Rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune. Modellens værktøjer
|
|
- Emilie Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Modellens værktøjer DANSK CENTER FOR REHABILITERING, FORSKNING OG UDVIKLING
2 HENVISNING TIL REHABILITERING Brønderslev Kommune Henvisningsdato: / -200 Borgeraccept Ja Henvisende instans: Navn: Underskrift - Borger Adresse: Postnr. By: Tlf.: Mobil: CPR- nr: Egen læge: Sygdom: KOL Type 2-diabetes Sygdomsspecifik medicin: Forventninger til forløbet: Specifikke hensyn under rehabiliteringsforløbet:
3 Forløbsdiagram for rehabiliteringsmodellen til borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Borger med diagnosticeret KOL eller type 2 - diabetes Praktiserende læge Kommunal hjemmepleje Sygehus H E N V I S N I N G + BORGER ACCEPT REHABILITERINGSCENTER I BRØNDERSLEV KOMMUNE KOMPETENCER - KVALITETSSIKRING - MONITORERING Personale Tværfagligt rehabiliteringsteam rehabiliteringskoordinator Tværfaglig personalegruppe- specialist - generalist Samarbejde med lokale patientforeninger, byens apoteker eller støttegrupper og foreninger Rehabiliteringsplan Samtale Statusvurdering med udvalgte ICF komponenter Tests Borgerens mål Individuel rehabiliteringsplan Rehabiliteringsindsatser Iværksatte ydelser fra praktiserende læge, kommunens hjemmepleje og/eller sygehusafdelinger Rehabiliteringsydelser fra Rehabiliteringscenter o Kost og ernæring o Sygdom og medicin o Håndtering af hjælpemidler o Motion og fysisk aktivitet o Rygning o Livsstil vaner mestring o Psyko-social støtte Slutstatus og opfølgning o Samtale og re-tests o Henvisning til kontrol hos egen læge eller på sygehus o Kommunale indsatser o Henvisning til patientforeninger - netværksgrupper
4 Beskrivelse af forløbsdiagram for rehabilitering af borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Rehabiliteringscenteret Der etableres et rehabiliteringscenter i Brønderslev Kommune med tværfaglige indsatser og kompetencer Gennem kommunens IT system, Sundhedsportalen samt den lokale presse og pjecer synliggøres kommunens rehabiliteringstilbud til borgere med KOL og type 2-diabetes Kommunens personale, de praktiserende læger og de samarbejdende sygehusafdelinger informeres regelmæssigt om rehabiliteringscentrets tilbud Henvisning til rehabiliteringscentret Borgere med diagnosticeret KOL eller type 2-diabetes kan henvises til kommunens rehabiliteringscenter Praktiserende læge, sygehusafdelinger og kommunens visitatorer kan henvise til rehabiliteringscentret. Hvis kommunens visitatorer henviser, skal praktiserende læge forespørges, om borgeren har kontraindicerende tilstande for en rehabiliteringsindsats Henvisningsformularen er fortrykt og skal forefindes hos de 3 henvisende instanser. Alternativt kan henvisningssedler rekvireres gennem rehabiliteringscentret. Borgeren skal på henvisningen give accept, før henvisningen sendes til rehabiliteringscentret Henvisningssedlen med borgerdata sendes til rehabiliteringscentret, senere evt en elektronisk udgave Senest 2. dagen efter rehabiliteringscentret har modtaget henvisningen, kontaktes borgeren med henblik aftale og dato for 1. samtale. Hvor praktiserende læge inddrages, afventes dennes accept for opstart Rehabiliteringscentrets koordinatorteam - rehabiliteringskoordinator Rehabiliteringsteamet er tværfagligt sammensat Rehabiliteringskoordinator er bindeled mellem kommunens hjemmepleje, praktiserende læger og sygehusafdelinger på rehabiliteringsområdet Praktiserende læge er nøgleperson for borgerens sygdomsforløb. Rehabiliteringskoordinator er borgerens kontaktperson på rehabiliteringsområdet Rehabiliteringskoordinator skal, senest 2. dagen efter modtaget henvisning, kontakte borgeren med henblik planlægning af 1. samtale Rehabiliteringskoordinator afvikler 1. samtale med borger, og udarbejder en rehabiliteringsplan. Koordinator sikrer aftaler for opfølgende samtaler og kontrol på kort og langt sigt
5 Det tværfaglige personale Der sikres en bredt fagligt funderet gruppe af basispersonale, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, socialrådgivere og diætister. Der sikres let adgang til lægefaglig viden. Specialistviden fra faggrupper fra eksempelvis specialafdelinger ved de samarbejdende sygehuse skal på sigt medvirke til opkvalificering af basispersonale i kommunen Det tilstræbes at etablere samarbejde med lokale patientforeninger, byens apoteker eller støttegrupper og foreninger Rehabiliteringsplanen Rehabiliteringsplanen har format som en vandrejournal. Rehabiliteringsplanen er borgerens arbejdsredskab på rehabiliteringsområdet Rehabiliteringskoordinator udskriver og opbevarer en kopi efter gældende regler for journaldata i rehabiliteringscentret Rehabiliteringsplanen er fortrykt og opbygget ud fra fokusområder, der er fundet væsentlige i forbindelse med rehabilitering af borgere med KOL og type 2-diabetes herunder blandt andet sygdomserkendelse, vaner der influerer på hverdagen, og mulige ressourcer Rehabiliteringsplanens fokusområder skal danne baggrund for status af borgerens hverdagsliv. Status på borgerens funktionsevne er udvalgt specifikt indenfor dataområder af ICF rammen Borgerens mål og ønsker synliggøres og nedskrives i planen sammen med valgte indsatser, tidsplan og kompetencer. Rehabiliteringsplanen er individuel og udarbejdes som sådan Rehabiliteringsplanen synliggør og omtaler samtlige kommunens rehabiliteringstilbud Borgeren er ansvarlig for at medbringe rehabiliteringsplanen ved samtaler i forbindelse med andre sundhedsfaglige indsatser hos praktiserende læge og ved sektorskift Statusvurdering 1. samtale mellem borger og rehabiliteringskoordinator gennemføres ved kommunens rehabiliteringscenter og ved behov i borgerens hjem Ved 1. samtale mellem borger og rehabiliteringskoordinator gennemføres en vurdering af borgerens funktionsniveau og funktionsevne. Vurderingen gennemføres ud fra udvalgte områder og med specifikt udvalgte tests. Statusvurderingen skal kunne identificere borgere med høj risiko Ud fra borgerens mål og ønsker for forløbet aftales i et samarbejde mellem borger og rehabiliteringskoordinator en skriftlig forløbsplan med indsatsområder, datoer for indsatser og med angivelse af faglig ekspertise Rehabiliteringsindsatser Ydelser, der er iværksat af sygehusafdelinger, praktiserende læge, den kommunale hjemmepleje eller andre instanser, nedskrives i rehabiliteringsplanen med henblik på behov for opfølgende indsats
6 Rehabiliteringsindsatserne skal være tværfagligt funderet og kunne tilbydes på generalist og specialist niveau. På sigt kan en Case-manager funktion evt etableres i samarbejde med sygehusafdelinger Kommunens vifte af rehabiliteringstilbud skal være synlige i borgerens rehabiliteringsplan, og ved valg af indsatser tages der udgangspunkt i borgerens ønsker Indlæringsmetoden tager afsæt i borgerens ressourcer og ønsker og kan gennemføres individuelt, på hold eller i netværksgrupper afhængig af indlæringsbehov. Der sikres mulighed for udadgående indsatser fra personalet til borgerne På ernæringsområdet gennemføres indsatser på generalist og specialistniveau. Det er muligt med indsatser som måling af BMI, diætistrådgivning, praktisk diætistvejledning i borgerens hjem, forbrugeraftner, madlavning og kostvejledning samt rådgivning ved indkøb og tolkning af varedeklarationer Borgere med en MRC test > 3 tilbydes et fuldt rehabiliteringsprogram med blandt andet ernæringsvejledning, rygestop, træning af muskelstyrke og udholdenhed, samt viden om forebyggelse i hverdagslivet Individuelt tilbydes rygestopkurser i Sund By, henvisninger til Web baseret rygestoplinie og pjecer På motionsområdet og til fysisk aktivitet kan henvises til skavankhold, motionshold for borgere med KOL og type 2-diabetes, træning af muskelstyrke og udholdenhed, træningsværksted, stavgang og fysioterapeutisk rådgivning Der etableres undervisning omkring sygdommene, forebyggelse af komplikationer, medicin virkning og bivirkninger, inhalations- og injektionsteknik, selvobservation og mestring Der etableres netværksgrupper med ligestillede borgere med KOL og cafe virksomhed med fokus på hverdagslivet med sygdommen KOL eller type 2-diabetes Personalekvalifikationerne afstemmes efter alvorligheden af borgerens sygdom og de personlige ressourcer. Her vurderes desuden konkret, om borgeren har en nydiagnosticeret sygdom, og der tages stilling til opfølgning over tid Kontrol og status Ved afslutning af rehabiliteringsindsatsen følger rehabiliteringskoordinator op med afsluttende samtale. Her sikres status på borgerens handlekompetencer, re-tests og det videre forløb, anbefalet kontrol ved egen læge, evt medicinjustering ved egen læge, anbefalinger til det kommunale personale om opfølgninger eller lignende planlægges Det planlægges og fastsættes, hvornår borgeren atter skal sikres en opfølgende samtale
7 Kompetenceudvikling, kvalitetssikring og monitorering Kommunens personale er en væsentlig samarbejdspartner og en øget viden hos disse faggrupper kan medvirke til at fastholde borgerens adfærd og vaner samt forebygge eventuelle indlæggelser og genindlæggelser specielt ved borgere med KOL Faggrupperne sikres mulig kompetenceudvikling ved kurser, temadage, mulighed for udveksling af erfaringer og viden med specialuddannet personale fra sygehusene Der iværksættes over tid et fælles kompetenceudviklingsprogram omkring rehabiliteringsbegrebet Rehabiliteringsindsatserne skal tage afsæt i nationale anbefalinger, standarder og kliniske retningslinjer Indsatserne skal beskrives, monitoreres og kvalitetssikres
8 Brønderslev Kommune REHABILITERINGSPLAN TYPE 2 - DIABETES Navn: Adresse: HENVIST FRA: Egen Læge Sygehus Kommunens visitator Cpr.nr.: Borgerens accept Tlf. Nr.: Bolig type: Henvisningsdato: Dato for 1. samtale: Dato for afsluttende samtale: Job: Samtale gennemført med:
9 PRAKTISERENDE LÆGE: Egen Læge: Tlf. Nr.: Dato sidste besøg: Baggrund for sidste besøg: Kontrol af sygdom: YDELSER FRA LÆGE: Influenza-vaccine Rygestop behandling Motion på recept Information om sygdom Pjecer udleveret Medicingennemgang Injektionsteknik Andet: KOMMUNALE YDELSER: Pleje Praktisk hjælp Medicindosering Behandling Hjælpemidler i hjemmet Boligændring Træning via servicelov Hjælpemiddel ved gangfunktion Andet: SYGEHUSYDELSER: Træning Kontrol Sygehus Genoptræningsplan Diabetes Skole Influenzavaccination Andet: ANDRE TILBUD: Røde Kors besøgsven Ældre hjælper ældre Patientforening Sund By Foreningsliv Motionscenter Fodterapeut Andet: FØLGESYGDOMME:
10 FORVENTNINGER TIL REHABILITERINGSFORLØBET: OPLEVELSE AF HVERDAGSLIVET: o Hvordan tager du vare på dig selv og din sygdom i hverdagen? o Hvilke ressourcer mener du kan styrkes, så du bedre kan klare din sygdom i hverdagen? o Personer, du gerne vil medinddrage til hjælp i dagligdagen o Hvad kunne du godt tænke dig selv at gå i gang med?
11 KROPSFUNKTION Funktioner og funktionsniveau Helbredsområder: Begrænsninger i funktionsevnen: Mål: 1. Mentale Helbred o Motivation, handlekraft og udholdenhed o Psyke angst depression - hukommelsestab o Søvn 2. Sanser og smerte o Syn og hørelse o Svimmelhed og balance o Følesans i fingre - fødder o Smerter hvor hvordan hvornår hvor ofte 3. Hjerte kar og respiratoriske funktioner o Puls - blodtryk o Respiration rygevaner o Åndenød o Blodsukker 4. Fordøjelse o Vægt højde - BMI o Spise-, tygge- og synkebesvær o Mundens slimhinder o Slimproduktion og kvalme o Væskeindtag o Væskeophobning ødemer o Afføring 5. Urinveje og kønsorganer o Vandladning - Bækkenbund 6. Bevægeapparat o Ledbevægelighed Ledstabilitet o Muskelstyrke muskeltonus reflekser o Gangmønster 7. Huden o Huden hudheling - fodsår o Hår og negle 8. Test o Højde: o Vægt: o BMI: o Puls Blodtryk: o SF-36: o Konditionstest:
12 Helbredsområder: 1. Løsning og anvendelse af viden o Kan sanserne bruges o Lære nyt og tilegne sig nye færdigheder o Problemløsning - tage beslutninger Borgerens vanskeligheder ved at udføre opgaver: Mål: AKTIVITET (A) (personlig udførelse af en opgave eller handling) DELTAGELSE (P) (medvirken i dagligdagen) 2. Almindelige opgaver og krav o Påtage sig simple eller komplicerede daglige opgaver o Udføre daglige rutiner o Stresstolerance 3. Kommunikation o Forståelse af tidligere information - viden om sygdom o Hvordan har du lettest ved at indlære skriftligt mundtligt 4. Bevægelse og færden o Brugen af kroppen, gang, løb og lign., rejse sig o Klare forflytninger o Løfte og forflytte genstande o Færden i hjemmet og færden m. transportmidler 5. Omsorg for sig selv o ADL, kan personen fysisk/psykisk tage vare på sig selv 6. Husførelse o Madlavning og husligt arbejde o Hjælpe andre 7. Samspil og kontakt o Sociale relationer - evnen til kontakt med andre 8. Vigtige livsområder o Uddannelse Arbejde økonomi 9. Socialt liv og medborgerskab o Evnen til at kunne begå sig socialt o Fritidsaktiviteter og religion
13 Helbredsområder: Borgerens oplevelse af begrænsninger: Mål: OMGIVELSER (E) Hvilke begrænsninger i forhold til arbejde Hvilken opbakning hos familie og venner 1. Hjælpemidler og medicin o Hjælpemidler til dagligdagen o Ganghjælpemidler ude og inde o Lægemidler medicin o Boligindretning o Trapper 2. Omgivelser og ændringer i omgivelserne o Indkøbsmulighed o Iltbehandling i hjemmet o Røgfrit miljø i hjemmet 3. Støtte og kontakt o Familie og venner o Netværksgrupper foreninger o Husdyr o Sundhedspersonale i hjemmet o Arbejde - job 4. Holdninger o Familiens venners netværks holdninger o Sundhedspersonalets holdninger o Oplevelse af samfundets holdninger 5. Lokalsamfundet o Lokale samfund o Økonomiske forhold, der har indflydelse på dagligdagen o Social sikring - socialrådgiver
14 Kommunale tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Fysisk aktivitet og motion: Motion på recept Skavankhold i Sund By Motionshold for type 2-diabetes Træningsværksted Sund By Stavgang Sund By Balancehold Sund By Fysioterapeutisk rådgivn.- Sund By Træning via Servicelov Motionsven Ernærings- og kostvejledning: Diætistrådgivning Praktisk diætistvejledning i hjemmet Forbrugeraftner Madlavningskurser Kostplanlægning Kostens betydning for sygdommen Informationsmateriale - Pjecer Rygestop: Rygestopkurser i Sund By Rygestoplinjen WEB baseret Informationsmaterialer - Pjecer Mestring og undervisning: Viden om type 2-diabetes Medicin virkning/ bivirkninger Compliance korrekt brug af medicin Vejledning i brug af injektionspen Forebyggelse af senkomplikationer Selvmonitorering Observationer fra kommunalt personale
15 Kommunale tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Livsstil at leve med kronisk sygdom i hverdagen Mestring af sygdom Netværksgrupper psykosocial støtte At være pårørende Praktiske råd og vejledninger til hverdagen (ergoterapeut) Tilskudsordninger Samlet undervisningsforløb: Sygdomsorientering Ernæringsvejledning Rygestop Forebyggelse Medicinhåndtering Dagligdag og sygdom Tilskudsordninger Andet: Fodterapeut Hudplejerådgivning Socialrådgivning Livsstilshold Kontakt til patientforeninger Sundhed.dk Jobvejledning Motionsven
16 Kommunale Tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Diabetes- Café At leve med diabetes i hverdagen At være pårørende Injektionsteknikker hygiejne Medicin og compliance Selvmonitorering Områder for forebyggelse Fodterapeut Opfølgende tilbud:
17 Borgerens egne kommentarer: Kommentarer fra andet personale:
18 Brønderslev Kommune REHABILITERINGSPLAN KOL Navn: Adresse: HENVIST FRA: Egen Læge Sygehus Kommunens visitator Cpr.nr.: Borgerens accept Tlf. Nr.: Bolig type: Henvisningsdato: Dato for 1. samtale: Dato for afsluttende samtale: Job: Samtale gennemført med:
19 PRAKTISERENDE LÆGE: Egen Læge: Tlf. Nr.: Dato sidste besøg: Baggrund for sidste besøg: Kontrol af sygdom: YDELSER FRA LÆGE: Influenza-vaccine Rygestop behandling Motion på recept Information om sygdom Pjecer udleveret Medicingennemgang Inhalationsteknik Andet: KOMMUNALE YDELSER: Pleje Praktisk hjælp Medicindosering Behandlingshjælpemiddel - Inhalation Hjælpemidler i hjemmet Boligændring Træning via servicelov Hjælpemiddel Andet: SYGEHUSYDELSER: Rehabiliteringstilbud Kontrol Sygehus Genoptræningsplan Rehabiliteringstilbud O 2 -behandling KOL Skole Influenzavaccination Andet: ANDRE TILBUD: Røde Kors besøgsven Ældre hjælper ældre Patientforening Sund By Foreningsliv Motionscenter Andet: FØLGESYGDOMME:
20 FORVENTNINGER TIL REHABILITERINGSFORLØBET: OPLEVELSE AF HVERDAGSLIVET: o Hvordan tager du vare på dig selv og din sygdom i hverdagen? o Hvilke ressourcer mener du kan styrkes, så du bedre kan klare din sygdom i hverdagen? o Personer, du gerne vil medinddrage til hjælp i dagligdagen o Hvad kunne du godt tænke dig selv at gå i gang med?
21 KROPSFUNKTION Funktioner og funktionsniveau Helbredsområder: Begrænsninger i funktionsevnen: Mål: 1. Mentale Helbred o Motivation, handlekraft og udholdenhed o Psyke angst depression - hukommelsestab o Søvn 2. Sanser og smerte o Syn og hørelse o Svimmelhed og balance o Følesans i fingre - fødder o Smerter hvor hvordan hvornår hvor ofte 3. Hjerte kar og respiratoriske funktioner o Puls - blodtryk o Respiration rygevaner o Åndenød 4. Fordøjelse o Vægt højde - BMI o Spise-, tygge- og synkebesvær o Mundens slimhinder o Slimproduktion og kvalme o Væskeindtag o Væskeophobning ødemer o Afføring 5. Urinveje og kønsorganer o Vandladning - Bækkenbund 6. Bevægeapparat o Ledbevægelighed Ledstabilitet o Muskelstyrke muskeltonus reflekser o Gangmønster 7. Huden o Huden hudheling o Hår og negle 8. Test o Højde: o Vægt: o BMI: o Puls Blodtryk: o MRC- point: o SF-36: o Konditionstest:
22 AKTIVITET (A) (personlig udførelse af en opgave eller handling) DELTAGELSE (P) (medvirken i dagligdagen) Helbredsområder: 1. Løsning og anvendelse af viden o Kan sanserne bruges o Lære nyt og tilegne sig nye færdigheder o Problemløsning - tage beslutninger 2. Almindelige opgaver og krav o Påtage sig simple eller komplicerede daglige opgaver o Udføre daglige rutiner o Stresstolerance 3. Kommunikation o Forståelse af tidligere information - viden om sygdom o Hvordan har du lettest ved at indlære skriftligt - mundtligt 4. Bevægelse og færden o Brugen af kroppen, gang, løb og lign., rejse sig o Klare forflytninger o Løfte og forflytte genstande o Færden i hjemmet og færden m. transportmidler 5. Omsorg for sig selv o ADL, kan personen fysisk/psykisk tage vare på sig selv 6. Husførelse o Madlavning og husligt arbejde o Hjælpe andre 7. Samspil og kontakt o Sociale relationer - evnen til kontakt med andre 8. Vigtige livsområder o Uddannelse Arbejde - økonomi 9. Socialt liv og medborgerskab o Evnen til at kunne begå sig socialt o Fritidsaktiviteter og religion Borgerens vanskeligheder ved at udføre opgaver: Mål:
23 Helbredsområder: Borgerens oplevelse af begrænsninger: Mål: OMGIVELSER (E) Hvilke begrænsninger i forhold til arbejde Hvilken opbakning hos familie og venner 1. Hjælpemidler og medicin o Hjælpemidler til dagligdagen o Ganghjælpemidler ude og inde o Lægemidler medicin o Boligindretning o Trapper 2. Omgivelser og ændringer i omgivelserne o Indkøbsmulighed o Iltbehandling i hjemmet o Røgfrit miljø i hjemmet 3. Støtte og kontakt o Familie og venner o Netværksgrupper foreninger o Husdyr o Sundhedspersonale i hjemmet o Arbejde - job 4. Holdninger o Familiens venners netværks holdninger o Sundhedspersonalets holdninger o Oplevelse af samfundets holdninger 5. Lokalsamfundet o Lokale samfund o Økonomiske forhold, der har indflydelse på dagligdagen o Social sikring - socialrådgiver
24 Kommunale tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Fysisk aktivitet og motion: Motion på recept Skavankhold i Sund By Motionshold for KOL Træningsværksted Sund By Stavgang Sund By Balancehold Sund By Fysioterapeutisk rådgivning - Sund By Træning via Servicelov Motionsven Ernærings- og kostvejledning: Diætistrådgivning Praktisk diætistvejledning i hjemmet Forbrugeraftner Madlavningskurser Kostplanlægning Kostens betydning for sygdommen Informationsmateriale - Pjecer Rygestop: Rygestopkurser i Sund By Rygestoplinjen WEB baseret Informationsmaterialer - Pjecer Mestring og undervisning: Viden om KOL Medicin virkning/ bivirkninger Compliance korrekt brug af medicin Vejledning i brug af inhalatorer Selvobservationer Forebyggelse af kompl. ved KOL Vejrtrækningsteknik
25 Kommunale tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: Observationer fra kommunalt personale Mestring af sygdom og angst Netværksgrupper psykosocial støtte At være pårørende Praktiske råd og vejledninger til hverdagen (ergoterapeut) Tilskudsordninger Samlet undervisningsforløb: Sygdomsorientering Ernæringsvejledning Rygestop Vejrtrækningsteknik Forebyggelse Medicinhåndtering Dagligdag og sygdom Tilskudsordninger Andet: Fodterapeut Hudplejerådgivning Socialrådgivning Livsstilshold Kontakt til patientforeninger Sundhed.dk Jobvejledning Motionsven
26 Kommunale Tilbud: Tidsplan: Indsats og fagperson: KOL- Café At leve med KOL i hverdagen At være pårørende At leve bedst muligt i eget hjem Inhalationsmedicin - Medicin og compliance ved medicin Områder for forebyggelse Tilskudsordninger Opfølgende tilbud:
27 Borgerens egne kommentarer: Kommentarer fra andet personale:
28 Kompetenceudvikling i rehabilitering - et tværfagligt og tværsektorielt kursusforløb
29 Baggrund En af hensigterne med den nye Sundhedslov er at styrke rehabiliteringsindsatsen til borgerne i kommunalt regi. Dette stiller øgede samarbejdskrav til såvel tværfaglige som tværsektorielle medarbejderes målrettede indsatser og samarbejde med borgeren om dennes hverdagsliv. Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Århus Kommune, Jysk Center for videregående uddannelser, Hammel NeuroCenter og Marselisborgcentret har samarbejdet om udviklingen af et kursusprogram i rehabilitering, til personaler med korte erhvervsuddannelser, samt korte og mellemlange videregående uddannelser. Programmet er relateret til det brede rehabiliteringsbegreb, og målrettet tværfaglige og tværsektorielle personalegrupper der arbejder med rehabilitering i dagligdagen. Kursusforløbet kan afvikles på en konkret institution eller et lokalcenter. Kompetenceudviklingsprogrammet herunder er gennemført og evalueret i 2006, og kan gennemføres med støtte fra og ved kontakt til Uddannelseskoordinator, Cand. mag. et BA, Kaj Tarp Skovbjerg, Hammel Neurocenter, NEUKTS@sc.aaa.dk Målet med kursusforløbet i rehabilitering er at kursisten skal: kende de lovmæssige rammer for rehabiliteringsindsatsen kunne arbejde dels på grundlag af borgerens forståelse af situationen, borgerens betingelser og forudsætninger samt i samråd med de involverede fagpersoner kunne inddrage principper for den faglige indsats, som kan medvirke til at styrke borgerens kvalificerede beslutninger være bevidst om egen monofaglig rolle og have forståelse for de andre faggruppers kompetencer i det tværfaglige samarbejde kunne indgå i det gode rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer Målgrupper for kursusforløbet Målgruppen er i princippet alle, der arbejder med rehabilitering. Kursusforløbet kan således afvikles på en konkret institution eller et konkret lokalcenter, og målgruppen vil her være det faglige personale, der er involveret i borgerens rehabiliteringsproces. En anden mulighed er at afvikle kurset tværsektorielt målrettet personer, der fx er involveret i rehabiliteringen af en konkret patientgruppe herunder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter, diætister, ergoterapeuter, talepædagoger og socialrådgivere. Opbygning af kursusforløbet Kursusforløbet vil være et korterevarende forløb over 5 kursusdage. Kurset vil være praksisorienteret, og kan evt. afvikles på den enkelte arbejdsplads. Kursusforløbet vil være modulopbygget og afviklet over ca. 2 måneder. Dette kan planlægges individuelt afhængig af den enkelte arbejdsplads ønsker og behov.
30 Skitse over det samlede kursusforløb: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 grund- Fælles modul Niveauopdelt temaundervisning Fællesmodul Niveauopdelt temaundervisning Afsluttende fællesmodul 6 lektioner 6 lektioner 6 lektioner 6 lektioner 6 lektioner Mellem modulerne forventes det, at kursisterne arbejder med konkrete opgaver, der har afsæt i konkrete forløb eller udarbejdede cases. Alle moduler er af 6 lektioners varighed og kan afvikles som hele dage eller som 2 x 3 lektioner. Modul 1: Fælles grundmodul Undervisningen kan afvikles som en hel temadag eller kan evt. deles op i to undervisningsforløb på 3 lektioner. Fokus for dette første modul er de centrale værdier og elementer i rehabilitering. Grundmodul: Hvad er rehabilitering? Varighed 6 lektioner Hvad er rehabilitering? Lovgivning Borger- og patientbegrebet Borgerinddragelse Tværfaglig teamorganisering Modul 2: Temaundervisning opdelt efter uddannelsesniveau Der vil indenfor temaerne blive differentieret i forhold til den enkelte faggruppes faglige ansvar, og videnbaseret undervisningsmateriale vil blive inkluderet. Principper for faglig indsats Varighed: 6 lektioner Erhvervsrettede uddannelser Borgerens autonomi Individuelle rehabiliteringsplaner Tværfaglighed ICF Tværsektoriel samarbejde Koordinatorfunktion Den professionelles rolle som rådgiver, vejleder og ekspert Den oplyste borger hvordan agerer den professionelle i forhold til denne borger? Mellemlang-videregående uddannelser Borgerens autonomi Individuelle rehabiliteringsplaner Tværfaglighed ICF Tværsektoriel samarbejde Koordinatorfunktion Den professionelles rolle som rådgiver, vejleder og ekspert Den oplyste borger hvordan agerer den professionelle i forhold til denne borger?
31 Modul 3: Fællesmodul Med udgangspunkt i forståelsen af rehabiliteringsbegrebet og med udgangspunkt i principperne for faglig indsats arbejdes der på dette modul konkret og eksemplarisk med udarbejdelsen af rehabiliteringsplaner. Det sammenhængende rehabiliteringsforløb Varighed: 6 lektioner Rehabiliteringsplaner mål, tidsramme og koordinatorfunktion Samarbejde Etik Modul 4: Temaundervisning opdelt efter uddannelsesniveau Der vil indenfor temaerne blive differentieret i forhold til den enkelte faggruppes faglige ansvar, og videnbaseret undervisningsmateriale vil blive inkluderet. Organisering og samarbejde i forbindelse med rehabiliteringsplaner Varighed: 6 lektioner Erhvervsrettede uddannelser Mellemlang-videregående uddannelser Borgere med forskellige behov Borgere med forskellige behov Det monofaglige i det tværfaglige Det monofaglige i det tværfaglige Inddeling i team Inddeling i team Kommunikation Kommunikation Inden næste kursusmodul skal kursisterne have dannet tværfaglige grupper og have overvejet en konkret rehabiliteringsplan, som gruppen arbejder med i workshoppen på det afsluttende modul. Modul 5: Afsluttende fællesmodul Forandring Varighed: 6 lektioner Workshops: Udvikling af rehabiliteringsplaner Fremlæggelse Fremlæggelse af rehabiliteringsplaner med begrundelser Dialog med kursisterne med udgangspunkt i kursusforløbets indhold Evaluering
Kommunal Rehabilitering
Kommunal Rehabilitering En introduktion til projektet Det gode sammenhængende rehabiliteringsforløb - for borgere med KOL og type 2-diabetes i Brønderslev Kommune Indhold Forord...............................
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereBeskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL
Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn
Læs mereBeskrivelse af rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune
Beskrivelse af rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Rehabiliteringscenter Ikast-Brande Kommune Side 1 af 27 Forord. Specialiseringen og kravet om en høj kvalitet i vores behandlingssystem i Danmark,
Læs mereDiabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG Rubrikkerne neden for viser
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereLæring og Mestring for borgere med KOL
Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereSolrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige
Læs mere1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
1. praktik Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Begynderniveau Eleven kan løse en opgave og udføre
Læs mereProjekter i Sundhed 2015
Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereUdkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb
Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt
Læs mereICF funktionsevneudredning 3Kløveren
ICF funktionsevneudredning 3Kløveren CPR: ICF Udfyldt af : Navn: Dato: Adresse: Afsluttet: By: Behandlende læge: Telefon: Andre sundhedspersoner: ICD 10: Sundhedsoplysninger: Kroppens funktioner Kapitel
Læs mereImplementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle
Implementering af ICF på baggrund af projektet ICF anvendt som kommunikationsog kvalitetsudviklingsværktøj i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Center for Sundhed og træning, Århus Rehabilitering
Læs mereDen palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Læs mereHvordan udvælger vi målgruppen?
Hvordan udvælger vi målgruppen? Guide til startsamtale med mennesker med kronisk sygdom Oplæg på ERFA-møde på MarselisborgCentret den 23. november 2011 om monitorering og kvalitetssikring af patientuddannelse
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereProjektbeskrivelse light
1 Projektbeskrivelse light, MT juli 2010 Projektbeskrivelse light - til frontpersonale Rehabilitering i hverdagen Rehabilitering betyder at leve igen; at leve som vanligt. Hverdagsrehabilitering handler
Læs mereAgenda. FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer. Hvad er FSIII Hvorfor. Fra FSI & FSII til FSIII. FSIII de 3 grundelementer. God sagsbehandling
FSIII i Myndigheden muligheder og udfordringer 1 Agenda Hvad er FSIII Hvorfor Fra FSI & FSII til FSIII FSIII de 3 grundelementer God sagsbehandling FSIII og GS forskelle og ligheder FSIII og GS mulighederne
Læs mereAt støtte borger/pårørende i at få rådgivning og vejledning.
Indsatsområde: 1.1.2.2. Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således borgere med demens og borgere med en
Læs mereREKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper
Læs mereKVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a
KVALITETSSTANDARD Rehabiliteringsforløb Servicelovens 83a LOVGRUNDLAG FORMÅL 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs merePraktikvejledertræf 2018
Praktikvejledertræf 2018 SSH-uddannelsen 1. skoleperiode 1 Mål for 1. (og 2.) Skoleperiode Personlig hjælp, omsorg og pleje 1. Eleven kan anvende viden om menneskets grundlæggende behov og funktionsniveau
Læs mereRetningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.
Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune. Udarbejdet og godkendt af: kommunal risikomanager, sygeplejerske Christine Vammen Godkendt af:
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereKvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019
Kvalitetsstandard for Rehabiliteringsafdelingen 2019 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Formålet med et rehabiliteringsophold...3 Lovgrundlag...3 Hvem kan visiteres til et rehabiliteringsophold i Albertslund
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereEndelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL December 2018 Udarbejdet af SPOR 4, Uddannelse og Kompetenceudvikling Godkendt
Læs mereMidler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereKvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereSlagelse Kommune. Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering?
Slagelse Kommune Hvordan udvikles et fælles sprog der kan skabe grundlag for tværfaglig- og tværsektoriel koordinering? Om os Den 16. største kommune i Danmark 77.500 indbyggere Ca. 7.260 medarbejdere
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: 1.1.3.5 Udrede og udvikle færdigheder til at mestre hverdagens aktiviteter Indsats med henblik på at: Udrede borgerens funktionsevne Udarbejde mål og plan for rehabiliteringsforløbet i samarbejde
Læs mereCenter for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.
Frederiksgade 9 4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Titel: Instruks for sygeplejefaglige optegnelser, inklusiv plan for plejen og behandling Gældende for: Ansvarlig:
Læs mereElektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer. Projektleder Claus Nielsen, KL
Elektroniske omsorgssystemer er også EPJ-systemer Projektleder Claus Nielsen, KL Hvorfor er jeg her i dag et par centrale fora Medlem af National IT-strategigruppe for sundhedsvæsenet Sidder med i Projektstyregruppe
Læs mereAnsøgning om rehabiliteringsophold - vejledning
Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven
Læs mereServiceinformation. Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes. jf. Lov om social service 119
Serviceinformation Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes jf. Lov om social service 119 Hvad er Rehabiliteringstilbud for borgere med type 2-diabetes? Ifølge Sundhedsloven 119 er det kommunens
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereSamarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale
Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres
Læs mereRehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a
Rehabilitering - til borgere i eget hjem eller ældrebolig Servicelovens 83a Indholdsfortegnelse Hvem kan få et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad er målet med et rehabiliteringsforløb? 3 Hvad kan du få hjælp
Læs mereSUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE
SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes - Artrose
Læs mereDemensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom.
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Demensfaglig indsats og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Lovgrundlag Lov om Social Service 83 og 83a Visitation Alle borgere kan henvende sig direkte
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mere1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef
Læs mereAnsøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever
Ansøgningsskema Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever For udfyldelse af skemaet se Vejledning til ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever.
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereINTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune
2019 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN LEVERANDØRER AF HJEMMEHJÆLP FREDERIKSBERG Teksten over rubrikkerne er del af
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereSundhed, trivsel og livskvalitet
Sundhed, trivsel og livskvalitet AALBORG / HIMMERLAND Sundhed, trivsel og livskvalitet Erhvervsskolerne og SOSU Nord udbyder i samarbejde et nyt kursusforløb rettet mod medarbejdere på ældreområdet. Fokus
Læs mereVelkommen til Rehabiliteringen - en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland
Velkommen til Rehabiliteringen - en del af Specialområde Hjerneskade i Region Midtjylland Pjecen henvender sig til kommende borgere og deres pårørende i Rehabiliteringsafdelingen på Tagdækkervej Specialområde
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereSundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder
Indsatsområde: Lovgrundlag Hvem kan få Mål 1.1.2.2. Demensfaglig Udredning og støtte til borgere med demens eller mistanke herom. Afdække behovet for udviklende, støttende og kompenserende indsatser således
Læs mereGenerel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
Læs mereFredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef
Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:
Læs mereImplementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)
GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses, Sundheds og Handicapudvalget 25 05 2011 NOTAT Bilag 2. Beskrivelse af aktiviteter og tiltag Dato: 10.05.2011 Beskrivelse af aktiviteter og tiltag til handleplan for borgere
Læs mereImplementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Læs mereDET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM.
DET GODE PATIENT FORLØB TILBAGE TIL HVERDAGEN MED DET UDKØRENDE APOPLEKSITEAM. BAGGRUND Hjerne-nervesygdomme senge flyttede i efteråret 2016 til Kolding Sygehus. I den forbindelse fik vi tilført midler
Læs merePilot erfaringer - opsamling
Pilot erfaringer - opsamling 6. april 2017 1 Ulla Lund Eskildsen, ule@kl.dk FSIII Metoden 1. FSIII Pilotprojektets opmærksomhedspunkter 2. Aktuelle / Potentielle tilstande både SEL og SUL 3. Generelle
Læs mereREHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET
REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET EN MÅLRETTET OG TIDSBESTEMT SAMARBEJDSPROCES I Stevns Kommune ønsker vi, at borgerne lever et sundt og aktivt liv. Alt peger på, at mental og fysisk
Læs mereICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008
ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereNyt indhold i LUP for trin 1
Trin 1 1.2.2016 Nyt indhold i LUP for trin 1 Generelt afsnit tilpasset den nye EUD reform og skolens pædagogiske strategi Afsnit om tilrettelæggelse af undervisningen på Trin 1 Opbyggelsen af uddannelsen:
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereValgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2
Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes
Læs mereFra bænkevarmer til danseløve. Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010
Status på evaluering af rehabiliteringsprojektet Fra bænkevarmer til danseløve Resultaterne er opsamlet i perioden august 2009 til marts 2010 Udarbejdet af Videncenterleder Jette Bangshaab marts 2010.
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereImplementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune
Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?
Læs merePalliative tilbud til personer med ALS
Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs merePROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr
PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en
Læs mereSANO. Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016
SANO Præsentation af MitSano v/annie Abildtrup DIRF temadag den 7. april 2016 1 Program Kort præsentation af Sano, - hvem er vi? MitSano Formål, baggrund og etablering MitSano MitSano - Det nuværende produkt
Læs merePraktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2
Praktikkatalog Social- og sundhedshjælperuddannelsen Temadage i praktik 1 & 2 Formål: Dagene bidrager til at eleverne udvikler sig fagligt og personligt i løbet af praktikperioderne Temadag 1: Mødet med
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereFeedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014
Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og
Læs mereIndsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne
Indsatsområde: Funktions- og ADL-udredning Indsats med henblik på at udrede borgerens funktionsevne Lovgrundlag Lov om Social Service 1, 86 og 88 stk. 3. Funktionsniveau for bevilling af indsatsen: Hvem
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereLINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE
LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE AKTIV HELE LIVET Palliativ indsats handler om lindring og livskvalitet. Hvis du har fået en sygdom, som måske ikke kan behandles eller helbredes, er der stadig mange muligheder
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mere