktivitet brønde m. fældeaktivitet Figur 7 Angivelse af rotteaktivitet i brønde målt ved de enkelte tilsyn i område A, som er opdelt i delområderne A1 og A2. Antallet af brønde med rotteaktivitet er angivet som procent- del af det total antal brønde under observation (sorte søjler). Det totale antal brønde i A1 og A2 er henholdsvis 13 og 24 brønde. Blå punkter over søjler angiver andelen af brønde med fældeaktivitet. Den røde vertikale linie angiver ophør af bekæmpelse af kloakrotter r i stikledninger og skelbrønde På trods af, at område A2 gennem det meste af forsøget havde en lavere frekvens af brønde med rotteaktivitet, så ændrede dette sig dog drastisk ved forsøgets afslutning. Her skete der på blot 14 dage en stigning fra oprindeligt tre brønde til hele 10 brønde (42 %) med rotteaktivitet, hvorimod område A1, som nævnt ovenfor, havde haft et nogenlunde konstant antal brønde med rotteaktivitet. Ved slutning af forsøget udviste fire brønde (31 %) stadig rotteaktivitet (tabel 2, figur 7). Samlet set blev der observeret et relativt højt antal nedslag fra fælderne i A1 og A2 (tabel 2, figur 8 samt bilag 3). Dette skyldtes dog primært én enkelt fælde oppe i stikledning A1.2 (i alt 1280 nedslag) og to enkelte fælder i henholdsvis A2.4 (823 nedslag) og A2.5 (259 nedslag).

19 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 17 Lokalitet A 3A 80 Permanent fælde i tilløbet Brønd i offentlig vej med Wisetrap Skelbrønd med Wisetrap Privat brønd med Wisetrap Privat brønd uden Wisetrap 823 A2.3 4 A2.4 4 A A2.1 7 Permanent fælde i afløbet 33 A A2.5 2A A A Permanent fælde i afløbet A 18 Figur 8 Oversigt over antallet let af gange de enkelte fælder har været aktiveret under u forsøget. Samtlige fælder på de otte stikledninger var nedsat fra 25. februar til 8. april I brøndene ne 1A-3A sad der fælder i hele forsøgsperioden frem til 7. juli 2010 Niveauet af rotteaktivitet var ikke højere i ældre ledninger kontra nye ledninger, og ligeledes blev der heller ikke fundet forskel i rotteaktivitet mellem intakte ledninger og ledninger med fejl (tabel 1, bilag 2). 5.2 Driftserfaringer Der var i hele forsøgsperioden ingen driftsmæssige forstyrrelser i form af tilstopninger, der havde indflydelse på driften. Enkelte gange blev der observeret aflejring af papir etc., men disse aflejringer løsnedes af sig selv (tabel 3).

20 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 18 Tabel 3 Registrering af hændelser i forbindelse e med de gennemførte tilsyn i område A og B dato område observation A aflejring A aflejring B aflejring A sensor rettet B aflejring B fælde kæntret A aflejring A aflejring A fælde sætter ud ved batteriskift Fælderne blev nedsat i både nye og ældre brønde, men dette gav ikke væsentlige problemer med hensyn til fastgørelse af fælden. Kun i et tilfælde blev det observeret, at en fælde havde løsnet sig og var kæntret og dermed ikke funktionsduelig. Der blev, som det fremgår af figur 8, observeret et relativt højt antal aktiveringer af enkelte fælder, som ikke havde afsæt i det faktiske antal af rotter, hvilket blev vurderet ud fra de parallelt manglende tegn på tilstedeværelse af rotter. I et tilfælde blev en sensor på en fælde rettet ind (tabel 3), da der blev observeret et meget højt antal aktiveringer inden for kort tid (583 gange). Dette havde ingen virkning, da fælden (i stikledning A1.2) ved forsøgets afslutning havde været aktiveret i alt 1280 gange (figur 8). Ved de gennemførte tilsyn viste displayet på fældens styreenhed enkelte gange ikke nogen form for information. Dette gav usikkerhed om, hvorvidt fælden havde været aktiv i den mellemliggende periode. Styreenheden kunne genstartes, men det betød, at der ikke blev indsamlet data for perioden. Det tomme display havde ikke afstedkommet fejlmeldinger eller alarm via sms eller mail, så fejlen blev først opdaget ved det obligatoriske tilsyn. Et alvorligt problem i forsøget var, at en enkelt fælde i brønd 2A (som deler område A i A1 og A2, figur 3) ikke kunne aktiveres ved batteriskifte. Først dagen efter blev problemet løst af WiseCon, idet styreenhedens modem blev udskiftet. Dette betød, at fælden i en periode på 12 timer ikke var aktiveret, og dermed kunne eventuelle rotter have benyttet lejligheden til at smutte igennem og ind i forsøgsområde A2. Det uhensigtsmæssige i fælder, som ikke er tilpasset specifikt til den ledningsdimension, som er gældende, hvor fælden skal sidde, er blevet føjet til de erfaringer, der blev gjort under forsøget.

21 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 19 6 Diskussion 6.1 Kan fælden gøre ledningsstrækninger rottefrie og kan fælder placeret centralt i hovedledningen opretholde områderne rottefrie? For begge områder A og B var det muligt at nedbringe antallet af brønde med rotteaktivitet til ganske få brønde, i forhold til perioden før WiseTrap fælderne blev placeret (tabel 2, figur 6-8 samt bilag 2). Antallet af brønde med aktivitet faldt fra 77 % til 5 % i A og fra 45 % til 9 % i B. Der er derfor ingen grund til at betvivle, at opsætning af WiseTrap fælder har en markant reducerende effekt på aktiviteten af rotter i de to forsøgsområder. WiseTrap fælderne var faktisk så effektive i område A, at det var muligt at gøre 7 ud af 8 stikledninger fri for synlig rotteaktivitet i bekæmpelsesperioden. Kun i stikledning A1.1 lykkedes det ikke at fjerne rotterne. Den umiddelbare årsag var muligvis en tilkoblet regnvandsledning placeret lige efter stikledningens skelbrønd (figur 9). Det faktum, at rotteaktiviteten altid blev observeret i skelbrønden og ikke i den efterfølgende brønd, bestyrker antagelsen om, at rotterne kan have opholdt sig i den ledning under hele bekæmpelsen og ikke længere oppe i stikledningen. Skelbrønd Hovedledning ø 300 mm Regnvandsledning Figur 9 Stikledning A1.1 1 med placeringen af de fire brønde inkl. skelbrønden. De røde krydser viser placeringen af fælderne i brøndenes afløb. At der i enkelte andre brønde ligeledes blev målt rotteaktivitet (specielt i område B) skyldes sandsynligvis, at der for B s vedkommende var den utilgængelige stikledning, der blev opdaget ved TVinspektionen (figur 4), men også at der under en senere gennemført TV-inspektion blev fundet et uafproppet dødt stik på hovedledningen. Det kan derfor tænkes, at rotter har opholdt sig i disse områder gennem bekæmpelsesperioden.

22 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 20 Ved forsøgets afslutning og blot tre måneder efter fjernelse af WiseTrap fælderne var der i område A atter rotteaktivitet i samtlige otte stikledninger. Eftersom alle observationer for rotteaktivitet blev noteret i skelbrønde og ikke højere oppe i stikledningerne, tyder meget på, at der er sket en genindvandring af fremmede rotter, mere end at det kan forklares ved, at overlevende rotter fra stikledningerne har bevæget sig ud i området igen. Denne forklaring er sandsynligvis ikke gældende for A1.1, hvor det som tidligere nævnt kunne være rotter, der har opholdt sig i en ledningsstreng for regnvand i bekæmpelsesperioden. For A2 er den væsentligste årsag til den begyndende aktivitet af rotter dog sandsynligvis, at rotter kunne passere fælden i brønd 3A (figur 3, foto 1). Fælden blev først sikret med hønsetråd i hulrummet over fælden sidst i maj måned altså ca. tre uger før forsøgets ophør. Hvis WiseTrap anvendes i rør med dimensioner større end det, som fælden er udviklet til (ø 250 mm), kan det give anledning til, at rotter vil kunne passere både hen over fælden og mellem spyddene og rørvæggen, medmindre fælden grundigt sikres mod dette. I forsøget var fælden placeret i en ledning med dimensionen ø 300 mm. Her er der en afstand på ca. 50 mm mellem fældens top og den øverste del afledningen (foto 3, A og B), hvor rotter kan passere. Desuden er der en afstand på 30 mm mellem væg og spyd, hvilket muliggør, at rotter kan smutte forbi spyddene (foto 3). Da der ydermere går ca. to minutter fra det tidspunkt, hvor fælden er blevet udløst, til den igen kan aktiveres, Vurderes det, at en rotte ville kunne passere fælden. Den stigning, der blev observeret i antallet af brønde med rotteaktivitet i område A2 fra 23. juni og frem til det efterfølgende tilsyn 7. juli 2010 (ved forsøgets afslutning), menes at skyldes batterisvigtet i brønd 2A, eftersom fælden her var ude af drift i 12 timer, før fejlen blev rettet (udskiftning af styreenhedens modem). Spørgsmålet, om strategisk anbragte fælder kan holde et område rottefrit, kan desværre ikke besvares med et ja eller nej i dette forsøg, da det kun lykkedes at opnå en fuldstændig fjernelse af rotter i delområde A2 og endda kun kortvarigt. Overordnet var forsøget i de to områder A og B forbundet med flere uheld: mangelfuld inddækning af en centralt placeret fælde (3A) batterisvigt af en anden fælde (2A) Det er derfor vanskeligt at vurdere, om de placerede fælder i brønd 1A, 2A og 3A ville have været tilstrækkelige til at holde område A fri for rotter. Men resultaterne af forsøget som helhed efterlader ingen tvivl om, at fælden kan bruges som led i en giftfri kloakrottebekæmpelse. Forsøget viser også, hvor vanskeligt det kan være at bekæmpe kloakrotter helt i bund, det være sig med fælden eller med gift, da rotter kan leve i små lommer af ledningsnettet. Når bekæmpelsen ophører, her i form af at fælderne fjernes, så vil bestanden blomstre op igen, men jo mere effektivt bestanden bekæmpes, desto længere tid vil det tage bestanden at nå sit tidligere niveau.

23 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 21 A B Foto 3 WiseTrap anbragt i en større ledning end den er beregnet til. A: fælden i kalibreringstill- stand. Med spyddene nede ses det, at der er luft mellem de yderste spyd og rørets væg. Afstanden er her 30 3 mm. m m. I og omkring afskærmning rmningen med hønsetråd over fælden bli- ver der fanget papir og lignende. B: fælden fra brønd 3A afmonteret ved forsøgets af-a slutning og igen indsat i den tilpasning, som dannede bund for fælden. Hulrummet over fælden og afstanden mellem lem spyd og rørvæg ses tydeligt 6.2 Kan fælden give anledning til tilstopninger? Fælden kan medføre aflejringer, da fældens indføringsrør bevirker, at papir etc. sætter sig fast i kanten (foto 3, A). Det gav dog ikke problemer i nærværende forsøg. De fælder, der var placeret i hovedledningen, blev alle tilpassede til den eksisterende rørdimension. I forsøget var der ikke umiddelbart problemer med tilstopninger, men det kan ikke udelukkes, at afskærmning (i dette tilfælde med hønsetråd) udløser kapacitetsmæssige problemer ved større regnskyl. 6.3 Kræver fælden et jævnligt eftersyn? Generelt er fælden velfungerende, når den er placeret korrekt. At fælden giver tilbagemeldinger via sms eller mail i tilfælde af fejlfunktion letter kravet til tilsyn. Dog blev der for fælder i både område A og B konstateret fejl i display-funktionen. Displayet kan falde ud, men ved genstart fungerer det normalt igen. Dette svigt i fældens styreenhed blev ikke meldt automatisk tilbage, men blev kun opdaget ved de gennemførte tilsyn. Da fældens funktion ikke kan aflæses i den mellemliggende tid, er dette et væsentligt kritikpunkt, som bør afstedkomme, at fælden i sin nuværende udformning og konstruktion tilses med jævne mellemrum. Fælden er elektronisk styret, og batterisvigtet i brønd 2A indikerede tydeligt, at elektronikken er en af fældens svageste led. Dette har dog kun betydning, hvis en fælde er opsat for at friholde et område rottefrit. Her vil et kortere svigt i fældens funktion kunne betyde mulig indvandring af rotter. Sker dette i forbindelse med bekæmpelse, vil en sådan fejl formentlig kun forlænge bekæmpelsesperioden. Fælden er nem at placere og fastspænde i brøndene. I ét tilfælde blev det observeret, at fælden var løsnet og kæntret og dermed ikke kunne fungere. En faktor der understreger, at fælden jævnligt skal tilses. 6.4 Begrænsninger Den mest i øjenfaldende begrænsning for anvendelse af WiseTrap fælden til kommunal rottebekæmpelse er, at fælden pt. ikke findes i dimensioner større end ø 250 mm. De fleste af Københavns offentlige ledninger har dimensioner over ø 250 mm. Der findes dog mange steder, hvor en dimension på ø 250 mm er tilstrækkelig f.eks. ved bekæmpelse i boligbebyggelser, ved fødevarevirksomheder m.v.

24 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 22 Hvis man anvender WiseTrap til bekæmpelse af kloakrotter og efterfølgende placerer en fælde centralt (eventuelt ved den enkelte stikledning), så er det her vigtigt at pointere, at hvis man ønsker at opnå en mere varig løsning og derved forebygge, at rotter trænger ud af kloakken, så er den bedste forebyggende foranstaltning mod sådanne hændelser, at kloakken gøres tæt, og afløbsinstallationer rottesikres.

25 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 23 7 Konklusion Undersøgelsen har vist, at brug af WiseTrap til bekæmpelse af kloakrotter er et effektivt og giftfrit alternativ til den traditionelle giftbekæmpelse. Langt de fleste rotter blev slået ihjel i løbet af de første ti dage efter nedsætning af fælderne, hvilket blev understøttet af manglende spor af rotter (rotteekskrementer og bid i giftige samt ugiftige blokke) i de undersøgte brønde. Det var ikke muligt at bekæmpe med fældemetode i områder med ubrugte og uafproppede stik trods en næsten otte ugers bekæmpelsesperiode. Det er uvist, om en forlængelse af bekæmpelsen ville have løst rotteproblemet i brønde nær disse døde stik, men det blev vurderet som meget lidt sandsynligt, eftersom rotter er i stand til at leve hele deres liv indenfor et meget begrænset område, såfremt der er vand og føde tilstede. Det kunne konstateres, at fælderne var aktive, selvom der ikke var rotteaktivitet. Derfor kan bekæmpelseseffektiviteten ikke vurderes alene ud fra fældeaktiviteten, men bør altid suppleres med andre moniteringsmetoder som f. eks friske rottespor. Den rotteaktivitet, der efter bekæmpelsen blev observeret i det område, som det lykkedes at få fri for rotter (A2), skyldtes: 1. en menneskelig fejl, idet en afgrænsende fælde (3A) ikke var fuldt sikret for rottegennemtrængning, og 2. svaghed i det elektroniske system, hvor en afgrænsende fælde (2A) ikke længere kunne aktiveres grundet en defekt i styreenheden. I forbindelse med en kloakrottebekæmpelse ville disse to hændelser formentlig resultere i en forlængelse af bekæmpelsesperioden. Hvis fælden benyttes til at friholde et bekæmpet område, er de fejl, der kan opstå i det elektroniske system, en afgørende svaghed. Brug af WiseTrap forårsagede på intet tidspunkt tilstopninger, hverken i det private eller det offentlige afløbssystem. De driftsmæssige forstyrrelser såsom tomme display, batterisvigt og kæntring af en fælde er medvirkende til, at brug af fælden kræver jævnlige tilsyn i en bekæmpelsesperiode. Brug af WiseTrap bør kun anvendes i de rørdimensioner, som fælden er udviklet til.

26 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 24 Referencer Brooks J.E. (1962). Methods of Sewer rat control. In Proceedings of the 1 st Vertebrate Pest Conference. University of Nebraska- Lincoln. Colvin, B. A., Swift, T.B., and Fothergill, F.E. (1998). Control of Norway rats in sewer and utility systems using pulsed baiting methods. In Proceedings of Eighteenth Vertebrate Pest Conference (Eds. R. O. Baker and A. C. Crabb) pp University of California, Davis. Cowan D. P. og Towsend M. G. (1994). Field evaluation of Rodenticides. I Rodent Pests and their control, editors: A. P. Buckle and R. H. Smith. CAB INTERNATIONAL, University press, Cambridge Heiberg A-C og Leirs H. Uncovering the secret lives of sewer rats (Rattus norvegicus): Movements and distribution revealed by a capture-mark-recapture study. Manuskript til Wildlife Research 2011.

27 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 25 Bilag 1a Lokalitet A gennemgang af overflade

28 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 26 Lokalitet A På hele lokaliteten var der fem anmærkninger Hovedgade Sammenfald af brosten ved husnr Brønd i nærheden var intakt. Sammenfald af brosten ved husnr lige ved udløb fra tagnedløb ingen tilstødende brønde. Formentlig et resultat af jord som kan blive bortskyllet ved regne. Indenfor skel Der blev observeret et rottehul tæt op ad husmur. Af ældre dato Iver kunne fortælle at det hul havde de konstateret ved deres tilsyn før forsøgets start. Rotten har forsøgt at grave ned og er ikke kommet nedefra. Generelt var der spor langs husmur på at der tidligere havde været noget aktivitet. En løs rist i lysskakt. En løs rist i lysskakt. I området (husnr.1-9) en stor sammenhængende gård. Affald var organiseret med stationer med affaldssug. Således var der kun opsat affaldscontainer til papir og karton.

29 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 27 Bilag 1b Lokalitet B gennemgang af overflade

30 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 28 hoved gaden Ingen anmærkninger Vandfronten blev undersøgt her er der afvandingsrør med forbindelse til hovedledningen. Det blev skønnet som en ikke sandsynlig indfaldsvej for overfladerotter da der ikke var fodfæstemuligheder (dog kan det ikke udelukkes at en svømmende rotte ved højere vandstand har fri adgang højere vandstand har ikke været tilfældet under dette forsøgs udførelse) Første ledning gårdmiljø Ingen anmærkninger. Ved affaldsrum blev der fundet gamle giftkasser (Københavns Kommune) men ingen tegn på frisk rotteaktivitet. pænt rent ved affaldsplads. nr. 55 (erhverv) Ingen anmærkninger dog ved snak med medarbejder kunne det oplyses at der for ca. ½ år siden havde været en anmeldelse af rotter i nr. 55. rotterne var kommet ud via toilet-tilslutningen. Nr. 59A-k Et enkelt nedløbsrør gabte kunne skubbes på plads I nedgangsskakt til gård et utæt afløb tæret metalrist. Generelt god affaldshåndtering i forsøgsområdet

31 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 29 Bilag 2 Rotteaktivitet i område A Figur 2a Angivelse af rotteaktivitet i område A1 A opdelt på områdets tre stikledninger; A1.1, A1.2 og A1.3. Antallet af brønde b med rotteaktivitet er angivet som frekvensen af det total an-a tal brønde under observation (sorte søjler). Blå punkter over søjler angiver andelen af brønde med fældeaktivitet. Den røde vertikale linie angiver ophør af bekæmpelse af kloakrotter i stikledninger og skelbrønde.

32 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 30 Figur 2b Angivelse af rotteaktivitet i område A2 A opdelt på områdets fem f stikledninger; A2.1, A2.2, A2.3, A2.4 og A2.5. Antallet A af brønde b med rotteaktivitet er angivet som frekven- sen af det total antal brønde under observation (sorte søjler). Blå punkter over søjler angiver andelen af brønde med fældeaktivitet. Den røde vertikale linie angiver ophør af bekæmpelse af kloakrotter i stikledninger og skelbrønde.

33 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 31 Bilag 3 Registrerede fældenedlsag

34 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 32

35 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 33

36 Rottespærreprojektet: Rapport for forsøg 3 Bekæmpelse ved anvendelse af dræbende fælder Side 34