Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Transkript

1 Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. Slægtsforskernes Bibliotek: Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

2

3 1'orüum L Z k k d jd r «,! ^

4 L'oi-üum L8^6djDrA,i ^ m t r e n t 1'/ M il nord for Kjerteminde ligger Hovedgaarden Schelenborg paa Halvoen Hinsholm i Odense Amt, Bjcerge Herred og Stubbernp Sogn. Hins- Holm udgjor den nordlige Del af Bjcerge Herred, fra hvis sydlige Del den ad. stilles ved Kjerteminde-Fjord, imedens Forbindelsen dermed dannes af en smal Landtunge med de hoje Munkebo Bakker. I ovrigt har Hinsholm flere Hojdestrcrkninger, hvilket ogsaa er Tilfceldet med selve Stubbernp Sogn, i hvilket Bcrs Banke hcrver sig 76 Fod umiddelbart fra Havets Overflade, og noget sydligere ligger Sabbesborghoj. Det gamle Herrescrde Estebjcrrg tilhorte i en Rcrkke af Aar den navnkundige M H v id e. Marsten Hr. S t ig A n d e rsen, der ved sin frygtelige Hcevn over den usle Kong E r ik G lip p in g og den deraf folgende Borgerkrig har efterladt sig et saa sorgeligt Minde i Fcedrelandets Historie, var saaledes Gaardens Ejer i anden Halvdel af det 13de Hundredaar. E t Sagn giver Ham ogsaa det sidste Hvilested i Stubbernp Kirke, imedens et andet henforer dette til Rorvig Kirke i Scelland. Marsten dode i Aaret Da Han var bleven sredlos, maa Godset Estebjcerg vcrre inddraget under Kronen; men Hans Son A n d e rs S tig s e n, der tilsidst fik Fred af Kong E r ik M e n v e d og endog blev optagen i Köngens Raad. maa da have faaet det igjen. Han levede endnu i Aaret Ester Ham tilhorte Estebjcerg Sonnen, den bekjendte Hr. S t ig A n d e rs e n til Bjornholm (nu Hogholm), som overlod dette Gods til sin Son Hr. O ve S t ig - sen, der i Aaret 1359 blev myrdet i Middelfart tillige med Hr. N ie ls B u g ge til Halb og Hr. Peder Andersen til Margaard. Hr. S tig Andersen blev nu Kong D a ld e m a rs ivrigste Modstander under det strax efter udbrudte jyste O pror; derfor bleve Hans scrllandste og en Del af Hans jyste Godser inddragne under Kronen, og med Estebjcerg var»den Tvivl det samme Tilfceldet. Z lang Tid M Estebjcerg derpaa Krongods. Jblandt de danste Adelsmccnd, *d e r i Aaret 1423 understreve et Forbund imellem Kong E r ik af Pommern og de vendiste Stcrder, var Hr. B jo r n O ln fs en, Lensmand paa Estebjcerg. Han havde uden Tvivl dette Len i Pant. Hans Hustru var Fru E lis a b e th H e n n in g s, d a tie r K a b e l, Enke efter Hr. K la v s v. W iß e n. Efter sin anden Mgtefcelles Dod gistede hun sig med G e r t B ry s k e til Dallund, (dsd 1441), der ved dette Gistermaal ogsaa har faaet hendes Pantelen; thi hun havde det endnu i sit Dodsaar D a udstcedte hun ncemlig en Fuldmagt t il Hr. E g g e r t F r il le og Fru A n n e L u n g e, hendes Sosterdatter, at de stulde overantvorde Köngen og Dronningen de Breve, der angik Ncrsbyhoved; derimod stulde hun beholde Estebjcrrg med Kjerteminde og Munkebo igjen. Siden var Hr. H a n s D a lk e n d o rf lang Tid Lensmand paa Estebjcrrg. Han havde dette Len, da Han i Aaret 1479 gav K la v s B ry s k e til Logismose Fuldmagt t il at indlose det Gods, P e d e r A n d e rs e n i Assens havde i Pant i M ulrud og Strerup ( i DresletteSogn, Baag Herred) og Strandby ( i Haarby S o gn) og siden beholde det som et srit brugeligt Len. Hr. H a n s D a lk e n d o rf havde dette Len endnu henimod Slutningen af det 15de Hundredaar. I Aaret 1523 var I e s p e r D a a til Enggaard (nu Gyldensten) Lensmand paa Estebjcerg, og Han havde givet Pendinge derpaa"; Lenet havde Han derefter i adfliltige Aar. Senere 1 2

5 L ' o r ü u m L s ^ e d j s e i ' ö,! var Eflebjcrrg ikke noget scrrflilt Len, men Var sorenet med Nyborg Len. Saa- re te B r o k dode allerede 1639, og T y g e B r a h e fulgte hende Aaret efter i ledes fik Hovedsmanden paa Nyborg S lot E s k ild G jo e til Skjorringe i Aaret Graven. Deres Son A x e l B ra h e, der arvede Eflebjcrrg. var sindssvag og 1569 et kongeligt Drev om, at det var undt og tilladt N ie ls B o sen at bygge havde derfor in dtil sin Dod F a lk G jo e H e n rik s e n til Thurebyholm til Forog bo paa Spro (Sprogo). hvorfor Han flulde tage Köngens Stod, som gik der, mynder. Han ncevnes til Eflebjcerg 1653 og var endnu i Live to Aar derefter og enten flippe det ud i Kohaven eller lade det fore t il Eflebjcerg, hvor Ham og ugift. Dog ejede Han kun Halvdelen af Gaarden, da Hans Soster Fru C h risyntes bedst. To Aar efter gjorde den samme Mand Regnflab for Nyborg Len stense B ra h e, der var gift med J a k o b L in d e n o v til Hundslund Kloster, og Eflebjcrrg Gaard for den Tid, Han havde Haft Lenet; Losoret modtog A x e l havde den anden Halvdel. Sosteren Fru A n n e B ra h e var gift med O lu f D iff e r t. Senere blev det som et scrrflilt Len overdraget t il den rige E r ik D a a til Holmegaard. og t il deres Sonner K la v s D a a til Krcrngerup. H e n rik E jle rs e n H a rd e n b e rg, Herre t il M attrup, Skovsbo, Faarevejle, Bro- D a a og B ro k D a a, der vare i Uenighed med Faderen, hvem de beflyldte for lykke og Dedtofte og Hovedsmand paa Hagenflov. Han flulde for Eflebjcrrg at have odt deres Gods, blev nogle Aar efter A x e l B ra h e s forrige Andel i stille 4 Stridsheste, men svarede i ovrigt ingen A fgift deraf. Dette Len havde Eflebjcerg udlagt som moderne Arv, og denne Del af Gaarden derpaa folgt. Han indtil 1603, da det ophorte at vcere Krongods. Kjoberen var E r ik K ra g til Bramminge, der den 20de A p ril 1665 fik Ded Mageflifte med Köngen blev ncrmlig E r ik H a rd e n b e rg s og Fru Skjode paa Halvdelen af Eflebjcerg og paa det tilhorende Bondergods. Aaret Anne R o n n o v s Svigerson A xe l B ra h e til Elvedgaard, der var Lensmand efter kjobte Han af Köngen en Del Bondergods i Stubberup, Dalby og Mesinge Paa Dalum Kloster, Ejer af Efle-joerg. Med Hovedgaarden fulgte folgende Gods: Sogne. Den anden Halvdel af Eflebjcerg kjobte Han i Avgust 1667 af den oven 1 Stubberup Sogn, Nordflov By 10 Gaarde, i Grsnlund HjNaard, i Egensio ncrvnte J a k o b L in d e n o v. Den nu atter samlede Ejendom beholdt Han imid- 2 Gaarde, i Dogensjo 3 Gaarde, i Andkcer 2 Gaarde, i Stubberup B y 1 Gaard ^ lertid ikke lcenger end til 1671, da denne Gaard gik ud af den gamle danfle og 1 Gadehus, i Martoste 19 Gaarde og paa Lang 4 Gaarde og i Herfuappe, Adels Hcender. Den blev folgt til F re d e r ik v. D it t in g h o f, kaldet Scheel. Dalby Sogn. 1 Gaard, i alt 43 Gaarde og 1 Gadehus og end videre Den Denne forogedc snart Bondergodset ved af B o lle L u x d o rp b at kjobe nogle Mejlo i Stubberup Sogn. Derimod fik Köngen Hans Hovedgaard Korselitse Gaarde i Hersnappe og Stubberup. Han var gift med Fru E le o n o re paa Falster og i Korselitse By 10 Gaarde, i Sonder-Alslcv 1 Gaard. 1 ode Gaard og 1 Gadehus, i Maglebrcrnde 4 Gaarde og en Del Strsgods i forfljellige andre Sogne paa Falster samt 4 Bondergaarde i Skaane, i alt omtrent 40 Gaarde. Sehested og blev ligeledes Ejer af Birkholm (nu Lovenborg). som Baron M a o - r id s P odebusk til Einfidelsborg og Gjessinggaard maatte afhcende til Ham, I Aaret 1680 blev Eflebfcrrg med alt Tilliggende af Ham oprettet til et Baroni A xe l B ra h e var forst gift med Fru M e tte F a lk s d a tte r G jo e og senere med under Navn af Schelenborg. Han dode Fru K irs tin e H a rd e n b e rg. F r u K ir s t in e blev ved Hans Dod 1616Ejerinde Da Han af sit LEgteflab ikke efterlod sig Sonner, arvede Hans Datter af Eflebjcerg og havde denne Gaard indtil sin Dod Bondergodset blev i S o fie C h a rlo tte v. D it t in g h o f Baroniet. Hun var gift medgenerallieu. hendes Tid ikke ubetydelig foroget; af Fru M e tte B r a h e, Enke efter P e d e r tenant af Kavalleriet Schack v. B ro c k d o rs f, der i Aaret 1691 blev Baron; M a r s v iin, kjobte hun saaledes 1616 en Gaard paa Lang og af Fru D ir - ogsaa Dirkholm arvede Han. Han var en Son af den gottorpfle Gehejmeraad g itte B ra h e s.a ligeledes en Gaard paa Lang. Aaret efter to Gaarde i Dalby H e n rik v. B ro c k d o rs f og Fru M e tte v. R u m o h r. Han besad Baroniet i a f E j le r Q u ih o v og 1624 sex Gaarde i Thaarup og en Gaard paa Lang mange Aar; men Hans Liv var ingenlunde frit for Ubehageligheder. I Avgust af N ie ls Seheste d til Bekmark; m. m. Hun var den sidste af sin M her i 1724 fik Gehejmeraad og Stiftamtmand Hr. C h r is tia n S e h e ste d til Ravn- Landet. Efter hende arvede Sonnen T y g e B ra h e til M attrup og Dedtofte, holt Befaling t il at indhcnte Baronens Erklcrring om, hvad der vel künde vcere Eflebjcrrg. Han var gift med Fru B e re te B r o k. Datter af E ste B r o k Aarsag i, at Hans Forvalter L o re n s Hansen vcegrede sig ved, af Baroniets til Gammel-Estrup og Vemmetofte, og Fru C h ris t ense D iffe rt. Fru Be - ^ Tiender at yde Bidrag til Afbetaling af den paa Landstingshuset hcestende Gceld

6 s L ' o r ü u m L s l L e d j N i ' ö,! og til at indsende denne Hans ErNcering til Köngen. Med Gehejmeraad H. A. v. A h le fe ld til Buchenhagen havde Han en Retsstrid, der 1729 flulde afgjores ved Doldgiftsmcrnd. og paa Hans Legne bleve Gehejmeraad Grev C h r is tia n R antzau og Raadmand C h r is tia n C h ris te n s e n i Holbcek valgte af Köngen t i l ^ t domme i Sagen. Den storste Wrgrelse havde Han af sin Sen F r e d e r ik v. B ro c k d o rff paa Grund af dennes letsindige Adfcerd. Han holdt ncemlig saa meget af at gjsre Gcrld og at henvise sine K re d itie r til Faderen, at denne tilsidst 1726 saa sig nodt til at flaffe sig kongelig Bevilling til at lade bekjendtgjsre, at hverken de. der allerede havde givet eller de, der i Fremtiden gave Hans S E Kredit, künde vcrnte Detaling hos Ham. Gcrlden havde den unge Baron paadraget sig baade paa fine Udenlandsrejser og i Hjemmet. Baron Schack v. B r o c k d o rff dode 1730, og Baroniet tilfaldt da Sonnen Baron F r e d e r ik v. B ro c k d o rff, der snart maatte tcenke paa at tilfredsstille sine mange Kreditorer. T il at indkalde disse som ogsaa dem, der havde Penge til gode hos Hans Moder, bleve Juftitsraad C h r is tia n S ch ouboe og Birkedommer C h r is tia n D itle v H e d e g a a rd beskikkede af Köngen. Baronen var gift med Fru S o fie B ro c k d o rff; men deres TEgteflab var ulykkeligt og blev snart ophoevet. I Aaret 1736 klagede Baronessen til Köngen over, at der den Gang, da hendes Wgtefcelle uden Aarsag flilte sig fra hende. kun var blevet tillagt hende 550 Rdlr. om Aaret af Baroniets M idler; denne Sum var, mente hun, utilstrcekkelig for hende til at leve efter sin Stand og til hendes Sons Opdragelse.. A f den Aarsag sogte hun om. at der maatte blive fastsat 1000 Rdlr. aarlig for hende; men dette Krav fandt man for stört, og Summen blev bestemt t il 800 Rdlr. aarlig. Da hun ikke med det gode künde opnaa. hvad hun saaledes havde Ret til, valgte hun det yderste Middel, hvorved hun bragte sin Mand i storforlcrg- enhed. For 400 Rdlr.. som hun havde til gode indtil December 1736, lod hun Aaret efter gjore Indforsel i Hovedgaardens Besoetning af Heste og Koer, hvilke hun da lod offenlig bortscrlge. Dette havde endnu voerre Folger for Ham. D a ncemlig Hans andre Kreditorer vare blevne uuderrettede herom, fulgte de strax det givne Exempel. og for sine Krav paa Kapitaler til Belob af Rdlr. angrebe de nu ej alene den ovrige Baroniet tilhorendc Besoetning, men lagde endog Besiag paa det Korn, hvormed Hovedgaardens Jorder dette Foraar skulde besaas og de forarmede Bonder understottes, saa at. som Baronen klagede til Köngen, Baroniet i Bund og Grund vilde blive odelagt, hvis fligt flulde have Fremgang, og dog vilde Kreditorerne netop derved ikke faa noget. Eftersom Baroniet, heder det i et kongeligt Brev til S va r paa denne Baronens Klage, i sin Tid ved forefaldende Forandring vilde falde til Kronen og desaarsag ej torde forgoeldes eller paa anden Maade odeloegges, blev det paalagt den oven ncrvnte Hr. C h r is tia n S e h e s te d og Iustitsraaderne N ie ls B a n g H im m e ls tr u p og H e n rik B i ll e at overtage Baroniets Styrelse. voeret Ejer af Brolykke, Tidligere havde Baronen og til denne Hovedgaard havde Han ladet adskillige af Schelenborgs Bonder gjore Hoven; andre af disse havde begyndt at betale Penge i Steden for at gjsre Dagvcerk. A d m in is tra to rs sogte nu at faa Köngen til at bestemme, hvad Bonderne for Fremtiden fluide yde af Hoveri. gjort efter deres Jndstilling, at naar Det blev da af- hine Gaarde, som ydede Penge, efter- haanden bleve foesteledige, flulde der ikke atter kroeves Arbejde af Fcesterne. For at Baronen ikke flulde aldeles odelcegge den lille t il Schelenborg hörende Skov, vilde Administratorerne have fastsat, at der flulde udvises Ham det fornodne Ild e - brcendsel, med Forbud imod at bruge mere end det Ham saaledes udviste; men derpaa vilde Köngen ikke gaa ind. T il Fru E lis a b e th v. K n u th. Enke efter A le x a n d e r F r e d e r ik v. M o s tin g, Hosmester hos Köngens Soster Prinsesse C h a r lo tte A m a lie, havde Baronen 1735 udstcedt 2 Forflrivninger paa i alt 30,000 Rdlr. Kroner og Kurant. Herom opstod en Retssag. der efter kongelig Befaling flulde fores for Hojesteret sine egne Säger, fyldestgjorde Hans Gods. Lige saa godt som Baronen styrede Hans Birkedommer Retfoerdighedens Krav paa Det blev ncemlig Köngen i Aaret 1743 soredraget. at Retten paa en scerdeles lovstridig og mistcrnkelig Maade blev haandhoevet paa Schelenborg B irk, i det der ikke siden M a rts det foregaaende Aar var blevet brugt nogen lovbefalet Tingprotokol; men at der i Steden blev optegnet paa lost Papir, et Ark efter et andet, hvad der flulde vcere foregaaet; vel var der nu blevet anflaffet en ny Protokol; men den var man ikke bleven bemyndiget til at bruge. og der var Heller ikke flrevet noget i den. Birkedommeren var en Mand. af hvem man ikke künde vcente nogen anden Opforsel. Han var ncemlig en forhenvcerende Sag. sorer, der paa Grund af sine flette Streger var bleven afsat for nogle Aar siden og derpaa havde faaet dette Embede af Baronen; og Han fandt det bekvemmest, at Protokollen blev fort paa den omtalte Maade. Heller ikke vilde Han betro disse lose Papirer i Dirkeflriverens Hcrnder, men gjemte dem selv. Det var ikke saa forunderligt, at Han ej vilde lade Trediemand se stige Ting; thi de

7 9 L ' o r ü u m L s k e d j L e r ö,! H i r. indeholdt nogel ganfle andet end hvad der virkelig var foregaaet paa Tinge; ibl. a. havde Han anfort som Stokkemcend adflillige Folk, der ettten for lang Tid fiden vare dsde eller dog stet ikke havde verret tilstede. Stiftamtmanden Konferensraad R a ntza u fik Befaling til at underssge denne flemme Sag. T ilt ro d s for sin fornemme Byrd blev F re d e r ik v. B ro ckd o rss paa Grund af alle disse Forhold ikke benaadet med M e S titte l eller Baand, hvorimod Hans SonSchack v. B r o c k d o rff, der ved Faderens Dsd 1755 fik Baroniet, blev Kammerherre og Ridder. Han var gift med C h a rlo tte A m a lie v. Leute. A d e le r og dsde Da Han ingen Ssnner efterlod sig, gik Baroniet over t il Datieren Baronesse C h a rlo tte A m a lie B rockdorff, der 1777 havde cegtet Kammerherre L u d o lf F re d e rik v. B u c h w a ld. Denne blev i M a j 1784 optagen if r i- herrestanden under Navnet B u c h w a ld - B r o c k d o r ff; men endnu inden Aarets Udgang blev deres LEgteflab oploft, hvorpaa Baronessen 1787 crgtede V ilh e lm T h e o p h ilu s v. S t ie g litz, der som Baron fik Navnet S t ie g litz - B r o c k d o rff. Han dsde 1802 og Hans Enke Deres Datier Baronesse S o fie F re d e rik k e S tie g litz - B r o c k d o r ff arvedeved ModerensDsd Baroniet og oegtede 1811 Kammerjunker og Ritmester, siden Kammerherre K a r l J u e l, der den 25de Februar 1812 blev Friherre af J u e l - B ro c k d o rfs og senere tillige blev Besidder af Stamhuset Taasinge. Han dsde den 15de M arts Hans Enke besidder saaledes nu atter Baroniet. Den nuvcerende Hovedbygning er opssrt 1843 af Baroniets sidst afdsde Besidder. Den bestaar af 3 toetages Flsje, af hvilke Hovedflsjen er af Grundmur med Skifertag og en Gavl af Bindingsvcerk; de to Sideflsje ere grundmurede og have Tegltag. Hovedgaarden er skyldsat for 77 Tdr. 7 Skpr. Ager og Engs Hartkorn. Skovflchlden er 1 Td. 5 Skpr. 2 Fdk. 2 Alb. Den til Gaarden hörende Dejrmslle har 2 Tdr. Mslleskyld. Gaardens Fladeindhold er 550 Tdr. Land Ager og 200 Tdr. Land Eng. Ved en kongelig Resolution af 1805 blev det tilladt, at al den Io rd, som Enke-Baronesse S t ie g litz - B r o c k d o r f f og de folgende Besiddere af Schelenborg künde inddoemme af Stranden imellem Fyn og den davaerende D Längs, der nu er en Halvs, maatte betragtes som Hovedgaardsjord og tillige i 20 Aar vcrre fri for Skatter. Dette Dcemningsarbejde blev begyndt 1817 fuldfsrt Aaret efter. Derved blev der sra Egense t il Längs indvundet 600 Tdr. Land, som benyttes til Grcesning for Hovedgaardens Kvoeg. Dette Areal blev fsrst flyldsat Foruden Schelenborg hsrer t il Baroniet Hovedgaarden B ro c k d o rff, ligeledes i Stubberup Sogn. Den var tidligere en Mejerigaard og hed G rsn- lund. I Aaret 1785 blev den Hovedgaard og fik da sit ny Navn. Dens Ager og Engs Hartkorn er 65 Tdr. 1 Skp. - Fdk. 2 Alb. To Iordlodder ere desuden udlagte t il Skov - Opelflning; deres Hartkorn er 3 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdk. 1'/2 Alb. Baroniets Skove udgjsre: den saakaldte Hertugflov i Stubberup Sogn, omtrent 30 Tdr. Land, isoer Mmetroeer; Bogensefloven. 23 Tdr. Land, Eg, Bog, Gran og Ask; denne sidste blev 1836 indtagen fta en Foestegaard i Sognet. Mosegaards Skov i Dalby Sogn, 11*/s Tde Land, ligeledes 1845 indtagen sra en Foestegaard. Bsndergodset bestaar af 418 Tdr. 5 Skpr. 2 Fdk. 1 Alb. under Gaarde, 25 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk. 2'/4 Alb. under Fcrste- og Lejehuse. Mollestylden er 2 Tdr. og det til Mollerne hörende Ager og Engs Hartkorn er - Tdr. 7 Skpr. 3 Fdk. Desuden er af Hovedgaardenes Hartkorn - Tdr. 2 Skpr. 1 Fdr. 2'/«Alb. mid- lertidig overdraget til Bondebrug. Baroniet ejer Stubberup og Dalby Kirker med 108 Tdr. 2 Skpr. Kirke- og 108 Tdr. 2 Skpr. Kongetiende. Det Tiende Ydende Hartkorn er 1419 Tdr. 4 Skpr. 1 Fdk. 2V.» Alb. Bankaktierne ere 6000 Rdlr. Goelden er nu omtrent 66,000 Rdlr.

8