Ungdomsuddannelse Til Alle i Viborg Kommune

Transkript

1 Ungdomsuddannelse Til Alle i Viborg Kommune UTA-Viborg Forslag til behandling i råd og politiske udvalg september-december 2008 Ungdomsuddannelse Til Alle

2 Indhold Forord Formålet en fælles strategi for ungdomsuddannelse til alle Visionen hvorfor en strategi for ungdomsuddannelse til alle? Strategi hvad skal en strategi for ungdomsuddannelse til alle? Indsatsområder hvor skal strategien gøre en forskel? Indsatsområde 1 Gennemgående støtte og voksenkontakt Indsatsområde 2 Udvikling af den forebyggende indsats i grundskolen i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse Indsatsområde 3 Koordinering og tværfagligt samarbejde Indsatsområde 4 Udvikling af afklaringen af de unge i forhold til valg af ungdomsuddannelse Indsatsområde 5 Styrkelse af vejledningsindsatsen med henblik på at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Indsatsområde 6 Udvikling af gennemførelsesindsatsen på ungdomsuddannelserne Indsatsområde 7 Udvikling af indsatsen for at få flere af de unge, der er i arbejde, i gang med en ungdomsuddannelse Indsatsområde 8 Udvikling af uddannelsesafklaring for unge på offentlig forsørgelse De 18-åriges uddannelses- og beskæftigelsesaktivitet Er vi på rette spor?

3 Forord Du sidder nu med Viborg Kommunes strategi for Ungdomsuddannelse Til Alle i hånden. Strategien skal medvirke til, at flere unge i kommunen opnår en ungdomsuddannelse. Mange unge i Viborg Kommune får i dag en ungdomsuddannelse det er vigtigt. For de unge er kernen i Viborg Kommunes fremtidige udvikling. Men der er brug for stadig flere unge med en ungdomsuddannelse. Derfor vil Viborg Byråd investere i de unge og deres uddannelse både på kort og lang sigt. Vores vision er at sikre ungdomsuddannelse til alle gennem sammenhæng mellem den unges liv, uddannelsestilbud og jobmuligheder. Viden er det vigtigste råstof, Viborg Kommune har. Det er viden, som sikrer virksomhederne arbejdskraft og tiltrækker nye arbejdspladser og i det hele taget gør Viborg Kommune konkurrencedygtig. Samtidig er en ungdomsuddannelse en investering i vores fælles velfærd og den enkelte unges fremtidige muligheder. Det er derfor også et fælles ansvar, at vi får de resterende unge i gang med en ungdomsuddannelse, som er grundlaget for fortsat livslang læring. Det kræver blandt andet, at vi tør gå nye veje. Vi skal fokusere på alternative læringsformer, hvor læringen tager udgangspunkt i den enkelte unges evner. Og vi skal skabe anderledes tilbud til de unge, som er uafklarede eller har faglige eller personlige problemstillinger, og som derfor enten ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse eller falder fra. Vi skal inddrage vores viden om, at læring også kan foregå uden for de faste læringsmiljøer. Der skal med andre ord være alternative veje til uddannelse for nogle af de unge, hvor uddannelse enten er målet i sig selv, eller hvor uddannelse er en del af målet. Her er job med uddannelsesperspektiv et centralt redskab. Derudover skal vi sikre, at de unge i kommunen er klædt på til at vælge og anvende de muligheder og tilbud, der eksisterer i kommunen. For at det lykkes, er det nødvendigt med tiltag, der går hele vejen rundt om de unge og deres tilværelse. Denne strategi er således en del af en større indsats på ungeområdet, som tilsammen skal sikre en helhed overfor de unge. Sideløbende deltager Viborg Kommune i perioden i KL s nationale netværk II for Ungdomsuddannelse Til Alle. Det sker sammen med 20 andre kommuner. Både dette netværk og KL s netværk I med 17 kommuner giver mulighed for videndeling og sparring. Nærværende strategi er første del af processen for Ungdomsuddannelse Til Alle i Viborg Kommune. Nu er det vigtigt, at alle parter på ungeområdet går i dialog om, hvordan nye initiativer kan iværksættes til størst mulig gavn for de unge, uddannelserne, virksomhederne og Kommunen, så vi i fællesskab får omsat indsatsområderne til konkrete handlinger. Borgmester Johannes Stensgaard Viborg Byråd 3

4 Formålet - en fælles strategi for ungdomsuddannelse til alle Fakta I 2008 er der unge årige i Viborg Kommune. Frem til 2015 vil antallet af unge stige med 10%. Kilde: Viborg Kommunes befolkningsprognose Formålet med strategien er at skabe sammenhæng mellem visioner, politikker og mål på tværs af de fagområder, som har kontakt med de unge. Strategien er et forsøg på at sammentænke og synliggøre de tanker, holdninger og mål, som ligger bag det, der allerede i dag gøres for de unge mange steder i Viborg Kommune. Samtidig sætter strategien også rammen for det, vi i fællesskab skal blive endnu bedre til. Viborg Byråd har valgt at sætte fokus på den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse. Det er baggrunden for, at Viborg Kommunes relevante forvaltninger er gået sammen med ungdomsuddannelserne og Erhvervskontoret/Erhvervsrådet i Viborg Kommune om at sætte fokus på ungdomsuddannelsesområdet. Det sker i Projekt Ungdomsuddannelse Til Alle. Projektet er højt prioriteret, og Det lokale Beskæftigelsesråd støtter derfor projektet med i alt ca. 1 mio. kr. fordelt på 2007 og Ungdomsuddannelse til alle er en fælles kommunal strategi og er bygget op over 8 indsatsområder for, hvordan vi sikrer, at flere unge opnår en ungdomsuddannelse. Strategien følges op med en konkretisering af dens indsatsområder. Konkretiseringen vil indeholde konkrete mål og initiativer for hvert indsatsområde. Målet er, at strategien vil inspirere alle parter på ungeområdet i Viborg Kommune og samle dem i en fælles indsats for at øge andelen af unge, som opnår en ungdomsuddannelse. Info Målgruppen for projekt Ungdomsuddannelse Til Alle og strategien er unge årige. For at sikre, at flere unge starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse, er unge i grundskolen også et mål for strategien. 4

5 Visionen hvorfor en strategi for ungdomsuddannelse til alle? Med strategien ønsker Viborg Kommune, at de unge oplever, at der er brug for dem, og at de får mange muligheder for både at lære, udvikle sig og udnytte deres potentiale. Uddannelse er et vigtigt led i den proces. En ungdomsuddannelse forbedrer de unges vilkår og muligheder og gør samtidig de unge til aktive borgere, som kan øve indflydelse på Viborg Kommunes fremtidige udvikling. For at det kan ske, er det vigtigt, at de unge kan se meningen med og nødvendigheden af det, de er i gang med. Det kræver, at der er en rød tråd gennem den enkelte unges forudsætninger, de uddannelser, der udbydes, og det arbejdsmarked, som de unge fremover skal være en del af. Vores fælles vision er derfor At sikre ungdomsuddannelse til alle gennem sammenhæng mellem den unges liv, uddannelsestilbud og jobmuligheder. For nogle unge vil det betyde en direkte vej til uddannelse efter grundskolen, og for andre vil det betyde en alternativ vej, hvor uddannelse enten er målet i sig selv eller en del af målet. For andre unge vil et job med uddannelsesplan være vejen frem. Info Strategien understøtter Viborg Kommunes overordnede vision om Vilje, Velfærd og Vækst. Med en bredt funderet strategi for ungdomsuddannelse til alle skaber vi: Nye veje for at få unge i ungdomsuddannelse, så Viborg fortsat kan være en foregangskommune Unge, aktive borgere, der samtidig optimerer betingelserne for en kommune i vækst En fortsat udvikling af Viborg Kommune som en attraktiv by at uddanne sig, arbejde og bo i Unge, der trives og lever sundt og aktivt med adgang til mange kultur-, fritids- og naturoplevelser. Fakta Statistiske analyser viser en klar sammenhæng mellem uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. Viborg Kommunes strategi for ungdomsuddannelse til alle skal medvirke til, at unge gennem en ungdomsuddannelse får taget hul på den livslange læring, som er afgørende for deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil også give virksomhederne og det offentlige arbejdsmarked adgang til kvalificeret arbejdskraft. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken Kilde: Inspireret af Vision Viborg Kommune, 28. august

6 Strategi hvad skal en strategi for ungdomsuddannelse til alle? Målet er klart. Alle unge i Viborg Kommune skal have mulighed for at udvikle sig via uddannelse. Det betyder, at alle unge med forudsætninger for at tage en uddannelse skal have muligheden, og at der skal være en bred vifte af tilbud om uddannelse. I dag opnår ca. 80 % af en ungdomsårgang en ungdomsuddannelse via de eksisterende tilbud. Blandt de resterende knapt 20 % vil det være nødvendigt med en ekstra styrket indsats for at sikre de unge en ungdomsuddannelse eller et job med uddannelsesperspektiv. For at kunne målrette indsatsen mod de 20 % tilrettelægger Viborg Kommune en 3-leddet strategi. Strategien danner rammen for, hvordan vi griber ungeindsatsen an. 1) Gennemførelsesstrategi for de frafaldstruede unge Via en styrket gennemførelsesstrategi på ungdomsuddannelserne er det målet, at 85 % af en ungdomsårgang fremover gennemfører ungdomsuddannelserne. Ungdomsuddannelserne udvider således gennemførelsesprocenten fra 80 til 85 %. Det er typisk unge, der falder fra i dag, og som kan have gavn af tilbuddene på ungdomsuddannelserne eksempelvis lektiehjælp, mentor, læse-/staveprogrammer, elitelinier, SPSU (Specialpædagogisk støtte) mv.. 2) Alternativ vej til uddannelse job med uddannelsesperspektiv 10 % af de unge har behov for alternative veje til uddannelse eller mere helhedsorienteret støtte og vejledning. Det er de unge, som ikke kan fastholdes via tilbuddene på ungdomsuddannelserne, eller unge, som vi i dag ikke kommer i dialog med omkring en ungdomsuddannelse eksempelvis unge, som har brug for modning, afklaring eller unge i arbejde, som endnu ikke er startet på en ungdomsuddannelse. Det kan også gælde unge, som ikke er bogligt stærke, eller unge, som har behov for støtte eller at genvinde troen på sig selv. Det centrale er her samspil med virksomhederne og job med uddannelsesperspektiv. 3) Særlig indsats Ca. 5 % af de unge har behov for en særlig, ekstra indsats. Det er hovedsageligt de unge, som ikke har forudsætninger for at kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Det kan for eksempel være unge med særlige behov og unge med psykiske, fysiske eller sociale problemstillinger, som har behov for støtte og behandling sideløbende med, at uddannelsesperspektivet afklares. 6

7 Samlet set kan målgrupperne illustreres i nedenstående model: Unge, der gennemfører ungdomsuddannelse i dag Ad 1) Unge, der fremover gennemfører ungdomsuddannelse Ad 2) Unge med alternativ vej til uddannelse Ad 3) Unge med behov for særlig indsats ca. 80% ca. 85% ca. 95% 100% Målsætningen er, at disse tre forskellige målgrupper tilsammen kan anvendes til at inkludere alle unge, da der her tages højde for netop den type indsats, de har behov for. Der er udvalgt 8 indsatsområder i denne strategi for ungdomsuddannelse til alle, som skal understøtte de tre målgrupper. 7

8 Indsatsområder hvor skal strategien gøre en forskel? Mange muligheder og tilbud Der findes allerede i dag en bred vifte af tilbud og muligheder for unge i Viborg Kommune i regi af både skoler, ungdomsuddannelser, kommunale tilbud, fritidslivet og erhvervslivet. Derudover iværksættes der løbende nye initiativer rettet mod at få flere i ungdomsuddannelse. Formålet med strategien for ungdomsuddannelse til alle og dens indsatsområder er at styrke den fælles indsats samt at koordinere og udnytte eksisterende tiltag og muligheder bedre i forhold til de forskellige målgrupper. I Viborg Kommune har det lokale projekt Ungdomsuddannelse Til Alle identificeret en række udfordringer i forhold til at flere unge opnår en ungdomsuddannelse. Disse udfordringer er omsat til 8 indsatsområder, som Viborg Kommune vil arbejde med i samarbejde med andre relevante parter på ungeområdet. Indsatsområderne er: 1. Gennemgående støtte og voksenkontakt 2. Forebyggende indsats i grundskolen 3. Koordinering og tværfagligt samarbejde 4. Udvikling af afklaringen af de unge i forhold til valg af ungdomsuddannelse 5. Styrkelse af vejledningsindsatsen 6. Gennemførelse af ungdomsuddannelse 7. Sikre uddannelsesperspektiv til unge i arbejde 8. Udvikling af uddannelsesafklaring for unge på offentlig forsørgelse Indsatsområderne understøtter på hver deres måde den 3-leddede strategi for, hvordan vi sikrer, at flere unge opnår en ungdomsuddannelse. De fleste af indsatsområderne kan understøtte alle tre strategier. Eksempelvis vil indsatsområde 1 med gennemgående støtte- og voksenkontakt være understøttende for strategi 1, 2 og 3. Strategien for ungdomsuddannelse til alle følges op med en række konkrete initiativer og mål for, hvordan Viborg Kommune sikrer, at flere unge opnår en ungdomsuddannelse. 8

9 Indsatsområde 1 - Gennemgående støtte og voksenkontakt Baggrund De unge efterspørger voksenkontakt. For udsatte og svage unge er behovet endnu tydeligere. Der skal derfor være en voksen, som den unge kan få støtte af i forbindelse med sin uddannelse eller overvejelser om uddannelse og job. Ikke alle unge har forældre eller netværk, som er vant til eller har ressourcer til at tale med den unge om uddannelse. I de tilfælde skal der udpeges en kontaktperson, som kan guide og støtte den unge i forhold til ungdomsuddannelse. Det er her vigtigt at tænke netværk bredt i form af både familie, uddannelse og fritid. Hvad vil vi? Sikre helhed i den unges uddannelses- og jobforløb Skabe faste og trygge rammer for de unge Inddrage forældrene og andre ressourcepersoner i de unges uddannelsessituation Forebygge frafald Skabe fokus på gennemgående støtte og voksenkontakt i de unges overgange mellem forskellige instanser Hvad gør vi? forslag til initiativer Målrettede forældrearrangementer om, hvad det vil sige at være forældre til en ung på en ungdomsuddannelse, og hvordan man som forældre støtter op om den unge. Udpegning af kontaktperson i den unges netværk, hvis familien ikke kan tage del i uddannelsesplanlægningen/-gennemførelsen. Mentor i overgange: for svage unge, som ønsker det eksempelvis en ung i EGU-forløb (erhvervsgrunduddannelse) skal der være mulighed for, at mentoren kan følge med over i ungdomsuddannelsen. Mentorordning for frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne eller elever i grundskolen, som skønnes ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan for eksempel være vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Øget inddragelse af fritids-, idræts- og foreningslivet som støtte til de unge. Hvad får vi ud af det? Et større og bredere netværk af støttepersoner omkring den unge. Den unge oplever, at han/ hun ikke er alene om sit liv og sin uddannelse. Mere fokus i den unges netværk på betydningen af at få en ungdomsuddannelse. Citat Unge tror på sig selv og mennesker omkring sig, der fremtræder autentiske. De unge forventer, at forældrene indtager rollen som en slags naturlige coaches forældrene skal være til stede, kunne sætte grænser, kunne lytte og inddrage, være interesserede og stille relevante spørgsmål ind i teenagernes liv men de skal dog ikke indtage en ven/veninderolle. Søren Østergaard, Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik Citat Undersøgelser af mønsterbrydere viser, at børn og unge har større sandsynlighed for at opnå en ungdomsuddannelse, hvis forældrene er aktive blandt andet taler om samfundsforhold og tv med de unge, går på museum, læser litteratur, er aktive i foreninger/klubber mv. Hentet fra artiklen Aktive familier er mønsterbrydere af Lars Olsen 9

10 Indsatsområde 2 - Udvikling af den forebyggende indsats i grundskolen i forhold til at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse 10 Baggrund For at kunne sikre, at 95 % af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse, er det afgørende, at de unge allerede tidligt bliver bevidste om det vigtige i at tage en ungdomsuddannelse. Her spiller grundskolen en afgørende rolle. Det er her, den unge bliver parat til videre uddannelse og job. Via grundskolen er der også mulighed for at spotte og hjælpe de elever, som vurderes at have vanskeligt ved at gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af enten faglige, sociale eller personlige forhold. Hvad vil vi? Sikre undervisningstilbud til de unge, som tager højde for den enkeltes forudsætninger for læring Vejlede flere unge om muligheder for at tage en uddannelse kombineret med arbejde på en virksomhed Sikre, at faglige eller sociale problemer spottes tidligt i den unges liv Have tilbud om mere praktiske fag Hvad gør vi? forslag til initiativer Hurtig reaktion og tilbagemelding til Ungdommens Uddannelsesvejledning, forældre og relevante myndigheder mv. ved bekymrende fravær i grundskolen. Tidlig indsats via udbygget registrering af unge, som falder fra i grundskolen og udvikling af alternative tilbud til skoletrætte unge (f.eks. virksomhedsforlagt undervisning) Forsøg med støttefunktioner i folkeskolen. Øget fokus på undervisningsdifferentiering for unge, så de kan blive i det system, deres kammerater er i. Udvidet brug af virksomhedsbesøg som led i brobygningen. Styrke kendskabet til ungdomsuddannelserne i grundskolen. Mentorordning for elever i grundskolen, som skønnes ikke at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Tilbagemelding fra ungdomsuddannelserne til grundskolen på fælles møder. Oprettelse af familieråd/-netværk en samarbejdsform mellem den unges familie/netværk og det offentlige system, hvor der er bekymring for et barn eller en ung (skoler, daginstitution, sundhedspleje mv.). Hvad får vi ud af det? En tidlig og målrettet indsats, så den unge hurtigt får den nødvendige hjælp. Tidligere afdækning af de unges måder at lære på, så det fremadrettede uddannelsesforløb kan tage højde for den unges faglige styrker og derved øge motivationen for mere uddannelse.

11 Faglighed, viden, kunnen og personlighedsdannelse er forbundne størrelser Læring er et centralt aspekt af, hvordan vi bliver og udvikler os som personer. Læring er et spørgsmål om ændring og udvikling af de personlige forudsætninger for deltagelse. Lene Tanggaard, Aalborg Universitet 11

12 Indsatsområde 3 - Koordinering og tværfagligt samarbejde Baggrund Som ung i alderen år er der mange valg at skulle træffe, mange tilbud at vælge imellem og mange instanser, man er i kontakt med. Det gælder både på faglige og sociale områder. Det skal være nemt for de unge at finde vej mellem eksempelvis skoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og kommunale forvaltninger. For socialt udsatte unge kan der være endnu flere instanser at skifte mellem. Det kan som ung være vanskeligt at overskue de mange skift. Hvad vil vi? Gøre Ungdommens Uddannelsesvejledningens rolle som bindeled mellem instanser mere synlig Skabe bedre mulighed for hurtig indsats via videregivelse af relevante oplysninger mellem forvaltningsområder og uddannelser Koordinere adgangen til nødvendige personlige oplysninger mellem uddannelsesinstitutioner og forvaltninger Styrke netværk på tværs af ungeområdet Skabe sammenhæng i indsatsen overfor de enkelte unge i overgangen mellem forskellige instanser og lovområder Hvad gør vi? forslag til initiativer Analyse af arbejdsgange på ungeområdet med henblik på udpegning af en ressourceperson/ tovholder fra de relevante forvaltninger, afdelinger og institutioner. Oplysninger med relevans for gennemførelse af ungdomsuddannelse videregives, efter samtykke fra den unge/forældrene, til den instans, som modtager den unge. Sundhedsfremmegrupperne i Viborg Kommune anvendes samtidig som fora vedrørende unges trivsel og uddannelse. Sundhedsfremmegrupperne består af medarbejdere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, forskellige forvaltninger, skoler, sundhedsplejen samt fritidsog foreningslivet. Erfa-gruppemøder mellem ungdomsuddannelser, skoler, forvaltninger, erhvervsliv, støttetilbud, beskæftigelsestilbud, fritids- og kulturtilbud mv. Hvad får vi ud af det? Større helhed i den enkelte unges forløb mellem instanserne. Bedre og mere effektiv udnyttelse af viden. Besparelser på lang sigt ved hurtig og relevant indgriben. 12

13 Indsatsområde 4 - Udvikling af afklaringen af de unge i forhold til valg af ungdomsuddannelse Baggrund Nogle unge ved ikke, hvad de vil efter grundskolen. Andre er usikre på, hvad de kan, mens andre har urealistiske forestillinger om, hvad en ungdomsuddannelse kræver. Mange unge skifter også mellem ungdomsuddannelserne, når de er gået i gang. For flere af disse unge gælder det, at de endnu ikke er afklarede. Det kan komme til udtryk ved, at nogle unge ikke har lyst til at gå i skole mere, mens andre ikke føler sig tilstrækkeligt bogligt stærke eller modne. Nogle af disse unge vil have behov for at kunne afprøve andre muligheder, inden de vælger deres uddannelsesretning. Hvad vil vi? Give unge mulighed for at tage et uddannelsesforberedende forløb på en virksomhed Sikre, at afklaringen tager udgangspunkt i modenhed og ikke kun alder Anvende beskæftigelse som et led i klargøring til uddannelse. Hvad gør vi? forslag til initiativer Oprette uddannelsesforberedende forløb på virksomhed. Fokus på det praktiske til uafklarede unge. Fokus på job med uddannelsesperspektiv. Ungedag, hvor unge selv sætter ord på, hvad der er behovet i Viborg Kommune for at motivere og fastholde dem på ungdomsuddannelserne eller i job med uddannelsesperspektiv. Temadage for vejledere og kontaktlærere med fokus på unges afklaring. Ungegrupper, hvor der arbejdes med egen afklaring (f.eks. for unge i aktivering). Særlige målrettede, individuelle intro-forløb på ungdomsuddannelserne. Udvidet mulighed for brug af praktik til afklaring for unge både over og under 18 år. Hvad får vi ud af det? Unge som er i stand til at træffe et realistisk valg omkring uddannelse og job. Dermed medvirker vi samtidig til, at flere unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse, at færre falder fra, og at færre vælger om. At flere unge opnår en ungdomsuddannelse, fordi de bliver mødt der, hvor de er motiverede og i forhold til deres forudsætninger. 13

14 Indsatsområde 5 - Styrkelse af vejledningsindsatsen med henblik på at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse Baggrund Langt de fleste unge træffer i dag et valg efter grundskolen. I Viborg Kommune i 2008 var der 96,3 %, som enten valgte 10. klasse eller en ungdomsuddannelse umiddelbart efter folkeskolens 9. klasse. Tallene for unge, der ikke påbegynder, og unge, der afbryder ungdomsuddannelserne, viser dog, at det i dag for nogle unge kan være vanskeligt at træffe et valg. For nogle unge kan et skifte være en positiv hændelse og et udtryk for, at den unge har fundet en anden aktivitet, som passer bedre. For andre unge er der desværre tale om, at de enten ikke kan se sig selv i en ungdomsuddannelse, eller at de ikke har de nødvendige forudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse. For andre igen er der tale om, at de grundet personlige og eller sociale problemer ikke er klar til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Vejledningen og rådgivningen er derfor central for disse unge. Hvad vil vi? Gå i dialog med de unge og forældrene om valg af en ungdomsuddannelse, hvor deres forudsætninger og læringsbaner matcher uddannelsens krav Anvende alternative veje til ungdomsuddannelse eller job med uddannelsesperspektiv Synliggøre mulighederne for uddannelsesvejledning for forældre, decentrale studievejledere/kontaktpersoner, sagsbehandlere, støttetilbud, virksomheder mv. Hvad gør vi? forslag til initiativer Alle unge, som efter grundskolen ikke har valgt en uddannelsesaktivitet, skal til samtale med Ungdommens Uddannelsesvejledning for at sikre en langsigtet planlægning af uddannelsesperspektivet. Vejlede til andre forløb end ordinær ungdomsuddannelse som led i forberedelse til ungdomsuddannelse eller job med uddannelsesperspektiv. Ungdommens Uddannelsesvejledningens rolle som vejledningsinstans synliggøres. Jobcenter Viborg tilbyder virksomheder uddannelsesvejledning til unge medarbejdere op til 25 år. Temadage og uddannelse for uddannelses- og erhvervsvejledere med henblik på udvikling af vejledningsindsatsen. Udvikling af samarbejdet med virksomheder og Jobcenter Viborg om psykisk syge unge. Hvad får vi ud af det? At de unge foretager færre omvalg, og at de derved i højere grad får en succesoplevelse på deres første uddannelse. Samtidig opnår vi, at der sker en langsigtet planlægning for den unge, som indeholder et uddannelsesperspektiv enten nu eller på længere sigt. Om livs- og læringsbaner I vor livsbane indgår komplicerede personlige læringsbaner, og vi udvikler erfaringer med og et personligt forhold til - det at lære, til forskellige former for læring og til vore fortrukne måder at lære på. Her spiller forholdet til betydningsfulde, vellykkede og mislykkede tidligere læringsepisoder en vigtig rolle. Ole Dreier, København Universitet De unges læringsmotiv kan udvikles via samtaler med lærere, vejledere, mentorer, praktikansvarlige Lene Tanggaard, Aalborg Universitet 14

15 Indsatsområde 6 - Udvikling af gennemførelsesindsatsen på ungdomsuddannelserne Baggrund Ca. 13 % af de 18-årige frafaldt i 2006 deres ungdomsuddannelse. Årsagerne til dette er meget forskellige. Der er allerede igangsat mange fastholdelsesaktiviteter på ungdomsuddannelserne. Der bør fremover være mere fokus på, hvordan disse tilbud koordineres, og hvordan samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og forvaltningerne kan styrkes. Hvad vil vi? Styrke samarbejdet mellem ungdomsuddannelserne Skabe en god start for den unge på ungdomsuddannelserne ved at overdrage relevante oplysninger Inddrage de unge aktivt Fastholde flere unge på den uddannelse, de er gået i gang med Sikre fleksible forløb. Hvad gør vi? forslag til initiativer Fortsat fokus på fastholdelsespolitik på alle ungdomsuddannelser. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages tidligere i forbindelse med frafaldstruede elever. Fokus på overdragelse af information fra forvaltningsområderne og skoler eleven vejledes til at tage uddannelsesplanen med sig videre på ungdomsuddannelsen. Erfagruppemøde mellem ungdomsuddannelser, skoler, forvaltninger, erhvervsliv, støttetilbud, beskæftigelsestilbud, fritids- og kulturtilbud m.v. Unge, som vurderes at være frafaldstruede, inviteres sammen med forældrene til en indledende samtale med kontaktlærer/kontaktperson, vejleder fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, sagsbehandler mv. Udvikling af studiemiljøet. Mentorordning for frafaldstruede elever. Fokusgruppeinterview med unge, som er faldet fra eller frafaldstruede, og unge, som gennemførte ungdomsuddannelsen. Differentieret undervisning med afsæt i elevernes kompetencer. Udvikle alternative forløb mellem eksempelvis erhvervsskoler og produktionsskoler. Udvikle og koordinere eksisterende forløb mellem ungdomsuddannelse og andre parter på ungeområdet. Hvad får vi ud af det? Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og får ved fastholdelse en positiv oplevelse af og mulighed for at blive en del af et fællesskab med jævnaldrende. Tættere kobling mellem ungdomsuddannelserne og andre parter på ungeområdet. Udnyttelse, koordinering og synliggørelse af allerede iværksatte fastholdelsestiltag. Forventninger om identitet er et dominerende motiv for læring Mening og motivation er forbundet til udbyttet af læringen Det nytter at sætte ind overfor elever, der har det svært i praktikken fleksible oplæringsplaner er nødvendige Nye deltagelsesmuligheder kan forbedre læringsudbyttet intensiveret støttende indsats kan bidrage til at fastholde i uddannelsesforløb Lene Tanggaard, Aalborg Universitet 15

16 Indsatsområde 7 - Udvikling af indsatsen for at få flere af de unge, der er i arbejde, i gang med en ungdomsuddannelse Fakta I Viborg Kommune er 7 % af de 18-årige i arbejde pr I 2007 var det 5%, mens det i 2006 var 6% af de 18-årige, der var i arbejde. Baggrund Efter endt grundskole vælger nogle unge at tage et arbejde. For nogle unge kan det være et spørgsmål om at få en pause fra skolen, mens det for andre er et ønske om ikke at gå i skole længere. I Jobcenter Viborg følges uddannelsesog beskæftigelsesaktiviteten blandt alle kommunes 18-årige pr. 31. maj hvert år. Eksempelvis var 78 af de 18-årige i arbejde pr. 31. maj For en del af disse unge kan der dog også være nogle, som er gået i arbejde efter endt ungdomsuddannelse. I Viborg Kommune eksisterer der allerede et netværk af virksomheder, der er engagerede i at gøre en indsats for blandt andet de unge (Virksomhedsnet Viborg). Hvad vil vi? Skabe dialog med virksomheder om ansættelse af unge ufaglærte Sikre unge ufaglærte et langsigtet uddannelsesperspektiv Udnytte eksisterende kanaler til virksomhederne Tydeliggøre muligheder for vejledning om uddannelse (anvendelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning og Jobcenter Viborg) Sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Hvad gør vi? forslag til initiativer Råd og vejledning til virksomhederne om uddannelse for unge under 25 år (f.eks. om muligheder for kombination mellem beskæftigelse og uddannelse). Ungdommens Uddannelsesvejledning som én synlig indgang for virksomhederne i forhold til hjælp omkring unge og uddannelse. Brug af Virksomhedsnet Viborg (f.eks. oprettelse af internetside, hvor virksomhederne kan henvende sig i forbindelse med uddannelse og vejledning for ansatte unge uden ungdomsuddannelse). Forsøg med indgåelse af aftale mellem virksomhed og den unge om tidsbegrænset ansættelse før uddannelsesstart og med mulighed for tilbagevenden. Samarbejde med VIBORGegnens Erhvervsråd bl.a. Erhvervspolitik for virksomheder i Viborg Kommune med fokus på uddannelse for unge under 25 år. Opsøgende kontakt til unge i arbejde i samarbejde med KompetenceCenter MIDT og lærerog praktikpladskonsulenter. Hvad får vi ud af det? At virksomhederne sikres kvalificeret arbejdskraft, og at de unge ved at tage en ungdomsuddannelse i højere grad opnår en mere holdbar tilknytning til arbejdsmarkedet. 16

17 Indsatsområde 8 - Udvikling af uddannelsesafklaring for unge på offentlig forsørgelse Baggrund En stor gruppe af de unge på offentlig forsørgelse har ikke nogen ungdomsuddannelse. Gruppen er meget forskelligartet og forskellige støtteforanstaltninger er en nødvendig forudsætning for at kunne tale om ungdomsuddannelse. Hvad vil vi? Inddrage det praktiske element for bogligt svage unge Anvende virksomheder til job med uddannelsesperspektiv Øge fokus på uddannelse for unge på offentlig forsørgelse Udvikle samarbejdet med ungdomsuddannelserne om denne målgruppe Udvikle samarbejdet med virksomhederne om afklaring for psykisk syge unge. Hvad gør vi? forslag til initiativer Ungeteam i Beskæftigelsesforvaltningen et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Virksomhedsservice, Beskæftigelsesafdelingen og Integrationsafdelingen. Næranalyse af de ledige unge og eventuelle uddannelsesbarrierer. Udpege særlige ungeressourcepersoner i hver afdeling i alle forvaltninger med ungekontakt. Uddannelse af arbejdsmarkeds- og uddannelsesmentorer blandt medarbejdere i virksomheder. Mentorstøtte til fastholdelse af unge med psykiske problemstillinger på virksomheder og på ungdomsuddannelser. Forsøg med hurtig praktik med uddannelsesperspektiv (mhp. afklaring eller elevplads). Udvikling af mere uddannelsesrettet aktivering eksempelvis med erhvervspraktik eller uddannelsespraktik. Hvad får vi ud af det? Øget fokus på uddannelse for unge på offentlig forsørgelse. Afklaring af barrierer for unge i match 1-3 (kontanthjælp) i forhold til at tage en uddannelse. At unge via uddannelse får en større tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed øger deres fremtidige vilkår og muligheder. Fakta I februar 2008 var ca. 9% af alle dagpengemodtagere i Viborg Kommune under 25 år. Ca. 33% af kontanthjælpsmodtagerne var under 25 år. I Viborg Kommune har ca. halvdelen af de unge under 25 år i matchgruppe 4 psykiske problemstillinger. Det svarer til 69 unge. 17

18 De 18-åriges uddannelses- og beskæftigelsesaktivitet Jobcenter Viborg følger løbende uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteten blandt de 18-årige i kommunen. Pr. 31. maj 2006 var 79 % af de 18-årige i gang på en ungdomsuddannelse. 31. maj 2007 var det 81 %, mens det i 2008 var 84 %. 18-åriges (årgang 1990) uddannelses- og beskæftigelsesaktivitet 2% 7% 3% 1% 5% Grundskole Erhvervsuddannelse 29% Gymnasiel uddannelse Anden uddannelse 53% Arbejde Anden beskæftigelse Ukendt/andet/opfølgn 18

19 Er vi på rette spor? For at sikre vi er på rette spor, vil vi samtidig følge op på indsatsen på centrale områder: Årsopgørelser: Hvad er det højeste uddannelsesniveau for de 29-årige? Hvor mange unge pr. årgang gennemfører en ungdomsuddannelse? Hvor mange unge pr. årgang er i gang med en ungdomsuddannelse? Hvor mange unge pr. årgang afbryder eller kommer ikke i gang med en ungdomsuddannelse? Statusbilleder: Hvor mange af de 24-årige har gennemført en ungdomsuddannelse? Hvilken aktivitet er de 18-årige i gang med pr. 5. september og 31. maj? o Grundskole o Ungdomsuddannelse (gymnasiale og erhvervsuddannelser) o o Arbejde Anden beskæftigelse (Lønnet praktik, produktionsskoler, ledig, kommunale foranstaltninger mv.) Offentlig forsørgelse: Hvor mange unge på offentlig forsørgelse har en ungdomsuddannelse? 19

20 Ungdomsuddannelse Til Alle i Viborg Kommune Skive-Viborg Viborg Ungdomsskole UU Viborg UTA-Viborg SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN S k i v e T h i s t e d V i b o r g Ungdomsuddannelse Til Alle Viborg Gymnasium og Hf Sct. Mikkelskolen