Pædagoguddannelsen UCC Uddannelsesudvalg

Transkript

1 REFERAT Pædagoguddannelsen UCC Uddannelsesudvalg Ledelsessekretariatet 22. september 2016 Torsdag den 15. september 2016 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Lisbeth Harsvik, Anna Agger, Bente Boserup, Bente Jensen, Birgit Alstrup, Christina Welsien, Dorte Rudi Andersen, Pernille Riis, Tommy Johansen. Thomas Svendsen, Helle Krog Hansen, Marianne Giannini, Per Eisenhardt, Thea Caroline Gambill og studerende repræsentant. Lisbeth Harsvik Christina Jensen/ Mette Holm Asmuss Dagsorden 1. Godkendelse af referat og dagsorden 2. Forskning på det socialpædagogiske område. Oplæg v. Vibe Larsen Dagsorden og referat blev godkendt. Herefter en kort præsentationsrunde. Se vedhæftede oplæg. Forskningsprogramleder v. forskningsprogrammet Diversitet og social Innovation, Vibe Larsen orienterede om Forsknings- og udviklingsafdelingens forskellige projekter inden for det socialpædagogiske område. UCC s forskningsstrategi er ved at blive ændret og uddannelsesdirektørene er med til at udarbejde forskningsstrategien. Ambitionen er bl.a. at grunduddannelse og forskning skal knyttes tættere sammen. Projekterne er praksisudviklende (f.eks. gennem aktionsforskning), antropologiske, og der er allokerede medarbejdere og studerende med i projekterne - det kunne dog systematiseres i højere grad. Nogle forskere har ikke forhåndskendskab til praksis, så det er vigtigt at praksis tænkes ind i forskningssatsningerne/projekterne. Samarbejdet på tværs af UC erne skal styrkes, så den enkelte professionshøjskole ikke står for svagt. Derigennem kan der søges forskningsmidler. Der samarbejdes endvidere med NGO er + fagorganisationer. Det giver mulighed for medfinansiering, sådan at de relativt små midler UC erne modtager udnyttes bedst muligt - samtidig sikrer det en forankring i relevante områder. De 4 forskningssatsninger i programmet: Tværprofessionelle samarbejde om lige muligheder og inklusion. Socialt udsatte børn og deres familier i dagtilbuddet. Side 1 af 7

2 Socialpædagogik inden for specialområdet. Unges inklusion og eksklusion af uddannelse Under hver satsning er der projekter, hvor der forskes sammen med andre forskningsmiljøer som f.eks. DPU, RUC Center for Daginstitutionsforskning. Ydermere har alle satsninger Ph.d. projekter tilknyttet. Som eksempel nævnte Vibe Larsen bl.a. Ph.d. projektet Inklusion og fællesaber i vuggestuen som handler om pædagogers faglighed der bliver undertrykt, når de møder andre fagligheder. Der har ikke været forsket i socialpædagogik i UCC før. Der har været pilotprojekter i 8 forskellige institutioner med fokus på det socialpædagogiske område - livsmestring og myndighed fortrænges, men hvad kan socialpædagogik uden, at det bliver specialpædagogik? Definitionen af social- og specialpædagogik er vanskelig (socialpædagogik: det pædagogiske, sociale arbejde / specialpædagogik: det didaktiske, det kognitive). Første del af projektet udføres i et samarbejde med undervisere og praksis. Anden del etnografisk projekt. Vibe Larsen fremhævede 2 forskningssatsninger og deres resultater: Socialpædagogik inden for specialområdet Unges inklusion og eksklusion i uddannelse. Social pædagogik inden for specialområdet: Satsningen er et svar på et behov i den nye specialisering på pædagoguddannelsen. Projektets overordnede mål er, at blive klogere på, hvad socialpædagogikkens kerneområde inden for specialområdet er for, at kunne bidrage med ny viden og kvalificering af specialiseringen samt af praksis. Det undersøges bl.a. hvordan det socialpædagogiske relationsarbejde blandt unge voksne med psykosociale problemer og med diagnoser håndteres. Resultater fra det indledende arbejde: Det er oftest diagnosen der er styrende for det pædagogiske arbejde. En stor flertydighed i hvordan man forstår forholdet mellem social og special pædagogik Unges inklusion og eksklusion i uddannelse: Side 2 af 7

3 Projekt om unges inklusion inden for klub og skole området. Hvad har betydning for de unges fællesskaber? Ungdomsfællesskaberne får en betydning i forhold til tilknytning til ungdomsuddannelserne. Det faglige dominerer i skolen (og nu også i klubberne fremfor det sociale/relationelle). Samarbejdet mellem klub og skole er fraværende mange steder. Det opleves som svært at arbejde med, at inddrage lærer og pædagoger. Resultater for projektet: Dem som ikke trækker på disse sociale fællesskaber falder udenfor. Unge har brug for sociale fællesskaber og sociale forbindelser som led i at klare sig godt i et moderne uddannelsessystem. Rigtig meget afhænger af hvem man kender og kan bruge. De professionelle er udfordret af, at fællesskaberne lige så ofte skabes uden for institutionerne. Lokalområdet kan f.eks. have en betydning. Unge er optaget af klub, skole og ungdomsuddannelser som steder, hvor man kan opnå et betydningsfuldt socialt netværk men det bliver ikke prioriteret. Alle problemstillinger er blevet lavet til cases. Website for undervisere og studerende går i luften den 17. november. Spørgsmål Lisbeth hvordan får resultaterne indflydelse på grunduddannelsen det er svært at skabe sammenhængen. De faglige miljøer skal være en del af svaret. Man kan læse meget mere om forskningsprojektet på 3. Strategisk uddannelsesforskning Vidensbaseret indsats overfor udsatte børn i dagtilbud v. Bente Jensen Se vedhæftede oplæg. Bente Jensen indledte sit oplæg med at slå fast, at når vi taler om udsatte børn, så er det i betydningen: livschancer i et uddannelsesperspektiv. Børn der ikke har de samme chancer som deres jævnaldrende pga. sociale forhold. Hvilke erfaringer er der og hvor peger forskningen hen? Forskningsprojektet Handlekompetencer i pædagogisk arbejde med socialt udsatte børn og unge indsats og effekt er baggrund for VIDA-projektet (Vidensbaseret indsats overfor udsatte børn i dagtilbud). Hvad kan de professionelle gøre godt i praksis frem for, at drøfte nomineringen pr. barn i daginstitutionen. Formål: Kan kvalitet i dagtilbud styrkes gennem at uddanne pædagoger/ professionelle til at arbejde videnbaseret (VIDA) og kan dette styrke børns læring og udvikling? Er effekterne anderledes, hvis professionelle i dagtilbud også involverer forældrene aktivt? Side 3 af 7

4 Er effekterne blandt forskellige børn (socialt udsatte børn mere specifik)? Hvordan styrkes pædagogers/ professionelles målrettede vidensbaserede pædagogiske arbejde i organisatorisk læringsperspektiv? Projektet bygger på tidlige indsatser i dagtilbud en investering af Heckmann i Studiet er gennemført i dagtilbud (for 3-6 årige) i en 2-årig periode ( ) i fire kommuner i Danmark. Resultater: Det er effekt på flere dimensioner, men især på at fremme børns socioemotionelle udvikling gennem VIDA programmet. På mange dimensioner ses størst effekt på drengene. Resultatet giver anledning til at opstille nye visioner: Gå videre med modellen for professionel udvikling og udvikle nye partnerskaber Følge professionelle og børn over tid Udvikle indsatsen for de yngste Spørgsmål/ kommentarer til oplægget Bente Boserup: Hvad er grunden til at drengene reagere bedre på indsatsen? Christina Welsien fortalte om deres erfaring fra Brøndby: Projektet har handlet om sociale kompetencer. Pædagoger havde fokus på dette samt legemiljøer. Hvilke legemiljøer tilbyder vi børn? Legemiljøer er ofte stillesiddende aktiviteter som f.eks. at tegne osv. og der er arbejdet med at udvikle udbuddet (gennem en eksperimenterende tilgang) så det passer til de børn der er i institutionen, således at pædagogikken skal afspejle de børn (og ikke blot sendes videre i systemet). Birgit Alstrup: Fyldte sprog noget? Hertil blev der svaret, at VIDA ikke definerede indsatsområderne, det besluttede kommunerne selv. Pernille Riis: Pædagogerne er bange for, at tale om læring, hvilket fagsprog skal der benyttes? Lærerne kan undervise hvad er det pædagogerne kan? Hvad kan man kalde det i et fagsprog som også har pondus. Kan man have fagansvarlige pædagoger ansvarlige for krop og bevægelse, og natur osv. 4. Pædagoguddannelsens afdækning af videngrundlag v. Lotte Nyboe Se vedhæftede oplæg Lotte Nyboe orienterede om pædagoguddannelsens afdækning af videngrundlag. Hvad er videngrundlag for en størrelse? Side 4 af 7

5 Videngrundlag omfatter institutionens strategiske og praktiske arbejde med at sikre, at relevant og opdateret viden lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Institutionen skal sikre: at uddannelserne er tilknyttet relevante faglige miljøer og løbende baserer sig på ny viden, som er relevant for uddannelser af den givne type på det givne niveau, og som er tilvejebragt i henhold til lovgivningens bestemmelser om uddannelsernes videngrundlag, at undervisernes faglige kvalifikationer er opdateret og løbende udvikles, at underviserne deltager i eller har aktiv kontakt med relevante forskningsmiljøer, udviklingsmiljøer eller beskæftigelsesområder, jf. uddannelsernes lovbestemte videngrundlag, og løbende inddrager viden og erfaringer herfra i undervisningen, at de studerende har kontakt til det relevante videngrundlag, fx gennem inddragelse i aktiviteter relateret hertil Lotte orienterede kort om processen hvor der har været et forarbejde ift. dokumentation af status samt afholdelse af to workshops med modultovholdere og andre der arbejder med tilrettelæggelse af undervisning. De to workshops handlede hhv. om hvad ser vi her og nu og hvad ser vi i fremtiden af behov for, at styrke vores videngrundlag. Videngrundaget dokumenteres gennem udfyldelse af 3 skemaer som anvendes og indgår i hhv. uddannelsernes kvalitetshåndbog, kvalitetsnotat og handleplan. Anvendes i det videre samspil med forskningsstrategien. Pædagoguddannelsen har indkredset ni strategiske indsatsområder - hvad skal prioriteres? Strategiske prioriteringer Tværprofessionalitet Læringsområdet Social- special pædagogik Digitalisering Udviklingsarbejde og velfærdsinnovation Udsathed, forebyggelse og social mobilitet Viden om professionsuddannelsesdidaktik Omsorg og trivsel Interessentsamarbejde og kommunikation Side 5 af 7

6 Interkulturelle kompetencer Kommentarer til oplægget: Bente Jensen: Der er mange strategiske indsatser. Føder de ind i uddannelsen eller ind i forskningen? Lisbeth Harsvik: Mange af dem føder ind i allerede etablerede forskningssatsninger, et nyt område er Viden om professionsuddannelsesdidaktik (forskning i os selv teori-praksis sammenhængen). Når afdækningen er færdigskrevet kan det præsenteres mere fyldigt og tage en drøftelse af det. Evt. på næste møde. 5. Studieordningsrevision en v. Signe Grøndal Hansen Se vedhæftede oplæg Signe Grøndal Hansen orienterede om man er færdig med en justering af studieordningen. Det væsentlige er, at der er tale om mindre justeringer pga. ændringer i prøvebekendtgørelse, herunder adgang til prøver. Desuden om udbud af profiluddannelser samt nærmere beskrivelse af internationale aktiviteter (fordi vi ikke levede op til kravet om at Internationale elementer er beskrevet med kompetencemål og ECTS). Yderligere har vi rettet til for, at tydeliggøre noget, men hvor vi ikke har ændret regler/krav samt tilføjet forskelligt, vi ikke havde med i først omgang, fx den særlige organisering på Bornholm og at Færøerne er International praktik også selvom man bor på Færøerne. Ny studieordning skal træde i kraft august Der blev spurgt ind til hvorfor og hvad bevæggrundene er for disse ændringer? Kan vi få den viden fra evalueringer, der ligger til grund for ændringerne? Det ville være godt at udvalget blev orienteret i forhold til at kunne komme med mere kvalificerede input til revisionen inden den endelige høring. Lotte Nyboe oplyste, at der er lavet en køreplan hvor Uddannelsesudvalget på pædagoguddannelsen er tænkt ind. Punktet tages på igen til næste møde i december for netop, at inddrage udvalget. 6. Nyt fra uddannelsen, herunder orientering om sektorens arbejde med feedback Nyt fra campus: Lisbeth orienterede campus start med mange nye studerende. Både undervisere og studerende er meget positive overfor disse nye lokaler. Dog har der også været nogle udfordringer: Side 6 af 7

7 Skimmelsvamp på 3 etager (kilden er pt. ukendt). Alt er sat i værk ift. at undersøge hvor det stammer fra og der iværksættes en stor rengøring af lokalerne. Skema planlægningen skemaerne fungerer ikke og det har påvirket studiestart for både undervisere og studerende på en meget utilfredsstillende måde. Det er rigtig ærgerligt og en uheldig start. Det indkøbte skema planlægningssystem har desværre ikke været helt klar til tiden. Vi har sat alle kræfter ind og nu har vi fået lavet en plan der gør, at vi langsomt men sikkert kommer ind i en kadence med at lave skemaer. Det er gældende for alle uddannelser. Der arbejdes på at kende sit skemaer for 6 uger af gangen. Slutvis orienterede Lisbeth om sektorens arbejde med feedback, hvor der har været lidt skriveri om dette i aviserne ift. at de studerende ikke oplever, at de får feedback og timer nok. Vi håber at få mere taxameter så vi kan hæve timerne. Når vi revidere vores studieordning skal definitionen af feedback skrives ind som led i en forventningsafstemning. Feedback er ikke altid en ene samtale mellem lærer og den studerende. Feedback kan også være med hinanden eller studerende imellem. På sektor niveau har vi arbejdet i en gruppe med anbefalinger til professionshøjskolerne som har udmøntet sig i 7 anbefalinger om feedback som er teoretisk underbygget. Når rapporten er færdig sendes den til udvalget og man kan evt. tage den op på næste møde. Fælles modul mellem LU og PU er startet. Udvalget vil blive orienteret, når modulet er lidt længere i proces. 7. Evt. I forbindelse med næste møde den 1. december 2016 skal der være en rundvisning på Campus Carlsberg. Side 7 af 7