Beskrivelse af rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune
|
|
- Ivar Brandt
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Beskrivelse af rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 1 af 27
2 Forord. Specialiseringen og kravet om en høj kvalitet i vores behandlingssystem i Danmark, har stillet krav til kommunerne. Ikast-Brande Kommune vil gerne leve op til disse krav, og tilbyde vore borgere forebyggelse og høj kvalitet i vore indsatser. I forbindelse med en plejeboligstrategi i Ikast-Brande Kommune i 2011, besluttede Byrådet, at der skulle etableres et Rehabiliteringscenter på Dybdalsparken i Engesvang. Planlægningsfasen i denne opgave har varet halvandet år. Vores opgave var at sammenlægge genoptræningsafdelingen på Frisenborg og én af afdelingerne på Dybdalsparken. Et Rehabiliteringscenter skulle oprettes på Dybdalsparken, med 11 rehabiliteringspladser og 2 plejeog behandlingspladser. Under hele processen har vi haft meget fokus på involvering og medinddragelse af personalet, og information til beboere, pårørende og frivillige, og vi har haft nogle særdeles gode processer. Rehabiliteringscenteret åbnede 1. Februar Leder, sygeplejerske og terapeut blev ansat i månederne før åbningen. Vi ønskede at inddrage ledelse og medarbejderne i planlægningen omkring Centeret. En stor tak til organisations- og udviklingskonsulent Per Kloster, der har hjulpet os med denne beskrivelse, og har ledt os igennem de mange processer, der har været i forbindelse med etableringen af Rehabiliteringscenter, Ikast-Brande Kommune. Beskrivelsen er et dynamisk værktøj. Beskrivelsen har dels været en proces, og dels været et ønske om at informere personale, interne og eksterne samarbejdspartnere og borgere om, hvilken indsats vi kan tilbyde på Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune. Rigtig god fornøjelse med læsningen! Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 2 af 27
3 Indhold Vision og mission... 5 Vision... 5 Mission... 5 Kerneopgaver... 5 Forløbsdiagram i rehabiliteringsafdelingen Målgrupper... 6 Pleje- og behandlingsophold... 7 Vurderingsophold... 7 Rehabiliteringsophold... 7 Et kort ophold > 14 dage... 7 Et længere ophold 14 dage - 1 måned... 7 Et langt ophold mere end 1 måned... 7 Visitation... 8 Kriterier... 8 Fremgangsmåde... 9 Borgerforløb... 9 Rehabilitering... 9 Forventningssamtale Opfølgningssamtale Afsluttende samtale Organiseringen i rehabiliteringsafdelingen Koordination af rehabiliteringsindsatsen i Care Døgnrytmen Det faglige grundlag Rehabilitering Mål i rehabiliteringen Klinisk beslutningstagning Den faglige refleksionsproces Kvalitetsudvikling og monitorering Den oplevede kvalitet Den faglige kvalitet Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 3 af 27
4 Den organisatoriske kvalitet Bilag Bilag 1 Døgnrytme Bilag 2 Stjernepersonen Bilag 3 Dataindsamling Bilag 4 Opfølgningssamtale Bilag 5 Afsluttende samtale Bilag 6 Tjekliste ved ind- og udflytning Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 4 af 27
5 Vision og mission Vision Det er visionen at styrke borgerne til at mestre deres liv med sygdom, effekten af sygdom og funktionsnedsættelser i øvrigt, og dermed udvikle den funktionsevne, der gør det muligt for borgerne at fortsætte livet med størst mulig grad af selvstændighed i egen bolig. Mission Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune har som hovedopgave at støtte og styrke borgerne til at kunne klare sig så godt som muligt. Rehabiliteringen tager derfor udgangspunkt i at sikre borgernes evne til mestring i hverdagen i et sådan omfang, at borgerne igen kan klare at bo i egen bolig med eller uden hjælp fra kommunen eller andre. Kerneopgaver Træning o Medarbejderne støtter borgerne i systematisk udførsel af øvelser med henblik på opnåelse af fysiologiske, psykiske og sociale egenskaber, der har betydning for kroppens præstationsevne Personlig og praktiske støtte og hjælp til egenomsorg o Medarbejderne tilrettelægger og evaluerer praktisk og personlig hjælp ud fra borgerens evne til og behov for egenomsorg, i samarbejde med borgeren. På samme måde gennemføres aktivering ved at tage udgangspunkt i den enkelte borgers trivsel og livskvalitet. Herved støttes borgeren i at kunne mestre sit hverdagsliv med respekt for de fysiske, psykiske og sociale handicap, vedkommende måtte have. Sygepleje o Medarbejderne udfører sygepleje med omsorg og respekt for det enkelte menneske og med udgangspunkt i en forståelse af den enkelte borgers samlede livssituation. Sygepleje har fokus på sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering og lindring. Formidling af viden o Medarbejderne skal støtte borgerne i at mestre deres egenomsorg, vilje og evne til at leve et sundt liv. Dette sker bl.a. gennem information, kommunikation og en målrettet sundhedspædagogisk indsats. De pædagogiske opgaver omfatter også samarbejdspartnere i gruppen, og uddannelsessøgende Behandling o Behandlingen omfatter specifikke lægefaglige opgaver i forhold til den enkelte borger på vegne af egen læge, speciallæge eller sygehus. Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 5 af 27
6 Forløbsdiagram i rehabiliteringsafdelingen Praktiserende læge Borger med behov for rehabilitering og eller behandling og sygepleje Hjemmepleje og træningsområdet Visitation og borgers accept Sygehus Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Målgrupper Borgere der har behov for et pleje- og behandlingsophold Borgere der har behov for et vurderingsophold Borgere der har behov for et rehabiliteringsophold Kvalitetssikring - Monitorering Visitation Kriterier Fremgangsmåde Borgerforløb ved rehabiliteringsophold Rehabilitering Forventningssamtale Opfølgningssamtale Afsluttende samtale Organisering i rehabiliteringscentret At arbejde efter mål og med mål Koordination og dokumentation Døgnrytme Det faglige grundlag Rehabilitering Klinisk beslutningstagning Den faglige refleksionsproces Målgrupper Rehabiliteringscenteret har 3 målgrupper: borgere, der har behov for et pleje- og behandlingsophold Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 6 af 27
7 borgere, der har behov for et vurderingsophold borgere, der har behov for et rehabiliteringsophold Pleje- og behandlingsophold Denne målgruppe er borgere med komplekse behandlings- og plejebehov, der ikke kræver hospitalsindlæggelse, og hvor indsatsen ikke kan varetages i eget hjem. Det kan dreje sig om: Borgere med akut opstået sygdom, og hvor behandling og pleje kan varetages i et midlertidigt ophold. Borgere, der kommer fra sygehus til fortsat behandling. Vurderingsophold Denne målgruppe er borgere, hvor denne, de pårørende eller visitatorteamet er i tvivl om behovet for anden bolig, eller borgere, der ikke er afklaret med at søge en anden bolig. Det kan dreje sig om: Borgere, der ikke er færdigudredt i forhold til fremtidig boligform. Borgere, der kan have et rehabiliteringsbehov. Rehabiliteringsophold Denne målgruppe er borgere, der pga. et væsentligt funktionstab har behov for rehabilitering i forhold til fysisk, psykisk og/eller sociale funktioner med henblik på at opnå at kunne klare sig i eget hjem, evt. med hjælp. Rehabiliteringsforløbene opdeles i 3 kategorier, der primært er adskilt ved længde af ophold. Den enkelte borgers rehabiliteringsforløb planlægges i en af de 3 kategorier på baggrund af: Antallet af ICF-faktorer med funktionsnedsættelser Sværhedsgraden af funktionsnedsættelserne Borgerens ressourcer Borgers egen oplevelse (selvoplevet helbred) Et kort ophold > 14 dage Borgerens situation er karakteriseret ved et færre antal påvirkede ICF-faktorer Funktionsnedsættelserne er moderate - svære for aktivitet, og lette for deltagelse og omgivelser Borgeren har mange ressourcer Borgeren har en grundlæggende positiv opfattelse af sin situation Et længere ophold 14 dage - 1 måned Borgerens situation er karakteriseret ved adskillige påvirkede ICF-faktorer Funktionsnedsættelserne er svære i forhold til aktivitet og deltagelse, moderate for omgivelser Borgeren har færre ressourcer Borgeren har en usikker opfattelse af sin situation Et langt ophold mere end 1 måned Borgerens situation er karakteriseret ved mange påvirkede ICF-faktorer Funktionsnedsættelserne er svære - totale for aktivitet, svære for deltagelse omgivelser Borgeren har få ressourcer Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 7 af 27
8 Borgeren har en negativ opfattelse af sin situation Kort ophold < 2 uger Afklaring af rehabbehov. Forventningssamtale S a m t a l e Opfølgning på rehabiliteringsforløb Afsluttende samtale 1 dag 2 dage Længere ophold 2-4 uger Afklaring af rehabbehov Forventnings samtale S a m t a l e S a m t a l e Opfølgning på rehabiliteringsforløb Afsluttende samtale 1 dag 2 dage Langt ophold > 4 uger Afklaring af rehabbehov Forventnings samtale S a m t a l e S a m t a l e S a m t a l e Opfølgning på rehabiliteringsforløb Afsluttende samtale 1 dag 2 dage Figur 1 De 3 typer rehabiliteringsforløb Visitation Kriterier For at kunne få tilbudt et pleje- og behandlingsophold skal borgerens situation være karakteriseret ved: Opgaven, der skal løses, er kompleks For at undgå indlæggelse/genindlæggelse finder praktiserende læge behov for observation, pleje eller ukompliceret behandling i akut fase. Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 8 af 27
9 Borgere, der er udredte på akutafsnit og som, i samarbejde med praktiserende læge eller vagtlæge, vurderes at have behov for observation, pleje eller ukompliceret behandling i akut fase, på en kommunal pleje- og behandlingsplads. For at kunne få tilbudt et rehabiliteringsophold, skal borgerens situation være karakteriseret ved flere af nedenstående kriterier: Behov for rehabilitering efter midlertidig sygdom. Udskrevet fra sygehus med en genoptræningsplan. Kan profitere af et aktivt træningsmiljø. Har ressourcer og skønnes motiveret for at yde en aktiv træningsindsats. Har haft et væsentligt fald i funktionsevnen i forhold til tidligere funktionsevne. Konkurrerende lidelser er ikke dominerende i forhold til den funktions-nedsættelse, der fremgår af genoptræningsplanen. Rehabilitering ikke kan varetages i hjemmet. Fremgangsmåde Visitationen modtager besked fra hospital eller andre om borgere, der ønsker rehabiliteringsplads. Visitationen træffer afgørelse og giver besked til rehabiliteringscenteret. Rehabiliteringscentret modtager borgeren og gennemfører forventningssamtale med afstemning af gensidige forventninger. Rehabiliteringscentret bidrager til at styre kapaciteten på de midlertidige pladser ved at melde antallet af borgere til visitationen. Ved udskrivelse kontakter rehabiliteringscentret visitationen i så god tid, at der kan planlægges et visitationsmøde hos de borgere, hvor det er relevant. Her skal der være fokus på de indsatser, borgeren evt. har brug for efter et rehabiliteringsophold. Borgerforløb Rehabilitering Visionen i rehabiliteringsforløbet er at understøtte og hjælpe borgerne ud fra de evner og ressourcer, den enkelte har, til selv at kunne mestre eget liv med den funktionsevne, vedkommende har og komme til at klare sig i eget hjem igen, med eller uden hjælp. Det er således nytten af indsatsen og den værdi, de opnåede resultater har for borgeren, der er i centrum for den hjælp og støtte, der iværksættes hos den enkelte borger. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, samarbejdet med personalet og de rehabiliterende aktiviteter, der tilrettelægges. De rehabiliterende aktiviteter beskrives i en rehabiliteringsplan, så borgeren, de pårørende og personalet løbende ved, hvilke mål, der arbejdes efter, hvad der skal ske, og hvornår der skal ske opfølgninger. Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 9 af 27
10 De rehabiliterende aktiviteter vil variere fra borger til borger. Hos den enkelte borger vil de også variere afhængig af borgerens ressourcer og behov. De rehabiliterende aktiviteter bygger på personalets kerneopgaver. For at sikre, at borgeren og de pårørende er med i samarbejdet om rehabiliteringsforløbet, gennemføres løbende en række samtaler. Disse samtaler begynder ved ankomsten til rehabiliteringscentret med en forventningssamtale og afsluttes med en opfølgningssamtale umiddelbart inden, borgeren forlader rehabiliteringscentret. Forventningssamtale Forventningssamtalen gennemføres inden for de første 2 hverdage efter, borgeren er ankommet til rehabiliteringscentret. Samtalen gennemføres af en medarbejder fra teamet og en terapeut fra afdelingen eller træningsområdet. Formålet med samtalen er at introducere borgeren og dennes pårørende til rehabiliteringscentret og afstemme de gensidige forventninger til samarbejdet om borgeres rehabilitering og det egentlige rehabiliteringsforløb. I samtalen skal borgrens og de pårørendes oplevelse af egen situation og ønsker til fremtiden, afdækkes. Ved 1. samtale mellem borger og personalet gennemføres en vurdering af borgerens sundhedsproblemer, behandlingsbehov og funktionsevne. Vurderingen gennemføres ud fra valgte områder. Statusvurderingen skal kunne afdække borgerens rehabiliteringsbehov. Ud fra borgerens mål og ønsker for forløbet afgør teamet i et samarbejde med borger længden af opholdet og udarbejder en skriftlig plejeplan med indsatsområder, indsatser og dato for evalueringer og næste opfølgningssamtale. Der er udarbejdet et samtaleskema til støtte for dataindsamling, så de indsamlede data kan overføres til Care. Forventningssamtalen varer ca. 1 time. Opfølgningssamtale Én gang om ugen gennemføres en opfølgningssamtale, hvor de pårørende kan deltage. Fra rehabiliteringscentret deltager en medarbejder fra teamet og en af terapeuterne fra træningsområdet. Opfølgningssamtalen gennemføres i det fælles møderum, hvor oplysninger om borgerens mål og funktionsevne kan visualiseres. Formålet med opfølgningssamtalen er at evaluere, hvad borgerne har opnået i løbet af den forgange uge og sætte nye mål for den kommende uge samt de følgende dage. Opfølgningssamtalen skal understøtte de fælles mål, der er sat af de forskellige faggrupper. Opfølgningssamtalerne varer ca. en halv time. Afsluttende samtale Hos alle borgere i et rehabiliteringsophold gennemføres en opfølgningssamtale hver uge. I de sidste 2 dage af rehabiliteringsforløbet gennemfører personalet den afsluttende samtale. Her sikres status på borgerens handlekompetencer og det videre forløb, anbefalet kontrol og evt. medicinjustering ved egen læge, evt. aftaler med visitationen om yderligere kommunale indsatser om opfølgninger eller lignende planlægges. Alle borgere får et tilbud om opfølgning evt. pr. telefon efter udskrivelse fra Rehabiliteringscenteret. Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 10 af 27
11 Organiseringen i rehabiliteringsafdelingen Effekten af den rehabiliterende indsats er afhængig af, hvordan indsatserne organiseres og koordineres hos den enkelte borger på tværs af fagligheder og med eksterne samarbejdspartnere. Det er derfor helt afgørende, at faggrupperne samarbejder om planlægning, prioritering, evaluering og justering af indsatserne og arbejder frem mod fælles mål. Der gennemføres derfor personalemøder, hvor hjemmesygeplejersker og terapeuterne fra træningsområdet kan deltage sammen med rehabiliteringscentrets personale. Der vil ligeledes være fælles undervisning, hvor dette kan være relevant. Koordination af rehabiliteringsindsatsen i Care Den rehabiliterende indsats udøves af alle medarbejdere og af alle faggrupper. Den specifikke faglige viden, som den enkelte faggrupper besidder, suppleres i samarbejds mæssige sammenhænge af den tværfaglige indsats. Det er den enkelte fagperson, der i samarbejdet med teamet, fastlægger borgerens rehabiliterings plan, som dokumenteres i Care. Dette betyder, at den enkelte fagperson skal læse de andre faggruppers notater. Det er de faggrupper, der er hos borgerne, der til en hver tid er ansvarlig for, at der findes en ajourført plan med de aftalte evalueringer. Information om mål Evaluering genforhandling og afslutning Opnåelse af accept af mål (skabe mening og forståelse) Arbejdsindsats hos borgeren Målsætning Målrettet adfærd Figur 2 Et målrettet samarbejde i rehabiliteringscentret Døgnrytmen Der er udarbejdet en struktur på døgnets aktiviteter, som tilgodeser borgernes træningsbehov, og den enkelte borgers behov for at kunne leve en dagligdag, som vedkommende ønsker. Personalets opgaver planlægges i forhold hertil, og beskrives i en døgnrytmeplan, som løbende udvikles. Døgnrytmeplanen ved centrets opstart fremgår af bilag 1. Det faglige grundlag Rehabilitering Visionen i rehabiliteringsforløbet er at understøtte og hjælpe borgerne ud fra egne evner og ressourcer til selv at kunne mestre eget liv med den funktionsevne, de har. Borgerens funktionsevne Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 11 af 27
12 skal samtidig ses i lyset af de muligheder, vedkommende har for forsørgelse og evt. den jobmæssige situation, vedkommende befinder sig i. Den rehabiliterende indsats har derfor til formål at sætte den enkelte borger i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabiliteringen giver borgerne, med nedsat funktionsevne, de redskaber, der er nødvendige for at opnå størst mulig grad af uafhængighed og selvbestemmelse. Det er således nytten af indsatsen og den værdi, de opnåede resultater har for borgeren, der er i centrum for den hjælp og støtte, der iværksættes hos den enkelte borger. For at sikre den bedst mulige rehabilitering vil der hos visse borgere være brug for en særlige ledelsesmæssig styret koordinationen med tværfaglige samarbejdspartnere i og udenfor kommunen. Målgrupperne for denne særlige indsats er borgere, hvor der kan være en række kendetegn: Helbredsmæssige forhold Nedsat funktion eller dårlig helbredsstatus Svær, kronisk eller alvorlig sygdom, herunder også patienter med demens, psykisk sygdom eller terminale patienter Behov for opfølgning på medicinændringer, fx som følge af polyfarmaci/multimedicinering Ved væsentlige og støt faldende funktionstab, hvor der over tid er sket en gradvis vækst i personlig og praktisk hjælp, og hvor årsagen kan være begrundet af ændret sundhedssituation Ved pludselig opstået ændring i borgers sundhedstilstand, fx ved symptomer på dehydrering, forstoppelse, blærebetændelse mm. Ved større ændringer i borgers sundhedssituation, typisk i forbindelse med udskrivning fra hospital Organisatoriske problemstillinger Genindlæggelser eller lang indlæggelsestid Tæt og hyppig kontakt med både kommune, almen praksis og sygehus, som kræver koordination udover det, som naturligt varetages af sundhedspersonalet, pårørende og andre aktører, som er involveret i patientforløbet. Sociale kriterier Skrøbelighed, usikkerhed og manglende overblik over behandlingsindsatser. Fx patienter med svagt eller intet netværk, enlige, hvor ægtefælle nyligt er død, patienter med begrænset egenomsorgskapacitet, patienter med misbrug eller patienter med nedsat kognitiv funktion eller kommunikationsbarrierer. Mål i rehabiliteringen Målene for rehabiliteringen hos den enkelte borger er et udtryk for den fremtidige situation, borgeren ønsker. Den værdi, borgeren forventer at opleve ved at nå målet er motivationen for rehabiliteringen. Det er derfor afgørende, at målet er formuleret positivt, og er almen forståeligt for borgeren, de pårørende og det tværfaglige personale. Det er personalets faglighed, der skal sikre, at målet er realistisk, og kan nås og at der bliver lagt planer for rehabiliteringen, der gør, at borgeren kan nå målet. Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 12 af 27
13 For at borgeren kan vurdere om målet nås, skal det være målbart og tidsfastsat. I rehabilitering skal der løbende sættes små mål, som kan nås indenfor 3 4 dage. Der er derfor en løbende opfølgning på målene i samarbejde med borgeren og de pårørende. Et mål er VARMT: Værdifuldt for borgeren Almen forståeligt Realistisk Målbart Tidsfastsat I det tværfaglige samarbejde sikrer alle faggrupper, at de arbejder frem mod de samme fælles mål, med hver deres faglighed. Klinisk beslutningstagning For at få et retvisende billede af borgernes behov og rehabiliteringsindsatsen er det væsentligt at sammenholde den objektive faglige vurdering baseret på ICF faktorerne med borgerens subjektive oplevelse af sin egen situation, tilstand og behov, for at få et reelt billede af, hvad der er behov for og hvor lang tid, opholdet skal vare. Længden af opholdet og de rehabiliterende indsatser skal derfor vurderes på baggrund af både personalets faglige skøn, og det af borgeren oplevede behov. Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 13 af 27
14 Figur 3 Faglig beslutningstagning Den faglige refleksionsproces For at sikre et sammenhængende forløb hos den enkelte borger, frem for at tænke i enkeltstående ydelser og vedvarende indsatser, skal indsatsen være systematisk og struktureret. Dette kan ske gennem anvendelse af en faglig funderet refleksionsproces, illustreret i figur Ny borger eller ændret behov 6. Opfølgning på igangsat indsats 2. Udredning af borger 5. Rehabiliterende indsats 3. Planlægning af indsats: Mål og planer 4. Dokumentation af rehabiliteringsplan Figur 4 Den faglige refleksionsproces Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 14 af 27
15 Kvalitetsudvikling og monitorering Rehabiliteringsindsatserne skal tage afsæt i best pratic og bygge på nationale anbefalinger, standarder og kliniske retningslinjer. For at sikre den bedst mulige kvalitet og effektivitet i rehabiliteringscentret finder der en løbende kvalitetsudvikling sted på baggrund af en systematisk monitorering af: den oplevede kvalitet den professionelle kvalitet den organisatoriske kvalitet Den oplevede kvalitet Den oplevede kvalitet monitoreres løbende ved, at borgeren og de pårørende opfordres til at tage stilling til spørgsmål fra de fagprofessionelle. På sigt skal der udvikles en systematisk og tilbagevendende borgertilfredshedsundersøgelse. Den faglige kvalitet Den faglige kvalitet monitoreres ved at der løbende foretages audits på baggrund af dokumentationen i Care og ved at udføre tests af borgernes funktionsevne ved ankomsten og afrejsen fra rehabiliteringscenteret. Metoder hertil skal udvikles Den organisatoriske kvalitet Den organisatoriske kvalitet omhandler grad af målopfyldelse en effektiv ressourceudnyttelse. Dette monitoreres ved at gennemføre wasterunder. Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 15 af 27
16 Bilag Bilag 1: Døgnrytme Bilag 2: Kontaktperson Bilag 3: Dataindsamling v. indflytningen Bilag 4: Opfølgningssamtale Bilag 5: Afsluttende samtale Bilag 6: Tjekliste ved ind- og udflytning Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 16 af 27
17 Bilag 1 Døgnrytme Strukturen på den gode arbejdsdag i Rehabiliteringscenter Ikast-brande Kl Vi går i gang med dagens opgaver: - gennemgang af dagens program, fordeling og koordinering af dagens opgaver, fordeling af borgere v. summemøde (den person, der har stjernen er ansvarlig) - ind til beboer - forberede samtaler - sikre borgere får morgenmad + medicin - læse Care på de borgere, man er tilknyttet den pågældende dag Måltider: ta selv + opvask Støtte til morgen ADL Træning og støtte til selvtræning Kl Afvikling af frokost (på skift) fælles med resten af huset Kl Onsdage afholdes tværfaglig konference m. gennemgang af nye borgere og status på mål og evaluering hos øvrige. Kl DV går hjem Kl AV fordeler borgere Træning med borgerne og støtte til selvtræning Læse Care på borgere, man er tilknyttet den pågældende vagt Forberede aftensmad Kl Samtaler og fortsat træning og selvtræning Kl Aftensmad og medicin Kl Fælles nyheder i TV kl. 19 Aften ADL Div. spil Kaffe kl. ca. 20 Kl Konference med fokus på borgernes mål og evaluering og planlægning af næste aftens opgaver Samtaler og fortsat træning og selvtræning Nat ADL Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 17 af 27
18 Kl Sygeplejerske går hjem Kl AV går hjem NV møder ind Kl Møde med NV i plejeboligerne om fælles planlægning Kl Fælles pause Kl NV går hjem Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 18 af 27
19 Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 19 af 27
20 Bilag 3 Dataindsamling Dataindsamling v. ankomsten til Rehabiliteringscenteret Borgerens og de pårørendes forventninger til rehabiliteringsforløbet Hvor længe regner du med at skulle bo her? Borgerens og de pårørendes oplevelse af hverdagslivet - Hvordan har du taget vare på dig selv og din sygdom i hverdagen indtil nu? Husk i velkomstsamtalen: Gøre klart, hvad personalet kan tilbyde Udlevere pjece om rehab.center Forventninger til samarbejdet: Borger: Ønsker at komme hjem Ønsker at deltage i aktiviteter rehab. Deltager i daglige aktiviteter i rehab. center Pårørende: o Deltage i træning o Deltage i samtaler Hvor længe regner fagpersonerne med, at borgeren skal bo på rehab.centeret? - Hvordan er din forsørgelse og din arbejdssituation? - Hvilke ressourcer mener du kan styrkes, så du bedre kan klare dig i hverdagen, medens du er på Rehabiliteringscenteret? - Hvad kunne du godt tænke dig selv at gå i gang med? - Personer, du gerne vil medinddrage til hjælp i dagligdagen Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 20 af 27
21 Funktionsområder 1. Løsning og anvendelse af viden - Kan sanserne bruges - Lære nyt og tilegne sig nye færdigheder - Problemløsning - tage beslutninger - Viden om nuværende sygdom - situation 2. Bevægelse og færden - Brugen af kroppen, gang, rejse sig - Klare forflytninger - Løfte og forflytte genstande Kan og kan ikke tage vare på sig selv Mål Aktivitet og deltagelse TIDLIGERE - Færden i hjemmet og færden ude 3. Omsorg for sig selv - Personlig pleje o Hygiejne o Af-og påklædning o Toiletbesøg - At spise og drikke 4. Husførelse - Madlavning og husligt arbejde 5. Samspil og kontakt - netværk - Sociale relationer - evnen til kontakt med andre 6. Interesser 7. Fritidsaktiviteter og religion Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 21 af 27
22 Kropsfunktioner NU Helbredsområder 1. Mentale helbred - Motivation, handlekraft og udholdenhed - Psyke, angst, depression, hukommelsestab - Søvn 2. Sanser og smerte - Syn og hørelse - Svimmelhed og balance - Følesans i fingre - fødder - Smerter: hvor, hvordan, hvornår, hvor ofte 3. Hjerte kar og respiratoriske funktioner - Puls - blodtryk - Respiration rygevaner - Åndenød - Blodsukker 4. Fordøjelse - Vægt højde - BMI - Spise-, tygge- og synkebesvær - Mundens slimhinder - Slimproduktion og kvalme - Væskeindtag - Væskeophobning ødemer - Afføring 5. Urinveje og kønsorganer - Vandladning - Bækkenbund 6. Bevægeapparat - Ledbevægelighed Ledstabilitet - Muskelstyrke muskeltonus reflekser - Gangmønster 7. Huden - Huden hudheling fodsår - Hår og negle Problemer Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 22 af 27
23 Funktionsområder Kan udføre helt delvis - ikke Begrænsninger? 8. Løsning og anvendelse af viden Kan sanserne bruges Lære nyt og tilegne sig nye færdigheder Problemløsning - tage beslutninger Aktivitet og deltagelse NU Omgivelser NU Viden om nuværende sygdom - situation 9. Bevægelse og færden Brugen af kroppen, gang, rejse sig Klare forflytninger Løfte og forflytte genstande Færden i hjemmet og færden ude 10. Omsorg for sig selv Personlig pleje o Hygiejne o Af-og påklædning o Toiletbesøg At spise og drikke 11. Husførelse - Madlavning og husligt arbejde 12. Samspil og kontakt - netværk - Sociale relationer - evnen til kontakt med andre 13. Interesser - Fritidsaktiviteter og religion Forsørgelsesgrundlag Jobsituation Funktionsområder Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 23 af 27
24 Bilag 4 Opfølgningssamtale Én gang om ugen gennemføres en opfølgningssamtale, hvor de pårørende kan deltage. Fra rehabiliteringscentret deltager en medarbejder fra teamet og en af terapeuterne fra træningsområdet. Opfølgningssamtalen gennemføres i det fælles møderum, hvor oplysninger om borgerens mål og funktionsevne kan visualiseres. Formålet med opfølgningssamtalen er at evaluere, hvad borgerne har opnået i løbet af den forgange uge, og sætte nye mål for den kommende uge samt de følgende dage. Opfølgningssamtalen skal understøtte de fælles mål, der er sat af de forskellige faggrupper. Disposition Hvordan oplever borgeren og de pårørende, at borgerens funktionsevne har udviklet sig? o Hvad kan borgeren nu og hvad kan borgeren ikke? o Hvordan er det anderledes end sidste samtale? Hvad ønsker borgeren at få ud af opholdet i den næste uge og hvad vil borgeren gerne kunne om en uge? Hvad vurderer fagpersonen, at borgeren kan udvikle i den kommende uge? Hvordan deltager borgeren i de fælles aktiviteter? Er borgeren/de pårørende begyndt at tænke på, hvad der skal ske efter opholdet? Hvad er tidspunktet for næste samtale Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 24 af 27
25 Bilag 5 Afsluttende samtale I de sidste 2 dage af rehabiliteringsforløbet gennemfører personalet den afsluttende samtale. Her sikres status på borgerens handlekompetencer og det videre forløb, anbefalet kontrol og evt. medicinjustering ved egen læge, evt. aftaler med visitationen om yderligere kommunale indsatser om opfølgninger eller lignende planlægges. Der gennemføres tillige en afsluttende test til vurdering af effekten af opholdet. Disposition Hvordan oplever borgeren og de pårørende, at borgerens funktionsevne har udviklet sig? o Hvad kan borgeren nu og hvad kan borgeren ikke? o Hvordan er det anderledes end sidste samtale? Hvad har borgeren opnået i løbet af opholdet på rehabiliteringscentret? Hvordan skal rehabiliteringen fortsætte efter forløbet er afsluttet? Hvad vurderer fagpersonen, at borgeren kan udvikle i den kommende tid? Hvad vil være vigtigt, der sker i forbindelse med, at opholdet slutter og borgeren skal hjem? Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 25 af 27
26 Bilag 6 Tjekliste ved ind- og udflytning Forventningssamtale/ Ernæringsscreening Opfølgningssamtale Indflytning Udflytning Pårørende underrettet Besked til Solveig Jacobsen og Mona Hartmann Besked til køkkenet Forflytningsskema APV Tilgangsføre/ afgangsføre i Care Tjek stamdata og henvisning Kontakt til: Socialrådgiver/ jobcenter Visitator Sygepleje Hjemmehjælp Hjælpemiddelterapeuter Fysio- og ergoterapeuter orientere om udflytning Orientere om mulighed for dagcenter Div. Bevillinger ble og katheter Evt. sikre madbestilling Evt. aftale 1. besøg af hjemmesygepl./hjemmehjælp Opdatere sygeplejefagligvurdering Medicindosering Evt. bestille medicin til hjemadresse Afslutningssamtale Afgangsføre ved dødsfald Aftale om opfølgning efter udskrivelse Medbragte hjælpemidler: Ordning med vasketøj: Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 26 af 27
27 Navn: CPR. nr.: Ankomstdato: Afrejsedato: Opholdets art: o Akut plads o Rehabiliteringsplads o Vurderingsplads o Pleje- og omsorgsplads o Venteplads o Aflastning af pårørende Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 27 af 27
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereHandleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed
Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed Indhold Baggrund Rehabiliteringsstrategien Grundlæggende antagelser, mission og vision Borgere på daghjem Formål og mål Målgruppe Daghjemmets
Læs mereHverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hverdagsrehabilitering Døgnrehabilitering Servicelovens 83a Alle borgere kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs Visitation Sundhed & Omsorgs
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereKvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1
Kvalitetsstandarder for Genoptræning efter Serviceloven 86 stk. 1 Målgruppe Ældre borgere, der efter sygdom/almen svækkelse uden forudgående hospitalsindlæggelse er midlertidigt svækkede. Udover denne
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereKommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.
Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereBoliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2
Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereAt støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.
Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en
Læs mereTilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016
Tilsynsrapport vedrørende kommunalt tilsyn med Lille Birkholm Center 2016 Center for Omsorg og Sundhed Februar 2017 1 Generelt om tilsynet Tilsynet består af to besøg. Et besøg, hvor der foretages et generelt
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereKVALITETSSTANDARD. Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2
KVALITETSSTANDARD 2016 Korttidsplads efter Servicelovens 84 stk. 2 Godkendt: Byrådet 26. juni 2014 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, stk. 2 Hvilket behov dækker Hjælp og støtte udenfor hjemmet
Læs mereYdelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereDemensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Lovgrundlag Lov om Social Service 83 og 83a Visitation Alle borgere kan henvende sig direkte
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereMonitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner
Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: Lovgrundlag Hvem kan få Mål 1.1.2.2. Demensfaglig Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE August 2016 1 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst én gang
Læs mereVelkommen. Myndighedsafdelingen
Velkommen Myndighedsafdelingen PROGRAM Hvem er vi Rehabilitering hvad er det? Hjælp til rengøring og personlig pleje og rehabilitering Efterbyggelse Spørgsmål Myndighedsafdelingen i Ældre- og Handicap
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereKvalitetsstandard Midlertidigt ophold
Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold Forord...2 Kvalitetsstandard Midlertidigt ophold...2 1.0 Lovgrundlag...2 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereRehabilitering i Odense Kommune
Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereAgenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling
FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne
Læs mereHenvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 15. december 2015 3.1.4 MIDLERTIDIGE AFLASTNINGSPLADSER Tildeling Hvem kan få hjælp Borgere der er fysisk og psykisk svækkede og har brug for
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereKvalitetsstandard Hjemmesygepleje
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dato) Indhold 1.0 Lovgrundlag...3 2.0 Formål...3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?...4 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage
Læs mereAnsøgning om rehabiliteringsophold - vejledning
Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven
Læs mereKvalitet og indsatser midlertidigt ophold og aflastning efter 84 på Midlertidige Pladser
Kvalitet og indsatser midlertidigt ophold og aflastning efter 84 på Midlertidige Pladser Kvalitetsstandard 2018 (Godkendt af kommunalbestyrelsen 13. december 2017) Center for Sundhed og Velfærd Indhold
Læs mereJanuar 2015. Midlertidigt ophold
Januar 2015 Midlertidigt ophold Foto: Kenneth Jensen og Kaarsberg Midlertidigt ophold Frederikssund Kommune tilbyder midlertidigt ophold på Rehabiliteringsafdelingen og på Afdeling C. I denne pjece kan
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen
Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4
Læs mereEksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade
Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet
Læs mere11. Ældrebolig. Nødkald kan indgå efter behov.
Vallensbæk Kommune Center for Sundhed og Forebyggelse Kvalitetsstandard for boliger og dagophold 11. Ældrebolig indgå i indgår for tildeling af Valg af leverandør? Er der særlige forhold at Lov om almene
Læs mereSide 1 af
Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs mereKort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Læs mereRehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS
Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS Rehabilitering 83a SIDE 2 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem
Læs mereHverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet
Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereNy Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017
Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017 Struktur af uddannelsen Strukturen som vi kender den i dag, bibeholdes: 1 uge skole 13 uger praktik 15 uger skole 26 uger praktik 1 uge skole Påbygning
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG Rubrikkerne neden for viser
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereKvalitetsstandarder for genoptræning
Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen Kvalitetsstandarder for genoptræning November 2006 Indledning Fra 2007 er genoptræning efter sygehusophold en opgave som Gladsaxe Kommune
Læs mereKvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet
Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereServiceinformation. Sygepleje
Serviceinformation Sygepleje Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis Center for Støtte og
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...
Læs mereKvalitetsstandarder Hjørring Kommune Gældende fra xxx 2016
Kvalitetsstandarder Hjørring Kommune 2016 Gældende fra xxx 2016 Indhold Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje...2 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp...5 Kvalitetsstandard for rehabilitering
Læs mereRehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune
Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.
Læs mereKOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I
KOMMUNENS SUNDHEDSFAGLIGE OPGAVER V/OMRÅDECHEF FOR SOCIAL & SUNDHED I UDFORDRINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET Stigning i antallet af ældre borgere Stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme Færre i den
Læs mereUdviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor:
Udviklingspakker (Hverdagsrehabilitering) Jf. kvalitetsstandarden U.3.4 Borgere der vurderes at have en nedsat funktionsevne indenfor: Målgruppe Interesser og hobbyer, at drikke, at lave mad, at spise,
Læs mereForslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017
Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereRehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune. Modellens værktøjer
Rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Modellens værktøjer DANSK CENTER FOR REHABILITERING, FORSKNING OG UDVIKLING HENVISNING TIL REHABILITERING Brønderslev
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereMental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation
Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation Ulla Vidkjær Fejerskov, demensfaglig udviklingskonsulent Social, Job og Sundhed/Sundhed og Omsorg Onsdag den 23. november 2016 Rehabilitering
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG. LOV OM SOCIAL SERVICE 79a
KVALITETSSTANDARD FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG LOV OM SOCIAL SERVICE 79a BRØNDBY KOMMUNE Januar 2018 Side 1 af 6 Indledning Af Bekendtgørelse nr. 304 af 20. marts 2016 fremgår, at kommunalbestyrelsen mindst
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereServiceinformation. Midlertidig bolig
Serviceinformation Midlertidig bolig Hvad er Midlertidig bolig? Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje, jf. Lov om Social Service
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereLOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...
Læs mereUdkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Læs mereVærdighedspolitik Fanø Kommune.
Værdighedspolitik Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker at understøtte den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker at leve. Samtidigt
Læs mereNotat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet
Notat om midlertidige døgndækkede pladser i Skanderborg Kommune, ældreområdet Skanderborg Kommune har 30 midlertidige døgndækkede pladser i ældreområdet, som er fordelt på seks plejecentre. I forbindelse
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning
Læs mereHorsens Kommune - 83a rehabilitering
Horsens Kommune - 83a rehabilitering Sundhedscenterleder Anne Sloth-Egholm Vital Horsens Træning og rehabilitering Aktiviteter og frivillige Den kommunale hjemmepleje Ca. 600 medarbejdere Distriktsterapeut
Læs mere1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Læs mereArbejdsgange - Private leverandører af Personlig pleje (Udkørende grupper)
Arbejdsgange - Private leverandører af Personlig pleje (Udkørende grupper) Udarbejdet d. 04.04.17; 02.06.17; 23.02.18 (Version 1) Arbejdsgangene tager afsæt i en ny borger i ÆHF's Rehabiliteringsforløb,
Læs mereBesøgspakker. Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138
Besøgspakker Visitationens arbejdsredskab ved bevilling af støtte og hjælp efter servicelovens 83, 83a og sundhedslovens 138 Indholdsfortegnelse Pakkekonceptet principper for tildeling af hjælp...1 Borger...1
Læs mereMålgruppebeskrivelse NyBo Døgn
Haderslev Kommune September 2015 Målgruppebeskrivelse NyBo Døgn Målgruppen er borgere i alderen 18-65 år, som har erhvervet en hjerneskade som følge af: Blødning eller blodprop i hjernen Hovedtraume Betændelse
Læs mereStrategi: Organisering, ledelse og kommunikation
Strategi: Organisering, ledelse og kommunikation Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018 Indledning Rebild Kommune skal fremadrettet løfte flere og mere komplekse opgaver end i dag. Dette bl.a.
Læs mereKvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage sygepleje?... 3 5.0 Indhold...
Læs mereAkutpladserne i Horsens Kommune
Akutpladserne i Horsens Kommune Velkommen til Vital Horsens Akutplads En Akutplads er et kommunalt tilbud til borgere i Horsens Kommune, med behov for høj sygeplejefaglig indsats i forbindelse med akut
Læs mereKvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2
Ældreområdet, 1. april 2011 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2011 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 1 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning - formålet med kvalitetsstandarder
Læs merePsykisk pleje og omsorg
Ydelsestype (2) Ydelsens Serviceloven 83 hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten (Serviceloven
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereKvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver
Læs mere