Veils vsöfk es clownloaciei Zlseglsfofsksi^es viblioiek

Transkript

1 Veils vsöfk es clownloaciei Zlseglsfofsksiês viblioiek Slssgtstor'sksmss Lidliotsk s^ 63 cts! 3t to^sî^gs^ OI5- vanmäl-k, ZIssgt L( 03t3. Ost 6!" st spscisl-didliotsk mscl vssi'ks!', cts!' 6!^ 63 cts! st V O I 'S S tssllss d>33clt Liiclst omtättsli^s slwgts-, I0 K3 I- og psi'soiiäliiistor'is. Lissgtstoi'sksmss 6>dIiotsl<: Iittp^/didHotsk.clis-clsiimsi'k.clk ô^sningsii OIS-Osrimsi-k, 2>ssgt L Osts: S6MLS^/t, Sk b/bk/oks/tsk MLks/io/c/s^ bscks msck 09 ucksn opkisi/swk. /Vs^ cksk c/w/s/^ s/9 c»m es/ck^s kn/o/^ ojok)si/s-wkksn s/^ uck/sdsk, kcsn cku k»k c/oivn/oscks 09 s/ii/sncks PO^-k/ks/?. kvs^ cksk ckw/s^ L/9 om i/ss^kcs/', som s/^ omkskksk sk 09/rs^swk, cksk v/9t/9t sk icssw o/omss^kcsom /os, sk PO^-k/ksn /tun s/^ k/k wnk 9S^son//9, p^/vsk ü^c/9.

2

3 l'. -Lel-X>r^ >' i - I - - i l'v>>.

4 P a a Fyns Bestkyst, i Odense Am t, Baag Herred og Haarby Sogn, ligger den gamle Herregaard Logismose ved en Jndfloering af Helnoesbugten, de? har Navn efter Gaarden, hvis Marker den berorer. Afstanden fra AssenS er noget oder 2 M ile, og Beliggenheden for denne B y er syd-sydostlig. Fra Gaarden ser man ogsaa Lille Bcelt. LogiSmose forekommer allerede i Slutningen af det 14de Hundredaar som Herregaard. Gaarden tilhorte paa den T id J e n s P e d e rsen, der 1387 skrev sig til Hegedorp; Han dar en Broker t il A n d e rs P e dersen af Svanholm. I Aaret 1390 overdrog Hans HuSfrue, hvis Navn var M a r in e, t il P e d e r E rik s e n ( S tu re ) af S olvig (i Sonderjylland, nu en stör Avlsgaard) al den Frihed og Ejendom, hun havde arvet i Godset i SlokeS-Herred (SlukS Herred) i Horstrup Sogn efter sine B o rn, som hun havde af fit forste ZEgteskab med den afdode J o h a n T h o r b e r n s o n. I Aaret 1405 og de noest folgende Aar var J e n s P edersen LandSdommer i Fhn; i hint Aar var Han tilstede paa Köngens Retterting i Svendborg, hvor H e n n in g og L y d e r K a b e l maatte svcerge Orfejde (edeligt Loste ej at ville beghnde en Fejde) paa Grund af sin Brokers Henrettelse. Han var 1407 med at underfkrive et Dokument angaaende Dronning M a rg re te s Jndlosning af Skaanor og Falsterbode fra RoSkilde Bispestol. J e n s Pedersen dode i Aaret Efter Fru M a r in e s Dod havde Han giftet sig med G re te H e n rik s d a tte r B r o k t o r p, der overlevede Ham, og deres Son L a vre n S Jense n blev efter Faderens Dod Ejer etter Medejer af Logismose eller Lovedsmose, som Gaarden ogsaa kaldtes. Aar 1419 gav Fru G rete meget GodS til Sortebrodrene i Odense til SjcelemeSser for sin afdode HuSbonde. L a v re n S Jense n dode i en ung Alder; thi Han var allerede gaaet t il sine Fcedre i Aaret 1432, da Hans Moder og Hans Enke Fru M e tte P e d e rs d a tte r pantsatte t il beskeden M and" B e rth o ld Jepsen, Raadmand i AsnceS (Assens), for 30 M ark en god Gaard i Sonder-B roby, Salling Herred. Fru G re te pantsatte atter 1434 en Gaard i Sonder-Broby og ligeledes 1438 t il samme B e r t h o ld Jepsen en Gaard i Flemlose Sogn og B y, Baag Herred. De to Enker ejede endnu 1441 Logismose i Foreniug og gjorde da vitterligt, at de havde stiftet en evig Messe i Prcedikebrodre-Kloster i Odense for J e n s P e d e rs e n s og Hans Ssnners L a v re n S og P e d e r Je n se n s og Jom fru BekeS samt for alle christne Sjcele. For denne Messe skulde Munkene have 150 M ark; men, da Fruerne ingen Penge havde, stk Munkene i Pant, in dtil de igjen künde vorde indloste, 2 Gaarde i Thorpe og 3 Gaarde i Aldrop (Allerup, Sonder-Broby Sogn). Den nceste bekjendte Ejer var K la v S B rh s k e t il Flintholm, der skrev sig t il LoviSmose i Aaret 1470, da Hans Svoger C h ris tie rn R u d i Hesle (Hessel) med sin HuStrus Fru K irs tin e H a rtv ig S d a tte r B ryske S Samtykke folgte Ham al sin D e l i Kragerup i DrSlev Sogn, Love Herred i Scelland. T i Aar senere havde Han en S trid med Ejerne af Fjellebro J o h a n o g O tte S c h in k e l. Han var Hovedsmand paa NceSbyhoved S lo t, hvilket Len Han havde 1475, da Han paa sin Hustrus Fru G re te E n g e lb re ts d a tte rs Vegne var tilstede ved det paa denne Borg afholdte S tifte efter Hans Hustrus Moder Fru M e tte P resent, hvis efterlevende ZEgtefceüe varhr. Engel-

5 I i VII for de fhrstelige Personer og Sendemcend, der stulde komme t il P rin s C h r i s tia n s B rh llu p i Kjobenhavn, og selv fik Han i M a j B rev om tillige med sin Frue at mode t il denne Fest i Avgust Maaned. S. A. blev Han aflost af F re d e rik R a n tz a u baade som Lensmand paa Rugaard og som Dverste for et Livregiment t il FodS og blev derpaa Hovedsmand paa AhrenSborg S lo t og Den Dsel kjobte Han den for ncevnte Hovedgaard Hojsgaard, som siden blev lagt under Logismose. Paa sidst ncevnte Gaard byggede Han 1641 et Kapel. Aaret efter blev Han Medlem af Rigsraadet og Marsk og forlenet med Vestervig Kloster. D a den störe svenfke Feltmarskalk L e n n a r tt o r s te n s o n var falden ind i Holsten, blev A n d e rs B i l l e af Köngen sendt over t il Fhn for at scette denne D i Forsvarsstand paa Vestsiden. Fra M iddelfart strev Han i Slutningen af December 1643 til T o rs te n s o n, at Han, da Han havde faaet at vide, at den svenske Hcer havde indkvarteret sig i Fhrstendommerne, fljont der ingen Tvistighed var imellem Rigerne, og man sra danst Side intet havde vcentet uden godt Venskab, gcerne vilde have Vished om, hvad der vel var Aarsagen t il en saadan Jndkvartering. Paa dette Brev kom der ikke S v a r for efter henimod Ire UgerS Forlob, og deri hed det, at det havde vceret nodvendigt i den strcenge V inter at give den svenske Hovedhcer nogle gode Kvarterer, for at den künde blive des bedre sat i Stand t il nceste Vaar at gaa Fjenden under Djnene. D e rfor haabede den svenske General, at man ikke vilde fortcenke Ham i, at Han var rhkket ind t Holsten og havde sat sig i Besiddelse af nogle faste Pladser; hvis dette stulde vcere Danmarks Konge imod, maatte Han finde sig deri; men det var i ovrigt noget, som begge Kroner bedst kom overens om. Ved det nuvcerende Fredericia var der en befcestet Lejr, som strax efter blev angreben; A n d e rs B i l l e forsvarede den med Tapperhed og afflog to Angreb, men saa sig derpaa nodt t il at gaa over t il Fhn med sine bedste Tropper og sine Kanoner, hvorpaa Resten af Mandstabet overgav sig, da de Svenske lavede sig t il at storme. I Begyndelsen af M a j Maaned 1644 lykkedes det Ham at tage disse FcestningSvcerker tilbage igjen. I September s. A. gik Han med Hceren over t il Skaane for at kcempe imod Feltmarskalk G u s ta v H o r n ; men her stete intet bethdeligt. I Begyndelsen af 1645 var Rigens M a rfl igjen i Jhlland og havde Overbefalingen her tillige med Hertug F r e d e r ik, den senere Konge; men der opkom Uenighed imellem dem, og Marsten gik med sine Tropper over t il Fhn; om Vaaren fik Han Befaling alter at gaa t il Jhlland, og in d til Freden var bleven flu tte t, afstar Han fra Lejren ved Snoghoj, som de oven omtalte FcestningSvcerker bleve kaldte, de Svenske al Tilforsel fra Norrejhlland og leverede dem en og anden heldig Trcefning. Krigen var til Ende, da Han 1645 arvede Brobhgaard og oprettede der en Gevcerfabrik var Han med at undersoge, hvor vidt H o lg e r R o s e n k ra n d s t il Glimminge og DemmeStrup havde gjort sin P lig t under Krigen som Hovedsmand paa Bornholm. I November 1648 fik Hans Gevcerfabrik, hvori mange andre AdelSmoend havde D e l, Eneret og Toldfrihed for Jcern, S ta a l og Stenkul; men Köngen vilde ikke love at kjobe Gevcerer udelukkende fra B ro b y, med mindre disse vare ligesaa gode og billige som de, man künde faa fra Udlandet. Dette Vcerk, der havde god Fremgang i nogle A a r, blev aldeles sdelagt af de Svenske blev A n d e rs B i l l e Lensmand paa Skanderborg, anlagde s. A. Frederiksoddes FcestningSvcerker og blev Stadens forste Kommandant lovede Han at hde 600 Tonder Korn af Rüg og Bhg t il FcedrelandetS Tjeneste og, hvis noget fjendtligt faldt paa, at hvcerve 300 M and paa sin egen Pung stcenkede Han en Klokke t il Haarby Kirke; da havde Han im idlertid allerede overladt Logismose t il sin S o n. Kun kort T id stulde Marsten derester tilbringe i Fred og Ro. F re d e rik den tre d ie folte stör Lhst t il at paafore Sverige K rig, og ulykkeligvis fik Han altfor snart sit D nfle opfyldt. Jblandt de faa Rigsraader, der vare stemte for Krigen, var A n d e rs B i l l e, og da man i M a j Maaned 1657 mente at vcere vel rüstet dertil, og KrigSerklceringen derpaa var bleven udstcedt den Iste J u n i, beghndte den danste Hovedhcer under Hans Anforsel Fjendlighederne med at scette sig i Besiddelse af de Hertugen af Gottorp tilhorende Fcestninger og af Hertugdommet Brem en; men snart bleve de fordrevne af den svenske General K a r l G u s ta v W ra n g e l, som i en T id af 14 Dage satte sig fast i hele Hertugdommet Bremen. Ved Jtzeho sogte A n d e rs B i l l e at gjore alvorlig Modstand; men Hans udhgtige hvcervede Tropper künde ikke staa sig imod de sejervante Svenstere. Den 23de J u li stode M and Danste i Holsten; men henimod Slutningen af Avgust var deres T a l indstrcenket t il 6000 M a n d, og med denne Sthrke havde Marsten vceret nodt t il at käste sig ind i FrederikSodde; i saa kort en T id havde K a r l G u s ta v bemcegtiget sig Holsten og Sonderjhlland. Den 25de Avgust kom den svenske Konge selv udenfor FrederikSodde og beghndte FoestningenS B e- lejring; men Modstanden var saa haardnakket, at Han opgav dette Foretagende som ncesten ugjorligt. Han overdrog t il W ra n g e l at indeflutte Fcestningen, og denne lagde sine Tropper i en stcerkt befcestet Lejr, hvorved Han afstar den al Forbindelse med Norrejhlland; derimod künde den faa Tilforsel' fra Fhn. Efter at have faaet Forstcerkning lhkkedes det den svenske General at tage Fcestningen med S to rm om Natten den 24de Oktober. Bescetningen, der aldeles ikke havde vcentet sig fligt, blev forvirret. A n ders B ille, der forsvarede sig

6 I t VII med Tapperhed, blev tagen t il Fange og med Ham 3000 M and; Kämpen varede kun en Time. Lcenge overlevede Marsken ikke sin Ulykke; thi Han dode af sine Saar den 9de November Det gik Ham som saa mange andre uheldige Hcerforere, i det man bestyldte Ham uden mindste Grund for ej at have handlet redelig imod Fcedrelandet; den Omstcendighed, at Han selv fik sin Bane i Striden, formindflede dog noget denne»billige Mistanke. I Januar 1658 fik Hans Enke Loste om, at saa mange hoje og fornemme Officerer, som hun monne behove til Hans Ligfcerd, maatte indfinde sig til Biscettelsen paa LogiSmose; forst den 6te November 1660 bleve Marskens jordiske Levninger stcedte t il den sidste Hvile i Odense. En stör Mcengde adelige Stadsvogne saa man da paa Gaderne i denne B y. Mange Godtfolk lode O rd falde om de sorgelige Folger af Rigsdagen i Odense i Februar 1657, da Krigen med Sverige var bleven besluttet; ligesom man ej Heller undlod at bemcerke, at Bladet aldeles havde vendt sig for Adelen, og at det ikke var ilde betcenkt, at Marskens Jordefcerd var bleven opsat in dtil Tragedien var spillet t il Ende, for at Hans Standsfceller tillige med Ham nu künde begrave sin egen GlanS og M agt. A n d e rs B i l l e var i ovrigt bekjendt som en M and med Lcerddom; Han har saaledes oversat nogle Tanker om Alterens Sakramente. Han var ogsaa meget r ig ; thi Han ejede 8 Herregaarde, af hvilke de sex vare fynfle, Damsbo, Sobo, Vstrupgaard, Brobhgaard, Hojsgaard og LogiSmose. Sobo kjobte Han i Aaret 1642 af G a b r ie l Laxm a n d til Froslevgaard; dermed fulgte en D el Gaarde og GodS i Salling og Baag Herreder. I Ju n i 1649 ansogte Han Köngen om at saa Herlighedsretten til Haarby Kirke som Hans Sognekirke t il LogiSmose og Hojsgaard og t il Vindum Kirke i Middelsom Herred, Sognekirken til Hans Herregaard Vindum-Overgaard. Nogle Aar for sin Dod havde A n d e rs B i l l e overdraget Logismose til sin S on E r ik B ille, der ejede denne Gaard i Aaret 1653, da Han tilbod sig at yde den Iste M a j 1654 t il StatenS Tarv 300 R dlr. eller deres Vcerd i Korn. Han var fodt 1629 paa sin fcederne Gaard Damsbo, blev 1648 sendt til S o ro Akadcmi og tilbragte der et Aars T id, hvorpaa Han rejste udenlan1>s i fire Aar. Ester sin Hjemkomst gjorde Han Tjeneste i Kancelliet og cegtede i J u li 1653 Fru M e tte R o se n kra n d s t il Hojgaard, Datier af den for omtalte H o lg e r R o s e n k ra n d s t il Glimminge og Fru Lene G y ld e n s tje rn e ; Fru M e tte var Enke efter N ie ls W in d. T il A n d e rs B ille S Herregaarde horte Avnsbjcerg; den Gaard aftraadte Han omtrent paa samme T id som LogiSmose til denne sin S o n, og her dode E r ik B i ll e i den unge Alder af lid t oder 27 Aar i Juni 1656; Han blev begraven i Viborg Domkirke. Hans Enke blev i September 1660 alter gift med N ie ls K ra b b e t il Skjellinge. Fru S o fie Rosenkrands boede efter A nders B ille S Dod paa LogiSmose i det mindste in dtil 1662; hun forlod denne Verden i Aaret HendeS Sonneson A n d e rs B i l l e arvede Logismose. Han blev gift med B e a te M a rg re te B je lk e, Datier af Rigsamiral H e n rik B je lk e og Fru E d e l U lfe ld, og dode i sin kraftfulde Alder Hans Enke folgte i Juni 1695 LogiSmose, som derved kom t en fremmed Slcegts Hcender. Kjoberen var A dam F re d e rik v. T ra m p e, der var fodt 1650 og opnaaede et hcederligt Navn som Generallieutenant og OverbefalingSmand over de danske Lejetropper i kejserlig Tjeneste; denne sidste Udncevnelfe fik Han 1703 og blev 1704 thfl Rigsgreve, men dode s. A. i Presburg. Tidligere havde Han vceret i polst Tjeneste og havde fra den T id af en D e l Penge t il gode; thi i M a j 1709 strev Hans Enke Fru S o fie A m a lie A d e le r, Datier af Am iral K o rt A d e le r og Fru A n ne P e lt, et tyst Brev t il F re d e rik den fje rd e, som den Gang opholdt sig i Dresden hos den polste Konge; deri bad hun Ham at lade en af sine medfolgende M inistre anbefale hendes Ansogning til Kong A u g u s t om at maatte saa, hvad hun havde Krav paa fra hin Tid af. Hendes afdode M and havde maattet sthnde sig t il Ita lie n for at overtage Befalingen over de danske Tropper og ej kunnet oppebie Udfaldet af den Ansogning t il Polens Konge, Han selv havde indgivet. Aaret efter gjorde Finanskollegiet Paastand paa, at hun t il Ju n i Term in stulde give et Forflud af 5000 R dlr. imod kongelige Obligationer. Nogle Dage i Forvejen skrev hun t il Köngen, at intet stulde vcere hende koerere end at vise sin Redebonhed i at tjene Kronen; men hun maatte forestille Hans M a j. at hun ved Udstyret til to af sine Dotres B rhllup havde blottet sig for rede Penge, og det vilde falde hende umuligt at staffe en saadan Sum t il Veje, med mindre Köngen vilde give Kollegiet AnviSning paa de kejserlige Penge, som i nogen Tid havde staaet frugteslose hos en Bankeer i Hamborg og vare bestemte til de danske Tropper, der havde vceret i Ungarn, af hvilken Sum, der efter OverkrigsretteuS Dom tilkom hendes afdode M and 8000 R dlr. Derved künde baade KongenS Tjeneste vorde fremmet, og hun selv fyldestgjore sin Attraa efter at staffe hin Sum t il Veje i rette Tid. Fru S o fie A m a lie A d e le r dode 1734, og hendes Son Grev K o n ra d T ra m p e, der arvede LogiSmose, fulgte hende i Graven allerede Aaret efter. D a Han var ugift, tilfaldt Gaarden Hans Softer Komtesse S o fie H e d e v ig T ra m p e, der dode Efter hendes Dod 7

7 I t VII blev Broderssnnen Grev A d a m F r e d e rik T ra m p e Gaardens Ejer. Han folgte Bpndergodset og desuden 26 T d r. 7 Skpr. af Hovedgaardens Taxt, som Han udsthkkede t il 33 forskjellige Kj-bere, saa at Lsgismoses fr i Hartkorn, der 1774 udgjorde over 66 T d r., i Aaret 1806 iklun var 39 Tdr. 1 Skpe. 1 Fdk.,,"/4 Alb. Ligeledes blev den stsrre D e l af Skovene udsthkket og bortsolgt; Skovflylden udgjorde tidligere 3 Tdr. 5 Skpr. og var 1806 ikkun 1 Tde. 2 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. Grev T ra m p e dsde Allerede i Aaret 1800 havde Han folgt Lsgismose t il Kapitajn U ld a l. Denne ejede Gaarden t il 1805, da Han afhcendede den t il Forpagter S m id t paa Vedelsborg, der havde den t il sin D fid Gaarden blev derpaa kj-bt af Hans to Spnner Proprietcererne R. S m id t og F.L. S m id t. Den sidste havde vceret Gaardens Forpagter i Faderens Tid. Han udkj-bte sin Broder og folgte 1831 Gaarden til Proprietcer C hr. Hansen for 12,000 Specier. I F-lge et Magestiste i Aaret 1851 overtog Ejeren af Kcersgaard H r. I. T. P e te rs e n Lsgismose til en Vcerdi af 60,000 R d lr. I December 1856 folgte denne M and Gaarden for 113,000 R d lr. t il Forpagter H a n s e n paa Vilhelm sborg, der endnu er LpgismoseS Ejer. Den gamle anseelige Hovedbhgning paa to Etager er opfsrt i Aaret 1575 af P e d e r O xe. Den udgjorde oprindelig 3 F lsje ; men deraf er den ene senere bleven nedbrudt. I Kapellet holdes ikke lcenger GudStjeneste. Stuehuset og Gaardens smukke Have ere omgivne af Grave. Gaardens eget Hartkorn er nu 26 T d r. 5 Skpr. Fdk. l'/s A lb., og dens Fladeindhold udgjsr 375 Tdr. Land, hvoraf omtr. 308 T d r. ere Agerland, 20 Tdr. Land Eng og 42 Tdr. Land Skov. T il Gaarden h-re nogle Hufe, hvis Hartkorn er Tde. 6 Skpr. 2 Fdk., saa at Hartkornet i det hele er 27 T d r. 3 Skpr. 2 Fdk. I'.'s Alb.

8