Danske Bær. Slutrapport: Kvalitetsanalyser. Bjarne Hjelmsted Pedersen

Transkript

1 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Bjarne Hjelmsted Pedersen 2013 Rapporten indeholder en gennemgang af de resultater, som er opnået i årene Det er resultater fra de generelle kvalitetsanalyser af solbær, ribs, stikkelsbær og surkirsebær, der omfatter sukker, syre, C-vitamin, samt indholdet af farvestof og øvrige polyfenoler. Desuden indeholder rapporten en oversigt over de resultater, der er opnået i sortsforsøg med en række nye solbærsorter og en række nye surkirsebærsorter af Stevnsbærtypen. Rapporten slutter af med en gennemgang af analyseresultaterne af pesticidrestkoncentrationer. Det er analyser fra dels traditionel dyrkningsstrategi dels fra forsøg på bevidst at reducere eller helt at undgå rester af pesticider i de høstede bær. Bagest i rapporten er der indsat 27 bilag, som refererer til de gennemførte analyser, og som kan studeres sideløbende med gennemgangen af teksten i rapporten. Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S, 2013 Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

2 2 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Indhold Forord... 5 KVALITETSANALYSER... 6 Høsttidspunkt... 6 Solbærsorter... 7 Surkirsebærsorter... 7 Kvalitetsdata... 7 Sammenhænge/korrelationer... 9 Hvordan læses grafikken? Datablade Hvordan læses databladene? Årsvariationer Solbær Hvordan læses grafikken med solbær-data? Konklusion på årsvariation Solbærsorter Hvordan læses et edderkoppe-diagram? Hvordan kan disse resultater så bruges? Udbytter Karakteristik Skudsmål Konklusion på solbærsorter Surkirsebærsorter Konklusion på sorter PESTICIDRESTANALYSER Formålet med disse analyser Prøvetagning Analyselaboratorium Solbær Ribs Stikkelsbær Surkirsebær Solbær og Ribs: 0-pesticidrestforsøg

3 3 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Konklusion på pesticidrester Bilag nr Solbær Årsvariationer Bilag nr Ribs Årsvariationer Bilag nr Stikkelsbær Årsvariation Bilag nr Surkirsebær Årsvariation Bilag nr Solbærsorter Navne og numre Bilag nr Kvalitetsanalyser Solbærsorter Bilag nr Solbærsorter Geografiske variationer Faktiske værdier Bilag nr Solbærsorter Geografisk variation - Relative værdier Bilag nr Solbær sorter Korrelationer Bilag nr Solbær sorter Geografisk variation: Højeste og laveste værdier Bilag nr Solbær sorter Geografisk variation - Eksempler Bilag nr Udbyttedata - Solbærsorter Bilag nr Karakteristik af 16 udstationerede solbærsorter (af Hanne Lindhard Pedersen, GR Bilag nr SOLBÆRFORSØG PÅ GRØNAGERGAARD Bilag nr. 15: Produktdatablade - Solbær Bilag nr Produktdatablade Ribs

4 4 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Bilag nr Produktdatablade - Stikkelsbær Bilag nr Produktdatablade: Surkirsebær Bilag nr Surkirsebærsorter - Kvalitetsanalyser Bilag nr Korrelationer Surkirsebær og kvalitetsdata Bilag nr Udbyttekarakterer - Surkirsebærsorter Bilag nr Pesticidrester Solbær Bilag nr Pesticidrester Ribs Bilag nr Stikkelsbær - Pesticidrester Bilag nr Pesticidrester - Surkirsebær Bilag nr Sprøjte-/Strategiplan 0-pesticidrester Bilag nr Pesticidrester Solbær- og ribsforsøg 2010 ( 0-pesticidrester )

5 5 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Slutrapport 3 års kvalitetsanalyser af solbær, ribs, stikkelsbær og surkirsebær for Danske Bær, Forord Øget konkurrencekraft gennem kvalitetsoptimering og produktudvikling i danske bær til forarbejdning med fokus på sundhed for forbrugeren var arbejdstitlen på det projekt, som har været et tæt samarbejde mellem producentorganisationen Danske Bær og GartneriRådgivningen A/S i perioden 2010 til Formålet med projektet var at øge konkurrencekraften af dansk producerede bær til forarbejdning, ved at optimere kvaliteten og udvikle nye produkter. Opgaveløsningen havde særlig fokus på optimeringen af indholdet af sundhedsfremmende stoffer i de producerede bær og i slutprodukterne. En vigtig del af projektet har været videnopsamling omkring de kvalitetsmæssige forskelle der opstår i råvarerne solbær, ribs, stikkelsbær og surkirsebær som følge af geografiske og dyrkningsmæssige såvel som sortsmæssige forskelle. Denne rapport er baseret på de resultater, der er fremkommet efter analyse af ca. 800 indsamlede prøver i de forløbne 3 år. 500 af disse prøver vedrører kvalitetsanalyser bærstørrelse, sukker, syre, C- vitaminindhold, indhold af anthocyanin og det totale indhold af polyfenoler, mens resten, ca. 300 prøver, er brugt til pesticidrestundersøgelser. Der er kommet mange tal ud af disse undersøgelser og analyser. Rapporten er derfor opbygget sådan, at der gives en forklaring på de forskellige analyseresultater med henvisning til det bilagsmateriale, der findes sidst i rapporten. Hvor det er muligt, bliver der givet en konklusion. Det har været et meget spændende og innovativt projekt med vidtstrakte perspektiver at deltage i. Derfor skal der rettes en stor og varm tak til fonden PlanDanmark for økonomisk støtte til blandt andet indretningen af kvalitetslaboratoriet på Hvidkærvej i Odense, samt til Danske Bær for den økonomiske støtte, og en lige så stor tak til alle de involverede producenter i Danske Bær for det tætte samarbejde, der har været nødvendigt for at kunne få indsamlet alle de nødvendige bærprøver. Odense den 21. maj 2013 Bjarne Hjelmsted Pedersen

6 6 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær KVALITETSANALYSER Høsttidspunkt Bærkvaliteten hænger nøje sammen med tidspunktet for høst. Derfor har det været en af de allervigtigste parametre i disse undersøgelser, at kvalitetsanalyserne baseres på bær høstet på det optimale tidspunkt. Ingen er bedre til at afgøre dette tidspunkt end den erfarne frugtavler. Det har således været de deltagende frugtavlere, der hvert år har bestemt, hvornår bærprøver er blevet udtaget i deres bedrift. Høsttidspunktet varierer fra år til år og fra landsdel til landsdel. Eksempelvis er solbærsorten Ben Alder blevet høst den 15. august i 2010 og den 24. august i 2011 på Fyn, mens samme sort blev høstet den 4. august i 2010 men den 25. juli i 2011 på Lolland. Bær der indsamles til både kvalitetsanalyser og til pesticidrestanalyser, indsamles som en stikprøve. Det foregår ved, at der udtages prøver langs en tilfældig række, imens der maskinhøstes. Med passende mellemrum fyldes en 1 liter plastkande med bær fra transportbåndet på høstmaskinen lige før de opsamles i storkassen. Disse bær hældes i en ren 10 liter plastspand. Når spanden er godt 2/3-del fyldt, er der taget en stikprøve, der skal gælde for den pågældende bær-art, og sort og for den pågældende frugtavler. Indholdet i spanden bliver forsigtigt blandet ved at vippe hurtigt med spanden, ligesom man vender stegte kartofler på en stegepande. Herefter fyldes mindst 3 plastbøtter med bær fra spanden ved at hælde lidt ad gangen i de opstillede plastbøtter. En fuld plastbøtte indeholder mellem gram frugt. Plastbøtterne er mærket med et log-nummer, avlerens DB-nummer, kodenummeret for sorten samt en dato for høst. Log-nummeret er entydigt og fortløbende. Et eksempel på sådan en mærkning kan se således ud: Rn K01 Ud af dette nummer kan man læse at denne prøve er nummer 97 taget i 2012 hos avlernummer 524. Den består af solbær (Rn= Ribes nigrum) nr. 10 (Rn10) er den korte form for Ben Alder; de er høstet den 27. juli 2012, og den pågældende prøve er Kvalitetsanalyse nr. 1 (K01). Når bærrene er hældt i plastbøtter, sættes de fyldte bøtter i en termo-transportkasse, hvori der ligger knust is, som kan pakkes 402 op omkring prøverne. Dette gøres for at undgå, at en varm og fugtig opbevaring skal starte en forgæring eller anden nedbrydning af bærrenes 521 indholdsstoffer. 359

7 7 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær De bærprøver der udtages hvert år, forsøger at tilgodese både en geografisk spredning og en produktionsog sortsmæssig spredning. Der er således samlet solbær ind fra Sønderjylland, Samsø, Fyn og Lolland. Ribs er indsamlet fra Sønderjylland, Fyn og Sydsjælland. Stikkelsbær er indsamlet fra Sønderjylland og Sydsjælland. Surkirsebær er indsamlet på Vest- og Østfyn, på Vestsjælland, Falster og Lolland. Indsamlingen af solbær, ribs og surkirsebær er sket således, at der er indsamlet prøver fra bær beregnet til løsfrost (IQF), og af bær beregnet til saft. Solbærsorter Danske Bær har udstationeret et sortsforsøg med 15 solbærsorter. På kortet ovenfor, er den geografiske fordeling angivet med et solbær. Formålet med disse plantninger har dels været ønsket om at afprøve nye lovende sorter, dels for at se, om der er forskel på f.eks. mængden af indholdsstoffer, som kan tilskrives en dyrkningsmæssig eller geografisk forskel. Disse sorter er plantet over en årrække, derfor er der ikke høstet bær af alle sorter alle 5 steder hvert år Surkirsebærsorter De surkirsebærsorter, der i 2004 blev udplantet 7 forskellige steder i Danmark i det såkaldte Tvillingeplantage -projekt i regi af Danmarks JordbrugsForskning (nu Aarhus Universitet), har for 6 plantager den på Lolland, Stevns, 2 på Sydsjælland og de 2 på Østfyn, dannet baggrund for en fortsat vurdering af udbyttepotentialet i perioden Analyser af kvaliteten er i samme periode sket på bær høstet i de 2 østfynske plantager (vist på det lille kort). Kvalitetsdata De kvalitetsanalyser, der gennemføres på GartneriRådgivningens laboratorium i Odense omfatter: bærstørrelse, sukker- og syreindhold, C-vitaminindhold, indhold af anthocyanin, og en måling af det totale indhold af flavonoider eller polyfenoler i bærrene. Analyserne er baseret på enten de friske, nyhøstede bær f.eks. stikkelsbær eller på bær, der er frosset ned. Nedfrysningen sker straks, når de nyhøstede bær samme dag når laboratoriet. Nedkølingen med is straks ved høst betyder, at temperaturen af bærrene ofte er 5-6 o C, når de lægges i fryseren. Forud for de kemiske analyser, henstår de frosne, uåbnede bærprøver i laboratoriet i ca. 2 timer. Herefter afvejes først 25 stk. bær, herefter op til ca. 200 gram, der tilsættes mellem gram koldt demineraliseret vand. Alle afvejninger sker med 2 eller 3 decimaler. Vand/bærblandingen blendes i 5 minutter ved højeste hastighed ( rpm), hvorefter den blendede masse hældes i bægerglas, der straks anbringes i isbad, for at køle mosen ned til ca. 0-2 o C. Fra dette nedkølede mos udtages prøverne til de enkelte analyser. Dog ikke stk.-vægt.

8 8 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Bærstørrelse o Målemetode: Ved afvejning af 25 stk. tilfældigt valgte frugter pr prøve. o Betydning: Bærstørrelsen kan have særlig interesse for industrien. F.eks. kan meget store surkirsebær være vanskelige at udstene, fordi de ikke passer i en prik-udstener af standardstørrelse. Eller hvis bærrene er meget små, vil prikudsteneren prikke hele bærret, og ikke kun stenen gennem udstenerbunden. I solbær og ribs kan størrelsen, og især variationen i størrelsen af bærrene, have betydning for kvaliteten af løsfrostvaren. Syreindhold o Målemetode: Syre måles som citronsyre ved titrering med 0,1 M NaOH på autotitrator, TitroLine Easy, SI Analytics GMBH, Mainz, Tyskland. o Resultaterne angives i mg pr g friskvægt (f.v.). I stenfrugt er det mg pr gram friskvægt (f.v.) i frugter uden sten. o Betydning: Syreindholdet har stor betydning for den smagsmæssige opfattelse af bærret. Et lille syreindhold betyder, at bærrene smager godt som frisk frugt, men giver ofte en flad smag i forarbejdet frugt, som f.eks. saft og marmelade. Et stort syreindhold betyder, at friske bær smager for surt, mens det for industrien giver et større spillerum i anvendelsen. Eksempelvis skal der ikke bruges så mange gram af de syrlige bær, som af de syrefattige bær, til at give en god smag i marmelade og saft. Sukkerindhold o Målemetode: Brix måles på refraktometer HI 96801, Hanna Instruments Inc, Woonsocket- RI-USA o Resultaterne angives i % opløseligt tørstof (sukker). I stenfrugt er det % opløseligt tørstof i frugter uden sten. o Betydning: Jo mere sukker bærrene selv har med, desto mindre skal industrien tilsætte af rør- eller roesukker til de forarbejdede produkter. Derfor prøver man at honorere høje brixværdier i råvaren, eller straffe lave brix-værdier ved en reduktion i afregningsprisen. I surkirsebærproduktionen har der de senere år været en tendens til, at jagten på det høje brix har betydet senere og senere høsttidspunkt, hvilket igen har betydet ringere og ringere kvalitet af råvaren med hensyn til revnede bær, rosinagtige bær og skimlede bær. C-vitaminindhold o Målemetode: C-vitamin titreres med 0,001 M DcPIP på autotitrator 848 Titrino Plus, Metrhom Herisau, Schweiz o Resultaterne angives i mg pr 100 g friskvægt (f.v.). I stenfrugt er det mg pr 100 gram friskvægt (f.v.) i frugtkød uden sten. o Betydning: C-vitamin findes stort set i alle frugt og bær, men i solbær i særdeleshed. C- vitamin er et anerkendt sundhedsfremmende stof, derfor ønskes der i visse sammenhænge at få så højt et indhold af naturligt C-vitamin som muligt. I andre sammenhænge tæller de øvrige kvalitetsparametre som god smag, flot udseende, højt indhold af sukker og syre og god bærfasthed, en større betydning end C-vitaminindholdet. Men f.eks. til naturlige solbærjuicer vil et højt indhold af naturligt C-vitamin være et godt salgsargument. Anthocyaninindhold o Målemetode: Anthocyanin måles på spektrofotometer, UV-3100 PC, VWR International bvba, Kina

9 9 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær o o Resultaterne angives i mg pr 100 g friskvægt (f.v.). I arter og sorter af Ribes angives indholdet som Malvin ækvivalenter (molvægt = 655,5 g). I stenfrugt er det Malvidinchlorid ækvivalenter (molv. 691,04 g) mg pr 100 gram friskvægt (f.v.) i frugtkød uden sten. Betydning: I surkirsebær, solbær og ribs er det de bordeauxrøde til postkasserøde farver, der er eftertragtede. Farverne skal helst være stabile og ikke brunfarve. Jo højere indhold af anthocyanin, jo bedre. Det giver et større spillerum for industrien til at fremstille færdigvarer med en flot og dyb farve. Et af målene i dette projekt var blandt andet at se på muligheden for at anvende anthocyanin fra solbær og surkirsebær til pigment i andre fødevarer. En foreløbig undersøgelse (Carsten Sørensen, 2011: Undersøgelse af markedet for naturlige farver. Innotheque Aps) har vist, at der ligger et potentiale her. Det totale indhold af polyphenoler (PP) o Målemetode: Det totale indhold af polyphenoler (PP) (efter Kim, D.-O. et al 2005; J.Agric. Food Chem. (53) pp ), måles spektrofotometrisk på UV-3100 PC, VWR International bvba, Kina. Metoden kaldes også populært Folin-Chiocalteu metoden (FC), der er en spektrofotometrisk kvantificering, som anvender reagenset Folin-Chiocalteureagens, der sammen med polyfenoler i en svag basisk opløsning giver en blå farve, der kan måles ved bølgelængden 750 nm. o Resultaterne angives i mg Gallussyre ækvivalenter (GAE) pr g friskvægt (f.v.). I stenfrugt er det mg GAE pr 100 gram friskvægt (f.v.) i frugtkød uden sten. o Betydning: Da de antioxidative egenskaber ved frugt og grønt ofte er tæt knyttet til flavonoiderne og/ eller polyfenolerne som består af både de farvede anthocyanin og de ufarvede garvestoffer/bitterstoffer kan det totale indhold af polyfenol give et fingerpeg om sortens potentielle antioxidative egenskab. Men det skal understreges, at der ikke er tale om en ORAC eller FRAC test, der giver en mere præcis værdi for den antioxidative egenskab. Samtidig skal det også præciseres, at de sundhedsfremmende egenskaber ved flavonoider/polyfenoler ikke nødvendigvis hænger sammen med den antioxidative egenskab. Så som tommelfingerregel indtil videre kan man sige, at jo mere polyfenol der kan findes i bær, desto mere sundhedsgavnlige er de. Sammenhænge/korrelationer Korrelationer: I forbindelse med kvantificering af de interessante indholdsstoffer i bær, opstår spørgsmålet ofte, om der ikke er nogle sammenhænge mellem f.eks. bærstørrelsen og indholdet af sukker, eller mellem størrelsen af bærret og indholdet af C-vitamin, eller mellem indholdet af syre og indholdet af C-vitamin. Den generelle opfattelse er, at jo større bær, desto mere er indholdet fortyndet. Det vil sige, at der i store bær er et lavere indhold af f.eks. sukker og syre, end i de små bær. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. I Bilag 9 (Solbær) og Bilag 20 (Surkirsebær) findes grafik, der viser eksempler på forskellige korrelationer. Bilag 9 er fra solbærsortsforsøget med 15 forskellige solbærsorter. Det indeholder fem grafiske eksempler på korrelation mellem bærstørrelsen målt i gram pr stk., og indholdet af henholdsvis syre, sukker, C- vitamin, farvestof og det totale indhold af polyfenoler.

10 10 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Hvordan læses grafikken? mg citronsyre pr g f.v. 50,0 48,0 46,0 44,0 42,0 40,0 38,0 36,0 34,0 32,0 Korrelation mellem syreindhold og bærvægt; 15 solbærsorter y = 3,0336x + 36,049 R² = 0,043 30,0 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 Bærstørrelse; g/stk R 2 0,0430 R-% 20,7 Den grafiske figur er et koordinatsystem men en X- og en Y-akse. X-aksen er den vandrette akse, og angiver bærstørrelsen fra 0,8 til 2,2 gram. Y-aksen den lodrette er i det viste tilfælde indholdet af citronsyre angivet fra 30,0 til 50,0 mg pr gram frisk vægt (f.v.). De blå rudeformede pletter er de målte værdier fra kvalitetsanalysen. Bag hver prik ligger gennemsnittet af 3 års indsamlinger af 2 gentagelser fra 5 lokaliteter. Hver prøve måles 2 gange i laboratoriet. Det betyder, at en af de blå prikker er en gennemsnitsværdi af 60 målinger. Den sorte streg der er tegnet ca. midt gennem de blå punkter er tendenslinjen, der fortæller hvilken gang der er i de indtastede tal. Hvis der havde været en fuldstændig regelret gang i tallene f.eks. som i dette eksempel: Vil det give en grafik, der ser således ud! R 2 = 1 betyder at R-% = 100. Når R 2 derfor er mindre end 1 bevæger man sig væk fra sandsynligheden for, at der er en regelret sammenhænge i f.eks. to egenskaber der sammenlignes. I Bilag 9 kan man derfor læse, at der for de undersøgte solbærsorter ikke er nogen sammenhænge mellem bærstørrelsen og indholdet af syre; at der heller ikke er fundet sammenhænge mellem bærstørrelsen og indholdet af sukker (brix); at der kun er en svag sammenhæng mellem indholdet af C-vitamin og

11 11 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær bærstørrelsen. At store bær sandsynligvis indeholder mindre C-vitamin end små bær. Der er også fundet en svag sammenhæng mellem bærstørrelsen og indholdet af farvestof anthocyanin. Det betyder, at der er en sandsynlighed for, at store bær indeholder mindre mængde anthocyanin end små bær. Det skyldes, at der er mere anthocyanin i frugtskrællen end i bærsaften og i kernerne. Og da mange små bær samlet set har en større overflade frugthud end få store bær, kan det være en forklaring. Den sidste kurve der viser, at der er en noget større sandsynlighed for at små bær totalt set indeholder mere polyphenoler end de stor bær, kan forklares som ovenfor. Skrællen eller frugthuden indeholder flere polyfenoler end saften gør. I Bilag 20 er der ved hjælp af samme grafik, som forklaret ovenfor, vist hvordan sammenhæng eller mangel på samme er for 3 surkirsebærsorter. Stevnsbær ID-12 og Stevnsbær VS er begge sorter der indgår i De syv sure søstre (Frugt og Grønt, nr 1, 2013, side 6-7), mens Ungarische Traubige (UT) er en storfrugtet sort med ringe farve, sukker og syre ligesom Kelleriis. Med hensyn til brix, viser Stevnsbær VS (VS) og Ungarische Traubige (UT) slet ingen sammenhænge mellem sukkerindholdet og bærstørrelsen. Det vil sige, at der er samme %-vis sukker i alle bær af disse sorter uanset bærstørrelse. Stevnsbær ID-12 (ID1 viser derimod en svag tendens til at have højere sukkerindhold jo større bær. Med hensyn til farveindholdet anthocyanin og det totale indhold af polyfenoler (PP) forholder det sig modsat. I ID12 er der samme indhold af anthocyanin uanset bærstørrelse, mens VS og UT har mindre indhold af anthocyanin jo større bær. Det kan betyde at VS og UT har en større andel af anthocyanin i skræl/hud end ID12. Som det kan ses i Bilag 19 er indholdet af anthocyanin og PP meget lille i Ungarische Traubige i forhold til alle de øvrige sorter. Det er derfor ikke en sort, der kan anbefales til erhvervsmæssig dyrkning. Dertil kommer, at den smule farve der er i UT meget hurtig brunfarver under presning eller forarbejdning.

12 12 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Datablade De karakteristika, der eksisterer for stort set alle de dyrkede sorter af både solbær, ribs, stikkelsbær og surkirsebær, stammer fra de sortsafprøvninger, hvor der har været gennemført kvalitetsanalyser. Mange af de kendte værdier for de sorter der dyrkes i Danmark, stammer fra forsøg udført af Statens Planteavlsforsøg, Blangstedgård, fra Danmarks JordbrugsForskning, Årslev, eller fra sortsejerne. Det har været ønsket med de analyser, der er blevet gennemført i Danske Bær-regi, at få et mere nuanceret billede af de kvalitative egenskaber i de sorter, der dyrkes kommercielt i Danmark. Disse resultater afspejler derfor resultatet af, hvad erhvervet opnår - til forskel fra forskningen, når bærrene dyrkes under praktiske betingelser, herunder eventuelle geografiske forskelle. Hvordan læses databladene? Produkt-datablad Solbær Art- og sortnavn Information cart Black currants Species and Cultivar name forældre Parents Sortsejer Owner of the cultivar Ribes nigrum L. SCRI, Skotland Ben Alder Bærart Genetisk ophav Sortsnavn De/dem der har ophavsretten til sorten Vækst; højde x bredde Begyndende blomstring Growth habit; hight x with Start of flowering Bærstørrelse g Berry size, G 0,9 Bærfasthed Firmness Modning/høst harvest 15-jul 02-aug Brix; % tørstof Brix; % dry matter 14,9 1) 14,7 Syre; mg/g fv Acid; mg per 1 g fw 36,4 1) 40,8 C-vitamin: mg/100 g fv Vitamin C; mg per 100g fw 133 To meter høj og 2 m bred busk med en opret vækst. 1) Two x 2 m hight and widt. Upright growth. Medium vigour 184,5 Lidt om typisk vækstform Kvalitetsdata: som gennemsnit af 3 års undersøgelser Farve; mg/100 g fv Anthocyanin; mg per 100 g fw 441 1) 289,5 Polyphenoler i alt mg/100 g fv Total polyphenol content; mg per 100 g fw 392,8 1) Gennemsnitstal fra : Information til produkt data blade 2009, Kühn B.F., Pedersen, B.H. & Pedsersen H.L., DJF.AU Gennemsnit af egne kvalitetsanalyser; GR, BHP Kvalitetsdata fra litteratur Databladene består af tabeller. De er udformet på denne måde, fordi de er tænkt brugt som opslagsværk. I øverste venstre hjørne står artsnavnet her solbær og i linjen nedenunder, hvilken sort det drejer sig om her Ben Alder. Hvis det er kendt, hvilken krydsning, der er ophav til denne sort, kan det stå i linjen under sortsnavnet. Og endelig står der, hvem der ejer sorten det har især interesse ved helt nye sorter, som måske først for nylig er frigivet. Hvis der i litteraturen har stået noget om buskene eller træernes vækst, kan det være angivet i linjen om typisk vækstform. Selve tabellen med værdierne for de forskellige kvaliteter findes i 2 kolonner. Den til venstre er officielle tal, der er fundet i publicerede artikler, især fra Statens Planteavlsforsøg, Danmarks Jordbrugsforskning (som nu er en integreret del af Aarhus Universitet). Kolonnen til højre er gennemsnitstal fra de 3 år, hvor der er lavet analyser på bær indsamlet på de af Danske Bær udvalgte steder i Danmark.

13 13 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Det er desværre ikke alle felter, der er blevet udfyldt. Dato for begyndende blomstring og data vedrørende bærfasthed er endnu tomme. De er blevet fravalgt, fordi det trods alt var begrænset, hvor mange ressourcer, der har været til rådighed i dette projekt. I Bilag 15 er oplistet alle produktdatablade for de traditionelt dyrkede solbærsorter; Ben Alder, Ben Lomond, Ben Hope, Ben Tron, Ben Tirran, Ben Connan og Zusha. Herefter følger produktdatablade på de udstationerede nye sorter. De starter igen med Ben Hope, der havde fået navnekoden D1; Ben Lomond (D, Zusha (D3), Ben Alder (D4), P1, P2, P3, P4, P5, P6, P7, S1, S2, S3 og S4. Næsten uden undtagelse er der forskelle mellem de angivelser, der er at finde i litteraturen, og de analyseresultater, der er fundet gennem perioden Det er specielt indholdet af C-vitamin og indholdet af anthocyanin, der er forskellige. Generelt er der i de analyser, der er gennemført på laboratoriet i GartneriRådgivningen, af de samme sorter af solbær, fundet mere C-vitamin og et lavere indhold af farvestof eller anthocyanin. Med én undtagelse: Sorten Ben Tirran har i de analyser, der er gennemført på GartneriRådgivningens laboratorium i Odense, både haft højere C-vitamin og anthocyanin indhold end de data, der kan hentes fra litteraturen. Lige nøjagtig den prøve er dog kun taget én gang, ét sted og ét år, hvorfor disse resultater skal tages med forbehold. Bilag 16 indeholder produktdatablade for ribssorterne Rondom, Rosetta og Rovada. Databladene er opbygget på nøjagtig samme måde som for solbær, med kvalitetsdata fra litteraturen i kolonnen til venstre og fra eget laboratorium i kolonnen til højre. Bilag 17 er produktdatablade for de 2 stikkelsbærsorter Invicta og den mindre tornede Tatjana. Bilag 18 er produktdatablade for surkirsebærsorterne Stevnsbær (både klon Birgitte og klon Viki), Kelleriis klon 16 B, Sumadinka, TiKi og Fanal. Derudover er der datablade på de polske sorter Lutovka og Nadwislanka, af hensyn til konkurrencen med Polen, og på Ungarische Traubige, fordi der har været en vis interesse for at plante denne surkirsebærsort. Desuden er der datablade på De 7 sure Søstre, Stevnsbær klon B4, klon JJ, klon LS, klon VS, klon PH, klon KBH og klon ID-12. Endelig er der på Ciganymeggy nr 7, Stevnsbær klon VA-1 og VA-2. De 2 sidstnævnte er taget med, fordi der har været en vis interesse for disse to surkirsebærsorter, der er udvalgt af Ole Petersen, Vester Skovgård Planteskole.

14 14 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Årsvariationer Bilag 1, Bilag 2, Bilag 3 og Bilag 4 skal illustrere årsvariationen for de vigtigste sorter af solbær, ribs, stikkelsbær og surkirsebær. Solbær Bilag 1 omfatter sorterne: Ben Alder, Ben Lomond, Ben Hope, Ben Tron, Ben Tiran og Zusha. Ben Alder har været høstet alle 3 forsøgsår i 5-6 plantager. Ben Lomond har været høstet i 2 år i 3 plantager. Ben Hope har været høstet i 2 år i henholdsvis 2 og 1 plantage. Ben Tron har været høstet i 2 plantager i 3 år, Ben Tiran og Zusha har kun været høstet i 1 plantage i Hvordan læses grafikken med solbær-data? Selve grafikken er søjlediagrammer. Her et eksempel på variationen af bærstørrelsen Bærvægt i gram Spredning Årstal: 12= 2012 Sortsnavn Det vil sige, at figuren f.eks. viser, at den gennemsnitlige bærstørrelse af Ben Alder i de 3 forsøgsår har været 0,8 gram. Spredningen de små søm i midten af søjlen viser at i 2010 og 2011 har den gennemsnitlige bærvægt svinget mellem ca. 0,7 g til ca. 0,9 g. I 2012 har der til gengæld været meget stor forskel på bærstørrelsen. Spredningen viser, at der har været bær på ca. 0,5 g helt op til 1,15 g. For Ben Lomond har den gennemsnitlige bærstørrelse i 2010 ligget på ca. 1,1 g pr stk. og i 2011 på 1,7 g pr stk. Det lyder ikke af meget, men hvis en solbæravl på 10 t/ha består af bær med en gennemsnitlig vægt på 1 gram pr stk., svarer det til, at der høstes 10 millioner bær pr ha. Hvis nu disse bær vejer 1,1 g/stk, er det lig med 11 tons, men hvis gennemsnitsvægten er 1,7 gram, svarer det til et udbytte på 17 t/ha. I Bilag 1 kan man endvidere se årsvariationen med hensyn til indholdet af syre, Brix (sukker), C-vitamin, farve (anthocyanin) og det totale indhold af polyfenoler. I de grafiske illustrationer for indholdet af Brix, også kaldet sukker eller opløselig tørstof, læses indholdet af %-brix på den lodrette akse, f.eks. Ben Lomond 2010, %-Brix = 15,0, med en spredning på ca. 0,5.

15 15 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær I grafikken for indhold af syre er værdien angivet som mg citronsyre pr gram friskvægt. Det betyder ikke, at der kun er citronsyre i solbær. Det burde måske mere korrekt hedde citronsyreækvivalenter. Da det i princippet ikke har nogen betydning, hvilken syre det er, der giver den sure smag, bruges molvægten af citronsyre til beregning af indholdet af det syrlige i bærrene. Udtrykket friskvægt betyder, at resultaterne er beregnet på friske bær ikke tørrede, eller på anden måde forarbejdet. At bærrene har været dybfrosne fra de blev høstet til de blev analyseret, betyder ikke, at de ikke stadig er friske. I grafikken for indholdet af C-vitamin, er det specielt askorbinsyren, der titreres. Der findes også salte af askorbinsyre, de såkaldte askorbater, i bærsaften, men disse salte medregnes ikke i dette regnskab. Indholdet angives op ad Y-aksen som milligram C-vitamin pr 100 gram friskvægt. Anthocyanin eller farvestof, angives i disse figurer som milligram Malvin ækvivalenter pr 100 gram friskvægt (f.v.). Udtrykket Malvin-ækvivalenter dækker over, at det bordeaux farvestof i solbær for det meste er identisk med glykosidet Malvin - med den kemiske strukturformel, som er vist her: Men der kan også være andre anthocyaner/glykosider til stede, der kan bidrage med rød eller bordeaux farve. For at kunne beregne indholdet, bruger man molekylevægten af Malvin til solbær og ribs, og af Malvidinchlorid til Surkirsebær. Det totale indhold af polyfenoler (PP) i bærrene angives som milligram GAE-ækvivalenter pr 100 g f.v.. GAE er en forkortelse af Gallus Acid Equivalents, altså Gallussyreækvivalenter. Man bruger Gallussyre som reference i denne analyse. Og som for anthocyanin, slås hele puljen af polyfenoler, herunder anthocyanin, garvesyre og andre flavonoider sammen, og så bliver det i beregningen blot kaldt ækvivalenter til ren Gallussyre. For sorten Ben Alder er spredningen af værdierne meget stor for høsten 2012 for indholdet af sukker, syre og det totale indhold af polyfenoler. Det der måske især springer i øjnene i de grafiske figurer i Bilag 1 er, at der er så stor spredning på indholdet af anthocyanin i Ben Alder alle 3 år i forhold til de øvrige viste sorter. Indhold af anthocyanin er som gennemsnit af alle plantager i alle 3 år, , ca. 290 mg malvinækvivalenter. Litteraturen angiver 441 mg (se produktdatablad, Bilag 15). I 2010 blev det gennemsnitlige indhold af malvin målt til 339 mg, med en spredning på ca. 50 mg. Det år havde én prøve af Ben Alder et indhold af malvin på 401 mg og én på 274 mg. I 2011 blev der beregnet et gennemsnit på 256 mg med en spredning på 71 mg. Det højeste indhold i en bærprøve i 2011 blev målt til 389 mg og det laveste til blot 155 mg. I

16 16 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær 2012 var gennemsnittet 283 mg med en spredning på ca. 40 mg. Det højeste blev i 2012 målt til 328 mg og det laveste til 214 mg. Er det så de samme plantager, der har de højeste værdier hvert år? Både ja og nej. De prøver, der er udtaget på Fyn, har i 2 af de 3 år ligget højt eller højest. I 2012 lå den ene plantage højest, mens den anden lå lavest. De største variationer findes dog blandt de prøver, der er taget i Sønderjylland. I 2010 var den laveste værdi fra samme plantage, som året efter lå næsthøjest. I 2012 var målinger af anthocyanin (malvin) i solbærprøver fra samme plantage lig med gennemsnittet. Prøver fra den sønderjyske plantage der i 2010 havde et indhold af malvin, som var lig med årsgennemsnittet, havde den allerlaveste værdi i 2011, men den allerhøjeste værdi i Næste spørgsmål er så: Hvad er det, der er årsagen til denne forskel? Indholdet af anthocyanin i solbær følger nogenlunde mønstret for indholdet af opløseligt tørstof (Brix). Hvis der er en entydig og klar sammenhæng mellem brix og malvin, kunne man forestille sig, at årsvariationer kan tilskrives antallet af solskinstimer på de enkelte geografiske lokaliteter. Men desværre (eller heldigvis), er der ikke en klar korrelation mellem indholdet af opløselig sukker og indholdet af farvestof (se figuren nedenfor). En R 2 værdi på 0,44 giver en R% på kun 66,5%. Så der er bestemt andre faktorer end antallet af solskinstimer, der spiller ind. Høsttidspunktet giver kun en R-% på 39% for Brix og 55% på anthocyanin (farvestof). Det betyder, at der ikke for solbærsorten Ben Alder er en klar sammenhæng mellem høsttidspunktet, og indholdet af Brix eller farvestof. Når jeg skrev heldigvis før, så er det fordi, at disse resultater åbner en kattelem for muligheden af, at kunne gøre et eller andet dyrkningsteknisk, f.eks. omkring gødskning, beskæring eller vanding, som vil kunne påvirke indholdet af både sukker (Brix) og/eller indholdet af farvestof. Det kunne være en kommende projektidé.

17 17 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Der er ikke indtegnet nogen spredning på analyseresultaterne for ribssorten Rovada. Det skyldes, at der kun blev udtaget 1 prøve af denne sort hos en enkelt avler pr år. Og i 2012 blev der ikke taget prøver af denne sort overhovedet, Bilag 2. Ribssorten Rondom har i 2010 og 2011 været indsamlet 2 steder på Fyn, og 1 sted i Sønderjylland. I 2012 blev der indsamlet prøver fra 1 sted på Fyn og 1 sted i Sønderjylland. Rovada er samlet ind i 2 år, 2010 og 2011, og kun fra Sydsjælland. Kvaliteten af de analyserede ribs er rimelig ensartet både fra år til år, og fra plantage til plantage. Brix var dog generelt lidt lavere i 2010 end gennemsnittet af hele perioden var karakteristisk for en våd sommer. Eksempelvis faldt der i august over dobbelt så meget regn som normalt i Sønderjylland og på Sydsjælland. Og høsten af både Rondom og Rovada var dage senere end i Prøver til kvalitetsanalyser af stikkelsbær sorten Invicta er høstet fra to plantager hvert år Bilag 3. Generelt er kvaliteten med hensyn til sukker og syre meget ens fra år til år og fra plantage til plantage. Bærstørrelsen varierer mere og er sandsynligvis afhængig af forrige års udbytte, det aktuelle års nedbør mv. I stikkelsbær syntes der at være en sammenhæng mellem bærstørrelse og indholdet af syre. På søjlediagrammerne her til venstre kan man se, at de store bær i 2010 havde det laveste indhold af syre, mens de mindste bær i 2011 havde det største. I Bilag 3 kan man se, at bærstørrelsen ikke har nogen betydning for indholdet af sukker. Der er en lidt underlig gang i tallene for C-vitamin og indholdet af polyfenoler, som ikke har nogen sammenhæng med de øvrige værdier. Eksempelvis er det største indhold af C-vitamin og af polyfenol fundet i bær der er høstet i I de 3 forsøgsår er det ikke de mindste bær der er høstet det år, hvilket ellers kunne have forklaret det høje polyfenolindhold fra skræl/skind.

18 18 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær I 2010 druknede høsten af Stevnsbær praktisk taget. Efter planen skulle der høstes prøver af Stevnsbær fra 5 plantager: 2 på Lolland, 2 på Fyn og 1 på Sjælland. Det var kun muligt af få brugbare prøver fra 2 plantager. I 2011 blev der derimod hentet prøver fra alle surkirsebærplantager, Bilag 4. Det er blevet et fast punkt i udvælgelsen af høsttidspunktet for Stevnsbær at gå efter en Brix på 19% eller derover. Det er så kun lykkedes i 2012 hvor den gennemsnitlige Brix har ligget på ca. 22% i prøverne. Kelleriis og Fanal har været høstet i 2 plantager. Resultaterne for Kelleriis viser, at de store bær i 2010 havde det ringeste indhold af farve. Brix er stort set konstant de tre år uanset, at der var store bær i 2010, små bær i 2011 og mellemstore i Det er interessant at se, at sorten Fanal gennemsnitlig af de 3 prøveår har haft et indhold af anthocyanin, der var højere end Stevnsbær. Med hensyn til sukker og syre, kan Fanal dog ikke hamle op med Stevnsbær. Konklusion på årsvariation For nogle industrifrugtarter og -sorter kan der iagttages store variationer både over år og fra plantage til plantage, mens året og voksestedet for andre arter og sorter tilsyneladende ikke har så stor indflydelse. Blandt de analyserede solbærsorter, varierer indholdet af sukker, syre og farve meget i sorten Ben Alder i forhold til f.eks. Ben Lomond, både mellem årene og mellem plantagerne. Ribs varierer generelt ikke så meget som solbær, uanset år og plantage, mens stikkelsbær især bærstørrelse kan variere en hel del. Analyser af Stevnsbær viser, at der er variation på grund af året, men som også kan tilskrives en geografisk forskel. Høsttidspunktet kan endda variere dage det enkelte år fra egn til egn. Bærstørrelsen af Kelleriis kan variere optil 40% fra det ene år til det andet, mens de kvalitative egenskaber for Fanal syntes at være meget konstante uanset år og plantage.

19 19 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Solbærsorter Danske Bær påbegyndte plantningen af et solbærsortsforsøg i Planen var, at der skulle indgå 16 sorter, herunder 4 målesorter, altså sorter der dyrkes i forvejen i Danmark. Der blev etableret prøvefelter 5 forskellige steder i Danmark: Samsø, Sydsjælland, Lolland, Sønderjylland og Fyn. Da det ikke lykkedes at få tilstrækkeligt med plantemateriale på én gang, er plantningerne i de forskellige forsøgsarealer af forskellig alder. Men også sorterne i de forskellige plantninger er af forskellig alder. Sorterne har desuden forskellig modningstid, og er opdelt i 3 grupper; tidlige, middelsene og sene. Det betyder, at det er vanskeligt helt at sammenligne kvalitetsdata og udbyttedata. Da det samtidig er meget unge buske, der er taget prøver fra, vil resultaterne fra kvalitetsanalyserne ligge højere, end hvis prøverne havde været taget fra ældre buske, der skygger bærrene noget mere. Sorterne blev fra starten camoufleret bag et sortsnummer. Samtidig fik sorterne tildelt endnu et forkortet nummer til laboratorielogbogen. Disse numre er gengivet i Bilag 5. Resultaterne af kvalitetsanalyserne for alle 3 år, , er gengivet i Bilag 6. Det er igen en række søjlediagrammer, som læses på samme måde som beskrevet på side 14. I vurderingen af nye potentielle sorter, er det ud over udbytte og sygdomsmodtagelighed også de indre kvaliteter som Brix, syre, C-vitamin og farve, der er interessante. Det er specielt de 3 kvaliteter sukker (Brix), C-vitamin og farvestof (anthocyanin), der er prioriteres højt af industrien, når det drejer sig om nye sorter. Der er flere ting, der springer i øjnene, når man kigger på søjlediagrammet for Brix. Det ene er den meget store spredning (nålene på toppen af søjlerne), der er i resultaterne fra kontrolsorterne Ben Lomond og Ben Alder. For Ben Lomond svinger Brix fra 11,5% til 17%, med et gennemsnit på godt 14%. Det er en variation på ± 20%. For Ben Alder er variationen ± 15%. Der er blandt de nye sorter mange der har et højere Brix end kontrolsorterne, f.eks. sorten P2, der i gennemsnit af 3 år, og 5 plantager har et gennemsnit på over 16,6%. På den meget lille spredning kan man læse, at denne sort giver et højt Brix uanset hvor i landet den dyrkes. Mange af de nye sorter udmærker sig også ved et højere indhold af C-vitamin end kontrolsorterne Ben Hope og Ben Lomond. Sorten S3 indeholder ca. dobbelt så meget C- vitamin som Ben Hope.

20 20 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Indholdet af anthocyanin er meget varierende i de nye sorter, kun en enkelt sort synes at stikke ud fra de andre. Sorten S2 har et meget højt og stabilt indhold af farvestof, højere end de højeste værdier af Ben Alder og Ben Hope. Det kan være af interesse, hvis der i fremtiden kommer fokus på bordeaux pigmenter til fødevareindustrien. Et af de interessante spørgsmål, der skulle besvares ud fra disse udstationerede sortsforsøg, var, om der kunne ses tydelige geografiske forskelle med hensyn til de målte indholdsstoffer. Altså, at man f.eks. kunne sige, at den og den sort er særlig egnet til dyrkning på den og den bestemte lokalitet i Danmark. F.eks. hvis man ønskede solbær med et særligt højt indhold af en af de kvalitative egenskaber som sukker, syre, C- vitamin og farve. Når man kigger på alle søjlediagrammerne i Bilag 6, så er det specielt de sorter, hvor der er en stor spredning på resultatet, der indikerer, at der kan være tale om forskelle, der kan relateres til klimatiske forskelle. For at undersøge, om der er særlig gode steder i Danmark til dyrkning af solbær, kan man undersøge om et eller flere af de udstationerede plantninger generelt giver høje værdier. Resultaterne af kvalitetsanalyserne kan sættes ind i et såkaldt EDDERKOPPE-DIAGRAM. Det er gjort i Bilag 7. Hvordan læses et edderkoppe-diagram? I eksemplerne her til venstre vises de reelle analyseresultater for: Indholdet af syre (de blå linjer og punkter), Brix (de røde linjer og punkter) i det øverste diagram, C-vitamin (de blå linjer og punkter), anthocyanin (de røde linjer og punkter), og det totale indhold af polyfenol (PP) i sorten P1 fra de 5 deltagende plantager i det nederste diagram. F.eks. kan man se, at sorten P1 i plantagen 359 havde ca. 45 mg citronsyre pr gram friskvægt, ca. 15% Brix, ca. 100 mg C-vitamin pr 100 g frisk vægt, ca. 200 mg

21 21 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Malvin pr 100 g friskvægt og ca. 300 mg polyfenol totalt pr 100 gram friskvægt. Man kan også se, at der er en generel forskel med hensyn til resultaterne fra 359 til plantagen 551. Man kan ikke vise alle analyseresultaterne i samme edderkoppe-diagram, fordi nogle af værdierne, f.eks. Brix, er så små i forhold til f.eks. indholdet af anthocyanin, at de blot ville blive vist som en prik i centrum af diagrammet. Derfor er det nødvendigt at lave 2 diagrammer for hver sort, for at kunne sammenligne analyseresultaterne. Edderkoppe-diagrammerne med de reelle værdier kan derfor bruges til at give en retning for, hvilke sorter der vil give særlig høje værdier i det geografiske område, som ligger tættest på ens egen plantage. Men for at gøre det hurtigere at gennemskue disse forskelle, og for at kunne rumme alle analyseresultater i samme diagram, kan man gøre resultaterne relative. Det vil sige, at den højeste værdi sættes til værdien 100, hvorefter de andre værdier inden for denne kvalitet, sættes i relation til værdien 100. Herved fremkommen den grafik, der er vist i Bilag 8. I eksemplet her til venstre er de samme værdier for sorten P1 vist som relative værdier i et og samme diagram. Nu kan man f.eks. læse, at plantage 359 havde bær af sorten P1 med det højeste indhold af syre; at plantage 402 havde bær med den højeste Brix; at plantage 551 havde bær med det højeste indhold af C-vitamin osv. Alle tal er gennemsnit af 3 års undersøgelser. Man kan herefter samle højeste og laveste score i såkaldte lagkagediagrammer for gennemskue, om der skulle være geografiske hot spots i Danmark. Se Bilag 10. I eksemplerne her til venstre er vist, hvordan fordelingen af de gennemsnitlige, , højeste og laveste målte Brix i de analyserede 15 solbærsorter har været. I plantage 402 har 40% af alle de målinger af Brix ca. 400 målinger været de højeste værdier. Plantage 551 har derimod ikke haft en eneste af de højeste værdier i nogle af de 400 målinger, der er foretaget. På lagkagediagrammet nederst kan man samtidig se, at samme plantage 551 heller ikke har haft en eneste af de laveste Brix-værdier af de 400 målte. Det betyder, at plantage 551 har Brixværdier for alle de afprøvede sorter, som ligger i omegnen af gennemsnitsværdierne. I denne figur kan man også læse, at selvom plantage 402 faktisk havde allerflest topscorer af Brix, så havde samme plantage 7% af de allerlaveste værdier af Brix.

22 22 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Hvordan kan disse resultater så bruges? Resultaterne kan f.eks. bruges til at vise, hvad forskellene betyder i tørre tal. I søjlediagrammet kan man for sorten P2 læse, at det gennemsnitlige målte brix for alle plantager for årene lå på ca. 15%, med en spredning eller variation på ± ca. 1%. Fra lagkagediagrammerne kan man se, at der er stor sandsynlighed for, at det er plantage 402 der har de højeste værdier, og at plantage 551 har værdier tæt på gennemsnittet. I resultattabellerne fra Bilag 11, kan man finde de reelle tal, og se dels at plantage 402 ikke fik målt brix i sort P2 i 2011, men at gennemsnittet for de to øvrige år er 17,9%, mens gennemsnittet for plantage 521 har været 15,3. Det er også værd at bemærke, at plantage 551 i 2010 havde en større brix i sorten P2 end plantage 402.

23 23 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær I dette eksempel på kombination af flere diagrammer, kan man læse, at med hensyn til indholdet af farve anthocyanin i de forskellige solbærsorter, er det sort nr. S2, der specielt har et højt indhold. Fra lagkagediagrammerne oven over, kan man se, at plantage 521 både har flest af de laveste værdier for anthocyanin, men også er en af de to plantager med de højeste værdier. Plantage 402 har hverken mange topscorer eller bundskrabere for farveindhold, mens plantage 524 har ca. lige mange topscorer som bundskrabere. De reelle tal, som er vist i tabellen i nederste højre hjørne, viser for sort nr. S2, at plantage 521 i de to år, hvor der har været målt på denne sort, har det absolut højeste indhold af anthocyanin, næsten dobbelt så meget, som der er målt i bær fra plantage 524. Udbytter Der er målt eller vejet udbytter fra flere af de plantager, hvor der har været udstationeret sortsforsøg, Bilag 12. Der er høstet udbytter i 2011 hos AMA (= plantage nr. 521), KP (= plantage 40 og AS (=plantage 524). I 2012 er der høstet udbytter hos LH (=plantage 359), AMA og KP. Der er høstet på 50 meter rækker, som efterfølgende er ganget op til tons pr ha. Det er unge buske, der er høstet på. Det kan måske forklare noget af den store forskel, der kan ses for f.eks. sorterne P1-P7. Af høstresultaterne for 2011, er der meget store udbytter af sorterne P2 og P3 hos AS (524) i Sønderjylland. I 2012 er det P4 og P6, der giver de store udbytter på Samsø (40. Kun på Lolland syntes sorten P5 i 2012, at give gode udbytter.

24 24 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Karakteristik Konsulent Hanne Lindhard Pedersen, GartneriRådgivningen, har i 2012 været rundt til alle 5 plantninger, for at give alle sorter en karakter for vækst og bladfylde, for modtagelighed for sygdomme og skadedyr, for ømfindtlighed for svovlsprøjtning, og for udbyttepotentiale. Disse karakterer findes i Bilag 13. Skudsmål De afprøvede solbærsorter har fået et skudsmål, efter egne observationer, fra de blev plantet i 2009 og til denne del af projektet udløb med udgangen af Sortsbeskrivelse fra den udstationerede plantning på Fyn er gengivet i Bilag 14. Det er et meget imponerende arbejde, og et udtryk for stor entusiasme og interesse for dette arbejde. Tak for det, Valborg og Anders Møller-Andersen. Konklusion på solbærsorter Konklusionen på undersøgelsen af de udstationerede solbærsorter og de geografiske forskelle må være: At der ikke generelt er hot spots i Danmark, hvor hvilken som helst ny solbærsort vil give de allerhøjeste værdier for brix, syre, C-vitamin eller farvestof. Men hvis man i et område er særlig begunstiget for én eller flere af parametrene for en bestemt sort, kan det være et godt argument for netop at dyrke den sort i sin plantage. Med hensyn til udbytter er der dog en god grund til fortsat at have disse sorter i observation, for eventuelt at kunne spotte sorter, som udbyttemæssigt er særlig egnet til dyrkning bestemte steder i Danmark.

25 25 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær Surkirsebærsorter Det projekt, som startede i regi af Danmarks JordbrugsForskning i 2004, med udplantningen af 33 udvalgte sorter og kloner af surkirsebær 7 forskellige steder i Danmark, ophørte som projekt i DJF-regi i Danske Bær har haft stor interesse i at følge udviklingen af disse sorter, som fik lov at blive stående i de plantager, hvor de var plantet. Specielt har interessen for de 7 udvalgte Stevnsbærsorter været stor. Ud over at have genoptaget udbyttevurderingerne fra og med 2010, er der blevet suppleret med løbende laboratorieundersøgelser af saftkvaliteten. Det er dog ikke alle 33 sorter, der er blevet analyseret i årene , men et udvalg af de mest interessante, eller af de sorter, som udgør en konkurrence til de dansk producerede bær. Resultaterne af kvalitetsanalyserne er vist i Bilag 19. Der har i de 3 år, disse analyser har været gennemført, været meget stabile og høje brix i Stevnsbærsorterne, herunder De 7 sure søstre. Derimod har sorten Tiki ikke imponeret med hensyn til brix. Med hensyn til indholdet af anthocyanin, ligger Tiki fortsat helt i top, men til lidt overraskelse har de 3 medtagne Fanaltyper, Nefris, Fanal Norge og Fanal Skælskør, haft et lige så højt eller højere indhold af anthocyanin, som Stevnsbærsorterne.

26 26 Slutrapport: Kvalitetsanalyser Danske Bær De udbyttevurderinger der baserer sig på et karaktersystem fra 0-10 som blev startet i 2006, er blevet gennemført i perioden 2006 til og med 2012, med undtagelse af Udbyttekarakteren siger ikke noget om, hvor mange tons pr ha der er høstet i samme periode, men derimod om, hvilket potentiale og især hvilken stabilitet, der udbyttemæssigt ligger i sorten. I Bilag 21 er disse udbytter vist på forskellig måde. I dette søjlediagram kan man se, hvordan de forskellige Stevnsbær sorter/kloner er blevet vurderet frem til og med år De blå søjler viser det gennemsnitlige udbyttepotentiale fra alle 7 plantager for årene 2006 til De røde søjler viser gennemsnittene for perioden 2006 til 2010, og de grønne søjler er gennemsnittene for årene 2006 til Og hvorfor nu den måde at vise det på? Hvis man ser på de søjler, der repræsenterer De 7 sure søstre, kan man se, at søjlerne i rækkefølgen grøn, rød, blå, viser et lille tillæg hver gang. Til forskel kan man se på sorten Viki-3 i midten eller Birgitte-3 ude til højre i diagrammet. Her ses, at der specielt for gennemsnittet sker et fald i karakteren, og for Viki-3 sker der kun en stigning i gennemsnitskarakteren igen for , der er lig med karakteren for Det skal tolkes på den måde, at De 7 sure søstre i alle årene, hvor de er vurderet for udbytte, har ligget højt og stabilt, og derfor er søjlerne støt stigende. De andre sorter har derimod haft svingende udbytter. Det er netop disse svingninger, der har været genstand for utilfredshed de sidste år. I diagrammet til venstre, er udbyttekaraktererne for De 7 sure søstre vist fra den ene af de to plantager på Østfyn.