Programoplæg Etablering af psykiatrisk døgnafdeling i Aabenraa November 2010 Ajourført 15.11

Transkript

1 Programoplæg Etablering af psykiatrisk døgnafdeling i Aabenraa November 2010 Ajourført 15.11

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. STAMOPLYSNINGER BAGGRUND Psykiatriplan Generalplan VÆRDIER MÅLGRUPPEN Almenpsykiatrien Gerontopsykiatrien Børn & Ungepsykiatrien GENERELT VEDRØRENDE DØGNFUNKTIONEN Nøglepunkter fra generalplanen Individualisering Fleksibilitet BESKRIVELSE AF PSYKIATRISK DØGNAFDELING AABENRAA Generelt Fællesarealer på tværs af alle 3 områder i afdelingen Placering af B&U FUNKTIONSBESKRIVELSE Generelt Koblingspunkt Voksenpsykiatrien Modtagelse Sengeafsnit Særligt vedr. almenpsykiatriens sengeafsnit Særligt vedr. gerontopsykiatrisk afsnit Særligt vedr. gerontopsykiatriens ambulante funktion Særligt vedr. almenpsykiatriens ambulante funktioner Birum Fællesarealer i hvert sengeafsnit Børn & Ungepsykiatri generelt Ambulant funktion Samtalerum Sengeafsnit Birum Side 2

3 7.4.5 Patientforløb Skole Funktioner fælles med somatikken FAM Indgang Forskning og uddannelse Samarbejde Bespisning Personalefaciliteter Rørpost AGV TEKNISKE KRAV Fællesarealer inde og ude Generelt Udearealer voksen B&U udearealer SIKKERHED Generelt Bygningerne Adfærd Teknologi LOKALISERING TIDSPERSPEKTIV INTERESSENTER Eksterne interessenter Interne interessenter RISIKO Projektmæssige risici Økonomiske risici ØKONOMI Anlægsøkonomi ENERGI OG MILJØ Miljøbevidst projektering Side 3

4 16.2 Bæredygtighed PROJEKTERING UDBUD OG ENTREPRISEFORM PROJEKTORGANISATION Projektorganisering projektforløb KONKLUSION...26 Side 4

5 1. STAMOPLYSNINGER Den nye psykiatriske døgnafdeling opføres på matrikel, der indeholder det eksisterende Aabenraa Sygehus, og skal indeholde det fremtidige udbyggede Aabenraa Sygehus. Matriklen er ejet af Region Syddanmark. Grundens data Adresse Matrikelbetegnelse Ejerlavsbetegnelse Grundareal Zonestatus Egelund 10, 6200 Aabenraa Matrikelnummer 2387 Kolstrup under Aabenraa 2 Samlet grundareal er på m Byzone For sygehuset er følgende kommune og lokalplanforhold: Plan nummer Plantype Kommune og delplaner. Kommuneplan/rammeområder 2.17 M Kommune og delplaner. Lokalplan Lokalplan nr. 39 er gældende for det samlede projekt, dvs. udvidelse af sygehus og etable ring af ny psykiatrisk døgnafdeling. Planen forventes politisk vedtaget januar 2011 Af Aabenraa Kommune. Luftfoto af Aabenraa Sygehus Side 5

6 2. BAGGRUND 2.1 Psykiatriplan Region Syddanmarks psykiatriplan: Fremtidens Psykiatri fra 20. December 2007 sætter rammerne for indholdet i den psykiatriske behandling og de anlægsmæssige forudsætninger i Region Syddanmark i fremtiden. (Bilag 1). Psykiatriplanen indeholder 5 overordnede politiske hensigtserklæringer, som vil være styrende for både behandlingen og de fysiske rammer fremover. Det drejer sig om sammenhæng i behandlingen, tilgængelighed, høj faglig kvalitet, patienter og pårørende som vigtige samarbejdspartnere samt en videns skabende organisation. Disse begreber skal indgå i tænkningen og planlægningen i forbindelse med gennemførelsen af alle psykiatriens fremtidige anlægsprojekter. De stationære sengeafdelinger, der generelt skal opfattes som back up for den fremover kraftigt udvidede lokalpsykiatriske behandlingsindsats, vil over en årrække blive samlet på færre geografiske lokaliteter end i dag. Den fremtidige stationære sengeafdeling i Aabenraa vil være en sammenlægning af afdelingerne i Haderslev og Augustenborg, og indgår i psykiatriens Hovedfunktion Sønderjylland 2.2 Generalplan På basis af regionens psykiatriplan har psykiatrien udarbejdet en såkaldt generalplan for psykiatriens fremtidige anlægsbyggerier. Denne generalplan fra august 2009 er en mere nøjagtig udmøntning af de overordnede politiske forudsætninger for anlægsbyggerierne. Generalplanen relaterer sig ikke til de enkelte byggerier, men er udtryk for en lang række helt generelle anlægsmæssige forudsætninger, der skal være til stede i ethvert nyt byggeri inden for psykiatriens område, i det omfang det overhovedet vil være muligt, idet der her tænkes på problemstillinger, hvor nybyggeri føjes til bestående byggeri. Generalplanen er udarbejdet ved en høj grad af inddragelse af tværfagligt personale og repræsentanter for bruger og pårørendeorganisationer samt naturligvis en række ledere fra psykiatrien. I generalplanen tager Region Syddanmark bla. afsæt i principperne for god psykiatrisk bygningsstandard og i de anlægsmæssige forudsætninger, som er opregnet af regeringens ekspertudvalg. Videre i generalplanen beskrives med udgangspunkt i det gode patientforløb behovet for typer af lokaler og en række væsentlige fokuspointer i et nyt byggeri anføres. 3. VÆRDIER Projektet bygger overordnet på Psykiatriens nationale værdier: Respekt,Faglighed og Ansvar Region Syddanmarks værdier: Ordentlighed i det vi siger og gør, vækst i fagligheden og rum til fornyelse og begejstring. Til supplement og uddybning af disse værdier har brugergrupperne formuleret nedenstående væsentlige værdier for byggeprojektet: Åbenhed, dialog og borgerinddragelse. Psykiatrien i bevægelse Åbenhed mod omverdenen Side 6

7 Værdierne vil være gennemgående i behandlingen og i de fysiske omgivelser i Aabenraa. 4. MÅLGRUPPEN 4.1 Almenpsykiatrien Målgruppen er voksne med sindslidelser (20 70 år) Det der karakteriserer målgruppen er bl.a. at: 55% har skizofreni 30% har affektive lidelser 15% har øvrige sindslidelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid er for tiden på 17 dage og belægningsprocenten ligger for tiden på 94%. Der må i byggeriet tages særskilt højde for de for psykiatriområdet relativt lange indlæggelsestider i indretning og tilrettelæggelse af patientstuer, aktivitetsmuligheder, udemiljøet og miljøet indenfor murene. Den fremtidige målgruppe adskiller sig ikke nævneværdigt fra den nuværende. Dog forventes en større koncentration af dårlige patienter i takt med, at lokalpsykiatrien tager over med behandling af de lettere lidelser. Det stiller bl.a. krav til personalestaben og til fleksible og udbyggede skærmningsmuligheder. 4.2 Gerontopsykiatrien Målgruppen er patienter over 70 år med en psykiatrisk lidelse. Det der karakteriserer målgruppen, som den specialiserede gerontopsykiatri er i kontakt med er bl.a. at: Ca. 80% lider af depression, psykoser Ca. 20% er demensramte med svære adfærdsproblemer, delir m.v. Indlæggelsestiden skønnes at være på 3 4 uger i gennemsnit. Der må i byggeriet tages særskilt højde for de for psykiatriområdet relativt lange indlæggelsestider. Det omfatter blandt andet indretning og tilrettelæggelse af patientstuer, aktivitetsmuligheder, udemiljøet og miljøet indenfor murene. Den fremtidige målgruppe adskiller sig ikke nævneværdigt fra den nuværende. Dog forventes flere bariatriske patienter og patienter med somatiske lidelser. Det stiller krav til størrelsen og indretningen af sengestuerne og til anskaffelse og opbevaring af tekniske hjælpemidler. Disse forhold gælder i særlig grad på det gerontopsykiatriske område. Den demografiske udvikling tilsiger en vækst på ca. 25% i målgruppen frem mod Der skal sikres en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med indretningen af patientstuer og af hele sengeafsnit. Via en intelligent placering af sengeafsnittene i forhold til hinanden sikres muligheden for at skrue op og ned for sengetallet på de enkelte afsnit. 4.3 Børn & Ungepsykiatrien Målgruppen er unge mellem 0 og 19 år. En børne og ungdomspsykiatrisk funktion giver tilbud om udredning og såvel akut som planlagt tværfaglig behandling med undersøgelse, vurdering og konsultationer m.m. Det vil foregå som samtaler individuelt, i gruppe med eller uden netværkspersoner men også mere intensive behandlingsformer med anvendelse af forskellige metoder indgår. Side 7

8 Den ungdomspsykiatriske døgnfunktion skal varetage intensiv behandling af patienter, der for en periode har behov for behandling under indlæggelse evt. under skærmede former. Funktionen skal derfor fungere døgnet rundt, alle årets dage. For alle behandlingstilbud gælder, at de omfatter medicinske, psykologiske og sociale aspekter i et tæt samarbejde med andre instanser ikke mindst pårørende og kommunale samarbejdspartnere samt den ambulante funktion i B&U. 5. GENERELT VEDRØRENDE DØGNFUNKTIONEN 5.1 Nøglepunkter fra generalplanen Nøglepunkter fra generalplanens gennemgang af de fremtidige fysiske rammer i døgnfunktionerne, som er væsentlige for byggeprojektet, er : Der er forudsat, at en række rum kan anvendes til flere formål. I døgnenheden er der endvidere rum i både ambulatorier og sengefunktioner, som kan bruges på tværs, ligesom der mellem sengefunktionerne er vist mulighed for fælles brug af en række faciliteter. Fokus på synergi i arealudnyttelsen gennem deling af rum og funktioner på tværs af almenpsykiatrien og gerontopsykiatrien. Bemandet reception og integration af PSYKINFO funktionen i venteområdet. Receptionisten skal være synlig og vende fronten mod indgangen. Venteområdet skal ikke være et stort, åbent rum, men gerne mindre, sammenhængende rum. Faciliteter til at håndtere alle typer indlæggelsessituationer i nærheden af de enkelte sengeafsnit og om muligt fælles modtagelse for 2 til flere sengeafsnit, hvis det kan placeres med kort afstand til sengeafsnittene. Størrelse på de integrerede åben/lukkede sengeafsnit er i generalplanen sat til senge i almenpsykiatrien, senge i gerontopsykiatrien og 7 9 senge i børne og ungdomspsykiatrien. I nærværende projekt opereres der med 16 senge i de almene afsnit, 16 senge i det gerontopsykiatriske afsnit, samt 10 og 9 senge i ungeafsnittet. Udearealer generalplanen anbefaler lukkede gårdmiljøer skabt om muligt gennem bygninger og ikke hegn. Overdækket udendørs aktivitetsområde anbefales overvejet i sammenhæng med udendørs motionsrum. Udearealerne skal indeholde forskellige grader af privathed fra indrammede, grønne sidderum til åbne rum for fysiske aktiviteter. Sansernes stimulering indarbejdes i udearealerne. Skærmning mindste skærmningsmodul på 2 senge; herefter udvidelse med moduler à 2 senge. Brede gange og brudte gangforløb med sidelys (eventuelt ovenlys) og udkig. Behandlerkontorer placeres inde på sengeafsnit indrettes så der er plads til 3 gæster på kontorerne. En ECT enhed på alle døgnfunktioner i de 4 hovedfunktionsområder. Fællesarealer planlægges med kantine/fælles cafe, motionshal og andre fælles rum. Der skal skabes større sammenhæng mellem ude og inde naturen skal trækkes ind i bygningerne og adgangen til uderum skal være let, overskuelige og indbydende for både patienter, pårørende og personale. Helbredende arkitektur skal indarbejdes for alle sanser. Arkitekturen skal kunneses, høres, føles/mærkes og eventuelt lugtes. Der skal udarbejdes en samlet farveplan (ikke grå og ikke for muntre farver) i sammenhæng med indretning (møblering, kunst, kunstlys), lys og udsigt. Den visuelle kontakt mellem ude og inde og kontakten til det grønne generelt prioriteres højt. Udsyn, overskuelighed og forskellige grader af privathed indarbejdes som et generelt tema. 5.2 Individualisering I psykiatrien som i det omliggende samfund i øvrigt, må det forventes, at den stigende individualisering og fokus på den enkelte, flytter brugerindflydelse til brugerstyring. Side 8

9 Det betyder at afdelingen og personalet muligvis fremover skal anskue patient og pårørende behov fra en ny vinkel baseret på større individuelle ønsker og behov. I praksis vil det kunne influere på bla. Indretning af sengestue og indflydelse på egen hverdag i det omfang det vil være fagligt forsvarligt, også i forhold til personalesikkerhed generelt. 5.3 Fleksibilitet. For at sikre en løbende tilpasning af sengeantallet i op og nedadgående retning skal der indarbejdes en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med indretning af patientstuer og hele sengeafsnit. Via en intelligent placering af sengeafsnittene i forhold til hinanden opnås muligheden for at skrue op og ned for sengeantallet på de enkelte afsnit. Hertil kommer en høj grad af elasticitet i form af muligheder for senere udbygninger på grunden, samt mulighed for reducering og fleksibilitet i forhold til konvertering til andre funktioner på sigt. 6. BESKRIVELSE AF PSYKIATRISK DØGNAFDELING AABENRAA 6.1 Generelt I Region Syddanmarks psykiatriplan fra december 2007 er det fastlagt, at de eksisterende afdelinger i hovedfunktion Sønderjylland skal sammenlægges til én afdeling i Aabenraa. Den samlede kapacitet i hovedfunktionen vil fremover være: 115 senge i alt. Det betyder at, Psykiatrisk afdeling, Haderslev og Psykiatrisk afdeling, Augustenborg samles til én enhed i Aabenraa. I praksis betyder dette: Fusionering af de almenpsykiatriske sengeafsnit i Augustenborg og Haderslev Samling af de gerontopsykiatriske sengeafsnit i Augustenborg og Haderslev Flytning af ambulatoriet for børne og ungdomspsykiatri fra Augustenborg til Aabenraa. Flytning af ungesenge fra Augustenborg og Kolding til Aabenraa. Ambulante funktioner i almenpsykiatrien flyttes fra de respektive døgnafdelinger til lokalpsykiatriske centre i hhv. Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Voksenafsnittene placeres i ny bygning. Bygningen forventes placeret nord for det eksisterende Aabenraa Sygehus, indenfor byggefelt II (jf lokalplanen). Bygningen placeres så der etableres fælles indgang med somatikken. Den ønskede funktion forventes at kunne imødekommes ved opførelse af nyt byggeri med et samlet areal på m m 2 Generalplanen 2009 for de fysiske rammer i psykiatrien er rammen for byggeprojektet. For den almenpsykiatriske del af byggeprojektet og fællesarealerne vil udgangspunktet udelukkende være de beskrevne standarder og anbefalinger i generalplanen Fællesarealer på tværs af alle 3 områder i afdelingen. Fysioterapi, kondirum og hal skal placeres så tæt på afsnittene som muligt. De aktivitets og motionslokaler iøvrigt, der etableres, skal ligge tæt på de enkelte afsnit. Psykinfo indtænkes og placeres centralt, og skal kunne bruges aktivt. En række funktioner og lokaler kan med fordel placeres ifm. Psyk info, bla. besøgslokaler, familierum, patientrådgiver samt møder i øvrigt med udefra kommende personale. Side 9

10 Receptionen placeres i hall ved indgangen til psykiatrisk afdeling. Receptionen skal signalere imødekommenhed og tilgængelighed. Receptionen skal have sekretærfunktion. Øvrige sekretærer kan placeres på 1. sal. Receptionen kan være fælles med somatikken. En række fysiske aktiviteter eks. svømning, vil i øvrigt naturligt kunne ligge ude i lokalsamfundet. Socialrådgiverkontor kan placeres udenfor afsnittene Der ønskes etableret patientcafé i afdelingen. Patientcaféen skal dække behovet for hele afdelingen for patienter og pårørende. Personalet benytter somatikkens kantine.. Psykiatrien forventes, at tilslutte sig Aabenraa Sygehus bespisningskoncept. Mødelokaler skal være bestykket med det nødvendige tekniske udstyr ift. at kunne afholde møder, videokonferencer, trådløs opkobling etc. ECT behandling skal kunne foretages ét sted i afdelingen. Der vil være behov for venteareal, behandlingsrum og opvågningsstue. Ventearealet skal deles med så få patienter som muligt, da de fleste ECT patienter vil være i en meget svær depressiv tilstand. Transporten af patienterne fra de enkelte afsnit til ECT behandling skal være så diskret som muligt. 6.3 Placering af B&U Den ambulante funktion foreslåes placeret som en del af Familiehuset på samme etage som pædiatrien. Der er to muligheder for placering af Unge sengeafsnittene. 1. Afsnittene placeres i sammenhæng med voksenafsnittene i ny bygning 2. Afsnittene placeres i egen bygning i forlængelse af B&U ambulatoriet og familiehuset. Denne placering vil medføre en revurdering af afdelingens samlede areal, idet en række fælles arealer og funktioner med denne placering ikke kan deles med voksenafsnittene. Ved begge løsninger er det er vigtigt, at der sættes fokus på etablering af den nødvendige sikkerhed og etablering af hensigtsmæssig og effektiv vagtfunktion. Beslutning om placering forventes truffet senest ifm. totalrådgiverudbud. Der er følgende fokusområder for børne og ungdomspsykiatrien: De fysiske omgivelser skal signalere en sammenhæng mellem krop og hoved Bevægelse skal indarbejdes i bygningerne og integreres i behandlingen Tænk bevægelse ind i funktionssammenhænge byg til bevægelse. De fysiske omgivelser skal friste til bevægelse. Sengeafsnittene skal signalere Unge Sanser skal integreres som en del af behandlingen Afdelingens organisatoriske placering og tilknytning ændres ikke. Side 10

11 7. FUNKTIONSBESKRIVELSE 7.1 Generelt Fremtidens sengefunktion i Aabenraa vil på baggrund af psykiatriplanens beregninger overordnet skulle indeholde følgende funktioner: 80 almenpsykiatriske senge 16 gerontopsykiatriske senge 19 Ungdomspsykiatriske senge Børne og ungdomspsykiatrisk ambulant funktion Gerontopsykiatrisk ambulant funktion Funktionen skal derfor fungere døgnet rundt, alle årets dage. På alle områder gives tilbud om udredning og såvel akut (herunder også akutte tvangsindlæggelser) som planlagt tværfaglig behandling med undersøgelse, vurdering og konsultationer m.m. Det vil foregå som samtaler individuelt, i gruppe med eller uden netværkspersoner men også mere intensive behandlingsformer med anvendelse af forskellige metoder indgår. Sengeafsnittene opbygges som åben/lukkede integrerede afsnit med skærmningssektioner, hvorved der opnås en høj grad af fleksibilitet i indretning og daglig anvendelse. For alle behandlingstilbud gælder, at de omfatter medicinske, psykologiske og sociale aspekter i et tæt samarbejde med andre instanser ikke mindst kommunale samarbejdspartnere. Af patienthensyn forudsættes det, at patienten indlægges og færdigbehandles på samme afsnit. Det stiller krav til fleksibel indretning, så skærmning er mulig indenfor afsnittets rammer og under behandling af det samme personale. Skærmningsarealet skal tilpasses behov, der ændrer sig over tid, se nedenfor. Patienter skal sikres adgang til gode udearealer. Drift, forsyninger og visse kontorarealer kan evt. være placeret på flere etageniveauer Bygningen skal i sin indretning i øvrigt bære præg af god plads og rummelighed, da det virker emotionsdæmpende. 7.2 Koblingspunkt Psykiatrisk afdeling tilbygges Aabenraa Sygehus i forbindelse med somatikkens nordlige hovedindgang. Funktionerne i dette koblingspunkt vil fremover være: Fælles hovedindgang mellem somatikken og psykiatrien, med direkte adgang til psykiatriens reception Separat personaleindgang for både somatikken og psykiatrien. Personaleindgangen kan evt. placeres i kælderniveau Adgang mellem somatikken og psykiatrien i kælderniveau, hvor tilgang af forsyninger sker Adgang fra FAM og somatikken generelt til psykiatrien. De psykiatriske patienter der indlægges via FAM vil blive ledsaget til de psykiatriske afsnit via gangforløb på 1. etage. 7.3 Voksenpsykiatrien. Der etableres i alt 80 voksen almene senge, alle som én sengsstuer med eget toilet og bad. 2 af stuerne i hvert voksen almenafsnit får en størrelse, så de kan håndtere bariatriske patienter. Der etableres endvidere handicaptoilet i disse sengestuer. Det skal sikres, at patienten får et sammenhængende forløb med inddragelse af pårørende, kommunale myndigheder og praktiserende læger. De lokalpsykiatriske centre vil fremover være sengeafsnittenes primære samarbejdspartner i forhold til det sammenhængende patientforløb for de almenpsykiatriske patienter. Side 11

12 For alle behandlingstilbud gælder, at de omfatter medicinske, psykologiske og sociale aspekter i et tæt samarbejde med andre øvrige instanser ikke mindst de kommunale samarbejdspartnere. For at sikre patienters adgang til udearealer, er det hensigtsmæssigt at byggeriets patientrettede dele placeres i terrænniveau. Drift, forsyninger og visse kontorarealer kan evt. være placeret på et andet etageniveau. Bygningen skal i sin indretning i øvrigt bære præg af god plads og rummelighed, da det virker emotionsdæmpende. Bygningen skal i sin fremtoning være så lidt institutionspræget som muligt. Kunst og kunsterisk udsmykning skal integreres på afdelingen generelt. Udsmykning på sengestuerne skal vurderes ift. patienterne. I psykiatrien som i det omliggende samfund i øvrigt, må det forventes, at den stigende individualisering og fokus på den enkelte, flytter brugerindflydelse til brugerstyring. Det betyder at afdelingen og personalet muligvis fremover skal anskue patient og pårørende behov fra en ny vinkel baseret på større individuelle ønsker og behov. I praksis vil det kunne influere på bla. Indretning af sengestue og indflydelse på egen hverdag i det omfang det vil være fagligt forsvarligt, også i forhold til personalesikkerhed generelt. Dette skal ses også i forhold til at kunne forudse fremtidige ændringer i diagnoser og i patientsammensætninger i øvrigt Modtagelse Som udgangspunkt modtages alle psykiatriske patienter via FAM. En del patienter indlægges også med en somatisk diagnose, der vil kunne stilles i FAM, hvor også somatiske klinikere er til stede. Et antal patienter forventes, i forbindelse med indlæggelse, at kontakte afdelingen direkte. Der skal hertil etableres en modtagefunktion, der kan betjene alle afsnit. Indlæggelse via afdelingens egen modtagelse skal også indeholde en somatisk undersøgelse. Èn modtagelse der dækker hele afdelingen vil kunne dække behovet. Det skal sikres, at patienterne vil kunne transporteres til de respektive afsnit etisk korrekt Sengeafsnit Som udgangspunkt er regionens institutioner røgfri. Generelt vil der således ikke være mulighed for at ryge i afdelingen. Dog skal de patienter, der ikke har mulighed for udgang, og / eller er fikserede have mulighed for at ryge på egen sengestue i disse specifikke situationer, hvorfor der skal etableres optimal udsugning. Patientens muligheder for rygning skal i øvrigt vurderes i forhold til personalet. Der skal også suppleres med overdækkede udearealer til rygning. Der skal som udgangspunkt være fikserings muligheder på hver sengestue. Herudover bør der være muligheder for fiksering i andre lokaler. Det skal vurderes hvor mange og hvilke sengestue døre, der skal have mulighed for, at kunne låses indefra. Døgnfunktionen opbygges med åbne/lukkede integrerede afsnit med lukkede stuer, hvorved der opnås en høj grad af fleksibilitet i indretning og daglig anvendelse. Af patienthensyn forudsættes det, at patienten indlægges og færdigbehandles på samme afsnit. Med mulighed for behandling af det samme personale Dette stiller krav til fleksibel indretning med mulighed for at tilpasse behov, der ændrer sig over tid. Side 12

13 Hvert afsnit etableres som åben/lukkede integrerede afsnit, hvilket indebærer, at der efter behov kan etableres fra 2 senge i moduler af 2. De lukkede moduler skal placeres, så der er indgang til det det mindste lukkede modul direkte fra vagtrummet på hvert afsnit. Der skal i alle afsnit fortsat være ubesværet adgang til den åbne del. Der må, af driftsmæssige hensyn ikke ske en underopdeling af vagtfunktionen De åbne stuer må således ikke føles isolerede fra den øvrige sammenhæng. Nedenstående principskitse illustrerer dette, ved hjælp af et dobbeltgangs princip. Dette princip findes på flere af Region Syddanmarks psykiatriske sygehuse, og har i disse sammenhænge fungeret hidtil. Andre planløsninger, der løser kravet til den ønskede fleksibilitet i skærmningsmoduler kan etableres. A A B B C C D D Vagtcentral A + A, Mindste lukkede enhed, modul á 2 sengepladser 2 Depotrum / birum Der skal som udgangspunkt være direkte adgang fra sengeafsnit til uderum. Der skal etableres særlig afskærmede uderum for patienter i den skærmede del af sengeafsnittet og med direkte adgang fra den skærmede del af afsnittet. Psykiatriske afdelinger er som udgangspunkt røgfri miljø. Der skal endvidere i uderummene være overdækkede muligheder for at patienterne kan ryge. Sengeafsnittene etableres med mulighed for, at kunne underopdele i enheder / miljøer på 4 8 senge, under hensyntagen til de normeringsmæssige konsekvenser der må være i dette. Denne opdeling ønskes af hensyn til at kunne skabe mindre og mere overskuelige miljøer for den enkelte patient. Underopdelingen er en mulighed der ligger udover skærmningsmodellen. Det er således en mulighed, der ikke er en del af kravet om åbne/lukkede integrerede sengestuer. Der skal etableres så tæt kontakt mellem afsnittene som muligt, da der herved vil være mulighed for, at personalet på tværs af afsnittene kan agere hurtigt i konfliktsituationer Mht. indretning og udnyttelse af udearealer henvises til afsnit specifikt om udearealer. Mulighed for personalegarderobe m.v. udenfor sengeafsnittet, men tæt på skal undersøges. Der skal tages højde for, at bygningerne/indretningen understøtter og understøttes af den fremtidige IT udvikling og krav til IT generelt og lever op til de gældende bestemmelser på hygiejne og patientsikkerhedsområdet generelt, bl.a. håndtering af patientens egen somatiske medicin og affald som fx brugte sprøjter. Side 13

14 Indendørsaktiviteter skal tilrettelægges i forhold til, at patienterne også fremover er indlagt i kort tid. Aktiviteter kan være motionscykler, løbebånd, pool og bordtennis. Aktiviteter til depressive patienter, eks. Mulighed for at kunne male og tegne samt øvrige stille aktiviteter som pc spil. En række mere fysiske aktiviteter kan indbygges i bygningerne og bygningernes planløsninger Særligt vedr. almenpsykiatriens sengeafsnit Der skal etableres 5 voksen almenpsykiatriske afsnit som åben/lukkede integrerede sengeafsnit med hver 16 enestuer med direkte adgang til eget toilet og bad. De almenpsykiatriske sengeafsnit ønskes så vidt muligt placeret samlet ryg mod ryg (se nedenstående skitse ) og med så kort adgang som muligt fra modtagelse ind i alle sengeafsnit. Sengeafsnit Sengeafsnit Vagtcentral Vagtcentral Fællesarealer Diagram sammenhæng mellem sengeafsnit, vagtcentral og fællesarealerne Særligt vedr. gerontopsykiatrisk afsnit Det gerontopsykiatriske sengeområde vil bestå af 16 senge alle som en sengsstuer med eget toilet og bad og foreslås som udgangspunkt indrettet svarende til den generelle beskrivelse ovenfor. Det skal dog vurderes i forhold til, at de gerontopsykiatriske patienters behov på enkelte punkter afviger fra de almenpsykiatriske. De gerontopsykiatriske patienter er ofte i en sådan tilstand, at behovene i højere grad kan være observation og skærmning end behandlingsfaciliteter i form af gruppe og samtalerum. Sengestuerne skal indrettes som enkle og overskuelige rum. Samtidig skal indretningen af døgnfunktionen i det hele taget tilskynde patienterne til at anvende fællesarealer/opholdsstuer. Dette kræver en nøje arkitektonisk og indretningsmæssig balancegang. Der skal i behandlingen af primært de gerontopsykiatriske patienter åbnes mulighed for et større samarbejde med det kommunale plejepersonale og personale fra de kommunale plejehjem. Disse personalegrupper kan med fordel trækkes ind i behandlingen i forhold til observation af patienterne. En koordinering af samarbejdet mellem Lokalpsykiatrien, døgnafdelingen og de kommunale myndigheder vil således kunne sikre et kontinuerligt forløb for patienterne og sikre at patienterne hjælpes videre til et liv hjemme. Det skal i de gerontopsykiatriske sengestuer sikres, at patienterne ikke får direkte adgang ud til det fri. Side 14

15 I takt med, at der formentlig også i psykiatrien indlægges flere bariatriske patienter, skal der indtænkes loftslifte i enkelte sengestuer, evt. suppleret af mobillifte. I disse sengestue etableres toilet / bad som handicaptoiletter. Det sker på 2 af de 16 sengestuer. Disse faciliteter vil blive vægtet højt i det gerontopsykiatriske afsnit. Gerontopsykiatrisk afsnit skal indbygges en så høj grad af fleksibilitet, at der kan ske udvidelser / ændringer indenfor de fysiske rammer Særligt vedr. gerontopsykiatriens ambulante funktion Den ambulante gerontopsykiatriske funktion etableres i direkte tilknytning til det gerontopsykiatriske sengeafsnit. Og søges placeret så tæt på afdelingens hovedindgang som muligt Særligt vedr. almenpsykiatriens ambulante funktioner De ambulante funktioner i almenpsykiatrien vil blive varetaget af de lokalpsykiatriske centre, og placeres således udenfor døgnafdelingen. Lokalpsykiatrien er således tænkt som borgerens første kontakt. Dvs. Lokalpsykiatrien skal fungere som indgangsport til psykiatrien. Døgnafdelingerne skal fremover indtage en funktion som backup for det lokalpsykiatriske center, i det omfang patienten vurderes til indlæggelse. De lokalpsykiatriske centre i hovedfunktion syd vil være placeret i Aabenraa, Tønder, Haderslev og Sønderborg Birum Arealer til birum vurderes i forhold til kommende fælles funktioner med somatikken. Rådgiverydelsen koordineres med somatikken Fællesarealer i hvert sengeafsnit Samtale og behandlingsrum placeres i afsnittene. Afsnitsledelsen skal være placeret i afsnittene. Alle behandlerkontorer skal være placeret i afsnittene. Der skal være flugtveje i behandlingsrum og samtalerum, så det pågældende personale i en konfliktsituation har to muligheder for, at kunne forlade lokalet. Der skal indtænkes optimal fleksibilitet i alle typer lokaler. Der kan etableres mindre personale omklædning inde i det enkelte sengeafsnit. 7.4 Børn & Ungepsykiatri generelt For alle behandlingstilbud gælder, at de omfatter medicinske, psykologiske og sociale aspekter i et tæt samarbejde med andre instanser ikke mindst pårørende og kommunale samarbejdspartnere. Der forventes etableret i alt 19 sengepladser, alle som énsengsstuer med eget toilet og bad. Det skal overvejes, hvorvidt, der skal ske en eventuel specialisering af enkelte sengeafsnit. For at sikre patienters adgang til udearealer, er det hensigtsmæssigt at byggeriets patientrettede dele placeres i terrænniveau. Drift, forsyninger og visse kontorarealer kan evt. være placeret på et andet etageniveau. Bygningen skal i sin indretning i øvrigt bære præg af god plads og rummelighed, da det virker emotionsdæmpende, mens den i sin fremtoning skal være så lidt institutionspræget som muligt. Der er i brugergruppen fremkommet ønsker udover de i generalplanen nævnte funktioner og rum. Disse ønsker kan søges imødekommet indenfor det samlede areal, der er tilrådighed. Side 15

16 7.4.1 Ambulant funktion. Den ambulante funktion er indgangsporten til børne og ungdomspsykiatrien. Henvendelse sker efter forudgående visitation enten via praksissektoren, vagtlæge eller relevant kommunal instans. Det ambulant børne og ungdomspsykiatriske tilbud omfatter ambulant udredning og behandling, dagtilbud over en kortere eller længere periode og distriktspsykiatrisk behandling. Den ambulante funktion placeres i bygning i fm. Familiehuset i samarbejde med somatikkens pædiatri. Bygningen etableres af somatikken og afleveres til psykiatrien som et råhus. Bygningen færdiggøres og indrettes af psykiatrien. De resterende arealer til ambulatoriet etableres af psykiatrien. Ventefaciliteterne skal placeres i nicher der sikrer ro omkring de ventende patienter, dvs. afskærmet fra gangarealer og funktioner med meget trafik. Følgende funktioner ønskes ifm. Ambulant funktion Aktivitetskøkken til spiseforstyrrede Lokaler til ophold. 2 stk. Grupperum Etablering af afstresningsrum (dagligstue) i ambulatoriet Udearealer tilknyttet den ambulante funktion Enkelte lokaler vil kunne bidrage til at dække eventuel overbelægning i afsnittene Samtalerum Det skal tilstræbes, at lokaler generelt indrettes og dimensioneres til anvendelse til flere funktioner. Så mange lokaler som muligt, bør dog kunne anvendes til familiesamtaler Sengeafsnit Børn & Unge sengeafsnittene opdeles i to afsnit á hhv. 9 og 10 senge. Hvert afsnit etableres som åben/lukkede integrerede afsnit, hvilket indebærer, at der efter behov kan etableres fra 2 senge i moduler af 2. De lukkede moduler skal placeres, så der er indgang til det det mindste lukkede modul direkte fra vagtrummet på hvert afsnit. Der skal i alle afsnit fortsat være ubesværet adgang til den åbne del. De åbne stuer må således ikke føles isolerede fra den øvrige sammenhæng. De værelser, der i perioder er lukkede vil kræve ekstra spisefunktion, ophold og areal til rygning. Ikke nødvendigvis som selvstændige lokaler men evt. som afskærmede arealer. Der vil være behov for etablering af spiseområde Etablering af aktivitetskøkken og aktivitetsværksteder. Aktivitetskøkkenet vil kunne anvendes bla. til behandling af spiseforstyrrede. Generelt skal der etableres toilet og bad til alle værelser. Værelser til patienter med diagnosen anoreksi skal etableres med toilet / bad, der er aflåselig Der skal endvidere være toilet og bad tæt på. Dette toilet/bad kan evt. anvendes af disse patienter. Det giver personalet mulighed for at kunne observere patienten. Sengestuen skal kunne give patienten en følelse af tryghed. Det er dog vigtigt, at patienten har lyst til at forlade sengestuen til fordel for de aktiviteter der udspiller sig på afdelingen. Der bør indtænkes 1 2 sengestuer i afsnittene til patienter i kørestol. Toilet/bad dimensioneres herefter. Side 16

17 Der ønskes etableret en prøvelejlighed. Den skal kunne anvendes til at teste patienten sammen med familien, inden udskrivelse. Prøvelejligheden skal indrettes med to værelser, toilet/bad samt mindre køkken. Prøvelejligheden skal indrettes fleksibel, så et eller begge værelser kan anvendes til patient værelse, for at undgå overbelægning. En del af opholdsfunktionerne kan etableres som nicher i forbindelse med gangarealerne. Der skal i sengeafsnittene reserveres plads til anretning af leveret mad Der ønskes etableret et tekøkken til patienterne. Mad fra somatikken skal kunne leveres og behandles til de specifikke behov der er i B&U. Spisesituationerne vil være en del af behandlingen, og der etableres i nicher el. lign. Plads hertil i afsnittene. IT og teknologi i øvrigt skal understøtte patienternes lyst til at tilegne sig viden. Viden skal kunne tilegnes der hvor man er. Der vil specielt i B&U være behov for fysiske aktivitetsmuligheder inden for sengeafsnittet Birum Birum revurderes i forhold til kommende fælles funktioner med somatikken. Der ønske en mindre decentral personalegarderobe med toilet og bad i de enkelte afsnit. Der skal være fokus på miljø i afsnittene Patientforløb Indlæggelse ved Akut forløb Indlæggelse sker fra en central modtagelse. Modtagelsen kan evt. placeres i forbindelse med pædiatrien. Akut indlæggelse kan både være frivillig og via tvang. I forbindelse med akut indlæggelse bør der etableres et samtalerum i tæt kontakt til modtagelsen. Lokalet kan endvidere anvendes til somatisk undersøgelse eller som venterum, indtil der er truffet en beslutning om evt. indlæggelse af patienten. Lokalet eller lokalerne skal kunne fungere både som en funktion i afdelingen og uden for afdelingen Indlæggelse ved Elektivt forløb Disse forløb forventes at ske via receptionen Ventearealerne skal være diskrete og ikke have karakter af en offentlig stue. Gangarealer må i denne forbindelse ikke bruges til venteformål. Ventearealerne skal kunne overskues af receptionen Omgivelserne i øvrigt lyse venlige og indbydende med mulighed for små aktiviteter. Kort afstand fra venterum til behandlingsrum. Behandlingsrum i forbindelse med indlæggelse vil være: Grupperum Psykolog test Samtalerum Mødelokaler Skole Skolefunktiionen betragtes som en vigtig del af behandlingen af patienterne. En skolefunktion vil kunne placeres ved den ambulante funktion for at sikre at patienterne kommer ud af huset, og ligeledes at den kan anvendes af pædiatriens patienter. Side 17

18 I skolefunktionen etableres udover undervisningslokale et lærerværelse og kontor til skoleleder. Etablering og drift af skolefunktion skal nærmere aftales med Aabenraa Kommune. Skolefunktionen kan udgå hvis Aabenraa Kommune beslutter sig for selv at drive funktionen andet steds/på anden måde. 7.5 Funktioner fælles med somatikken Det er et erklæret mål i byggeriet, at der på en række områder og funktioner, skal etableres fælles funktioner, service og faciliteter, der naturligt deles med psykiatrien. Nærmere beskrivelse og definition af fællesfunktionerne vil ske i byggeprogram. Projektering og udførelse af fællesfunktioner varetages primært af projektorganisationen for Sygehus Sønderjylland. I det omfang, der i fællesfunktionerne vil være projekteringsydelser, der påhviler psykiatrien, vil disse blive beskrevet ifm. udbud af totalrådgiverydelsen. Funktioner fælles med somatikken vil kunne være: Der etableres Fælles Akut Modtagelse (FAM) gensidig betjening på speciallægeniveau Fælles hovedindgang. Dvs. at der etableres en fysisk sammenhæng mellem somatikken og psykiatriens bygninger Muligheder for fælles læringscenter (fælles auditorium, undervisnings og uddannelsesfaciliteter) Bespisningskoncept Etablering af rørpostsystem Etablering af AGV Betjening på alle ikke kliniske områder som udgangspunkt af somatikkens servicecenter Forskning og uddannelse. IT drift og telefoni Teknisk service Leverancer af linned, medicin og andre varetyper, FAM Psykiatrien vil være en del af den Fælles Akut Modtagelse (FAM). Dog skal der herudover etableres separat indgang med modtagelse til akutte indlæggelser og kendte patienter, der vil kunne indlægges uden om FAM. Da en stor del af psykiatriens patienter ofte har en somatisk diagnose vil patienterne i FAM kunne undersøges for både somatiske og psykiatriske diagnoser. Psykiatriens andel i FAM er 3 pladser. Etablering af FAM varetages af somatikkens projektgruppe og er således ikke en del programoplægget til dette byggeri Indgang Hovedindgangen til psykiatrisk afdeling kan etableres som en fælles indgang med somatikken. Dog med en klar og logisk ankomst til den psykiatriske afdeling. Hovedindgangen til Psykiatrien skal være indbydende og i sin udformning byde patient og pårørende velkommen Forskning og uddannelse Forskning, uddannelse, udvikling og kvalitet skal betragtes som én enhed. Undervisningsfaciliteter bør etableres som fællesfacilitet. Auditorium vil være beskrevet i rumprogrammet. Side 18

19 Ovennævnte funktioner skal kunne placeres i koblingspunktet hvor psykiatrisk afdeling sammenbygges med Aabenraa Sygehus. Koncept herfor udarbejdes af somatikkens og psykiatriens projektorganisationer Samarbejde Der kan arbejdes på at etablere et fælles fagligt, klinisk samarbejde bla. I forhold til de patienter, hvor der forekommer sammenfald af diagnoser. Et sådant øget samarbejde og erfaudvikling i øvrigt mellem psykiatrien og somatikken vil kunne bidrage til at undgå stigmatisering af psykiatriske patienter. Fællesskabet med somatikken kan endvidere udmøntes i fælles personaleforening, børnepasning (ved syge børn), motionslokale etc Bespisning Der arbejdes i øjeblikket på, at beskrive et fælles bespisningskoncept med somatikken. Dette vil umiddelbart kunne anvendes af de gode patienter, dvs. patienter, der har mulighed for udgang. De dårlige patienter, dvs. patienter, der ikke har mulighed for udgang vil have behov for, at kunne spise i afsnittene. Et antal patienter må endvidere forventes at skulle spise på den enkeltes sengestue. Der er i forbindelse hermed behov for at vurdere køkkenfaciliteter i afsnittene på de områder hvor psykiatrien afviger fra det fælles spisekoncept. Disse afvigelser vurderes Personalefaciliteter Der kan etableres en række fælles faciliteter med somatikken, bla. Motionsrum. Herudover vil der være behov for flere mindre garderobe med taskeskab/mindre garderobeskabe i psykiatriens bygning. Garderoben placeres i nærheden af de ambulante funktionene (eller i ambulatoriet/afsnittet) Rørpost Somatikken forventes at etablere et rørpostsystem. Det skal vurderes i hvilket omfang dette også skal omfatte psykiatrien. Den nødvendige plads til funktionen skal etableres AGV Somatikken arbejder på, at udvikle et koncept med AGV. Psykiatrien tilslutter sig konceptet. Omfanget i psykiatrien skal vurderes. AGV forventes at kobles til psykiatriens reception De nødvendige tekniske og funktionelle tiltag samt plads til funktionen skal etableres. 8. TEKNISKE KRAV Beskrives af valgte totalrådgiver i forbindelse med udarbejdelse af byggeprogram. 9. Fællesarealer inde og ude 9.1 Generelt Lokalernes udformning er lige så vigtig for den psykiatriske behandling som avanceret teknik er for den somatiske behandling Der skal i miljøerne ude og inde skabes rammer, der understøtter behandlingsmæssige tiltag, herunder forebyggelse af: Livsstilssygdomme Side 19

20 Inaktivitet Isolation Styrkelse og udvikling af færdigheder (eks. praktiske, fysiske, kognitive og sociale) Skabe mulighed for udvikling af nye interesser Give afledning fra stilstand og inaktivitet i afdelingen. At skabe plads til og i øvrigt facilitere fysisk aktivitet både i sengeafsnit, fællesområder og udendørs, er et vigtigt fokusområde for psykiatrien. Som det fremgår af generalplanen for de fysiske rammer i psykiatrien viser den forskning som findes om arkitekturens og miljøets indflydelse på behandlingsresultatet, at den æstetiske udformning og design påvirker såvel behandlingsresultat som patientens og nærtståendes håndtering af den stress som psykisk sygdom indebærer. Lokalerne skal være fleksible i det praktiske arbejde ved at kunne differentieres, åbnes op eller afskærmes, samt give muligheder for at møde fremtidige behov og forandringer. Udearealerne skal kobles til byggeriet, så der skabes en helhed mellem inde og uderum De ydre rum skal invitere til liv udendørs og skabe mulighed for forskellige oplevelseskarakterer (miljøskift), således, at der er en vekslen mellem åbent (åbenhed der inviterer til mange forskellige aktiviteter), rumligt (give frihedsoplevelse), fredfyldt (stilhed, ro, uforstyrrethed at være et med naturen) og trygt (afskærmning). Udearealerne skal være lette at overskue. En velafbalanceret fysisk sikkerhed vil kunne understøtte behandlingen ved at personaleressourcer kan frigøres til det egentlige patientarbejde. 9.2 Udearealer voksen Udearealerne er vigtige også i behandlingsmæssig sammenhæng. Specielt er det vigtigt, at de nære udearealer er bearbejdet og attraktive for patienterne. Der skal indtænkes udsigt både i udearealerne og fra bygningen ud til udearealerne Skift i dagslys og årstider skal indtænkes i udearealerne. Det er vigtigt, at udearealerne tænkes trygge, indbydende og kreative. Der skal indrettes i forhold til at udearealerne kan medvirke til reduktion af tvang og konfliktløsning i øvrigt. Der skal etableres sansehaver eller sansehavelignende arealer, med fokus på beplantning og materialer der aktiverer patienternes synsindtryk, hørelse, dufte og lyst til berøring. Beplantningen skal afspejle årstidernes skiften. Der skal indtænkes forskellige sorter, bla. Prydtræer, buske og frugttræer. Gangforløb skal generelt være befæstede og brede nok til at to kørestole kan passere hinanden. Der skal være opholdsnicher og bænke. Det er vigtigt, at patienterne aktiveres fysisk. Udearealerne skal derfor have aktiviteter, spil såsom petanque, crocket. Mere fysisk krævende aktiviteter kan etableres, så der etableres aktiviteter til alle patientkategorier. Bufferzone evt. i form af halvtag, der markerer overgangen mellem ind og ude. Der skal være mulighed for kortere gåture på etablerede stiarealer i nærliggende skov. Afskærmning af udearealerne skal vurderes i forhold til patientkategori. Udearealerne skal udformes og kobles til byggeriet, så der skabes en helhed og en sammenhæng mellem inde og uderum. Side 20

21 De ydre rum skal invitere til liv udendørs og skabe mulighed for forskellige oplevelseskarakterer (miljøskift), således, at der er en vekslen mellem åbent (åbenhed der inviterer til mange forskellige aktiviteter), rumligt (give frihedsoplevelse), fredfyldt (stilhed, ro, uforstyrrethed at være et med naturen) og trygt (afskærmning). Eksempler på oplevelser kan være etablering af: frugttræer og buske bålplads vandmiljø Udearealerne skal være lette at overskue. En velafbalanceret fysisk sikkerhed vil kunne understøtte behandlingen ved at personaleressourcer kan frigøres til det egentlige patientarbejde. Som nævnt skal der være god plads til udendørs sportsaktiviteter for unge. Der skal arbejdes med spændende og sansepirrende udearealer. Etablering af små lukkede udearealer. Der skal etableres gårdrum, evt. mindre lukkede rum til skærmede patienter. 9.3 B&U udearealer Udearealerne skal udformes og kobles til byggeriet, så der skabes en helhed og en sammenhæng mellem inde og uderum. De ydre rum skal invitere til liv udendørs og skabe mulighed for forskellige oplevelseskarakterer (miljøskift), således, at der er en vekslen mellem åbent (åbenhed der inviterer til mange forskellige aktiviteter), rumligt (give frihedsoplevelse), fredfyldt (stilhed, ro, uforstyrrethed at være et med naturen) og trygt (afskærmning). Eksempler på oplevelser kan være etablering af: frugttræer og buske bålplads vandmiljø Udearealerne skal være lette at overskue. En velafbalanceret fysisk sikkerhed vil kunne understøtte behandlingen ved at personaleressourcer kan frigøres til det egentlige patientarbejde. Som nævnt skal der være god plads til udendørs sportsaktiviteter for unge. Der skal arbejdes med spændende og sansepirrende udearealer. Etablering af små lukkede udearealer. Der skal etableres gårdrum, evt. mindre lukkede rum til skærmede patienter. 10. SIKKERHED 10.1 Generelt Sikkerhed skal både generelt og i konkrete løsningsforslag søges fremtidssikret, og søges i så høj grad som muligt indtænket også som en integreret del af den enkelte patients sengestue i forhold til placering af og evt. fastgørelse af inventar. Tiltag omkring sikkerhed skal vurderes både i forhold til sikkerhed patienterne indbyrdes, personalesikkerhed, men også i en etisk kontekst i forhold til patienten, og i forhold de æstetiske krav der i øvrigt skal stilles til bygninger, planløsninger og inventar. Sikkerhed kan overordnet set deles i tre delelementer, Den usynlige sikkerhed der i høj grad er en integreret del af bygningerne, personalets adfærd og den teknisk baserede sikkerhed. Side 21

22 Alle tre delelementer skal betragtes som indbyrdes afhængige i løsning og udformning. Bygning Adfærd Teknologi 10.2 Bygningerne Sikkerhed kan opnås via overskuelighed og transparens i de valgte planløsninger. i indretningen, med bla. åbne gangforløb. Udformning og størrelse af gangarealerne er vigtige. Dvs. god plads og rummelighed. Bygningen skal i alle rum, afsnit og funktioner i øvrigt være indrettet således at der er overblik over gangforløb og opholdsrum/ nicher mere eller mindre diskret fra personalerum og f.eks. ved usynlige spejlinger osv. Visuel kontakt mellem de enkelte afsnit bør tilstræbes. Heri ligger også visuel kontakt mellem personale og patienter. Sikkerhed i bygningen skal indtænkes som en integreret del af de planløsninger, funktioner og lokaler, der etableres i alle afsnit. De valgte planløsninger skal også vurderes i forhold til sikkerhed patienterne imellem, så konflikter om muligt undgås, eller løses hurtigt. Inventar, løse genstande, og genstande, der i øvrigt kan anvendes i en konfliktsituation, eks. billeder, TV apparater, redskaber i værksteder og køkkener skal kunne placeres eller fastgøres, dog skal de fortsat kunne anvendes til det påtænkte formål Bygningsindretningen skal generelt lægge op til ro og overskuelighed i alle fællesområder og i afsnittene. Det skal være et overordnet mål, at de valgte løsninger skal medvirke til, at det psykiatriske hospital gøres stoffrit Adfærd Undgå de personrelationer blandt patienterne, der er potentielt konflikt skabende. Synligt personale giver tryghed både for patienter og personale. Nabohjælp, dvs. mulighed for hurtigt at kunne tilkalde personale i nærheden bør indtænkes i de daglige rutiner Teknologi Systemerne skal være sikkerhedsfremmende og der skal indtænkes nye elektroniske løsninger. Elektronisk adgangskontrol (ADK), kan give den ønskede fleksibilitet og individuel adgang til lokaler og funktioner. Side 22

23 Låsesystemerne skal så vidt muligt have en indbygget sikkerhed, der skal forhindre, at en patient kan bruge personalet som gidsel ved flugt. De steder der etableres ADK, skal der skal vælges systemer, der umiddelbart skal kunne integreres med tyverialarm (AIA) i ønsket omfang. De valgte systemer skal være baseret på åbne programmer så bygherren løbende frit kan supplere og forny systemerne uafhængigt af den oprindeligt valgte producent. Alarmsystemerne skal være effektive, lette at lokalisere geografisk og diskrete ift. andre patienter og besøgende, men med valgmulighed for at kunne gøres hørlige udendørs. Personalarmerne skal være enkle at betjene og skal endvidere kunne have effektiv og optimal dækning såvel indendørs som på alle udendørs arealer også uden for sygehusets bygningsramme. De valgte systemer kan være baseret på visuelle henvisninger så personalet ved konfliktsituationer kan tilkaldes ved hjælp af lys og ikke lyd. De eksisterende systemer, der primært er baseret på akustiske meldinger, vil i konkrete tilfælde kunne optrappe en konfliktsituation. 11. LOKALISERING Psykiatrisk afdeling Aabenraa er en samling af psykiatrisk afdeling, Haderslev og psykiatrisk afdeling, Augustenborg. Afdelingen etableres som nyt byggeri Gennemførelsen af projektet er betinget af udarbejdelse af ny lokalplan. Arbejdet med udfærdigelse af denne, er igangsat i samarbejde med Aabenraa Kommune. Udarbejdelse af Lokalplanen er igangsat primært på baggrund af den kommende udvidelse af Aabenraa Sygehus, men vil således omfatte det samlede byggeri på matriklen, dvs. udvidelse af Aabenraa sygehus og etablering af ny psykiatrisk døgnafdeling. Placering af psykiatrisk afdeling på matriklen er markeret på lokalplan 39, kortbilag 2. Byggefelt II er udlagt til placering af psykiatrisk døgnafdeling. Lokalplan 39 forventes endeligt vedtaget januar 2011 og vil herefter være gældende for nærværende projekt 12. TIDSPERSPEKTIV Fasebeskrivelse Start Slut Programoplæg September 2010 December 2010 Rådgivervalg og rådgivningskontrakt December 2010 Februar 2011 Byggeprogram og anlægsbevilling Marts 2011 Maj 2011 Dispositions og projektforslag Maj 2011 November 2011 Projektering og udbud November 2011 Februar 2012 Licitation og godkendelse Februar 2012 Maj 2012 Entreprisekontrakter Juni 2012 Juli 2012 Byggeperiode August 2012 December 2013 Ibrugtagning December INTERESSENTER Nedenstående er en foreløbig oplistning af projektets interessenter. Der foretages efterfølgende i programfasen en egentlig interessentanalyse Eksterne interessenter Aabenraa Kommune Side 23