DIALOGFORUM 7 REFERAT. Tid: 27. februar 2018 Sted: Energinet, Erritsø. Deltagere: Henrik Hornum Dansk Energi

Transkript

1 1/10 REFERAT Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia CVR-nr DIALOGFORUM 7 Tid: 27. februar 2018 Sted: Energinet, Erritsø Dato: 7. marts 2018 Forfatter: JMJ/KAF Deltagere: Henrik Hornum Dansk Energi Ane Rask Energi Fyn Signe Marie Enghave Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Anders Dalgaard Energinet Mia Jappe Energinet Per Bergstedt Energinet Søren Vesterager Energinet Karsten Feddersen Energinet (formand) Jeannette Møller Jørgensen Energinet (sekretær) Maiken Gro Duelund Gravgaard Energistyrelsen Susanne Bollhorn Energitilsynet Gert Oliver Gaasedal Evonet Michael Lehmann Eriksen Konstant Anders Millgaard Modstrøm Egon Dalsgaard Dyring N1 Frank Bengtsson NettoPower Søren Holme Radius Elnet Jesper Budsted Poulsen Scanenergi Charles Nielsen Trefor El-net Mikael Jensen Ørsted Afbud: Henrik Gunnertoft Bojsen Dansk Energi Jette Miller De frie Energiselskaber Claus Bodenhoff Energi Danmark Martin Lervad Lundø Energinet Tine Lyk OK Flemming Silius Nielsen SEAS-NVE Gæster: Christopher Olesen Blue Energy Mathilde Øelund Salskov Jensen Dansk Energi Helle Birte Jensen Energinet Preben Høj Larsen Energinet Andreas Droob Kristensen Energitilsynet Helle Juhler-Verdoner Intelligent Energi Næste møde: 22. maj 2018

2 2/10 Dagsorden: 1. Velkommen 2. Energistyrelsen orienterer 3. Detailmarkedsudvikling Forskriftændringer 5. Aktøraftaler 6. Balanceafregning ved PHQ 7. Rapportering fra Drift & marked ved Per 8. Rapportering fra TI-Gruppen ved Per og KAF 9. Eventuelt 1. Velkommen Sammensætning af Dialogforum Deltagerkredsen og sammensætningen af Dialogforum bør vurderes ift. om det er dækkende eller der er behov for justeringer, fx set i lystet af de kommende udviklingsbehov i markedet. Alle - på næste Dialogforum evalueres sammensætningen. 2. Energistyrelsen orienterer Flexafregning Den fulde model til udrulning af flexafregning i hele Danmark blev oprindeligt godkendt sommer Men på foranledning af Ministeren blev der nedsat en ny arbejdsgruppe for at finde alternative løsningsmodeller. Gruppen fik én måned til arbejdet og modellerne har været til høring hos Skatteministeriet, som i uge leverede deres tilbagemelding. Svaret behandles for nuværende af Energistyrelsen (Maiken Gravgaard) og derefter af Departementet (Signe Enghave) med en forventning om, at der inden udgangen af første kvartal vil foreligge en indstilling til Ministeren. Energieffektivisering af nye bygninger Opfølgningspunkt fra Dialogforum #6. Den såkaldte Bygningsklasse 2020 i Bygningsreglementet er ændret fra obligatorisk til frivillig, da den ikke er samfundsøkonomisk optimal. Databeskyttelsesforordningen Energistyrelsen har på foranledning fra vand- og varmesektorerne udfærdiget notat omkring databeskyttelsesforordningens konsekvenser for fjernaflæsning etc. Der vil kun komme tilsvarende for el, hvis branchen beder herom. Bemærk for det første, at der som sådan ikke er tale om nye regler, men kun større bøder ved overtræde. For det andet vil hentning af måledata ikke længere kræve forbrugerens accept hver eneste gang dette skal ske. Yderligere detaljer kræver direkte efterspørgsel fra branchens aktører. Søren Holme, bl.a. udtrykte ønskes herom, hvilket vil ske via Dansk Energi. Dansk Energi (Mathilde Øelund Salskov Jensen) retter henvendelse til Energistyrelsen (Rikke Olsen) om udredelse af databeskyttelsesforordningens konsekvenser for elbranchen.

3 3/10 3. Detailmarkedsudvikling min balanceafregning Søren Holme udtrykte bekymring om behov og herunder de udviklingsmæssige og økonomiske konsekvenserne af 15 min. afregning af detailmarkedet. Desuden kan man i Tyskland have 15 balanceafregning uden involvering af detailmarkedssiden, det må da også være muligt i Danmark. Maiken Gravgaard: Der er trådt en forordning 1 i kraft med krav om 15 min balanceafregning for systemydelsesmarkederne. For nuværende foreligger der ikke tilsvarende krav i detailmarkedet, men det forventes at blive formuleret i Clean Energy Package (CEP) i løbet af Den konkrete formulering vil påvise det nødvendige implementeringsbehov, som skal sikre at Danmark ikke overimplementerer, bl.a. set i lyset af at det skulle koste 100 mio. DKK inkl. netvirksomhedernes øgede udveksling af data bare at drifte et system med fire gange så mange data. Anders Milgaard: Vi ønsker mindst muligt forbrug profileret, da det afstedkommer en masse regulering og ekstra arbejde. Derfor vil den fremtidige for os bedste løsning være baseret på, at de indkomne data er valide, det er ikke datamængderne, der vil være problemet. Refiksering og datakvalitet er meget omkostningstunge. Frank Bengtsson: I DK1 har vi alle produktionsdata på 15 min. basis og hjemtager stort set også alt på 15 min. Michael Lehmann Eriksen: Vi opererer allerede med 15 min. opløsning og dermed ikke betyde ekstra omkostninger. Derimod vil det skabe nye muligheder i markedet, dog forudsat det skal være lige vilkår for alle. Henrik Hornum: Har Energinet vurdering muligheden for at udskydelse af implementering? Karsten Feddersen: En udskydelse kræver, at en hel LFC blok bliver enige herom. Det vil sige hhv. DK2/norden og/eller DK1/Tyskland skal udskyde. Søren Holme: Sandsynligvis er der ikke mange kunder, der er interesseret i 15 minutters afregning. Vil det være muligt at lave en mere simpel og billig løsning i balancemarkedet, der kan opnå stort set det samme uden at påvirke detailmarkedet overhovedet? Fordelene i slutkundemarkedet er slet ikke nævnt i rapporten. Karsten Feddersen: De store kunder kan have fordel heraf. Henrik Hornum. Det er en spændende diskussion, hvorvidt det er gavnligt at Energinets lavere omkostninger til systemydelser kan betale sig og er rimeligt ift. den omkostning, der pålægges detailmarkedet. Det anbefales at laves en analyse af hvad fuldstændig kobling af 15 minutters balancemarked med 15 min detailafregning. Helle Juhler-Verdoner: Tidligere studier og bl.a. anbefalinger fra Markedsmodel 2.0 viser, at forbrugsfleksibilitet vil fremmes ved 15 minutters afregning af de små forbrugere. Henrik Hornum: Den store hurdle er, at dem, der opnår fordelene, ikke er dem, der betaler omkostningerne. Maiken Gravgaard: Den fulde kobling kan netop være løftestangen til at vi får aktiveret forbrugsfleksibilitet. For nuværende er det ikke muligt at gennemskue, om det vil stå mål med den IT-udvikling der er behov for. Måske vil det være en fordel for de kunder alene? Søren Holme: Kun rimeligt for produktion over et vist niveau, ej prosumers. Mikael Jensen: Vi har en udfordring og ønsker for nuværende ikke 15 min. afregning og vi bør afvente og se, hvad CEP siger i forhold til slutkundemarkedet, så vi undgår en overimplementering. 1 Ref. kommentar: Guideline on Electricity Balancing (

4 4/10 Henrik Hornum: Det er godt, at vi diskuterer emnet nu og det vil være fint med en lempelig tilgang, hvor detail- og systemydelsesmarkedet holdes i hvert sit spor og udskyde denne kobling. Karsten Feddersen: Energinet takker for jeres input. Den skitserede løsning kræver både forskriftændringer (D1 samt C, dog ikke ændrede metoder) samt tilretning af bek af 3. dec 2013, hvilket Signe Enghave skal drive. Søren Holme: Markedsændringer bør helst ske efter januar 2021, hvor flexafregning er implementering og vi har ressourcerne hertil. IT-systemerne kan måske håndtere de store kunder, men for de små vil det kræve en del ekstra. Karsten Feddersen: Energinet laver udkast til forskrifter, hvortil vi gerne vil have jeres input til de målepunkter ift. omkostninger, problemer, etc. Søren Holme: Der mangler en analyse af konsekvenserne ved at man undgår detailmarkedet helt. Fordelene er altså ikke hos detailmarkedssiden. Hvad er forskellene i omkostninger for detail- hhv. balancemarkedet? Beslutningen om involvering af detailmarkedet bør afvente vedtagelse af CEP og dermed beslutning om metodetilgang. Vi fraråder at starte redigeringen af forskriftsændringer, inden disse foreligger. Henrik Hornum: Ja tak til en scenarie analyse med cost benefits og for hvem. Scenarierne bør spænde fra nærmest ingen målere forudsættes kvartersmålt til at megen produktion forudsættes kvartersmålt. Vi er slet ikke nået til forskriftændringerne endnu. Karsten Feddersen: Det er muligt at lave analysen, men det ændrer ikke på behovet for ændringer i forskrifter og bekendtgørelse. Energinet vil belyse scenarierne yderligere og lave udkast til ændringsbehovet i forskrifter. Aggregatorer Anders Milgaard: Hvor skaber aggregator egentligt værdi? For slutkunden eller regulerkraftmarkedet? Den store forhindring for os er hovedmåleren og netselskabernes monopol herpå. Vi er meget interesseret i de skitserede udviklingstrin. Søren Holme: Ved at introducere den serielle måler kan det måske skabe to kundeforhold, hvilket SKAT kan stille spørgsmålstegn ved. Vi vil alt andet lige foretrække parallelle målere, da det er nemmere at håndtere og giver et renere snit. Hvorfor vælges den mest besværlige løsning med serielle målere og tilsidesætter den parallelle måler, som jo fungerer i dag? Netselskaberne har siden 2011 haft en seriel målerløsning, som burde være tilstrækkelig og derudover har netselskaberne bevilling til at måle og tilslutte kunder, hvorfor Energinet ikke bør tilbyde ydelser på distributionsområdet. Helle Juhler-Verdoner: Gav et overblik over de års udviklingsarbejde, der har været frem til denne implementeringsplan. Maiken Gravgaard: Udover CEP har også energieffektiviseringsdirektivet art beskrevet aggregatorrollen og dennes funktion. Paragraffen i energieffektiviseringsdirektivet flyttes sandsynligvis over i det kommende elmarkedsdirektiv, men begge skal kunne rummes i de danske løsninger. Karsten Feddersen: Desuden forventes CEP, at kræve, at aggregator skal kunne nyttiggøre sine egne målinger, hvilket kunne ske ved udbredelse af den serielle målerløsning. 2 Ref. bemærk.: Directive 2012/27/EU on energy efficiency (

5 5/10 Helle Juhler-Verdoner: ienergi har med aktører som Best Green og Neogrid Technologier aktører, der er ved at etablere sig i markedet og i den forbindelse har identificeret væsentlige indgangsbarrierer ved den parallelle målerløsning. Søren Holme: Det vil være netselskaberne, der skal lave disse differensberegninger mellem hoved- og seriel måler, da det vil være systemmæssigt kompliceret, hvis andre foretager beregningerne på vores vegne. Det er således ingen hjælp, at DataHubben laver beregningerne tværtimod ender vi med store IT-omkostninger og manglende overblik. Derudover kan der i forhold til elafgiftsloven måske være problemer med det skitserede trin 2. Vil det være muligt at Energinet blot holder trin 2 i testsystemet? Helle Juhler-Verdoner: Nogle aktører har udtrykt bekymring over at ift. det øvrige EU er Danmark bagefter, hvilket betyder at udenlandske aggregatorer vil komme og tage det danske marked. Dette taler for at trin 2 er nødvendig for at de danske aggregatorer kan lære det. Maiken Gravgaard: For nuværende siger CEP, at forbrugerne skal kunne indgå aftale med en aggregator, der markedsgør fleksibilitetsydelser hos både transmissions- og distributionsselskaber. Den nærmere udmøntning skal ske nationalt, hvor både Markedsmodeller for aggregatorer og DREM-projektet giver gode input til den danske implementering. Henrik Hornum: Dette emne samt 15 min balanceafregning bør også diskuteres i Netsamarbejdsudvalget inden Dialogforum #8. Fremdriften og ordlyden af CEP følges nøje og Energinet laver udkast til ændringsbehov i forskrifter. Flexafregnet nettab Karsten Feddersen: Energinet ønsker at få besked om, hvornår det kan ske. Søren Holme: Det vil de facto ske, når alle kunder er flexafregnet. Vi har i mange år ønsket en hurtigere synliggørelse af nettabet, men det er først i forbindelse med 15 måneders afregningen, at data gøres tilgængelige, hvilket er kritisk sent. Måledata på nettab bør være tilgængelige for aktørerne på samme måde som for de øvrige kunder. Der er sket lidt forbedring efter engrosmodellen, idet vi nu modtager månedlige opgørelser ved 1., 2. og 3. refikserering, men vi så gerne, at de samme afregningsdata blev gemt på det virtuelle aftagenummer, som holder nettabet. Med flexafregnede kunder kan der laves endelige nettabsopgørelser efter driftsmåneden. Men frekvensen for korrektioner bør overvejes, og et forslag kunne være at beholde 1. refiksering, springe 2. refiksering over, beholde 3. refiksering, og så lave opfølgningskørsler hvert halve kalenderår eller ved hvert årsskifte. Henrik Hornum: Det kan være nødvendigt med en oplysning/henstilling omkring overgangen for beregning af nettab. Energinet implementer flexafregnet nettab, det når det passer i udvikingsplanerne inden udgangen af Forskriftændringer Elvarme Karsten Feddersen informerede om at nuværende regler i gældende forskrift fastholdes.

6 6/10 Sekundær flytning Karsten Feddersen informerede om, at sekundær tilflytning ændres til altid at blive overskrevet. Energinet retter forskrift H1 til. Tællerstand Ane Rask: Det bliver svært at forklare slutkunden denne problematik. Kan kun understøtte forslaget om 12 årlige opgørelser af tællerstanden. Henrik Hornum: Selvfølgelig skal der være konsistens i tællerstandene og forskrift bør opdateres hermed. Men husk at der skal være tid til implementering. Karsten Feddersen: Energinet afventer godkendelse af igangværende metodeanmeldelse inden D1 ændres og forventer at kunne anmelde ændringen samtidig med implementeringen af aggregator. Søren Holme: Implementering af håndtering af tællerstande er måske vigtigere end aggregatorer, så pas på at de ikke forsinkes af ønsket om fælles godkendelsesforløb. Energinet formulerer tekstforslag til D1, hvor tællerstande skal indeholde kvalitet, konsistens og 12 årlige aflæsninger. Der gives god tid til implementering. 5. Aktøraftaler Karsten Feddersen: Energinet beklager at de ikke forefindes endnu, men opgaven var sværere end som så, på trods af hjælp fra Dansk Energi (Mathilde Jensen). Der forventes at komme udkast i løbet af marts, hvilket rundsendes til kommentering (ej høring) blandt medlemmerne i Dialogforum, da det vil være for sent at vente til møde #8. Henrik Hornum: Hvad ligger der i begrebet databehandler? At i gemmer noget? Karsten Feddersen: Ja, det er det for jer, nye i databeskyttelsesforordningens, hvor dataansvarlige aktører skal give instruks til Energinet om at behandle og slette. Mathilde Jensen: De nævnte punkter er en udvidelse ift. i dag. Karsten Feddersen: I bedes læse og kommentere på slides fra Dialogforum. Bemærk at som udgangspunkt slettes alle måledata efter fem år. Hvorvidt en korrektion af data betyder en fornyet femårig periode vil Energinet undersøge. Men Energinet kan under ingen omstændigheder være databackup for markedsaktører. Søren Holme: Vi vil bevare alle kundens data i dennes levetid. Mathilde Jensen: I nogle tilfælde er der 10 års slettetid. Henrik Hornum: TI har jo opgaven med at tænke om slettepolitik vil være generende. Karsten Feddersen: Ja og Dialogforum bør gøre sig den samme overvejelse. Mathilde Jensen: Bemærk at en slettepolitik kun er nødvendig ift. personhenførebare data (GDPR). Alle læser og vurdere punkter på slide og sender kommentarer til Energinet. Energinet: Specificerer 5 års slette politik ift. ovenstående og fremsender i løbet af marts de opdaterede aktøraftaler.

7 7/10 6. Balanceafregning Ved Preben Høj Larsen Henrik Hornum: Kan Energinet ikke definere opgaven og behov overfor esett? Preben Høj Larsen: Energinet er kommet sent ind i udviklingsforløbet og har endnu ikke overblik over vores muligheder og disse konsekvenser for 15 min. balanceafregning. Søren Holme: Inviterer Energinet ikke til dialog med aktører eller har det ingen betydning? Preben Høj Larsen: Forventeligt ikke, da det er aggregerede værdier fra DataHub, der skal gå til esett. Vi vender tilbage på næste Dialogforum fmed en status. På Dialogforum #8 gives status. 7. Rapportering fra Drift & Marked Ved Per Bergsted Ses på flexudrulning er Sjælland foran Jylland, men alle følger de indmeldte planer. Søren Holme: Det ville have været godt også at se performancedata. Per Bergsted: Det vil komme med i de nye rapporteringer. Henrik Hornum: Er der noget nyt omkring, hvornår SKAT kommer med en løsning ift. elvarme, som vil også kræver en lovændring? Per Bergsted: Vi efterspørger hvordan vi skal forholde os til fx fællesanlæg, men det har ikke den store bevågenhed hos SKAT, så vi kender ikke tidshorisonten. Opsamling Energinet vil rapportere for flexperformance i de kommende afrapporteringer. 8. Rapportering fra TI-Gruppen Ved Per Bergsted Kommunikation af ændringer Energinet forsøger at formidle ændringsbehov bedre og har besluttet at dele disse op i tre tidsmæssige implementeringshorisonter: 3 mdr., 4-6 mdr. og emner i pipeline for >6 måneder. HTX rettelser Problematisk så langt tilbage i tid. Ofte lovbestemt eller såfremt kundens afregning er påvirket. Data som er irrelevante i forbindelse med afregning rettes som udgangspunkt ikke. Sammensætning af TI Antallet er fast, så hvis nogen ind skal også nogen ud. Men kva TI blev etableret med Engrosmodellens ikrafttræden vil sammensætningen blive vurderet af Enerignet i løbet af Stamdata Ved Karsten Feddersen Anders Milgaard: Spørgsmål til Henrik Hornum om sammenhæng til adresse 4? Henrik Hornum: Der er plads til fire kontaktadresser, men der er ikke krav til hvad de skal bruges til. Vi ønskede, at det skulle være kundens juridiske adresse, det ønskede Energinet ikke,

8 8/10 men nu bliver det justeret i forskrifter og skemaændringer. Adresse 4 betyder ikke, at der skal være fire kontaktadresser. Søren Holme: Postbreve til kunder bliver af dårligere og dårligere kvalitet og vi oplever utrolig meget returpost, da kontaktoplysningerne ofte er af ringe kvalitet. Kunne DataHub lave kvalitetskontrol på, om adressen findes og er stavet korrekt? Tilsvarende oplever vi ofte, at leverandører ikke reagerer, når vi fortæller om forkerte adresseoplysninger. I dag er mail og tlf.nr. frivillige, hvilket betyder, at kun ca. 50 % har udfyldt felterne i Datahubben. Hermed gives en opfordring til, at leverandørerne sørger for at udfylde disse felter samt til, at felterne fremover bliver obligatoriske, da det vil gøre kommunikationen billigere og mere effektiv. Karsten Feddersen: Krav om udfyldelse er under overvejelse i TI. Til information er ønsket i TI at vi kun kommunikerer via nøgler og henter derfor øvrig information via andre registre. Dette vil dog tage noget tid at implementere. Frank Bengtsson: Hvad menes med alle adresser? Karsten Feddersen: Alle installations- og kundeadresser, hvor installationsadressen altid bliver udfyldt. Anders Millgaard: Er kvaliteten bedst for dem der har skiftet elleverandør? Frank Bengtsson: Installationsadressen kunne også godt være meget bedre! Henrik Hornum: Hvornår kommer de nye forskrifter? Karsten Feddersen: Nogle punkter kræver ikke forskriftændringer, men Energinet samler løbende op, men kan ikke love at det hele kommer med til mødet i maj. Henrik Hornum: På TI blev det diskuteret om Dansk Energis branchekoder skulle bevares eller slettes. Elhandlere udfylder ofte ikke denne, da de ikke har noget forretningsperspektiv heri. Det anbefales at lade de tre-fire cifre stå, som på sigt kan bruges til CVR-nr i DataHub og derfra benytte CVR-registrets udtræk. Søren Holme: Vi bruger DEs branchekoder i et netplanlægningsmæssigt perspektiv foruden vi også har brug for en geografisk etiket. Det samme vil gøre sig gældende for de kommende aggregatorer og deres indtog i husstandene. Henrik Hornum: Det er korrekt at oplysninger om, hvad og hvor i nettet som fx korntørring, og elvarme etc. forsvinder med en CVR-løsning. Dansk Energi har ikke vedligeholdt nomenklaturen i en periode og kan for nuværende ikke love, at man vil genoptage vedligeholdelsen. Givet forespørgslen vil vi dog genoverveje branchekoderne ved en drøftelse i vores udvalg. Opsamling Dansk Energi kommer med en tilbagemelding om, hvorvidt Dansk Energis branchekoder vil blive vedligeholdt fremadrettet. 9. Eventuelt Konkursnotatet fra #6 Energinet har modtaget en del kommentarer, der vil blive anvendt i et vejledningsnotat, der sendes rundt til kommentering sammen med referatet fra dette møde 3. Målet er, at notatet lægges ud på supportportalen som vejledning til alle, som kommer i berøring med en konkurs. Forventet årsforbrug 3 Ref. bemærkning: Vejledningsnotatet er for nuværende ikke færdigt, men rundsendes, så snart det foreligger.

9 9/10 Energinet suspenderer indførslen indtil den , men op til dette vil det være muligt at fremsende forventede årsforbrug på time- og flexafregnede kunder. Frank Bengtsson: Vi har problemer med de kunder, der både har elbiler og varmepumper, hvad gør vi her? Kunne vi stedet sige suspensionen gælder til december 2020, da problemet så vil løse sig selv. Anders Millgaard: Vi oplever nogen gange, at når kunder overgår fra byggestrøm til konventionel strøm, er det forventede årsforbrug helt forkert estimeret, da byggestrøm ofte er meget høj. En foreløbig udsættelse er en start ift. at udfordringen, så kan det drøftes til bunds ift. løsninger. Problemstillingen er, at leverandøren ikke har muligheder for at få et validt bud på forbruget på et målepunkt særligt for målepunkter, man ikke tidligere har haft levering til. Dette udgør en risiko og vil potentielt medføre højere detailpriser. Mikael Jensen: BRS-024 kan være en mulighed, men hvis dette kan være en løsning, hvorfor kan fastholdes af forventet årsforbrug som stamdata, så ikke lige så godt vælges f.eks. i en form, hvor Datahub varetager stamdataopdateringen baseret på BRS-024 funktionaliteten. Dette vil spare samtlige leverandører for udviklings- og procesomkostninger og lægge disse centralt, hvilket fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør være det mest effektive og netop det som er grundstenen bag Datahub og ift. hvad der bør udvikles i Datahub. Det er vigtigt at få drøftet en for alle rimelig løsning og bør programsættes fx i TI med afrapportering til Dialogforum i løbet af 2018 inden suspenderingen udløber. Henrik Hornum: Vi er tilfreds med at have fået den fine udsættelse og brug af BRS-024 som alternativ. Nu må Elhandlerne i Dialogforum så efterfølgende gøre sine vurderinger af om løsningen med BRS-024 vil kunne virke tilfredsstillende og give tilbagemeldinger på dette. Spørgsmålet er, om det er godt nok med den skitserede løsning? Karsten Feddersen: Det er kun for de time- og flexafregnede. Engrosafregning før tilslutning Henri Hornum rejste, at et nyt målepunkt, der endnu ikke er tilsluttet ikke bør engrosafregnes. Det ønskes, at DataHub smager på, om der er tilsluttet eller ej inden abonnement medtages i engrosafregningen. Der er tale om et bredt ønske i branchen og et ønske, som burde være ret let at indføre i DataHubben, i hvert fald udefra set. Karsten Feddersen: Det blev i Engrosmodellen valgt til at skulle være metodefrihed og helt fra oprettelse til tilslutning er der flere muligheder for tilknytte abonnementer. Dette betyder, at hvis man ikke ønsker at afregne skal man undlade at tilknytte. Michael Lehmann Eriksen: Vi har praktisk erfaring hermed, fx i nye lejligheder og oprettelse af deres målere. Her oprettes installationen med alle pristilknytninger fra start. Dermed får elleverandøren mulighed for at give kunden de præcise opkrævningsoplysninger. Konstant ønsker dog ikke at opkræve abonnement før ved tilslutningen, hvilket er normal praksis. At afkoble og tilkoble abonnement løbende frem til tilslutningen af installationen af hensyn til information var ikke hensigtsmæssig. Opsamling Branchen opfordrede Energinet til at lave en løsning, specielt set i lyset af de nye oplysninger fra Michael Eriksen.

10 10/10 Standardaftalen Anders Millgaard: Dansk Energi har varslet en ændring af Aftale mellem Netselskab og Elleverandør om brug af Distributionsnettets, hvornår forventes den at komme? Frank Bengtsson: Det vil være godt med en høring her i foråret. Henrik Hornum 4 : Det er forventningen, at Dansk Energi sender revideret udkast til Standardaftale og tilhørende servicevilkår i bred høring inden udgangen af 1. halvår Det skal bemærkes, at håndteringen af aktørernes databehandleraftaler i relation til Energinet, behandles via aktøraftalerne (se mere herom under pkt. 5). 4 Meddelt skriftligt efter mødets afslutning.