Ungekonference i Lejre Kommune. - Opsamlingspapir - Februar 2014

Transkript

1 1 Ungekonference i Lejre Kommune - Opsamlingspapir - Februar 2014

2 1. Indledning Lejre Kommune har i september 2013 fået udarbejdet en analyse af ungeområdet, der beskriver udfordringer for og muligheder i ungeindsatsen i kommunen. På baggrund af rapporten har Lejre Kommune afviklet en ungekonference med deltagelse af centrale aktører i ungeindsatsen, herunder bl.a. LBR, Kommunalbestyrelse, Fagcentre i Lejre Kommune, Skoler og skolebestyrelser, produktionsskoler, Ungeforum, Styregruppe for ungeforum, Virksomheder, UU og Jobcenter Lejre. Ungekonferencen blev afholdt den 4. februar På konferencen blev der arbejdet med følgende tre strategispor: 1. Forebyggelse hos de 15 til 17 årige 2. Klargøring af unge til uddannelse. 3. Fastholdelse i uddannelse. For hvert af disse tre spor blev drøftet hovedelementer i en ungestrategi, herunder fælles målsætninger, fokusområder, målgrupper og centrale aktører i samarbejdet. I dette notat er der foretaget en opsamling på deltagernes drøftelser på konferencen. Notatet bygger på de referater, der blev taget ved borddrøftelserne samt drøftelsen i plenum. Konferencen skal ses som et startskud for en proces, der kan føre til en ny ungestrategi i kommunen. Den skriftlige opsamling kan danne grundlag for en efterfølgende dialog og udviklingsproces i samarbejdskredsen. 2. Rammer og udfordringer for ungeindsatsen i Lejre Kommune De unge er sårbare i den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Det viser sig bl.a. ved, at antallet af unge ledige er steget kraftigt, at stadig flere unge mangler en praktikplads, og at mange unge har svært ved at få et fodfæste på arbejdsmarkedet eller ved gennemføre en uddannelse. Det er en udvikling, som kan få konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Dermed kan de unge få svært ved at erstatte kvalifikationerne hos ældre, som i stort antal forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det kan betyde, at virksomhederne fremover får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Meget tyder på, at der på længere sigt bliver mangel på arbejdskraft med en kompetencegivende uddannelse og overskud af ufaglært arbejdskraft. Ungeindsatsen skal derfor fokusere på at udløse uddannelsespotentialerne hos flest mulige unge. En vellykket ungeindsats vil motivere og hjælpe unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse og vil bidrage til at imødekomme de stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet. Der er følgende rammer og udfordringer for en ungestrategi i Lejre Kommune: 2

3 Heterogen ungegruppe: De unge består af forskellige grupper med helt forskellige indsatsbehov. Det er vigtigt, at indsatsen differentieres i forhold til ungegrupperne og målrettes efter de specifikke udfordringer hos de forskellige ungegrupper. 18-årsdebutanter: Hvert år starter ca unge i kommunen deres voksenliv med at gå på kontanthjælp som 18-årige. Gruppen klarer sig efterfølgende dårligt på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet og får ofte lange forløb på kontanthjælp. Mange zappere : Der er mange stærke unge uden uddannelse på dagpenge eller kontanthjælp, som skal kanaliseres over i ordinær uddannelse eller job. Gruppen er imidlertid domineret af zappere, der bevæger sig hyppigt mellem job, uddannelse, ledighed og sygdom, og som er svære at fastholde i indsats, job eller uddannelse. Uddannelsesbarrierer: En del af de unge har uddannelsesbarrierer, der kan udfordre deres deltagelse i uddannelse. Det handler bl.a. om læse- eller staveproblemer, indlæringsvanskeligheder, manglende uddannelsesmotivation, sociale problemer, misbrugsproblemer eller psykiske problemstillinger. Mange vælger kortsigtede job: Kun ca pct. af de stærke unge på offentlig forsørgelse kommer i gang med en uddannelse i løbet af et år. Den lave andel skal bl.a. ses i lyset af, at ganske få af de unge forsørgere og de ufaglærte over 25 år går i uddannelse. Forklaringen på den lave uddannelsesandel er bl.a., at en del unge vælger at gå i ufaglært beskæftigelse af kortere eller længere varighed. Frafald fra uddannelse: Knap halvdelen af de stærke unge gennemfører ikke deres uddannelser. Det skyldes bl.a., at en del fortryder deres valg af uddannelse, har svært ved at leve op til kravene på uddannelsen eller mistrives i uddannelsesmiljøet. Nogle falder fra på grund af midlertidige personlige problemer, f.eks. sygdom, kriser mv., mens andre opgiver uddannelsen, fordi de ikke kan finde en praktikplads. Forskellige faser i uddannelsesindsatsen: Overordnet set kommer de unges udfordringer i forskellige faser. Der er behov for at differentiere strategierne for ungeindsatsen i forhold til de forskellige faser, herunder: Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse Klargøring til kompetencegivende uddannelse Fastholdelse i uddannelse Mange aktører i ungeindsatsen: Der er mange aktører i ungeindsatsen, der har opgaver og ansvar i forhold til de unge. Det drejer sig bl.a. om de unge selv, forældrene, jobcenter, UU, uddannelsesinstitutionerne, kommunale forvaltninger mv. Udfordringen for en fælles indsats er, at de forskellige aktører kan have forskellige mål og rammer, og at hver af de ovennævnte faser involverer deres egen specifikke aktørkreds. Der er derfor behov for at identificere de forskellige aktørkredse og forpligte hinanden på en fælles tilgang og indsats. Mange overgangsproblematikker: Det er en udfordring for en sammenhængende og kontinuerlig ungeindsats, at aktørkredsen og ansvaret i ungeindsatsen skifter hen over de ovennævnte faser. Spørgsmålet er, om der kan etableres en ungestrategi, der følger de unge over tid og løbende placerer ansvar mellem aktørerne i en kontinuerlig indsats. 3

4 På konferencen var der bred enighed om vigtigheden af, at en ungestrategi bør sigte på at imødekomme disse rammer og udfordringer. Der var ligeledes generel tilslutning til, at en ny ungestrategi i Lejre kommune bør udmøntes i de drøftede tre strategispor, som målrettet sætter ind i forskellige faser af uddannelsesprocessen for de unge i kommunen, og som øger mulighederne for en sammenhængende, kontinuerlig ungeindsats på tværs af aktørkredsen. 3. Centrale spor i en ungestrategi i Lejre Kommune På konferencen blev der arbejdet med tre centrale spor i en kommende ungestrategi: 1. Forebyggelse hos de 15 til 17 årige 2. Klargøring af unge til uddannelse. 3. Fastholdelse i uddannelse. For hvert af disse tre spor blev drøftet hovedelementer i en ungestrategi, herunder fælles målsætninger, fokusområder, målgrupper og centrale aktører i samarbejdet Sigtelinjer for en ungestrategi På konferencen var der bred enighed om en række sigtelinjer for en kommende ungestrategi i kommunen. Der blev bl.a. peget på følgende sigtelinjer for ungestrategien: Styrket samarbejde mellem ungeaktørerne: En kommende ungestrategi skal sigte på at forene kræfterne og styrke samarbejdet mellem aktørerne på ungeområdet. Et styrket samarbejde vil give bedre resultater til gavn for de unge, kommunen og samfundet. Fokus på overgangsproblematikker: En ungestrategi skal sigte på at mindske overgangsproblematikkerne, når de unge skal træffe valg i uddannelsessystemet eller når ansvaret for indsatsen skifter mellem aktører. Der skal være fokus på at optimere den fælles viden om de unges ressourcer, behov og udfordringer mellem ungeaktørerne. En sammenhængende vejledningsindsats: I ungestrategien skal der være fokus på at samordne vejledningsindsatsen overfor de unge og deres forældre fra barndom, over ungdom til voksenlivet. Fokus på risikogrupper: En ungestrategi skal have særlig fokus på at imødekomme risikogrupper i uddannelsessystemet, herunder bl.a. unge med læse/stave problemer eller ordblindhed, unge med sociale problemer, unge med misbrugsproblemer mv. Brobygningsaktiviteter for unge: Der er behov for at have en god kapacitet af målrettede brobygningsaktiviteter, der kan understøtte de unges kurs i uddannelsessystemet. Et styrket samarbejde om at fastholde unge i uddannelse: En ungestrategi skal fortsætte kommunen fokus på at fastholde de i uddannelse uanset evt. behov for skift undervejs. 4

5 Med afsæt i disse fælles sigtelinjer blev deltagerne opdelt i tre grupper, der gav bud på hovedelementerne i de tre strategispor. 3.2 Forebyggelse hos de 15 til 17 årige På konferencen blev der peget på følgende hovedelementer i et strategispor for forebyggelse hos de årige: Hvad er de centrale udfordringer for indsatsen: Deltagerne peger på, at der i dag findes en række udfordringer for indsatsen overfor de unge i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Der peges bl.a. på, at alt for mange unge forlader folkeskolen med væsentlige uddannelsesbarrierer, som enten ikke er blevet afdækket i folkeskolen eller ikke videreformidles til aktørerne i det videre uddannelsesforløb. Samtidig peges der på, at mange unge tidligt får en zapper-mentalitet, som får lov til at dominere, hvis der kommer modgang eller stilles krav i uddannelsesforløbet. Konkret peger deltagerne på følgende udfordringer: Hvad er de centrale udfordringer for indsatsen? Mangelfuld screening: Det er en udfordring, at de unges problemer ikke altid afdækkes eller afdækkes for sent i skoleforløbet. Screeningsindsatsen fungerer ikke godt nok i dag, hvor f.eks. ordblindhed eller læse/stave problemer sommetider opdages sent. Uskarpe uddannelsesplaner: Det er en udfordring, når uddannelsesplanen må udarbejdes på et mangelfuldt grundlag og dermed ikke tager højde for væsentlige uddannelsesbarrierer hos den unge. Manglende læse/skrive færdigheder: Det er en udfordring, at en del unge forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive eller regne på et passende niveau til det videre uddannelsesforløb. Zapper-mentalitet: Det er en udfordring, at mange unge giver hurtigt op, når der er modgang, stilles krav eller er behov for en ekstra indsats i skolen eller uddannelsesforløbet. Der opstår tidligt en zapper-mentalitet hos de unge, som accepteres eller ikke håndteres af forældrene. Skoleforsømmelser: Det er en udfordring, at der ikke sættes effektivt nok ind overfor de unges skoleforsømmelser. Hvilke konkrete målsætninger skal strategien indeholde: Deltagerne peger på, at der er behov for at formulere en række målsætninger, der adresserer ovennævnte udfordringer. Der peges bl.a. på, at der i overgangen fra folkeskolen skal være målsætning om at styrke afdækningen af unges problemer i forhold til uddannelse og vidensdelingen herom mellem de relevante aktører. Konkret pege deltagerne på følgende målsætninger: 5

6 Hvilke konkrete målsætninger skal strategien indeholde? Systematisk screening i folkeskolen: Der skal være målsætning om, at afdækningen af de unges uddannelsesmæssige problemer styrkes. Der er behov for mere systematisk screening ved afslutningen af folkeskolen. Evt. problemer skal opdages tidligt og indgå i tilrettelæggelsen af den videre indsats. Der bør ske en tidligere opsamling af unge med ADHD og unge med misbrugsproblemer. Bedre vidensdeling mellem aktørerne: Der skal være målsætning om, at vidensdelingen mellem ungeaktørerne forbedres. Al relevant viden, herunder bl.a. sygejournaler, skal gøres tilgængelig for de centrale aktører, så vejledning og uddannelsesfremmende aktiviteter kan målrettes den unge. Styrket forebyggelse: Der er brug for flere tilbud til de unge under 18 år, herunder især psykologhjælp til unge med adfærdsproblemer, misbrugsbehandling, mentorer til unge med støttebehov og sportstilbud til opgivende unge. Pågående vejledning: Der skal være målsætning om, at vejledningsindsatsen blive bedre til at udfordre de unge i og klæde de unge på til at træffe kvalificerede og realistiske valg for deres videre uddannelsesforløb. Hvilke målgrupper skal der særligt sættes fokus på? Deltagerne peger på, at flere målgrupper har brug for en forebyggende indsats. Der peges, at der bør være fokus på at styrke vejledningen af uafklarede unge også ressourcestærke unge - som har svært ved at træffe valg om det videre uddannelsesforløb, og at der skal være særlig fokus på en række risikogrupper: Hvilke målgrupper skal der særligt sættes fokus på? Uafklarede unge: Der skal i ungestrategien sættes fokus på de stille unge, der i folkeskolen og ved afslutningen af folkeskolen er uafklarede eller urealistiske vedr. deres videre uddannelsesforløb. Unge med tung social arv: Der er behov for at sætte fokus på unge med en svag familiebaggrund, som ofte kan have eller få sociale barrierer for at vælge eller gennemføre en uddannelse, og som ofte får skoleforsømmelser i en tidlig alder. Unge med misbrugsproblemer: Der er behov for, at strategien har fokus på forebyggende indsatser overfor unge med misbrugsproblematikker i folkeskole og ungdomsuddannelse. Unge med psykiatriske problemstillinger: Der er behov for at sætte fokus på de unge med psykiatriske problemstillinger. Hvilke aktører er centrale? Deltagerne peger på, at en række aktører har en vigtig rolle at spille i fasen, hvor de unge overgår fra folkeskole til ungdomsuddannelserne. Der peges på, at det grundlæggende handler om at få inddraget de relevante specialkompetencer til at håndtere specifikke udfordringer hos forskellige grupper af unge samt at få styrket den tværfaglige indsats. 6

7 Deltagerne peger på, at resultaterne for denne målgruppe bl.a. er afhængige af, om det lykkes at få en effektiv overlevering fra folkeskolen, hvor der skabes vidensudveksling på baggrund af systematisk screening og opfølgningssystemer. Derudover peges der på, at der kan være behov for større fokus på uddannelse i familierådgivningen, så den unge holdes fast i på den langsigtede kurs trods evt. midlertidige indsatsbehov. Deltagerne peger desuden på, at det bliver helt afgørende at få styrket og koordineret vejledningsindsatsen på tværs af UU, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne, så de unge tidligt kan få målrettet vejledning om uddannelsesmuligheder og -krav samt støtte til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. Desuden kan samarbejdet med fordel arbejde videre med at udvikle brobygningsforløb og/eller produktionsskoleforløb for de unge, der har brug for afklaring af uddannelsesvalg. Konkret udpeger deltagerne på følgende aktørkreds: Hvilke aktører er centrale i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse? Folkeskolen: Det er centralt, at lærere og vejledere i folkeskolen medvirker til en tidlig screening af de unge og har systemer til opfølgning på og vidensudveksling om unge, der har risiko for at miste kursen i uddannelsessystemet f.eks. unge med fravær, skoleskift eller andre adfærdsmønstre. Denne viden kan være central for det videre uddannelsesforløb. PPR: Det er centralt, at der er metoder til at udpege og kapacitet til at håndtere unge, der har brug for udredning hos PPR. Center for social og familie: Det er centralt, at sagsbehandlerne i rådgivningen har fokus på uddannelse og den unges langsigtede kurs. Desuden er der behov for, at sagsbehandlerne får videreformidlet deres viden til skolerne mhp. at styrke de efterfølgende støttemuligheder for de unge og tilrettelæggelsen af det videre uddannelsesforløb. SSP: Det er centralt at få inddraget SSP i sager, hvor den unge har eller er på vej ind i misbrugs- eller kriminalitetsproblemer og herunder har fokus på unge med skizofreni. UU: UU er en central aktør i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. Det er vigtigt, at UU har et tæt samarbejde med folkeskole, kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne, der kan kvalificere uddannelsesplanen generelt og styrke den tværfaglige indsats overfor unge i risikogruppen. Jobcenteret: Det er centralt, at jobcenteret indgår i en tidlig, forebyggende indsats og vejledning overfor årige, der har risiko for at miste kursen i uddannelsessystemet. Uddannelsesinstitutionerne: Det er afgørende, at der arbejdes videre med at styrke samarbejdet mellem UU, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne om en god og effektiv vejledningsindsats overfor de unge, der skal træffe valg om uddannelse. Der peges særligt på, at produktionsskolen Kohinoor og ungdomsskolen kan udgøre et tilbud, hvor de unge fysisk møder frem og motiveres af fællesskaber og praktiske øvelser. 7

8 3.3. Klargøring til kompetencegivende uddannelse På konferencen blev der peget på følgende hovedelementer i et strategispor for de unges klargøring til kompetencegivende uddannelse: Hvad er de centrale udfordringer for indsatsen: Deltagerne peger på, at der i dag findes en række udfordringer for indsatsen for at klargøre de unge til kompetencegivende uddannelser. Der peges bl.a. på, at ungegruppens mangfoldighed vil udgøre en konstant udfordring for systemerne og aktørkredsen, idet de unge har helt forskellige udfordringer og indsatsbehov. Der er derfor behov for, at der sikres et grundlag for at differentiere indsatsen og målrette vejledning og tilbud til de unge efter deres specifikke behov. Samtidig peges på, at de mange aktører på området og de mange ansvarsskift i den unges forløb er en udfordring, ikke mindst fordi der er mange udbydere af uddannelse. Konkret peger deltagerne på følgende udfordringer: Hvad er de centrale udfordringer for indsatsen? Mangfoldigheden i ungegruppen: Det er en udfordring, at ungegruppens udfordringer og indsatsbehov er mangfoldige og ofte sammensatte. Der er i høj grad behov for systemer, der kan screene, afdække og systematisere tilrettelæggelsen af indsatsen efter den enkelte unges behov. Stor aktørkreds: Det er en udfordring, at der er mange aktører og mange ansvarsskift i den unges forløb. Unge med massive problemer: Det er en udfordring, at en del af ungegruppen har massive og sammensatte problemer, som kræver en flerstrenget indsats og samspil mellem flere aktører. Der er behov for, at aktørkredsen bliver bedre og hurtigere til at spotte problemerne. Viden om uddannelser: Det er en udfordring for vejledningen og uddannelsesafklaringen af de unge, at jobcenteret ikke altid har kendskab til indhold, krav og forudsætninger til uddannelsesmuligheder og specifikke uddannelser. Det er derfor vigtigt, at UU og uddannelsesinstitutionerne inddrages i vejledningsindsatsen og kompetenceafklaringen af unge, der skal træffe et kvalificeret uddannelsesvalg. Lovgivning: Det er en udfordring for en sammenhængende og kontinuerlig indsats, at de lovgivningsmæssige hjemler skifter i løbet af den unges indsatsforløb, herunder ikke mindst, når den unge fylder 18 år. Hvilke konkrete målsætninger skal strategien indeholde: Deltagerne peger på, at en strategi for klargøringen af de unge til kompetencegivende uddannelse skal have som målsætning, at der skal en helhedsorienteret indsats i samarbejde mellem de forskellige aktører i aktørkredsen. Der peges på, at der er helt centralt, at der i strategien sættes mål om at styrke uddannelsesmotivationen hos de unge. Desuden peges der på, at der bør være målsætning om, at uddannelsesafklaringen af de unge skal styrkes i kommunen med henblik på at få etableret realistiske uddannelsesmål. 8

9 Konkret pege deltagerne på følgende målsætninger: Hvilke konkrete målsætninger skal strategien indeholde? Flere unge i aktivitet eller uddannelse: Der skal i strategien være en målsætning om, at de unge i kommunen skal være i gang eller i uddannelse. Garantiskole: Der skal være en målsætning om, at alle kan få en uddannelse uanset om der er brug for faglige skift undervejs i uddannelsesforløbet. En helhedsorienteret klargøring af de unge: Der skal være målsætning om, at der etableres en fælles, helhedsorienteret indsats i aktørkredsen. God og hurtig pejling af problemstillinger: Der skal i strategien være en målsætning om, at de unges problemstillinger spottes hurtigere end i dag, og at der overvejes nye metoder og samarbejdskonstellationer til at spotte de unges problemer. Tilbud om relationer og væresteder: Der skal være en målsætning om, at kommunen kan skabe relationer og væresteder for unge med begrænset netværk eller rollemodeller. Styrket samarbejde om uddannelsesafklaring: Der skal i strategien være en målsætning om at styrke uddannelsesafklaringen af de unge i kommunen. Det vil indebære et tættere samarbejde mellem UU, jobcenter og uddannelsesinstitutioner om vejledning og uddannelsesafklarende aktiviteter, herunder ikke mindst informationer om uddannelsesmuligheder, indhold og krav i de enkelte uddannelser. Styrket uddannelsesmotivation: Der skal være målsætning om, at uddannelsesmotivationen hos de unge i kommunen skal styrkes. Det handler om, at alle unge forstår betydningen af uddannelse for deltagelsen på arbejdsmarkedet, og at der er gevinster og perspektiver i at investere i en kompetencegivende uddannelse. Arbejdet med uddannelsesafklaringen kan indebære en øget brug af uddannelsesfremmende indsatser. Uddannelsesforberedende pakker: Strategien kan med fordel have en målsætning om, at der på tværs af aktører og indsatser kan skabes hele forberedelsespakker, som sammentænker vejlednings- og brobygningsaktiviteter. Samarbejde mellem aktørerne: Der skal være en målsætning i strategien om, at der skabes og anvendes gode faglige relationer mellem sagsbehandlere, vejledere, undervisere, konsulenter mv. hos de centrale aktører. Hvilke målgrupper skal der særligt sættes fokus på? Deltagerne peger på, at det er centralt, at strategien for klargøringsindsatsen har fokus på unge uden uddannelse generelt. Det handler om, at klargøringsindsatsen både skal få flere unge i uddannelse og mindske frafaldet fra uddannelse, fordi de unge træffer bedre valg. Derudover peger deltagerne på, at visse grupper, f.eks. unge forsørgere eller unge uden netværk, er særlige målgrupper for klargøringsindsatsen, da de generelt mangler uddannelsesmotivation og/eller har brug for uddannelsesafklaring. Endelig peger deltagerne på, at der skal være fokus på grupper af unge, der har væsentlige uddannelsesbarrierer, f.eks. unge med læse/stave problemer, ordblindhed, psykiske problemstillinger mv. 9

10 Konkret peger deltagerne på, at der skal være fokus på følgende målgrupper: Hvilke målgrupper skal der særligt sættes fokus på? Uafklarede unge: Der skal i ungestrategien sættes fokus på unge, der er uafklarede om deres videre uddannelsesforløb. Der er generelt behov for, at indsatsen for at målrette unges uddannelsesvalg styrkes. Unge forsørgere: Der er behov for at sætte fokus på de unge forsørgere, som ofte mangler uddannelsesmotivation og har svært ved at se perspektiverne i at tage en uddannelse. Unge med uddannelsesbarrierer: Der er behov for, at strategien sætter fokus på unge, der har barrierer for at gennemføre en uddannelse, herunder personer med læse/stave problemer, psykiske problemstillinger mv. Unge over 25 år: Der er behov for at sætte fokus på unge over 25 år, som ifølge undersøgelser kun i meget begrænset omfang påbegynder en uddannelse. Denne gruppe ser ofte økonomiske barrierer for at gå i gang med en uddannelse. Unge med psykiske problemer: Der er behov for, at der sikres tilbud til de unge med psykiske problemstillinger, herunder behandlingstilbud, mentor- eller anden støtte mv. Unge med manglende netværk: Der er behov for styrket fokus på unge, der mangler netværk, venner eller rollemodeller. Hvilke aktører er centrale i klargøringen af unge? Deltagerne peger på, at samarbejdet mellem UU, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne er helt centralt i klargøringen af unge til uddannelse. Det handler bl.a. om, at mange unge har brug for specialiseret vejledning om uddannelsesmuligheder, indhold, krav og jobmuligheder i forhold til de enkelte uddannelser, ligesom der ofte kan være brug for uddannelsesfremmende eller afklarende indsatser. Derudover peger deltagerne på, at en række aktører er centrale i en tværfaglig indsats, der kan imødegå personlige, sociale eller psykiske problemer hos de unge. Konkret udpeger deltagerne på følgende aktørkreds: Hvilke aktører er centrale i klargøringen af unge til uddannelse? Jobcenteret: Det er centralt, at jobcenteret gennemfører en klargøringsindsats, der motiverer og ruster flest mulige til at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. Samtidig er der behov for, at jobcenteret sikrer et koordineret samarbejde med kommunale eller regionale samarbejdspartnere, når der er behov for en gradvis progression mod uddannelse. UU: Det er centralt, at UU medvirker i klargøringsindsatsen, og i den sammenhæng gør den eksisterende viden om de unge og de unges uddannelsesplaner synlig og tilgængelig for de øvrige parter i samarbejdet. Uddannelsesinstitutionerne: Det er centralt, at erhvervsskolerne, produktionsskolen, ungdomsskolen og VUC inddrages mere i klargøringen af de unge til uddannelse, herunder at de introduceres til uddannelser og vejledes i dybden om muligheder indhold, krav mv. i de enkelte uddannelser. 10

11 Center for social og familie: Det er centralt, at social- og familieindsatsen håndtere de unges problemstillinger og har fokus på den unges uddannelseskurs. Der er behov for, at behandling bakkes op med støtteforanstaltninger Fastholdelse i uddannelse På konferencen blev der peget på følgende hovedelementer i en strategi for fastholdelse af unge i uddannelse: Hvad er de centrale udfordringer for indsatsen? Deltagerne peger på, at det er en stor udfordring for tilrettelæggelsen af en målrettet fastholdelsesindsats, at årsagerne til de unges frafald er mange og individuelle. Det illustreres af, at nogle unge fortryder valget af uddannelse, har svært ved at følge med eller mistrives i uddannelsesmiljøet, mens andre unge frafalder på grund af depression, krise i familie eller samliv. Andre unge falder fra, fordi de har for mange forsømmelser eller fordi de ikke kan finde en praktikplads at færdiggøre uddannelsen i. Derudover peger deltagerne på, at de såkaldte zappere er svære at fastholde i indsats, job eller uddannelse, og deres bevægelser ud og ind af job, uddannelse, ledighed og sygedagpenge medfører ofte ansvarsskift i indsatsen. Konkret peger deltagerne på følgende udfordringer: Hvad er de centrale udfordringer for indsatsen? Mange frafaldsårsager: Det er en udfordring, at de unge frafalder deres uddannelse af mange og individuelle årsager. Det kan være svært at udvikle en indsatsmodel, der kan sikre fastholdelsen af alle unge i uddannelserne, og en del af frafaldet skyldes eksterne forhold, som er usynlige for eller uden for rækkevidde af beskæftigelsesindsatsen. Mange zappere blandt de ressourcestærke unge: Det er en udfordring, at bevægeligheden blandt de unge er særdeles stor. De mange bevægelser ud og ind af beskæftigelse, ledighed, uddannelse og sygedagpenge gør det svært at gennemføre en kontinuerlig indsats og udfordrer fastholdelsen af de unge i uddannelsessporet. Opgivende unge: Det er en udfordring, at de frafaldstruede unge ofte mangler rollemodeller, der kan motivere eller være forbilleder, når der er modgang eller udfordringer i uddannelsesforløbet. Det betyder, at de unge ofte vælger at give op, hvor der fortsat er muligheder for at fortsætte i uddannelsen. Overlappende tilbud: Det er en udfordring, at tilbud og indsatser i fastholdelsesindsatsen hos jobcenter, UU og uddannelsesinstitutionerne ofte er overlappende. Det gælder f.eks. mentor- og støtteordninger og vejledningsindsatsen. Der er derfor behov for at skabe overblik over og koordinere tilbud og aktiviteter i indsatsen. 11

12 Hvilke konkrete målsætninger skal strategien indeholde: Deltagerne peger på, at en strategi for fastholdelsen af unge i uddannelse skal have en målsætning om, at styrke og videreudvikle samarbejdet mellem de centrale aktører på området, herunder UU, jobcenter og uddannelsesinstitutioner. Der peges på, at der er behov for at etablere effektive opfølgnings- og varslingssystemer, der kan opfange de frafaldstruede og frafaldne unge hurtigt. Desuden peges der på, at der skal være målsætning om at sammentænke og koordinere fastholdelsesaktiviteter og indsatser i aktørkredsen. Konkret pege deltagerne på følgende målsætninger: Hvilke konkrete målsætninger skal strategien indeholde? En videreudvikling af samarbejdet om fastholdelsesindsatsen: Der skal være målsætning om, at den fælles fastholdelsesindsats videreudvikles med afsæt i det eksisterende samarbejde. Styrket brug af fastholdelsestilbud: Der skal i strategien være en målsætning om at styrke brugen af fastholdelsestilbud, herunder ikke mindst mentor- og støtteordninger til risikogrupperne. Garantiskole: Der peges på, at garantiskolen skal virke i praksis, hvis de frafaldstruede unge skal fastholdes i uddannelsessporet uden at komme i berøring med sociale ydelser på ny. Større gennemsigtighed for de unge: Der skal være målsætning om, at de unge i højere grad informeres om konsekvenserne af et evt. frafald fra uddannelse. Det indebærer, at alle parter i samarbejdet er i stand til at sende fælles, afstemte signaler til de unge. Fælles varslingssystemer mellem aktørerne: Der skal være målsætning om, at varsling og opfølgning mellem UU, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne styrkes og systematiseres. Der er behov for, at de frafaldstruede opfanges tidligt, og at de frafaldne opsamles målrettet for at fastholde de unge i uddannelsessporet. Hvilke målgrupper skal der særligt sættes fokus på? Deltagerne peger på, at det er afgørende for resultaterne af fastholdelsesindsatsen, at der er styrket fokus på de frafaldstruede unge før, under og efter påbegyndelsen af uddannelsen. Derudover peger deltagerne på, at visse grupper, f.eks. unge forsørgere, unge med begyndende misbrugsproblemer, unge med læse/stave problemer og unge med risikovurdering, skal have særlig fokus i aktørkredsen i fastholdelsesarbejdet. Konkret peger deltagerne på, at der skal være fokus på følgende målgrupper: 12

13 Hvilke målgrupper skal der særligt sættes fokus på? Frafaldstruede unge: Der skal i ungestrategien sættes fokus på unge, der er frafaldstruede. Der er generelt behov for, at der er mere fokus på unge, som af UU, jobcenter og uddannelsesinstitutionerne vurderes at have risiko for frafald, hvad enten det drejer sig om kompetenceproblemer, personlige problemer eller adfærdsmæssige problemer. Der peges bl.a. på følgende risikogrupper: Unge mødre, unge med begyndende misbrugsproblemer, unge med faglige udfordringer, unge med forsømmelser mv. Unge forsørgere: Der er behov for at sætte fokus på de unge forsørgere, som ofte mangler opbakning i baglandet og støtte til lektier mv., der kan styrke gennemførelsen af uddannelsen. Hvilke aktører er centrale i klargøringen af unge til kompetencegivende uddannelse? Deltagerne peger på, at der er behov for at samle og styrke samarbejdet mellem en række aktører, herunder UU, jobcenter, uddannelsesinstitutionerne, Misbrugscenter Roskilde mv. Det handler bl.a. om, at der skal skabes effektive varslingssystemer mellem aktører, der kan sætte målrette ind med det samme. Konkret udpeger deltagerne på følgende aktørkreds: Hvilke aktører er centrale i klargøringen af unge til kompetencegivende uddannelse? Jobcenteret: Det er centralt, at jobcenteret gør brug af de tilstedeværende støtteordninger, der kan følge de frafaldstruede unge ind i uddannelserne, herunder bl.a. mentorordninger, personlig assistance mv. UU: Det er centralt, at UU medvirker i fastholdelsesindsatsen og ikke mindst er garanten for, at de unge ikke kommer udenfor rækkevidde af vejledingsindsatsen ved at forlade offentlig forsørgelse i en kortere eller længere periode. Uddannelsesinstitutionerne: Det er helt centralt, at uddannelsesinstitutionerne indgår i et styrket samarbejde om fastholdelsesindsatsen, og herunder fungerer som signalsender i forbindelse med konkrete frafaldssituationer eller risikosituationer. Desuden er det centralt, at uddannelsesinstitutionerne synliggør deres fastholdelsestilbud- og aktiviteter overfor aktørkredsen mhp. at optimere og koordinere de samlede indsatser for at fastholde de unge i uddannelse. Misbrugscenter Roskilde: Det er centralt, at de unge mødes af en fælles dagsorden om uddannelse hos alle aktører og en tidlig indsats, der kan fremme eller fastholde de unges fokus på uddannelse. 13