3.900 millionærer får offentlig boligydelse

Transkript

1 VELFÆRD millionærer får offentlig boligydelse Fremtidens pensionister får større indtægter og formuer end i dag - Reglerne for boligstøtte er ikke gearet til den nye sociale struktur blandt de ældre - Regeringen vil begrænse boligydelsen til pensionister med pæne indtægter og formuer - Reformen skal vedtages nu, før de næste bølger af velstillede ældre pensioneres - Vælgerne er imod generelle besparelser på boligydelsen, men vil skære ned over for velstillede ældre - Regeringen overvejer forlig om boligstøtte med SF og CD Boligstøtten er skabt til at sikre mennesker med lave indkomster anstændige boligforhold, men den udbetales i dag til husstande med formuer på over en million kr. Hele husstande med formuer på over en halv million modtager offentlig støtte til huslejen. Regeringen frygter, at udgifterne til boligydelsen eksploderer, selvom pensionisterne i de kommende år får stadigt større indkomster og formuer. Den offentlige boligstøtte til velhaverne fremgår af nye beregninger fra Bolig- og Byministeriet på basis af den såkaldte lovmodel. Omkring husstande med formuer over en halv million modtog i 1998 den særlige boligydelse til pensionister, mens fik boligsikring som almindelige lejere: Udgifterne til boligstøtten er fordoblet i de sidste ti år. Vi vil opleve en ny eksplosion i udgifterne, når der i de kommende år bliver flere ældre. Mange i den næste generation af pensionister vil have større formuer og indtægter ud over folkepensionen, men ifølge de nuværende regler kan de fleste alligevel få boligydelse. Det er uretfærdig fordelingspolitik og rasende dyrt, siger boligminister Jytte Andersen. En reform af boligstøtten er en af knasterne i de aktuelle forhandlinger om næste års finanslov. Regeringen vil i de kommende år spare 728 millioner kr. på boligstøtten. Formuer på over en halv million skal regnes med ved beregning af boligstøtte, og der skal ske en hurtigere aftrapning for pensionister med pæne indtægter: For mig handler det ikke kun om besparelser her og nu, men frem for alt om en strukturreform af boligstøtten. Folk skal have offentlig hjælp, hvis de ikke selv kan betale en rimelig bolig. Men folk med pæne indkomster og formuer må selv betale. Vi vil lukke for tilgangen til systemet fra den voksende gruppe af velstillede ældre. Det kan ikke være rigtigt, at folk kan sælge deres hus, sætte en million ind på bankbogen og få boligydelse fra det offentlige, siger Jytte Andersen. Regeringen har tilsyneladende opbakning i befolkningen til denne linje. En ny vælgerundersøgelse, som ACNielsen AIM har foretaget for Ugebrevet Mandag Morgen, viser godt nok folkelig modvilje over for generelle besparelser på boligydelsen til pensionister. Men der er bred støtte til besparelser over for ældre, der har pæne formuer eller væsentlige indtægter ud over folkepensionen. 57 pct. af vælgerne mener, at boligydelsen bør nedsættes for pensionister med formuer på over en halv million - kun 38 pct. er imod. Reform rammer pensionister med lave indtægter - og lave huslejer Boligstøtten gives i dag som boligsikring til almindelige lejere og en - mere favorabel - boligydelse til pensionister. De ældre får tilskud til en større del af huslejen, og de kan tjene mere end andre lejere, før støtten aftrappes. Udgifterne til boligstøtte er siden 1988 steget fra 4,2 til 8,3 milliarder kr. Tre fjerdedele gives i dag som boligydelse til pensionisterne. Det er denne udvikling, som regeringen vil vende. Især de Radikale var tidligere optaget af et enstrenget system, hvor pensionisterne på lang sigt fik støtte efter samme regler som alle andre. Men regeringen ville ikke for alvor lægge sig ud med en magtfuld vælgergruppe som pensionisterne. Derfor opererer også reform-forslaget med en særlig favorabel boligydelse til de ældre. Men regeringen vil begrænse støtten til de velstillede. Som noget nyt skal formuer indgå i beregningen af støtten - dog først efter en halv million, så de nye regler f.eks. ikke rammer folk med et mindre sommerhus. Samtidig vil reformen beskære tilskuddet til pensionister med pæne indtægter, der vil blive hårdest ramt af de nye regler. Se også figur 1. Reformen medfører dog også mere generelle besparelser, der rammer en bredere gruppe. Blandt andet skal alle pensionister fremover selv betale de første 833 kroner af huslejen, mens almindelige lejere får en egenbetaling på kroner. Denne del af reformen betales også af ældre, der kun har folkepensionen, men bor i en meget billig lejlighed. De fattigste pensionister vil opleve et fald i støtten, hvis deres husleje Nr november

2 kun er på omkring 2500 kroner om måneden, men vil ikke blive berørt ved en husleje på over 3300 kroner. Samtidig spares der på boligsikringen for forsørgere med ét enkelt barn. Fremover udløser kun 2-4 børn øget boligstøtte. Regeringen foreslår dog, at de nye regler indfases meget gradvis, så ingen kan miste over kroner om året - 83 kroner om måneden - i støtte. Det fremhæves også, at skattelettelserne i pinsepakken og den generelle velstandsudvikling mere end opvejer besparelserne over for folk med lave indkomster. Figur 1: Regeringens forslag skærer kraftigt i støtten til pensionister med pæne indtægter ud over folkepensionen, men indeholder kun mindre ændringer for lavindkomsterne. Gennemsnitlig boligydelse for husstande i almindelige boliger, 1998 og Kr Husstandskomst i kr Kilde: Boligministeriet, 1998 Ny generation ældre med udbredte arbejdsmarkeds- og kapitalpensioner På kort sigt vil de generelle besparelser skaffe størstedelen af besparelsen på 728 millioner kr. Det nye formuetillæg indbringer 83 millioner, og alt i alt står husstande med indtægter over kroner for 241 millioner af besparelsen. Begrænsningerne for disse grupper får dog stor betydning på længere sigt, fordi det sociale mønster blandt de ældre ændrer sig markant i de kommende år. Statistikken på området er meget mangelfuld, men skiftet beskrives sådan af en førende kender af pensionssystemet: I dag har de fleste kun folkepension og ATP, mens en del funktionærer har meget favorable private ordninger, fordi en stor del af opsparingen har været skattefri. I det næste tiår vil der opstå en ny og større mellemgruppe, der har pæne indtægter ved siden af folkepensionen. Det skyldes, at arbejdsmarkedspensioner får en større udbredelse blandt de ældre. Men den øgede beskatning som følge af realrenteafgiften i 1983 gør pensionerne mindre, end vi oplever i disse år, siger Paul Brüniche-Olsen, tidligere pensionsekspert i Arbejdsministeriet og i dag direktør for Lærernes Pension. De kommende års pensionister præges af den første store gruppe, der som offentligt ansatte funktionærer har haft arbejdsmarkedspension gennem hele arbejdslivet. Lægerne fik pensionsordning i 1946, ingeniørerne i 1953 og -58, arkitekterne i 1954 og sygeplejerskerne i De næste års pensionister startede på arbejdsmarkedet i 50 erne, da disse ordninger blev etableret. Derimod vil de nye arbejdsmarkedspensioner blandt LO-arbejderne først for alvor slå igennem blandt de ældre om cirka tredive år. Men en del af det næste tiårs pensionister vil have kapitalpension ved siden af folkepension og ATP: Kapitalpensionen vandt især udbredelse i løbet af 70 erne og blev meget populær blandt funktionærer i den private sektor. Kapitalpensioner blev kun beskattet med 25 pct. frem til 1979 og var stadig favorabelt beskattet indtil pinsepakken i år. En stor gruppe blandt det næste tiårs pensionister vil have kapitalpensioner fra de år, hvor det var mest begunstiget gennem skattesystemet, påpeger Paul Brüniche-Olsen. Samtidig vil de ældre have større formuer end i dag. En analyse fra Finansministeret viste sidste år, at de seneste tiårs udvikling på boligmarkedet har medført en voldsom omfordeling fra de unge til de ældre. De største boligformuer var i 1995 opsamlet i aldersgruppen 2 Nr november 1998

3 Figur 2: Det store flertal er imod generelle besparelser på boligydelsen, selvom tilhængerne af at spare er gået lidt frem efter de seneste års debat. mellem 50 og 60 år, der bliver pensionister om 5-15 år. Det er denne gruppe, der som husejere har haft størst fordel af de seneste tiårs store værdistigninger på fast ejendom. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 43, Folk i denne gruppe kan - som boligministeren påpeger - sælge huset, indkassere værdigevinsten og med de nuværende regler tillige hæve boligydelse fra det offentlige. Holdninger til at spare på boligydelsen, pct. sep. 95 sep. 96 feb. 97 aug. 98 okt. 98 Procent Kunne godt spare lidt Bør bestemt holdes fri for besparelser Note: Der er stillet flg. spørgsmål: Man har talt om, at boligydelsen til pensionister bliver for dyr for samfundet og derfor bør beskæres. Synes De, at det er et af de områder, man godt kunne spare lidt på, eller er boligydelsen til pensionister et af de områder, der bestemt bør holdes fri for besparelser? Ved ikke-gruppen er udeladt. Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen: Telefoninterview med 544 repræsentativt udvalgte vælgere i dagene samt tidligere tilsvarende undersøgelser. Regeringen vil begrænse boligstøtten, før de velbjærgede ældre for alvor kommer ind i systemet. Jytte Andersen fremhæver, at fremtidens mange og ressourcestærke pensionister bliver en magtfuld pressionsgruppe over for politikerne, og at reformer til den tid kan udløse et hårdt opgør: Boligen er fundamental for menneskers tryghed og trivsel. Derfor er det ved reformer på dette område nødvendigt med lange overgangsordninger. F.eks. vil der med reformforslaget være folk, der får overgangsordninger på 17 år. Hvis vi venter med reformen, vil det i stedet komme som voldsomme besparelser, hvor store grupper oplever et angreb på velerhvervede rettigheder. Det er nu, vi kan gennemføre reformen som en lempelig justering, siger Jytte Andersen. Vælgerne imod besparelser Drastiske indgreb over for boligydelsen er da også særdeles upopulært blandt vælgerne. Før debatten om reformer på dette område gik i gang, ville kun hver tiende vælger spare på boligydelsen til pensionisterne. Med de senere års debat er reform-støtterne vokset til omkring en fjerdedel af vælgerne, men langt de fleste er stadig imod. Se også figur pct. mener, at boligydelsen bestemt bør holdes fri for besparelser, mens kun 23 pct. vil spare lidt. Derimod er der stor folkelig forståelse for besparelser over for pensionister med højere indtægter og formuer. Se også tabel 1. Et stort flertal er således enige i, at boligydelsen bør sænkes for pensionister med formuer over en halv million. Og flertallet bliver endnu større, når der spørges til boligydelse for pensionister, der har væsentlig indkomst ved siden af folkepensionen. Her er 69 pct. helt eller delvist enige i besparelser, mens kun 26 pct. er mere eller mindre imod. Spørgsmålet præciserede ikke, hvad der ligger i væsentlige indtægter - men resultatet viser et massivt vælgerønske om at målrette de offentlige midler til de Mm Lavere boligydelse til pensionister med indtægt og formue Holdning Holdning til beskæring af boligydelsen for bedrestillede pensionister, oktober 1998, pct. Boligydelsen bør nedsættes for pensionister, hvis samlede formue - f.eks. fra salg af hus m.v. - overstiger kr. Boligydelsen bør i højere grad end i dag nedsættes for de pensionister, der har en væsentlig indkomst ved siden af folkepensionen Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke/ ubesvaret PDI: Enig minus uenig Note: Der er stillet følgende spørgsmål: Og så har vi et spørgsmål mere om boligydelsen til pensionister, der bor i lejerbolig. Igen vil jeg bede Dem svare, om De er helt enig, delvis enig, delvis uenig eller helt uenig. Jeg vil gerne høre Deres mening om følgende forslag... Kilde: ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen: Telefoninterview med 544 repræsentativt udvalgte vælgere i dagene Tabel 1: Det store flertal af vælgerne er med på at spare, så længe det rammer ældre med større formuer og væsentlige indtægter ved siden af folkepensionen. Nr november

4 Tabel 2: Der er i alle vælgergrupper et større eller mindre flertal imod generelle besparelser på boligydelsen, men også et større eller mindre flertal for at spare på de bedrestillede ældre. svageste pensionister. Analysen fra ACNielsen AIM er baseret på interview med 544 vælgere. Det giver en høj statistisk sikkerhed - plus/minus 4 pct. - om de samlede resultater. Derimod er der større usikkerhed omkring de undergrupper blandt vælgerne, der omtales i det følgende. Her viser undersøgelsen kun en bred tendens. Mm Spare på boligydelsen? Overvægt for besparelser, pct.point Gruppe Spare eller friholdes Sænkes ved formue Sænkes ved indtægt Total Mænd Kvinder år år år over 60 år Arbejder Funktionær lavere højere Selvstænd. (-51) Pens Venstrefløj Socialdem Midterp V + K Frp. + DF (-56) (+28) (+40) Ejer Lejer Note: Kilde: Spørgsmålsformuleringerne fremgår af de øvrige figurer og tabeller. Procenttallene i parentes er usikre, da de bygger på et meget lille antal respondenter. ACNielsen AIM for Ugebrevet Mandag Morgen: Interview med 544 vælgere i dagene oktober 98. Det står dog klart, at det ikke i særlig grad er pensionisterne, der værner om særfordele som boligydelsen. Som det ses i tabel 2, er der faktisk størst tilslutning til besparelser i aldersgruppen over 60. Her har modstanderne af besparelser kun en overvægt på 27 pct., mens den er betydelig større blandt de midaldrende og yngre vælgere. I gruppen over 60 år er der også et særlig stort flertal for, at pensionister med formue skal have mindre i boligstøtte. Undersøgelsen tyder på, at partierne er godt i pagt med vælgerne, når det gælder debatten om lavere boligydelse til pensionister med formue. Forslaget er særlig populært blandt midterpartiernes og Socialdemokratiets vælgere - VK-vælgerne er mere delte. Derimod er VK-vælgere mest indstillet på besparelser i boligydelsen som sådan, mens modstanden er større på midten og endnu mere markant på venstrefløjen. V og K frygter for opsparingen - og kernevælgerne Regeringens reform-skitse indgår i de aktuelle forhandlinger om næste års finanslov og en stribe andre reformer - blandt andet på arbejdsmarkedet. Resultatet bliver afgjort af, om boligstøtten ændres som led i en bred finanslovsaftale mellem regeringen, Venstre og Konservative, eller om reformen indgår i et kludetæppeforlig med andre partier - f.eks. SF, CD eller Dansk Folkeparti. De Konservative foreslog i sommer en langt mere vidtgående ændring af boligstøtten, der ville begrænse udgifterne med hele 3 milliarder kr. Kredsen omkring boligordfører Jens Heimburger er optaget af, at der sker noget på dette område - og rede til at lade formuen indgå i fremtidens beregningsgrundlag. Vi må turde sige åbent, at reformer af velfærdssystemet også gør ondt på vore egne kernevælgere, siger en konservativ kilde. Andre konservative er mere skeptiske over for regeringens forslag. De frygter, at nedskæringer over for pensionister med formuer og store indtægter forringer tilskyndelsen til at spare op til alderdommen. De store borgerlige partiers linje lægges dog frem for alt af Venstre, der vil lade regeringen gå planken ud og stå med ansvaret for upopulære besparelser. Venstre presser ikke på for en reform af boligstøtten. Partiet er åbent over for en generel begrænsning af støtten, men advarer imod at lade formuen indgå i fremtidens beregning: Hvis Larsen og Jensen har den samme livsindkomst, Larsen drikker alle pengene op, Jensen sparer op og køber sin egen villa - ja, så skal Larsen belønnes ved at få maksimal boligstøtte, mens Jensen bliver straffet ved at få den nedsat. Hvor er rimeligheden i dét? spurgte Venstres boligordfører, Jens Hald Madsen, ved Folketingets debat om reformskitsen. Andre partiers ordførere mente dog, at forskellen i opsparingstilbøjelighed var be- 4 Nr november 1998

5 stemt af andre faktorer - f.eks. indkomstens størrelse. Regeringen forventer da også, at V og K i sidste ende vil støtte reformen af boligstøtten, hvis det indgår i en bred aftale om finanslov og reformer. Men regeringskilder frygter, at det koster indrømmelser og svækker reformens sociale profil. Social akse med SF, CD - og Dansk Folkeparti Ved redaktionens slutning var det stadig uklart, om de igangværende forhandlinger fører til en bred aftale mellem regeringen, V og K. Alternativet er et kludetæppe, hvor der på nogle områder - f.eks. arbejdsmarkedsreformen - indgås en aftale med V og K, mens regeringen på andre områder støtter sig på andre partier. Regeringskilder peger på, at en reform af boligstøtten i så fald kan vedtages med støtte fra SF, Kristeligt Folkeparti og CD - muligvis endog Dansk Folkeparti. I den offentlige debat har regeringens reform-skitse især været under beskydning fra ÆldreSagen og Boligselskabernes Landsforening. I en fælles kampagne har de to organisationer sat fokus på reformens - reelt ret beskedne - besparelser over for pensionister og enlige forsørgere. Kampagnen har ikke blot leveret politisk ammunition til SF og Enhedslisten, men også til CD, Dansk Folkeparti og kritikere i den socialdemokratiske folketingsgruppe. I onsdags henviste Enhedslisten ligefrem til nedskæringerne over for de laveste indkomster, da de bebudede et mistillidsvotum til Nyrup-regeringen. Når det kommer til stykket, er SF dog indstillet på et forlig om boligstøtten. Ledende SFere er optaget af at skabe en ny social akse med regeringen og CD. SF vil ligesom regeringen begrænse boligydelsen til pensionister med større indtægter og formuer, men mildne besparelserne på lavindkomsterne. Hér er de på linje med CD, der fra sit landsmøde for nylig lagde vægt på at være det menneskelige og sociale borgerlige parti: Regeringens forslag rammer for hårdt over for folk i bunden af systemet. Det gælder blandt andet besparelserne på enlige forsørgere med et enkelt barn. Men vi har ikke de store skrupler over for ændringerne for de mere velstillede - f.eks. at formuer over en halv million indgår ved en beregning af boligydelsen. Vi vil ikke skade opsparingen, men indgrebet er slet ikke stort nok til at ændre folks opsparingsvaner, siger CDs boligordfører, Annie Lunde Hansen. Dansk Folkeparti ligger på samme linje. For første gang er partiet inviteret med til forhandlinger om finansloven, og det er afgørende for Dansk Folkepartis nye midtsøgende image at komme med i det realpolitiske spil på Christiansborg: Vi er principielt enige i, at de offentlige midler i højere grad skal målrettes dem, der har hjælp behov. Det vigtigste er, at pensionister og andre med lave indkomster ikke rammes så hårdt ved ændringer i boligstøtten. Hvis vi kan få det igennem, vil jeg ikke udelukke, at vi kan stemme for reformen, selvom den indeholder begrænsninger for folk med formuer og højere indtægter, siger Kristian Thulesen Dahl, der er finanslovs-ordfører for Dansk Folkeparti. Nr november