Veils vssfk e^ dovvnloaciei ZIsöglsfofLkefnes Vibli0iel<

Transkript

1 Veils vssfk e^ dovvnloaciei ZIsöglsfofLkefnes Vibli0iel< 3>3Sgl8fo>'8><6M6S 3>b1>0t6>< 6s 6 3 cl6l 3t tos63>3g63 V I3 - H>33M3sK, 31Z6gt Li H>3t3. n>6t 6s 6t 8p66>3l-b>b1>0t6k M 6(t VS6sk6s, c>6s 6s 63 c>6> 3t V6s63 f36»63 Ku1t3s3sV, Kl33clt 33c>6t O m t3tt63cl6 3>S6gi3-, I0K3I- og P6s3033l1l>3t > S 6gt3fos8k6M 68 3>t)1>ot6k: 1ittp://t)it)Iiot6k.cIi3-cl33M3s><.cIK ^ 0s63I3g63 H>I3-H>33M3s><, 3>S6gt Li H>3t3: W W W.3l36gtvgcl3t3.cIK Ssmss^/t, st tr/dt/otsttst /nctstro/cts/^ xss^/ts^ bsc/s M6L/ 09 t/l/sn op/rs^swt. /Vs^L/st Li^s/s^ s/9 om ss/c/w vss^/tsf, opt?si/s-wttsn s/^uct/süst, /tsn c/ll fs/t c/own/osc/s 09 snvsnc/s w^-t//sn. /Vs/^cist L/w/s^ s/9 om VLb^/tS^, som 6/^omtsttst st op/is>/ wt, 6/^c/st v/gfl/gfl st I/LSWopms^/csom PS, st PO^-t/Zsn /cun s/' t// wnt ps^son//9, p^,vst ü^t/9.

2

3 IHÄ-'. L 5ir--rLr-U Ä Z D M W O -L L ^ W i k > Q.

4 i k > Q. ^erregaard en Sobh-Sogaard ligger i Norre-Sobh Sogn, Aasum Herred og Nhtte havde stcevnet H e n rik B a n g, eftersom hvcerken HerredSfogeden eller Odense Amt. Gaarden er gammel og tilhorte i mange Aar ZEtten U rn e. HerredSskriveren havde villet scette dette i Hans Vidne, og endelig over, at Den forste bekjendte Ejer af denne 8Et var J o rg e n U rn e, som dode den HerredSfogeden, da Han skulde scette fit Segl under Vidnet, havde vendt op og 21 de M a j Hans tredie HuStru var Fru M a r g r e te B i l l e, Datier ned derpaa. D e l oplhstes da, at HerredSfogeden ikke künde skrive og ikke i af E r ik B i l l e og Fru E lle n G lo b. DereS S on K n u d U rn e, Danmarks den Henseende havde handlet af ond V illie. Dommerne kjendte dem fkhldige RigeS Raad, arvede Gaarden efter Faderen og dode i Aaret Han var at udrede Boder. F ru I n g e r fik fit sidste Hvilested ved sin MandS Side i gift med Fru I n g e r V a lk e n d o r f, Datier af H e n n in g V a lk e n d o r f og Sobh Kirke. A x e l U rn e, der ligesom Faderen ogsaa ejede Aarsmarke, blev F ru A n n e P a ssov. Som Enke boede hun i Svendborg og havde i Decbr. senere RigenS Kansler og dode Med sin anden Hustru Fru B i r t e 1552 en RetSsag for Köngens Retterting i Nhborg. Paa hendes Vegne modte Sonnen A x e l U rn e og havde stcevnet N ie ls Ja ko b se n, Herredsfoged R u d, D atier af K n u d R u d til Vedbhgaard og Fru D o r th e B o lle, havde Han Sonnen E r ik U rn e, der arvede Sogaard efter Ham, men folgte denne i N -rre-h erred paa Langeland, og H a n S D e g e n, Herredsskriver sammesteds, sin fcedrene Gaard i Aaret 1616 t il B r e i de R a n tza u til Rantzausholm. fordi de havde noegtet at give hende skristlig et Tingsvidne om den Troette, E r ik U rn e var Hofjunker i Aaret 1596 og dode i M arts Hans hun havde fo rt paa Tinge imod H e n rik B a n g, Foged paa Tranekcer S lo t, H ustru var F ru A g n e te T h o tt, der d-de 1612 og blev begraven i N srre- og A x e l U rn e kcerede paa sin M oders Vegne oder, at hun maattet die 15 SobyKirke. En af B r e id e R a n tza u s Dottre Fru E lis a b e th R a n tza u var Uger efter et fligt Bidne; i lige Maade ankede Han over, at Fru I n g e r uden gift med H a n s Linden ov til HundSlund»Kloster (Dronninglund). DereS

5 D atier Fru S o fie L in d e n o v var gift med C h ris to ffe r U rn e t il Aarsmarke, S o n af K n u d U rn e t il AarSmarke og Fru M a r g r e t s G ru b b e, og ved bette Gifterm aal kom Sogaard atter i den gamle M s Hcender. C h r is to ffe r U rn e dode 1663, og Sogaard arvedes efter Ham af Sonnen C h ris tia n U rn e, der var gift med Fru A n n e S o fie K ra b b e, Datier af Efter F ru A n n e S o fie s Dod i Decbr folgte hendes Arvinge 1703 Gaarden t il Kapitajn J v e r K ra b b e, hvish ustru var Fru A n n e C h ris te n s e R o se n kra n d S. Jmedens hun var Enke, gjordes der i Folge Hojesterets Dom af 1720 Jndforsel i Gaarden, som derpaa 1723 udlagdes t il Kapitajn P a u l O tto von G a m b fra Mecklenborg. A f Ham kjobte F r ie d ric h v o n J v e r K ra b b e og Fru K a re n M a rs v in. I Aaret 1670 tillodes det, at H o ls te n, Hofmarflalk i E u tin, Soby-S sgaard i Aaret Den 21de afgangne C h r is tia n U rn e C h ris to ffe rs e n S celdste S on C h r is to ffe r U rn e maatte for scedvanlig Fceste og aarlig A fgift nyde Konge-Korntienden Avgust 1745 oprettede denne, der var ugift, af Gaard og GodS et StamhuS for sin Brokers M a jo r V o lf S i v e r t v o n H o ls te n s (til Gjelfkov i Fyn) af Allested Sogn (S o llin g Herred), ligesom Hans Fader havde Haft den i celdste Datters Fru E lis a b e th S o fie v o n H o ls te n s Efterkommere. Hun Feeste, helft da alle Bonder i Sognet vare Fcestere under Hans Gaard S o - var dod 1738 og havde vceret gift med Geheimeraad M o g e n S R o s e n - gaard. Efter C h r is tia n U rn e s Dod tilhorte Gaarden Hans Enke k ra n d s t il Spotterup, dod DereS celdste S o n, Hofjunker V o l f Fru A n n e S o fie K ra b b e. I Aaret 1680 fandt Kommisscererne vedrytter- S i v e r t R o s e n k ra n d S, fodt 1731, dod ugift 1755, arvede ved F. v. godsets Jndretning i Fyn K n u d S iv e r ts e n U rn e og K la v s Rasch, at H o ls te n s Dod i Aaret 1752 Stamhuset. Efter Ham arvedes Stamhuset äf hun havde Ret til 1 Gaard i Skovbh Herred og S o gn, EskildStrup B y, hvis Hartkorn var 9 Tdr. 7 Skpr. 2 Fdk. 2 A lb., og da de i Folge Konge- Broderen M a jo r A x e l R o s e n k ra n d S, fodt Han giftede fig 1761 med Jom fru S o f ie S e e fe ld B i l l e, fodt 1742 og dod 1774, D atier af bud af 9de Februar 1680 havde det Hvcerv, naar en Herremand künde have EtatSraad K n u d B i l l e t il Stenalt og B i r t e S k e e l v o n H o ls te n. Han nogen Ret t il en Ryttergaard, da at udlose Ham af denne, for at Gaarden dode i Aaret 1802, og s. A. sattes en FideikommiS-Kapital paa 174,000 R d lr. künde vorde Ryttergaard alene, maatte Fru A n n e S o fie udlcegge denne i Steden for Stamhuset, der efter fin S tifte r havde hast Navnet HolstenS- Gaard imod Herligheden i 1 Gaard i Dinding Herred, Sogn og B y, hvoraf gaard. Gaarden tilhorte derpaa som f r i Ejendom Sonnen Kammerjunker Landgilden horte til Kullerup Kirke, i 1 Gaard sammesteds, hvoraf Landgilden E r ik S k e e l R o s e n k ra n d S, der dode 1807, hvorpaa Soby-Sogaard solgtes h-rte til Vindinge Kirke, saa og i 1 Hus sammesteds. C h r is tia n U rn e t il JustitSraad H i lle r u p, der ejede den t il 1820 og ligesom Hans Forgcenger havde efterladt sig to Sonner, der dode for Moderen: C h r is to f f e r U rn e, folgte en D e l af Godset. Solieutenant W e d e l ejede derefter Gaarden t il sin d-d i A p ril 1689 i en Alder af 29 A a r, og J v e r U rn e, dod i M a ris 1688, 26 Aar gammel; begge vare Medejere af Soby - Sogaard og dode ugifte. Dod 1827, og den nceste Ejer var Hofjcegermester F o n s s, der havde den i nogle Aar.

6 Söby-Sogaard solgtes da alter og tilhorte i adstillige Aar J - r g e n Kon>ra d 6e F a ls e n, hvis Fader var Forfatteren af Dragedukken" E n e v o ld cie F a ls e n, dsd 1808 som RegeringSkommisscer i Norge. Sonnen var fodt i Avgust 1785, indtraadte tidlig i Ssvcernet, udncevntes 1801 t il Sekondlieutenant og 1807 t il Premierlieutenant. Han var om B o rd paa et af de to med danste Somcend besaite franste Skibe paa Scheldefloden, da i Aaret 1809 de to danste SkibSchefer maatte taale en uvcerdig M edfart af den franste Krigsminister; Han og Hans Fcelle F r e d e r ik H o ls te n djcervedes da at gjsrejn d- sigelse herimod. I Aaret 1810 viste Han ved flere Lejligheder baade M od og Dygtighed som Somand, iscer ved at tage den engelste Kutter A lb an" paa 12 Kanoner; Han havde da 2 Kanonchalupper under sin Befaling paalagdes det Ham som hojestkommanderende Soofficer at lede Angrebet paa Den Hans undergivne med Hensyn t il Toget t il Anholt, og paa sine gamle Dage sik Han den OprejSning, at Am iralitetet den 6te M a j 1847 tilflrev Ham, da Han flere Gange havde «stet strceng Undersogelse, at Kollegiet ansaa en saadan Undersogelse som ufornoden t il Retfcerdiggjorelse for en Officer, der altid havde vist en saa stör Dygtighed og Nidkcerhed i Fcedrelandets Tjeneste. Natten imellem den 4de og 5te J u li 1811 angreb Han med 4 Kanonchalupper, 3 Kanonbaade og 10 med Brandsager forshnede Fartojer i stille Dejr en engelst Konvoj, der laa t il Ankers imellem Hjcelmen og Sejero. I B e - gyndelsen gik det heldig, og man havde gründet Haab om at kunne tage eller odelcegge en D e l as de engelste Handelsstibe; men en bradt opstaaet vestlig Vind tvang vore Kanonbaade t il at gaa tilbage for ej at tages af Konvojens störe Krigsstibe; det lykkedes dem dog ikke at undgaa Fjenden, og F a ls e n Anholt, som Englcenderne havde taget. Han fraraadede forst dette Foretagende tillige med to af Hans Underbefalingsmcend maatte efter goev Modstand overgive som unhttigt; men da det alligevel flulde scettes idcerk, virkede Han, hvad Han sig. Jkkun kort L id var Han dog i Fangenflab, og i Avgust 1812 harvnede künde for et heldigt Udfald, og da Löget havde mislykkets, og Han havde faaet Han sig ved at tage den engelste OrlogSbrig Attack", der efter koekt Forsvar saa mange Tropper om B o rd igjen som muligt, naaede Han heldig Kjobenhavn var meget ilde tilredt. Senere fandt Han ikke Lejlighed t il at udmcerke sig ved med sin Chaluppe. F a ls e n havde mange MiSundere, efterdi Han som ung Krigerdaad blev Han Kapitajnlieutenant, 1822 Kapitajn, og 1838 ud- Lieutenant havde faaet Overbefalingen over hele den jyste Kanonflotille og traadte Han paa Grund af mindre god Helbred af Tjenesten med Kontreami- kort i Forvejen var udncevnt t il Kommandor af Danebroge, medens celdre rals Karakter. Han dpde Efter Hans Dsd har Ssbh-S sgaard tilh s rt Officerer, der ligeledes havde forhvcervet sig Harder, maatte lade sig noje med den nuvcerende Ejer, Kammerjunker Kapitajn E. äe F a lsen. Ridderkorset. T o Aar efter gjorde Han Krav paa at saa sin Adfcerd under- sogt ad Reitens V e j; men Tilladelse dertil sik Han ikke; selv sagde Han, at Hovedbygningen er opfört i Aaret 1641 i Folge en Jndstrift paa en Han ikke af nogen sagkyndig M and havde hört ilde for dette vort Tab. Senere Sten i M u re n ; i M idten as det 18de Hundredaar ombhggedes den, men er er det godtgjort, at der ingen retfcerdig Dadel kan fremfores imod Falsen og af den nuvcerende Ejer fort tilbage til sin gamle S til med takkede Gavle; et

7 Taarn med S p ir er tilbygget. Gaarden har en stör og smuk Have paa 12 Tdr. Land, som gaar ned til S p bh-s p. var der heraf tilbage 38 T d r. Hartkorn FoestegodS. Nu er Gaardens Fcestegods ikkun omtr. 11 Tdr. T il S p b h -S -g a a rd hpre desuden N s rre - I Aaret 1852 udgjorde Ejendommens hele Ager og Engs Hartkorn Ssbh Kirke med K irke - og Kongetiende og Allested Kirke med Kirke Tdr. 6 Skpr. 3 Fdk. 1'/4 Alb., hvoraf 146 Tdr. 4 Skpr. Fdk. 1»/» Alb. tiende. laa i Svendborg Amt. Heraf udgforde selve Hovedgaarden 64 Tdr. 6 Skpr. Selve Gaardens Hartkorn er endnu 64 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdk. 2 Alb., 1 Fdk. 2 Alb. T il Godset h-rte 53 Fcestegaarde med 286 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. Hartkorn, 3 Lejehuse og 59 Fcestehuse, hvoraf 4 vare jordlsse og dens Fladeindhold er 450 Tdr. Land Ager, lette M uldjorder, 70 Tdr. Land Eng. 80 T d r. Land Mose og 240 Tdr. Land Skov.