1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
|
|
- Michael Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
2 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af kappe peridotit Kappe peridotit betår af olivin + klinopyroksen + orthopyroksen + en Al-førende fase
3 Plagioklas Al-rig fase i peridotit (lherzolit) shallow (< 50 km) Spinel (MgAl-oxid) km Granat (pyrop, MgAl-silikat) km Fase diagram af aluminium-rig lherzolit med opsmeltnings-interval (i pink) samt den oceaniske geothermale gradient.
4
5 Forenklet system - to mineraler med et EUTEKTISK forhold smelte Temperatur T1 A + smelte E solidus liquidus B + smelte T2 T3 A + B A A = f.eks. olivin E = eutektisk punkt B B = f.eks. klinopyroksen
6 Den første smelte har sammensætning E Temperatur T1 E solidus T2 T4 T3 A X B
7 Partiel opsmeltning kræver at temperaturen overstiger kappens SOLIDUS temperatur solidus for tør kappeperidotit geotermisk gradient Partiel opsmeltning kan finde sted i.f.m. et trykfald (A à B)
8 Partiel opsmeltning som resultat af dekompression forekommer i.f.m. 1) midt-oceaniske højderygge (kappe konvektion), 2) kontinentale riftzoner 3) hot spots
9 Oceaniske og kontinentale spredningszoner 2 forskellige vulkanske miljøer 1. Midt-ocean spredningsrygge pude basalt, mafisk smelte 2. Kontinental riftzone. Skorpe involvering = strato vulkaner basalt rhyolit
10 Kilimanjaro, øst-afrikanske rift Kontinental rift: fissure eruptions kan have rhyolitiske vulkaner (skorpe smelter) Typisk strato vulkaner = intermediære magmaer (andesit uden pyroklastiske strømme )
11 Kort over dokumenterede hotspots samt udvalgte hotspot spor (oceaniske ø-kæder). HOTSPOTS forekommer bl.a. under oceaniske øer Fx. Hawaii, Island, de Kanariske øer
12 Delvis opsmeltning af kappen kan også forekomme hvis vand er tilstede Vand sænker solidus temperaturen I forbindelse med SUBDUKTION opsmeltnings område
13 SUBDUKTION forekommer ved konvergerende pladegrænser = langt de fleste vulkaner over havets overflade
14 Shield volcano Stratovolcano
15 Mt. Mayon, Filippinerne
16 Pyroklasiske strømme ekstremt varmt solidt matriale og varme gasser som ` løber ned fra vulkanen med op 9l 100 km/t. Det mest dødelige vulkanske fænomen!
17
18 Vulkanske bomber 10 cm Bomber lava som kastes op I luden og størkner inden det falder.
19 Mt. St. Helens a composite volcano Mt. St. Helens, Washington Smoking mountain & Spirit of the lost souls
20 access restricted within 20 km radius
21 T = 60 sek
22 50 km/t 1200 C pyroklas@ske strømme Ø 6 m brede blokke Ø Træer Ø Huse Ø 27 broer
23 Mt. St. Helens, Washington 300 m lavere
24 Spirit lake - 38 C! Bunden lødet 30 m! FlyTet 1 km mod nord!
25 1 km 3
26 Basaltisk magma Oceanryg Hot spots Andesitisk (og dacitisk) magma Subduktionszoner Rhyolitisk magma Kontinentale Hot spots
27 6.4. Oprindelsen af rhyolitisk magma Rhyolitisk magma kan dannes på to måder: A) Partiel opsmeltning af våd kontinental skorpe Opvarmning finder sted i.f.m. opstigning af mafisk magma. Heat transfer Rhyolitisk magma stiger gennem skorpen. Høj viskositet kan forhindre opstigning - granitisk pluton. Granitter er derfor mere udbredte end rhyolitisk vulkaner B) Fraktioneret krystallisation af basaltisk eller andesitisk magma
28 6.5. Krystallisation af magma Langsomt krystallisation i magmakamre felsic. slowly. sheet Eutektisk krystallisation Modsat af eutektisk opsmeltning Simpelt system - plagioklas + klinopyroksen
29 K L E Temperatur A (klinopyroksen) gabbro B (plagioklas) Ved E Klinopyroksen + plagioklas krystaller (i det eutektiske forhold) GABBRO L til E Klinopyroksen krystaller på bunden af magmakammeret KLINOPYROKSENIT
30 Fraktioneret krystallisation Sammensætningen af magma ændres under krystallisation fordi mineraler har en anden sammensætning end smelten Fraktioneret krystallisation af basaltisk magma kan illustreres v.h.a. et TAS diagram
31 1. olivine crystallizes; 2: olivine and pyroxene crystallize; 3: pyroxene and plagioclase crystallize; 4: plagioclase crystallizes. At the botom of the magma reservoir, a cumulate rock forms.
32 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 10 8 RHYOLIT BASALT ANDESIT DACIT %SiO ULTRA- BASISK BASISK INTERMEDIÆR SUR
33 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 4 2 BASALT %SiO basaltisk magma
34 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 4 2 BASALT %SiO 2 olivin Olivin Mg 2 [SiO 4 ] indeholder 42% SiO 2 Fe 2 [SiO 4 ] indeholder 30% SiO 2
35 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 4 2 BASALT %SiO 2 olivin Krystallisation af olivin. Basaltisk smelte ændrer sammensætning væk fra olivin
36 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 2 %SiO 2 olivin klinopyroksen Krystallisation af olivin + klinopyroksen
37 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 2 %SiO 2 olivin klinopyroksen Krystallisation af olivin + klinopyroksen + plagioklas
38 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 2 %SiO 2 olivin An klinopyroksen Anorthit Ca[Al 2 Si 2 O 8 ] indeholder 44% SiO 2 Krystallisation af olivin + klinopyroksen + plagioklas
39 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter 16 %Na 2 O + K 2 O Ab %SiO 2 olivin An klinopyroksen Albit Na[AlSi 3 O 8 ] indeholder 68% SiO 2 og 11% Na 2 O Krystallisation af olivin + klinopyroksen + plagioklas
40 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter 16 %Na 2 O + K 2 O Ab %SiO 2 olivin An klinopyroksen Ca-rig plagioklas vil udkrystallisere
41 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O 2 %SiO 2 olivin klinopyroksen Ca-rig plagioklas vil udkrystallisere
42 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O plagioklas %SiO 2 olivin klinopyroksen Den næste fase er ofte magnetit. Olivin holder med at krystallisere
43 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O plagioklas %SiO 2 olivin klinopyroksen Magnetit Fe 3 O 4 - ingen SiO 2 eller alkalier
44 magnetit 0% SiO2 40% SiO2 plag. cpx 70% SiO2 Magnetit Fe 3 O 4 - ingen SiO 2 eller alkalier
45 TAS diagrammet for klassifikation af vulkanske bjergarter %Na 2 O + K 2 O Fraktioneret krystallisation RHYOLIT BASALT ANDESIT DACIT %SiO ULTRA- BASISK BASISK INTERMEDIÆR SUR
46 Bowen s reaktionsserie Felsiske mineraler (fra feldspar + silica): alkalifeldspat, plagioklas, kvarts, muscovite and feldspatoider (e.g. nefelin) Mafiske mineraler (fra magnesium + ferri Fe): olivin, biotit, hornblende, pyroksen etc. Acc. mineraler: apatit, zirkon, titanit, oxider etc.
47 Viskositet er afhængig af magmaets sammensætning (inkl. volatilindhold) og temperatur Silikatsmelter indeholder SiO 4 - enheder der deler ilt som de silikatmineraler der kommer til at udkrystallisere BASALT MINERALER SILIKAT STRUKTUR RHYOLIT MINERALER SILIKAT STRUKTUR olivin nesosilikat kvarts tektosilikat pyroksen inosilikat K-feldspat tektosilikat plagioklas tektosilikat plagioklas tektosilikat Basaltisk magma er tyndt-flydende p.g.a. en relativ lav grad af polymerisering
48 Et magmas temperatur er afhængig af dets sammensætning Basaltisk lava ca C Rhyolitisk lava ca. 900 C Magma størkner (krystalliserer) over et temperatur interval LIQUIDUS temperaturen er hvor de første krystaller dannes d.v.s. den laveste temperatur hvor der er 100% smelte SOLIDUS temperaturen er hvor den sidste dråbe smelte krystalliserer d.v.s. den højeste temp. hvor der er 100% fast fase Basalt liquidus ca C; solidus ca. 990 C Rhyolit solidus ca. 900 C; solidus ca. 750 C
Vores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereForelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse
Forelæsning 3 Hovedgrundstoffer: fordeling, klassifikation og massebevarelse forelæsning: Kappens og skorpens hovedelementsammensætning Klassifikation Binære variationsdiagrammer Teori om massebevarelse
Læs mereMagmatisk differentiation I
Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation
Læs mereGrundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele
Læs mereMagmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Læs mereNaturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Læs mereØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm
ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk
Læs mereGeokemisk differentiation af Jorden oversigt
Forelæsning: Hvordan dannes magma Hvor dannes magma Forelæsning 9 Dannelse af magma Øvelse: Tryk og grad af opsmeltning; Sjældne jordarter (REE) som indikator for opsmeltningsbetingelser Hawai i F9 1 Geokemisk
Læs mereA1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse
(A) 2010 Geokemi A1 Fordelingskoefficienten, affinitet og massebevarelse (16 point) Antag at koncentrationen af Ni er 52000, 2000, 17600 ppm i henholdsvis kerne, silikatjorden (BSE), og hele Jorden. Beregn
Læs mereHvorfor smelter jorden?
FOTO: JOSEF FRIEDHUBER Vulkaner Hvorfor smelter jorden? Af Paul Martin Holm, lektor, Københavns Universitet og Lotte Melchior Larsen, seniorforsker, GEUS Fra jordoverfladen og ind mod centrum af kloden
Læs mereØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE. Blok 2: Magmatisk petrologi
ØVELSE 6 KRYSTALLISATION I MAGMAKAMRE Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Indholdsfortegnelse: Om gabbroiske intrusioner 1. Krystallisation af basaltiske smelter i magmakamre: introduktion
Læs mereØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER. Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi
ØVELSE 8+9 DATERING OG ISOTOPER SOM SPORSTOFFER Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Indledning I petrogenetiske undersøgelser er såvel grundstofgeokemiske som isotopgeokemiske
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereØVELSE 6. CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi
ØVELSE 6 CIPW-normen og dannelsen af basaltiske smelter Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 1 Introduktion Foreligger en kemisk analyse af en bjergart, er det muligt tilnærmelsesvis
Læs mereTenerife meget geologi meget ferie
Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereEifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno
Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-
Læs mereØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION. Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi
ØVELSE 4+5 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION Geologi 3.1 / Blok 3: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 FRAKTIONERET KRYSTALLISATION 1 Generelle forhold og mineral-smelteligevægte Magma og magmatiske bjergarter
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER. Blok 2: Magmatisk petrologi
ØVELSE 5 ANVENDELSE AF SPORGRUNDSTOFFER Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Bearbejdelse af sporelement-data Indledningsvis skal påpeges, at et bestemt grundstof kan opføre sig som et
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereØVELSE MAGMATISK PETROLOGI
ØVELSE 1 + 2 MAGMATISK PETROLOGI Geologi 3.1 Blok 3 / 2. år Paul Martin Holm Geologisk Institut Københavns Universitet Ø1 + Ø2 FASEDIAGRAMMER Her gives en gennemgang som supplement til sen kap. 7, samt
Læs mereHistorisk geologi 2. Kvarter Prækambrium
Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?
Læs mereGEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4. Vulkaner
2007 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 4 Vulkaner Hvorfor smelter jorden nogle steder? Vulkaner i Nordatlanten Vulkaner i Danmark Vulkanernes rigdomme Varsling af vulkanudbrud Vulkaner andre steder i solsystemet
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 12/13
Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.
Læs mereJordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Læs mereGeologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet
Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava
Læs mereRejse til Jordens indre
Rejse til Jordens indre Journey to the Center of the Earth CHAPTER 2 Jordens atmosfære og indre struktur Jordens overflade Direkte observationer er begrænset til Jordens overflade. Tilsyneladende dramatiske
Læs mereGeokemisk differentiation af Jorden oversigt
Forelæsning 2 Geokemisk affinitet og differentiation af Jorden Forelæsning: Jordens nutidige opbygning i kerne, kappe, og skorpe Den tidlige Jords geokemiske udvikling (differentiation) i Hadean (4.56
Læs mereHvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. DGF
Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroclaster m.v. HENNING SØRENSEN DGF Sørensen, H.: Hvad skal bjergarterne hedde? II. Vulkanske bjergarter, pyroklaster, m.v. Dansk geologisk Forening,
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs merePyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.
Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Det kan dreje sig om Magma, eller magmaelementer. Løsrevne vulkanske klippestykker
Læs mereEtna i identitetskrise
i identitetskrise - fra effusiv til eksplosiv vulkan i udbrud d. 29. juli 2001. En lavastrøm fra en eruptionsspalte i 2700 meters højde (i forgrunden) og en ny kegle, som kontinuerligt eksploderer fra
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereKrafla-udbruddene - 1975-1984
Krafla-udbruddene - 1975-1984 Lavafontæner langs en 7 km lang sprække. Udbruddet begyndte om aftenen den 18. oktober 1980 og fortsatte til 23. oktober samme år. (Foto: Halldór Ólafsson) Af Peter E. Danielsen,
Læs mereDen lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge
Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion, Norge J. ICHAD WILSON, KAIN JOSEPHSEN & DOTHE H. HOLM Wilson, J. ichard, Josephsen, Karin & Holm, Dorthe H. 2004 12 15: Den lagdelte Fongen Hyllingen Intrusion,
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereHvordan er de forbundet?
Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære
Læs mereØVELSE 8+9. Oceaniske hotspots og vulkanisme. Blok 2: Magmatisk petrologi
ØVELSE 8+9 Oceaniske hotspots og vulkanisme Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 1. Introduktion VULKANITER (OCEANISKE HOTPSOTS) I ugens to øvelser gennemgås nogle hovedsagelig vulkanske bjergarter
Læs mereSporgrundstof definition:
Forelæsning Sporgrundstoffer: fordeling, substitution og klassifikation Forelæsning: Hvad er et sporgrundstof? Grundstoffers elektronkonfiguration og radius Det Periodiske System Goldschmidts regler for
Læs mereTEMANUMMER Guldfund og pladetektonik
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Guldfund og pladetektonik Den ketilidiske bjergkædedannelse i Sydgrønland Det ketilidiske orogen - en oversigt Guld i Ketiliderne Ketilidernes opbygning og
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereØVELSE Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter. Blok 2: Magmatisk petrologi
ØVELSE 10+11 Subduktionszoner: øbuer og kontinentrande, Samt generelt om residuale smelter Blok 2: Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2004 Introduktion I denne uge gennemgås bjergarter dannet ved krystallisation
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereMagma Geopark-projektet
Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mereBypetrografisk projekt
Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side
Læs mereGeoScience. - en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet. GeoScience
er en fællesudgivelse fra Københavns Universitet, GEUS og Aarhus Universitet, der alle er parter i Geocenter Danmark. Bogen er en inspirationsbog til fagene geovidenskab og naturgeografi i gymnasiet, og
Læs mereVejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011
Vejledning til Om Jordskælv og Vulkaner 2011 JORDSKÆLV OG VULKANER X-citers på Sydsjælland og øerne er et uddannelsesprojekt, hvor en række 7. kl. elever uddannes til at formidle naturvidenskab for andre
Læs mere- ferieparadis for vulkanelskere
Hawaii - ferieparadis for vulkanelskere Kalakau Lookout på øen Kauai hvor man får et glimt af den spektakulære Na Pali-kyst, der kun er tilgængelig via havet eller vandrestier fra den nordlige del af øen.
Læs mereDGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk. Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF.
DECEMBER 2011 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Geologisk Tidsskrift er Dansk Geologisk Forenings (DGF) dansksprogede publikation til bred faglig
Læs mereINTRODUCTION TO MINERALOGY 11
INTRODUCTION TO MINERALOGY 11 OXIDES The bonds to oxygen are more stable if they have a higher covalent character. Such metals form more stable simple oxides. Al and Fe oxides are therefore more common
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereEn geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige
En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige NIELS SPRINGER yf T\f~^~l7 Springer, N.: En geokronologisk og geokemisk undersøgelse af Karlshamngraniten, Sverige. Dansk geol.
Læs mereTEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland
N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER Geologi i det sydlige Vestgrønland N R. 2 N O V E M B E R 2 0 0 3 TUNULLIARFIK -Tunulliarfik området og Gardar-provinsen Tom Andersen C.H. Emeleus Karsten Secher
Læs mereGeografiolympiade. 1. prøve
Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Indblik
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereTYNGDEKORT. Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter
TYNGDEKORT Kilde: O. Andersen, Danmarks Rumcenter Jordens tyngdevariationer er her kortlagt fra satellit. Røde og gule farver på tyngdekortet viser områder med stor tyngdekraft. Her finder man tungt materiale
Læs mereFongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne. En myk trafikant på asfalten... Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J.
K(^ Kl En myk trafikant på asfalten... Fongen-Hyllingen massivet: Et magmakammer i Sylerne Av PETER THY, STIIG BRINK LARSEN og J. RICHARD WILSON V>m I I de norske Syler driver Trondhjeims Turistforening
Læs mereManiitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater
Maniitsoq-strukturen i Vestgrønland: De dybt nederoderede rester af Jordens ældste kendte meteoritkrater AF ADAM A. GARDE De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Øster Voldgade
Læs mereGRØNLANDS GEOLOGI tag med på opdagelse
AA T Grønland gemmer på en fanta- Få forklaringen på, hvorfor stisk geologisk historie. Vidste Grønland ser ud som det gør, du, at der har været vulkaner hvilke mineraler og bjergar- og dinosaurer i Grønland,
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mere1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse
B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l
Læs mereNaturfag 2011 Biologi
Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden
Læs mereStjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Læs mereVulkaner. i solsystemet. andre steder
Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereBILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier
E. Nielsen PROJEKTLEVERANCER E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier RENOVERING Stone Care A/S SJÆLLAND: Ole
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs mereIndhold. April 2004. Søren P. Kristensen, Jonas Lissau og Henning Strand
Indhold Leder... 347 Henning Strand *Den store Hawaiiø... 348 Susanne Plesner *Hotspots og kappediapirer... 358 Erik Schou Jensen Om istidslandskabets dannelse Det sete og øjnene... et svar... 368 Ib Marcussen
Læs mereNaturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereSværter til forme og kerner
Sværter til forme og kerner Af diplomingeniør Thomas Linke, Foseco International Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Indledning En sværte skal danne et beskyttende lag på en form- eller kerneoverflade
Læs mereIslandske strålesten
Islandske strålesten - zeolitforekomster i Hvalfjörður Af Peter E. Danielsen 1, Rune S. Selbekk 2 og Hannes Mattsson 2. (1. rkustofnun - Geoscience Division, Grensásvegur 9, 108 Reykjavík, Island, 2. Nordisk
Læs merePROJEKT NATURSTEN REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA. Hans Kristian Olsen
REGIONAL FORUNDERSØGELSE AF POTENTIELLE NATURSTENSFOREKOMSTER I NUUP KOMMUNEA Hans Kristian Olsen og Karl Bejder Grønlandsk Produktion A/S December 2004 Sammendrag Denne rapport beskriver Projekt Natursten,
Læs mereLene Vestergaard Karensmindeskolen 8. årgang FFF. BB2MM - geografi
BB2MM - geografi Problemstilling Hvordan er jordkloden opbygget og hvilken sammenhæng er der mellem pladetektonik og naturfænomener? Mål Forenklede Fælles Mål for faget geografi: - Eleven kan med temakort
Læs mereStøt Kræftens Bekæmpelse
Støt Kræftens Bekæmpelse Til min mor Birgit Lyder Kann 3/8-1943 20/1-2003 Knudsen Laura Mormor Dagmar Ane Sørensen 10/6-1910 8/8-2004 Taksigelse Jeg vil mest af alt takke Dorthe Juul Petersen for hendes
Læs mere1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? 4. Hvor i verden kan man opleve sidelæns bevægelses zoner?
Opgave 1a.01 Geologiske kredsløb Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksterne omkring Vulkaner & jordskælv fra Geologisk Museum 1. Hvad er forskellen på oceanbunds plader og kontinent plader? Oceanbundspladerne
Læs mereGRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE
GRANITKOMPLEKSET VED FARSUND, SYDNORGE J. R. WILSON OG M. P. ANNIS WILSON, J. R. & ANNIS, M. P.: Granitkomplekset ved Farsund, Sydnorge. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 66-70. København, 14.
Læs mereFORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN
FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et
Læs mereTRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE
TRE VULKANSKE ASKELAG FRA FÆRØERNE Af R. WAAGSTEIN & J. JOHANSEN Abstract Three tephralayers from the Faroes Three volcanic ashlayers have been found in lake sediments in the Faroes. One 6 mm thick layer
Læs mereNordiske skovjordeunder forandring drevet affremtidige klimaændringer
Nordiske skovjordeunder forandring drevet affretidige kliaændringer og bioenergi-efterspørgsel Post do Ingeborg Callesen DTU Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse Sektion for kvantitativ bæredygtighedsvurdering
Læs mereGeovidenskab 2017 Råd og vink til den skriftlige prøve
Geovidenskab 2017 Råd og vink til den skriftlige prøve September 2017 Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet 1. Indledende bemærkninger Ved den skriftlige prøve i geovidenskab
Læs mereDGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009
DGF ekskursion til Island 22.8.-30.8. 2009 Ekskursionens formål Ekskursionen har til formål at demonstrere aktive geologiske processer og landskaber under opbygning. Studier af aktive geomorfologiske processer
Læs mereISLAND. Masterclass i naturgeografi. Et særnummer. Masterclass i naturgeografi. En vulkanø i Nordatlanten. August 2014 Særnummer
August 2014 Særnummer Masterclass i naturgeografi ISLAND Et særnummer Masterclass i naturgeografi Læs om lærernes tanker bag om projektet. En vulkanø i Nordatlanten Island er en geologisk interessant lokalitet,
Læs mereForelæsning 8. Stabile isotoper. Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse, termometri, vand-bjergart reaktion.
Forelæsning: Hvad er stabile isotoper? Forelæsning 8 Stabile isotoper Fraktionering af stabile isotoper Iltisotoper Termometri Vand-bjergart reaktion Øvelse: Iltisotoper anvendt i paleoklimastudier, magmadannelse,
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereMit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske
TM Mit navn er Wanda, Wanda Wye, og jeg er specielt interesseret i konsekvenserne af supervarme eksplosioner af aske og gas. Enkelte voldsomme vulkanske udbrud kan forårsage, at aske bliver skudt op til
Læs mereMEDLEMSBLAD FOR JYSK STENKLUB
Returneres ved varig adresseændring Afsender: Jysk Stenklub Myntevej 16 8240 Risskov Program for Jysk Stenklub efteråret 2009 Lørdag d. 5. december Klubmøde på Åby Bibliotek. Det traditionsrige julemøde
Læs mereZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND
ZIRKONUNDERSØGELSER AF PRÆKAMBRISKE GRANULITFACIES GNEJSER FRA INUGSUK- OMRÅDET, AGTO, VESTGRØNLAND JOHN A. KORSTGÅRD KORSTOARD, J. A.: Zirkonundersøgelser af Prækambriske granulitfacies gnejser fra Inugsuk-området,
Læs mereWP 1.2: Eksponering af nanomaterialer
WP 1.2: Eksponering af nanomaterialer Anders Brostrøm Bluhme Nano Tema Møde 01-12-2016 Indhold Hvorfor regulere partikler? Udfordringer ved måling og regulering af partikler Nuværende reguleringer Opsamling
Læs mereEN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER
Side 1 UNDERVISNINGSMATERIALE TIL IMAXFILMEN NÅR NATUREN RASER Der forekommer hvert år 500.000 jordskælv, over 1.000 tornadoer og omkring 50 vulkanudbrud i hele verden. I IMAX Tycho Brahe Planetarium kan
Læs mereDataopsamling. Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20,
Månens oprindelse Dataopsamling Apolloprojekt (USA) Lunaprojekt (USSR) 382kg sten. (Apollo 11-17 minus 13.) ca. 100g overfladestøv. (Luna 16, 20, 24.) Måleudstyr monteret på Månen. Eagle. Luna 16. USAs
Læs mereEN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE
EN MULIG FOREKOMST AF SUPRAKRUSTAL- BJERGARTER I AUSTAD-OMRÅDET, SYDNORGE JOHN A. MACFADYEN MACFADYEN, J. A.: En mulig forekomst af suprakrustal-bjergarter i Austad-området, Sydnorge. Dansk geol. Foren.,
Læs mereRumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør. Notat Marts 2000
Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Notat Marts 2000 DGC-notat Teknologistatus marts 2000 1/6 Rumopvarmning med naturgasfyrede strålevarmerør Dorthe Jensen, DGC og Paw Andersen, DGC Baggrund
Læs mere