Beskrivelse. Etablering af psykiatrisk afdeling i Vejle

Transkript

1 Beskrivelse Etablering af psykiatrisk afdeling i Vejle Juni 2012

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. STAMOPLYSNINGER BAGGRUND Psykiatriplan Generalplan VÆRDIER MÅLGRUPPEN Almenpsykiatrien Gerontopsykiatrien Børn & Ungepsykiatrien GENERELT VEDRØRENDE DØGNFUNKTIONEN Nøglepunkter fra generalplanen Individualisering BESKRIVELSE AF DØGNAFDELINGEN I VEJLE Generelt Placering af B&U ambulatorium Fællesealer i afdelingen Fokusområder FUNKTIONSBESKRIVELSE Generelt Koblingspunkt Servicefunktioner PAM Indgang Forskning og uddannelse Bespisning Voksen almenafsnit generelt Modtagelse Gerontopsykiatrisk afsnit Sengeafsnit Fællesarealer i afsnittene Børn & Ungepsykiatri generelt Ambulant funktion Samtalerum Skole UDEAREALER...13 Side 2

3 8.1 Generelt SIKKERHED Generelt Bygningerne Adfærd Teknologi LOKALISERING ØKONOMI Anlægsøkonomi ENERGI OG MILJØ Miljøbevidst projektering Bæredygtighed Side 3

4 1. STAMOPLYSNINGER Den nye psykiatriske døgnafdeling opføres på matrikel, der indeholder mulighed for fysisk tunnelforbindelse til det somatiske sygehus i Vejle. Lokalplanforslag nr er i høring for området frem til 18. juli BAGGRUND 2.1 Psykiatriplan Region Syddanmarks psykiatriplan: Fremtidens Psykiatri fra 20. December 2007 sætter rammerne for indholdet i den psykiatriske behandling og de anlægsmæssige forudsætninger i Region Syddanmark i fremtiden. Psykiatriplanen indeholder 5 overordnede politiske hensigtserklæringer, som vil være styrende for både behandlingen og de fysiske rammer fremover. Det drejer sig om sammenhæng i behandlingen, tilgængelighed, høj faglig kvalitet, patienter og pårørende som vigtige samarbejdspartnere samt en videns skabende organisation. Disse begreber skal indgå i tænkningen og planlægningen i forbindelse med gennemførelsen af alle psykiatriens fremtidige anlægsprojekter. De stationære sengeafdelinger, der generelt skal opfattes som back-up for den fremover kraftigt udvidede lokalpsykiatriske behandlingsindsats, vil over en årrække blive samlet på færre geografiske lokaliteter end i dag. Den fremtidige stationære sengeafdeling i Vejle vil være en sammenlægning af afdelingerne i Vejle og Kolding, og indgår i psykiatriens Hovedfunktion Lillebælt 2.2 Generalplan På basis af regionens psykiatriplan har psykiatrien udarbejdet en såkaldt generalplan for psykiatriens fremtidige anlægsbyggerier. Denne generalplan fra august 2009 er en mere nøjagtig udmøntning af de overordnede politiske forudsætninger for anlægsbyggerierne. Generalplanen relaterer sig ikke til de enkelte byggerier, men er udtryk for en lang række helt generelle anlægsmæssige forudsætninger, der skal være til stede i ethvert nyt byggeri inden for psykiatriens område, i det omfang det overhovedet vil være muligt, idet der her tænkes på problemstillinger, hvor nybyggeri føjes til bestående byggeri. Generalplanen er udarbejdet ved en høj grad af inddragelse af tværfagligt personale og repræsentanter for bruger- og pårørendeorganisationer samt naturligvis en række ledere fra psykiatrien. I generalplanen tager Region Syddanmark bla. afsæt i principperne for god psykiatrisk bygningsstandard og i de anlægsmæssige forudsætninger, som er opregnet af regeringens ekspertudvalg. Videre i generalplanen beskrives med udgangspunkt i det gode patientforløb behovet for typer af lokaler og en række væsentlige fokuspointer i et nyt byggeri anføres. Side 4

5 3. VÆRDIER Psykiatriens nationale værdier er: - Respekt - Faglighed - Ansvar Region Syddanmarks værdier er: - Ordentlighed i det vi siger og gør, vækst i fagligheden og rum til fornyelse og begejstring. Brugergruppernes værdier: - Åbenhed, dialog og borgerinddragelse. - Psykiatrien i bevægelse - Åbenhed mod omverdenen Disse værdier skal være gennemgående i behandlingen og i de fysiske omgivelser 4. MÅLGRUPPEN 4.1 Almenpsykiatrien Målgruppen er voksne med sindslidelser (20-70 år) Det der karakteriserer målgruppen er bl.a. at: 55% har skizofreni 30% har affektive lidelser 15% har øvrige sindslidelser Der forventes gennemsnitlige indlæggelsestid på ca. 3 uger og belægningsprocenten ligger for tiden på 90%. Der må i byggeriet tages særskilt højde for de for sundhedsområdet relativt lange indlæggelsestider i indretning og tilrettelæggelse af patientstuer, aktivitetsmuligheder, udemiljøet og miljøet indenfor murene. Den fremtidige målgruppe adskiller sig ikke nævneværdigt fra den nuværende. Dog forventes en større koncentration af dårlige patienter i takt med, at lokalpsykiatrien tager over med behandling af de lettere lidelser. Det stiller bl.a. krav til personalestaben og til fleksible og udbyggede skærmningsmuligheder. For at sikre en løbende tilpasning af sengeantallet i op- og nedadgående retning skal der indarbejdes en høj grad af fleksibilitet i forbindelse med indretning af patientstuer og hele sengeafsnit. Via en intelligent placering af sengeafsnittene i forhold til hinanden opnås muligheden for at skrue op og ned for sengeantallet på de enkelte afsnit. Hertil kommer en høj grad af elasticitet i form af muligheder for senere udbygninger på grunden, samt mulighed for reducering og fleksibilitet i forhold til konvertering til andre funktioner på sigt 4.2 Gerontopsykiatrien Målgruppen er patienter over 70 år med en psykiatrisk lidelse. Det der karakteriserer målgruppen, som den specialiserede gerontopsykiatri er i kontakt med er bl.a. at: Ca. 80% lider af depression, psykoser Ca. 20% er demensramte med svære adfærdsproblemer, delir m.v. Indlæggelsestiden skønnes at blive på 3-4 uger i gennemsnit. Der må i byggeriet tages særskilt højde for de for sundhedsområdet relativt lange indlæggelsestider. Det omfatter blandt andet indretning og tilrettelæggelse af patientstuer, aktivitetsmuligheder, udemiljøet og miljøet indenfor murene. Side 5

6 Den fremtidige målgruppe adskiller sig ikke nævneværdigt fra den nuværende. Dog forventes flere bariatriske patienter og patienter med somatiske lidelser. Det stiller krav til størrelsen og indretningen af sengestuerne og til anskaffelse og opbevaring af tekniske hjælpemidler. 4.3 Børn & Ungepsykiatrien Der skal ikke etableres døgnfunktion for målgruppen mellem 0 og 19 år. 5. GENERELT VEDRØRENDE DØGNFUNKTIONEN 5.1 Nøglepunkter fra generalplanen Nøglepunkter fra generalplanens gennemgang af de fremtidige fysiske rammer i døgnfunktionerne: Der er forudsat, at en række rum kan anvendes til flere formål. I døgnenheden er der endvidere rum i både ambulatorier og sengefunktioner, som kan bruges på tværs, ligesom der mellem sengefunktionerne er vist mulighed for fælles brug af en række faciliteter. Fokus på synergi i arealudnyttelsen gennem deling af rum og funktioner på tværs af almenpsykiatrien og gerontopsykiatrien. Bemandet reception og integration af PSYKINFO-funktionen i venteområdet. Receptionisten skal være synlig og vende fronten mod indgangen. Venteområdet skal ikke være et stort, åbent rum, men gerne mindre, sammenhængende rum. Faciliteter til at håndtere alle typer indlæggelsessituationer i nærheden af de enkelte sengeafsnit og om muligt fælles modtagelse for 2 til flere sengeafsnit, hvis det kan placeres med kort afstand til sengeafsnittene. Størrelse på de integrerede åben/lukkede sengeafsnit er i generalplanen sat til senge i almenpsykiatrien og senge i gerontopsykiatrien. Udearealer generalplanen anbefaler lukkede gårdmiljøer skabt om muligt gennem bygninger og ikke hegn. Overdækket udendørs aktivitetsområde anbefales overvejet i sammenhæng med udendørs motionsrum. Den nuværende have/park skal tages i brug. Den skal indeholde forskellige grader af privathed fra indrammede, grønne sidderum til åbne rum for fysiske aktiviteter. Sansernes stimulering indarbejdes i haven. Skærmning mindste skærmningsmodul på 2 senge; herefter udvidelse med moduler à 2 senge. Brede gange og brudte gangforløb med sidelys (eventuelt ovenlys) og udkig. Behandlerkontorer placeres inde på sengeafsnit indrettes så der er plads til 4 personer på kontorerne. En ECT-enhed på alle døgnfunktioner i de 4 hovedfunktionsområder Fællesarealer planlægges med kantine/fælles cafe, motionshal og andre fælles rum. Der skal skabes større sammenhæng mellem ude og inde naturen skal trækkes ind i bygningerne og adgangen til uderum skal være let, overskuelige og indbydende for både patienter, pårørende og personale. Helbredende arkitektur skal indarbejdes for alle sanser. Arkitekturen skal kunneses, høres, føles/mærkes og eventuelt lugtes. Der skal udarbejdes en samlet farveplan (ikke grå og ikke for muntre farver) i sammenhæng med indretning (møblering, kunst, kunstlys), lys og udsigt. Den visuelle kontakt mellem ude og inde og kontakten til det grønne generelt prioriteres højt. Udsyn, overskuelighed og forskellige grader af privathed indarbejdes som et generelt tema. Side 6

7 5.2 Individualisering I psykiatrien som i det omliggende samfund i øvrigt, må det forventes, at den stigende individualisering og fokus på den enkelte, flytter brugerindflydelse til brugerstyring. Det betyder at afdelingen og personalet muligvis fremover skal anskue patient- og pårørende behov fra en ny vinkel baseret på større individuelle ønsker og behov. I praksis vil det kunne influere på bla. Indretning af sengestue og indflydelse på egen hverdag i det omfang det vil være fagligt forsvarligt, også i forhold til personalesikkerhed generelt. 6. BESKRIVELSE AF DØGNAFDELINGEN I VEJLE 6.1 Generelt I Region Syddanmarks psykiatriplan fra december 2007 er det fastlagt, at de eksisterende psykiatriske afdelinger i Kolding og Vejle skal sammenlægges til én afdeling i Vejle. Den samlede kapacitet vil fremover være 98 senge i alt. I praksis betyder dette: Fusionering af de almenpsykiatriske sengeafsnit i Kolding og Vejle Samling af de gerontopsykiatriske sengeafsnit i Kolding og Vejle Etablering af Børne- og Ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Vejle Ambulante funktioner i almenpsykiatrien flyttes fra de respektive døgnafdelinger til lokalpsykiatriske centre og er dermed ikke en del af nærværende projekt. Bygningen forventes placeret i nærheden af det somatiske sygehus, med en fysisk kobling i form af tunnel. Den ønskede funktion forventes at kunne imødekommes ved opførelse af nyt byggeri med et samlet areal på ca m Placering af B&U ambulatorium B&U ambulatorium forventes placeret selvstændigt og uden direkte tilknytning til de voksenpsykiatriske sengeafsnit. 6.3 Fællesealer i afdelingen Fysioterapi, kondirum og hal skal placeres så tæt på afsnittene som muligt. De aktivitets- og motionslokaler iøvrigt, der etableres, skal ligge tæt på de enkelte afsnit. Psykinfo indtænkes og placeres centralt, og skal kunne bruges aktivt. En række funktioner og lokaler kan med fordel placeres ifm. Psyk info, bla. Besøgslokaler, familierum, patientrådgiver samt møder i øvrigt med udefra kommende personale. Mødelokaler skal være bestykket med det nødvendige tekniske udstyr ift. At kunne afholde møder, videokonferencer, trådløs opkobling etc. ECT behandling skal kunne foretages ét sted i afdelingen. Der vil være behov for venteareal, behandlingsrum og opvågningsstue. Ventearealet skal deles med så få patienter som muligt, da de fleste ECT patienter vil være i en meget svær depressiv tilstand. Transporten af patienterne fra de enkelte afsnit til ECT behandling skal være så diskret som muligt. Side 7

8 6.4 Fokusområder Ovenstående kan omsættes i bla.: De fysiske omgivelser skal signalere en sammenhæng mellem krop og hoved Bevægelse skal indarbejdes i bygningerne og integreres i behandlingen Tænk bevægelse ind i funktionssammenhænge byg til bevægelse. De fysiske omgivelser skal friste til bevægelse. Sanser skal integreres som en del af behandlingen Afdelingens organisatoriske placering og tilknytning ændres ikke. 7. FUNKTIONSBESKRIVELSE 7.1 Generelt Fremtidens sengefunktion i Vejle vil på baggrund af psykiatriplanens beregninger overordnet skulle indeholde følgende funktioner: 82 almenpsykiatriske senge 16 gerontopsykiatriske senge Børne- og ungdomspsykiatrisk ambulant funktion Funktionen skal derfor fungere døgnet rundt, alle årets dage. En almenpsykiatrisk døgnfunktion giver tilbud om udredning og såvel akut (herunder også akutte tvangsindlæggelser) som planlagt tværfaglig behandling med undersøgelse, vurdering og konsultationer m.m. Det vil foregå som samtaler individuelt, i gruppe med eller uden netværkspersoner - men også mere intensive behandlingsformer med anvendelse af forskellige metoder indgår. Døgnfunktionen opbygges med åben/lukkede integrerede afsnit med skærmningssektioner, hvorved der opnås en høj grad af fleksibilitet i indretning og daglig anvendelse. For alle behandlingstilbud gælder, at de omfatter medicinske, psykologiske og sociale aspekter i et tæt samarbejde med andre instanser - ikke mindst kommunale samarbejdspartnere. Af patienthensyn forudsættes det, at patienten indlægges og færdigbehandles på samme afsnit. Det stiller krav til fleksibel indretning, så skærmning er mulig indenfor afsnittets rammer og under behandling af det samme personale. Skærmningsarealet skal tilpasses behov, der ændrer sig over tid, se nedenfor. Patienter skal sikres adgang til gode udearealer. Drift, forsyninger og visse kontorarealer kan evt. være placeret på flere etageniveauer Bygningen skal i sin indretning i øvrigt bære præg af god plads og rummelighed, da det virker emotionsdæmpende. 7.2 Koblingspunkt Psykiatrisk afdeling bygges i nærheden af det somatiske sygehus med fysisk forbindelse til det somatiske sygehus via en tunnel. Side 8

9 7.3 Servicefunktioner Det er et erklæret mål, at direkte patientrelaterede funktioner forbliver i regionalt regi. Øvrige ikke patientrelaterede serviceopgaver kan tænkes som en del af det samlede OPPprojekt, jf. nedenfor: Bygningsvedligeholdelse Øvrig bygningsdrift (forsyning) Drift af udenomsarealer Rengøringsopgaver Pedelopgaver PAM Psykiatrien skal have en selvstændig Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Indgang Hovedindgangen til Psykiatrien skal være indbydende og i sin udformning byde patient og pårørende velkommen Forskning og uddannelse Forskning, uddannelse, udvikling og kvalitet skal betragtes som én enhed. Undervisningsfaciliteter bør etableres som fællesfacilitet Bespisning Det forudsættes, at der ikke etableres produktionskøkken De dårlige patienter, dvs. patienter, der ikke har mulighed for udgang vil have behov for, at kunne spise i afsnittene. Et antal patienter må endvidere forventes at skulle spise på den enkeltes sengestue. 7.4 Voksen almenafsnit generelt Den almenpsykiatriske døgnfunktion skal varetage intensiv behandling af patienter, der for en periode har behov for behandling under indlæggelse evt. under lukkede former. Funktionen skal derfor fungere døgnet rundt, alle årets dage. En almenpsykiatrisk døgnfunktion giver tilbud om udredning af såvel akut (herunder også akutte tvangsindlæggelser) som planlagt tværfaglig behandling med undersøgelse, vurdering og konsultationer m.m. Det vil foregå som samtaler individuelt, i gruppe med eller uden netværkspersoner - men også mere intensive behandlingsformer hvor anvendelse af forskellige metoder indgår. De lokalpsykiatriske centre vil fremover være sengeafsnittenes primære samarbejdspartner i forhold til det sammenhængende patientforløb. For alle behandlingstilbud gælder, at de omfatter medicinske, psykologiske og sociale aspekter i et tæt samarbejde med andre øvrige instanser - ikke mindst de kommunale samarbejdspartnere. Der etableres i alt 82 voksen almene senge samt 16 gerontopsykiatriske senge, alle som én sengsstuer med eget toilet og bad. For at sikre patienters adgang til udearealer, er det hensigtsmæssigt at byggeriets patientrettede dele placeres i terrænniveau. Drift, forsyninger og visse kontorarealer kan evt. være placeret på et andet etageniveau. Bygningen skal i sin indretning i øvrigt bære præg af god plads og rummelighed, da det virker emotionsdæmpende. Bygningen skal i sin fremtoning være så lidt institutionspræget som muligt. Side 9

10 Kunst og kunsterisk udsmykning skal integreres på afdelingen generelt. Udsmykning på sengestuerne skal vurderes ift. patienterne. I psykiatrien som i det omliggende samfund i øvrigt, må det forventes, at den stigende individualisering og fokus på den enkelte, flytter brugerindflydelse til brugerstyring. Det betyder at afdelingen og personalet muligvis fremover skal anskue patient- og pårørende behov fra en ny vinkel baseret på større individuelle ønsker og behov. I praksis vil det kunne influere på bla. Indretning af sengestue og indflydelse på egen hverdag i det omfang det vil være fagligt forsvarligt, også i forhold til personalesikkerhed generelt. Dette skal ses også i forhold til at kunne forudse fremtidige ændringer i diagnoser og i patientsammensætninger i øvrigt Modtagelse Som udgangspunkt modtages alle psykiatriske patienter via PAM Gerontopsykiatrisk afsnit Det gerontopsykiatriske sengeområde vil bestå af 16 senge alle som en sengsstuer med eget toilet og bad og foreslås som udgangspunkt indrettet svarende til en almenpsykiatrisk afdeling. Det skal dog vurderes i forhold til, at de gerontopsykiatriske patienters behov på enkelte punkter afviger fra de almenpsykiatriske. De er ofte i en sådan tilstand, at behovene i højere grad kan være observation og skærmning end behandlingsfaciliteter i form af gruppe- og samtalerum. Sengestuerne skal indrettes som enkle og overskuelige rum. Samtidig skal indretningen af døgnfunktionen i det hele taget tilskynde patienterne til at anvende fællesarealer/opholdsstuer. Dette kræver en nøje arkitektonisk og indretningsmæssig balancegang. Der skal i behandlingen af primært de gerontopsykiatriske patienter åbnes mulighed for et større samarbejde med det kommunale plejepersonale og personale fra de kommunale plejehjem. Disse personalegrupper kan med fordel trækkes ind i behandlingen i forhold til observation af patienterne. En koordinering af samarbejdet mellem Lokalpsykiatrien, døgnafdelingen og de kommunale myndigheder vil således kunne sikre et kontinuerligt forløb for patienterne og sikre at patienterne hjælpes videre til et liv hjemme. Gerontopsykiatrisk afsnit skal indbygges en så høj grad af fleksibilitet, at der kan ske udvidelser / ændringer indenfor de fysiske rammer. 7.5 Sengeafsnit Som udgangspunkt er regionens institutioner røgfri. Generelt vil der således ikke være mulighed for at ryge i afdelingen. Dog skal de patienter, der ikke har mulighed for udgang, og / eller er fikserede have mulighed for at ryge på egen sengestue i disse specifikke situationer, hvorfor der skal etableres optimal udsugning. Patientens muligheder for rygning skal i øvrigt vurderes i forhold til personalet. Der skal også suppleres med overdækkede udearealer til rygning. Der skal som udgangspunkt være fikserings muligheder på hver sengestue. Herudover bør der være muligheder for fiksering i andre lokaler. Det skal vurderes hvor mange og hvilke sengestue døre, der skal have mulighed for, at kunne låses indefra. Døgnfunktionen opbygges med åbne/lukkede integrerede afsnit med lukkede stuer, hvorved der opnås en høj grad af fleksibilitet i indretning og daglig anvendelse. Side 10

11 Af patienthensyn forudsættes det, at patienten indlægges og færdigbehandles på samme afsnit. Med mulighed for behandling af det samme personale Dette stiller krav til fleksibel indretning med mulighed for at tilpasse behov, der ændrer sig over tid. Hvert afsnit etableres som åben/lukkede integrerede afsnit, hvilket indebærer, at der efter behov kan etableres fra 2 senge i moduler af 2. De lukkede moduler skal placeres, så der er indgang til det det mindste lukkede modul direkte fra vagtrummet på hvert afsnit. Der skal i alle afsnit fortsat være ubesværet adgang til den åbne del. Der må, af driftsmæssige hensyn ikke ske en underopdeling af vagtfunktionen De åbne stuer må således ikke føles isolerede fra den øvrige sammenhæng. Nedenstående principskitse illustrerer dette, ved hjælp af et dobbeltgangs princip. Dette princip findes på flere af Region Syddanmarks psykiatriske sygehuse, og har i disse sammenhænge fungeret hidtil. Andre planløsninger, der løser kravet til den ønskede fleksibilitet i skærmningsmoduler kan etableres. A A B B C C D D Vagtcentral A + A, Mindste lukkede enhed, modul á 2 sengepladser 2 Depotrum / birum Der skal etableres 5 voksen almen- og 1 gerontopsykiatrisk afsnit som åben/lukkede integrerede sengeafsnit med hver 16 enestuer med direkte adgang til eget toilet og bad. Der skal etableres så tæt kontakt mellem afsnittene som muligt, da der herved vil være mulighed for, at personalet på tværs af afsnittene kan agere hurtigt i konfliktsituationer Sengeafsnit Sengeafsnit Vagtcentral Vagtcentral Fællesarealer Diagram sammenhæng mellem sengeafsnit, vagtcentral og fællesarealerne Side 11

12 Der skal som udgangspunkt være direkte adgang fra sengeafsnit til uderum, med mulighed for at skærme patienterne i uderum. Psykiatris afd. Er som udgangspunkt røgfri miljø. Der kan etableres rygerum til patienterne i de enkelte afsnit. Der skal endvidere i uderummene være overdækkede muligheder for at patienterne kan ryge. Mht. indretning og udnyttelse af udearealer henvises til afsnit specifikt om udearealer. Mulighed for personalegarderobe m.v. udenfor sengeafsnittet, men tæt på skal undersøges. Der skal tages højde for, at bygningerne/indretningen understøtter og understøttes af den fremtidige IT-udvikling og krav til IT generelt og lever op til de gældende bestemmelser på hygiejne og patientsikkerhedsområdet generelt, bl.a. håndtering af patientens egen somatiske medicin og affald som fx brugte sprøjter. Indendørsaktiviteter skal tilrettelægges i forhold til, at patienterne også fremover er indlagt i kort tid. Aktiviteter kan være motionscykler, løbebånd, pool og bordtennis. Aktiviteter til depressive patienter, eks. Mulighed for at kunne male og tegne samt øvrige stille aktiviteter som pc spil. En række mere fysiske aktiviteter kan indbygges i bygningerne og bygningernes planløsninger Fællesarealer i afsnittene Samtale- og behandlingsrum placeres i afsnittene. Afsnitsledelsen skal være placeret i afsnittene. Alle behandlerkontorer skal være placeret i afsnittene. Der skal være flugtveje i behandlingsrum og samtalerum, så det pågældende personale i en konfliktsituation har to muligheder for, at kunne forlade lokalet. Der skal indtænkes optimal fleksibilitet i alle typer lokaler. Der kan etableres mindre personale omklædning inde i det enkelte sengeafsnit. 7.6 Børn & Ungepsykiatri generelt For alle behandlingstilbud gælder, at de omfatter medicinske, psykologiske og sociale aspekter i et tæt samarbejde med andre instanser - ikke mindst pårørende og kommunale samarbejdspartnere. Bygningen skal i sin indretning i øvrigt bære præg af god plads og rummelighed, da det virker emotionsdæmpende, mens den i sin fremtoning skal være så lidt institutionspræget som muligt Ambulant funktion Den ambulante funktion er indgangsporten til børne- og ungdomspsykiatrien. Henvendelse sker efter forudgående visitation enten via praksissektoren, vagtlæge eller relevant kommunal instans. Ventefaciliteterne skal placeres i nicher der sikrer ro omkring de ventende patienter, dvs. afskærmet fra gangarealer og funktioner med meget trafik. Følgende funktioner ønskes ifm. Ambulant funktion Aktivitetskøkken til spiseforstyrrede Grupperum Side 12

13 Etablering af afstresningsrum (dagligstue) i ambulatoriet Prøvelejlighed til patienten og patientens familie. Udearealer tilknyttet den ambulante funktion Samtalerum Det skal tilstræbes at, lokaler generelt indrettes og dimensioneres til anvendelse af flere funktioner. Så mange lokaler som muligt, bør dog kunne anvendes til familiesamtaler. 7.7 Skole Skolefunktionen betragtes som en vigtig del af behandlingen af patienterne 8. UDEAREALER 8.1 Generelt Lokalernes udformning er lige så vigtig for den psykiatriske behandling som avanceret teknik er for den somatiske behandling Der skal i miljøerne ude og inde skabes rammer, der understøtter behandlingsmæssige tiltag, herunder - forebyggelse af: Livsstilssygdomme Inaktivitet Isolation Styrkelse og udvikling af færdigheder (praktiske, fysiske, kognitive og sociale) Skabe mulighed for udvikling af nye interesser Give afledning fra stilstand og inaktivitet i afdelingen. At skabe plads til og i øvrigt facilitere fysisk aktivitet både i sengeafsnit, fællesområder og Udendørs, er vigtigt fokusområde for psykiatrien generelt og for retspsykiatrien i særdeleshed ikke mindst set i lyset af de lange indlæggelsestider. Som det fremgår af generalplanen for de fysiske rammer i psykiatrien viser den forskning som findes om arkitekturens og miljøets indflydelse på behandlingsresultatet, at den æstetiske udformning og design påvirker såvel behandlingsresultat som patientens og nærtståendes håndtering af den stress som psykisk sygdom indebærer. Lokalerne skal være fleksible i det praktiske arbejde ved at kunne differentieres, åbnes op eller afskærmes, samt give muligheder for at møde fremtidige behov og forandringer. Udearealerne skal kobles til byggeriet, så der skabes en helhed mellem inde- og uderum De ydre rum skal invitere til liv udendørs og skabe mulighed for forskellige oplevelseskarakterer (miljøskift), således, at der er en vekslen mellem - åbent (åbenhed der inviterer til mange forskellige aktiviteter), - rumligt (give frihedsoplevelse), fredfyldt (stilhed, ro, uforstyrrethed at være et med naturen) og trygt (afskærmning). Udearealerne skal være lette at overskue. En velafbalanceret fysisk sikkerhed vil kunne understøtte behandlingen ved at personaleressourcer kan frigøres til det egentlige patientarbejde Udearealerne er vigtige også i behandlingsmæssig sammenhæng. Specielt er det vigtigt, at de nære udearealer er bearbejdet og attraktive for patienterne. Der skal indtænkes udsigt både i udearealerne og fra bygningen ud til udearealerne Skift i dagslys og årstider skal indtænkes i udearealerne. Side 13

14 Det er vigtigt, at udearealerne tænkes trygge, indbydende og kreative. Der skal indrettes i forhold til at udearealerne kan medvirke til reduktion af tvang og konfliktløsning i øvrigt. Der skal etableres sansehaver eller sansehavelignende arealer, med fokus på beplantning og materialer der aktiverer patienternes synsindtryk, hørelse, dufte og lyst til berøring. Beplantningen skal afspejle årstidernes skiften. Der skal indtænkes forskellige sorter, bla. Prydtræer, buske og frugttræer. Gangforløb skal generelt være befæstede og brede nok til at to kørestole kan passere hinanden. Der skal være opholdsnicher og bænke. Det er vigtigt, at patienterne aktiveres fysisk. Udearealerne skal derfor have aktiviteter, spil såsom petanque, crocket. Mere fysisk krævende aktiviteter kan etableres, så der etableres aktiviteter til alle patientkategorier. Bufferzone evt. i form af halvtag, der markerer overgangen mellem ind og ude. Der skal være mulighed for kortere gåture på etablerede stiarealer i nærliggende skov. Afskærmning af udearealerne skal vurderes i forhold til patientkategori. Udearealerne skal udformes og kobles til byggeriet, så der skabes en helhed og en sammenhæng mellem inde- og uderum. De ydre rum skal invitere til liv udendørs og skabe mulighed for forskellige oplevelseskarakterer (miljøskift), således, at der er en vekslen mellem åbent (åbenhed der inviterer til mange forskellige aktiviteter), rumligt (give frihedsoplevelse), fredfyldt (stilhed, ro, uforstyrrethed at være et med naturen) og trygt (afskærmning). Eksempler på oplevelser kan være etablering af: frugttræer og buske bålplads vandmiljø Udearealerne skal være lette at overskue. En velafbalanceret fysisk sikkerhed vil kunne understøtte behandlingen ved at personaleressourcer kan frigøres til det egentlige patientarbejde. Som nævnt skal der være god plads til udendørs sportsaktiviteter for unge. Der skal arbejdes med spændende og sansepirrende udearealer. Etablering af små lukkede udearealer. Der skal etableres gårdrum, evt. mindre lukkede rum til skærmede patienter. 9. SIKKERHED 9.1 Generelt Sikkerhed skal både generelt og i konkrete løsningsforslag søges fremtidssikret, og søges i så høj grad som muligt indtænket også som en integreret del af den enkelte patients sengestue i forhold til placering af- og evt. fastgørelse af inventar. Tiltag omkring sikkerhed skal vurderes både i forhold til sikkerhed patienterne indbyrdes, personalesikkerhed, men også i en etisk kontekst i forhold til patienten, og i forhold de æstetiske krav der i øvrigt skal stilles til bygninger, planløsninger og inventar. Sikkerhed kan overordnet set deles i tre delelementer, Den usynlige sikkerhed der i høj grad er en integreret del af bygningerne, personalets adfærd og den teknisk baserede sikkerhed. Alle tre delelementer skal betragtes som indbyrdes afhængige i løsning og udformning. Side 14

15 Bygning Adfærd Teknologi 9.2 Bygningerne Sikkerhed kan opnås via overskuelighed og transparens i de valgte planløsninger. i indretningen, med bla. Åbne gangforløb. Udformning og størrelse af gangarealerne er vigtige. Dvs. god plads og rummelighed. Bygningen skal i alle rum, afsnit og funktioner i øvrigt være indrettet således at der er overblik over gangforløb og opholdsrum/-nicher mere eller mindre diskret fra personalerum og f.eks. ved usynlige spejlinger osv. Visuel kontakt mellem de enkelte afsnit bør tilstræbes. Heri ligger også visuel kontakt mellem personale og patienter. Sikkerhed i bygningen skal indtænkes som en integreret del af de planløsninger, funktioner og lokaler, der etableres i alle afsnit. De valgte planløsninger skal også vurderes i forhold til sikkerhed patienterne imellem, så konflikter om muligt undgås, eller løses hurtigt. Inventar, løse genstande, og genstande, der i øvrigt kan anvendes i en konfliktsituation, eks. billeder, TV apparater, redskaber i værksteder og køkkener skal kunne placeres eller fastgøres, dog skal de fortsat kunne anvendes til det påtænkte formål Bygningsindretningen skal generelt lægge op til ro og overskuelighed i alle fællesområder og i afsnittene. Det skal være et overordnet mål, at de valgte løsninger skal medvirke til, at det psykiatriske hospital gøres stoffrit. 9.3 Adfærd Undgå de personrelationer blandt patienterne, der er potentielt konflikt skabende. Synligt personale giver tryghed både for patienter og de øvrige personale. Nabohjælp, dvs. mulighed for hurtigt at kunne tilkalde personale i nærheden bør indtænkes i de daglige rutiner. 9.4 Teknologi Systemerne skal være sikkerhedsfremmende og der skal indtænkes nye elektroniske løsninger. Elektronisk adgangskontrol (ADK), kan give den ønskede fleksibilitet og individuel adgang til lokaler og funktioner. Låsesystemerne skal så vidt muligt have en indbygget sikkerhed, der skal forhindre, at en patient kan bruge personalet som gidsel ved flugt. Side 15

16 De steder der etableres ADK, skal der skal vælges systemer, der umiddelbart skal kunne integreres med tyverialarm (AIA) i ønsket omfang. De valgte systemer skal være baseret på åbne programmer så bygherren løbende frit kan supplere og forny systemerne uafhængigt af den oprindeligt valgte producent. Alarmsystemerne skal være effektive, lette at lokalisere geografisk og diskrete ift. andre patienter og besøgende, men med valgmulighed for at kunne gøres hørlige udendørs. Personalarmerne skal være enkle at betjene og skal endvidere kunne have effektiv og optimal dækning såvel indendørs som på alle udendørs arealer også uden for sygehusets bygningsramme. De valgte systemer kan være baseret på visuelle henvisninger så personalet ved konfliktsituationer kan tilkaldes ved hjælp af lys og ikke lyd. De eksisterende systemer, der primært er baseret på akustiske meldinger, vil i konkrete tilfælde kunne optrappe en konfliktsituation. 10. LOKALISERING Gennemførelsen af projektet er betinget af udarbejdelse af ny lokalplan. Arbejdet med udfærdigelse af lokalplan, er igangsat i samarbejde med Vejle Kommune. 11. ØKONOMI 11.1 Anlægsøkonomi Det er vurderet, at etablering af ny psykiatrisk døgnafdeling kan opføres indenfor en samlet anlægsramme på kr De afledte driftsudgifter (personaleudgifter, afledt teknisk drift mv.) vil blive nærmere afklaret i den videre projekteringsfase. 12. ENERGI OG MILJØ 12.1 Miljøbevidst projektering Miljøkortlægningen skal ved dette projekt være gennemført senest i dispositionsfasen og dokumenteres i et notat, der vedlægges dispositionsforslaget. Miljøpåvirkningernes væsentlighed prioriteres efter, hvor alvorlige deres miljøeffekter er. Ved prioriteringen udpeges de områder, hvor man får mest miljø for pengene/indsatsen. Herudfra foretages en prioritering af hvilke miljøpåvirkninger, der primært skal søges begrænset. Prioriteringen gennemføres senest efter dispositionsfasen og dokumenteres i et notat. Generelle miljømål er indarbejdet i Paradigma for byggeprogram. Såfremt der på baggrund af prioritering af miljøpåvirkningerne bliver formuleret miljømål herudover, skal de indarbejdes i projektforslaget Bæredygtighed Totalrådgiver foretager en samlet miljømæssig optimering af projektet, omfattende både arkitektur, indretning, konstruktionsprincipper, installationssystemer og materialer. Miljøindsatsen skal integreres i den samlede planlægning, projektering og udførelse, og den skal med respekt for de æstetiske funktionelle, byggetekniske og driftsmæssige krav, der i øvrigt stilles til projektet. Side 16

17 Den miljømæssige optimering skal ske med udgangspunkt i et bredt miljøbegreb, der både omfatter ressourceforbrug, miljø- og sundhedseffekter og projektets samspil med det lokal bymiljø og landskab, samt eksterne forsyninger. Region Syddanmark lægger vægt på reduktion af bygningens energiforbrug, opnåelse af et godt indeklima, minimering af brugen af miljø- og sundhedsskadelige materialer, samt opnåelse af lang levetid. Der lægges endvidere vægt på anvendelse af driftssikre og brugervenlige systemer, samt rengørings- og vedligeholdelsesvenlige materialer og løsninger. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der anvendes indeklimamærkede materialer. Hvor det er teknisk muligt, ønskes anvendt fleksible løsninger, der giver muligheder for, at kunne opfylde nye eller ændrede krav til bygningen i fremtiden. Region Syddanmarks krav til miljø og bæredygtighed betyder at byggeriet som minimum skal leve op til standarderne i BR Side 17