Sammenligning af PlanEnergis energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland og Energistyrelsens energi- og CO 2-regnskab 1 BAGGRUND...

Transkript

1 Notat: Jørgen Lindgaard Olesen Tel Mobil Vedrørende: Sammenligning af PlanEnergis energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland og Energistyrelsens energi- og CO 2-regnskab Dato: Jørgen Lindgaard Olesen 1 BAGGRUND OVERORDNET MODELOPBYGNING ENERGIREGNSKAB (PLANENERGI) ENERGI- OG CO2-REGNSKABET (ENERGISTYRELSEN) RESULTATER ANDEL VEDVARENDE ENERGI OG CO2-UDLEDNING EKSKL. TRANSPORT OPVARMNING LOKAL ELPRODUKTION TRANSPORT DATAGRUNDLAG VARMEFORBRUG ELFORBRUG PROCESENERGI BILTRAFIK VAREBILER, LASTBILER, KNALLERTER OG MOTORCYKLER FLYTRAFIK BUSTRAFIK TOGTRAFIK SKIBSTRAFIK OG FISKERI NON-ROAD NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C Meyers Vænge 15 DK 2450 København SV Tel.: planenergi@planenergi.dk CVR: P:\Projekter Nordjylland\900\984 Region Midt - Energiregnskaber 2015\3 Oplæg og notater\sammenlingning energiregnskaber ENS og PE_ docx

2 1 Baggrund PlanEnergi har siden 2007 udarbejdet energiregnskaber for Region Midtjylland, der kortlægger Regionens og kommunernes energiforsyning. Regnskaberne er blevet udarbejdet hvert andet år og regnskabsmetoderne har i alle årene været stort set de samme. Der er dog sket mindre metodiske justeringer med baggrund i Energistyrelsens Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energi Metodebeskrivelse. I midten af oktober 2016 offentliggjorde Energistyrelsen energi- og klimaberegningsværktøjet Energi- og CO 2-regnskabet. Værktøjet er tænkt som et tilbud til kommuner, der gerne vil kortlægge den kommunale CO 2-udledning. Formålet med dette notat er af beskrive nogle af de grundlæggende ligheder og forskelle mellem tilgangen i de eksisterende energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland og Energistyrelsens nye beregningsværktøj. 2 Sammenfatning I dette notat sammenlignes resultater og metoder i PlanEnergis Energiregnskab og Energistyrelsens Energi- og CO 2-regnskab. Sammenligningen er baseret på 2013-data for 11 kommuner i Region Midtjylland, repræsenterende både by- og landkommuner. PlanEnergis energiregnskab er bygget op om et A3-regneark i Excel, der beskriver kommunens samlede energiforsyning. Der er fuld adgang til metoder, formler og detaljerede baggrundsdata via tilknyttede bilag. Brug af modellen forudsætter et ret omfattende arbejde med indhentning og forarbejdning af data. Et arbejde, der hidtil er finansieret af kommuner og region i fællesskab. Energiregnskaberne kan både anvendes som basiskortlægningsværktøj og som scenarieværktøj til brug for den strategiske energiplanlægning i kommunerne. Energistyrelsens Energi- og CO 2-regnskab er bygget op som en låst outputmodel, der trækker relevante energidata automatisk fra en central database. Der er i modellen ikke adgang til beregningsmetoder, formler eller baggrundsdata. Modellen tænkes alene anvendt som et basiskortlægningsværktøj. Energi- og CO 2-regnskabet kortlægger foruden energiforsyningens udledning af CO 2 også de ikke brændselsafhængige emissioner fra eksempelvis landbruget. Sammenligningen af PlanEnergis og Energistyrelsens opgørelser viser, at der er betydelige forskelle på opgørelsesresultaterne. PlanEnergis opgørelse viser for eksempel en markant højere VE-procent. Hovedforklaringen på den store forskel skal findes i datagrundlaget for de to beregninger. Energistyrelsens opgørelse af varmeforbruget og brændselssammensætningen til opvarmning bygger på de energidata energiselskaberne indberetter til BBR (olie, naturgas, fjernvarme og el). PlanEnergis opgørelse bygger på mere detaljerede data indhentet direkte hos fjernvarmeselskaber, naturgasselskaber, skorstensfejere og elselskaber. Side 2 af 24

3 Sammenligningen viser betydelige fejl og mangler i de BBR-data, som Energistyrelsens opgørelse bygger på. Energistyrelsens opgørelse viser eksempelvis for højt et naturgasforbrug til individuel opvarmning og opgør som oftest slet ikke biomasseforbruget til individuel opvarmning. Dette er en blandt flere forklaringer på, at kommunerne får en lavere VE-procent i Energistyrelsens opgørelse. Det er ved sammenligningen desuden sandsynliggjort, at der er flere fejl i Energistyrelsens opgørelse af elbaseret kraftvarme. Det er pga. manglende adgang til baggrundsdata ikke muligt at se hvad afvigelserne skyldes. Det er med de tilgængelige data ikke muligt at kortlægge det nøjagtige energiforbrug til transport på kommuneniveau. Både Energistyrelsen og PlanEnergi arbejder derfor med lokale fordelingsnøgler for transport, der bruges til af fordele de nationale brændselsforbrug på lokalt niveau. De specifikke metoder er nærmere beskrevet i notatet og har hver sine fordele og ulemper. Generelt vil Energistyrelsens fordelingsnøgler resultere i en lavere udledning fra transport i store bykommuner og en højere udledning i landkommuner end PlanEnergis fordelingsnøgler. Side 3 af 24

4 3 Overordnet modelopbygning 3.1 Energiregnskab (PlanEnergi) Energiregnskabets er bygget op omkring et A3-regneark i Excel, der beskriver kommunens samlede energiforsyning. Der er fuld adgang til metoder, formler og detaljerede rådata via tilknyttede bilag. Brug af modellen forudsætter et ret omfattende arbejde med indhentning og forarbejdning af rådata. Et arbejde, der hidtil er finansieret af kommuner og region i fællesskab. Energiregnskaberne kan både anvendes som basiskortlægningsværktøj og som scenarieværktøj til brug for den strategiske energiplanlægning i kommunerne. 3.2 Energi- og CO2-regnskabet (Energistyrelsen) Energi- og CO 2-regnskabet kortlægger foruden energiforsyningen også de ikke brændselsafhængige emissioner fra eksempelvis landbruget. Energi- og CO 2-regnskabet er bygget op som en låst outputmodel, der trækker relevante energidata automatisk fra en central database. Der er i modellen ikke adgang til beregningsmetoder, formler eller rådata. Kommuner kan derfor ikke erstatte standardiserede eller fejlbehæftede rådata med bedre og mere præcise lokale data. Modellen tænkes alene anvendt som et basiskortlægningsværktøj og er i sin opbygning og sit detaljeringsniveau ikke egnet som scenarieværktøj til brug for den strategiske energiplanlægning. Side 4 af 24

5 4 Resultater I dette kapitel sammenlignes udvalgte resultater fra de energiregnskaber, som PlanEnergi har udarbejdet for kommunerne i Region Midtjylland med resultaterne fra de energiregnskaber som Energistyrelsen har offentliggjort i oktober Sammenligningen er foretaget på 2013-data for 11 kommuner i regionen, repræsenterende både by- og landkommuner. For at muliggøre sammenligning har PlanEnergi for de sammenlignede kommuner indtastet eldata i Energistyrelsens beregningsværktøj, da de skal indsamles og indtastes manuelt i beregneren. Der givers i forbindelse med figurerne så vidt muligt forklaringer på forskelle i resultaterne fra de to værktøjer. Da der ikke er fuld adgang til alle rådata i Energistyrelsens beregningsværktøj, vil det dog ikke i alle tilfælde være muligt at give entydige forklaringer på de viste forskelle. 4.1 Andel vedvarende energi og CO2-udledning ekskl. transport Der er stor forskel på den opgjorte andel af vedvarende energi efter de to modeller. For alle undersøgte kommuner er andelen af vedvarende energi væsentlig lavere efter Energistyrelsens opgørelse. Afvigelserne er på over 100 % for flere kommuner. Figur 1: Andel vedvarende energi i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse Side 5 af 24

6 Figur 2 viser CO 2-udledningen for energisektoren eksklusiv transport. Det fremgår af figuren, at der er betydelige forskelle på resultaterne for de to opgørelser. Figur 2: CO 2-udledning ekskl. transport i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Der zoomes ind på forskellene på de to opgørelser af andel vedvarende energi og CO 2-udledning i de følgende afsnit, men generelt kan det konstateres, at de ikke skyldes forskelle i metoderne til udregning af andel vedvarende energi eller CO 2-emissionsfaktorer for brugen af brændsler. Den væsentligste forskel på PlanEnergis og Energistyrelsens opgørelsen er, at PlanEnergis opgørelse bygger på målte data indhentet direkte fra dataleverandørerne (bl.a. naturgasselskaber, elselskaber og skorstensfejere), mens Energistyrelsens opgørelse bygger på data indhentet via forsyningsselskabernes indberetninger til BBR. Derudover spiller det en rolle, at der er betydelige forskelle i den opgjorte lokale elproduktion fra kraftvarme, da den lokalt producerede el typisk vil have en mindre CO 2-belasting end el-import. Side 6 af 24

7 4.2 Opvarmning Figur 3-6 viser data for faktisk energiforbrug til opvarmning fra de to opgørelser. Faktisk energiforbrug skal i denne forbindelse forstås som brug af olie, naturgas, fjernvarme mv. til opvarmningsformål i et kalenderår. Fjernvarme De to opgørelsesmetoder viser med undtagelse af Silkeborg og Holstebro relativt ens fjernvarmeforbrug på kommunerne. Dette skyldes, at begge opgørelser er baseret på data fra Energistyrelsens energiproducenttælling. Der er åbenlyst fejl i Energistyrelsens opgørelse for Silkeborg- og Holstebro kommuner. Figur 3: Fjernvarmeforbrug i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Side 7 af 24

8 Individuel naturgas Der er meget store afvigelser på brugen af naturgas til individuel opvarmning. Da PlanEnergis opgørelse bygger på målte forbrug hentet direkte fra gasselskaberne vurderes det, at forskellen skyldes fejl i de BBR-data, som Energistyrelsens opgørelse bygger på. Figur 4: Brug af naturgas til individuel opvarmning jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Individuel olie Der er også betydelige afvigelser i brugen af individuel olie. PlanEnergis opgørelse er baseret på en opgørelse af antal enheder, registreret af lokale skorstensfejere, kombineret med et estimeret forbrug pr. enhed. Energistyrelsens opgørelse bygger på BBR-registreringer af indberettet olieforbrug. Begge opgørelsesmetoder er forbundet med usikkerheder. I PlanEnergis opgørelse er antallet af enheder relativt sikkert og kan følges fra år til år, mens det estimerede olieforbrug pr. enhed er forbundet med usikkerhed. I Energistyrelsens opgørelse er der usikkerheder grundet fejl og mangler i de indberettede BBR-data. Desuden vil solgt olie til en olietank være svært at omsætte til et årligt olieforbrug. Figur 5: Brug af olie til individuel opvarmning jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Side 8 af 24

9 Anden opvarmning (primært biomasse) PlanEnergis opgørelse bygger på en opgørelse af antal enheder, registreret af de lokale skorstensfejere, kombineret med et estimeret forbrug pr. enhed oplyst af Force Technology. Dertil kommer målte forbrug fra elselskaber vedrørende elforbrug til opvarmning. Energistyrelsens BBR-baserede opgørelse indeholder ikke brugbare data for en opgørelse over biomasse- eller elforbruget til opvarmning. Figur 6: Brug af andre brændsler til individuel opvarmning jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Side 9 af 24

10 4.3 Lokal elproduktion Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelser over lokal elproduktion bygger på de samme rådata. Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller, Energinet.dks solcelledatabase og Energistyrelsens energiproducenttælling. Hermed burde opgørelserne for lokal elbroduktion være ens. Det er de også for el fra vindkraft og sol, men der er betydelige forskelle på opgørelserne for lokal kraftvarme (varmebunden elproduktion). Der er ved gennemgang konstateret flere fejl i Energistyrelsens opgørelse af elbaseret kraftvarme. Det er pga. manglende adgang til baggrundsdata ikke muligt at se hvad afvigelserne skyldes. Figur 7: Lokal elproduktion fra kraftvarme (varmebunden) jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Figur 8: Lokal elproduktion fra kraftvarme (varmebunden) jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Side 10 af 24

11 4.4 Transport PlanEnergis og Energistyrelsen transportopgørelser er baseret på to vidt forskellige metoder. I PlanEnergis opgørelse benyttes antal køretøjer, eller indbyggertal som fordelingsnøgle, mens Energistyrelsens opgørelse benytter DTUs transportvaneundersøgelse kombineret med en rutevalgsberegning. Dette må forventeligt give forskelle i allokeringen af de nationale brændselsforbrug til transport. Figur 9 viser den samlede CO 2-opgørelse for transportsektoren. Det ses, at der særligt er afvigelser i Silkeborg og Lemvig Kommuner, men at summen af opgørelserne ellers mod forventning ligger meget tæt. Som det fremgår af de følgende afsnit er der dog betydelige forskelle, når der kigges specifikt på de sektorer, der indgår i transportens CO 2-udledning. Figur 9: CO 2-udledning ekskl. transport i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Side 11 af 24

12 Vejtrafik Figur 10 viser PlanEnergis og Energistyrelsens opgørelser over det samlede energiforbrug til vejtransport. Figur 10: Samlet energiforbrug til vejtrafik i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. Det ses, at der særligt er store afvigelser i opgørelserne for Århus, Silkeborg-, og Lemvig Kommuner. I Silkeborg skyldes forskellen, at der her er indregistreret særligt mange køretøjer i kommunen og at PlanEnergi benytter indregistrerede køretøjer som allokeringsnøgle. For Lemvigs vedkommende virker det umiddelbart overraskende, at Energistyrelsens beregning angiver et brændselsbrug, der er samme størrelse som kommuner som Ikast-Brande, Holstebro og Skive Kommuner, der har dobbelt så mange indbyggere. Forklaringen er sandsynligvis, at Energistyrelsens model konterer forholdsvist meget transittrafik i Lemvig Kommune. Altså trafik knyttet til borgere fra andre kommuner der kører gennem kommunen eller gennemgående lastbiltrafik. Ses alene på transportvaneundersøgelsens data for transportarbejdet viser den, at transportarbejdet i bil er 34 % lavere i Århus end for Region Midtjylland som gennemsnit. PlanEnergis køretøjsbaserede opgørelse viser til sammenligning et energiforbrug til transport i egen bil, der er 31 % lavere end det regionale gennemsnit. Hermed rammer PlanEnergis køretøjsbaserede opgørelse altså fint, at borgere i Århus transportere sig mindre i bil. Når der alligevel er forskel på de to opgørelsesmetoder skyldes det derfor alene rutevalgsberegningen, som ikke medtager den trafik som borgere i Århus Kommune generer udenfor kommunen. Side 12 af 24

13 Tog Figur 11 viser PlanEnergis og Energistyrelsens opgørelser over det samlede energiforbrug til tog. Det ses, at der er betydelige forskelle på de to opgørelser. Figur 11: Samlet energiforbrug til tog i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. PlanEnergis opgørelse er baseret på en indbyggerfordelt allokering af energiforbruget til tog, mens Energistyrelsens opgørelse er baseret på en allokering efter trafik på togstrækninger i kommunerne. Dertil kommer, at kun ca. 60 % af den samlede togtrafik er medtaget i Energistyrelsens opgørelse (Arriva og DSB). Kommuner med lange og trafikerede banestrækninger får efter Energistyrelsens metode en forholdsvis stor andel af den samlede togtrafik. Side 13 af 24

14 Fly Figur 12 viser PlanEnergis og Energistyrelsens opgørelser over det samlede energiforbrug til flytransport. Figur 12: Samlet energiforbrug til fly i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. PlanEnergi opgørelse er baseret på en indbyggerfordelt allokering, mens Energistyrelsens opgørelse er baseret DTU transportvaneundersøgelse, som for flytrafik på landsplan bygger på et spørgeskema til ca. 600 flyrejsende om året. Lidt overraskende rammer de to opgørelser på trods af forskellige allokeringsnøgler med undtagelse af Århus Kommune nogenlunde samme niveau. At dømme efter Energistyrelsens opgørelse flyver borgere i Århus Kommune altså mindre end Region Midtjyllands borgere som gennemsnit. Om dette reelt er tilfældet bør nok bero på en nærmere undersøgelse. Side 14 af 24

15 Skibe Figur 13 viser PlanEnergis og Energistyrelsens opgørelser over det samlede energiforbrug til skibe. Figur 13: Samlet energiforbrug til skibe i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnerigs opgørelse. PlanEnergi opgørelse er baseret på en indbyggerfordelt allokering af al national skibstransport, mens Energistyrelsens allokering er baseret på lokale havne- og færgeruter. Det forklarer de højere tal for Århus-, Ringkøbing-Skjern- og Lemvig Kommuner og lave tal for indlandskommunerne. Det er dog svært at forklare hvor det opgjorte forbrug for Viborg- og Holstebro kommuner kommer fra, da der næppe er meget skibstrafik i Hjarbæk- og Nissum Fjord. Det er også svært at forklare det lave brændselsforbrug i Randers, som jo har en industrihavn med betydelig havneaktivitet. Side 15 af 24

16 Non-road (landbrug, byggeri mv.) Figur 14 viser PlanEnergis og Energistyrelsens opgørelser over det samlede energiforbrug til nonroad transport. Energiforbruget til non-road transport er primært knyttet til landbrug og byggeri. Figur 14: Samlet energiforbrug til non-road i 2013 jf. Energistyrelsens og PlanEnergis opgørelse. I figuren vises alene PlanEnergis opgørelse over energiforbruget i landbruget, da energiforbruget til byggeri er opgjort under vejtransport, som en del af den nationale allokering. Opgørelsen er baseret på det dyrkerede areal på regionalt niveau med det dyrkede areal (omdrift) som fordelingsnøgle. Energistyrelsens opgørelse er ligeledes baseret på det dyrkede areal samt byggeaktivitet som fordelingsnøgle. Alt tyder på, at der er en fejl i Energistyrelsens opgørelse. For Ringkøbing-Skjern kommune anvendes der eksempelvis over TJ/år til non-road transport. Det er samme brændselsforbrug som i den samlede vejtransport i kommunen. Side 16 af 24

17 5 Datagrundlag Nedenstående tabel viser grundlæggende forskelle på det datagrundlag, der er anvendt i de to opgørelser. I de følgende afsnit beskrives datagrundlaget nærmere. Område PlanEnergi Energistyrelsen Varmeforbrug Målte forbrug fra forsyningsselskaber og antal fyrringsenheder fra skorstensfejere Forsyningsselskabers indberetninger af forbrug af olie, gas og fjernvarme til BBR. Elforbrug 10 forbrugskategorier 3 forbrugskategorier Procesenergi Kommunespecifikt udtræk fra Danmarks CO 2-kotetildeling og energiproducenttælling. Statistik og energiproducenttælling Transport Antal køretøjer som allokeringsnøgle Transportvaneundersøgelse (spørgeskema) og rutevalgsberegning som allokeringsnøgle 5.1 Varmeforbrug PlanEnergi Opgørelsen af varmeforbruget er baseret på målte forbrug oplyst af forsyningsselskaberne, herunder: Fjernvarmeforbrug og nettab er hentet fra fjernvarmeselskaber og i energiproducenttællingen Individuel naturgasforbrug baseret på data fra naturgasselskaber El til varmepumper og elradiatorer oplyst af elselskaber Derudover estimeres olie- og biomasseforbrug på basis af data fra kommunens skorstensfejere. Målte forbrug med høj datakvalitet for opvarmning med fjernvarme, naturgas og el. Estimat for olie og biomasse der er baseret på valide data for antal enheder. Geokodning kræver adgang til supplerende data fra forsyningsselskaber og skorstensfejere. Estimerede enhedsforbrug pr. enhed for olie og biomasse Energistyrelsen Energiforbruget til opvarmning opgøres på baggrund forsyningsselskabernes indberetninger til BBR. På sigt mulighed for geokodning, hvis det tillades af hensyn til fortrolighed. BBR-data er mangelfulde og fejlbehæftede. Individuel biomasse opgøres ikke. Særligt et problem for landkommuner. Elvarme opgøres ikke. Særligt et problem for kommuner med mange sommerhusområder Varmepumper opgøres ikke. Et tiltagende problem i landkommuner, hvor der kommer stadig flere. Side 17 af 24

18 5.2 Elforbrug PlanEnergi Detaljerede eldata indhentes fra elnetselskaber. Data indtastes i energiregnskabet på følgende kategorier: Elvarme (opdelt på elradiator og varmepumpe) Husholdninger Landbrug Gartneri Handel Privat service Offentlig service Bygge- og anlægsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Transport Højt detaljeringsniveau i balance og tilhørende elbilag med forbrug på detaljerede branchekoder (20 kategorier). Nogle kan finde, at energiregnskabet er for detaljeret. Energistyrelsen Eldata skal indhentes fra elnetselskaber og indtastes på tre forbrugerkategorier: Erhverv Husholdninger Offentlig sektor Let at overskue med kun tre forbrugerkategorier. Detaljer ved forbrugskategorier skal indhentes i særskilte bilag El til opvarmningsformål er ikke skilt fra i beregneren. Kan give anledning til dobbeltkontering. Side 18 af 24

19 5.3 Procesenergi PlanEnergi Datagrundlag: Energistyrelsens energiproducenttælling Særudtræk på kommuneniveau fra Danmarks Statistik Kommunespecifikke lokale dataudtræk fra Danmarks Statistik fordelt på 14 brændsler og 13 brancher. De mindste virksomheder med under 20 ansatte er ikke med i opgørelsen Betaling for dataudtræk. Energistyrelsen Datagrundlag: CO 2-kotetildeling og energiproducenttælling. Ingen betaling til dataudtræk. Færre virksomheder er med og betydelig usikkerhed med CO 2-kotetildeling som beregningsgrundlag. Side 19 af 24

20 5.4 Biltrafik PlanEnergi Energiforbruget udregnes som en andel af det samlede forbrug til vejtransport opgjort i Energistyrelsens Energistatistik. Udregningen baseres på nationale data for kørselskilometer pr. køretøjstype (Vejdirektoratet) samt gennemsnitlige normforbrug pr. køretøjstype (DCE). Enkel og gennemskuelig allokering Tager ikke højde for andre kørselsmønstre i de største byer som Århus og København. Energistyrelsen Opgørelsen baseres på DTUs transportvaneundersøgelse som via en spørgeskemaundersøgelse kortlægger danskernes transportadfærd. Ca personer spørges hvert år om deres transportvaner. Derudover bygger undersøgelsen på en såkaldt rutevalgsberegning, hvor transportarbejdet fordeles mellem start-, transit- og slutkommune. Opgørelsen baseres på de emissioner der er indenfor kommunegrænsen uanset hvem der forårsager dem. Det betyder, at transitkommuner med gennemgående motorvej (f.eks. i Østjylland får en forholdsvis stor andel af biltrafikken, mens bykommuner som København får en forholdsvis lille andel). Faktisk transportadfærd som fordelingsnøgle. Allokering baseret på interview af i kommunen i små og mellemstore kommuner Side 20 af 24

21 5.5 Varebiler, lastbiler, knallerter og motorcykler PlanEnergi Energiforbruget udregnes som en andel af det samlede forbrug til vejtransport opgjort i Energistyrelsens Energistatistik. Udregningen baseres på nationale data for kørselskilometer pr. køretøjstype (Vejdirektoratet) samt gennemsnitlige normforbrug pr. køretøjstype (DCE). Enkel og gennemskuelig allokering Tager ikke højde for andre kørselsmønstre i de største byer som Århus og København. Energistyrelsen Opgørelsen baseres på DTUs transportvaneundersøgelse som via en spørgeskemaundersøgelse kortlægger danskernes transportadfærd personer spørges hvert år om deres transportvaner. Derudover bygger undersøgelsen på en såkaldt rutevalgsberegning, hvor transportarbejdet fordeles mellem start-, transit- og slutkommune. For varebiler, lastbiler, knallerter og motorcykler mangler der data. Derfor er kategorier slået sammen, og der er benyttet gennemsnitsværdier for perioden på grund af begrænset datagrundlag. Enkel og gennemskuelig allokering Transportvaneundersøgelsens datagrundlag på varebiler, lastbiler, knallerter og motorcykler er væsentligt mindre end på personbiler. Side 21 af 24

22 5.6 Flytrafik PlanEnergi Fordeles på kommuner efter indbyggertal. Enkel og gennemskuelig allokering Metoden tager ikke højde for forskelle i adfærd fordelt på landsdel. Energistyrelsen Opgørelsen baseres på DTUs transportvaneundersøgelse, hvor der hvert år laves et udtræk for ca. 600 flyrejser i Danmark. Pga. de få flyrejser begrænses opgørelsen til en regional opgørelse, som herefter fordeles på kommuner efter indbyggertal. Regionale forskelle i transportmønster indregnes. Tyndt og usikkert datagrundlag. 5.7 Bustrafik Både PlanEnergis og Energistyrelsens opgørelse er baseret på, hvor busserne er indregistreret. Bussernes indregistreringssted siger ikke nødvendigvis noget om hvor busserne kører henne og for hvilken kommune de kører. Side 22 af 24

23 5.8 Togtrafik PlanEnergi Samlet energiforbrug til togtransport i Danmark fordelt efter indbyggertal. Enkel og gennemskuelig fordelingsnøgle. Ingen allokering baseret på lokale tal. Energistyrelsen Fordeles antal kørte km for hver togstækning. Lokal allokering. Metoden siger ikke noget om kommunens borgereres adfærd. Transitkommuner med lange togstrækninger får en stor andel af togtrafikken. Kun baseret på 60 % af togtrafikken (Arriva og DSB). Gods, lokalbaner og øvrige operatører er ikke medtaget i opgørelsen 5.9 Skibstrafik og fiskeri PlanEnergi Samlet energiforbrug til skibstrafik og fiskeri i Danmark fordelt efter indbyggertal. Enkel og gennemskuelig fordelingsnøgle. Ingen allokering baseret på lokale tal. Energistyrelsen Fiskeri allokeres efter CVR-register for havfiskerivirksomheder. Samt de største passager sejlruter i Danmark. Lokal allokering. Kun fiskeri og færger allokeres. Kommuner med havn får stor andel af den samlede skibstrafik. Side 23 af 24

24 5.10 Non-road Der er generelt tale om små tal. PlanEnergi Lokal opgørelse af brændstof til markarbejde baseret på regionale afgrødedata og herefter allokeret på kommuner efter dyrket areal (omdrift). Byggeri og anlæg samt forsvarets transport er inkluderet i data for vejtransport. Enkel og gennemskuelig fordelingsnøgle baseret på lokale data. Landskabspleje samt have og park er ikke medtaget. (meget lille forbrug) Energistyrelsen Nationale data allokeres efter følgende fordelingsnøgler: Byggeri: Data for byggeaktivitet som fordelingsnøgle for landstal Landbrug: Landbrugsareal som fordelingsnøgle for landstal Skovbrug: Skovareal som fordelingsnøgle for landstal Landskabspleje: CVR register over antal landskabspleje virksomheder som fordelingsnøgle Have og park: Indbyggertal som fordelingsnøgle Enkel og gennemskuelig fordelingsnøgle baseret på lokale data. Nogle allokeringsnøgler kan diskuteres, det gælder eksempelvis antal landskabsplejefirmaer og indbyggertal på have og park. Side 24 af 24