Mobningognegativadfærdpåarbejdspladsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mobningognegativadfærdpåarbejdspladsen"

Transkript

1 Mobningognegativadfærdpåarbejdspladsen AnnieHøgh,ÅseMarieHansen,CharloteBloch,EvaGemzøeMikkelsen, CarolinaMagdaleneMaier,RogerPersson,JacobPedersen,HanneGiver,OleOlsen

2

3 MOBNING OG NEGATIV ADFÆRD PÅ ARBEJDSPLADSEN Annie Høgh, Åse Marie Hansen, Charlotte Bloch, Eva Gemzøe Mikkelsen, Carolina Magdalene Maier, Roger Persson, Jacob Pedersen, Hanne Giver, Ole Olsen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København 2009

4 NFA-rapport Titel Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen Forfattere Institution(er) Annie Høgh 1,2, Åse Marie Hansen 1, Charlotte Bloch 3, Eva Gemzøe Mikkelsen 4, Carolina Magdalene Maier 1,3, Roger Persson 1, Jacob Pedersen 1, Hanne Giver 1, Ole Olsen 1 1 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 2 Institut for Psykologi, Københavns Universitet (KU) 3 Sociologisk Institut, Københavns Universitet (KU) 4 Crecea Udgiver Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Udgivet September 2009 ISBN: Internetudgave Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkalle København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: ii

5 FORORD Denne rapport er baseret på resultater fra forskningsprojektet "Mobning og chikane på arbejdspladsen. Udbredelse, risikofaktorer, konsekvenser, forebyggelse og rehabilitering Projektet omfatter et hovedprojekt, som er en arbejdspladsundersøgelse på 60 arbejdspladser, samt fem delprojekter. Projektets overordnede formål har været at generere ny viden om årsager til og konsekvenser af mobning og chikane på arbejdspladsen. Et andet formål med projektet var at udvikle, afprøve og evaluere redskaber til forebyggelse af alvorlige konflikter og mobning. Nærværende rapport er den første samlede beskrivelse af forskningsprojektet. Rapporten omfatter ny viden om negative handlinger, der kan bruges som mobbehandlinger, om risikofaktorer i arbejdsmiljøet samt viden om sammenhænge mellem mobning og hhv. fysisk og psykisk helbred samt mellem mobning og fysiologisk stressrespons. Årsager til mobning baseret på langtidsopfølgning vil blive beskrevet i senere rapporter og videnskabelige artikler. Rapporten omfatter endvidere en beskrivelse af redskaber til forebyggelse af konflikter og mobning, som er afprøvet på tre arbejdspladser, samt en beskrivelse af den kvalitative procesevaluering. Langtidseffekten af forebyggelsen vil blive beskrevet i en senere rapport eller artikel. Forskningsprojektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Projektet er et tværinstitutionelt og tværfagligt projekt, som har anvendt både kvantitative og kvalitative metoder til at undersøge hyppigheder og årsager til mobning samt konsekvenser og forebyggelse af mobning. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har samarbejdet med Sociologisk Institut ved Københavns Universitet om projektet, der også har involveret konsulentfirmaet CRECEA. Der skal rettes en særlig tak til de 60 arbejdspladser og deres medarbejdere, som har deltaget i Arbejdspladsundersøgelsen. Ligeledes skal der lyde en tak til de faglige organisationer og de faglige netværk, der bidrog til at sprede invitationen til deltagelse i projektet i 2006 samt til dem, som deltog i projektets følgegruppe. Erhvervspsykolog Eva Hultengren, Hultengren Psykologpraksis, Ålborg og psykolog Kent Nielsen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet i Herning har været eksterne lektører på denne rapport og takkes for god og konstruktiv kritik samt værdifulde kommentarer til rapporten. Direktør Palle Ørbæk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA iii

6 SAMMENFATNING Resultaterne rapporteret i denne rapport er baseret på spørgeskemaundersøgelsen: Arbejdspladsundersøgelsen 2006 og 5 delprojekter. Arbejdspladsundersøgelsen bidrog med arbejdspladser og interviewpersoner til 4 af delprojekterne. Projektet om udbredelse og sygefravær bidrog til den samlede viden ved at analysere data omkring udbredelse af mobning samt om mobning og sygefravær fra allerede indsamlede data i andre NFA projekter, herunder NFA s repræsentative befolkningsundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø (2004/05) (COPSOQ-II), og data fra SOSU-projektet Arbejde i Ældreplejen. I sammenfatningen er der taget udgangspunkt i de forskningsspørgsmål, vi ønskede at besvare i projektet, og som det var muligt at besvare ud fra den første tværsnitsundersøgelse (Arbejdspladsundersøgelsen 2006) og delprojekterne. De forskningsspørgsmål (fx årsagssammenhænge), som kræver en opfølgningsundersøgelse, vil blive besvaret i en senere rapport. Hvad er forekomsten af mobning i den danske arbejdsstyrke? Analyserne i NFA s repræsentative befolkningsundersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø (2004/05) viser, at ud af den arbejdende befolkning havde 1,6 % været udsat for mobning mindst ugentligt og 6,7 % en gang imellem. Vi fandt ikke køns- eller aldersforskelle i udsættelse for mobning. Ufaglærte arbejdere havde den højeste hyppighed (10,7 % i alt), faglærte den næsthøjeste (9,5 %) og ledere den laveste hyppighed (5 %) af mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen viste også, at der var forskel i hyppigheden alt efter, hvad man arbejder med (ting, klienter, symboler og kunder). Den højeste hyppighed blev fundet blandt medarbejdere, der arbejder med ting (fx værktøj, dyr, industriarbejde). Vi fandt også at hyppigheden af mobning er højere i job, der er domineret af det ene køn og lavest på arbejdspladser, hvor kønsfordelingen er mere lige. Ca. 72 % af de mobbede deltagere blev mobbet af kolleger og 32 % af ledere. Hvilke negative handlinger kan man blive udsat for på danske arbejdspladser? De fleste af deltagerne i Arbejdspladsundersøgelsen havde været udsat for negative handlinger (kan bruges som chikane og mobning) på arbejdspladsen i et eller andet omfang. 79,5 % havde fx oplevet en eller flere arbejdsrelaterede handlinger mindst en gang imellem. 1/3 havde oplevet en eller flere personrettede handlinger mindst en gang imellem. De hyppigste arbejdsrelaterede handlinger, som blev rapporteret mindst ugentligt var: At blive pålagt at udføre arbejde under kompetenceniveau. At nogen tilbageholder information, som påvirker din arbejdsindsats var den handling, som hyppigst blev nævnt i kategorien månedligt af og til. Her var der ingen kønsforskelle. Der var imidlertid en del negative handlinger, som mænd rapporterede hyppigere end kvinder i kategorierne: iv

7 Mindst ugentligt: At få opgaver med urimelige eller umulige mål eller tidsfrister Overdrevet overvågning Vedvarede kritik Gentagne gange at blive mindet om fejl Af og til: Overdreven overvågning Vedvarende kritik Gentagne gange at blive mindet om fejl Trusler om fyring De hyppigst rapporterede personrettede handlinger, både i kategorien mindst ugentligt og månedligt /af og til, var: At dine meninger og synspunkter bliver ignoreret. Her var der ingen forskel mellem mænd og kvinder. Der var en del personrettede handlinger, som mænd rapporterede hyppigere end kvinder: Dagligt til ugentligt: At dine meninger og synspunkter bliver ignoreret At der bliver spredt sladder og rygter om dig At blive ydmyget eller gjort til grin i forbindelse med dit arbejde At blive råbt af eller blive mål for spontan vrede (eller raserianfald) At nogen fornærmer eller håner dig som person (fx dine vaner og baggrund), dine holdninger eller dit privatliv Grov spøg fra folk, som du ikke kommer så godt ud af det med Truende eller hånende adfærd som fx at pege fingre af, overskride dine personlige grænser, skubbe, spærre vejen for dig At blive udsat for beskyldninger Af og til: At der bliver spredt sladder og rygter om dig Truende eller hånende adfærd som fx at pege fingre af, overskride dine personlige grænser, skubbe, spærre vejen for dig At blive udsat for beskyldninger Der var ingen personrettede negative handlinger, som kvinder rapporterer hyppigere end mænd. Blandt de seks negative handlinger, deltagerne oplevede som de værste, var fire arbejdsrelaterede handlinger (opgaver med urimelige mål og tidsfrister; pålagt en for uoverkommelig arbejdsbyrde; tilbageholdelse af information, som påvirker arbejdsindsatsen; pålagt at arbejde under kompetenceniveau). To var personrettede (meninger og synspunkter bliver ignoreret; at blive råbt af eller mål for spontan vrede). v

8 Hvorfor er negative handlinger så negative, og hvordan bliver negative handlinger til mobning? Ud fra Goffmans teori er negative handlinger blevet fortolket som ansigtstruende handlinger. Ansigtstruende handlinger er handlinger, som angriber, underminerer eller anfægter det præsenterede selv, dvs. den andens ansigt. Ifølge Goffmans teori er vores ansigt, dvs. det selv vi oplever og præsenterer, både helligt og betydningsfuldt for os, hvorfor anfægtelse af samme udløser følelser af pinlighed og ubehag. Goffman fokuserer på den sociale orden og på ansigtstruende handlinger som forstyrrelser af samme. Goffmans teori forklarer derfor, hvorfor negative handlinger ikke blot rammer og belaster den udsatte, men som sådan skaber uro på arbejdspladsen. I Goffmans optik fremtræder benægtelsen af den andens ansigt og indirekte negativ konstruktion af den andens ansigt som særligt belastende og uoprettelig. Scheffs og Clarks teori er efterfølgende blevet inddraget til analyse af de ansigtstruende handlingers dynamik. Analysen tydeliggør generelt skamvredes spiraler og isolation, som processer, der kan bidrage til eskalering af de forskellige former for negative handlinger. Endvidere viser analysen, at nogle former for negative handlinger, konkret benægtelsen af den andens ansigt og indirekte negativ konstruktion af den andens ansigt yderligere var karakteriseret ved en følelse af tab af grundlæggende tillid sammen med sociale processer, som satte den udsatte udenfor fællesskabet. I den kvantitative analyse blev der skelnet mellem arbejds- og personrelaterede negative handlinger, og derudover blev der åbnet for, at negative handlinger kan betyde forskellig belastning for den udsatte. Den kvalitative analyse skelner mellem de negative handlinger ud fra måder at anfægte det sociale selv samt rum for ansigtsreddende handlinger. Den kvalitative analyse åbner herigennem for teoretisk forankrede hypoteser, om hvad forskellige negative handlinger betyder og gør. Mobning skabes som proces både af udsatte, mobbere og vidner. Der er i denne rapport fokuseret på de udsattes oplevelse af negative handlinger. Undersøgelsens materiale omfatter imidlertid også vidner og mobbers oplevelser og følelser i forhold til negative handlinger og mobning som proces. Disse analyser er pt. under udarbejdelse og de er sammen med den her præsenterede analyse forudsætning for en indsigt i det komplekse sociale fænomen, som mobning er. Hvilke organisatoriske og individuelle risikofaktorer kan medføre, at et individ bliver mobbet på sin arbejdsplads? Dette spørgsmål blev delvist besvaret gennem kvalitativ undersøgelse af forskelle i organisationsstruktur og -kultur i virksomheder med og uden mobning. Data blev indsamlet ved hjælp af deltagerobservation og fokusgruppeinterviews på tre arbejdspladser. Selv om kun tre arbejdspladser deltog i undersøgelsen, udgør materialet imidlertid fem forskellige cases nemlig en børnehave, to afdelinger i en fagforening, et plejehjem samt en gruppe på syv tolke. Tre cases var præget af mobning og negativ adfærd Medarbejderne i de tre cases, som var præget af mobning og negativ adfærd, udviste på en og samme gang en stor utilfredshed med, at de ikke blev inddraget mere i konfliktløsning af ledelsen samtidig med, at de ikke selv tog initiativ til at blive inddraget. Et andet vi

9 gennemgående karakteristika ved kulturen i casene med mobning og negativ adfærd var, at der var mange skjulte signaler og ikke-tydelige hentydninger imellem medarbejderne. Eksklusion var ligeledes et gennemgående fænomen i de tre cases med mobning og negativ adfærd. Dette kom til udtryk i kraft af stærke gruppeidentiteter i medarbejdergrupperne og et stærkt krav til nye medarbejdere, om at indordne sig under de samme værdier og dagsordener, som allerede var eksisterende. Undersøgelsen viste desuden, at magtdynamikkerne eller magtstrukturen i casene uden negativ adfærd og mobning var meget anderledes end casene med negativ adfærd og mobning. I de velfungerende cases var der bestemte magtforskelle mellem medarbejderne, men disse var kendte, anerkendte og respekterede. Medarbejderne udtrykte tilfredshed med at besidde forskellige kompetencer, og at nogle medarbejdere var bedre end andre til bestemte opgaver. På arbejdspladserne med negativ adfærd og mobning og i særdeleshed på den arbejdsplads, der var meget præget af dette var magtforholdene mere destruktive. Her var magtstrukturen mere præget af en negativ magt, en magt, der havde til formål at forhindre de øvrige medarbejdere i at nå deres mål eller ønsker. Resultater fra Arbejdspladsundersøgelsen 2006 viste, at de mobbede rapporterede mindre tilfredshed med fremtidsudsigterne i arbejdet, og de var også mere utilfredse med arbejdsmiljøet end referencegruppen. De mobbede rapporterede mindre tillid, retfærdighed og rummelighed (COPSOQ-II). Et nyt redskab til undersøgelse af negative handlinger, som eventuelt kan bruges som mobbehandlinger på arbejdspladsen (Bullying Risk Assessment Tool (BRAT)) blev afprøvet. Vi fandt, at mobbede rapporterede dårligere på alle anvendte skalaer til måling af det psykiske arbejdsmiljø. Den største forskel fandt vi i spørgsmålene om samarbejde og konflikt og retfærdighed i organisationen. Ligeledes rapporterede mobbede dårligere på traditionelle spørgsmål omkring krav, indflydelse og støtte, men forskellene var små. Vi fandt også en stærk sammenhæng mellem involvering i konflikter og udsættelse for mobning. Blandt dem, som hyppigt var involveret i konflikter, var der en del flere, som også havde følt sig udsat for mobning på arbejdspladsen. Hvilken rolle spiller organisationskultur i udvikling af konflikter og mobning på arbejdspladsen? Den kvalitative undersøgelse af organisationsstruktur og -kultur fandt endvidere, at medarbejderne i de tre cases med mobning og negativ adfærd udviste bestemte logikker i forhold til deres syn på konfliktløsning. Deres forventning til, hvordan konflikter skulle løses, var i høj grad præget af et ønske om at få talt tingene igennem, altså at få sat ord på problemerne og diskutere dem i fællesskab både når det angik konflikter, som de var direkte involveret i og konflikter, som de kun indirekte var involveret i. I de velfungerende cases var der ingen tilsvarende forventning om, at problemer skulle tales igennem i plenum. Tværtimod herskede der her en overbevisning om, at man ikke bør tærske langhalm på problemerne, men derimod konfrontere den eller de medarbejdere, man har problemer med, forsøge at se, om man kan nå til enighed, men ellers så komme videre med sit daglige arbejde. Der kan konkluderes, at forskellen i konfliktløsningslogikker mellem de dårligt fungerende cases og de velfungerende cases var markant. vii

10 Hvilke helbredsmæssige (fysiske og psykiske), arbejdsmæssige og sociale konsekvenser kan udsættelse for mobning og negativ adfærd have? Vi fandt en stærk sammenhæng mellem det at blive isoleret eller ignoreret og tre typer psykiske stressreaktioner (hyperarousal (kroppens konstante alarmberedskab ), indtrængende tanker og undgåelsesreaktioner). Dvs. at jo hyppigere deltagerne var udsat desto stærkere reaktioner. At blive udsat for personlig chikane hang kun sammen med undgåelsesreaktioner, jo mere personlig chikane jo mere forsøgte deltagerne fx at lade være med at tænke på det, eller tale om det eller de havde holdt sig væk fra noget, som kunne minde om det. At have en stor arbejdsbyrde kunne især give sig udslag i hyperarousal og indtrængende tanker. Vi fandt ingen sammenhæng mellem Kritik eller trusler og Fyring og psykiske stressreaktioner. Dette kan hænge sammen med, at kun få personer havde oplevet disse handlinger hyppigt. På mange måder kan det, at blive mobbet, virke som en udstødelsesproces at blive udsat for social ostrakisme (udstødning). Ifølge teorien om ostrakisme, truer det at blive udstødt, fire fundamentale sociale behov. Det drejer sig om 1) behovet for at høre til, 2) behovet for at have kontrol over interaktioner med andre mennesker samt at kunne påvirke det, der kommer ud af interaktionerne, 3) behovet for at kunne bevare sin selvagtelse samt 4) behovet for en meningsfuld tilværelse. Ifølge teorien kan udstødelse af fællesskabet derfor opfattes som en form for social død. Den umiddelbare reaktion på trusler mod disse fire behov er smerte, krænkede følelser, dårligt humør og fysiologisk arousal. På lidt længere sigt, hvis det fortsætter, og individet finder sig ude af stand til at håndtere det, kan der indtræde en følelse af resignation og håbløshed. De føler sig fremmedgjorte, deprimerede, hjælpeløse og værdiløse. Vores undersøgelse viste også, at mobbede oplever flere søvnproblemer, dårligere søvnkvalitet, dårligere selvvurderet helbred og flere somatiske stresssymptomer sammenlignet med en referencegruppe. Vi fandt tillige, at vidner oplever flere søvnproblemer, dårligere søvnkvalitet, dårligere selvvurderet helbred og flere somatiske stress symptomer sammenlignet med en referencegruppe, men i mindre grad end de mobbede. I forhold til fysiologisk stressresponse fandt vi ikke tydelig gruppeforskel i spytkortisolkoncentrationer, og vi fandt ingen forskelle mellem mænd eller kvinder. En nærmere analyse af frekvensen af mobning viste dog, at hyppig udsættelse for mobning hænger sammen med en lavere kortisolkoncentration i spyt sammenlignet med dem, der ikke var udsat for mobning, og dem der kun var udsat for mobning af og til. Det tyder på en lavere energimobilisering (fx frigivelse af glucose til blodet, som er vigtigt for at kunne fungere i hverdagen). Uhensigtsmæssig energimobilisering kan på sigt være belastende for helbredet. Mangelfuld søvn er den anden vej fra mobning til et dårligt helbred. Søvn er vigtig for de selvregulerende biologiske processer i kroppen (homeostatiske funktioner), der medvirker til at opretholde ligevægt eller balance i kroppens systemer (fx i syre-base forholdet, i ph-niveauet i blodet eller i blodsukkerniveauet). Dårlig søvn kan indirekte have negative konsekvenser for både kognitive og neurale aktiviteter i hjernen, og dermed kan man betragte mangel på søvn, som en neurobiologisk og fysiologisk stressor. viii

11 I hvilket omfang medfører mobning sygefravær og -nærvær på kort og lang sigt? Arbejdspladsundersøgelsen 2006 viste, at de, der blev mobbet med en hyppighed på månedligt eller af og til, havde 61 % flere sygedage end de ikke-mobbede. Resultatet er signifikant på et 1 % signifikansniveau. Undersøgelsen viste også, at deltagere, der blev mobbet med en hyppighed på ugentligt eller dagligt havde 50 % flere sygedage end ikke-mobbede. Her er forskellen dog ikke signifikant (p = 0,10). Dette kan skyldes, at der er relativt få personer, der bliver hyppigt mobbet, og som indgår i denne analyse. En undersøgelse af sygenærvær (at gå på arbejde selv om man er syg) viste, at hvis man er mobbet med en hyppighed på ugentligt eller dagligt har man mere end dobbelt så mange dage, hvor man alligevel vælger at gå på arbejde, selvom man er syg (selvrapporteret), end de ikke-mobbede. Resultatet kan være udtryk for, at personer, der oplever mobning ugentligt/dagligt, føler sig mere syge end andre personer, men vælger at gå på arbejde alligevel. En et års opfølgningsundersøgelse blandt personale i ældreplejen viste en øget risiko for sygefravær blandt medarbejdere, som blev mobbet en gang imellem. Analyserne viste imidlertid, at denne overrisiko hang sammen med, at de havde depressive symptomer og følte sig udbrændte. Det samme gjorde sig gældende for de hyppigt mobbede. Til gengæld viste analyserne, at de mobbede i meget højere grad end de ikke-mobbede går på arbejde selv om de er syge. I hvilken udstrækning er det muligt at forebygge mobning og konflikter på arbejdspladsen gennem konkrete tiltag i virksomheder? Tre arbejdspladser deltog i et interventionsprojekt, to uddannelsesinstitutioner og en hospitalsafdeling. To (hospitalsafdelingen og en af uddannelsesinstitutionerne) fik den samme type interventioner og er med i denne rapport. Studiet er et multi-case prospektivt interventionsstudie i tre faser; udvikling, implementering og evaluering. I denne rapport beskrives udvikling og implementering af redskaber til forebyggelse af konflikter og mobning på arbejdspladsen samt den første procesevaluering, som blev gennemført i forbindelsen med at implementeringsfasen var afsluttet. Effektevalueringen vil blive beskrevet i en senere rapport. I udviklingsfasen afholdtes gruppeinterviews med udvalgte ledere og medarbejdere blandt andet med henblik på at afdække mulige risikofaktorer for mobning og alvorlige konflikter og heraf at udlede, hvilke interventioner der skulle implementeres. På baggrund af interviewene og en gennemgang af eksisterende forskningslitteratur besluttedes det at implementere følgende interventioner: styregruppemøder, foredrag om mobning for alle ansatte, et praktisk og teoretisk kursus i forebyggelse og håndtering af konflikter for ledere og nøglemedarbejdere, dialogmøder med ledere og medarbejdere med henblik på at kortlægge og løse problemer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø samt skriftlig information (nyhedsbreve, plakater samt en folder om mobning til alle medarbejdere). ix

12 Processen blev fulgt ved hjælp af gruppeinterviews med udvalgte ansatte og ledere umiddelbart efter interventionerne var gennemført samt et år efter med henblik på at undersøge, hvordan interventionerne blev implementeret, og om man oplevede, at de havde en effekt. Procesundersøgelsen viste, at foredragene om mobning og dialogmøderne havde øget de ansattes bevidsthed og viden om mobning og alvorlige konflikter. På hospitalsafdelingen oplevedes et øget fokus på konstruktiv kommunikation og på at arbejde på at mindske daglige frustrationer, der kunne føre til konflikter og mobning. På uddannelsesinstitutionen mente man, at dialogmøderne havde bevirket, at flere ansatte tog ansvar for at øge kvaliteten af det psykosociale arbejdsmiljø. På begge arbejdspladser blev der igangsat initiativer som følge af dialogmøderne. Metoden blev også vurderet som brugbar i forhold til kortlægning og løsning af fremtidige problemer i forhold til det psykosociale arbejdsmiljø. Endelig oplevede man, at konflikthåndteringskurserne bidrog til en øget kompetence blandt deltagerne især hvad angår viden om konstruktiv kommunikation og konflikters udvikling. Udfordringen var her, at få spredt disse kompetencer til resten af arbejdspladsen. På begge arbejdspladser antydede interviewene en manglende parathed overfor at forholde sig direkte til forebyggelse af konflikter og mobning, fx ønskede arbejdspladserne ikke at udforme en politik om forebyggelse af mobning, men ville derimod hellere arbejde mere indirekte med det psykiske arbejdsmiljø. Ledelsens og mellemledelsens engagement i og prioritering af interventionsprojekter er afgørende. Procesevalueringerne viste, at mellemlederne på især hospitalet ikke havde været tilstrækkeligt involveret i projektets planlægning og gennemførelse. Eksempelvis foregik der på dialogmøderne relevante drøftelser af det psykiske arbejdsmiljø, men opfølgning blev ikke altid sikret, da en del af mellemlederne ikke var til stede. En succesfuld implementering af interventioner afhænger også af styregruppens evne og overskud til at påtage sig et væsentligt ansvar for at gennemføre og følge op. Succeskriterier skal drøftes og fastlægges. Det er afgørende, at der bruges tid på at afklare styregruppens rolle, blandt andet også i forhold til forskerne. Navnlig ad hoc styregrupper skal ofte hjælpes med at få defineret ansvarsområder. Det er en klar fordel, at styregruppen for et interventionsprojekt udgøres af et reelt og blivende organ i organisationen (fx SiO, SU eller MEDudvalg), der har større mulighed for at beslutte og igangsætte yderligere initiativer, der kan støtte op om projektets tiltag. Endelig indvirkede strukturelle og fysiske forandringer på begge arbejdspladser på ledelsens og medarbejdernes prioritering af projektet. Forandringerne er dog en del af virkeligheden i moderne organisationer, hvorfor der i planlægningen af interventionsprojekter blot må tages højde for dette. Den kvantitative evaluering af interventionen er under udarbejdelse. x

13 Hvem udøver mobning? Vi spurgte deltagerne i Arbejdspladsundersøgelsen 2006, om de selv havde mobbet eller været med til at mobbe andre indenfor de sidste 6 måneder. I alt 212 personer (6,4 %) sagde ja til, at de havde mobbet andre. Langt de fleste (6,2 %) havde mobbet en gang imellem. Kun 0,2 % angav, at de havde mobbet andre dagligt til ugentligt. Ca. 4 % af kvinderne og 11 % af mændene rapporterede at have mobbet andre. I alt 365 personer svarede bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de havde udført negative handlinger eller været med til at udføre dem. Blandt mændene drejede det sig om knap 15 % og blandt kvinderne 10 %. NFA s repræsentative undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø (2004/05) viste, at 72 % af de mobbede følte sig mobbet af en eller flere kolleger. Kun ca. en tredjedel følte sig mobbet af en leder, mens 6 % blev mobbet af en underordnet. Cirka 11 % angav også patienter, klienter eller elever som udøvere af mobningen. Fremtidsperspektiver Årsager til mobning samt langtidsreaktioner vil blive belyst i en senere rapport som baseres på en opfølgning af Arbejdspladsundersøgelsen 2006 i Langtidsvirkninger af forebyggelsestiltagene vil ligeledes blive belyst i en senere rapport. Det samme gælder analyser af vidner og mobberes oplevelser af negative handlinger på arbejdspladsen. Desuden vil der blive udgivet en håndbog om redskaber til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen. xi

14 xii

15 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...17 Formål...17 Baggrund...17 Forekomst af mobning...17 Faktorer, der bidrager til mobning...17 Konsekvenser af mobning og negativ adfærd...18 Manglende viden...18 Forskningsspørgsmål...20 Projekterne, der danner baggrund for resultaterne...21 Udbredelse...23 Hvad er forekomsten af mobning i den danske arbejdsstyrke?...23 Materiale og metoder...23 NFA s undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø (2004/05)...23 Resultater...24 I hvilket omfang medfører mobning sygefravær og -nærvær på lang sigt?...25 Materiale og metoder...26 Arbejde i ældreplejen et SOSU-projekt...26 Resultater...27 Sygefravær...27 Sygenærvær...27 Sygefravær og -nærvær i Arbejdspladsundersøgelsen Sygefravær...28 Sygenærvær...29 Opsummering og diskussion...29 Arbejdspladsundersøgelsen Materiale og metoder...31 Rekruttering af arbejdspladser...31 Repræsentativitet...32 Arbejdspladsernes interne indsats for at få medarbejderne til at deltage i undersøgelsen...33 Studiepopulation...33 Spørgeskemaets indhold...34 Statistiske analysemetoder...34 Resultater...35 Hvor ubehageligt opleves mobningen?...36 Vidner til mobning...37 Mobbere...37 Resultater ikke repræsentative...38 Opsummering og diskussion...38 Hvordan foregår mobning med hvilke handlinger?...39 De negative handlinger...39 xiii

16 Arbejdsrelaterede negative handlinger...40 Personrettede negative handlinger...41 Hvilke handlinger oplever personer, der føler sig mobbet...43 Hvilke negative handlinger er hyppigst rapporteret som de værste?...43 Hvem udførte de negative handlinger?...44 Opsummering og diskussion...44 Psykosocialt arbejdsmiljø og organisatoriske aspekter i forhold til mobning på arbejdspladsen...44 Opdeling af studiepopulationen i mobbede, vidner og mobbere...45 Resultater...45 Krav, indflydelse og social støtte...45 Tilfredshed...46 Diskussion...48 Konflikter på arbejdspladsen...49 Diskussion...51 Konsekvenser af mobning og negative adfærd på arbejdspladsen...52 Psykiske stressreaktioner som konsekvens af udsættelse for negativ adfærd...52 Diskussion...53 En teoretisk forklaring social ostrakisme...54 Somatiske symptomer og søvn problemer...54 Resultater og diskussion...58 Sociale interaktioner, følelser & mobning...61 Hvorfor er negative handlinger så negative?...61 Det empiriske materiale...61 Resultater...62 Analyse 1. Negative handlinger som ansigtstruende interaktion...62 Analyse 2. Hvordan påvirker ansigtstruende handlinger de sociale relationer og mikro-hierarkier?...64 Sammenfatning af resultater...66 Konklusion...68 Hvilken rolle spiller organisationskultur i udvikling af konflikter og mobning på arbejdspladsen?...71 Materiale og metoder...71 Rekruttering af virksomheder...71 Indsamling af data...72 Diskursanalyse...72 Resultater...73 Oversigt...73 Konfliktskyhed, ikke-konfrontation, behov for involvering, skjulte signaler og eksklusion...73 Magtdynamikker...74 Konfliktløsningslogikker...75 Konklusion...75 Fysiologiske effekter af mobning...77 Baggrund...77 xiv

17 Rekruttering af deltagere...78 Indsamling af spytprøver...78 Statistisk analyse af data...78 Overordnet studie design og statistisk analyse af data...78 Resultater og diskussion...78 Forebyggelse af mobning og konflikter på arbejdspladsen et interventionsprojekt...81 Materiale og metoder...82 Rekruttering af virksomheder...82 Procesundersøgelse af interventioner...82 Follow-up undersøgelse af interventioner...82 Problemstilling...83 Metode...83 Resultater...86 Procesundersøgelse af interventioner...86 Resultater fra arbejdsplads A...86 Resultater fra arbejdsplads B...87 Barrierer for implementeringen af interventionerne...89 Perspektivering og konklusion...89 Havde interventionerne en effekt kvalitativt set?...89 Hvilke forhold påvirkede implementeringen af interventionerne?...90 Konklusion...93 Fremtidsperspektiver...93 Efterskrift...94 Referencer...95 Appendix Handlingsplan til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen et litteraturstudie Baggrund Problemstilling Metode Resultater Konklusion Bilag Bilag xv

18 xvi

19 INDLEDNING Formål Rapportens overordnede formål er at præsentere ny viden om mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen samt at beskrive udvikling, afprøvning og evaluering af redskaber til forebyggelse af konflikter og mobning. Baggrund Forekomst af mobning Det er efterhånden anerkendt, at mobning på arbejdspladsen kan finde sted. En generel definition af mobning er, når en person regelmæssigt og over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som han eller hun ikke kan forsvare sig imod. For eksempel kan det være, når vigtig information regelmæssigt tilbageholdes, så det påvirker arbejdsindsatsen, eller når der ofte spredes rygter om en ansat. Udstødelse af det sociale fællesskab, og det at opleve negativ adfærd i form af fx latterliggørelse og grove drillerier er også hyppigt forekommende former for mobning. Gennemgås den internationale forskning på området, ses det, at forekomsten af mobning varierer fra nogle få procent til næsten 40 procent afhængig af land, sammenhæng, og målemetode (Nielsen et al., 2008; Zapf et al., 2003). I de tidlige danske arbejdspladsstudier blev det rapporteret, at prævalensen (hyppigheden) var afhængig af, hvordan mobning blev defineret i de anvendte spørgeskemaer. Når der bliver spurgt til, om man havde oplevet negative handlinger lå hyppigheden mellem 1,6 % og 25 %, mens den lå mellem 2 % og 4 % (indenfor 6 måneder), når en skriftlig definition blev inkluderet i spørgsmålet (Agervold & Mikkelsen, 2004; Christiansen, 2001; Mikkelsen & Einarsen, 2001). Faktorer, der bidrager til mobning Mobning og negativ adfærd opstår ofte som et resultat af almindelige mellemmenneskelige konflikter, der får lov til at eskalere på en arbejdsplads (Keashly & Nowell, 2003). En anden type af mobning er kendetegnet ved, at offeret fra start er tilfældig udvalgt, fx som syndebuk for frustrationer i en arbejdsgruppe eller for en person, der skal demonstrere sin magt (Einarsen & Mikkelsen, 2000). Et dårligt psykisk arbejdsmiljø som fx et dårligt socialt klima, dårlig kommunikation, høj grad af rolleuklarhed og -konflikter samt af en uklar, svag eller autoritær ledelse er alle årsager, der kan bidrage til, at mobning forekommer på en arbejdsplads (Agervold & Mikkelsen, 2004; Einarsen et al., 1994b; Hauge et al., 2007; Hoel & Cooper, 2000; Vartia, 1996). Endvidere er organisationens kultur og værdier sandsynligvis en afgørende faktor for, om mobning og negativ adfærd opstår og accepteres (Rayner et al., 2002). Medarbejdere udsættes for mobning af både ledere og kolleger. Der er dog fundet en vis variation imellem forskellige lande. Fx har britiske studier vist, at % angiver ledere som mobbere. Tilsvarende tal er fundet i et nyere amerikansk studie (Namie, 2008; Zapf et al., 2003). I skandinaviske undersøgelser bliver nogenlunde lige mange lede- 17

20 re og kolleger angivet som udøvere af mobning (Zapf et al., 2003). Også underordnede, klienter og pårørende kan udøve mobning og negativ adfærd (Hogh & Dofradottir, 2001; Zapf & Einarsen, 2005). Konsekvenser af mobning og negativ adfærd Tidligere forskning har vist, at udsættelse for mobning og negativ adfærd kan have alvorlige negative konsekvenser for den mobbedes helbred og for arbejdspladsen som helhed. For eksempel er angst og depressions-, stress- og psykosomatiske symptomer, irritabilitet og hjælpeløshed hyppige symptomer blandt mobbede (Einarsen & Mikkelsen, 2003; Hallberg & Strandmark, 2006; Kivimäki et al., 2003; Ortega et al., 2009a) og symptomer på posttraumatisk stress (Matthiesen & Einarsen, 2004; Mikkelsen & Einarsen, 2002a; Nielsen et al., 2005). Mobning kan også resultere i en negativ selvopfattelse, samt et negativt syn på andre mennesker og verden i det hele taget (Glasø et al., 2009; Mikkelsen & Einarsen, 2002b). De fysiologiske aspekter er mindre belyst, men to studier har indikeret, at den fysiologiske stressrespons bliver påvirket, når man udsættes for mobning (Hansen et al., 2006a; Kudielka & Kern, 2004). I begge undersøgelser ser det ud til, at mobbede personer har en lavere udskillelse af stresshormonet kortisol. En lavere kortisoludskillelse kan muligvis tolkes som et tegn på en begyndende udbrændthed, og dette kan igen medvirke til at forklare, hvorfor mobning i nogle tilfælde giver kroniske symptomer hos de mobbede. Disse resultater er i overvejende grad fundet i tværsnitsstudier, som kun kan vise, at der er sammenhæng mellem mobning og konsekvenser men ikke vise årsagssammenhænge. En sammenhæng mellem øgede mentale stressreaktioner blandt vidner til mobning og øget grad af forsømmelser og fejl på arbejdspladsen, lavere produktivitet og serviceniveau samt øget personaleudskiftning er påvist i flere undersøgelser (Hoel & Cooper, 2000; Vartia, 2001). Endvidere har både tværsnitsundersøgelser og prospektive undersøgelser vist, at udsættelse for mobning kan medføre et øget sygefravær (Hoel & Cooper, 2000; Kivimäki et al., 2000). Andre undersøgelser har desuden vist, at mobbede risikerer at blive udstødte af arbejdsmarkedet (Einarsen et al., 1999; Mikkelsen & Einarsen, 2002a). Det ser således ud til, at mobning og negativ adfærd ikke kun rammer individet og den ramtes helbred. Det kan også udgøre en betydelig økonomisk belastning for organisationer og samfundet (fx i form af midlertidige eller permanente overførselsindkomster eller omkvalificering samt til psykologisk og medicinsk behandling). Manglende viden Selvom tidligere forskning har vist, at mobning er et problem, det er vigtigt at tage alvorligt på arbejdspladsen, så er der stadigvæk et stort behov for at bekræfte tidligere resultater og for at undersøge en række nye spørgsmål. Eksempelvis mangler der viden om, hvordan mobning kommer ind "under huden" og forårsager dårligt helbred. Teoretisk set overvejes primært to, ikke nødvendigvis uafhængige, veje til at mobning kan føre til dårligt helbred. Uhensigtsmæssig energimobilisering er den ene vej. Det betyder, 18

Annie Høgh, Åse Marie Hansen, Charlotte Bloch, Eva Gemzøe Mikkelsen, Carolina Magdalene Maier, Roger Persson, Jacob Pedersen, Hanne Giver, Ole Olsen

Annie Høgh, Åse Marie Hansen, Charlotte Bloch, Eva Gemzøe Mikkelsen, Carolina Magdalene Maier, Roger Persson, Jacob Pedersen, Hanne Giver, Ole Olsen MOBNING OG NEGATIV ADFÆRD PÅ ARBEJDSPLADSEN Annie Høgh, Åse Marie Hansen, Charlotte Bloch, Eva Gemzøe Mikkelsen, Carolina Magdalene Maier, Roger Persson, Jacob Pedersen, Hanne Giver, Ole Olsen SAMMENFATNING

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17

Mobning af personale i ældreplejen. Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg. SOSU-rapport nr. 17 Mobning af personale i ældreplejen Annie Høgh, Adriana Ortega, Hanne Giver, Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tlf 39 16 52 00 Fax 39 16 52

Læs mere

Mobning. Sammenfatningsrapport

Mobning. Sammenfatningsrapport Mobning Sammenfatningsrapport Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads? Svarprocent: 1% (N=881)Spørgsmålstype: Vælg en Ja, dagligt 8 Ja, ugentligt 37 Ja, månedligt

Læs mere

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2014 Din adfærd Vores fremtid Thomas Bartels & Inge Larsen Videncenter for Arbejdsmiljø Program Hvad er mobning? Hvor mange bliver mobbet? Drillerier, humor eller

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Til kamp mod mobning Næstved Kommune 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Program Præsentation og lidt om VFA Hvad er mobning? Hvorfor arbejde med mobning? Mobning i praksis (video)

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ!

MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder MOBNING OG CHIKANE MOBNING ER IKKE OK Andreas, der er ekspedient i en herretøjsbutik kommer ind i personalerummet,

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning fordelt på køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning blandt ledere og medarbejdere...

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Forebyg mobning på jobbet

Forebyg mobning på jobbet Temadag AMR/FTR kreds Sydjylland Forebyg mobning på jobbet Tirsdag den 3. februar 2015 Kl. 10:45 14:30 v/ Rejseholdskonsulent Stig Erichsen, cand. mag., MEd. Program for temamødet Hvad er mobning? Hvilke

Læs mere

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu?

Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Morgenmøde Trivselsmålingen viser mobning hvad nu? Bo Frederiksen Erhvervspsykolog Indhold Om fænomenet hvorfor er det svært at arbejde med? Hvad skal vi have på plads for at finde det rette fokus? Model

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar

Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat

Ringe Fri- og Efterskole. Samlet Resultat 16. februar 2010 Indhold 1 Læservejledning 3 2 Overordnet sammenligning af dimensioner 4 3 Kvantitative krav 5 4 Arbejdstempo 6 5 Følelsesmæssige krav 7 6 Indflydelse 8 7 Udviklingsmuligheder 9 8 Mening

Læs mere

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær

Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Billund 29. mar. 17 Betydningen af et godt psykisk arbejdsmiljø i forebyggelsen af sygefravær Jan Lorentzen Fagleder psykisk arbejdsmiljø På vej til arbejde! Efter arbejde! Der er mange myter om fravær!

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø

Arbejdslivskonferencen Psykisk arbejdsmiljø Arbejdslivskonferencen 2016 Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets definition på psykisk arbejdsmiljø : Psykisk arbejdsmiljø dækker over en lang række forhold på arbejdspladsen

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

De tre nye skemaer Opbygning og indhold De tre nye skemaer Opbygning og indhold Jan Pejtersen AMI s nye spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø,. maj 006, kl. 6 Tredækker konceptet Forskere Arbejdsmiljøprofessionelle Virksomheder De vigtigste

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane.

BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Mobning og Chikane BPA Arbejdsmiljø Aarhus retningslinjer for støtte og vejledning til hjælpere og brugere, der er blevet ofre for mobning og chikane. Det er BPA Arbejdsmiljø Aarhus holdning, at: Mobning

Læs mere

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund

Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø og hotline og klageadgang vedr. mobning Ved tilsynsførende Henrik Mikkelsen og Pia Grauslund Arbejdsmiljøkonference Indhold Lovgivning Tilsyns metoder Risikofaktorer

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Viden og anbefaling om mobning

Viden og anbefaling om mobning Viden og anbefaling om mobning Mobning - viden og anbefalinger LO og FTF sætter fokus på, hvordan man kan forebygge mobning på arbejdspladserne. Mobning er udbredt på de danske arbejdspladser. Vi skal

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis

Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Arbejdsmiljø og helbred 2012 til 2020 Fra overvågning til forskning og praksis Af professor Reiner Rugulies, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Gå-hjem-møde på NFA den 24. juni 2015 Indholdet

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

En synlig politik virker i sig selv forebyggende, og er et nødvendigt værktøj når krænkende behandling - mobning og seksuel chikane forekommer.

En synlig politik virker i sig selv forebyggende, og er et nødvendigt værktøj når krænkende behandling - mobning og seksuel chikane forekommer. æ En politik om hvorledes virksomheden forholder sig til forebyggelse og håndtering af krænkende behandling, er en del af virksomhedens personalepolitik. Principperne for en sådan politik skal udarbejdes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland

Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland Indsatsen mod vold, mobning og chikane i Region Midtjylland v. Per Bo Nørgaard Andersen Kontorchef Koncern HR Organisation, Ledelse og Procesoptimering www.olp.rm.dk Antal anmeldelser om vold Det samlede

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Nyhedsbrev. Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev Projekt Samarbejde og arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen Nyhedsbrev nr. 1 August 2007 Nyhedsbrev fra projekt Samarbejde og Arbejdsklima Forebyggelse af mobning på arbejdspladsen

Læs mere

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk)

Mobning. - Veje til forebyggelse. www.crecea.dk. V. psykolog Tine Ravn Holmegaard (trh@crecea.dk) Mobning - Veje til forebyggelse Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard CRECEA A/S 24 28 91 51 trh@crecea.dk FORMÅL Beskrive mobning som fænomen ud fra udvalgte aspekter Sætte spot på den muld, som

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Resultater: Institut for Fysik

Resultater: Institut for Fysik Resultater: Institut for Fysik Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 31.januar og 24. feb. 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Mobning og sladder på arbejdspladsen

Mobning og sladder på arbejdspladsen Mobning og sladder på arbejdspladsen Sladder og bagtalelse trives på danske arbejdspladser, hvor 39 procent inden for det seneste år har været berørt af problemet. Blandt sosu er, portører og håndværkere

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Faktaark: Ledelseskvalitet

Faktaark: Ledelseskvalitet Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00. Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk Trivsel CSA den 14. januar 2015 kl 15.30-18.00 Hans Hvenegaard hhv@teamarbejdsliv.dk HVAD ER TRIVSELSBEGREBET FOR EN STØRRELSE? Tilstand i individet subjektive velbefindende En subjektiv reaktion på (arbejds)forholdene

Læs mere

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen?

Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Hvad er mobning? Hvordan ser I mobning hos Jer? Hvad betyder mobning for arbejdspladsen? Hvad er mobning? Det er mobning, når en eller flere personer på arbejdspladsen regelmæssigt og

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere.

Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. fbn fbn acta Godkendt 1 af 5 Skagen Skipperskoles politik i forbindelse med mobning og seksuel chikane af såvel studerende som medarbejdere. Denne politik er udtryk for, at skolen tilstræber at være en

Læs mere

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16

Vold og trusler i ældreplejen. Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen. SOSU-rapport nr. 16 Vold og trusler i ældreplejen Annie Høgh, Muborak Sharipova, Vilhelm Borg, Elisabeth Naima Mikkelsen SOSU-rapport nr. 16 VOLD OG TRUSLER I ÆLDREPLEJEN Annie Høgh Muborak Sharipova Vilhelm Borg Elisabeth

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN

KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Arbejdspladsvurdering FIRMA X

Arbejdspladsvurdering FIRMA X Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Arbejdspladsvurdering FIRMA X Marts 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Mobning. 8.maj 2012. Annette Skov fra Arbejdstilsynet

Mobning. 8.maj 2012. Annette Skov fra Arbejdstilsynet Mobning 8.maj 2012 Annette Skov fra Arbejdstilsynet 1 Program Kort præsentation Hvad er mobning og hvad ved vi om mobning? Hvordan forebygges mobning? Hotline for mobning Spørgsmål og andet I finder væsentligt

Læs mere

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse

Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Resultater: Institut for Økonomi og Ledelse Følgende rapport indeholder resultater fra instituttets besvarelse af APVspørgeskemaet. Resultaterne er trukket d. 4. februar 2013. Et eventuelt spring i spørgsmålsnummeringen

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

P302 Odense. Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørapport 2011

P302 Odense. Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdsmiljørapport 2011 Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på P302 Odense 08-06-2011 Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning T: +45 9927 2470 W: amkherning.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane

Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads Under 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne APV-dialogmødet Program for

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads 1 APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads Over 15 medarbejdere Skema til kortlægning af problemer, samt forslag til løsninger og prioritering udarbejdet af Socialpædagogerne Opgørelse og vurdering af

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere