Roskilde Universitet

Transkript

1 Mobningiarbejdslivet Sila Özkaranfil: Simone Toftegaard: Vejledt af: Bettina Hjortholt Afleveringsdato: Sidetal: 44 Antal anslag: Psykologi K2 E14 Roskilde Universitet

2 Iwakeuprelativelyhappyeverymorning.ThenIinteractwith peopleandthingsstarttochangeveryquickly HomerJ.Simpson 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING Arbejdsspørgsmål METODE Formål Udvælgelseafforskningslitteratur FORSKNINGSOVERSIGT MobbeforskningeniDanmark DetNationaleForskningscenterforArbejdsmiljø Varierendedefinitioner Subjektivogobjektivmobning Typerogformerafmobningpåarbejdspladsen Mobbeforskningensudfordringer ANALYSEMETODE ANALYSE Analyseafenintervention Forebyggelseogintervention Hensigtserklæring Mobningspolitikker Organisationskultur Interventionogorganisationskultur ProblemforståelseriHåndbogen Organisationskulturensomsystem DISKUSSION Mobningellerstress? KONKLUSION

4 9.0LITTERATURLISTE Internetsider:...51 BILAG BILAG BILAG

5 1.0PROBLEMFELT Tove kommer fra en overordnet stilling i en større dansk provinsby til et arbejde som afdelingssygeplejerske på en institution i en mindre by. Toves første indtryk af den nye arbejdsplads er god. Hun føler sig velkommen. [ ] Efteretstykketidansættesennyleder,Søren.RethurtigtopdagerTove,athun ogsørenermegetforskellige.hunopleverogså,athanoftegørnarafhendeog virkerirriteret,nårhungørsitarbejdegodt.[...]ethalvtårforløber.endagda SørenerpåkursusskalTovehentenogetpåhanskontor.Derstøderhunpået stykke papir, hvorpå Søren har beskrevet sine diskussioner med Tove. Det ligner en klage over samarbejdsproblemer. Da hun konfronterer Søren med papiret, slår han det hen. Efter episoden fornemmer Tove en murren i personalegruppen.hunharsværtvedatbestemme,hvaddeter,menfølersig holdtudenfor.hunvælgerdogikkeattagesigafdetogistedetatkoncentrere sigomsitarbejde.itidenherefteroptrappeskonfliktendog.påledermøderne føler Tove, at hun konstant kritiseres af de andre afdelingsledere. [...] På personalemødernefornemmerhun,atsørenharsatpersonaletopimodhende. Påetpersonalekursusopleverhun,atallevendersigimodhende.Senerefinder hun ud af, at Søren før kurset orienterede den eksterne konsulent om problemettove.[...]påmøderneoplevertove,atsørenharmanipuleretmed de andre ledere. Da hun gør dem opmærksom på det, føler hun sig igen angrebet. Samtidig forværres forholdet til personalegruppen, der tidligere har været godt. [...] Chikanen intensiveres, da en person fra personalegruppen ringer hjem til Tove. Du skal passe på, truer hun, der kan godt ske dig en ulykke!.(einarsen&mikkelsen2000:19) Fortællingen om Tove illustrerer et eksempel på fænomenet mobning i arbejdslivet, som,ifølgeståleeinarsenogevagemzøemikkelsen 1,erettypiskhændelsesforløbfor mange medarbejdere, der føler sig mobbede på deres arbejdsplads (Einarsen & Mikkelsen2000:22).Iforbindelsemedderesmangeårigeerfaringfraderesarbejdemed mobning i arbejdslivet, har Einarsen og Mikkelsen dog indset, at selvom hændelsesforløbet i mobningen af Tove er typisk, er mobning et sammensat socialt fænomenmedenlangrækkeytringsformerogårsager (Einarsen&Mikkelsen2000:22). IforlængelseherafunderstregerMikkelsen,AnnieHøghogÅseMarieHansen 2,atder stadigerforskningsmæssigtbehovfor: atundersøgesammenhængenmellemudsættelse formobning,deforskelligehandlingerogmekanismer,derbliverbrugt,ogkonsekvenserne [...] (Mikkelsen et al. 2011: ). Undersøgelser foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har fremvist, at mobning er et stigende 1 Ståle Einarsen er professor ved Institut for Samfundspsykologi ved Bergen Universitet og formand for Bergen Bullying Research Group. Eva Gemzøe Mikkelsen er arbejds- og organisationspsykolog. 2 Annie Høgh, Ph.d. i psykologi og lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Åse Marie Hansen, cand.pharm., professor ved Københavns Universitet. 4

6 problem på de danske arbejdspladser. Det stigende problem ses blandt andet i resultaterne fra en spørgesskemaundersøgelse fra 2012 (NFA 2012:1 2). I denne undersøgelse udfyldte beskæftigede spørgeskemaet, hvor de fandt at: 12% af alle deltagerne svarer, at de har været udsat for mobning [...] 29% af alle deltagerne svarer,atdeharværetvidnetilmobningpåarbejdetindenfordesidste12måneder (NFA 2012:1). Udsættelse for mobning kan have alvorlige konsekvenser for den enkeltes helbred og velbefindende. For den enkelte kan helbredsmæssige konsekvenser ved mobning komme til udtryk som angst, søvnløshed, stress og psykosomatiske symptomersamtdepression.derudoverharforskningsresultatervist,atmobningikke kunharkonsekvenserfordetenkelteindividmenogsåudgørenvæsentligøkonomisk omkostning for arbejdspladser og samfundet. Dette kommer til udtryk i et øget sygefravær, udstødelse fra arbejdsmarkedet, midlertidige eller permanente overførselsindkomster eller omkvalificering samt økonomisk tilskud til psykologisk og medicinsk behandling. (NFA 2009:18) Andre aktører som politikere og fagforeninger har, som den akademiske forskning, fået en øget interesse for at imødekomme mobbeproblematikken. Nina Marie Dalum Christoffersen 3 beskriver fagforeningernes interesse for mobning på arbejdspladsen ved at inddrage en forundersøgelse til projektet Tilbagetiljob foretagetafhk 4 i2002.hkforsøgteidetteprojektatsættede samfundsmæssige komplikationer ved mobning på dagsordenen via undersøgelser af omkostningernevedmobningpåarbejdspladsen.heranslogdeatdeårligeudgifterfor samfundet løber op i omkring danske kroner uden at medregne omkostningerne for vikardækning, omplacering og differenceløn under sygdom. (Christoffersen2011:14)Ienbekendtgørelsefra2002afBeskæftigelsesministeriet,i 9 a,fremgårdet,at: vedarbejdetsudførelseskaldetsikres,atarbejdetikkemedførerrisiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af mobning (Arbejdstilsynet 5 ), hvormed mobning i arbejdslivet således også er kommet på den politiske dagsorden. Herudfraermobningetproblem,somforskere,erhvervslivetogpolitikereerbegyndtat tagealvorligt.dererderforkommetenstigendeinteresseforatfindeløsningerpåsamt sætteindmedforebyggendeindsatsermodmobningpåarbejdspladser.påbaggrundaf 3 Nina Marie Dalum Christoffersen, kandidat fra DPU Aarhus Universitet. 4 Handel og Kontor

7 de personlige, organisatoriske og samfundsmæssige konsekvenser ved mobning på arbejdspladsen,servi,atdeterenrelevantproblemstilling. Vores læsning ind i feltet efterlader os på nuværende tidspunkt med et indtryk af, at forskningenpegeriforskelligeretninger.iprojektetønskerviderforatbliveklogerepå fænomenet mobning på arbejdspladser. Dette vil vi gøre i gennem forskningslitteratur omemnet,hvorviønskeratbelyse,hvilkeudfordringerforskningenståroverforsamt undersøge, hvordan der interveneres mod mobning på arbejdspladsen. Formålet med projekteterderfor,atundersøgefeltetmobningoghereftersættefokuspå,hvordander interveneresipraksis.dettelederostilfølgendeproblemformulering: 2.0PROBLEMFORMULERING Hvordanforståsmobning,oginterventionermodmobningpådetdanske arbejdsmarked,udfradeneksisterendeforskningslitteratur? 2.1Arbejdsspørgsmål 1. Hvordanarbejderforskeremedmobningpåarbejdspladsen Hvilkedefinitioner/forståelserafmobningarbejderforskernemed? 2. Hvilkeudfordringerstårforskningenoverfor? 3. Hvilkeudfordringererderianvendelsenafinterventionsmetoderipraksis? 4. Hvilkehandlemulighedergiverdetindividetipraksis? 6

8 3.0METODE I følgende metodeafsnit vil vi indledningsvis beskrive formålet med projektet, og hvordanviharvalgtatgribeprojektetan.hereftervilvigennemgåvoresmetodiskevalg i forhold til udvælgelseskriterier af litteratur, valget af forskere og den anvendte forskningslitteratur. Daetgruppemedlemharvalgtatophøresamarbejdet,vilvikortgøreredefor,hvilke afsnitdererskrevetifællesskab.projektetsproblemfelt,problemformulering, arbejdsspørgsmålogforskningsoversigterudarbejdetifællesskab,ogderudoverharvi udvalgtenstordelaflitteraturentilforskningsoversigtensammen. 3.1Formål Formåletmeddetteprojekteratundersøgefeltetmobningpåarbejdspladsen,davier interesseret i at blive klogere på et fænomen, der i stadig stigende grad er blevet problematiseretiarbejdslivsforskningen.vivilderforgernetilegneosenvidenomkring mobning, ved at redegøre for den videnskabelige forskning inden for feltet. Her er vi primært interesseret i at undersøge, hvordan der er blevet forsket, og hvilke problematikker forskere ser samt undersøge det praktiske arbejde med mobning på arbejdspladsen.indledningsvisvilviderforlaveenforskningsoversigt,hvorviløbende vil fremhæve de udfordringer, forskerne selv fremskriver, at de står overfor i arbejdet med mobning på arbejdspladsen og ud fra dette, hvilke udfordringer vi ser, at den nuværende forskning står overfor. Hermed danner forskningen konteksten for fænomenet mobning, ud fra hvilken vi vil søge at opnå en viden om mobning på arbejdspladsen. Dernæst vil vi kaste lys over den praktiske tilgang til arbejdet med mobning ved at se på interventioner, der arbejdes med af forskerne, samt hvilke interventionsmetoderforskerneanbefaler,atarbejdspladsergørbrugaf.vivilidenne forbindelsearbejdemedeteksempelpå,hvordanderkaninterveneresmodmobningpå arbejdspladser. Dette gør vi, da vi søger at belyse fænomenet mobning på arbejdspladsen,hvorforskningendannerfænomenetskontekst,ogviudfraetkonkret eksempelvilsøgeatopnåvidenomdenpraktisketilgangtilmobningpåarbejdspladsen. På baggrund af eksemplet vil vi analysere, hvilke udfordringer mobbeforskningens interventionstilgange står overfor i det praktiske arbejde med mobning på arbejdspladsen. 7

9 Viharidetteprojektvalgtikkeattageetvidenskabsteoretiskstandpunkt,daformålet med projektet er at belyse feltet og herigennem opnå viden omkring mobning på arbejdspladsen.viønskeristedetløbendeivoresanalysesamtdiskussionatinddrage forskellige teoretiske vinkler, som vi vil anvende til at analysere udfordringer, som mobbeforskningen og interventioner mod mobning står overfor. De inddragede teoretiske vinkler vil løbende blive gennemgået, og herunder vil vi fremhæve, hvilke videnskabsteoretiskeståstederdeanvendteteoretikeretager. 3.2Udvælgelseafforskningslitteratur Viharudvalgtvoreslitteraturpåbaggrundafenomfattendelitteratursøgning,hvorvi giksystematisktilværksvedatsøgeudfrafastlagtekriterierindensøgningensopstart. Vores udvælgelseskriterier indebar, at forskningen skulle være foretaget i en nordisk kontekst, at forskerne havde forsket inden for feltet i en længerevarende periode, at forskningsrapporterneblevhenvisttilafandreforskeresamtomrapporternehavdeen praktisktilgangtilarbejdetmodmobningpåarbejdsmarkedet. Vi startede med at søge efter litteratur i Statsbibliotekets databasesamling PsycInfo, hvor vi, med ovenstående udvælgelseskriterier in mente, fandt frem til en forskningsrapport fra NFA 6. Denne forskningsrapport blev opstartet i 2006, afsluttet i 2009,ogerenafdefåstørredanskeforskningsrapporteromkringmobningpådanske arbejdspladser.nfa rapportengjordeosopmærksommepånfa shjemmeside 7,hvorvi fandt forskellige kampagnesider, der rettede sig mod arbejdet med mobning på arbejdspladser; stopmobning.dk 8 og forebygmobning.dk 9. NFA rapportens referenceliste, samt kampagnesidernes referencer, fremhævede forskellige anerkendte forskereindenforfeltet,ogvivalgteherefteratfortsættevoressøgningforatfindeflere forskningsrapporter foretaget af disse forskere. Til den videre søgning gjorde vi igen brugafpsycinfo,samtidigmedatviinkluderederubssøgemaskineroggooglescholar, ogpåbaggrundafdennesøgningsamtvoresudvælgelseskriterierudvalgtevifølgende forskere: Ståle Einarsen, Professor ved Institut for Samfundspsykologi ved Bergen 6 Herefter omtalt NFA-rapporten

10 Universitet og formand for Bergen Bullying Research Group, Annie Høgh, Ph.d. i psykologioglektorvedinstitutforpsykologivedkøbenhavnsuniversitet 10,EvaGemzøe Mikkelsen arbejds og organisationspsykolog ved CRECEA og Ph.d. i mobning på arbejdspladsen, Andrea Dofradóttir, Project Manager ved Institut for Samfundsvidenskabelig forskning ved University of Iceland og Nina Marie Dalum Christoffersen, kandidat fra DPU Aarhus Universitet. Udover at de valgte forskere opfyldte vores udvælgelseskriterier, samt blev henvist til i NFA rapporten, på NFA s hjemmeside og på de forskellige kampagnesider, bliver de også refereret til af andre forskere,samtharsamarbejdetmedhinandenogrefererertilhinandensforskning. Dernæstgennemgikvivoresvalgteforskeresomfattendeforskningsarbejde,hvorvipå baggrund af denne gennemlæsning, og vores udvælgelseskriterier, valgte følgende forskningslitteratur: Einarsen og Mikkelsens artikel fra 2000 Mobning i arbejdslivet Hvaderdetoghvadvedviomdet?,HøghogDofradóttirsforskningsrapportfra2002 Mobning på arbejdspladsen En kritisk gennemgang af dansk og international forskningslitteratur, NFA s forskning foretaget i perioden Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen, Christoffersens afhandling fra 2011 En arbejdskultur i bevægelse Om mobning på arbejdspladsen, Einarsen et al. s bog fra 2011 Bullying and Harassment in the Workplace Development in Theory, Research, and Practice og Høghs afsnit i Arbejdets skyggesider fra 2013 Ledelse, mobning og negativ adfærd. Vi har dog valgt at vægte anvendelsen af disse forskningsrapporter forskelligt, hvor vi hovedsageligt anvender forskningslitteraturen fra før 2010 til forskningsoversigten. Dette gøres da vi i gennemlæsningen af litteraturen fra 2010 til 2013fandt,atdissetrækkerpådeudvalgteforskningsrapporterfra2000til2009.Dette kan ses i deres henvisninger og referencelister, samt i beskrivelserne af hvilke problematikker arbejdet med mobning i arbejdslivet står overfor. De nyeste forskningsrapporter understøtter eller fremhæver resultater fra de tidlige forskningsrapporter. Vi har løbende inddraget den nyere forskning, hvis disse drager nyekonklusioner,inddragerandreproblematikker,definitionerogformerformobning ellerhvisforskningsrapporterneharenkritiskstillingtagentildentidligeforskning. 10 Høgh har tidligere arbejdet for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 9

11 Tilsammen danner ovennævnte forskningslitteratur grundlaget for forskningsoversigten, hvormed disse er medvirkende til at skabe konteksten om fænomenetmobningpåarbejdspladsen.viønskeridetteprojektatgenererevidenom mobningpåarbejdspladsenudfraeteksempelpåenintervention.someksempelpåen intervention har vi valgt at anvende Høgh og Mikkelsens guide til en handleplan mod mobning fra 2010 Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen En håndbog. Denne Håndbogbrugervisomeksempel,dadenerudformetaftoafvoresudvalgteforskere, Høgh og Mikkelsen, hvor de har taget afsæt i deres praktiske erfaringer med blandt andet forebyggelse og håndtering af konflikter og mobning på danske arbejdspladser (Høgh & Mikkelsen 2010:5). Samtidig er Håndbogen udarbejdet på baggrund af forskningsresultaternefranfa rapporten.viharderudovervalgthåndbogen,davi,qua voresgennemgangafnfa shjemmesidesamtkampagnesidermodmobning,seratden gøres tilgængelig på mange flader og til en bred vifte af mennesker i erhvervslivet. I Håndbogenfremgårdet,atdenertilegnetledere,tillidsvalgteogarbejdsmiljørådgivere, som ønsker at forebygge mobning på arbejdspladsen. (Høgh & Mikkelsen 2010:5) Vi formoderderfor,atdennårudtilmangemenneskerogtagesibrug,nårorganisationer søgerhjælptilatløseproblemermedmobning Jf. afsnittet analysemetode for en gennemgang af hvordan vi vil anvende Håndbogen i analysen 10

12 4.0FORSKNINGSOVERSIGT I det følgende afsnit vil vi besvare arbejdsspørgsmål 1 og 2, via en gennemgang af forskning omhandlende mobning på arbejdspladsen. Dette betyder dog ikke, at vi ønsker en gennemgang af hvert enkelt forskningsprojekt. Vi vil derimod fremhæve forskellige forskningsprojekter, som vi har fundet via vores litteratursøgning og medtaget på baggrund af vores udvælgelseskriterier 12. Herunder vil vi fremhæve formålet med og resultaterne fra de valgte forskningsrapporter samt beskrive, hvilke metoderogdefinitionerforskernehararbejdetmed. I 2002 foretog Dofradóttir og Høgh en kritisk gennemgang af dansk og international forskningslitteratur for Arbejdsmiljøinstituttet. Formålet var at gennemgå videnskabelige undersøgelser af mobning på arbejdspladsen for at udbrede viden omkringårsagerogkonsekvenservedmobning.undersøgelsengennemgiksystematisk internationalforskningvialitteratursøgninger,gennemførtibegyndelsenaf2001tilslut 2002,hvormansøgtepåtreengelskeord;mobbing,harassmentogbullying.Lignende forskningerydermereblevetudførtiusa.herhardetprimærefokusværetrettetmod mishandling eller chikane, hvor mobning har været en del af disse to parametre. Litteratursøgningenblevforetagetpåtointernationaledatabaser,PsycInfoogMedline, hvor de fandt 501 undersøgelser med fokus på harassment, 83 på bullying og 23 på mobbing.defremhæverdog,atetmindreantalafdefundnerapporter,levedeoptilde kriterier 13, som gjorde undersøgelserne relevante for deres rapport. (Dofradóttir & Høgh 2002:8 9) Derudover gennemgik de referencelisterne for de udvalgte undersøgelser for derigennem at identificere publikationer, som ikke var publiceret i internationaletidsskrifterellervarskrevetpåetafdeskandinaviskesprog(dofradóttir &Høgh2002:9).Indsnævringenafderessøgninggav: 29videnskabeligeundersøgelser publiceret i 27 forskningsrapporter/artikler, som omhandler forekomst og udbredelse, såvelsomårsagertilogkonsekvenserafmobningpåarbejdspladsen (Dofradóttir&Høgh 2002:9).Vedsystematiskgennemgangafdisse29videnskabeligeundersøgelser,kunne 12 Jf. Metode 13 Kriterierne var: Videnskabelige undersøgelser, undersøgelser af mobning på arbejdspladsen, undersøgelser af forekomst og udbredelse af mobning på arbejdspladsen, undersøgelser af årsager til mobning og undersøgelser af konsekvenser ved mobning på arbejdsplasen 11

13 dekonkludere,atundersøgelserafmobningpåarbejdspladsenpådaværendetidspunkt var et forholdsvis nyt undersøgelsesområde. Undersøgelserne var primært foretaget i Skandinavien, hvor de to ældste skandinaviske forskningsrapporter blev publiceret i Sverige og Norge i Forskningsrapporterne fremviste et vekslende metodisk grundlag og varierende udvælgelsesmetoder af befolkningsudsnit. Yderligere var undersøgelserne baseret på forskellige definitioner af mobning, hvorfor der, ifølge Dofradóttir og Høgh, ikke er grundlag for generaliserbar viden om mobning på arbejdspladsen. Dofradóttir og Høghs systematiske gennemgang af forskning af mobningpåarbejdspladsenviste,atderfør2002kunvargennemførttoundersøgelseri Danmark 14. (Dofradóttir & Høgh 2002:54 55) Dette betyder dog ikke, at der ikke er blevet foretaget anden forskning i Danmark end disse to, som Dofradóttir og Høgh medregnede i deres rapport, da de andre kan være valgt fra grundet de udvælgelseskriterier, som blev sat for rapporten. I det følgende afsnit inddrager vi en artikel fra Tidsskrift for arbejdsliv af Einarsen og Mikkelsen, hvor de beskriver egne forskningsresultater foretaget i årene samt gennemgår, som Dofradóttir og Høgh, undersøgelser af forskningslitteratur inden for feltet mobning på arbejdsmarkedet. 4.1MobbeforskningeniDanmark Einarsen og Mikkelsen påbegyndte deres forskning, da de, som Dofradóttir og Høgh, fandt,atdervarenmangelpåforskningommobningogempiriskindsamlingidanmark. De så, at selvom der har været en stigende interesse for mobning på arbejdspladsen i andre skandinaviske lande, var denne interesse mindre i Danmark. Ved at undersøge forskningsresultater fra andre skandinaviske lande, primært undersøgelser foretaget i Norge,antogdeat3 5%afarbejdendeiDanmarkblivermobbet.(Einarsen&Mikkelsen 2000:7) De foretog flere survey og interviewundersøgelser 15, hvor formålet var, at: undersøge udbredelsen af mobning samt dens årsager og konsekvenser (Einarsen & Mikkelsen2000:16).EinarsenogMikkelsenfremhævertoafdisseundersøgelser,hvor de henholdsvis arbejdede med 90 studerende og kursister ved en højere læreranstalt samtfik123afdetdebetegnersom mobbeofre tilatbesvarederesspørgeskema.afde 14 Jf. Bilag 1 15 Einarsen og Mikkelsen refererer her til: Mikkelsen 1997; Mikkelsen & Einarsen 1999; Mikkelsen & Einarsen 2000a 12

14 90studerendesvarede26%atdehavdeværetudsatformobningpåentidligereeller nuværendearbejdsplads,34%havdeoplevetmereendfemnegativehandlingerogkun 18%opgavatdeikkehavdeoplevetnegativehandlingerinogenform.De123mobbede opgav, at den mobning de havde gennemgået stod på i en periode på et halvt til to år. (Einarsen & Mikkelsen 2000:16 17) Undersøgelsen fremviste følgende opdeling af, hvemde125mobbedevarblevetmobbetaf: Ialthavde25%afdisseofreføltsigmobbetafderesnærmesteleder,17%afden øvrige ledelse, mens 12% blev mobbet af kolleger og 5% af underordnede (Mikkelsen & Einarsen 2000b). De resterende 60% følte sig mobbet af både ledereogkolleger.deflesteopgavantalletafmobberetilatværemelleménog firepersoner.kunnoglefåblevmobbetafmereendfempersoner.(einarsen& Mikkelsen2000:16 17) Disseundersøgelser,samtEinarsenogMikkelsensmangeårigeerfaringersområdgivere fororganisationerogsommobbeforskere,fremvisteettydeligtmønsteraf,atmobning har negative psykiske konsekvenser. Selvom deres undersøgelser viste, at mobning på arbejdspladserhavdealvorligekonsekvenserformedarbejderne,stilledeerhvervslivet, ifølge Einarsen og Mikkelsen, sig skeptiske over for tilstedeværelsen af mobning. (Einarsen & Mikkelsen 2000:7 8) Dette bevirker, ifølge Einarsen og Mikkelsen, at: fænomenets alvorlige individuelle og organisatoriske konsekvenser ofte er ukendte af mange virksomhedsledere, fagforeninger og politikere (Einarsen & Mikkelsen 2000:7). Det mønster af negative psykiske konsekvenser som survey og interviewundersøgelserne fremviste var konsekvenser som uro, anspændthed, ængstelse,søvnløshed,lavtselvværd,depressionsamtpsykosomatiskereaktionersom mavepine, smerter, kvalme og allergiske reaktioner. I nogle tilfælde viste mobbede tydeligetegnpåptsd 16,samtidigmedat86%fremhævede,atderesfysiskehelbredvar forringet.itillægtildepsykosomatiskeogfysiskekonsekvensersamtptsd,mente91% at deres personlighed blev ødelagt og hele 98 % fortalte, at deres livskvalitet blev forringet. Derudover viste det sig, at 66% mente, at mobning var den livsbegivenhed, somhavdepåvirketdemstærkestiennegativretning.(einarsen&mikkelsen2000:14 15,17) 16 Post Traumatisk Stress Syndrom eller posttraumatisk stress forstyrrelse. De fremhæver selv følgende symptomer: Gentagne episoder, hvor traumet bliver genoplevet i påtrængende, livagtige erindringer eller drømme/mareridt [...] vedvarende fornenelse af følelsesløshed elle ikke at kunne udtrykke sine følelser følelsesmæssige forfladigelse og distance til andre mennesker, og at man undgår de situationer, som minder om traumet. Personen er også ofte i en slags alarmberedskab, hvilket viser sig i form af øget vagtsomhed, øget nervøsitet (f.eks. at man lettere farer sammen) og søvnløshed. Angst og depressioner er også typiske symptomer. Ikke sjældent opstår også selvmordstanker. 13

15 ForskningsrapporternesomDofradóttirogHøghhargennemgået,fremviseretlignende mønster,someinarsenogmikkelsenfandtideresundersøgelser.ideresgennemgangaf undersøgelserne, fandt de, at mobbede oftere rapporterer ringere fysisk og psykisk helbred (Dofradóttir & Høgh 2002:41). Mønsteret de fandt i forskningsprojekterne fremviste, at mobning både har sammenhæng med dårligt helbred og ringe trivsel samt med adfærdsmæssige og organisatoriske faktorer (Dofradóttir & Høgh 2002:41). Dette mønsterhardefundetved,atsammenlignetværsnit studierforetagetafmatthiesenet al(1989),einarsenetal.(1996),zapf,knorz&kulla(1996),niedl(1996),einarsen& Raknes(1997), Agervold& Mikkelsen(1999), Quine(1999), Hoel& Cooper(2000) og Vartia(2001).Tværsnit studierne,foretagetafovennævnteforskere,fremvistedesuden, at mobning på arbejdspladsen kan have en indvirkning på medarbejdernes helbredsadfærd. De fandt, at mobbede medarbejdere havde et højere forbrug af beroligende midler som tobak og alkohol samt sovemedicin. Derudover fandt DofradóttirogHøgh,ligesomEinarsenogMikkelsen,ensammenhængmellemmobbede ogsymptomerpåptsd.(dofradóttir&høgh2000:42,44)dermedfinderdofradóttirog Høgh de samme resultater i deres undersøgte forskningsprojekter, som Einarsen og Mikkelsen gør i deres survey og interviewundersøgelser. Dog har Dofradóttir& Høgh forbehold for disse resultater, da der ikke er foretaget forudgående undersøgelser af mobbedesfysiskeogpsykiskehelbredstilstand(dofradóttir&høgh2002:47 48).Dette forbeholdsøgerhøghatimødekommei Ledelse,mobningognegativadfærd fra2013, hvor hun undersøger, hvad der karakteriserer mobning samt, hvordan dette påvirker medarbejdernes trivsel. Dette gør Høgh ved at se på Richard B. Felson og James T. Tedeschis 17 sociale interaktionsteori, hvorudfra hun forstår mobning som affødt af interaktionsproblemer. Ud fra denne forklares det, at forudsætningen for social interaktion er venlig omgang og udvisning af gensidig støtte. Hvis man oplever sig mobbetellerpåandremådermistriveskandetværesværtatindgåivenligomgangog udvisedenønskedegensidigestøtte.høghforklarer,hvordandettekanføretilenond cirkel,hvorde,dermistrivesmobbes,fordideikkebidragersomforventetogsamtidig føler sig uretfærdigt behandlet, hvilket forstærker mistrivslen. I forlængelse heraf forklarerhøgh,athunskelnermellemalmindeligekonflikterogmobningpådenmåde, at hun forudsætter, at almindelige konflikter foregår mellem ligeværdige parter, 17 Felson er Professor i Crime, Law og Justice and Sociology ved Pennsylvania State University, derudover er han adjunk professor i Sociologi ved State University of New York. Tedeschi er professor i psykologi ved State University of New York 14

16 hvorimod forudsætningen for mobning er en ubalance i magtforholdet mellem de implicerede parter. (Høgh 2013:238, 244) I det følgende afsnit vil vi gennemgå NFArapporten Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen (2009), hvor vi ønsker at trækkeparallellertildeovenståenderapportersresultater. 4.2DetNationaleForskningscenterforArbejdsmiljø Den negative indvirkning af mobning på medarbejdernes helbredsadfærd, som vi har redegjort for ovenfor, bliver understøttet af NFA rapporten, foretaget i Ni forskereogfireinstitutioner 18 samarbejdedeom,atgenererenyvidenomårsagertilog konsekvenser ved mobning samt chikane på arbejdspladsen. Høgh, Hansen, Charlotte Bloch, Mikkelsen, Carolina Magdalene Maier, Roger Persson, Jacob Pedersen, Hanne Giver og Ole Olsen undersøgte 60 arbejdspladser, hvilke udgjorde det empiriske fundament i hovedprojektet. Herunder blev der udarbejdet fem delprojekter, hvor det enedelprojekt,omhandlendeudbredelseogsygefravær,varfunderetioganalyseretud fraalleredeindsamletdatafratidligerenfa rapporter.deresterendefiredelprojekter blev baseret på spørgeskemaundersøgelsen Arbejdspladsundersøgelsen (NFA 2009:iii)Denneundersøgelseindeholdte: [...] en virksomhedsrettet, prospektiv spørgeskemaundersøgelse(baseline og opfølgning) af psykisk arbejdsmiljø med detaljerede spørgsmål om psykosocialt arbejdsmiljø, mobning, negativ adfærd, konflikter, helbred, sygefravær,jobtilfredshedm.m(nfa2009:31) NFA rapporten anvendte udover Arbejdspladsundersøgelsen 2006 forskellige analytiske metoder til at undersøge, hvad de beskriver som en repræsentativ befolkningsundersøgelse. Resultaterne for undersøgelsen understøtter på sin vis Einarsen og Mikkelsens første antagelse; 3 5 % af den arbejdende befolkning oplever mobningpåarbejdspladsen.detteses,daanalyserneviste,at1,6%oplevedemobning på ugentlig basis og 6,7 % blev udsat for mobning en gang imellem. Derudover blev 3382 deltagere spurgt, om de havde været udsat for mobning på arbejdspladsen, hvor 10,8%svarede,atdehavdeværetudsatformobningog1,4%afdemblevudsatfor mobning ugentligt og 9,4% månedligt eller sjældnere. Endvidere fremviste rapporten, atdervarenstørrehyppighedafmobningblandtufaglærte,samtarbejdsgruppersom arbejder med ting eller klienter; værktøj, dyr og industriarbejde eller patienter. Den 18 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø(NFA) Institut for Psykologi, Københavns Universitet (KU) Sociologisk Institut, Københavns Universitet (KU) Crecea 15

17 laveste hyppighed lå hos ledere, og arbejdsgrupper der primært arbejder med kunder ellerkommunikation,sprogsamtøkonomi. Yderligere har NFA rapporten også fokus på, at undersøge forholdet mellem køn og forekomstenafmobning.denfandtingendirektesammenhængmellemenøgettendens til mobning og en arbejdsstyrke overvejende bestående af mænd eller af kvinder, men de fandt dog, at der var en færre procentdel af mobbede på arbejdspladser med lige kønsfordeling. (NFA 2009:23 24) Dette resultat er imidlertid i modstrid med de resultater, som Dofradóttir og Høgh fandt i deres gennemgang af internationale samt danske forskningsresultater. Her fandt de, at mobning var mere udbredt i mandsdominerede professioner og arbejdspladser, hvilket også bliver understøttet af konklusionereinarsenogmikkelsenforetogi2000udfrasineundersøgelserinorge.de konkluderede, at mobning oftere fandt sted i store mandsdominerede organisationer samt private og industrielle organisationer. (Dofradóttir & Høgh 2002:24) NFArapporten understøttede dog andre resultater, som både Dofradóttir og Høgh samt EinarsenogMikkelsenkunnefremviseideresforskningsrapporter.Ligesomførnævnte forskere, fandt NFA rapporten en øget risiko for sygefravær, sygenærvær 19, psykosomatiske symptomer som depression, stress og søvnproblemer, hvis medarbejderneblevudsatformobningpåarbejdspladsen.(nfa2009:27 28,52 54) De ovenstående resultater fra NFA rapporten stiller de forskellige forskere, som var medtilatudformerapporten,sigløbendekritiskeoverfor,dadefandt,atresultaterne svingede alt efter, hvordan mobning blev defineret, om en mobbedefintion blev medtaget i spørgeskemaerne og forudgående for et interview eller hvorvidt negative handlingerblevinddragetiundersøgelsen.hvisundersøgelsernespurgteindtilmobning ognegativehandlinger,udenendefinitionpådisse,visteresultaterneetudsvingpå1,6 25%afmedarbejdere,somhavdeoplevetmobning,hvorresultaternekunlåpå2 4%, hvisendefinitionafmobningblevinkluderet.denstørsteforskeliresultaternefandtde dog, hvis de udelukkende spurgte til negative handlinger, som de definerede som chikane eller mobning, uden at inddrage eller informere de adspurgte om denne definitionpånegativehandlinger.herfandtde,athele79,5%rapporterede,atdehavde 19 Sygenærvær er i NFA-rapporten når medarbejdere går påarbejde, selvom de er syge (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 2009:25) 16

18 oplevet arbejdsrelaterede negative handlinger, og 1/3 havde oplevet personrettede negative handlinger. (NFA 2009:17, iv) Disse udsving er dermed afstedkommet af varierende subjektive definitioner på mobning, hvilket både Dofradóttir og Høgh samt Einarsen og Mikkelsen fremhæver som det største problem i undersøgelserne af mobning på arbejdspladser. I det følgende afsnit vil vi gennemgå problematikker ved forskellige definitioner på mobning og generaliseringsgrundlaget for forskningsrapporterne. 4.3Varierendedefinitioner Som beskrevet har de gennemgåede forskningsrapporter påpeget, at en af problematikkerneveddentidligesamtnuværendeforskninger,atdeerforetagetudfra forskelligedefinitionerpåmobning.einarsenogmikkelsengiverderesbudpå,hvordan mankanforståsamtdefineremobning. ensituation,hvorenmedarbejder[...]gentagnegangeoverenlængere tidsperiode udsættes for en ubehagelig, nedværdigende eller sårende behandling af én eller flere personer sådan at personen føler, at det er sværtatforsvaresig.(einarsen&mikkelsen2000:9) Einarsen og Mikkelsen fremhæver dog selv, at der kan opstå uklarhed omkring definitionen, fordi den både indirekte refererer til mobning som handling, og som interaktionellersomsubjektivoplevelse(einarsen&mikkelsen2000:9).derforændrede Einarsen selv sin definition, for at imødekomme de problematikker han så ved den førstedefinition: mobningfindersted,nåransatteerudsatfornegativellerkrænkende handlinger,gentagendegange,overenlængereperiode,somdetersværtatforsvaresig imod (EinarseniChristoffersen2011:17).Deflesteafdefinitionerneeroverordnetens, dadefølgereinarsensforståelseaf,atmobningforegåroverenlængereperiode,hvor individetudsættesforgentagnenegativehandlinger,sompåvirkerindividetiennegativ form 20.Variationerneidefinitionernekanblandtandetfindesidetanvendteordvalg 21 og specifikationen af hvilke handlinger, der anses som mobning. Forskellene i specifikationerne kan være om handlingerne, der kategoriseres som mobning, bliver forklaretoverordnet,somiloraleighkeashly,virginiatrottoglynnemacleans(1994) definition: Fjendtligverbalognon verbaladfærd(ekskl.fysiskkontakt)udførtafeneller 20 Jf. Bilag 2 for en gennemgående beskrivelse af forskningsrapporters definitioner fra 1976 til For en fremvisning af de forskellige anvendte ord, og deres betydning jf. Mobningens arighed og hyppighed 17

19 flere personer mod en anden med det formål at nedbryde denne person for at sikre føjelighed. (Dofradóttir & Høgh 2002:65) eller om mobbehandlingerne bliver klart beskrevet,somimikakivimäki,markoelovainioogjussivahteras(2000)definition: En situation hvor en person bliver udsat for social isolation eller udelukkelse,hans/hendesarbejdeogindsatsnedvurderes,han/hun blivertruet,bagtalt,ellerudsatforandennegativadfærd,derhartil hensigt at plage, nedbryde eller frustrere (Dofradóttir & Høgh 2002:66). Forskellene i specifikationen af handlinger, der kategoriseres som mobning, har en betydningforderesultater,somundersøgelsernekommerfremtil.ifølgedofradóttirog Høgh gør disse forskelle det svært at sammenligne resultater fra de forskellige forskningsrapporter. De ovenstående beskrevne definitioner, og deres variation af specifikationenafmobbehandlinger,vilforeksempelpåvirkeestimeringenafomfanget, afgrænsningenafårsagertilmobningsamthaveenindvirkningpåmålingafeffekterne vedmobningpåarbejdspladsen.(dofradóttir&høgh2002:11)høgh(2013)prøver,at imødekomme problematikkerne omkring forskellene i specifikationen af hvad der kategoriserermobningvedattageudgangspunktiendefinition,derliggersigtætopad Einarsens definition, idet at Høgh ser kernen i mobning på arbejdspladsen som gentagne, systematiske og vedvarende negative handlinger rettet mod én eller flere personer. (Høgh 2013: ) Den samme inspiration fra Einarsens definition af mobningkansesinfa rapportenogsomdefremhævererblevet,indenfordesenere år,tilengenereldefinitionanvendtideflesteforskningsrapporter: En generel definition af mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sigimod.(nfa2009:17) Brugen af en definition som generelt anvendes af forskere, er medvirkende til at NFArapporten kan have et højere generaliseringsniveau, da det vil være muligt at sammenligne deres resultater med andre forskeres. Udover forskelle i ordvalg samt specifikationenafnegativehandlinger,erdertoandrekomponenter,somkanhaveen indvirkning på variationerne i definitionerne; varighed og hyppighed. Det følgende afsnitvilgennemgå,hvilkeforskelledeforskelligeforskningsrapporterhariforholdtil deresforståelseraf,hvorlangvarighedoghvorhyppigthandlingerneskalforekomme, førhandlingernekankategoriseressommobning. 18

20 Forskelleivarighedoghyppighederafvigelser,somHøghogDofradóttirsamtEinarsen ogmikkelsenharfundetideresundersøgelserafmobningpåarbejdspladsen.herfandt de,atforskereoverordneteruenigeom,ihvorlangenperiodemobningskalhavestået på, før det kan kategoriseres som værende mobning. De fremhæver, at forskere som Heinz Leymann 22 mener, at mobningen skal have en varighed på minimum et halvt år,samt at hyppigheden skal være ugentlige hændelser, hvorimod forskere fra Skandinavienmener,atmobningenskalværesketindenfordesidsteseksmånedermed en hyppighed på en gang i mellem eller ugentligt. Få forskere definerer det som mobning, hvis hændelserne er sket inden for det sidste år til 18 måneder og hvis mobningen er sket sjældnere end ugentligt. (Dofradóttir & Høgh 2002; Einarsen & Mikkelsen 2000) Dofradóttir og Høgh opsamler de eksisterende forskelle på følgende måde: Deflestedefinitionerafmobningunderstreger,atmobningernegativadfærd ellerhandlinger,dergentagesogervedvarende.imangeafdefinitionerneer enobjektivelleropfattetmagtforskelmellemofferogudøverogsånødvendig, for at det kan defineres som mobning. Nogle få definitioner indeholder de negative konsekvenser, mobningen har for ofret. Endelig kræver mange definitioner,atdererenintentionfraudøverensside.detdiskuteresogså,om deternødvendigt,atmanselvoplever,atmanerblevetmobbetforatkunne definere som offer for mobning på arbejdspladsen. (Dofradóttir & Høgh 2002:12) Den tidligere gennemgåede forskning fremhæver også problematikker omkring inddragelsen af forskellige ord i definitionen af mobning på arbejdspladsen. Her inddrager nogle definitioner negative handlinger og adfærd, hvor andre bruger udtryk som chikane eller psykisk terror.(dofradóttir& Høgh 2002:11) Derudover har det en betydning, hvordan man forstår negative handlinger, hvilket er et udtryk, som ofte bliveranvendtafforskereideresdefinitioner 23. EinarsenogMikkelsenfremhæver,at mobningsomnegativehandlingerkandækkeoverenlangrækkemegetforskelligartede handlinger.denegativehandlingerkantageformafsocialudstødelse,beskyldningerom dårligt udført arbejde eller latterliggørelse. Det pointeres, at negative handlinger også kanvære ikke handlinger,ellerskjultehandlinger,foreksempelikraftafudfrysning eller at undlade at give en person nødvendig information. Derfor kan man opdele 22 Leymann var den første til at systematisere beskrivelser af mobning i arbejdslivet (Høgh 2013: 239). 23 Jf. Bilag 2 19

21 mobning som negative handlinger i skjult/åben mobning eller personrettet/arbejdsrettetmobning.(einarsen&mikkelsen2000:10 11) Disse forskellige ord, samt forståelser af handlinger, har en betydning for forskningen, da de fleste af disse er funderet på tværsnitsstudier og kvantitative metoder. Anvendelsen af udtryk, særligt hvis disse ikke bliver beskrevet, kan medvirke til subjektive fortolkninger, og dermed have en betydning for, hvad personerne svarer 24. Detteledertilendnuenafgørendeforskel,somviserdet,ideforskelligedefinitioneraf mobningogmådenhvorpåmanundersøgermobning;subjektivellerobjektivmobning. 4.4Subjektivogobjektivmobning Densubjektivemobningbliver,ifølgeEinarsenogMikkelsen,forståetsom: ensituation, hvorenpersonselvopleversigsomofferforandressystematiskeaggression (Einarsen& Mikkelsen2000:9).Denneformformobningliggerdermedvægtpå,atenpersonbliver udsat for mobning i det øjeblik, at handlingerne, som bliver rettet imod personen, oplevessomnegativeogubehagelige.forskningsrapporterne,dererforetagetindenfor desidste15år,harhaftetprimærtfokuspådensubjektivemobning,daforskerneudfra spørgeskemaer prøver at kortlægge individets opfattelse af hyppighed og varighed af mobningbaseretpåengivendefinition.dettebetyder,atdeundersøgersituationerhvor demobbedeselverbevidsteom,atdeblivermobbet.ifølgedofradóttiroghøghbliver densubjektivemobningofteanvendtsomundersøgelsesmetode.denerdogofteblevet kritiseret, da forskere mener, at den subjektive mobning er afhængig af personernes humør, samtidig med at de mobbede kan have problemer med at erkende eller indrømme,atdeblivermobbet.derforerdetblevetfremhævetafnogleforskere,atdet er mere validt at fokusere på den objektive mobning. (Dofradóttir & Høgh 2002:15) Ifølge Einarsen og Mikkelsen er den objektive mobning en situation hvor der er ydre beviserformobningen;f.eks.vedatkollegeranerkender,atofferetmobbes,ellervedatder forefindes anden dokumentation på, at mobning forekommer (Einarsen & Mikkelsen 2000:9). Dermed kan mobning først undersøges, når andre anerkender, at mobningen findersted.undersøgelserbaseretudelukkendepåobjektivmobningvilblivepåvirket af den givne organisationskultur samt sociale normer, hvilket især Einarsen og Mikkelsenerkritiskeoverfor(Einarsen&Mikkelsen2000:10).INFA rapportenharde overordnet arbejdet med et fokus på den subjektive mobning, da de har stillet 24 Jf. Afsnit Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

22 spørgsmåltildeltagernesegneoplevelsermedmobningpåarbejdspladserneudfraen givendefinition.deharsamtidigtfulgtoppådemobbedesoplevelserogerfaringermed mobningviainterviewsogopfølgendespørgeskemaer,menikkefulgtoppåeventuelle vidners forståelse af mobbesituationer. Forskerne har dog forsøgt at minimere den subjektivedimensionvedatinddrageselvrapporteringafhyppighedsamtvarighedsom målemetode.derudoverinddragernfa rapporten,somenmindredelafrapportenden objektivemobning,vedatundersøgedenpågældendeorganisationskultur,dogudenat gøredettekonsekventialledeundersøgteorganisationer.(nfa2009) 4.5Typerogformerafmobningpåarbejdspladsen Einarsen og Mikkelsen opdeler mobning i to hovedtyper: rovmobning og konfliktmobning. Rovmobning dækker over når en aggressor 25 mobber uden den mobbede nødvendigvis har gjort noget, mens konfliktmobning beskriver mobning der opstår som resultat af en konflikt. Idet en konflikt intensiveres, opstår et asymmetrisk magtforhold mellem parterne, og denne asymmetri giver så grobund for mobning. EinarsenogMikkelsenuddyber,atderkanværetilfælde,hvormobningerenblanding afdetotyper,samtatenmobningssagkanudviklesigfraatværedenenetildenanden type. (Einarsen & Mikkelsen 2000:12 13) Høgh og Mikkelsen fremhæver, at disse to mobbeformeroftesterdem,somforskereanvendertilatkategoriseremobning,atdet er disse, man ser efter, når det undersøges, hvordan mobning kommer til udtryk på arbejdspladsen samt at man opbygger sine handleplaner mod at forebygge eller mindskeénafdisseformerformobning.(høgh&mikkelsen2010:7 10)NFA rapporten fremhæverdog,atdetoftesterkonfliktmobning,somforekommeriorganisationer(nfa 2009:49). Opdeling af mobning i forskellige former understøtter Christoffersen i sin afhandling om mobning, hvor hun ser, at disse to mobbetyper knytter sig til to overordnede former for mobning; personrelateret og arbejdsrelateret mobning (Christoffersen 2011:19). Den personrelaterede mobning består, ifølge Christoffersen, primærtaf: [...]udelukkelsefradetsocialefællesskabpåarbejdspladsen,spredningaf rygter og sladder om den pågældende person der mobbes, at personen bliver ignoreret eller mødt med tavshed eller ligefrem åbenlyst bliver udskældt, råbt ad, eller at der udvises direkte fjendtlighed overfor vedkommende.(christoffersen2011:19) 25 Begreb anvendt af Einarsen og Mikkelsen 21

23 Denne form for mobning fremhæver Mikkelsen, ud fra rapporter foretaget af fagforeningen HK, som den form for mobning der oftest udmunder i, at de mobbede medarbejderebliverlangtidssygemeldtogderefterikkeeristandtilatvendetilbagetil arbejdet. (Mikkelsen et al. 2007:55 58) Den arbejdsrelaterede mobning består, ifølge Christoffersen,af: fratagelse af ansvarsområder og opgaver eller tilbageholdelse af nødvendige informationer. Endvidere er overdreven overvågning og mistænkeliggørelse, at opstille urimelige krav og uoverkommelige opgaver, mål og tidsfrister til den pågældende person, der er udsat for arbejdsrelateret mobning, også afgørende faktorer der spiller ind. (Christoffersen2011:19) Ovenståendeopdelingipersonrelateretogarbejdsrelateretmobningerydermeredeto primære former for mobning, som NFA rapporten fandt i deres undersøgelser (NFA 2009). Christoffersen fremhæver derudover en nævneværdig type af mobning; den digitalemobning.dendigitalemobningkanfindestedpåtalrigemåderblandtandetvia sms eller intranetsider. Det kan også udmønte sig i, at nogen forsætligt udelades i en mailkorrespondance, der officielt skal foregå i en given gruppe, eller bliver udsat for tavsmobning ved at andre kollegaer bagtaler den mobbede i e mails til hinanden. (Christoffersen 2011:22 25) Denne form for mobning kan ses som en udvikling i samfundet, hvor den sociale interaktion bliver mindsket og den digitale interaktion højnes, hvorfor det er nødvendigt at inddrage skiftet i måden, hvorpå organisationer i dagarbejder. 4.6Mobbeforskningensudfordringer Mobningpåarbejdspladsenvar,ifølgeDofradóttirogHøgh,etunderbelystemneiårene optil2002pådetdanskearbejdsmarked.dervarblevetforetagetenmangfoldighedaf forskningsrapporter og længerevarende undersøgelser af forskning, men disse var primærtblevetforetagetiskandinavienogkunetfåtalidanmark.hverkendofradóttir oghøgh,ellerdeandreforskningsrapporterviharinddraget,erkommetmedetbudpå, hvorforderkunerblevetforetagetfåundersøgelseridanmark.detmetodiskegrundlag og udvælgelsesmetoderne af befolkningsudsnit samt definitionerne af mobning i forskningsrapporterne varierede, hvorfor der ikke var et grundlag for at skabe generaliserbar viden om mobning på arbejdspladser. Primært anvendte forskningsrapporterne kvantitative metoder og tværsnit studier til at undersøge deres udvalgte befolkningsgruppe, som ikke altid var baseret på et repræsentativt udsnit, 22

24 hvorfor dette yderligere var med til at give store udsving i resultaterne. De senere forskningsrapporter, herunder NFA rapporten, er begyndt at anvende kvalitative metoder, primært i kombination med kvantitative metoder, men de fleste forskningsrapporter er stadig baseret på spørgeskemaer og selvrapportering af varighedsamthyppighedafmobning.dettekanværeproblematisk,daselvrapportering afmobningshændelserkanmedvirketilre callbias 26,hvilketkanhaveenbetydningfor nøjagtigheden i data, samtidig med, at man kun kan sammenligne forskningsrapporter som har anvendt den samme definition i deres spørgeskemaer. Derfor er en af de udfordringermobbeforskningenståroverforidag,densgrundlagforgeneraliserbarhed og sammenligningsgrundlag. Variationer i definitionerne ser vi, på baggrund af vores forskningsoversigt, som et problem, der også har betydning for forskningens sammenligningsgrundlag. De fleste af forskningsrapporterne anvender forskellige definitionersom,selvomdeliggersigopafhinanden,variereriordvalgogspecifikation af hvordan mobning bliver kategoriseret, har dette en betydning for de resultater rapporterne kommer frem til. Vi ser derfor, at forskningen står overfor endnu en udfordring, hvor de er nødsaget til at nærme sig en enighed omkring en definition af mobning på arbejdspladserne, samt at denne definition skal inddrages i de kvalitative metoder for at mindske udsving. Derfor ser vi det som væsentligt, at forskningen ikke kun prøver at imødekomme udfordringen i dens grundlag for generaliserbarhed og sammenligneligeresultatervedatbliveenigeomendefinition,menogsåstræberefter at anvende både kvantitative og kvalitative metoder, for at imødekomme problematikken angående subjektive forståelser. Forskerne må derudover komme til enighedomhvilkenvarighedoghyppighed,derskalforekommeførnegativehandlinger kan blive kategoriseret som mobning. Endvidere er en enighed omkring, hvad de negative handlinger indebærer nødvendig, da negative handlinger kan betyde forskelligehandlingeraltefterhvilketindividmanspørger.forskernemåogsåklargøre, hvilke former for mobning de ønsker at undersøge, og muligvis søge at brede undersøgelserne ud over flere former end rovmobning og konfliktmobning, da samfundets IT udvikling har været medvirkende til, at mobning også kan forekomme digitalt. 26 Systematisk fejl som er medvirkende til skævhed i nøjagtigheden i data påbaggrund af, at man beder de undersøgte om at genkalde sig hændelser, som er sket tilbage i tiden (Dofradóttir & Høgh 2002) 23

25 Viser,atforskningenståroverfordenproblematik,atdeflesteforskereentenfokuserer på individet eller organisationskulturen. Udfordringen forskningen står overfor er her, at søge mod at kombinere den subjektive og den objektive mobnings undersøgelsesområder. En sidste udfordring forskningen står overfor, som ikke er blevet fremhævet konkret i forskningsoversigten, men som kan findes overordnet i gennemgangen, er forskningens fokus på den mobbede. Forskningen har et primært fokus på de subjekter, som bliver mobbet og de konsekvenser mobningen har for den enkelte.dererkunfåafforskningsrapporterne,somfokusererpå,hvilkekonsekvenser mobningharfororganisationerne.dettepegerforskningenselvpå,kangøredetsvært atskabeeninteressefraorganisationenssideomatgåindiarbejdetmedforebyggelse afmobning(nfa2009:89). 24

26 5.0ANALYSEMETODE I analysen ønsker vi at behandle anden del af projektets problemformulering; interventioner mod mobning. Vi søger, at besvare arbejdsspørgsmål 3 hvilke udfordringer der ligger i anvendelsen af interventionsmetoder i praksis samt 4 hvilke handlemuligheder, dette giver individet. Der er dog ikke tale om en skarp opdeling mellemprojektetsførsteogandendel.derimodvilviløbendeinddragedenviden,vihar tilegnetosgennemvoresredegørelseafmobningogforskningenpådetteområde.vores forståelser og viden omkring fænomenet mobning på arbejdspladser vil således glide ind i vores undersøgelse af interventioner mod mobning. I gennem vores læsning af interventionslitteraturen er det dog blevet klart, at interventioner mod mobning er et bredtfeltaftilgange.derfortilgrænserviostilatundersøge Forebyggelseafmobning påarbejdspladsen enhåndbog,somereninterventionstilgangudarbejdetafhøghog Mikkelsen. Dette gør vi hovedsageligt, fordi Håndbogen, sammenlignet med andet interventionsmateriale, leverer et større materiale samt giver konkrete eksempler og går mere i dybden med dens anvisninger til, hvordan der kan interveneres mod mobning.vivælgerderforatgørehåndbogentilvoresanalysegenstand.vivilanalysere Håndbogen ved at sammenligne dens anvisninger til interventioner med en teoretisk interventionstilgang. Til dette formål anvender vi Einarsen et al. s bog: Bullying and Harrasment in the Workplace Developments in Theory, Research, and Practice. Vi supplererdesudenmednfa rapporten,hvilkenhåndbogenerdannetudfra. Analysedeleneerbyggetopomnogletematikker,somviharudvalgtpåbaggrundafen bestemtformforbearbejdningafhåndbogen.viharfundettematikkernepåbasisafen systematisk gennemgang af Håndbogen, hvor vi har benyttet os af et analyseskema 27. Heltkonkretharviopstilletenrækkeparametreidetteskema,somviharhaftforøje ved vores læsning og genlæsning af Håndbogen. Disse parametre er blandt andre centrale begreber, menneskesyn, problemforståelse, organisationsforståelse individ/gruppe og ansvarsplacering. Fokus har været på disse parametre, fordi vi i gennemudarbejdelsenafvoresforskningsoversigtharopnåetenvidenomfænomenet mobning og et kendskab til nogle af de problemstillinger og udfordringer forskningen 27 Jf. Bilag 3 25