Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik

Transkript

1 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:1 BOLIGER Tilgangen af boliger , Boligbestanden pr og Beregning af boligbehov Indholdsfortegnelse Datagrundlaget...1 Hovedresultater...2 Tabel l Tilgangen af boliger , fordelt på byer og bygder...2 Tabel 2 Tilgangen af boliger fordelt på ejer- og finansieringsformer...3 Tabel 3 Boligbestand, beboelsestæthed og renovering...3 Tabel 4 Boligforholdene pr. 1. januar Tabel 5 Antal personer pr. bolig pr. 1. januar fordelt på byer og bygder...4 Tabel 6 Boligbestanden fordelt på boligareal og samlet areal, 1. januar Tabel 7 Boligbestanden fordelt på antal beboelsesrum, 1. januar Tabel 8 Boligbehov og boligmangel...6 Datagrundlaget Datagrundlaget for perioden er de, af kommunerne udstedte ibrugtagningstilladelser. En ibrugtagningstilladelse skal foreligge for at en bolig defineres som færdiggjort og kan tages i brug. En gang om året indsender kommunerne oplysning om hvilke boliger, der har fået ibrugtagningstilladelse til Grønlands Statistik. I de tilfælde hvor Grønlands Statistik har observationer uden årstal for ibrugtagningstilladelsen anvendes opførelsesåret i stedet. Ivittuut kommune, gruppen udenfor kommunal inddeling samt stationer indgår ikke i tallene. Endelig er værelser i fælleshusholdninger (børnehjem og skolehjem) ikke medtaget, hvorimod kollegieværelser og værelser på alderdomshjem indgår i tabellerne. Hver lejlighed er én bolig Revidering af registeret Når der er tale om bygninger med flere lejligheder, er hver lejlighed registreret som én bolig. Er der fx 10 lejligheder i en bygning, defineres de som 10 boliger i statistikken. Der skal gøres opmærksom på, at Grønlands Statistiks boligregister er blevet revideret mellem opgørelsen pr og opgørelsen pr Dette har medført, at nedrevne og nedbrændte boliger samt ikke-boliger er renset ud af registeret. Man skal derfor være varsom med sammenligninger over tid. Kommunerne har sidenhen indført en registreringsprocedure, hvor brugte b-numre ikke genbruges, så problematikken forebygges. Tilgangen af boliger Side 1

2 Hovedresultater Der er ibrugtaget boliger siden andelsboliger er ibrugtaget i 1998 Boligtilgangen i 1998 er atter i stigning efter den hidtil laveste tilgang i 1997 Den gennemsnitlige boligstørrelse er på 2,90 rum eller 64,7 m 2 Tabel 1 I perioden er der i alt taget boliger i brug, heraf 232 i Nuuk kommune, 99 i Ammassalik kommune og 93 i Upernavik kommune. Boligbyggeaktiviteten har siden højdepunktet i 1995 med 267 nye boliger været i nedgang. Med vedtagelsen af finansloven for 1992 besluttedes det, at yde kommunerne et ekstraordinært tilskud til den kommunale andel på 40 pct., således at der blev tale om en 80/20-finansiering af det kommunale boligbyggeri. Fra 1995 finansieredes det kommunale nybyggeri igen som 60/40, bortset fra nybyggeri i byerne med den største boligmangel, Kangaatsiaq, Upernavik, Qaanaaq og Ammassalik. Fra 1997 finansieredes alt kommunalt boligbyggeri som 60/40 dog undtaget bygdeboliger som finansieres efter 80/20 ordningen. Der er i perioden bygget 85 andelsboliger fortrinsvis i Nuuk. Tilgangen af selvbyggerhuse har været faldende gennem den betragtede periode med den laveste tilgang i Tilgangen af selvbyggerhuse var således i 1998 på 38. Den samlede boligtilgang var i 1997 den laveste i perioden fra 1968 til 1998, men er atter i stigning i 1998 med en boligtilgang på i alt 147 boliger. Boligtilgangsopgørelsen korrigeres løbende mht. tidligere uoplyste og i takt med kommunernes indberetninger af udstedne ibrugtagningstilladelser. Tallene kan således udvise mindre ændringer i sammenligner over tid. Pr. 1. januar 1999 var den gennemsnitlige boligstørrelse på 2,90 rum pr. bolig eller 64,7 m 2 og er således blevet lidt større, da tallene for beregnede gennemsnitlige boligstørrelser sidste år var 2,90 eller 63,7 m 2. I disse beregninger er ikke medtaget værelser på kollegier og alderdomshjem. De rum, der her beregnes ud fra, er beboelsesrum, det vil sige excl. køkken, toilet, entre og lignende. Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig pr. 1. januar 1999 er på 2,73 i byerne, hvilket er excl. kollegier og alderdomshjem. I bygderne ligger antallet af personer pr. bolig stadig en anelse over gennemsnittet i byerne med 2,84 personer pr. bolig pr. 1. januar Tilgangen af boliger , fordelt på byer og bygder Byer Bygder Kommune I alt I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Note: 1) Grundet rettelser mht. tidligere uoplyste samt nye indberetninger fra kommunerne kan tallene udvise mindre afvigelser fra tidligere offentliggjorte tal Bygdernes boligtilgang udgjorde ca. 36 pct. af den samlede tilgang i perioden Tabel 1 viser de sidste 5 års tilgang af boliger fordelt på byer og bygder. Ud af de i alt nyopførte boliger ligger ca. 23 pct. i Nuuk, ca. 10 pct. i Ammassalik og ca. 9 pct. i Upernavik. Bygdernes boligtilgang udgjorde i perioden ca. 36 pct. af den samlede tilgang. Side 2 Tilgangen af boliger

3 Tabel 2 Tilgangen af boliger fordelt på ejer- og finansieringsformer Ejer/Finansieringsforhold Total Kommunalt ejet i alt Uoplyst Personale /40 eller 80/ BSU 1) Selvbyggerboliger 1) Privat Forsøgsbyggeri Kommunale byggesæt Hjemmestyreejet i alt Uoplyst Personale /40 eller 80/ Privat ejet i alt Uoplyst Personale /40 eller 80/ BSU Andelsboliger Selvbyggerboliger Privat Kommunale byggesæt Note: 1) Grundet rettelser mht. tidligere uoplyste samt nye indberetninger fra kommunerne kan tallene udvise mindre afvigelser fra tidligere offentliggjorte tal Den mest benyttede finansieringsform for byggeri i perioden er 80/20 og 60/40 finansiering, 402 boliger eller ca. 39 pct. af den samlede tilgang i perioden er finansieret på denne måde. Dernæst følger selvbyggerboliger med 378 boliger svarende til ca. 37 pct. som er finansieret som selvbyggerboliger. Af periodens boligtilgang er ca. 50 pct. kommunalt ejet og ca. 49 pct. privatejet. Tabel 3 Boligbestand, beboelsestæthed og renovering Antal boliger I alt excl. koll. og Kollegie- Alderdoms- Kommune By Bygd alderdomshjem værelser hjem I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Boligbestanden er opgjort til boliger uden kollegier og alderdomshjem Boligbestanden pr. 1/1-1999, excl. kollegieværelser og alderdomshjem, er opgjort til boliger, jf. tabel 3, og er fordelt med ca. 83 pct. af boligerne i byerne og ca. 17 pct. i bygderne. Til sammenligning bor ca. 82,5 pct. af befolkningen i byerne og 17,5 pct. i bygderne pr. 1. januar I tallene er Ivittuut kommune samt gruppen uden for kommunal inddeling ikke medtaget. Tilgangen af boliger Side 3

4 Tabel 4 Boligforholdene pr. 1. januar 1999 Samtlige boliger excl. kollegier og alderdomshjem Samtlige boliger inklusive koll. og alderdomshjem Hele Grønland Byer Bygder Hele Grønland Byer Bygder Befolkning 1) Gnsn. antal beboere pr. bolig 2,75 2,73 2,84 2,55 2,50 2,84 Gnsn. antal beboere pr. rum 0,95 0,93 1,04 0,92 0,90 1,04 Boliger fordelt efter ejerforhold Antal boliger I alt Statsejet Hjemmestyreejet Kommunalt ejet Privat ejet Uoplyst Kollegier og alderdomshjem Note: 1) Excl. udenfor kommunalinddelingen og Ivittuut kommune. Antal beboere pr. bolig er større i bygderne end i byerne Det gennemsnitlige antal beboere pr. bolig (tabel 4) var pr. 1. januar 1999 på 2,55 for hele Grønland, når værelser på kollegier og alderdomshjem medregnes. Antallet af beboere pr. bolig er større i bygderne end i byerne uanset om man medregner kollegier og alderdomshjem. Antal beboere pr. rum er 0,92 pr. 1. januar 1999, når værelser på kollegier og alderdomshjem medregnes. Sammenlignes ejerforholdene i byerne og bygderne ses det, at ca. 45 pct. af boligmassen i byerne er hjemmestyreejet, mens den mest udbredte ejerform i bygderne, ca. 55 pct. er privat ejet (beregnet excl. kollegier og alderdomshjem). Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig (tabel 5) var pr på 2,50 i byerne, mens det er større i bygder med 2,84 antal personer pr. bolig. Man skal være opmærksom på, at kollegieværelserne ikke indgår i beregningerne pr. 1. januar 1994 og 1995, hvorimod de indgår pr. 1. januar 1996, 1. januar 1997, 1. januar 1998, 1. januar 1999 (Det har ikke været muligt at opgøre kollegieværelsesbestanden pr. 1. januar 1994 og 1995). Værelser på kollegier og alderdomshjem pr. 1. januar 1998 og 1. januar 1999 er medtaget i beregningerne. Tabel 5 Antal personer pr. bolig pr. 1. januar fordelt på byer og bygder (fortsættes) Befolkningen i kommuner pr. 1. januar Boligbestanden i Byer Bygder Byer Kommune I alt Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Illoqqortoormiut Anm.: Kollegieværelsesbestanden indgår ikke i tallene pr. 1 januar 1994 og 1995, men kun i tallene pr. 1. januar 1996, 1. januar 1997, 1. januar 1998 og 1. januar Værelser på alderdomshjem indgår kun i tallene for 1998 og Side 4 Tilgangen af boliger

5 Gennemsnitlige antal personer pr. bolig i byerne var højst i Kangaatsiaq Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig i byerne var pr. 1. januar 1999 højst i Kangaatsiaq og lavest i Narsaq og Paamiut, dette forhold gør sig også gældende pr. 1. januar Med hensyn til bygderne er det bygderne i Narsaq og Upernavik kommuner, der har det højeste antal personer pr. bolig med henholdsvis 6,75 og 4,28 personer pr. bolig. Tabel 6 Boligbestanden fordelt på boligareal og samlet areal, 1. januar 1999 Antal boliger Areal incl. Boligareal i kvadratmeter kollegieværelser Kommune I alt Uoplyst Gnsn. boligareal m 2 Areal i alt m 2 og alderdomshjem m 2 I alt , Nanortalik , Qaqortoq , Narsaq , Paamiut , Nuuk , Maniitsoq , Sisimiut , Kangaatsiaq , Aasiaat , Qasigiannguit , Ilulissat , Qeqertarsuaq , Uummannaq , Upernavik , Qaanaaq , Ammassalik , Illoqqortoormiut , (fortsat) Boligareal fremkommer som summen af det kendte areal og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med det gennemsnitlige areal. En undersøgelse af de boligtyper, hvor der er flest uoplyste, godtgør, at denne beregning er forsvarlig. Kollegieværelserne og værelserne på alderdomshjemmene er sat til 12 m 2. Det totale boligareal var pr opgjort til i alt m 2 excl. værelser på kollegier og alderdomshjem, jf. tabel 6, og den gennemsnitlige boligstørrelse var 64,7 m 2. De kommuner, der har de laveste gennemsnitlige boligstørrelse, er Nanortalik og Qaanaaq med henholdsvis 56,6 og 56,2 kvadratmeter. kommuner pr. 1. janua Personer pr. bolig pr. 1. januar Bygder Byer Bygder Kommune ,79 2,57 2,58 2,52 2,50 3,14 3,02 2,95 2,89 2,84 I alt ,98 2,79 2,74 2,52 2,52 2,91 2,70 2,57 2,53 2,53 Nanortalik ,69 2,32 2,39 2,35 2,36 3,58 3,56 3,39 3,03 2,79 Qaqortoq ,46 2,26 2,20 2,16 2,14 6,49 6,18 6,53 6,37 6,75 Narsaq ,15 1,97 1,90 1,88 1,82 2,45 2,52 2,25 2,01 1,93 Paamiut ,72 2,46 2,46 2,45 2,40 2,53 2,41 2,34 2,35 2,35 Nuuk ,66 2,50 2,52 2,46 2,41 3,31 3,16 3,19 2,98 2,88 Maniitsoq ,95 2,82 2,81 2,75 2,78 3,46 2,88 2,82 2,84 2,68 Sisimiut ,83 3,44 3,52 3,16 3,29 3,17 2,99 3,03 2,98 2,88 Kangaatsiaq ,85 2,41 2,72 2,64 2,71 3,03 2,93 2,51 2,51 2,36 Aasiaat ,69 2,64 2,50 2,37 2,41 2,94 3,18 3,09 2,57 2,86 Qasigiannguit ,90 2,77 2,78 2,71 2,77 2,99 3,06 3,09 2,88 2,67 Ilulissat ,98 2,84 2,81 2,60 2,36 2,50 2,48 2,37 2,37 2,59 Qeqertarsuaq ,80 2,83 2,75 2,62 2,57 2,68 2,59 2,68 2,71 2,69 Uummannaq ,41 3,30 3,13 2,98 2,96 4,44 4,38 4,29 4,30 4,28 Upernavik ,34 3,01 2,95 2,75 2,58 2,19 2,07 1,98 1,83 1,70 Qaanaaq ,48 3,35 3,27 3,13 3,12 3,05 2,93 2,64 2,65 2,59 Ammassalik ,95 2,87 2,92 3,02 3,01 0,78 0,70 0,83 0,74 0,63 Illoqqortoormiut Tilgangen af boliger Side 5

6 Tabel 7 Boligbestanden fordelt på antal beboelsesrum, 1. januar 1999 Antal beboelsesrum ud over køkken mv. Gnsn. anta Kommune I alt Uopl. rum Rum i alt 1) Kollegieværelser Alderdomshjem Rum incl. koll. vær. og ald. hjem Katill./I alt , Nanortalik , Qaqortoq , Narsaq , Paamiut , Nuuk , Maniitsoq , Sisimiut , Kangaatsiaq , Aasiaat , Qasigiannguit , Ilulissat , Qeqertarsuaq , Uummannaq , Upernavik , Qaanaaq , Ammassalik , Illoqqortoormiut , Note: 1) Antal rum fremkommer som summen af det kendte antal rum og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med det gennemsnitlige antal rum. En undersøgelse af de boligtyper, hvor der er flest uoplyste, godtgør, at denne beregning er forsvarlig. Tabel 8 Boligbehov og boligmangel Det gennemsnitlige antal rum pr. bolig var pr. 1. januar 1999 på 2,90 for Grønland som helhed. Det laveste antal rum pr. bolig findes i Qaanaaq kommune, og det højeste antal rum findes i Qeqertarsuaq kommune. De rum, der her beregnes ud fra, er beboelsesrum, det vil sige excl. køkken, entré, toilet og lignende. Beregningerne er gennemført på baggrund af det samlede antal boliger, beboelsesrum og indbyggere pr. 1. januar 1999 i de forskellige kommuner. Værelser på alderdomshjem og kollegier indgår ikke i beregningen. Byer Bygder Boligbehov Dækningsprocent Boligbehov Dækningsprocent Kommuner Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år I alt ,3 84, ,4 90,1 Nanortalik ,0 91, ,3 87,7 Qaqortoq ,1 87, ,4 81,0 Narsaq ,5 92, ,3 46,7 Paamiut ,9 114, ,4 129,1 Nuuk ,3 78, ,9 91,4 Maniitsoq ,7 89, ,9 88,7 Sisimiut ,6 79, ,5 107,3 Kangaatsiaq ,5 84, ,3 99,7 Aasiaat ,3 79, ,0 104,2 Qasigianguit ,8 95, ,2 102,9 Ilulissat ,1 78, ,0 86,0 Qeqertarsuaq ,1 97, ,0 108,0 Uummannaq ,2 91, ,4 94,7 Upernavik ,8 75, ,0 66,0 Qaanaaq ,4 100, ,0 154,4 Ammassalik ,3 74, ,7 96,3 Illoqqortoormiut ,3 96, ,2 383,3 Anm.: Kollegieværelser indgår kun i beregning af dækningsprocenten for Fra 20 år, mens værelser på alderdomshjem indgår i begge beregninger. Side 6 Tilgangen af boliger

7 Boligbehovet eller det antal boliger, der skal til for at dække behovet for boliger er betinget af politiske målsætninger vedrørende boligdækningen: Skal der kunne anvises bolig til alle personer over 20 år eller 25 år? Ud fra hvilke kriterier skal disse mål stilles? Boligbehovet kan beregnes ved en sammentælling af ventelisterne i de enkelte kommuner. En såden sammentælling vil sige noget om, hvor mange personer, der er skrevet op til en bolig i de enkelte kommuner, uanset ansøgerens nuværende boligsituation. Det potentielle boligbehov forkortes PB Beregning af boligbehovet Boligbehovet kan i stedet beregnes på grundlag af befolkningens sammensætning og de mål, der opstilles for boligforsyningen. Man taler så om en beregning af det Potentielle Boligbehov, forkortet PB. PB angiver det antal boliger, der er nødvendigt for at kunne anvise en bolig til hver samboende par plus alle ikke-samboende over en vis alder. Boligmanglen opgøres som forskellen mellem det beregnede boligbehov og den eksisterende boligmasse. Grønlands Statistik har foretaget en beregning ud fra to mål for den potentielle boligbehov, PB20 og PB25. PB20 står for det potentielle boligbehov for personer på 20 år og derover. Dvs., hvor mange boliger, der skal til, for at alle samlevende og enlige over 20 år skal kunne anvises en bolig. Definitionen af PB25 er hvor mange boliger, der skal til, for at alle samlevende fra og med 20 år samt alle enlige over 25 år kan anvises en bolig. Beregningen af de to mål kræver, at man kan tage udgangspunkt i hvor mange, der er enlige og hvor mange der tilsvarende er samboende eller gifte. Til det formål er folkeregisteret blevet benyttet, og i beregningerne er det antaget, at hvis en mand og en kvinde har samme folkeregisteradresse, er de samboende, og dermed en husstand. Boligforsyningen dækker 86,3 pct. og 88,4 pct. af det beregnede boligbehov i henholdsvis byer og bygder Tabel 8 viser, at det opgjorte boligbehov PB20 pr var i byerne og i bygderne. Den faktiske boligforsyning dækker hhv. 86,3 pct. og 88,4 pct. af disse behov i henholdsvis byer og bygder. Der er altså tale om en stigning pr. 1. januar 1999 i det beregnede boligbehov i forhold til 1. januar Boligdækningen i byerne er lavest i Ammassalik, Upernavik og Aasiaat. Omvendt er der et overskud af boliger i flg. byer; Paamiut og Qaanaaq. Ses der på boligdækningen i bygderne er det Narsaq kommunes bygder, der har den laveste dækning. Her er dækningsprocenten helt nede på ca. 46 pct. Næstlavest ligger Upernaviks bygder som har en dækningsprocent på 64 pct. I flg. kommuners bygder er der dækning eller overskud af boliger: Paamiut, Sisimiut, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qaanaaq og Illoqqortoormiut. Tilgangen af boliger Side 7

8 Signatur forklaring:... Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end nul af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse: Kunuk Olsen kunuk@gs.gh.gl Boliger 1999:1 Grønlands Statistik ISSN: Postbox 1025, 3900 Nuuk 22. juni 1999 Tlf.: Fax: Side 8 Tilgangen af boliger