Det er ikke nogen spøg at blive ældre i Danmark

Transkript

1 Ugens Gallup 32, 1 Må offentliggøres straks 29. oktober 1 v/ Rolf Randrup, Gallup Instituttet Gallup om den tredje alder: Det er ikke nogen spøg at blive ældre i Danmark De ældre, i den offentlige debat benævnt ældrebyrden, - indtil man er begyndt at tænke sig om har indtaget en fremskudt plads på den offentlige dagsorden. Ældres tilværelse under offentlig forsorg er gang på gang fremdraget i medierne på en lidet pyntelig måde. Det rejser spørgsmålet, om der er tale om en stribe enkeltstående eksempler på omsorgssvigt eller om der er orm i selve den grundlæggende konstruktion: har vi indrettet os sådan, familiemæssigt, erhvervsmæssigt og forsorgsmæssigt, at tanken om alderdom i sig selv er blevet et skræmmebillede? Gallup har søgt at belyse de tanker, der rører sig hos den del af befolkningen, der står på tærsklen til den såkaldte tredje alder. Har man tillid til, at det offentlige kan tage vare på én? Hvad kan man forvente af sine nærmeste? Har de tid? Hvilke tanker rører sig ved udsigten til at komme på plejehjem? Glæder man sig overhovedet til pensionist tilværelsen? Ringe tillid til den offentlige ældrepleje Gallup har interviewet personer over år, erhvervsaktive som pensionister. De interviewede er repræsentative for alle over år, bortset fra personer på plejehjem. Der er 1,8 millioner danskere over år. I denne gruppe er 42% fortsat i arbejde, mens 4% er pensionister eller på efterløn. Blandt de -69 årige er 81% fortsat i arbejde, mens tallet er dalet til 21% i gruppen af 6-69 årige. Blandt alle over år modtager 11% støtte fra den offentlige ældrepleje. Blandt de øvrige 89% stillede Gallup følgende spørgsmål: Det diskuteres for tiden, om den offentlige ældrepleje er tilstrækkelig god. Har De personligt tillid til, at det offentlige tager vare på Dem i tilstrækkelig grad, når De på et tidspunkt ikke længere kan klare Dem selv? 1

2 Figur 2. Tillid til den offentlige ældrepleje Ja, har i høj grad tillid til den den offentlige ældrepleje Ja, har i nogen grad tillid til den offentlige ældrepleje Nej, har kun i ringe grad tillid til den offentlige ældre pleje Nej, har slet ikke tillid til den offentlige ældrepleje Ved ikke/vil ikke svare Alle O KV S SF/Ø % af alle over år har uden forbehold tillid til den offentlige ældrepleje. Hos resten konstaterer man forskellige grader af forbehold, fra 29%, som har tillid i nogen grad, over 28%, som kun har tillid i ringe grad til %, som slet ikke har tillid. Sammenfattende har et flertal på 3% af alle over år kun ringe tillid eller slet ikke tillid til, at en af de væsentligste komponenter i det højtbetalte danske velfærdssystem løser sin opgave. Den offentlige ældreforsorg spiller en stor rolle på den politiske dagsorden, men den ringe tillid gør sig gældende blandt alle vælgere. Socialdemokraterne er ene om at udvise et flertal, der har tillid i høj grad eller i nogen grad, mens den negative holdning er mest udtalt i andre partier, både til højre og venstre for Socialdemokratiet med Dansk Folkepartis vælgere som de absolut mest kritiske. Delte meninger om plejehjem Nu kan den offentlige ældrepleje antage mange former, som man kan have forskellig indstilling til. Derfor har man i undersøgelsen fokuseret på et mere entydigt begreb, nemlig plejehjem og stillet følgende spørgsmål til alle, der ikke er på plejehjem: Nogle mennesker er meget bekymrede for at komme på plejehjem, blandt andet fordi de er bange for at blive umyndiggjort og miste deres værdighed. Andre anser et plejehjem for at være et godt og værdigt sidste opholdssted inden livet slutter. I hvilken grad bekymrer tanken om at komme på plejehjem Dem personligt? 2

3 Figur 2. Bekymring for at komme på plejehjem I høj grad bekymret for at komme på plejehjem I nogen grad bekymret for at komme på plejehjem Kun i ringe grad bekymret for at komme på plejehjem Slet ikke bekymret for at komme på plejehjem Ved ikke Der er præcis lige så mange, der i høj grad er bekymret og slet ikke er bekymret, nemlig 29%. Alt i alt deler tanken om plejehjem alle over år i to nogenlunde lige store grupper, én der i nogen grad eller i høj grad er bekymret og en anden, som slet ikke eller kun i ringe grad er bekymret. Denne polariserede holdning finder man i alle grupper, uanset alder og erhvervsmæssig status, men når det drejer sig om politisk tilhørsforhold skilles vandene. Socialdemokratiske vælgere er mindst bekymrede, og Dansk Folkepartis vælgere er mest med 41%, som er meget bekymrede. Vælgerne hos Venstre og De Konservative har næsten identisk indstilling som hos SF og Enhedslisten. Det er måske for meget forlangt, at befolkningen skal udvise større begejstring ved tanken om at komme på plejehjem, idet det under alle omstændigheder betyder et opbrud med de vante, fortrolige omgivelser i eget hjem. For at kaste mere lys over indstillingen har Gallup bedt svarpersonerne om med egne ord at begrunde deres bekymring. Svarene faldt i disse kategorier: 3

4 Behandlingen ikke god nok, personalet har ikke tid nok, nedskæringer, de er ikke gode nok 41% Umyndiggørelse, mister selvstændighed og værdighed, nedværdigende manglende respekt, mister identitet, intet privatliv 33% Personlige oplevelser med dårlig standard % Dårlig omtale i medierne 9% Frygter ensomhed, bliver glemt 8% Bliver afhængig af andre 8% Andre begrundelser 33% Bekymringerne samler sig i to kategorier, mistillid til den generelle standard og manglende ressourcer samt indgrebet i den personlige integritet. Den mest fremherskende bekymring, som næres af 41%, er udtryk for at velfærdssamfundet simpelthen ikke slår til. Den anden kategori, som nævnes af 33%, udspiller sig på det psykologiske og kvalitative plan i form af ubehag ved konsekvenserne af behandlersamfundet med tab af værdighed og selvstændighed. Man kan ikke regne med familien Det er således så som så med forventningerne til det offentlige, når man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det vil måske være til at leve med, hvis man kan regne med at blive taget vare på af den nærmeste familie eller andre pårørende. De personer over år, der endnu er i arbejde, blev derfor stillet dette spørgsmål: Forventer De, at der er nogen fra Deres nærmeste familie eller andre pårørende, som kan tage vare på Dem i tilstrækkelig grad, når de på et tidspunkt ikke længere kan klare Dem selv? 4

5 Figur 3. Tillid til pårørende Ja, helt sikket Ja, temmelig sikkert Nej, temmelig sikkert ikke Nej, helt sikkert ikke Ved ikke Alle Tillid til ældrepleje Ikke tillid til ældrepleje Det står ikke meget bedre til med forventningerne til ældreomsorgen på det private niveau. Kun % regner helt sikkert med familien, når man ikke længere kan klare sig selv, og % er helt sikre på ikke at kunne regne med familien. Alt i alt forventer et flertal på 8% mere eller mindre at være overladt til sig selv, mens et mindretal på % har positive forventninger. Det mistrøstige resultat får en ekstra dimension, når man inddrager indstillingen til den offentlige ældrepleje. I den grafiske fremstilling er svarpersonerne opdelt i to grupper. I den ene har man nogen eller høj grad af tillid til den offentlige ældrepleje, og i den anden har man kun ringe eller slet ingen tillid til den offentlige ældrepleje. Det havde været en formildende omstændighed, om de mennesker, der har ringe tillid til det offentliges ældrepleje til gengæld kunne regne med familiens støtte. Tallene viser imidlertid det stik modsatte: svigtende tillid til det offentlige går hånd i hånd med en forventning om, at måtte klare sig uden familiens hjælp. Sammenfattende kan situationen udtrykkes således: 8% af alle over år, som endnu ikke er pensionerede, forventer mere eller mindre at være overladt til sig selv eller til en offentlig forsorg, som to tredjedele af dem ikke har tillid til. Hovedindtrykket er således nedslående, men på den anden side må det erkendes, at der er tale om et vidtgående krav, når der tales om at tage vare på en person, der ikke længere kan klare sig selv. En

6 anden indgangsvinkel vil være at undersøge, om de nuværende pensionister synes, at deres pårørende har tid til at være sammen med dem. Dette er gjort ved at stille følgende spørgsmål til alle over år, som ikke længere er i arbejde: Føler De, at Deres nærmeste familie og pårørende har tilstrækkelig tid til at være sammen med Dem og eventuelt hjælpe Dem, nu da De er blevet pensioneret? Figur 4. Har Deres pårørende tid til at hjælpe Dem nu da de er blevet pensioneret? Ja, mine pårørende har i høj grad tid Ja, mine pårørende har i nogen grad tid Nej, mine pårørende har kun i ringe grad tid Nej, mine pårørende har slet ikke tid Ved ikke/vil ikke svare Alle Mænd Kvinder -69 år 7 år eller mere I langt de fleste tilfælde føler de ældre, at de pårørende har tid til dem. 6% siger, at de pårørende i høj grad eller i nogen grad har tid, 21% at de kun i ringe grad har tid og et lille mindretal på 8% føler sig helt forladt af de pårørende. De ældre kvinder føler sig lidt mere svigtet af de pårørende end de ældre mænd, hvorimod alderen ikke synes at spille nogen nævneværdig rolle. Hver tredje glæder sig ikke til at blive pensioneret Selvom kun et fåtal føler sig overladt til sig selv, kan det ikke nægtes, at det gennemgående træk i undersøgelsen er nedslående: den offentlige forsorg, plejehjem, familiens omsorg den dag, det kniber, - det er alt sammen noget, man ikke ligefrem ser frem til. Det rejser spørgsmålet om forventningerne til den dag, man skal på pension eller efterløn. Derfor har Gallup afslutningsvis bedt alle over år, og som endnu er i arbejde, om at tage stilling til om de glæder sig eller ikke glæder sig til at komme på pension eller efterløn. 6

7 Figur. Glæder sig eller glæder sig ikke til at komme på efterløn/blive pensioneret.. Jeg glæder mig til jeg skal på pension eller efterløn Jeg glæder mig ikke til jeg skal på pension eller efterløn Ved ikke Alle -9 år 6-69 år Arbejder Funktionær/selvstændig Af den offentlige debat kan man få det indtryk, at det ikke kan gå hurtigt nok med at komme på pension eller efterløn. Undersøgelsen viser et mere broget billede, et flertal på 4% glæder sig til at gå på pension, men et temmelig stort mindretal på 33% har den modsatte følelse. I gruppen over 6 år, hvor skiftet er nært forestående, er der oven i købet et lille flertal, som ikke glæder sig. Dette er lidt i modstrid med det generelle indtryk fra medierne, som måske kan forklares med en tendens til at fokusere på mennesker, der er nedslidte af fysisk arbejde. Det ses da også af grafikken, at arbejdere i højere grad end funktionærerne glæder sig til pensionisttilværelsen. 7

8 Det flertal, som glæder sig til at holde op med at arbejde, angiver disse grunde: Får mere tid, kan slappe af, rejse m.v. 9% Har arbejdet nok, fortjener at holde op 14% Er træt, udkørt, utilfreds 11% Ser frem til frihed % Er stresset, fortravlet % Andet 24% Omvendt er grundene til ikke at glæde sig disse: Glad for mit arbejde, for det jeg laver 49% Betyder at jeg er gammel, nået til sidste fase i livet % Bange for at gå i stå, kede mig 9% Mister social kontakt, kolleger 4% Dejligt at kunne bruges til noget 3% Andet % Den vigtigste grund til at glæde sig til pensionisttilværelsen er tanken om mere tid til sig selv, men derudover ser mange frem til at komme ud af en belastende arbejdssituation. Langt de fleste, som ikke glæder sig til pensionisttilværelsen, anfører at de simpelthen er tilfredse med deres arbejdsliv, arbejdet er ikke en byrde, men en glæde. Andre ser i øjnene, at nu er man blevet gammel eller frygter kedsomheden. At blive gammel er i mange henseender en nedtur, og der er ikke megen tillid til, at det offentlige eller familien kan gøre udsigterne lysere. Alt i alt svarer billedet dårligt til det gængse skønmale ri af det ældre par, der smilende, hånd i hånd går ind i den solbeskinnede tredje alder: Et flertal har ringe eller ingen tillid til den offentlige ældrepleje Halvdelen vil være bekymret over at komme på plejehjem Et fåtal forventer, at familien kan træde til, når man ikke længere kan klare sig selv En tredjedel glæder sig ikke til at holde op med at arbejde 8

9 Det skal understreges, at undersøgelsen er en pejling af nogle af de følelser, der rører sig hos den del af befolkningen, der er trådt ind i pensionsalderen eller står på tærsklen til den. Undersøgelsen handler således ikke om, hvordan det konkret går, og de små forventninger kan f.eks. udmærket gå hånd i hånd med en ellers velfungerende ældreforsorg, om end det ikke kan bortforklares, at den offentlige ældreforsorg og plejehjemssektoren har et gedigent imageproblem. 9