Nye og nyere tiltag i Nationalt Videncenter for Læsning. 2. november 2018 v/ Lene Storgaard Brok, centerleder

Transkript

1 Nye og nyere tiltag i Nationalt Videncenter for Læsning 2. november 2018 v/ Lene Storgaard Brok, centerleder

2

3

4 Seneste nyt fra centeret

5 Forskerklummer

6 Podcasts

7 Fagtidsskriftet Viden om Literacy

8 Viden om literacy nr. 25

9 Literacy.dk

10 Læsning på Digitale Enheder En kortlægning og et inspirationsmateriale lavet for Styrelsen for IT og Læring, Undervisningsministeriet Henriette Romme Lund, NVL

11

12

13

14 Fokus: Mediets betydning for læsning. Digital didaktik. Digitale læsestrategier. Læse-skriveunderstøttende teknologi.

15

16 Pointer Hvad siger forskningen om læsning på digitale enheder Læsning på papir og læsning på skærm er forskelligt. Vi må forholde os til de muligheder og begrænsninger, som det givne medie rummer for tekstpræsentation fordi det har betydning for læsning og læseoplevelse. Prioriteringen af den analoge bog er kropsligt og kulturelt betinget. Analoge enheder gør os gode til at læse koncentreret og med indlevelse. Digitale enheder gør os gode til at skimme og udvælge tekst.

17 Børnene og forskerne siger Hvad siger vi? Kan vi skabe en kultur for også at bruge skærme til hyggelæsning af længere tekster og skønlitteratur? Kan vi understøtte en brug af skærmen når man skal læse for at lære og vide noget? Kan vi opfatte skærmen som et ufarligt og troværdigt læsemedie? Kan vi lære at læse tekster på skærm med langsommelighed og eftertænksomhed?

18

19

20

21 Å lese og navigere på nettet 666 elevers navigasjonsstrategier når de leste på nettet Tove Stjern Frønes, Universitetet i Oslo

22 Å lese på nettet 1. Leseren må konstruere sin egen tekst (navigere og lokalisere) 2. Leseren må sette seg egne lesemål (feks lage søkeord) 3. Leseren må tolke (andre) tegn på troverdighet og pålitelighet 4. Leseren må ha spesialiserte strategier for å følge med på sin egen lesing

23 Hovedfunn: Navigatørtyper 3 typer uavhengig av leseferdighet De målrettede navigatørene De ivrige navigatørene De passive navigatørene

24 De målrettede navigatørene - Navigerer etter lesemålet - Finner fram til viktige sider raskt og effektivt - Følger ideelle leseveier - Bruker lang tid - Kontrollerer svarene sine, sjekker andre sider - Flere strategier når de går seg bort - Forholdsmessig styrke: Oppgaver som krever mye navigasjon

25 Ideell lesevei

26 Ideell lesevei med kontroll

27 Ivrige navigatører - Utforskende og utholdende - Finner fram til de viktige sidene på de fleste oppgavene - Mange omveier og avstikkere - Besøker og gjenbesøker sider med irrelevant informasjon - Bruker lang tid, men ikke på å skrive svarene sine - Blir lett forført av morsomt innhold

28 Ideel lesevei med overdreven kontroll

29 Passive navigatører - Følger sjelden ideelle leseveier - (Noen) forlater aldri startsiden - (Noen) hopper over oppgaver - Finner ikke viktige sider - Kommer nesten aldri tilbake til sider - Få kontrollstrategier - Få strategier ved forvirring

30 Kort sti, tegn på forvirring

31 Rotete navigasjonsstier

32 Men trenger elever å lære å lese på nettet?

33

34 Gramma3

35 35 Gør tanke til handling VIA University College Gramma3 Kristine Kabel, DPU og KP Mette Vedsgaard Christensen, VIA UC Lene Storgaard Brok, Nationalt Videncenter for Læsning Projektmedarbejdere: Inger Maibom, Ida Gyde, Grete Dolmer, Peter Fregerslev, Kathrin Bock, Juljana GhataJacobsen, Nanna Jørgensen, Karen Lassen Bruntt (VIA UC) Hanne Møller, Søren Riis, Lilian Rohde, Kirsten Bjerre (KP) Jacob Spangenberg (NVL)

36 Baggrund Nationalt er det empirisk underbelyst, hvordan grammatikundervisning praktiseres og forstås i grundskolen. Vi ved ikke, hvordan der undervises i grammatik i danske klasserum, og hvilke eventuelle ligheder og forskelle der er mellem grammatikundervisningen i de tre fag, hvor sprog udgør et centralt genstandsfelt. Internationalt er det komparative også underbelyst.

37 Effektstudier Undervisning i traditionel skolegrammatik (The English Review Group, 2004; Hillocks, 2008): har ingen (eller negativ) effekt på elevers skriftsprogbrug i L1-fag (Andrews et al., 2006; Braddock, Lloyd-Jones, & Schoer, 1963; Elley, Barham, Lamb, & White; 1975; Graham og Perin 2007) har kortsigtede effekter på elevers grammatiske viden, om grammatiske koncepter er generelt at betegne som sloppy især i nye kontekster (Funke, 2018) Kontekstualiseret grammatikundervisning har positiv effekt på elevers skriftsprogbrug og metasproglige opmærksomhed i L1-fag (Myhill et al. 2012; Jones et al. 2013; Myhill, 2018)

38 Klasserumsstudier Indholdet i grammatikundervisning i L1-fag er ofte uklart og formålet synes at være at støtte elevers stavning når de skal skrive tekster (Boivin, 2018)

39 Teoretisk ramme Et bredt grammatikbegreb: grammatik som system 2018) grammatik som valg (Myhill, multilevel grammatics (Macken-Horarik et al., 2015) aktuelt: et multifacetteret kontekstbegreb kontekst tekst sætning ord

40 Design Fokuseret etnografi (Green & Bloome, 2006; Knoblauch, 2005) Klasserumsobservationer og interviews Dansk Engelsk Tysk Observationer fra tre ugers undervisning på syv skoler i overbygningen 140 lektioner 56 lektioner 56 lektioner Fokusgruppeinterviews med lærere Fokusgruppeinterviews med elever (inkl. tegninger)

41 Kodning af observationer Koder og underkoder Hvilke niveauer? Kontekst Undervisningsom givelser, Kommunikationsk ontekst Elevernes semantiske erfaringer, Elever & læreres livserfaringer Tekst Sætning Ord Lyd (fonologi) Koder og underkoder Hvilket sprog Elevernes sprog Mundtligt Lærerens sprog (+ukendt kilde) Lærebogens sprog (læremidler, portaler) Eksterne tekster Skriftligt Heltekst Organisering Oversættelse Klasse Gruppe Par Enkelt Teknologier Analoge (alle mulige artefakter) Digitale (mobiltelefoner, smartboards, elevpc)

42 Dansk i 7. klasse

43 Inden pigerne endnu er kommet på plads igen, skriver L de tre ord på tavlen: Sydbyen vanskelig passabel. L. forklarer, at meddelelsen stod på et vejskilt, da hun cyklede på arbejde i morges. Er der nogen, der ved, hvad det betyder? spørger L. Det varer noget tid, inden en elev rækker hånden op. At den er svær at passere, svarer en elev. Jeg forstår det ikke, svarer en anden elev. Passabel har noget med at passere at gøre, siger L.. Det er svært at komme igennem Sydbyen. Det er det, der står. Hvorfor er Sydbyen svær at passere? spørger L. Fordi der er ræs, svarer en af eleverne. Cykelræs? spørger L. Det er bilræs, svarer en anden elev. Hvem skal med? spørger L. Kronprinsen, svarer en elev. Nej, siger L. Kronprinsen skal ikke med. Han har jo fødselsdag. Og dronningen skal heller ikke. Joachim, siger en elev. Nej, han skal heller ikke med i år, siger L. Han har været med tidligere, men ikke i år. Han skal jo også til fødselsdag.

44

45 Analytiske temaer: teknologi

46 Analytiske temaer: teknologi Screendumps fra grammatip.com

47 Gramma Interventioner, fx opdagende grammatik (efter Fontich og Garcia-Folgado 2018): Observere Danne Afprøve/diskute sprog hypoteser re hypoteser I denne fase læser, forstår og diskuterer eleverne sprogeksempler. Eleverne får fx en hel, sammenhængend e tekst, hvor læreren har udvalgt et grammatisk træk, som eleverne skal arbejde med. Eleverne arbejder med at forstå, danne hypoteser om og diskutere eksempler på et (evt flere) sproglige træk. Eleverne danner egne hypoteser om systemet og regelmæssigheder og sætter begreber på (evt. præcist metasprog) Elever fremlægger hypoteser (evt for hinanden) eller for klassen. Læreren justerer og præciserer hypoteser, men også alternative eller uventede hypoteser bør diskuteres og behandles. Elever retter evt hypoteser til.

48 Konferencer

49 Rapport på vej Faglige reveiw/ international forskning: L1 Engelsk Tysk Præsentation af karakteriserende træk ved grammatikundervisningen: Om grammatikundervisningen i dansk Om grammatikundervisningen i engelsk Om grammatikundervisningen i tysk

50 Tematiske artikler/databearbejdning Hvordan foregår skift mellem sproglige niveauer / koreografi Teknologier i grammatikundervisning Organiseringernes betydning for grammatikundervisning Når elever samtaler om grammatik i grupper Lærernes begrundelser for grammatikundervisningen Grammatik, magt og disciplinering

51

52 Absolut nyeste og endnu ikke formidlet Tre små udgivelser om læsebånd på vej 1. Læsebånd på dansk grund 2. Internationale forskning i stillelæsning 3. Podcast om læsebånd. Konference i Vejle en 23. maj 2019: Veje til literacy med Jesper Bremholm, Theo van Leeuwen, Anne-Mette Veber Nielsen og Peter Heller Lützen

53 Tak for i dag