7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget
|
|
- Camilla Steffensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HAVNEN TRÆK ET TON LÆRERVEJLEDNING klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget Emneord Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, Newtons love, teknologi, maskineri, transport, CO 2, brændstof, forurening Træk et ton. Lærervejledning Udarbejdet af Experimentarium og Københavns Professionshøjskole i samarbejde med Pilot Film Experimentarium 2018 Forfattere Morten Philipps og Thomas Dyreborg Andersen/Københavns Professionshøjskole Faglig konsulent Poul Kattler/Experimentarium Redaktion Pia Maria Lie/Experimentarium Morten Philipps og Thomas Dyreborg Andersen/Københavns Professionshøjskole Grafisk tilrettelæggelse Anne Kjeldsen/Experimentarium Frøken Madsen Evaluering og test af forløbet Morten Philipps og Christian Mathias Gulmann Fri kopiering til undervisningsbrug Undervisningsmaterialet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, A.P. Møller - Mærsk Gruppen, Den Danske Maritime Fond, Lauritzen Fonden, Hempel Fonden, TORM Fonden og D/S Norden // D/S Orients Fond
2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 3 FORMÅL 3 METODE 3 Spørgeskema før, under og efter 3 MÅL 4 Fælles mål 4 Læringsmål 4 ORGANISERING OG LÆRERENS ROLLE 4 FØR BESØGET 5 Hypotesedannelse 5 Fysisk formel for arbejde 5 UNDER BESØGET 6 Udregning af energiforbruget 6 EFTER BESØGET 7 Analoge Newtonmetre 7 Digitale Newtonmetre 7 BAGGRUNDSVIDEN 8 De tre modeller 8 Transportmidlets typiske værdi 10 INSPIRATION TIL FLERE ØVELSER 11 DR/skole 11 Clio Online 11 Gyldendal 11 2
3 INDLEDNING FORMÅL Undervisningsforløbet til Træk et ton i udstillingen Havnen består af: en video, der introducerer udstillingen Havnen, som aktiviteten Træk et ton er en del af. en video der introducerer eleverne for den problemstilling, som de skal arbejde med i Træk et ton. et spørgeskema, der skal udfyldes af eleverne før, under og efter besøget på Experimentarium. Her bruges enten Googlespørgeskema eller pdf-spørgeskema. denne lærervejledning. I Træk et ton kan eleverne måle deres energiforbrug, når de flytter et ton gods på modeller af et tog, en lastbil og en båd. Formålet med arbejdet er, at eleverne forstår de forskellige transportformers egenskaber for transportsektoren, og fysikfagligt kan redegøre for og vurdere, hvorledes energien omdannes forskellige steder i de tre modeller. Den største udfordring ved brug af de tre modeller er at lave det gode træk, aflæse og selv beregne energiforbruget pr. meter. METODE Undervisningsforløbet Træk et ton er inspireret af metoden Flipped Learning. Den didaktiske tanke er, at video og spørgsmålene i spørgeskemaet stilladserer elevernes undren, læring og arbejdet med de konkrete opgaver før, under og efter besøget. Målingerne kan bringes med hjem i klassen til efterbehandling. SPØRGESKEMA FØR, UNDER OG EFTER Som lærer kan man vælge enten at printe spørgeskemaerne eller bruge de digitale spørgeskemaer, som eleverne kan besvare via mobilen. De digitale spørgeskemaer kræver, at lærere og elever på skolen har en Google-konto. Læreren kan i Google-udgaven forholde sig til svarene løbende og på den måde sætte sig ind i elevforudsætninger, elevernes arbejdsindsats og gå i dialog med dem ud fra dette. Det er muligt at ændre spørgsmålene i Google-skemaet, hvis du ønsker, at eleverne besvarer andre eller flere spørgsmål. Eleverne udfylder skemaet løbende både før, under og efter besøget. Du finder vejledning til brugen af Googleskemaet på Experimentariums hjemmeside under forløbet. 3
4 MÅL FÆLLES MÅL klasse, fysik/kemi Kompetenceområde: Undersøgelse, Undersøgelse i naturfag Eleven kan konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde. Eleven har viden om kriterier for evaluering af undersøgelser i naturfag. Kompetenceområde: Modellering, Modellering i naturfag Eleven kan vurdere modellers anvendelighed og begrænsninger. Eleven har viden om vurderingskriterier for modeller i naturfag. Kompetenceområde: Modellering, Energiomsætning Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger. Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder. Kompetenceområde: Perspektivering, Produktion og teknologi Eleven kan vurdere en teknologis bæredygtighed Eleven har viden om teknologiers påvirkning og effekt på naturgrundlaget. LÆRINGSMÅL FOR FORLØBET ET HAV AF VARER Eleverne skal kunne opstille en hypotese. Eleverne skal på baggrund af de tre modeller efterprøve deres hypoteser og vurdere sammenhængen mellem målinger og hypoteser. Eleverne skal kende sammenhængen mellem transportform og energiforbrug ved varetransport. Eleverne skal kunne redegøre for denne sammenhæng ud fra de tre transportformers forskelligheder. Eleverne skal kunne vurdere de tre modeller, som modeller af virkelighedens toge, lastbiler og skibe. ORGANISERING OG LÆRERENS ROLLE Som lærer er det dig, der står for forløbet før, under og efter besøget på Experimentarium. Som lærer kan du selv medvirke til, at alle elever får noget ud af besøget. Vær selv et godt eksempel ved at være nysgerrig, aktiv, spørgende og interesseret. Du kan med fordel dele eleverne i grupper hjemmefra. Den bedste dynamik og refleksion kommer ved, at eleverne undersøger og diskuterer i mindre grupper (ca. tre i hver gruppe) ved hver af de tre modeller af henholdsvis lastbil, tog og skib. Alle elever skal notere individuelt i spørgeskemaet. Det er hensigtsmæssigt at lade en gruppe ad gangen lave undersøgelser i hver af de tre modeller. Du kan evt. hjemmefra lave en turnusordning for undersøgelserne. Det tager ca. 20 minutter for en gruppe at gennemføre alle tre modeller. Når I skal gennemføre opgaverne undervejs i besøget, skal I være opmærksomme på, at der kan være mange i udstillingen. Derfor kan du med fordel lade eleverne lave det undersøgende arbejde undervejs, i eller som afslutning på jeres besøg. 4
5 FØR BESØGET I kan med fordel se den første video sammen i klassen. Videoen introducerer Havnen og hjælper eleverne med at forstå, hvilken kontekst opstillingen Træk et ton optræder i. I kan også se den anden video sammen. Den introducerer problemstillingen, som eleverne skal arbejde med på Experimentarium. Eleverne skal have spørgeskemaet uddelt eller tilsendt, afhængigt af om I bruger papir eller Google-skemaet, og have tid til at udfylde før-delen inden besøget. Du kan med fordel planlægge din undervisning ud fra de svar, eleverne giver både før, under og efter besøget. HYPOTESEDANNELSE En forudsætning for at eleverne kan gennemføre øvelserne er, at de tidligere har arbejdet med hypoteser. Hvis eleverne ikke er introduceret til hypotesebegrebet, kan man tage udgangspunkt i bogen Metoder i naturfag en antologi, som kan downloades på Experimentariums hjemmeside. Bogen arbejder med den naturvidenskabelige metode og hypoteser ud fra MetodeLab-modellen: S. Tougaard og Lene Kofod. FYSISK FORMEL FOR ARBEJDE Centralt for forståelsen af Træk et ton er arbejdsbegrebet: A=F*s (Arbejde = Kraft gange vej) Denne formel er valgt, da den giver mulighed for at sammenligne de tre modeller; strækningen (s) et ton flyttes, kan aflæses på grafen. Desuden er det interessant at få indblik i, hvor meget energi der bruges i de tre modeller, hvor de 1000 kg flyttes. Hver af de tre modeller har monteret et Newtonmeter, der måler kraftpåvirkningen. 5
6 UNDER BESØGET Træk et ton finder I i udstillingen Havnen på 1. sal. Under besøget udfylder eleverne den del af spørgeskemaet, der har denne overskrift. Under besøget skal du helst opholde dig nær de tre modeller. Eleverne skal selv undersøge og afprøve modellerne og reflektere over spørgsmålene, men nogle af dem kan have brug for at blive guidet, særligt i brugen af skærmene. UDREGNING AF ENERGIFORBRUGET Når eleverne skal udregne data i de tre modeller, vil de møde nedenstående skærmbillede: På Y-aksen er enheden Newton, og på X-aksen er enheden 10 centimeter. På den måde er der en sammenhæng mellem de tanker, som eleverne bliver præsenteret for i videoen i spørgeskemaet. Ved hjælp af skærmbilledet kan eleven aflæse, hvor stort et arbejde der udføres i modellerne og kan sammenligne lastbil med tog og skib. Eleverne skal ved hvert af de tre gennemførte forsøg tage et billede af skærmen (som skal sættes i skolemode ved tryk på knappen nederst til højre på skærmen). Billedet af grafen giver eleverne mulighed for at beregne arbejdet ved hjælp af arealbestemmelse af grafen over kraft (Newton) som funktion af vej (Meter). 6
7 Hvert tern repræsenterer 50 Newton * 0,1 meter = 5 Joule. Ved at tælle tern får eleven mulighed for at komme frem til, hvor stort et arbejde det har krævet at flytte hver af de tre transportmidler. Dermed kan eleverne få data, der viser forskelle i energiforbrug, når de flytter et ton på tre forskellige måder. I elevmaterialet bliver eleverne i et af de stilladserende spørgsmål spurgt om, hvor mange Joule et givent skraveret areal udgør (se side 8). Dette gøres for at styrke forståelsen af, at når man ganger kraft med vej, bliver produktet af de to et areal, som kan aflæses, og som udgør kraften. (her med rødt). Den samlede kraft kan også aflæses på skærmen. I eksemplet er der udført et arbejde på 270 Joule i alt. EFTER BESØGET Hjemme på skolen vil det være oplagt at arbejde videre med arbejdsbegrebet. ANALOGE NEWTONMETRE Har skolen almindelige analoge Newtonmetre, er det oplagt at arbejde videre med at kvantificere, hvor meget det kræver at flytte forskellige genstande over en given strækning (det er nemmest med en konstant strækning). Eleverne kan fx flytte genstande på hjul, uden hjul, samme genstand påmonteret færre eller flere vægtlodder osv. Udfordringen i forhold til de tre modeller er her, at eleverne selv skal aflæse Newtonmeteret, mens de trækker i det. Læreren skal altså italesætte overfor eleverne, at de skal forsøge at aflæse en gennemsnitsmåling af kraften, hvilket giver anledning til en del usikkerhed i eksperimenterne, men dermed mulighed for endnu en samtale om modellers anvendelighed. Analogt Newtonmeter DIGITALE NEWTONMETRE Har skolen adgang til elektronisk dataopsamlingsudstyr, fx PASCO som vist herunder, er det relativt let at anvende dette. Der skal bruges et Newtonmeter og en afstandsmåler samt et passende interface til at koble disse til en computer, eksempelvis et USB link. 7
8 Bruges denne opsætning, er der på samme måde som på Experimentarium mulighed for at måle kraft og vej samtidig - og løbende - og dermed lave en graf, og måle arealet under denne, der viser, hvor stort arbejdet er. Newtonmeter og afstandsmåler + 2 USB links fra PASC=. En simpel opstilling med PASCO. En måling foretaget med ovenstående opstilling med programmet Capston. BAGGRUNDSVIDEN DE TRE MODELLER Når eleverne skal sammenligne de tre modeller, er det værd at holde sig følgende for øje: LASTBILEN Lastbilen har gummihjul som deformeres, når godset flyttes. En del af den energi, eleverne tilfører systemet, omdannes især i hjulene til varme på grund af den friktion, der opstår i dækkene ved deformation. Desuden vil eleverne opleve, at der af samme grund kræves en del kraft for at holde lastbilen i fart, selv når den er accelereret. 8
9 Lastbilen er altså den af de tre transportformer, hvor arbejdet er størst, når eleverne flytter den fra den ene ende til den anden. Dette stemmer godt overens med virkelighed Figur 1: TOGET Toget kører på hjul, der er lavet af metal, og hjulene kører på skinner af metal, hvorfor deformeringen af hjulene i praksis er nærmest ikkeeksisterende. Rullemodstanden i lejerne er sammenlignelig med den tilsvarende rullemodstand på biler. Derfor vil eleverne opleve, at denne transportform er betydelig lettere at flytte, hvilket passer godt m Du kan eventuelt diskutere med eleverne, hvorfor man så ikke bruger metalhjul på biler. Her er begreber som bremselængde, komfort og ødelæggelse af vejbelægningen relevante at inddrage. I øvrigt bidrager bilers dæk med op imod 60% af forureningen med mikroplast. Figur 2: Kilder til udledning af mikroplast i vandmiljøet (gennemsnit). Kilde: Miljøstyrelsen. SKIBET Skibet har modsat lastbil og tog ikke rullemodstand i hjul og lejer. Det er i stedet akvadynamiske forhold, som gør sig gældende. Imidlertid er der særligt én stor forskel på modellen og virkelighedens skibe. 9
10 Skibet befinder sig i modellen i et stort kar. Når skibet trækkes fra den ene ende til den anden, skubber skibet i modellen ikke blot vandet til side, som det (lidt karikeret) sker i virkeligheden. I modellen sker der yderligere det, at når skibet flytter sig, må vandet strømme forbi skibets sider for at udfylde det rum, hvor skibet befandt sig for et øjeblik siden. Og da der ikke er meget frigang under eller ved siden af skibet, vil denne vandstrømning ske betydeligt hurtigere end ved et skib på havet. Når man samtidigt holder sig for øje, at akvadynamisk modstand er lig kvadratet af hastigheden, bliver den hastighed skibet flyttes central for, om man får resultater, der er sammenlignelige med virkeligheden. Sagt med andre ord: Vil eleverne have data, som kan sammenlignes med virkeligheden, er det vigtigt, at skibet ikke trækkes for hurtigt. Dette italesættes i den video, som forbereder eleverne til besøget på Experimentarium: Her gælder det ikke om at bruge musklerne er gælder det ikke om at bruge musklerne men i stedet hovedet. Det er bevidst, at problemstillingen ikke italesættes direkte overfor eleverne, da der dermed en mulighed for at differentiere øvelsen. De højtflyvende elever kan evt. med lærerhjælp problematisere modellen og vurdere dens begrænsning TRANSPORTMIDLETS TYPISKE VÆRDI Transportmidlets typiske værdi er et udtryk for, hvor mange Joule transportmidlet typisk bruger i en virkelig sammenhæng, her, hvor meget energi bruger en lastbil typisk pr meter. Eleverne vil opleve en stor difference mellem det målte og udregnede og den typiske værdi. Differencen kan give anledning til en samtale i klassen om, hvordan det kan være, at modellen ikke giver samme resultat som virkelighedens lastbil. Her er tre udvalgte faktorer: 1. Motoren: Energien, som en lastbil bruger, er bestemt ud fra, hvor meget brændstof motoren bruger. Omsætningen af den kemiske energi i brændstoffet til kinetisk energi i køretøjet gør, at der sker et større varmetab. Motoren bliver varm, der er friktion i lejer, akser osv., og typisk vil en lastbil, som bruger et fossilt brændstof, kunne udnytte i størrelsesordenen 25-40% af energien til at skabe fremdrift. I modellen tælles den kemiske energi ikke med, da eleverne trækker direkte i et Newtonmeter, der er således sprunget nogle led over i modellen. 2. Vindmodstand: Vindmodstand stiger med kvadratet på hastigheden, og da hastigheden i modellen er ubetydelig i forhold til i den virkelige verden, vil vindmodstanden ikke være nævneværdig i modellen. 3. Bremser: Modellen har ingen bremser. Når den ikke længere påvirkes af en kraft, vil den rulle videre, indtil den kinetiske energi er omsat til varme. Især dækkenes deformation er central for lastbilen. I virkelighedens verden vil man jævnligt opleve, at det er nødvendigt at træde på bremsen - og her omsættes energien hurtigt til varme i bremsetromlerne. De tre ovenstående faktorer giver anledning til at tale med eleverne om, hvordan en model kan repræsentere elementer af virkeligheden, og alt efter modellens egenskaber om den i større eller mindre grad er sammenlignelig med virkeligheden 10
11 INSPIRATION TIL FLERE ØVELSER CLIO ONLINE Kræfter og bevægelse - friktion kraefter-og-bevaegelse/friktion/ Newtons love kraefter-og-bevaegelse/newtons-love/ Friktion kraefter-og-bevaegelse/friktion/ Friktionskraften kraefter-og-bevaegelse/friktion/friktionskraften/ Friktion, teknologi og maskineri kraefter-og-bevaegelse/friktion/friktion-teknologi-og-maskineri/ GYLDENDAL Energi på vej Billedliste/Energi_paa_vej.aspx Transport til vands, til lands og i luften forkusomraader/udledning_af_stoffer_til_atmosfaeren/forlob/ Transport_til_vands_til_lands_og_i_luften.aspx Energien forsvinder ikke Energibevarelse_og_varme/Forlob/2_Energien_forsvinder_ikke.aspx DR/SKOLE Viden om: Miljø og klima 11
Lærervejledning Træk et ton - Havnen
Lærervejledning Træk et ton - Havnen 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, Newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereTRÆK ET TON HAVNEN LÆRERVEJLEDNING klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner
HAVNEN TRÆK ET TON LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Kraft, bevægelse, arbejde, friktion, energi, modelleringskompetence, newtons love, teknologi, maskineri, transport,
Læs mereklasse Natur/teknologi Varighed ca. 5 lektioner (ca. 30 min. under besøget)
HAVNEN ET HAV AF VARER LÆRERVEJLEDNING 5. -6. klasse Natur/teknologi Varighed ca. 5 lektioner (ca. 30 min. under besøget) Emneord Energi, teknologi, transport, CO 2, brændstof, forurening, logistik, transport,
Læs mereKuglebanen - et hav af varer - lærervejledning
Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning Indholdsfortegnelse Table of Contents Kuglebanen - et hav af varer - lærervejledning... 1 Indledning... 1 Læringsmål:... 2 Forenklede Fælles Mål for Natur/Teknologi
Læs mereET HAV AF VARER HAVNEN LÆRERVEJLEDNING klasse Natur/teknologi Varighed ca. 5 lektioner
HAVNEN ET HAV AF VARER LÆRERVEJLEDNING 5.-6. klasse Natur/teknologi Varighed ca. 5 lektioner Emneord: Energi, teknologi, transport, CO2, brændstof, forurening, logistik, transport, arbejdsfunktioner, vareproduktion,
Læs mereDET FARVELØSE RUM klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget
Lyslabyrinten DET FARVELØSE RUM LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget Emneord Farver, lys, farveopfattelse, farvetemperatur, farvenuance, farvemætning,
Læs mere7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget
Lyslabyrinten LYS OG FARVER LÆRERVEJLEDNING 7.-9. klasse Fysik/kemi Varighed ca. 5 lektioner, ca. 1 time under besøget Emneord Farver, lys, refleksion, absorption, additiv farveblanding, subtraktiv farveblanding,
Læs mereklasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget)
Under huden LED EFTER LED? LÆRERVEJLEDNING 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget) Emneord Led, ledtyper, modeller, fysiologi, kroppen, bevægeappartet Led efter
Læs mereHJERTE-LUNGE VÆRKSTED
HJERTE-LUNGE VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi eller 7.-9. klasse biologi Varighed: kl 9-12 eksklusiv frokost Emneord Stort og lille kredsløb, EKG, hvilepuls, arbejdspuls, maxpuls,
Læs mereHVOR HOT ER DU? klasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 time under besøget)
Under huden HVOR HOT ER DU? LÆRERVEJLEDNING 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 7 lektioner (ca. en 1 time under besøget) Emneord Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,
Læs mereHvor hot er du? Se dit kredsløb udefra
Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 6-8 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,
Læs mereklasse Geografi Varighed ca. 6 lektioner (ca. en 1 time under besøget)
Stranden HAVET FORMER KYSTEN LÆRERVEJLEDNING 7. - 9. klasse Geografi Varighed ca. 6 lektioner (ca. en 1 time under besøget) Emneord Udnyttelse af naturgrundlaget, interessemodsætninger, landskabsdannelse,
Læs mereLærervejledning til Led efter led
Lærervejledning til Led efter led 6. til 9. klasse. Biologi og natur Varighed ca. 6 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Led, ledtyper, modeller, fysiologi, kroppen, bevægeappartet.
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereKøbenhavns Professionshøjskole
F Kontakt Pia Maria Lie - Experimenarium Professonshøjskole Morten Philipps - It-didaktiker Thomas Dyreborg Andersen - Lektor og naturfagsdidaktiker Rasmus Høiby - forfatter F Hvorfor Flipped Learning
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereI Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning
dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereINGENIØRENS VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING klasse natur/teknologi Varighed: kl eksklusiv frokost
INGENIØRENS VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi Varighed: kl 9.30-12.00 eksklusiv frokost Emneord Design, undersøgelse, teknologi, måleudstyr INGENIØRENS VÆRKSTED Lærervejledning Udarbejdet
Læs mereNår du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:
Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereMål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken
Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereklasse Geografi/Fysik Varighed ca. 6 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget)
Stranden DIGER OG PORTE LÆRERVEJLEDNING 7. - 9. klasse Geografi/Fysik Varighed ca. 6 lektioner (ca. en 1 1/2 time under besøget) Emneord Energi, interessemodsætninger, udnyttelse af naturgrundlaget, naturgrundlagets
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereintroduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereLærervejledning - Fremtidsgrøn
Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereDIGER OG PORTE. Stranden FØR BESØGET. 1. Hvad er en simpel måde at udnytte energien i vand på? 2. Hvad er formlen for potentiel energi?
Stranden DIGER OG PORTE SPØRGESKEMA 7.- 9. KLASSE GEOGRAFI NAVN OG KLASSE SE VIDEOEN Før du går i gang skal du se en video. Scan QR-koden eller indtast linkadressen (http://bit.ly/2faymgr) for at se videoen
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereFLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
FLIPPED LEARNING I EKSTERNE LÆRINGSMILJØER - En caseundersøgelse fra Experimentarium Henrik Levinsen, Mette Fredslund Andersen Baggrund Med folkeskolereformen fra 2013 blev der åbnet op for at styrke skolens
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereUndervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.
Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man
Læs mereklasse Natur/teknologi Varighed: 2 lektioner, ca. 1 time under besøget
BODY WORLDS LÆRERVEJLEDNING 0. - 3. klasse Natur/teknologi Varighed: 2 lektioner, ca. 1 time under besøget Emneord Sanser, menneskekroppens indre og ydre opbygning, sundhed, åndedræts- og blodkredsløbet
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereFokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereVelkommen hjem i Minecraft
Et undervisningsforløb om fremtidens bolig / Håndværk og design/dansk 5.-8. klasse / Lærervejledning Velkommen hjem i Minecraft Dette materiale er udarbejdet af Dansk Arkitektur Center til forberedelse
Læs mereUdvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer
Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereLærervejledning til OPFINDELSER
Lærervejledning til OPFINDELSER Af Mette Meltinis og Anette Vestergaard Nielsen Experimentarium 2013 Indholdsfortegnelse OPFINDELSER+...+1+ OPFINDELSER+...+3+ MÅLGRUPPE+...+3+ FAGLIGHED+...+3+ FAGLIGE+BEGREBER:+...+3+
Læs mereNye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent
Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:
Læs mereEvaluering af fællesfaglig undervisning
Evaluering af fællesfaglig undervisning - fokus på naturfaglig kompetence OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereTrafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen. Syddansk Universitet
* Trafikmodellering* Claus Michelsen & Jan Alexis Nielsen Syddansk Universitet * Inspireret af Swetz, F. & Hartzler, J. S. (eds) 1991, Yellow Traffic Lights, in Mathematical Modeling in the Secondary School
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereGrundlæggende egenskaber for vand og fedt
Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,
Læs mereSkil skidtet. Designbrief I skal bygge en maskine, der kan sortere kugler og bolde efter så mange kriterier som muligt.
Karl skal på genbrugsstationen, og han vil gerne sørge for, at skraldet bliver sorteret rigtigt, så vi kan genbruge de mange dyrebare råmaterialer. I dag har han en masse forskellige kugler og bolde, og
Læs mereSide 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner
Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs mereDen nye fællesfaglige naturfagsprøve
Gør tanke til handling VIA University College Den nye fællesfaglige naturfagsprøve Martin Sillasen msil@via.dk 7. august 2016 1 Mål Indblik i forskellige typer af problemstillinger, som eleverne vil kunne
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereLav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Læs merePå kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning
På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereDet er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.
Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015 VarmeLab en skoletjeneste
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereTril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik
Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereNaturfag. Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE
Fælles Prøve WEBINAR OM PRØVERNE I NATURFAG I 9. KLASSE Webinar som deltager Både computer/tablet/telefon er mulig Husk at kontroller lyd (brug evt. headset) Du/I kan kun skrive (i chat) Video af webinar
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereFremtiden tilhører de kreative
LEGO DUPLO Mekanik Fremtiden tilhører de kreative LEGO, the LEGO logo, DUPLO and the Brick configuration are trademarks of the LEGO Group. 2008 The LEGO Group. Mikro Værkstedet is an authorized LEGO Education
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereEleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.
Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig
Læs mereKategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1
(Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereNaturfag i spil 23.november Ulla Hjøllund Linderoth
Naturfag i spil 23.november 2016 Ulla Hjøllund Linderoth ul@fvc.dk Xplore på tværs En del af Xplore til Naturfag og Matematik http://ixplore-paa-tvaers.geografforlaget.dk/ Xplore fagsystemer Sammenhængende
Læs mere2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse
2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,
Læs mereLærervejledning til. Vi læser om dinosaurer
Lærervejledning til Vi læser om dinosaurer Vi læser om dinosaurer I dette undervisningsmateriale om dinosaurer lægger vi vægt på, at eleverne opnår kompetencer, der gør dem i stand til at hente viden fra
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereLær Dhakas børn at kende. - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad Dhaka
Opgaveark Dansk og Natur/Teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 2-4 lektioner (Plus 2-4 lektioner, hvis I bruger tillægsopgaverne) Lær Dhakas børn at kende - et forløb om børns levevilkår i Bangladeshs hovedstad
Læs mere