Miljø- og Energiforvaltningen - Vi skaber tryghed og bæredygtighed også for kommende generationer

Transkript

1 1 Miljø- og Energiforvaltningen - Vi skaber tryghed og bæredygtighed også for kommende generationer 2016 var Miljø- og Energiforvaltningens tredje leveår. Forvaltningen omfattede ved årets start de skattefinansierede afdelinger Miljø, Miljø- og Energiplanlægning. Dertil kom de kommunale forsyningsvirksomheder, Aalborg Gas og Aalborg Renovation, der organisatorisk var placeret under én ledelse i Energi og Renovation. Derudover omfattede forvaltningen fællesfunktionen: Administration og Service, inkl. Omkostningscenter for GIS (OCG) og resultatcentret AK Indkøb. Året var i høj grad præget af implementeringen af den nye energikoncern efter købet af Nordjyllandsværket A/S. Ved årets start var den kommunale forsyningsvirksomhed: Aalborg Varme omdannet til to aktieselskaber med de nye benævnelser: Aalborg Varme A/S og Aalborg Decentrale Værker A/S, ligesom at Energicenter Aalborg s aktiviteter blev solgt til Aalborg Energicenter A/S, ligeledes under Aalborg Energi Holding A/S. Ved årets udgang var store dele af Aalborg Gas ligeledes selskabsgjort og omdannet til de to aktieselskaber: Aalborg Bygas A/S og Aalborg Naturgas Salg A/S med virkning pr. 1. januar 2016, som en del af energikoncernen under Aalborg Energi Holding A/S. Efter denne udskillelse er Aalborg Naturgas Net den eneste tilbageværende kommunale gasforsyningsvirksomhed. Som følge af omdannelsen af kommunale forsyningsvirksomheder til aktieselskaber samt overførsel af Beredskabscenter Aalborg til Nordjyllands Beredskab I/S og dermed en reduktion af den kommunale del af forvaltningen, blev året også brugt på at forberede og udvikle nye finansieringsprincipper for for de tilbageværende fælles administrative funktioner. Ved udgangen af 2016 havde de tilbageværende kommunale forsyningsvirksomheder et samlet tilgodehavende i kommunekassen på ca. 73,9 mio. kr. I relation hertil kan det oplyses, at de tilbageværende kommunale forsyningsvirksomheders aktiver udgjorde ca. 184,2 mio. kr. ved udgangen af 2016 Ved udgangen af 2016 blev der via aktuarfirma foretaget en samlet beregning af den samlede pensionsforpligtelse for både tjenestemandsansatte medarbejdere og tjenestemandspensionister i forvaltningen og koncernerne på ca. 226,8 mio. kr. Også for 2016 udarbejder Miljø- og Energiforvaltningen frivilligt grønt regnskab. Energi og Renovation Selskabsgørelsen af store dele af de kommunale forsyningsvirksomheder i henholdsvis en energikoncern og en vandkoncern bevirkede, at Energi og Renovation blev nedlagt med virknings pr. 1. august For de resterende kommunale forsyningsvirksomheder oplyses, at Aalborg Naturgas Net planlægges omdannet til selskab i løbet af 2017, mens Aalborg Renovation blev ledelsesmæssigt tilknyttet sektor Miljø i Aalborg Gas Bygas Aalborg Gas Bygas blev i 2016 omdannet til aktieselskab med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar Sektorens formål er videreført i Aalborg Bygas A/S i den nye energikoncern under Aalborg Energi Holding A/S. Aalborg Naturgas Net Naturgas Nets formål er at distribuere naturgas i udvalgte dele af Aalborg Kommune, hvor HMN GasNet P/S ikke er bevillingshavende. Naturgassen modtages fra HMN GasNet P/S ledningsnet i seks overgangspunkter og videredistribueres derfra. Ud over ovenstående aktiviteter yder Aalborg Naturgas Net også energirådgivning over for såvel privat- som erhvervskunder. Energispareaktiviteterne finder sted via Energicenter Aalborg A/S. Ultimo 2016 er der i Naturgas Nets område 7 aktive gasleverandører inkl. det af Aalborg Kommune ejede Aalborg Naturgas Salg A/S. Aalborg Naturgas Nets ledninger er anlagt fra 1993 og fremad. Det betyder, at vores ledningsnettet på ca. 15 km er forholdsvis nyt, og der er ikke behov for udskiftninger af det eksisterende ledningsnet ud over den løbende vedligeholdelse. Naturgas Salg Aalborg Naturgas Salg blev i 2016 omdannet til aktieselskab med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar Sektorens formål er videreført i Aalborg Naturgas Salg A/S i den nye energikoncern under Aalborg Energi Holding A/S. Aalborg Varme Som følge af omdannelsen til aktieselskab udgik Aalborg Varme dermed af det kommunale regnskab. Med andre ord blev budget, personalenormering, anlægsaktiver og mellemregningsforhold med kommunekassen nulstillet. Sektorens formål er videreført i Aalborg Varme A/S i den nye energikoncern under Aalborg Energi Holding A/S. For så vidt angår beretning om øvrige aktiviteter i 2016, herunder nøgletal og mængdeangivelser samt opfyldelse af målene, henvises til Årsrapport 2016 for Aalborg Varme A/S. Aalborg Renovation 2016 var først og fremmest året, hvor Aalborg uden affald for alvor blev en del af hverdagen for borgerne i Aalborg Kommune. Det var også i 2016 de første synlige resultater af genbrug og sortering kunne ses, og genbrugspladserne blev alle åbnet for erhvervsdrivende. Og på de indre linjer har en ny ledelse betydet en ændret organisering, samtidig med igangværende tiltag om kompetenceudvikling er yderligere styrket. Der er sket meget for Aalborg Renovation i Affaldsplanen Aalborg uden affald har mange delelementer, og med levering af knap nye containere til genbrug af plast/metal samt pap/papir er sortering blevet en tydelig del af hverdagen for borgerene i Aalborg Kommune. Det at skabe en opmærksomhed omkring genbrug er også sket gennem omfattende kampagner, hvor det gule hjerte er synligt sammen med Retænk og Genbrug din hverdag. Indsamlingen af affald til genbrug har også betydet der er indkøbt nye renovationsbiler, og her er diesel erstattet af biogas. Samtidig er det nye sorteringsanlæg på Reno Nord I/S indviet, så det indsamlede affald kan genanvendes i nye produkter. Sammen med ny haveordning, hvor der indsamles haveaffald til Biobrændsel på RenoNord I/S udover at der fortsat sker en kompostering til havemuld til borgerne. Samlet betyder dette at rigtig mange af ambitionerne i affaldsplanen er blevet til virkelighed i løbet af Herudover er der i 2016 også så småt taget fat på etablering af nedgravede affaldscontainere. I første omgang primært hos bo- Kommentar [HA2]: Naturgas Salg er selskabsgjort pr 1/1-16 Kommentar [HA1]: Bygasaktiviteterne er selskabsgjort pr. 1/1-16

2 2 ligforeninger, men det vil i de kommende år blive udbredt i det offentlige rum. Genbrugspladserne blev alle åbnet for erhverv og åbningstiderne er samtidig udvidet. Det er håbet at der med det tilbud imødekommes et behov hos vores erhvervskunder. Der er samtidig sket modernisering med ny asfalt på to genbrugspladser og ny mandskabsbygning på Sundsholm. De første skridt mod fremtidens genbrugsplads blev taget i 2016, og det er en proces der fortsætter de kommende år. Løbende uddannelse af alle medarbejdere i Aalborg Renovation er med til at understøtte den udvikling vi er en del af, og det er en indsats der prioriteres højt. Flere tiltag fra 2015 er videreført og udbygget i løbet af 2016, hvor mange fra driften har taget imod tilbud om faguddannelse. Også i administrationen og hos ledelsen vægtes uddannelse højt. De ledige stillinger som leder af driften og sekretariatsleder blev besat i starten af Med en fuldtallig ledelse er der i løbet af 2016 gennemført en ændring i den administrativ organisering. Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg s aktiviteter blev pr. 1. januar 2016 solgt til det eksisterende selskab Energicenter Aalborg Entreprise A/S, der efterfølgende skiftede navn til Aalborg Energicenter A/S. Som følge heraf blev det oprindelige budget nulstillet og sektoren blev herefter nedlagt pr. 1. januar Sektorens formål er videreført i Energicenter Aalborg A/S Miljø Kerneydelserne i Miljø omfattede i 2016 følgende opgaver: Vandplaner og vandplanprojekter Miljøregulering af virksomheder og landbruget Jordforurening og jordflytning Grundvandsbeskyttelse og drikkevand Affaldsmyndighed Beskyttelse af vandløb og søer Spildevandsrensning Implementering af Bæredygtigheds- og Klimastrategien Miljøregulering af dambrugene Miljøvagt og stormberedskab Miljøvurderinger af planer og anlægsprojekter Miljømyndighed for Aalborg Kommune inkl. grønne indkøb Driften og udviklingen af Miljø, herunder varetagelsen af ovenstående opgaver var som tidligere år baseret på følgende værdier: Den differentierede miljøregulering Borgernes Miljøhelhed er i centrum Mest miljø for indsatsen Bæredygtighed i sagsbehandlingen Som den forvaltningsgren i kommunen, der har den største kontakt med erhvervslivet, var der også i 2016 særlig fokus på, at Miljø i sit daglige virke bidrager aktivt og målrettet til at skabe GRØN OMSTILLING GOD ØKOLOGISK TILSTAND SMART BY KLIMAANSVARLIG UDVIKLING GRØN ADFÆRD GRØN KOMMUNE Fokusområder i 2016 I 2016 har der, udover at videreføre en professionel og høj faglig varetagelse af opgaverne i Miljø, været særlig fokus på: En indgang til kommunen Som opfølgning på Byrådets aftale med erhvervslivet omkring erhvervsservice en indgang til kommunen og de nationale aftaler om efterlevelse af aftalte sagsbehandlingstider, blev sagsbehandlingen i 2016 optimeret i et tæt samarbejde med By- og landskabsforvaltningen. Sammen med Byggesagsområdet er Miljøområdet helt centralt for den kommunale erhvervsservice, idet miljøtilladelserne er en forudsætning for, at erhvervslivet kan producere og udvikle sig i en bæredygtig retning. Sagsbehandlingstider og kvaliteten i samarbejdet mellem Miljø og erhvervslivet var i centrum for aktiviteterne i Miljø i 2016 og nye samarbejdsformer blev introduceret. Fra 2016 har alle virksomheder / erhverv således fået tilbudt en procesansvarlig i Miljø som sikre, at alle nødvendige tilladelser bliver koordineret samtidigmed, at sagsbehandlingen bliver baseret på helhedsvurderinger. Den procesansvarlige sikre også via forhåndsdialogen, at virksomheden understøttes i at vælge de løsninger og tiltag, som giver de bedste helhedsløsninger for produktion og bæredygtighed. I løbet af 2016 er følgende tiltag således blevet centrale tiltag i den daglige sagsbehandling - Tilladelser til tiden med aftalte tidsplaner for sagsbehandlingen - Forhåndsdialog - Procesansvarlig - Fremme af grøn omstilling - Servicemål for sagsbehandlingstiden - Efterlevelse af statsligt fastsatte sagsbehandlingstider Årlige Strategimål Som i 2015 vedtog MEU for 2016 særlige strategimål for forvaltningsgrenens udvikling af opgaveløsningen. Nedenfor er angivet status for dette arbejde ved udgangen af Strategimålene er - for at tydeliggøre sammenhængen med Bæredygtighedsstrategien - opstillet i forhold til Strategiens 6 fokusområder. Strategimål 2016 i forhold til By- og Bolig udvikling 1) I samarbejde med BL blev anvendelsen af Økosystem-service faktorer afprøvet i forbindelse med miljøvurderingen af lokalplaner og kommuneplantillæg. Herved blev sammenhænget mellem planen og en forbedring af Økosystemerne tydeliggjort. Arbejdet videreføres i ) Som led i byrådets beslutning omkring SMART city stod forvaltningsgrenen i spidsen for udarbejdelse af ansøgning til EU under Horizon 2020 programmet. Ansøgningen har fokus på at understøtte a. Etableringen af det integrerede energisystem mellem varme og el. b. Smart forbrug af varme og el c. Smart opladning af El busser og El biler baseret på Grøn overskudsstrøm. d. SMART Citylogistik Strategimål 2016 i forhold Grøn Vækst 1) Udvidelse af NBE til hele regionen fortsatte og de første NBE virksomheder udenfor Aalborg og Hjørring blev medlem af NBE. NBE samarbejdet omfattede: a. Cirkulær Økonomi b. Innovation og miljøledelse c. Bæredygtige indkøb d. NBE-Byg e. Forretningsplan for bæredygtighed f. Miljøkommunikation

3 3 2) NBE samarbejdet med de deltagende virksomheder i Aalborg omfattede derudover a. En udvidelse med 9 flere virksomheder b. Fortsat fokus på Industriel symbiose og ressourceeffektivitet c. Efteruddannelse af jobtræningspersoner i et samarbejde med AAU og Jobcenteret til målrettet at understøtte bæredygtighedsprojekter på NBE virksomhederne d. Igangsætning af EU ansøgningen om kommunale grønne indkøb der fremmer en cirkulær Økonomi e. Igangsætningen af bæredygtige kommunale indkøb med pilotprojektet lej et læringsmiljø i tæt samarbejde med Skoleforvaltningen 3) Fremme af Grøn omstilling herunder industriel symbioses ved en forstærket indsats for at integrere dette i tilsyns- og godkendelsesprocesserne. 4) Udvidelsen af antallet af Grønne butikker yderligere samt et tilbud om, at de Grønne butikker i City tilbydes mulighed for at deltage i projekt omkring bæredygtig ressourceanvendelse omfattende indsamling og indkøb og vidensformidling til borgerne blev indarbejdet i SMART city ansøgningen til EU som SMART citylogistik. 5) Udviklingen af et koncept for bæredygtighedsvurdering af virksomhederne med henblik på øget låneadgang i samarbejde med lokale banker blev udsat til ) Sidst på året blev samarbejdet med Landbrugsforeningerne LandboNord og AgriNord forstærket for at etablere et samarbejde omkring de grønne udviklingsplaner som muliggør at de grønne udviklingsplaner tilbydes landbrugene i kommunen via landbrugsforeningerne. Dette fortsætter i ) De stillede miljøkrav ved kommunale indkøb af varer opdateres og udvides til at omfatte alle kommunale indkøb inkl. Anlægsprojekter. Denne opgave blev overført til Strategimål 2016 i forhold øget Miljø- og Naturbeskyttelse 1) Også i 2016 blev allokering af de fornødne personale ressourcer til gennemførsel af vandløbsindsatserne i vandplan 1 prioriteret meget højt 2) I 2016 blev samarbejdet med Kloak A/S intensiveret for at sikre, at udledning af miljøfremmede stoffer via overfladevandet fra byen og virksomhederne bliver reduceres ved meddelelse af skærpede krav om rensning til virksomheder og Kloak A/S (våde bassiner) 3) Som led i bæredygtighedsfestivallen blev der gennemført en kampagne i omlandet til ØsterÅ for at skabe kendskab til at overfladevandet tilledes Åen 4) Ligesom i 2015 blev der samarbejdet med skolerne om vandløbsprojekter, hvorimod den planlagte indsats målrettet formidling om de dyr og planter i nærområder som skal beskyttes særligt blev udsat (ligesom i 2015) 5) Der blev gennemført forundersøgelser af muligheden for etablering af nye vådområder i kommunen med en særlig fokus i LindholmÅ systemet 6) Detailplanlægningen af Åbningen af ØsterÅ som klimatilpasningstiltag og miljøforbedringsprojekt blev videreført i tæt samarbejde med BLF. 7) I samarbejde med Kloak A/S blev der arbejdet med at udarbejde vandstrategi for bortledning af overfladevand indenfor hver af de store vandløbssystemer som fremmer LAR og samtidig sikre en reduceret belastning af vandsystemerne og Limfjorden. Fokus var på udviklingen af Helhedsplaner. 8) I samarbejde med øvrige kystkommuner omkring Limfjorden blev nedenstående tiltag gennemført i 2016 i regi af Limfjordsrådet, som sekretariats-betjenes af Aalborg Kommune. a) Etablering af vådområder b) Etablering af vandløbsprojekter c) Etablering af lavbundsområder d) Igangsætningen af etableringen af det eneste nye stenrev i Danmark. Strategimål 2016 i forhold øget ressourceeffektivitet 1) I regi af NBE BYG blev der samarbejdet med AK bygninger om fremme af et bæredygtigt ressourceforbrug i de kommunale bygninger baseret på bæredygtighedsmanuallen for kommunalt byggeri Strategimål 2016 i forhold til Grøn Adfærd hos Borgerne 1) Økologiprojektet blev videreført mhp at øge økologianvendelsen løbende frem mod 2020 i Kommunens køkkener og med særlig fokus på at fremme økologisk produktion i landbruget og fødevareindustrien. 2) Fortsat fra 2015 og I samarbejde med øvrige kystkommuner omkring Limfjorden gennemføres projektet havørred limfjorden med det formål at få lystfiskerturisme omkring Limfjorden som et grøn vækst initiativ affødt af de mange vandplanprojekter som giver bedre Åer og en rene fjord. 3) Fortsat fra 2015 og I samarbejde med øvrige kystkommuner omkring Limfjorden gennemføres projektet Fjordhaver med det formål at få borgerne omkring Limfjorden til at oprette fjordhaveforening, som ved et grøn vækst initiativ affødt af de mange vandplanprojekter som giver bedre Åer og en rene fjord. Nye tiltag igangsat som følge af budget Lovkrav om fornyelse af forældede vandindvindingstilladelser Med vedtagelsen af vandplan 1 i okt udløb fristen for fornyelsen af de gældende vandindvindingstilladelser, som alle er mere end 30 år gamle i deres første udgave. For at sikre at god økologisk tilstand for grundvandet og vandløbene skal vandindvindingstilladelserne opdateres. Der var et efterslæb på flere hundrede tilladelser. Opgaven er et lovkrav, hvor manglende efterlevelse indenfor en kort årrække ville kunne medfører sagsanlæg i det tilfælde, at kommunen efter flere år med en ulovlig tilladelse meddeler nye og skrappere krav. Dertil kommer, at den decentrale drikkevandsstruktur i Aalborg indebærer, at der er et meget stort antal sager indenfor området. Med tilførsel af nye midler fra 2016 kunne varetagelsen af denne opgave igangsættes. Opgaven videreføres i årene fremover. Vandløbsvedligeholdelse Øget arbejdsmiljøkrav.

4 4 Som følge af skærpede arbejdsmiljøkrav til vandløbsvedligeholdelsen skulle kravene til arbejdsmiljøet i udbuddet af vandløbsvedligeholdelsesopgaven også skærpes. Dertil kom, at der som følge af de mange vandplanprojekter som gennemføres i disse år skulle ske en opdatering af vandløbsregulativerne. Et Lovkrav. Som følge af budget 2016 blev der tilført midler til at håndtere disse udfordringer således at både udbuddet og arbejdet med opdatering af vandløbsregulativerne kunne igangsættes i Først i mål med vandplan projekterne i DK Med vedtagelse af Vandplan 1 er den lovpligtige indsats for vandløbsgenopretningen fastlagt. Staten finansierer forundersøgelse og efterfølgende gennemførsel af de vandløbsprojekter som i forundersøgelsen er vurderet gennemførlige. Erfaringen fra de igangværende vandløbsprojekter viser at en del af projekterne falder pga. af omkostningseffektivitet eller fysiske forhold i forundersøgelsen. Tilsvarende forventes projekter at falde i realiseringsfasen pga. omkostningseffektivitet. Det betyder at der anvendes personale ressourcer som ikke kan dækkes af staten idet de alene godkender betaling for det arbejde som fører til en gennemførsel af en forundersøgelse eller en realisering. Dette udgør op til 25 % af den anvendte personaleressource tilknyttet vandløbsprojekterne. Som følge af særligt budget hertil fra budget 2016 har det været muligt at sikre tilstrækkelige ressourcer til at få ansøgt og gennemført alle forundersøgelser for de vandløbsprojekter der er anført i vandplan 1. Det vurderes ligeledes at de tilførte ekstra ressourcer vil de nødvendige ressource være tilstede for at kunne nå en realiseringsansøgning på alle projekterne inden udgangen af Herved vil Aalborg kommune være blandt de mest ambitiøse kommuner i DK. Administration og Service Administration og Service varetager støtte- og stabsfunktionerne i forhold til rådmandens og direktørens ansvar for og ledelse af forvaltningen. Administration og Service varetager endvidere bl.a. betjeningen af Miljø- og Energiudvalget, sekretariatsopgaver, koordineringsopgaver og strategiske stabsfunktioner mv. inden for kommunikation, jura, it, HR og personale samt økonomi. En opgave, der har fyldt meget i Administration og Service i 2016, har været implementering og indkøring af den nye forvaltning efter organisationsændringerne, der havde virkning fra 1. januar Mens Aalborg Service A/S har varetaget styrings- og koordinatorrollen mv. i forbindelse med etableringen af den nye energikoncern, har Administration og Service i den forbindelse bl.a. arbejdet med at udvikle nye betalings- og finansieringsprincipper for de tilbageværende afdelinger i Miljø- og Energiforvaltningen. Indførelsen af de forpligtende aftaler har vist, at der er et stort implementeringsarbejde i forbindelse med opstart af disse aftaler. Aftalerne er ens for alle kommuner, og det kan give nogle udfordringer, da de ikke er tilpasset Aalborg Kommunes præcise behov og krav til aftalernes udformning. Ved at indgå SKI aftaler udfordrer finansieringsmodellen for AK Indkøb, idet der ingen bonusafregning er til AK Indkøb på SKI aftaler, og bonusindtægter fra egne aftaler er eneste indtægt hor AK Indkøb. KL vil i samarbejde med SKI videreudvikle de fælleskommunale forpligtende indkøbsaftaler. AK Indkøb har i 2016 været med på 10 Forpligtende indkøbsaftaler. Volumen på disse aftaler er fordoblet ift Den samlede volumen på disse aftaler er 34,7 mio. SKI og KL forventer at udvikle nye kommunalt forpligtende indkøbsaftaler frem mod 2020, samtidig med at den eksisterende portefølje af kommunalt forpligtende aftaler genudbydes. Det er et mål, at tilslutningen på de forpligtende kommunale indkøbsaftaler øges yderligere, samt at der udvikles dokumentationsmuligheder, der kan understøtte kommunernes arbejde med at øge brugen (compliance) på aftalerne. Der vil i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2017 blive fulgt op herpå En modsætning til disse landsdækkende SKI-aftaler er ønsket om, at der i større omfang bør indkøbes lokalt. Der har derfor været et analysearbejde for at kortlægge mulighederne for, at især skoler, daginstitutioner og plejehjem mv. kan købe fødevarer og andre varer ind hos de lokale købmænd, bagere og slagtere m.fl. Analysen blev afrapporteret på et temamøde for byrådet i forsommeren. Der er i 2016 udarbejdet en retningslinje for en leverandørliste indenfor færdigproduceret fødevarer (sandwich m.m.), hvor det sikres, at leverandørerne overholder nogle basale krav. Denne implementering forventes igangsat primo I 2016 har der været nedsat en projektgruppe, der arbejdede med muligheden for at implementere et E-handelssystem i kommunen. Systemet skulle være intuitivt og nemt for hver enkel indkøber at benytte. Ultimo 2016 blev systemet valgt og dette implementeres primo Fordelene ved systemet er bl.a.: brugervenligt stor fleksibilitet ingen integration til økonomi (kan ændres på sigt). EU vedtog i 2014 et nyt udbudsdirektiv, der blev implementeret i Danmark 1. januar 2016 med en dansk udbudslov. Det nye EU udbudsdirektiv har i store træk samme anvendelsesområde som det tidligere EU direktiv. Erfaringerne med Udbudsloven har dog vist nogle udfordringer, specielt mht. offentliggørelse af evalueringsmetoden i udbudsmaterialet, samt udfyldelsen af ESPD (et fælles europæisk dokument). Inden for flere områder er de forbigåede tilbudsgiveres lyst til at klage over udbuddet blevet væsentlig større. Gennem året har AK Indkøb således set sig nødsaget til at annullere et udbud 3 gange grundet forskellige klagepunkter. Desuden var der 2 andre udbud, der blev klaget over. Det ene blev afgjort til vores fordel, det andet er ikke afgjort endnu. Ud over disse klagesager anmodes der om aktindsigt på stort set alle udbud, hvilket ligeledes kræver en del ressourcer. AK Indkøb I Økonomiaftalen har KL i samarbejde med SKI fortsat stor fokus på de forpligtende aftaler. Formålet er at samle kommunernes indkøbsvolumen og derved effektivisere kommunernes indkøb yderligere. Omkostningscenter for GIS (OCG) OCG står bl.a. for drift af kommunens fælles GIS system, der er baseret på ESRI platformen. Systemet bruges intensivt i Miljø- og Energiforvaltningen, herunder også forsyningsvirksomhederne samt af By- og Landskabsforvaltningen. OCG s stærke tilknytning til forsyningsvirksomhederne er fastholdt gennem et løbende opgaveflow fra virksomhederne, samt afholdelse af GIS-kvartalsmøder, hvor større initiativer planlægges og koordineres i et tæt samarbejde med virksomhederne.

5 5 OCG s organisatoriske placering medvirker til, at samarbejdet med dele af miljøområdet er blevet forstærket. OCG har sammen med Limfjordssekretariatet lavet flere GIS-pilotprojekter, som har givet positive resultater. Samarbejdet med Digitalisering & Data, By- og Landskabsforvaltningen er blevet forstærket gennem en målrettet samarbejdsindsats fra både Digitalisering & Data og OCG side. OCG arbejder løbende på at udvikle og forbedre opmålingsporteføljen således, at kunderne tilbydes nye opmålingsprodukter. Miljø- og Energiplanlægning, Center for Grøn Omstilling (CGO) Bæredygtighedsstrategi Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi , blev vedtaget i Aalborg Byråd i november Overskriften for strategien er at: Sammen skaber vi et grønt og stærkt Aalborg, hvor mennesker trives. Strategien skal sikre den grønne omstilling, til gavn for erhvervsliv, borgere og miljøet. Strategien sætter rammerne for kommunens øvrige planlægning og myndighedsbehandling på miljø- og naturområdet. Strategien gennemføres i samspil med kommuneplanen og implementeres via en samlet Bæredygtighedsplan som hvert år forelægges til Byrådets orientering. Bæredygtighedsstrategierne, der tager sit afsæt i Aalborg Commitments, indeholder visioner, strategier og strategiske fokusområder inden for en bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. Bæredygtighedsstrategi indeholder følgende 7 temaer: Borgerne og det gode liv, vækst og grøn omstilling, byudvikling og mobilitet, bebyggelser, forsyning, miljø og klima og landskaber. Strategi og handlingsplan skal sikre, at der samtidig skabes økonomisk grøn vækst og social udvikling i kommunen, bl.a. inden for uddannelse, beskæftigelse og sundhedsfremme. Visioner og strategier vedr. klimaforebyggelse og klimatilpasning (jf. Klimastrategi ) er indarbejdet i Bæredygtighedsstrategi Grønne Butikker Med afsæt i Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi spiller de grønne butikker en vigtig rolle i forhold til at øge information og viden om energiforbrug og -besparelser samt effektive løsninger til borgere og erhvervsliv med henblik på at reducere energiforbruget og den miljømæssige påvirkning. Der er 120 butikker i Aalborg Kommune, der har tilmeldt sig som Grøn Butik og på den måde signalerer, at de arbejder med bæredygtighed. Hidtil har butikkerne primært haft fokus på energibesparelser via den energi- og miljøscreening, som butikkerne har fået tilbudt. Butikkerne forpligtiger sig til gengæld til løbende at arbejde med energibesparelser og på at skabe synlighed omkring deres bæredygtighedsarbejde. Grøn Butik konceptet er under udvikling, til også at omfatte bæredygtige produkter og samarbejdet med leverandører. Grønne Agenter Den Grønne Agent blev ansat i 2015, under stor opmærksomhed fra pressen både lokalt og nationalt, som den første og eneste Grønne Agent i Danmark. Den Grønne Agent har i 2016 igangsat en lang række bæredygtighedsprojekter sammen med samråd, boligforeninger, borgergrupper, skoler og børnehaver. Seneste projekt er som er en digital platform til borgerne om bæredygtig adfærd, der løbende udvikles og kommunikeres til borgerne. Samskabende Grøn Omstilling er titlen på et andet projekt, der også blev igangsat i 2016, hvor den Grønne Agent i samarbejde med Aalborg Energikoncern, medvirker til at inddrage fjernvarmeforbrugerne i udviklingen af et digitalt værktøj til visualisering af energiforbrug. Projektet er en del af et Interreg projekt i samarbejde med bla. Hjørring kommune og en række svenske kommuner. Den Grønne Agent medvirker til at få omsat kommunens visioner og mål for øget dialog og deltagelse af borgere, organisationer og virksomheder om den grønne omstilling, jfr. Bæredygtighedsstrategi , og skal udvikle tiltag, som gør det nemmere af være bæredygtig borger. Bæredygtighedsfestival Bæredygtighedsfestivalerne er med til at skabe større synlighed omkring og fokus på bæredygtig udvikling i Aalborg Kommune. I 2016 blev festivalen gennemført for 4. gang og det med endnu større tilslutning end de tidligere år fra CGO-interessenter, fra organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv. Der blev gennemført mere end 140 arrangementer i festivalugen og langt de fleste planlægges og gennemføres af interessenterne selv. Hovedarrangementet var CGO s egen konference med over 100 deltagere i Nordkraft, under overskriften Aalborg uden affald om kommunens nye Affaldsplan, med fokus på hvordan borgerne selv kan medvirke til at sikre sortering og genanvendelse af affald. Bæredygtighedsprisen blev ved arrangementet overrakt til Nordjysk Fødevarefællesskab, for deres store indsats for at reducere madspild fra detailhandelen. Bæredygtighedsfestivalen er med til at understøtte kommunens Bæredygtighedsstrategi ved at sætte fokus på bæredygtighed og medvirker derfor til at brande Aalborg som en bæredygtig kommune både lokalt, nationalt og nationalt. Aalborg Commitments Den Internationale Platform Aalborg har været et fyrtårn på den europæiske bæredygtighedsscene siden 1994 med fødslen af Aalborg Charteret. Charteret er et dokument, hvori europæiske byer forpligter sig til at arbejde med bæredygtighed, og det er siden 1994 blevet underskrevet af næsten 3000 byer. Ti år efter blev endnu et kapitel skrevet, da Aalborg Commitments så dagens lys. Aalborg Commitments er et værktøj, som byer kan bruge i deres arbejde med at blive mere bæredygtige. Hidtil har 700 byer underskrevet dette dokument. Hvert tredje år bliver der i regi af Aalborg Commitments afholdt internationale bæredygtighedskonferencer. Den første blev afholdt i Aalborg i 1994 og den seneste i rækken blev afholdt i Bilbao i april 2016, med en delegation fra Aalborg Kommune med borgmester Thomas Kastrup-Larsen og rådmand Lasse P.N. Olsen i spidsen. De var bl.a. med til at lancere en ny samarbejdsplatform www. for udveksling af bæredygtighedsprojekter mellem europæiske byer og kommuner. Platformen der er udviklet i samarbejde med Aalborg Kommune og ICLEI, skal styrke samarbejdet mellem byer og kommuner og medvirke til en effektiv spredning og replikering af bæredygtige projekter i Europa.

6 6 NBE Byg Aalborg NBE Byg er en del af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE NordDanmark) med fokus på bæredygtighed i byggesektoren. Formål at gøre entreprenør- og håndværksvirksomheder i Aalborg Kommune bedre rustet til at efterkomme de øgede bæredygtighedskrav til byggeriet, bygherrerne stiller. Og derigennem at understøtte jobskabelse og vækst hos virksomheder, der opnår de rette kompetencer til at opfylde bæredygtighedskravene. Netværket har søgt og fået ekstern finansiering fra EU (Intereg) til gennemførelse af projektet Green Building A-Z. Projektets budget på ca. 22 mio. kr, skal medvirke til at øge kompetencerne indenfor bæredygtighed i hele byggeriets værdikæde inkl. arkitekter, ingeniører, håndværkere og bygherrer. Projektet, der er 3 årigt, indeholder en række projekter bla. opførelse af en bæredygtig børnehave i Aalborg og energistyring i børnehaver. Projektet gennemføres i samarbejde med Hjørring Kommune samt svenske og norske kommuner og partnere. Miljø- og Energiplanlægning, Planlægningsområderne Varmeplanlægning Varmeplanen, der oprindelig er udarbejdet i slutningen af 1980 erne og begyndelsen af 1990 erne, er efterfølgende løbende revideret i form af projektforslag udarbejdet efter varmeforsyningslovens bestemmelser. Der er afsat midler til revision og opdatering af den eksisterende varmeplanlægning for kommunen Varmeplan Aalborg Gennem 2016 er der bl.a. blevet arbejdet med Varmeplan Aalborg 2030, fase 3, der omfatter områder uden kollektiv varmeforsyning via deltagelse i pilotprojektet Landsbyens Energi Som opfølgning på købet af Nordjyllandsværket er der i 2016 udarbejdet et forslag til en strategi for, hvordan varmeproduktionen i det centrale kraftvarmeområde kan blive fossilfri. Herudover er der i 2016 behandlet en række sager efter varmeforsyningslovens bestemmelser, herunder en række projekter for etablering af fjernvarmeforsynede blokvarmecentraler som følge af den store aktivitet på byggeområdet. Vandforsyningsplanlægning Området omhandler planlægningsopgaver vedrørende forsyning af Aalborgs borgere og virksomheder med rent drikkevand baseret på rent grundvand. I 2016 er der bl.a. arbejdet med etablering af samarbejde om sikkerhedsforsyning i Nibe-området, henvendelse fra alment vandværk, som ligger langt fra større vandværker, om overtagelse, samt revision af Vandsektorloven. Der har været et stigende antal lokalplaner, bydelsplaner og byudviklingsplaner som kræver sagsbehandling, da de kan udgøre en risiko for grundvandet, bl.a. som følge af byudvikling, lokal afledning af regnvand og grundvandssænkninger. Indsatsplanlægning Kommunerne skal vedtage indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse i de områder, som Staten har udpeget som indsatsområder. I 2016 er der udarbejdet Indsatsplaner for OSD 1469 Hals, Tillæg til indsatsplan for OSD 1435 Aalborg Sydøst samt Indsatsplan for OSD 1432 Aalborg Sydvest med henblik på vedtagelse i Med baggrund i Indsatsplan for OSD 1435 Aalborg Sydøst er der afsluttet en ejendomsmæssig forundersøgelse med henblik på jordfordeling for at gennemføre indsatsplanens målsætninger. Der er efterfølgende gennemført et udbud og igangsættelse af jordfordeling. Der er arbejdet med belysning af konsekvenserne af Regeringens Landbrugspakke for kommunens indsatsplanlægning. Spildevandsplanlægning Kommunerne skal i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 32 udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen. Aalborg Byråd godkendte den 13. juni 2016 en ny spildevandsplan for Aalborg Kommune, Spildevandsplan Med den nye spildevandsplan er der således planlagt for en lang række kloakeringsprojekter de kommende år. Spildevandsplan erstatter den gældende Spildevandsplan og dens tillæg, og der er samtidig foretaget en komplet ajourføring af spildevandsplanen i sin helhed. I Spildevandsplan er de spildevandsindsatser, der er krævet i statens vandplaner og indarbejdet i kommunens vandhandleplan, konkretiseret. Fokusområderne i Spildevandsplan er: Vandplaner, vandhandleplan og vandområdeplaner Klimatilpasning og bæredygtighed Den fortsatte separatkloakering I 2016 er der ligeledes udarbejdet tillæg til spildevandsplanen for områder i Sønder Tranders, Langholt, Aalborg Midtby, Vestbjerg, Sofiendal Enge og Gug. Flere af tillæggene er/forventes endelig godkendt i første og andet kvartal Tillæggene er foretaget for hhv. at kunne gennemføre kloakering af sommerhusområde (1), tilvejebringe ekspropriationsgrundlag for anlægsprojekter (5) og for at kunne ændre kloakeringsformen fra fælleskloak til separatkloak (1). Affaldsplanlægning Affald er en værdifuld ressource, og i affaldsplanen er det et formål er at sikre en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse. Desuden udarbejdes regulativer med udgangspunkt i Miljøbeskyttelsesloven. I 2015 blev Aalborg uden affald vedtaget. Denne affaldshåndteringsplan gælder i perioden Planen skal revideres hvert 6. år. Planen har bl.a. stort fokus på yderligere sortering af genanvendelige materialer. I 2016 fortsatte planarbejdet med for at sikre implementering af målene i Aalborg uden affald. Bl.a. blev grundlaget for at der i 2016 blev udsat en beholder til samtlige husstande med mulighed for at sortere papir/pap, plast/metal, minielektronik, elpærer og batterier afsluttet. Aalborg uden affald har desuden et mål om, at indtænke innovative sorteringsløsninger, hvor det kan være svært at få plads til udstyr. Det kan blive nødvendigt at inddrage offentlige rum, som fx parkeringspladser for at placere beholderne. På den baggrund er der et igangværende projekt, hvis formål er at skabe mulighed for at etablere nedgravede containere til opsamling af affald i tæt- og midtbyen. Planlægningen af nedgravede containere sker i tæt samarbejde mellem mange interessenter bl.a. Miljø- og Energiplanlægning og Aalborg Renovation, Plan og Udvikling, Trafik og Veje, Park og Natur, handicaprådgiver og ledningskoordineringsgruppen. De første nedgravede containere etableres i 2017.

7 For at have regelgrundlaget på plads til at gennemføre de ovenfornævnte initiativer er regulativet for husholdningsaffald og regulativet for erhvervsaffald revideret i Desuden er planarbejdet med at finde den rette løsning for indsamling og håndtering af madaffald fra husstandene i Aalborg Kommune igangsat i Vandsamarbejde Aalborg Det rådgivende udvalg for Vandsamarbejde Aalborg består af 4 repræsentanter fra de private vandværker, 2 repræsentanter fra Aalborg Forsyning, Vand A/S samt en fra Aalborg Kommune. Vandsamarbejde Aalborg, Åben Land Der er i 2016 tilsluttet 2 ejendomme og anlagt cirka 0,6 km hovedledning. Vandsamarbejde Aalborg, Grundvandsbeskyttelse 2016 har været præget af Aalborg Kommunes jordfordeling i OSD 1435, hvor Vandsamarbejde Aalborg har deltaget som aktør. Med baggrund i samarbejdsaftalen med Aalborg Kommune, har Vandsamarbejde Aalborg medfinansieret køb af 21 ha til skovrejsning og grundvandsbeskyttelse. Der er i 2016 ført tilsyn med ca. 70 matrikler med tinglyste dyrkningsdeklarationer for grundvandsbeskyttelse. Som i de tidligere år blev der konstateret meget få afvigelser, der i høj grad er håndteret ved dialog med lodsejerne, men en enkelt afvigelse udløste en bod. Overvågningen af grundvandskvaliteten omfatter indsatsområderne ved Hammer Bakker, Vadum, Hvorup samt Sydøst. Der er foretaget vandprøvetagning fra alle indsatsplanområder i Resultaterne fra overvågningsprogrammet afrapporteres og evalueres løbende med henblik på justeringer. Vandsamarbejde Nibe Vandsamarbejde Nibe omhandler forsyningssikkerhed mellem vandværkerne i Nibeområdet. Samarbejdet er nyetableret, og 2017 bliver det første år, der opkræves bidrag til samarbejdet. Miljø- og Energiplanlægning, Beredskab I Region Nordjylland er de 11 kommuner gået sammen i ét fælles beredskab - Nordjyllands Beredskab I/S. For Nordjyllands Beredskab I/S har 2016 i høj grad været præget af etableringen af den nye virksomhed, herunder at udarbejde en ny fælles risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet, med udgangspunkt i en fælles ensartet service for sammenlignelige opgaver rundt i regionen. På sigt skal den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet medvirke til at effektivisere beredskabet og dermed skabe mulighed for at indløse de økonomiske krav til reduktion af budgettet, som også blev aftalt i Regeringsaftalen for På myndighedssiden er opgaven med at skabe et fælles kommunalt myndighedsforum for de 11 kommuner i Region Nordjylland oppe på 9 deltagere. Her er fokus, opgaven med at koordinere Plan for fortsat drift samt erfaringsudveksle inden for temaet Beredskabsplanlægning. 7