1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT"

Transkript

1 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

2 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af kappe peridotit Kappe peridotit betår af olivin + klinopyroksen + orthopyroksen + en Al-førende fase

3 Plagioklas Al-rig fase i peridotit (lherzolit) shallow (< 50 km) Spinel (MgAl-oxid) km Granat (pyrop, MgAl-silikat) km Fase diagram af aluminium-rig lherzolit med opsmeltnings-interval (i pink) samt den oceaniske geothermale gradient.

4

5 Forenklet system - to mineraler med et EUTEKTISK forhold smelte Temperatur T1 A + smelte E solidus liquidus B + smelte T2 T3 A + B A A = f.eks. olivin E = eutektisk punkt B B = f.eks. klinopyroksen

6 Den første smelte har sammensætning E Temperatur T1 E solidus T2 T4 T3 A X B

7 Partiel opsmeltning kræver at temperaturen overstiger kappens SOLIDUS temperatur solidus for tør kappeperidotit geotermisk gradient Partiel opsmeltning kan finde sted i.f.m. et trykfald (A à B)

8 Partiel opsmeltning som resultat af dekompression forekommer i.f.m. 1) midt-oceaniske højderygge (kappe konvektion), 2) kontinentale riftzoner 3) hot spots

9 Oceaniske og kontinentale spredningszoner 2 forskellige vulkanske miljøer 1. Midt-ocean spredningsrygge pude basalt, mafisk smelte 2. Kontinental riftzone. Skorpe involvering = strato vulkaner basalt rhyolit

10 Kilimanjaro, øst-afrikanske rift Kontinental rift: fissure eruptions kan have rhyolitiske vulkaner (skorpe smelter) Typisk strato vulkaner = intermediære magmaer (andesit uden pyroklastiske strømme )

11 Kort over dokumenterede hotspots samt udvalgte hotspot spor (oceaniske ø-kæder). HOTSPOTS forekommer bl.a. under oceaniske øer Fx. Hawaii, Island, de Kanariske øer

12 Delvis opsmeltning af kappen kan også forekomme hvis vand er tilstede Vand sænker solidus temperaturen I forbindelse med SUBDUKTION opsmeltnings område

13 SUBDUKTION forekommer ved konvergerende pladegrænser = langt de fleste vulkaner over havets overflade

14 Shield volcano Stratovolcano

15 Mt. Mayon, Filippinerne

16 Pyroklasiske strømme ekstremt varmt solidt matriale og varme gasser som ` løber ned fra vulkanen med op 9l 100 km/t. Det mest dødelige vulkanske fænomen!

17

18 Vulkanske bomber 10 cm Bomber lava som kastes op I luden og størkner inden det falder.

19 Mt. St. Helens a composite volcano Mt. St. Helens, Washington Smoking mountain & Spirit of the lost souls

20 access restricted within 20 km radius

21 T = 60 sek

22 50 km/t 1200 C pyroklas@ske strømme Ø 6 m brede blokke Ø Træer Ø Huse Ø 27 broer

23 Mt. St. Helens, Washington 300 m lavere

24 Spirit lake - 38 C! Bunden lødet 30 m! FlyTet 1 km mod nord!

25 1 km 3

26 Basaltisk magma Oceanryg Hot spots Andesitisk (og dacitisk) magma Subduktionszoner Rhyolitisk magma Kontinentale Hot spots

27 6.4. Oprindelsen af rhyolitisk magma Rhyolitisk magma kan dannes på to måder: A) Partiel opsmeltning af våd kontinental skorpe Opvarmning finder sted i.f.m. opstigning af mafisk magma. Heat transfer Rhyolitisk magma stiger gennem skorpen. Høj viskositet kan forhindre opstigning - granitisk pluton. Granitter er derfor mere udbredte end rhyolitisk vulkaner B) Fraktioneret krystallisation af basaltisk eller andesitisk magma

28 6.5. Krystallisation af magma Langsomt krystallisation i magmakamre felsic. slowly. sheet Eutektisk krystallisation Modsat af eutektisk opsmeltning Simpelt system - plagioklas + klinopyroksen

29 K L E Temperatur A (klinopyroksen) gabbro B (plagioklas) Ved E Klinopyroksen + plagioklas krystaller (i det eutektiske forhold) GABBRO L til E Klinopyroksen krystaller på bunden af magmakammeret KLINOPYROKSENIT

30 Fraktioneret krystallisation Sammensætningen af magma ændres under krystallisation fordi mineraler har en anden sammensætning end smelten Fraktioneret krystallisation af basaltisk magma kan illustreres v.h.a. et TAS diagram

31 1. olivine crystallizes; 2: olivine and pyroxene crystallize; 3: pyroxene and plagioclase crystallize; 4: plagioclase crystallizes. At the botom of the magma reservoir, a cumulate rock forms.

32 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 10 8 RHYOLIT BASALT ANDESIT DACIT %SiO ULTRA- BASISK BASISK INTERMEDIÆR SUR

33 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 4 2 BASALT %SiO basaltisk magma

34 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 4 2 BASALT %SiO 2 olivin Olivin Mg 2 [SiO 4 ] indeholder 42% SiO 2 Fe 2 [SiO 4 ] indeholder 30% SiO 2

35 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 4 2 BASALT %SiO 2 olivin Krystallisation af olivin. Basaltisk smelte ændrer sammensætning væk fra olivin

36 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 2 %SiO 2 olivin klinopyroksen Krystallisation af olivin + klinopyroksen

37 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 2 %SiO 2 olivin klinopyroksen Krystallisation af olivin + klinopyroksen + plagioklas

38 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 2 %SiO 2 olivin An klinopyroksen Anorthit Ca[Al 2 Si 2 O 8 ] indeholder 44% SiO 2 Krystallisation af olivin + klinopyroksen + plagioklas

39 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter 16 %Na 2 O + K 2 O Ab %SiO 2 olivin An klinopyroksen Albit Na[AlSi 3 O 8 ] indeholder 68% SiO 2 og 11% Na 2 O Krystallisation af olivin + klinopyroksen + plagioklas

40 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter 16 %Na 2 O + K 2 O Ab %SiO 2 olivin An klinopyroksen Ca-rig plagioklas vil udkrystallisere

41 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 2 %SiO 2 olivin klinopyroksen Ca-rig plagioklas vil udkrystallisere

42 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O plagioklas %SiO 2 olivin klinopyroksen Den næste fase er ofte magnetit. Olivin holder med at krystallisere

43 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O plagioklas %SiO 2 olivin klinopyroksen Magnetit Fe 3 O 4 - ingen SiO 2 eller alkalier

44 magnetit 0% SiO2 40% SiO2 plag. cpx 70% SiO2 Magnetit Fe 3 O 4 - ingen SiO 2 eller alkalier

45 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O Fraktioneret krystallisation RHYOLIT BASALT ANDESIT DACIT %SiO ULTRA- BASISK BASISK INTERMEDIÆR SUR

46 Bowen s reaktionsserie Felsiske mineraler (fra feldspar + silica): alkalifeldspat, plagioklas, kvarts, muscovite and feldspatoider (e.g. nefelin) Mafiske mineraler (fra magnesium + ferri Fe): olivin, biotit, hornblende, pyroksen etc. Acc. mineraler: apatit, zirkon, titanit, oxider etc.

47 Viskositet er afhængig af magmaets sammensætning (inkl. volatilindhold) og temperatur Silikatsmelter indeholder SiO 4 - enheder der deler ilt som de silikatmineraler der kommer til at udkrystallisere BASALT MINERALER SILIKAT STRUKTUR RHYOLIT MINERALER SILIKAT STRUKTUR olivin nesosilikat kvarts tektosilikat pyroksen inosilikat K-feldspat tektosilikat plagioklas tektosilikat plagioklas tektosilikat Basaltisk magma er tyndt-flydende p.g.a. en relativ lav grad af polymerisering

48 Et magmas temperatur er afhængig af dets sammensætning Basaltisk lava ca C Rhyolitisk lava ca. 900 C Magma størkner (krystalliserer) over et temperatur interval LIQUIDUS temperaturen er hvor de første krystaller dannes d.v.s. den laveste temperatur hvor der er 100% smelte SOLIDUS temperaturen er hvor den sidste dråbe smelte krystalliserer d.v.s. den højeste temp. hvor der er 100% fast fase Basalt liquidus ca C; solidus ca. 990 C Rhyolit solidus ca. 900 C; solidus ca. 750 C

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1

Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1 Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt

Læs mere

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse

Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm

ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk

Læs mere

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk

Læs mere

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse

A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (A) 2010 Geokemi A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (16 point) Antag at koncentrationen af Ni er 52000, 2000, 17600 ppm i henholdsvis kerne, silikatjorden (BSE), og hele Jorden. Beregn

Læs mere

Hvorfor smelter jorden?

Hvorfor smelter jorden? FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden

Læs mere

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Indholdsfortegnelse: Om gabbroiske intrusioner 1. Krystallisation af basaltiske smelter i magmakamre: introduktion

Læs mere

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

ØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi

ØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi ØVELSE 6 CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 1 Introduktion Foreligger en kemisk analyse af en bjergart, er det muligt tilnærmelsesvis

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb

Forberedelsesmateriale til vulkanforløb K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi

ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION 1 Generelle forhold og mineral-smelteligevægte Magma og magmatiske bjergarter

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Bearbejdelse af sporelement-data Indledningsvis skal påpeges, at et bestemt grundstof kan opføre sig som et

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

ØVELSE MAGMATISK PETROLOGI

ØVELSE MAGMATISK PETROLOGI ØVELSE 1 + 2 MAGMATISK PETROLOGI Geologi 3.1 Blok 3 / 2. år Paul Martin Holm Geologisk Institut Københavns Universitet Ø1 + Ø2 FASEDIAGRAMMER Her gives en gennemgang som supplement til sen kap. 7, samt

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner

GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner 2007 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 Vulkaner Hvorfor smelter jorden nogle steder? Vulkaner i Nordatlanten Vulkaner i Danmark Vulkanernes rigdomme Varsling af vulkanudbrud Vulkaner andre steder i solsystemet

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

Rejse til Jordens indre

Rejse til Jordens indre Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske

Læs mere

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt

Geokemisk differentiation af Jorden oversigt Forelæsning 2 Geokemisk affinitet og differentiation af Jorden Forelæsning: Jordens nutidige opbygning i kerne, kappe, og skorpe Den tidlige Jords geokemiske udvikling (differentiation) i Hadean (4.56

Læs mere

Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF

Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. HENNING SØRENSEN DGF Sørensen, H.: Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroklaster, m.v. Dansk geologisk Forening,

Læs mere

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen

En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad

Læs mere

Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.

Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Det kan dreje sig om Magma, eller magmaelementer. Løsrevne vulkanske klippestykker

Læs mere

Etna i identitetskrise

Etna i identitetskrise i identitetskrise - fra effusiv til eksplosiv vulkan i udbrud d. 29. juli 2001. En lavastrøm fra en eruptionsspalte i 2700 meters højde (i forgrunden) og en ny kegle, som kontinuerligt eksploderer fra

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Krafla-udbruddene - 1975-1984

Krafla-udbruddene - 1975-1984 Krafla-udbruddene - 1975-1984 Lavafontæner langs en 7 km lang sprække. Udbruddet begyndte om aftenen den 18. oktober 1980 og fortsatte til 23. oktober samme år. (Foto: Halldór Ólafsson) Af Peter E. Danielsen,

Læs mere

Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge

Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge J. ICHAD WILSON, KAIN JOSEPHSEN & DOTHE H. HOLM Wilson, J. ichard, Josephsen, Karin & Holm, Dorthe H. 2004 12 15: Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion,

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

Hvordan er de forbundet?

Hvordan er de forbundet? Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære

Læs mere

ØVELSE 8+9. Oceaniske hotspots og vulkanisme. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE 8+9. Oceaniske hotspots og vulkanisme. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 8+9 Oceaniske hotspots og vulkanisme Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Introduktion VULKANITER (OCEANISKE HOTPSOTS) I ugens to øvelser gennemgås nogle hovedsagelig vulkanske bjergarter

Læs mere

Sporgrundstof definition:

Sporgrundstof definition: Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for

Læs mere

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik

TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

ØVELSE Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter. Blok 2: Magmatisk petrologi

ØVELSE Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter. Blok 2: Magmatisk petrologi ØVELSE 10+11 Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Introduktion I denne uge gennemgås bjergarter dannet ved krystallisation

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

GeoScience. - en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet. GeoScience

GeoScience. - en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet. GeoScience er en fællesudgivelse fra Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet, der alle er parter i Geocenter Danmark. Bogen er en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet, og

Læs mere

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011

Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre

Læs mere

- ferieparadis for vulkanelskere

- ferieparadis for vulkanelskere Hawaii - ferieparadis for vulkanelskere Kalakau Lookout på øen Kauai hvor man får et glimt af den spektakulære Na Pali-kyst, der kun er tilgængelig via havet eller vandrestier fra den nordlige del af øen.

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk. Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF.

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk. Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. DECEMBER 2011 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Geologisk Tidsskrift er Dansk Geologisk Forenings (DGF) dansksprogede publikation til bred faglig

Læs mere

INTRODUCTION TO MINERALOGY 11

INTRODUCTION TO MINERALOGY 11 INTRODUCTION TO MINERALOGY 11 OXIDES The bonds to oxygen are more stable if they have a higher covalent character. Such metals form more stable simple oxides. Al and Fe oxides are therefore more common

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige

En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige NIELS SPRINGER yf T\f~^~l7 Springer, N.: En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige. Dansk geol.

Læs mere

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland

TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N R. 2 N O V E M B E R 2 0 0 3 TUNULLIARFIK -Tunulliarfik området og Gardar-provinsen Tom Andersen C.H. Emeleus Karsten Secher

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter

TYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale

Læs mere

Fongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne. En myk trafikant på asfalten... Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J.

Fongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne. En myk trafikant på asfalten... Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J. K(^ Kl En myk trafikant på asfalten... Fongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J. RICHARD WILSON V>m I I de norske Syler driver Trondhjeims Turistforening

Læs mere

Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater

Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater AF ADAM A. GARDE De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Øster Voldgade

Læs mere

GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse

GRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse AA T Grønland gemmer på en fanta- Få forklaringen på, hvorfor stisk geologisk historie. Vidste Grønland ser ud som det gør, du, at der har været vulkaner hvilke mineraler og bjergar- og dinosaurer i Grønland,

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier

BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier E. Nielsen PROJEKTLEVERANCER E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier RENOVERING Stone Care A/S SJÆLLAND: Ole

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Indhold. April 2004. Søren P. Kristensen, Jonas Lissau og Henning Strand

Indhold. April 2004. Søren P. Kristensen, Jonas Lissau og Henning Strand Indhold Leder... 347 Henning Strand *Den store Hawaiiø... 348 Susanne Plesner *Hotspots og kappediapirer... 358 Erik Schou Jensen Om istidslandskabets dannelse Det sete og øjnene... et svar... 368 Ib Marcussen

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Sværter til forme og kerner

Sværter til forme og kerner Sværter til forme og kerner Af diplomingeniør Thomas Linke, Foseco International Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Indledning En sværte skal danne et beskyttende lag på en form- eller kerneoverflade

Læs mere

Islandske strålesten

Islandske strålesten Islandske strålesten - zeolitforekomster i Hvalfjörður Af Peter E. Danielsen 1, Rune S. Selbekk 2 og Hannes Mattsson 2. (1. rkustofnun - Geoscience Division, Grensásvegur 9, 108 Reykjavík, Island, 2. Nordisk

Læs mere

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen

PROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,

Læs mere

Lene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi

Lene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort

Læs mere

Støt Kræftens Bekæmpelse

Støt Kræftens Bekæmpelse Støt Kræftens Bekæmpelse Til min mor Birgit Lyder Kann 3/8-1943 20/1-2003 Knudsen Laura Mormor Dagmar Ane Sørensen 10/6-1910 8/8-2004 Taksigelse Jeg vil mest af alt takke Dorthe Juul Petersen for hendes

Læs mere

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?

1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner? Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne

Læs mere

GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE

GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

TRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE

TRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE TRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE Af R. WAAGSTEIN & J. JOHANSEN Abstract Three tephralayers from the Faroes Three volcanic ashlayers have been found in lake sediments in the Faroes. One 6 mm thick layer

Læs mere

Nordiske skovjordeunder forandring drevet affremtidige klimaændringer

Nordiske skovjordeunder forandring drevet affremtidige klimaændringer Nordiske skovjordeunder forandring drevet affretidige kliaændringer og bioenergi-efterspørgsel Post do Ingeborg Callesen DTU Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Sektion for kvantitativ bæredygtighedsvurdering

Læs mere

Geovidenskab 2017 Råd og vink til den skriftlige prøve

Geovidenskab 2017 Råd og vink til den skriftlige prøve Geovidenskab 2017 Råd og vink til den skriftlige prøve September 2017 Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i geovidenskab

Læs mere

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009

DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 Ekskursionens formål Ekskursionen har til formål at demonstrere aktive geologiske processer og landskaber under opbygning. Studier af aktive geomorfologiske processer

Læs mere

ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer

ISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer August 2014 Særnummer Masterclass i naturgeografi ISLAND Et særnummer Masterclass i naturgeografi Læs om lærernes tanker bag om projektet. En vulkanø i Nordatlanten Island er en geologisk interessant lokalitet,

Læs mere

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.

Forelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion. Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske

Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til

Læs mere

MEDLEMSBLAD FOR JYSK STENKLUB

MEDLEMSBLAD FOR JYSK STENKLUB Returneres ved varig adresseændring Afsender: Jysk Stenklub Myntevej 16 8240 Risskov Program for Jysk Stenklub efteråret 2009 Lørdag d. 5. december Klubmøde på Åby Bibliotek. Det traditionsrige julemøde

Læs mere

ZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND

ZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND ZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND JOHN A. KORSTGÅRD KORSTOARD, J. A.: Zirkonundersøgelser af Prækambriske granulitfacies gnejser fra Inugsuk-området,

Læs mere

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer

WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer Anders Brostrøm Bluhme Nano Tema Møde 01-12-2016 Indhold Hvorfor regulere partikler? Udfordringer ved måling og regulering af partikler Nuværende reguleringer Opsamling

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Side 1 UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Der forekommer hvert år 500.000 jordskælv, over 1.000 tornadoer og omkring 50 vulkanudbrud i hele verden. I IMAX Tycho Brahe Planetarium kan

Læs mere

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,

Dataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs

Læs mere

EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE

EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000

Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund

Læs mere