Virtual reality og indlæring/undervisning. Nils og Nicolai

Transkript

1

2 Virtual reality og indlæring/undervisning Nils og Nicolai

3 Agenda Hvilken former for intenventioner findes under Computerized interventions Redegørelse for betydningen af de enkelte former, herunder særligt fokus på Virtual reality Fremtidigt perspektiv på brugen

4 Agenda Hvilken former for intenventioner findes under Computerized interventions Redegørelse for betydningen af de enkelte former, herunder særligt fokus på Virtual reality Fremtidigt perspektiv på brugen

5 Computerized interventions Biofeedback Virtual reality Playing computer Pichierri 2011

6 Agenda Hvilken former for intenventioner findes under Computerized interventions Redegørelse for betydningen af de enkelte former, herunder særligt fokus på Virtual reality Biofeedback Virtual Reality Playing computergames Fremtidigt perspektiv på brugen

7 Agenda Hvilken former for intenventioner findes under Computerized interventions Redegørelse for betydningen af de enkelte former, herunder særligt fokus på Virtual reality Biofeedback Virtual Reality Playing computergames Fremtidigt perspektiv på brugen

8 Biofeedback Opnået forbedring auditory reactin time, postural balance, stabilitet, gå hastighed og performance. Der er ikke konsensus i litteraturen om graden af forbedring. Lajoie og Bission viser fx INGEN forbedring, imens Hatzitaki viser forbedringer.. Kritik.. De simulere ikke reelle bevægelser og overførelsesmulighederne er ikke store

9 Agenda Hvilken former for intenventioner findes under Computerized interventions Redegørelse for betydningen af de enkelte former, herunder særligt fokus på Virtual reality Biofeedback Virtual Reality Playing computergames Fremtidigt perspektiv på brugen

10 Virtual Reality Løbebånd (Yang 2008) Cykelergometer (Kim 1999)

11 Virtuel reality based training improves community amulation in individuals with stroke: A randomized controlled trial. Yea-Ru Yang et al.

12 Vituel reality Kontrolgruppe n = 12, gik på løbebånd for genoptræning, mens intervention n = 12 gruppen fik virtuel reality baseret løbebånd træning. 20 min/ session, 3 sessioner om ugen i 3 uger. Virtuel reality forhindringer bestod i: Lane walking, street crossing, obstacles striding across and park stroll, med progression.

13 Virtuel Reality-based training

14 Test 12 m. gå test for personens max hastighed. 400 m. Udendørs gåtur, med forskellige forhindringer. Tiden for gåturen ganget med mulige hjælpemidler skulle vise personens mulige ændringer, så der kan sammenlignes på tværs af personerne, og ikke kun mod personen selv.

15 WAQ Walking abillity questionnaire. 19 mulige aktiviteter der gøres i hjemme, hvor der kan scores fra 4-0 rangerende ved. 4: Selvstændig, 3: superivceret, 2: assisteret, 1: rullestol eller 0: ikke muligt.

16 ABC skala Activity specific balance confidence. En skala fra om hvor tryg personerne føler sig ved at udføre 16 forskellige aktiviteter i hjemmet.

17 Resultater Experimental group: Signifikant positiv ændring i gå-hastighed (10m), udendørs gåtur, WAQ. Kontrolgruppe: Signifikant positiv ændring i udendørs gåtur, men ikke de andre.

18 Diskussion: Forklaring af løbebåndets brug?? Der er ikke drejninger eller sving med på et løbebånd. Koblingen mellem kroppens bestemmelse, påvirket udefra, eller kroppens bestemmelse påvirket indefra. Forskellen på de to ting kan være beslutningen der skal foretages. Personen skal altså være mere aktiv i selve øvelsen.

19 Cykelergometer 30 subjekter, fra deres 20-30, 30-40, Kørte 4 trials på ergometercyklen indtil slut, både på virtual reality straigt og curved veje. De skulle følge en rød plet på vejen og kunne justere ved hjælp af styret. Registering af bevægelse af styr og hoved bevægelse Registering af hastighed

20 t-test: p < 0.01 Results Path deviation

21 No sig. t-test: p > 0.05 Results Head movement

22 Cykelergometer Konklusion Forbedring af path deviation after VR cykel træning. Der er forbedring af fart

23 Virtual in general Forbedret motor funktion af overekstremiteterne og øget hjerne aktivitet Konsensus om forbedringer af forskellige grader.

24 Agenda Hvilken former for intenventioner findes under Computerized interventions Redegørelse for betydningen af de enkelte former, herunder særligt fokus på Virtual reality Biofeedback Virtual Reality Playing computergames Fremtidigt perspektiv på brugen

25 Playing computergames Review af off the shelf computer games Wii example Weight shiftning, dansing etc. Task. Subjekter opnåede: Synes det var sjovt, Forbedret balance Mobil performance Fart Udholdendhed Fart Studier der laver samme intenvention via. Biofeedback opnår ikke samme resultater som tilsvarende interventioner ved playing computer games. (Bruin 2010)

26 Agenda Hvilken former for intenventioner findes under Computerized interventions Redegørelse for betydningen af de enkelte former, herunder særligt fokus på Virtual reality Fremtidigt perspektiv på brugen

27 Brugen af Virtuel reality, fremtiden, rehabilitering. Positivt: Sikkert miljø, graduering af træning kan nemt konstrueres. Overvågning af træning gør det nemmere. Mulighed for progressiv og individuel tilpasning. Øget motivation til at fortsætte (Off the shelf video games). Negativt: Dyrt, Koblingen til den virkelige verden (Løbebåndseksempel). Man bliver fór tryg. Brug i videnskabelig sammenhæng

28 Catching fly balls in virtual reality: A critical test of the outfielder problem Philip W. Fink, Patrick S. Foo and William H. Warren. Journal of Vision

29 Outfielder problem? Hvordan ved en outfielder hvor han skal løbe hen, for at gribe bolden. (Baseball) To faser: bevæge kroppen tæt på landingspunktet, og bevæge hånden relativt til kroppen for at gribe.

30 Første løsning TP (Trajectory prediction). Fielders kan opfatte indledende vilkår som bolden indgår. TP kræver en præcis opfattelse af boldens distance, hastighed, bevægelsesretning, ligesom variabler som spin, luft tæthed og gravitation.

31 Anden løsning består af to dele 1. Del, Optical acceleration cancellation (AOC). Bevægelse mod eller væk fra bolden er kontrolleret ved en ophævningen af acceleration af boldens optiske projektion. Brugen af AOC kræver kun en opfattelse af acceleration med en tærskel tilstrækkelig nok til at bringe fielder tæt nok på bolden, så denne kan nå den.

32 Anden løsning 2. Del. Linear optical trajectory (LOC). Fielder løber således at han har boldens synspunkt lineær for sig, således at det ser ud til at bevæger sig i en konstant retning relativ til det horisontale. Denne giver dog ikke en unik path, men AOC skal tillægges for radial bevægemønster.

33 Testing Skabe umulige bolde der ændre adfærd i luften via virtuel reality, og teste hvilke forbindelser mellem fielder og bold der holdes konstant. Ændre boldens adfærd fra parabolsk til lineær i midten af flyvefasen, hvilket forstyrrer den vertikale retning. TP, AOC og LOT giver hver deres forudsigelse på sådan tilfælde.

34 Metode Forrige studie om heading af en bold viste at AOC var den tilnærmelsesvis tættest genkendelige metode fielders brugte til at forstå boldens flyvebane 12 x 12 m. Virtuel omgivelser.

35 Succes Succesfuld bevægelse ud fra kriterier om at personen skulle bevæge kroppen eller hånden indenfor 1 m. af boldens landingspunkt. Bolden landede i en radius af 4m. Omkring fielder. 8 normale flyvebane og 8 forstyrret blev tested efter 16 normal forøvelser.

36 Resultater Succesraten for ændret og normal tilstand var lige stor. Forsøgspersoner reagerede ved boldændringen, ved at genoprette en lineær forøgelse i elevation over tid.