Veils vssrk s^ clownloaclel li^a

Transkript

1 Veils vssrk s^ clownloaclel liâ Zlseglsfo^sks^nss vib liolsk S Is s g ts fo l'z k s m s s L id lio ts k 6^ 66 clsl 3 t fo»'66i6g66 V I3 - v 3 6 M 3!'K, 3 Is s g t Li H)3t3. O s t s t s p 6 c i3 l-d it)iio t6 k m scl VWI'kS!', clsi" 6^ 6 6 c>6> 3 t v o ^ s fs6»63 KuItlÎ'Äi'V, t)l36clt 36c>6t O m f3tt66cl6 3>36gt3-, I0K3I- og P6>'3063»1l3t Issgt8fo> '3k6M 63 3 id Iio t6 k : Mtp://dit)>iot6k.c:Ii3-c:l36M3i'><.cIK 1^0>'66>6g66 L» 3 v3 6 M 3 ^> <, 3>S6gt Li H>3t3: SsmM^/c, Sk d/d/zoks/tsk /nc/s/ro/c/s^ i/m^/cs/^üsc/s msck 09 uc/sn 09/isi/swk. /Vs/' c/sk c/w/s/^ s/9 om s/ckw i/s^/ts/', /?»/05 o/)/7si/s-wkks/? s/^z/ck/sbsk, /csn c/u k/^/'k c/oivn/oscks 09 s/ii/snc/s w^-k/ks/?. /Vs/' c/sk c/w/s/^5/9 om i/ss/^/cs/', som s/ômkskksk sk o/o/7skswk, s/^c/sk 1//9//9/ sk xssw 09/nss/^/tsomps, sk PO^-k//sn /tt//7 s/^k/kwnk /os/^so/r//9, 9/^/Vsk b/^t/9.

2

3 Pkl.«I,kI.LLls.N<1.

4 Z O L. I l, I L L «W P k t.«i.k I.L L ls.n l1. ^ m t r e n t en halv M il syd fo r Hovedlandevejen imellem Nakstov og M arib o, 1"/4 M il fta forst ncevnte og 2*/» M il fta sidst ncevnte B h, ligger Sollestedgaard i M a rib o A m t, Laalands Sonder Herred og Sollested Sogn. Denne Herregaard forekommer omtrent fta M idien af det 15de Hundredaar; th i 1468 tilhorte den A n d e rs G ra a, efter Ham Sonnen L a v rid S G ra a, dennes S o n J o h a n G ra a og derpaa sidst ncevntes S o n J o rg e n G ra a, som ejede den Han var 1529 Landsdommer paa Laaland, folgte siden Gaarden og drog t il Lavind (bangelanb). Den nceste Ejer var J o rg e n B r a h e t il Tostrup. Han havde. S trid med Gonderne i Sollested og Troelse om S o lle - sted S ko v, og i denne Sag afsagdes der Herredagsdom paa Nykjobing S lo t den 24de Avgust Den udvalgte P rin s Hertug F r e d e r ik, Kansleren J o h a n F r i i s, H r. M o g e n s G h ld e n ftje r n e t il Stjcernholm, B o rg e T r o ll e t il L illo, H r. L ave D r a h e t il Krogholm, P e d e r B i l l e t il S va n - holm og flere RigSraader vare da ncervcerende. De to Bonder C h r i- s tie rn M a n d i Sollested og M ik k e l Je n se n t Troelse havde paa egne og alle Sollested og Troelse Gymcends Vegne i Rette stcrvnet N ie ls B la k i Gurreby og Hans tretten Oldinge for det Grcendsefljel, de havde sat imellem Sollestedgaard og de to Byer og derved frastenet dem den D el af Skoven, der kaldtes Raamosen; J o r g e n B r a h e havde da indhegnet den og derved udelukket Byerne fta den Gcerdsel og Skovhugst, som de hidtil havde Haft i en T id af 40 Aar ukceret. De fremlagde nogle Tingövidner for at godtgjore det rette i sin Paastand; men dertil svarede J o r g e n B r a h e a d flilligt, som de ikke künde gjendrive. Sollested Skov havde i lang T id ligget uskiftet, og Lodsejerne Paa alle S ider havde hver efter sin V illie hugget deri, saa at baade J o r g e n B ra h e S Enemcerke og FcelleSfloven ncesten vare for- hugne og -delagte; dersor havde Han hos Köngen anket oder, at Sollested og Troelse ByerS LodSejere havde gjort Ham Skade paa Hans Enemcerke Skov, kaldet Ellegaard Skov, hvisaarsag Köngen da havde givet Ham et B rev t il M o g e n s F a ls te r, A n d e rs G jo e og andre Riddermceudsmcend, at de stulde granske og forfare, hvem denne Skov med Rette monne tilhore. Senere havde P e d e r O xe og J o rg e n B r a h e ladet gjore et ret Skovskjel ved tretten Oldinge og ladet scette Sten og Stabes. E t Brev af M o g e n s F a ls te r, A n d e rs G jo e, J o rg e n U rn e o. fl. af 1565 udsagde, at de havde vceret famlede fo r at granske disse Oldinges Skjel imellem Sollested Skov og Elle- gaards S ko v, og at de da funde Skjelstenene ret satte. E t andet B rev af M o g e n s F a ls te r, A n d e rs G jo e, P e d e r F a ls te r og J o r g e n R u d af 10

5 LVLLHL «W D Pkt.«I,kI.Lr1s.N< vidnede, at de havde vceret samlede i Sollested Skov for at granste, om J o rg e n B r a h e havde gravet eller stenet noget oder det S kjel, som Oldinge og gode Mcend havde sat; men sligt künde de ikke finde. D e rfo r satte Han i Nette, om Han ikke borde nhde den Ejendom, som saalunde var Ham tilstenet. Netten maa udcn T v iv l have givet Ham M edhold.' J o r g e n B r a h e dode 1565, og Hans Enke Fru I n g e r O x e. som ejede Sollestedgaard efter Ham, dode Dcreö LEgtestab var barnlost, hvisaarsag Sollestedgaard ved FrnenS Dod arvedes af Fru M e tte N u d, hvis M oder F ru P e r n ille O xe var Ssster t il Fru I n g e r og ligesom denne D a tier af Hr.. J o h a n O xe til NielStrup (paa Laaland) og Fru M e tte M o g e n S d a tte r G jo e ; F ru M e tte s Fader var den navnkundige Sohelt O tte N u d t il Mogelkcer. HendeS 8Egtefcelle var H e n r ik G y ld e n s tje rn e t il Aagaard, der maaske'nogle Ugcr var Ejer af Sollestedgaard. Denne M and var fodt NhtaarSdag 1540 paa Estrup, gik i Viborg Skole og var derpaa i to Aar hos E r ik P o d e b u sk paa Kjorup, hvorefter Han tjente C h r is tia n den t r e d ie som Kammerdreng (Page). Han. gif'tede sig 1564 med Jomfru L is beth B ra h e. Paa samme Tid gik Han som O tte N u d S Lieutenant om B o rd paa Flaaden og tjente i nogen T id t il Sos. Efter at have vceret gift i to Aar blev Han Enkemand, og forst 1574 holdt Han anden Gang B rh llu p. Han var LenSmand paa BahuS, dode her den 2den A p ril 1592 og fandt fit sidste Hvilested i Kongelfs Kirke. Hans Enkes Kaar vare ikke de bedste; t il sin Moster F ru S id s e lo x e, gift med E r ik P o d e b u s k til Tollose, skriver hun ncemlig den 12te November 1592, efter at have omtalt den störe S o rg, hun hver Dag saa paa sin Broder J o h a n N u d, dennes shge Hustru F ru A n n e H a rd e n b e rg og paa sidst ncevntes Fader E r ik H a rd e n b e rg t il M a ttru p : S a a kan jeg aldrig fuldskrive Eder til, hvor ilde tilfie dsjeg haver vceret her i dette Land (Landstab) for nogle Penge, som jeg stulde have til Omslag; saa haver F r a n s R a n tz a u lovet mig, at Han vilde laane mig 5,000 D a ler og betale dem t il Omslag paa mine Vegne; saa haver jeg Haft m it B ud t il hannem om samme Penge og ingen faaet af hannem; men Gud forlade hannem, at Han lovede mig dem og ikke vilde holde fit Loste, og jeg har slaaet min Lid dertil; dersom Han ikke havde lovet mig dem, da maatte jeg have forhort mig hos andre mine Venner. Saa giver jeg Eder ganste venlig til kjende, at jeg haver m it B u d nu et andet Sed Henne og forhorer, om jeg kan bekomme samme Penge; og kan jeg ingensteds drage, for jeg faar vis Bested at vide, om jeg faar dem Heller ikke; thi der ligger min og mine faderlose B o rn s al vor Belfcerd paa. Den almcegtigfte Herre og Gud sende mig nogle gode Naad t il dem". Den Iste M a rts 1593 kjendte hun sig styldig t il den udvalgte Konge C h r is tia n den fje r d e den meget störe Sum 10,000 R d lr. (Specier), som hun stulde udrede t il Omslaget i Kiel Hellige tre KongerS Dag T i AdelSmcend gik i Borgen for hende, og iblandt bisse var HendeS Frcende K n u d N u d t il Vedbhgaard. Hun dode i Nsrrejylland den 2den M a j 1596 og blev begraven i AarhuS Domkirke. Ved S tifte t efter F ru M e tte fik Dotrene Jom fru P e rn - ille, senere gift med Ja k o b N o se n kra n d S t il KcerStrup og dod 1622, og Jom fru J h tte G y ld e n - s tje rn e, siden gift med C h r is to f f e r v. d. G rü b e n og efter Hans Dod med E jle r U rn e t il Aarsmarke, Sollestedgaard, hvorimod Sonnen K n u d G y ld e n s tje r n e fik Aagaard. Efter dem tilhorte Gaarden E r ik S t eensen, der ejede den i Februar 1629, da Han stjodede en Bondegaard t il B o r k a r d N u d t il OtterSlev. Han var S o n af H a n S S te e n s e n t il StenSgaard (paa Langeland) og F ru M a r g r e te B a S s e, fodt 1590 og dode HanS HuStru F ru B a r b a r a M o r m a n d fra Bramslykke var dod 1646 i en Alder af 51 Aar. DereS S o n E r ik S te e n s e n t il Holsegaard folgte for 9,000 R d lr. i Oktober 1665 Sollestedgaard t il J a k o b G ew eke, Kommandant i Nakflov. Efter 6 Aars Forlob og maaste noget for afhcendede Han alter Gaarden t il Assessor! Kommercekollegiet I. A. T im p f, der 1690 folgte den til Stistamtmand

6 ZVLLIKL» WVKLMV p krs L - r a ll n ä. H. U. von Lützow t il S o h o lt, som 1706 ved Mageskifte med Köngen fik B is p - enso (UlrikSdal) i Steden for Sollestedgaard. I Aaret 1724 indgik Köngen attermageskifte, ogkammerassessor F r e d e r ik F e lth u u S afstod nub re m ersvold imod Sollestedgaard. Han dode 1730, Kontreadmiral H e n rik B r a n d t t il PederStrup kjobte da Gaarden, og efler Hans Dod 1736 blev Madame R ie g e ls e n i Nakstov Ejerinde deras. Ester hende tilhorte Gaarden hendes S o n Kancelliraad og Landsdommer H a n s R ie g e lse n. Denne stod i Aaret 1752 i Underhandling med den rige A b ra h a m Lehn t il Hojbygaard, t il hvem Han vilde scelge sin Gaard, naar Han künde saa en anden t il Kjobs, for 34,000 R d lr.; men A b ra h a m L e h n fandt denne P ris for hoj. Den Gang dar Gaardens Kvcegbescetning 50 K -er og 30 Faar, og Udsceden var 40 T d r. Hvede) 40 T d r. B yg og 36 Tdr. M rte r. T il Gaarden horte to B e jrn M e r, Sollested Sogns Kongetiende med matrikuleret Hartkorn 26 Tdr. 2 Skpr. "/4 Fdk., Bondergods 309 T d r. 6 Skpr. 2 Fdkr. 1^2 Alb. Ager og Eng, 2 Tdr. 2 Skpr. Skovskyld; t il Godset horte 37 Gaarde og 35 Huse. JordebogSindtcegterne vare 167 R d lr. 5 1 Tde. Hvede, 1 Tde. Rüg, 256 Tdr. B yg og 29 Tdr. 2 Skpr. Havre. I Sollested B y laa 4 Gaarde og 5 Huse, i Troelse B y 4 Huse, i Hojreby 3 Gaarde og 4 Huse, i Skovlamge 10 Gaarde og 12 Huse, i UtterSlev 11 Gaarde og 8 Huse, i Ore 2 Gaarde, i Lille Lojtofte 3 Gaarde, i Sandbjcerg 1 Gaard, i Oster Nordlunde 3 Gaarde og 1 HuS. D e r hdedes i Almindelighed 1 Tde. B yg i Landgilde af hver Gaard; dog herfra gjordes Undtagelser, i det en Gdard i UtterSlev paa 13 Tdr. Hartkorn ydede 8 Tdr. 4 Skpr. B yg, og en anden Gaard svarede ikkun Hoveripenge, men ingen Landgilde. Huspengene var 4 R dlr. for hvert Hus. Senere samledes Godset saaledes, at Byerne Sollested, Troelse, Skovlamge, Utterslev, Tjennemarke og Abbet udgjorde Gaardens Gods, hvilket maaste fandt Sied under den ncest folgende Ejer. Sollestedgaard folgte R iegelsen 1759 til Baron C h ris tia n F re d e rik v. K n u th, hvis Forceldre vare Grev A d a m C h r is to f f e r v. K n u th t il Knuthenborg og F ru J d e M a r g r e te v. N e v e n tlo w. Han var fodt i Aaret 1728 og havde et P a r Aar i Forvejen, efter at have vceret Ritmester ved et Nytterregiment, faaet Afsked med Overstelieutenants Karakter. Den 2den Avgust 1743 havde Hans M oder af en af de mange laalandske Herregaarde, HendeS M and havde efterladt sig, ncemlig Lundegaard og tilhorende GodS oprettet Baroniet ChristianSdal for denne sin S o n ; men hun beholdt det selv t il sin Dod Han ejede desuden andre störe laalandske Herregaarde: Grimsted, der ligesom ChristianSdal opkaldtes efter Ham og fik Navnet FrederikSdal, As- serötrup og Nakstov Ladegaard; men ikknn ChristianSdal horte t il Baroniet. I Aaret 1752 giftede Han sig med A n n e C h r is tin e v. d. O s te n, og efter HendeS Dod 1791 cegtede Han C h a r lo tte M a th ild e v. S t a f f e l d t. I Aarene 1782 og 1784 overlod Han baade Baroniet og sine andre Godser t il sin S o n Kammerherre A d am C h r is to ffe r v. K n u th, der var gift med en Datter af Grev A. G. v. M o ltk e t il Bregentved. S e lv flyttede Han 1786 t il Gaarden Nojsomhed i Kjobelev Sogn og boede der t il 1798, da Han ogsaa maatte scelge denne Gaard. Han dode i'a a re t D et er im idlertid en Fejltagelse, naar det Heber, at Han dode yderst fattig og ikke havde anbei at leve af end en Pension paa 1,200 R d lr., som Han fik af S taten; thi de 1,200 R d lr. vare den S u m, som Hans S o n stulde udrede t il Ham for A f- staaelsen af Baroniet. HanS S on Baron A d a m C h r is to f f e r K n u th boede adstillige Aar paa Sollestedgaard, som en kort T id var indlemmet i Baroniet paa Grund a f, at ChristianSdal ikke havde nogen herstabelig Hovedbygning. Han folgte 1804 ChristianSdal og Aaret efter Sollestedgaard, efter at have indtaget Skovene t il Fredning, banet ny Bese og udstiftet Bondergodsed. Sollestedgaard kjobtes af Godsejer I. B o lle. Denne magestiftede i Aaret 1810 med S o rg e n S o rg e n sen t il VinterSborg saaledes, at Han selv fik Vinteröborg, og S orgensen Sollestedgaard. Denne sidste var en af de Gods-

7 Pkt.«I^kI.LLls.N<1. ejere paa Laaland, der fprst ophcevede Hoveriet; Bederlaget var billigt, ncemlig 4 Tdr. Hvede og 4 T d r. Bhg af hver Bondegaard, og derved fremkaldtes der wegen Velstand paa Godset. Nogle Aar ester kom tunge T id e r, og den O m - stcendighed, at Han mere end en Gang havde gaaet i Borgen for andre, sorvcerrede i hpj Grad Hans Kaar. Han d-de im idlertid den 8de M a j 1827, og Hans Enke K a re n M a r g r e ts E lis a b e th J p rg e n s e n, fodt K ö lle, overtog Gaarden. Hendes Klogskab og Dkönomi, underststtet af en nidkcer og dhgtig Raadgiver, lykkedes det at ophjcelpe Sagerne saaledes, at hun den 12te M a j 1836 künde tilskj-de sin celdste S p n, den nuvcerende Ejer, JustitSraad L a v r id s Jprgense n den hele Ejendom ubeskaaren. Den smukke Hovedbhgning er opfprt af G rundm ur og to Etager hsj med et Taarn. Den er helt ombygget 1859 og var f r den T id knn en Etage. Ogsaa Udhusene ere ombhggede af den nuvcerende E jer: Laden 1851, Faarestalden 1852, Ko- og Hestestalden 1863, alt tildels af Grundmur. Denne Gaards Fladeindhold er 521 Tpnder Land Ager, der ere affivede, 34 T d r. Land Eng, 9 T d r. Land Have og GaardspladS og 530 Tdr. Land Skove, ia lt 1,094 T d r. Land. Hartkornet er 67 T d r. 6 Skpr. Fdk. 1 Alb. Ager og Eng og 7 T d r. 5 Skpr. 3 Fdk. 2 Alb. Skovskyld. Bondergodset udgjor 327 T d r. 6 Skpr. 1 Fdk.,?/s Alb. Ager og Engs Hartkorn, hvoraf de 202 T d r. 6 Skpr, Fdk. 2 Alb. ere folgte t il Arvefceste imod en aarlig Afgift af 3 R d lr. 3 A fo r hver T-nde Hartkorn af Gaardene og 2 R d lr. 3 P. for hver Skjeppe Hartkorn af Husene. Fcestegodset er saaledes endnu 125 T d r. Skpr. Fdkr. 1^/s Alb. Hartkorn. T il Gaarden hsrer Kongetienden af Sollefted Sogn, hvis Tiende ydende Hartkorn er 221 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. 2"/4 Alb.