Pressemøde - tirsdag d. 10. oktober Velkommen

Transkript

1 Pressemøde - tirsdag d. 10. oktober 2017 Velkommen

2 Indhold Indenrigsområdet Visioner for Selvstyrets havne Reformer på boligområdet Regionale landingsbaner Luftfartsområdet potentialet for øget lokal beskæftigelse

3 Indenrigsområdet

4 Forslag til Inatsisartutlov om den kommunale styrelse Med lovforslaget ønsker Naalakkersuisut: adressere situationen efter, at Kommuneqarfik Sermersooq har meldt sig ud af KANUKOKA, gennemføre en række forbedringer af den kommunale styrelse, oprettelse af lokaludvalg i de mindre byer, og tildeling af mere kompetence til bygdebestyrelserne. Forslagets bestemmelser om kommunalbestyrelserne er desuden nødvendige efter delingen af Qaasuitsup Kommunia i to nye kommuner pr. 1. januar Lovforslaget blev 1. behandlet den 29. september. Forslaget 2. behandles den 19. oktober og 3. behandles den 26. oktober.

5 Status på kommunedeling Kommunedelingen træder i kraft den 1. januar 2018 Avannaata Kommunia: Qaanaaq, Upernavik, Uummannaq, Ilulissat. Kommune Qeqertalik: Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Aasiaat. Status på delingen i dag To overgangsudvalg og den eksisterende kommunalbestyrelse forbereder delingen. Arbejdet skrider frem trods forsinkelser, eksempelvis i forbindelse med fordeling af personale. Naalakkersuisut følger processen tæt og yder bistand i det omfang, det er muligt.

6 Bygder og yderdistrikter Konference om udvikling af de mindre bosteder blev afholdt i Nuuk den 30. og 31. maj i samarbejde med KANUNUPE. Følgegruppen planlægger at mødes i løbet af oktober. Følgegruppen skal sikre opfølgning på og det videre arbejde med anbefalingerne fra udviklingskonferencen. Desuden med fokus på at styrke bygdebestyrelserne (forslaget til ny styrelseslov).

7 Visioner for Selvstyrets havne

8 Havnesektorplan Der skal sikres en trafik og transportnet der binder hele landet sammen, året rundt. Trafikken og transporten i landet skal sikre gode betingelser for erhvervslivet og dermed også understøtte turismens muligheder. Koalitionsaftalen Langsigtet og ambitiøs strategi Sikrer at landets havneanlæg kan tjene Selvstyrets samfundsmæssige forpligtigelser nu og i fremtiden Baner vejen for at kommuner og private også kan være havnemyndighed i fremtiden Forventes omdelt på nuværende samling

9 Vedligeholdelsesefterslæb I dag: 270 mio. kr. Kan reduceres til 143 mio. kr., såfremt sektorplan for havne følges.

10 Prioritering af anlægsmassen 95 havneanlæg prioriteres 70 havneanlæg kan enten sælges/overdrages til kommunerne eller private virksomheder, eller nedtages.

11 Multipurpose havneanlæg

12 Multipurpose havneanlæg Flere erhverv kan operere på samme havneanlæg. Anlæggene styrkes, så de kan modtage tungere trafik, gods og være til gavn for fiskerierhvervet. Anlæggene moderniseres med gode og permanente adgangsforhold for turister og skibstrafikken med tidevandstrapper. Anlæggene ensartes, så vedligehold kan standardiseres

13 Boligområdet

14 Reformer på boligområdet Ny lov om andelsboliger behandles her på Inatsisartut s efterårssamling 2017 forenklet sagsbehandling kun et sted at henvende sig til større mulighed for etablering af mindre andelsboligforeninger lettere at etablere andelsboligforeninger, særligt i de mindre byer og bygder differentiering af lånebeløb, hvor lånet er afhængig af de enkelte lokaliteter Ny lov om boligfinansiering (20/20/60 ordningen) behandles her på Inatsisartut s efterårssamling 2017 forenklet sagsbehandling kun et sted at henvende sig til differentiering af lånebeløb, hvor lånet er afhængig af de enkelte lokaliteter større lån til pensionister til finansiering af istandsættelse af eksisterende boliger

15 Reformer på boligområdet Udarbejdelse af ny lejelov påbegyndes med henblik på fremsættelse til Inatsisartut s efterårssamling 2018 Udgangspunktet har været: overdragelse af boligmassen tager udgangspunkt i sektorplanerne, og indgår i bloktilskudsforhandlingerne i løbet af 2018, med henblik på at aftale nærmere omkring overdragelse af området til kommunerne hvis boligområdet overdrages til kommunerne, overdrages boliger og de bevillinger, der tilhører området

16 Sektorplaner for Selvstyrets boligmasse Sikre et bedre grundlag for boligafdelingernes økonomi = danner baggrund for fremtidige beslutninger inden for boligområdet indeholder vurdering af det fremtidige behov indeholder overslag for konkrete tiltag konkrete anbefalinger til hvilke boliger vedligeholdes, renoveres, levetidsforlænges og nedrives Sektorplanerne er et øjebliksbillede og er rullende planerne skal ajourføres i takt med udvikling og stedlige behov tværgående koordinering og ajourføring af opgaver pågår, så udførelsen kan spredes ud over året og mellem byerne afventer kommunens sektorplaner for endelig koordinering og planlægning

17 By Sektorplaner for Selvstyrets boligmasse oversigt og økonomi Sanering/ Afhændes (0-5 år) Est. mio. kr Kort levetid (5-10 år) Est. mio. kr Lang restlevetid (10-20 år) Est. mio. kr God stand/ Renovering (30+ år) Est. mio. kr Nye/ Erstatning (30+ år) Est. mio. kr Estimat i alt Nanortalik mio. kr. Qaqortoq mio. kr. Narsaq mio. kr. Paamiut mio. kr. Nuuk mio. kr. Maniitsoq mio. kr. Sisimiut mio. kr. Aasiaat mio. kr. Qasigiannguit mio. kr. Ilulissat mio. kr. Qeqertarsuaq mio. kr. Uummannaq mio. kr. En-familiehuse mio. kr. Total [1] [2] mio. kr. [1] 149 boliger, heraf 143 en-familie- og dobbelthuse, anbefales afhændet. [2] 48 byhuse i Sisimiut (36) og Qaqortoq (12) er tilføjet siden udarbejdelsen af sektorplaner for disse byer.

18 Nybyggeri - visioner Særlig fokus på brugerens behov og anvendelse af boligen; familier med lavindkomst, studerende, unge familier, pensionister Særlig fokus på totaløkonomiske løsninger ved design af boligerne og valg af materialer Særlig fokus på energirigtige og miljøvenlige løsninger Betonkonstruktion (elementer), beklædt med klimaskærm af alu og miljøvenlige fibercementplader som kræver minimal vedligehold Boligerne er velisolerede og det uopvarmede trapperum og krybekælder forsynes med ventilation drevet af solceller Udbud af Selvstyrets elementbyggeri har resulteret i lokal produktion af elementer i Sisimiut Store udviklingsmuligheder for private investorer Stabil og lokal beskæftigelse med lokale råvarer

19 Regionale landingsbaner

20 Baggrund for regionale landingsbaner Inatsisartutbeslutning: Efterårssamlingen 2015 punkt 18 og 167 sammenbehandlet: Punkt 18 Anlæg af landingsbaner i: Nuuk, Ilulissat, Qaqortoq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit Punkt 167 Anlæg af landingsbaner i: Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq og Nanortalik Koalitionsaftalen: Der skal sikres en trafik og transportnet der binder hele landet sammen, året rundt. Nyt lufthavn i Tasiilaq Der skal ses på mulighederne i at anlægge grusbaner for fastvingede fly i Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, Narsaq og Nanortalik samt Ittoqqortoormiit samt øvrige mellemstore bosteder, for på den måde også være med til at sikre beskæftigelse og igangsættelser af projekter der skal være med til at mindske arbejdsløsheden.

21 Fremdrift på regionale landingsbaner Rådgivere kvalificerer de enkelte projekter: Anlægs økonomi Forundersøgelser klima, jordarbejder, flyvetekniske forhold mm. Trafiksystem besparelser på servicekontrakterne Helikopter vs. fly Rettidig inddragelse af borgere og kommuner Samfundsøkonomiske konsekvensanalyser Regionsvis anlægstakt Landingsbanerne i Disko Bugten bygges samtidigt Landingsbanerne i Sydgrønland bygges samtidigt Landingsbanerne på Østkysten kan bygges uafhængigt af hinanden

22 Qeqertarsuaq foreløbig skitse

23 Qeqertarsuaq Foreløbig skitse

24 Qasigiannguit

25 Kangaatsiaq

26 Narsaq

27 Nanortalik

28 Tasiilaq sydlig placering Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 28

29 Ittoqqortoormiit Store Sten Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 29

30 Tidsperspektiv Forventes indarbejdet på Finanslov i 2019 Tidsmæssige forbehold: Forbehold for resultat af klimaundersøgelser Forbehold for myndighedsgodkendelse Naturkonsekvensanalyser lovpligtigt før anlægsstart Godkendelse hos luftfartsmyndighed Trafikstyrelsen i Danmark Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 30

31 Hjemtagelse af kompetencen for luftfart - Potentialet for øget lokal beskæftigelse

32 Selvstyreloven kapitel 2 Luftfartsområdet er i dag et dansk sagsområde Selvstyrets overtagelse af sagsområder 2. Grønlands Selvstyre kan bestemme, at de sagsområder, der fremgår af lovens bilag, skal overgå til selvstyret. 3. Sagsområder, der fremgår af bilagets liste I, overgår til Grønlands Selvstyre på tidspunkter, der fastsættes af selvstyret. Stk. 2. Sagsområder, der fremgår af bilagets liste II, overgår til Grønlands Selvstyre på tidspunkter, der fastsættes af selvstyret efter forhandling med rigsmyndighederne. Luftfart fremgår af bilagets liste II Kræver forhandling

33 To Inatsisartutbeslutninger Efterårssamlingen 2015 pkt. 166 Naalakkersuisut pålægges at kontakte den danske regering med henblik på, at rigsfællesskabet indleder drøftelser med de Canadiske og Islandske myndigheder angående hjemtagelse af administrationen af luftrummet over Nordatlanten og Grønland. Forårssamlingen 2017 pkt. 180 Naalakkersuisut skal nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forberede Grønlands overtagelse af luftfartsområdet. Det er Anlægsudvalgets samlede vurdering, at de to forslag ikke udelukker hinanden, men derimod overlapper og komplimenterer hinanden.

34 To aspekter af sagen Hjemtagelse af sagsområdet Omfatter: Lovgivning Certificering Tilsynsmyndighed Alle udføres af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Luftrumsstyring Omfatter: Flyveledelse af øvre luftrum over ca. 6 km højde Udføres af Canada og Island Flyveinformationstjeneste af nedre luftrum under ca. 6 km højde Udføres af Danske Naviair i Nuuk

35 Luftrum over Nordatlanten (NAT)

36 Inddeling af øvre luftrum Island Canada Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

37 Øvre og nedre luftrum Øvre luftrum Kontrolleret Flyveledelse Styres af: Canada og Island Nedre luftrum Ukontrolleret AFIS ca. 6 km Styres af: Naviair Kangerlussuaq Nuuk

38 Arbejdsgruppen Arbejdsgruppen: Består primært af Ressortdepartementet for Infrastruktur Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Relevante bidragydere inddrages ad hoc: Andre Departementer i selvstyret og eksterne konsulenter Arbejder på kortlægning af: Hele området Proces for hjemtagelse Økonomiske konsekvenser Næste møde i arbejdsgruppen: 4. kvartal 2017 i Trafikministeriet

39 Tak