Pædagoguddannelsens Uddannelsesudvalg

Transkript

1 REFERAT Pædagoguddannelsens Uddannelsesudvalg Ledelsessekretariatet 7. marts 2017 Mandag den 27. februar 2017 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Velkommen til ny formand Lisbeth Harsvik, Kirsten Balle, Lotte Nyboe, Thomas Svendsen, Helle Krog Hansen, Uffe Lund, Tommy Johansen, Thea Klint Frydendahl Larssen, Pernille Riis, Christina Welsien, Bente Jensen, Marianne Giannini, Anna Agger. Kjartan Ørum Kristiansen, Bente Boserup. Kirsten Balle Christina Jensen Lisbeth orienterede kort om den formelle proces for udpegning af ny formand og bød herefter velkommen til Kirsten Balle som medlem og formand for udvalget. Kirsten er ny i denne sammenhæng, oplyste Lisbeth, men har en fortid her i UCC som leder, hvor hun bl.a. har været på Pædagoguddannelsen på Strandvejen og på Zahle for ca. 5 år siden. Endvidere oplyste Lisbeth, at Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen har valgt, at have en formand og en næstformand for at sikre en kontinuitet i udvalget. Denne model ønsker vi også at prøve, oplyste Lisbeth, hvorfor vi har peget på Thomas Svendsen til denne post og Thomas har accepteret. 2. Godkendelse af dagsorden og referat 3. Orientering om aftagerpaneler Dagsorden og referat blev godkendt Lotte orienterede om arbejdet omkring aftagerpaneler, som er påbegyndt stille og roligt. Helle og Lotte har lavet et skriv om aftagerpanelet i pædagoguddannelsen som ligger op til, at Pædagoguddannelsen nedsætter et aftagerpanel for hvert af de tre specialiseringsretninger: 1) Dagtilbudspædagogik 2) Skole- og fritidspædagogik 3) Social- og specialpædagogik Hvert aftagerpanel har 7 medlemmer, hvoraf et medlem er medlem af uddannelsens uddannelsesudvalg. Dette medlem fungerer som aftagerpanelets tovholder. Medlemmerne af aftagerpanelerne vælges/udpeges for en periode af to år. Panelernes sammensætning skal bedst muligt dække bredden af pædagogernes arbejdsområde. Den konkrete sammensætning aftales mellem Side 1 af 7

2 medlemmet af uddannelsesudvalget og vicedirektør for pædagoguddannelsen. Viden fra aftagerpanelet indgår i uddannelsens kontinuerlige kvalitetsarbejde. Mindst én gang årligt deltager aftagerpanelets medlemmer i en undersøgelse af uddannelsens relevans og kvalitet set i et aftagerperspektiv. Undersøgelsen vil som udgangspunkt være i form af et spørgeskema. Aftagerpanelerne orienteres om resultaterne af denne undersøgelse. Herudover inviteres de tre aftagerpanelers medlemmer samlet til et årligt debatarrangement eller lignende og eventuelt rundvisning på Campus Carlsberg eller Campus Nord. Lotte oplyste, at der er lavet et aftagerpanel for Social- og specialpædagogik med bl.a. Tim Vikær, men vi skal se yderligere på sammensætningen af dette udvalg. Derfor et det vigtigt, at vi i dag drøfter nedsættelse af de to andre aftagerpaneler samt Uddannelsesudvalgets rolle i dette, oplyste Lotte. Man drøftede sammensætningen af medlemmer i aftagerpanelerne og følgende kommentarer kom til udtryk: Vigtigt, at have et samarbejde med UCC s professionskonsulenter, det vil være oplagt at koble dem på denne aftager drøftelse. Der blev stillet spørgsmål til sammensætningen i panelerne. Dette grundet, at det er almindelige pædagoger der er udvalgt i det første aftagerpanel. Herefter blev der stillet forslag til, at tænke i et bredere aftager panel, så der også er repræsentanter fra kommunen og ikke kun fra praksis. Tidligere erfaringer blev efterlyst. Dette kan også bruges som pejlemærke for fremtidige valg af hvem der skal sidde i aftagerpanelet. Hvad ligger der i opgaven som tovholder? Lisbeth oplyste, at der på sidste møde i Uddannelsesudvalget blev efterlyst en mere systematisk møderække med aftagerfeltet og det er denne opgave et bud på. Herefter foreslog Lisbeth, at aftagerpanelet sammensættes bredt. Uddannelsesudvalget skal spille en central rolle. Udvalgets mening om sammensætningen og mening om bearbejdning af de informationer man får er vigtig. UCC laver arbejdet i programmet. Tovholderen skal være med til at finde ud af hvad Survayen skal handle om og dernæst have debatten her i udvalget. Der blev stillet spørgsmål til formålsformuleringen ift. Pædagoguddannelsens aftagerpaneler har som formål at sikre, at uddannelsen afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den Side 2 af 7

3 samfundsmæssige udvikling. Aftagerpanelet er en slags mellemled til, at komme i kontakt med et bredere bagland. Vi skal jo også repræsentere et mere kritisk perspektiv. Kan man give formuleringen et tvist således det kommer til at fremgå? Når man etablerer disse fora skal de folk der er med mærke at de gør en forskel. Det skal ligge implicit i aftalen, at det de siger og mener også bliver anvendt i praksis dvs. der skal være legitimitet i deres arbejde. De skal afspejle en bred sammensætning. Det skal også være lederne, forvaltningsfolk. Aftager er ikke bare praksis, men også på et akademisk niveau. Forslag til at invitere interesse organisationer med. Vi skal have mere fra praktikken ind i uddannelsen. Der var overvejelser ift. at vi uddanner til et arbejdsmarked, men også til videreuddannelse og i den forbindelse blev der spurgt ind til en overvejelse om et evt. 4 aftagerpanel der repræsentere universiteterne, som også er aftagere af vores studerende. Hertil blev der svaret, at et 4 aftagerpanel ikke er i tankerne. Opsummering: Helle, Lotte og Lisbeth tager det drøftede med tilbage. Formålsformuleringen skal have et tvist. Regelgrundlag skal sendes ud sammen med referatet. Man fastholder 3 aftagerpaneler og besluttede at følgende skulle være tovholder: Skoleområdet Pernille Riis sammen med Marianne Giannini. Social- og special pædagogik området Thomas Svendsen Dagtilbudsområdet måske Tommy Johansen, som vil tænke over det og vende tilbage med svar på mail. Thomas spurgte ind til hvor fast man står på de 7 antal medlemmer i hvert aftagerpanel? Er man villig til at tage flere ind, hvis dette kan sikre den rigtige sammensætning? Helle undersøger det og kommer tilbage med et bud på dette, men det kommer an på hvilket område det handler om. Carlsberg Nord skal ikke føle sig forbigået. De skal også nævnes, blev der gjort opmærksom på. 4. Orientering om pædagoguddannelsens kvalitetsnotat Helle uddelte et overbliks-bilag, som er vedhæftet referatet og oplyste, at UCC hvert andet år skal lave et stort kvalitetsnotat og de andre år det lille kvalitetsnotat. Her i efteråret har vi lave det store kvalitetsnotat, som er en status på årets kvalitetsarbejde. Hvordan står det til? Herefter gav Helle Krog Hansen en status for de 7 kvalitetsområder der altid indgår i kvalitetsnotatet: 1. De studerede læringsudbytte: Vi er nået i mål med matrixledelsen. Vi har stadig problemer med at leve op til vores intentioner angående Side 3 af 7

4 feedback og portfolio. Vi har også forpligtet os på, at arbejde med evaluering systematisk, hvilket kører men med udfordringer undervejs. Udover de kontinuerlige modul- og praktikevalueringer, har vi netop afsluttet en evaluering med det formål, at kortlægge udfordringer med praktik henover sommerferieperioden. Dette er en national evaluering. Uddannelsesudvalget får rapporten, oplyste Helle 2. Kvalitet i praksis. Vi har nogle udfordringer ift. praktik. Der er lidt med forberedelse af praktikkerne og informationer forud for praktikken, som vi måske kan gøre bedre, men et særligt område handler om, at ikke alle praktiksteder er klædt på til uddannelsesansvaret, herunder at varetage opgaven med praktikprøver. 3. Studiemiljø. Fremmødet er for lavt. Vi har brug for mere og solid viden om, hvorfor de ikke kommer til undervisningen, men vi har ikke midler til at igangsætte alle de undersøgelser, vi har brug for. Vi er i gang med et projekt om feedback former som også kan tale ind i dette, oplyste Helle. Hertil indskød Anna Agger en kommentar om, at relationen er vigtig. Efter et år bliver de splittet op pga. specialiseringerne. Thea Klint F. Larssen oplyste, at hun har haft forskellige undervisere på alle hendes moduler og supplerede med, at det kommer bag på hende hvor få krav der stilles til, at blive pædagog studerende. Det gør, at forventningerne er lave fra starten fra den studerendes side. Hvis man ikke føler, at ens underviser forventer noget af én, så er det måske også nemmere at blive væk fra undervisningen. Hertil havde Tommy Johansen også en kommentar ift. at det også er vigtigt, at kikke på læringsmiljøet i den forbindelse. Det er vigtigt, at uddannelsen også understøtter læringsmiljøet. Slutvis pointerede Uffe, at, vi mangler en obligatorisk praktikvejlederuddannelse, så de ved hvilken opgave de skal løse, for det gør de ikke altid i dag. 4. Internationalisering. Det går rigtig godt. Vi har nået alle de mål, der var opstillet i handleplanen. 5. Gennemførelse og frafald. Pædagoguddannelsen har ikke markante udfordringer på dette område. Vi har en fuldførelse på 75 %. Der er en tendens til, at frafaldet blandt dem der kommer med en gymnasial baggrund sker inden for det første semester, mens frafald blandt andre studerende sker senere. Trods den relative gode gennemførelsesprocent arbejder vi med at forebygge frafald. 6. Videngrundlag. Dette er et kompliceret begreb. Vi er pålagt, at arbejde med dette ud fra en model styret af vores kvalitetsafdeling. Hvad er vidensgrundlag? Didaktisk viden, akademisk viden og professionsviden mv. I relation til udvikling af videngrundlaget har vores undervisere deltaget i nogle forskellige formatgrupper med bl.a. case studies. Det har vi lavet en evaluering på med positivt resultat. Side 4 af 7

5 Tommy nævnte dobbelt--socialisering som noget der kunne være spændende at tage op i udvalget. Ligeledes noget om praksis-chok men Helle påpegede dog, at problemer med praksis-chok ikke er et meget debatteret tema i pædagoguddannelsen, måske fordi 40 % af uddannelsen foregår i praktik. 7. Relevans. Dette styrkes gennem aftagerpaneler og under punktet kom Helle også ind på iværksættelsen af metode workshops i forbindelse med 4. praktik og BA, hvor vejledere fra praksis kan deltage. Endvidere nævnte Helle, at vi har haft et forløb der hedder Adjunkten i praksis samt at uddannelsen overvejer om der kan etableres en form for scolarships som undervisere kan søge til f.eks. at arbejde med feltarbejde i praksis i 14 dage. Pernille fremsatte ønske om, at man fremadrettet laver en sagsfremstilling ifm. udarbejdelse af dagsorden, således det bliver gjort klart for medlemmerne i udvalget, dels hvad formålet er med punkterne, hvad forventes der af mødedeltagerne og sidst men ikke mindst, hvad skal udvalget have en mening om og byde ind med? Hvad ønskes der feedback på? Hvad beslutter UCC selv og hvad kommer udefra (fra ministeriet osv.). Umiddelbart ser det ud som om, at vi har for mange aktiviteter i gang på én gang, måske for mange. Lisbeth svarede hertil, at der er indsatser vi ikke kan komme udenom. De 7 kvalitets områder kommer f.eks. fra udviklingskontrakten. Andet kommer fra ministeriet. Der er herudover f.eks. kommet to rapporter fra SL, en tilfredshedsundersøgelse, hvor der også bliver peget på forhold der kræver vores opmærksomhed. Der er et enormt pres udefra oplyste Lisbeth. Lotte supplerede med, at en del af de ting vi har fokus på, fortsætter vi med at have fokus på. F.eks. Studieaktivitetsmodellen. Det er vigtigt for kvaliteten af den undervisning vi levere. Vi har desuden mange dialoger med både medarbejdere og studerende, hvilket er yderst værdifuldt. Vi arbejder også pt. på, at få et studenterråd i gang. Uffe nævnte slutvis, at kvalitet også kræver et godt arbejdsmiljø. En grundforudsætning for at kunne lave kvalitet er en god økonomi. Måske det kunne være en opgave for uddannelsesudvalget at forsøge, at gøre noget ved de lave taxameter på pædagoguddannelsen. Det kunne være en drøftelse på et kommende møde. 5. Revision af studieordning, herunder procesplan for udarbejdelse af ny studieordning Helle orienterede om procesplanen og oplyste, at næste møde i Uddannelsesudvalget er noteret i planen. Vi følger planen og forhåbentlig kan vi have en ny studeordning klar pr. 1. februar Det betyder, at den skal være klar til godkendelse i oktober Side 5 af 7

6 2017. På sektorniveau kører der også en proces som vi er afhængige af. Kommer der noget nyt til processen skrives det ind. 6. Meddelelser Lisbeth orienterede: Herefter drøftede man procesplanen og der var enkelte redaktionelle kommentarer og spørgsmål som blev besvaret og noteret. Pernille spurgte ind til uddannelsesudvalget opgaver i dette? Det er en opgave der står i bekendtgørelsen, men det er svært umiddelbart at læse hvad opgaven er og efterlyste i den sammenhæng, at udvalget skal have væsentlige dokumenter, at få lov at kommentere på og komme med input og anbefalinger til. Der blev ligeledes efterspurgt noget datagrundlag/ noget empiri bag udsagn, som man kan forholde sig til som uddannelsesudvalg. Når der f.eks. står der opleves at hvad betyder det? Lisbeth svarede hertil, at vi evaluerer uddannelsen løbende, hvor der er mulighed for at trække data ud, men helt nye data og undersøgelser kan vi ikke pt. imødekomme. Vi skal kikke planen igennem så centrale debatter kommer op her i uddannelsesudvalget. Dette tager formandskabet med videre. Lotte oplyste, at hun på et tidspunkt rigtig gerne vil have en drøftelse af profilerne. Hvad er det for nogle profiler vi har og hvad kunne fremtidige profiler være? Opsummering: Formandskabet tager sig af hvordan vi skal diskutere de nye studieordning. På næste møde den 31. maj vil dette være et fyldigt punkt. Møder efter sommer skal ligeledes planlægges. Status på skimmelsvamp situationen - Svampen er ikke hos os, men i Carlsbergs kælder. Det går dog meget udover vores kontor faciliteter i Warehouse og vi kan ikke bruge lokalerne endnu. De prøver nu, at rengøre og forsejle skimmelsvampen. Det betyder, at vi har medarbejdere der har fundet andre steder at arbejde i huset. Vi tager andre lokaler i brug for, at lave midlertidige arbejdspladser. Demonstrationer - Vi har haft to demonstrationer. En demonstration omkring de udfordringer vi har med skemadelen. Status på dette er, at der pt. ligger skemaer indtil sommerferien. Vi arbejder på at dialogen mellem uddannelserne og studieadministrationen intensiveres og formaliseres. Den anden demonstration handlede om uhensigtsmæssigheder omkring tilrettelæggelsen af uddannelsen men også en del omkring bekendtgørelsen. Her blev der rejst 11 krav fra de studerende til ledelsen. Disse krav kikkes der Side 6 af 7

7 pt. på og der arbejdes på en tilbagemelding. Vores moduler er 6 uger uden semester godkendelser, hvilket vi gerne vil have lavet om. Det kan betyde, at vi kan tilrettelægge længere forløb. Tid til fordybelse mm. Studieadministrationsområdet er nu kommet ind under mit område, oplyste Lisbeth Harsvik. Det gør det nemmere, at få dialogen mellem uddannelserne og studieadministrationen. Rygte Lisbeth oplyste om et rygte der går på, at pædagoguddannelsen her på Campus Carlsberg skulle være sendt over i kælderen for at modtage undervisning. Dette er ikke er korrekt. Dette rygte vil Lisbeth gerne punktere, da det ikke har noget på sig. Det der er sket er, at de er kommet på 2. sal. Her er der dog ikke meget lys, men det er langtfra forhold som kan sammenlignes med, at sidde i en kælder. Herefter meddelelser fra Lotte: Ny uddannelsesleder - Den 1. april starter en ny uddannelsesleder Anna Eggers. Arbejdsmiljø Vi er udfordret på dette område. Vi har udarbejdet en sygdoms-statistik der desværre viser mange langtidssygemeldinger og flere der er i rød zone hvilket betyder, at de er fare for snart at sygemelde sig. Flytningen og ny organisering har forsaget meget ensomhed, dårlig forberedelse (de har ikke tid til at mødes og forberede sig) man er splittet fra dem man har et arbejdsfællesskab med. Vi har nu været her i 6 måneder og tidspunktet er kommet, hvor vi skal til at handle. Vi har derfor lavet en samlet plan for hvordan vi forbedre arbejdsmiljøet. Vi skal lave en Survay (trivselsundersøgelse). Vi kikker samtidig på selve organiseringen af pædagoguddannelsen. De enheder vi har pt. giver ikke rigtig mening. Vi kikker derfor på om det er den rigtige organisering vi har valgt. Målet er at mindske kompleksiteten for underviserne. Der blev spurgt ind til om der også bliver lavet en undervisningsmiljøvurdering? Hertil svarede Lotte, at det gør der og opgaven ligger hos uddannelseslederne og skal være færdig den 28. april. Slutvis oplyste Lotte Nyboe, at vi skal arbejde mere intensivt med uddannelsestænkning. Det vil vi kikke mere på efter arbejdet med arbejdsmiljøet. Akademiuddannelsen, hvor der ikke er så stor søgning. Den kunne vi måske tale om igen ift. studieordning. Side 7 af 7