Uddannelsesudvalg Pædagoguddannelsen

Transkript

1 REFERAT Uddannelsesudvalg Pædagoguddannelsen Ledelsessekretariatet 1. februar 2018 Onsdag den 24. januar 2018 Til stede: Afbud: Mødeleder: Referent: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden og meddelelser Lisbeth Harsvik, Lotte Nyboe, Kirsten Bale, Thomas Svendsen, Helle Krogh Hansen, Randi Bjørndal Jensen, Anne Kjær Olsen, Bente Jensen, Christina Welsien, Dorte Rudi Andersen, Stine Elverkilde, Bente Boserup, Marianne Giannini, Oscar Thomas Victor Svenningsen, Uffe Lund, Kjartan Ørum Kristiansen, Pernille Riis Anne Kjær Olsen, Anna Agger Thomas Svendsen Christina Jensen Dagsorden blev godkendt. Fusion - Lisbeth orienterede om den kommende fusion og oplyste, at der findes et fusionssite hvor man altid kan læse om hvad der sker aktuelt lige nu. Vi fusionerer den 1. marts 2018 hvor vi bliver til Københavns Professionshøjskole. Det forventes, at den nye direktion er på plads den 1. maj Det bliver en såkaldt uens fusion, hvilket betyder, at UCC fusionerer ind i Metropol. Metropols rektor Stefan Hermann bliver den nye rektor for Københavns Professionshøjskole. Det er ikke en overtagelse, hvor Metropol overtager UCC, men en ligeværdig fusion. I den forbindelse er det blevet besluttet, at direktionen får hovedsæde her på campus Carlsberg. Der er en programorganisering med en styregruppe bestående af de to rektorer, bestyrelsesmedlemmer, studerende og medarbejdere. Der er ligeledes nedsat to følgegrupper. Den ene med medarbejdere og den anden med studerende. Herunder 3 programspor for hhv. faglige områder, administrative områder samt for retning og rammer. Organisering af Videreuddannelse og Forsknings- og udviklingsafdelingen skal være en organisering tæt på uddannelserne således der sker et samspil med uddannelserne. Den organisering der vælges, skal ligeledes sikre en god forretning. Lotte supplerede med, at der pt. foregår en faglig kortlægning af alle uddannelserne og områder på hhv. UCC og Metropol. Uffe Lund gjorde opmærksom på, at der kan være forskellige traditioner på de to professionshøjskoler i forhold til samtænkning af videreuddannelse og forskning. F.eks. mener Uffe, at Metropol har en mere forretningsorienteret forskningsafdeling. Side 1 af 8

2 Udvalget ønskede dette perspektiv inddraget i kommende drøftelser omkring den nye organisering og sammenhængen mellem videreuddannelse, grunduddannelse og forskning. Slutvis blev der spurgt ind til priser jf. den kommende fusion? Hvornår fastsættes disse? Lisbeth oplyste, at dette er pt. svært at svare på, men her kunne man evt. inviterer vicedirektør for Videreuddannelsen Katja Munck Thorsen ind på et møde. Konsekvenser af besparelser Lotte orienterede om runden med varslinger og besparelser. I partshøringsperioden blev nogle medarbejdere (som i første omgang var blevet varslet ned i tid) varslet op i tid igen. De varslede fortsætter med deres arbejde indtil sommer og det hele er nu ved at være afsluttet. I forhold til uddannelsen har vi også måtte foretage nogle besparelser. En konsekvens af dette er, at der oprettes færre hold. Helt konkret fra 24 hold til 20 hold. Dette giver naturligvis flere studerende pr. hold og her taler vi ca. 37 til 39 studerende pr. hold. Dette er Campus Carlsberg reelt ikke bygget til, men dette er vi pt. ved at finde løsninger på. Det er dog ikke uvant for os, at undervise så mange dette er noget vi også gør på Campus Nord, men det er ikke noget man før har gjort her på Campus Carlsberg, oplyste Lotte 2. Kvalitet i pædagoguddannelsen På baggrund af to korte oplæg drøftede man kvaliteten i pædagoguddannelsen og hvad de studerende skal have med sig ud i praktik: EVA-rapporten: Kvalitet i pædagoguddannelsen Hvad skal de studerende have med sig ud i praktik EVA Rapporten: Lotte orienterede om EVA rapporten der tegner et ikke flatterende billede af pædagoguddannelsen. Dog hilses den velkommen, da den peger på områder vi skal gøre noget ved. Rapporten er et supplement til studentertilfredshedsundersøgelsen som sammen med EVA rapporten kan gøre os klogere. Data og konklusioner fra rapporten kommer til at indgå i de videre drøftelser i uddannelsesledelsen angående kvalitet og høj faglighed i uddannelsen. Pædagoguddannelsen trænger til at få noget politisk bevågenhed og midler til at få løftet bredt i uddannelsen. Der er indsamlet data i en periode hvor netop pædagoguddannelsen UCC på et par områder har haft større udfordringer end de øvrige uddannelser rundt i landet. EVA s forløbsstudie og survey er foretaget i den periode, hvor uddannelsen sammen med resten af UCC s uddannelser er flyttet i Campus og infrastrukturen har været under pres. Positive noter: Vi er gode til studiestart Side 2 af 8

3 De studerende mener, at de har de faglige kompetencer der skal til De er motiveret ved studiestart De et afklarede omkring at de vil være pædagogstuderende Negative noter: Vi får mange studerende med et snit på 4 eller derunder Mange har svært ved at overskue meget fagligt stof Hver 5 vurderer at uddannelsen er mindre krævende end forventet. De mangler noget. Dette er typisk de studerende med et snit på over 4 47% vurdere at uddannelsen er mere krævende end forventet. Studieintensitet her ligger vi lavt. De studerende bruger ikke så meget tid på deres studie (praktikkerne tager ofte en del af tiden) Motivationen daler Ovenstående er gældende for det første år på uddannelsen og gælder ikke hele pædagoguddannelsen. Se i øvrigt vedhæftede oplæg. Hvad skal de studerende have med sig, inden de går ud i praktik? Randi og Birgitte præsenterede deres oplæg (vedhæftet). Professionshøjskolen skal forud for praktikperioden forberede de studerende på uddannelsen i praktikken, herunder på praktikkens studiemetoder og på periodens kompetencemål. Formålet er at understøtte de studerendes læreprocesser i praktikken og at skabe sammenhæng mellem praktikken og uddannelsens moduler. Praktikforberedelsen er tænkt som en særlig forberedelse i forhold til det at være og lære i praktik og har derfor fokus på tilgange og metoder i relation hertil. Pædagoguddannelsen - et samspil mellem tre parter Uddannelse(s-sted) Uddannelsesbekendtgørelse, studieordning Praktikhåndbog Praktik(sted) Rammer, forventninger Praktikbeskrivelse, uddannelsesplan Studerende Forudsætninger og forventninger Praktikplan Grundlæggende præmisser: Side 3 af 8

4 De studerende: Det der kendetegner den studerende er ambivalens de har behov for klare retningslinjer for viden og kunnen, men ønsker samtidig selvbestemmelse. Teori- praksis forståelse: Der er forskellige teori/ praksisforståelser. Det er UCC s opgave, at få de studerende til at få en mere nuanceret opfattelse af teori-praksis forståelse. Strukturelle rammer omkring de studerendes læring: Randi gennemgik hvad de strukturelle rammer omkring praktikken. Praktikken er et samspil mellem flere parter: UCC hvad kan vi gøre bedre? Den studerende hvad kan de studerende gøre bedre? Praktiksted hvad kan praktikstederne gøre bedre? Kommentarer til ovenstående: Kjartan - Bedre sammenhæng mellem teori og den praksisnære forståelse mangler. De to gange jeg har været i praktik, har jeg manglet konkrete værktøjer til f.eks. at sætte gang i aktiviteter med nogle børn. Pernille Det er i samspillet hvor der ind imellem er noget der knækker. Hvad er det for nogle studerende der kommer ud? Hvad gør dem arbejdsmarkedsparate? Det kunne man godt tale om med sin vejleder. Også i forhold til en forventningsafstemning hvad er det for nogle positioner vi hver for sig indtager? Hvor sker den forventningsafstemning med aftagerfeltet? Det, at kunne sætte en leg i gang, er det en teori? Måske man skulle have faget filosofi tilbage. Bente J. Hvor sker den forventningsafstemning? Og koblingen mellem de 3 parter? Er der et rum for den dialog. Hvis ikke, kan det så blive bedre? Ift. Specialiseringen så skal man forholde sig til mange ting. Det virker meget komplekst. Kirsten Praktikken i et kommunalt perspektiv- Kirsten uddelte et bilag (vedhæftet) med stikord til hvilke forventninger der er til hvad de studerende skal have med sig ud i praktikken. Kirsten oplyste kort, at hendes forventninger er, at de studerende er nysgerrige og at de gør sig umage. At de er optaget af at lærer noget. Det er en stor forventning. Hvordan kan vi i uddannelsesudvalget tage stilling til dette? Dette skal på som et tema på et senere møde, blev man enige om. Uffe ift. samspil og forventninger - Det er et stort problem, at der ikke er en obligatorisk praktikvejleder uddannelse. Ydermere er der stadig udfordringen med balancen mellem det, at være studerende og det at være en Side 4 af 8

5 arbejdskraft, når den studerende er i praktik. Det handler selvfølgelig om resurser, men det bliver blot en forringet praktik for den studerende, som opfattes mere som en arbejdskraft end en studerende. Og en sidste ting er de studie tekniske færdigheder vi skulle kunne udbyde uddannelsen i forskellige versioner alt afhængig af kompetencer mm. Birgitte Vedr. metoder. Vi skal se på hvor det er vi udvikler hvad bedst. Man kan arbejde metodisk osv. det er vigtigt at man som praktik sted er opmærksom på, at nogle af de ting lærer de studerende bedst i praksis. Teori bliver først rigtigt til en handle kompetence når man prøver det i praksis. I forhold til afstemning af forventninger der er flere niveauer. Bl.a. savnes flere praktik besøg. Det handler også om det at modtage den konkrete studerende. Spørge den studerende hvad de kan, hvad de vil og hvad de er nysgerrige på? Oscar Hvad kan man kan gøre for at koble teori til praksis? Det kan være nogle helt lavpraktiske ting der kunne gøre en forskel. Et forslag kunne være ift. vejledere og undervisere, at have noget omkring hvordan man f.eks. opfører sig overfor børn mm. Dorte De studerende bliver ikke prøvet i deres praksis men i deres portefolio. De studerende er meget prøve orienteret. Så er der noget ift. os undervisere som er akademikere. Vi har ikke været i praksis. Der kunne være et krav fra praksis om at vi kommer ud i praktik i praksis, så vi ved hvad der sker inden den studerende kommer. Marianne Der er ikke tid til vejledningen. Godt med fysiske møder og ikke via SKYPE. Lisbeth Det er ærgerligt at vi ikke besøger praktik stederne, for der er helt klart et behov, men det er desværre én af konsekvenserne af besparelserne. Nogle af os her i uddannelsesudvalget sidder med i forskellige fora. Vi har et kommune-kontaktudvalg. Politisk Praktikplads Forum, hvor undertegnede (Lisbeth) sidder med og hvor man bl.a. har drøftet rapporten. Det er ikke en videnskabelig undersøgelse, det er vigtig at fortælle. I forhold til arbejdsmarked socialisering, så må vi samarbejde om at gøre de studerende til rigtig gode pædagoger og hjælpe dem. Det kunne være et godt tema at tage op. Hvordan arbejder vi med det i kommunerne og her i UCC? Lisbeth oplyste slutvis, at på det seneste møde i PPF (politisk praktikplads forum) i KKR anbefaler man kommunerne at indføre en praktikuddannelse af deres vejledere. Det skal bemærkes, at det jo blot er en anbefaling til KKR og ikke besluttet. Kirsten Et forslag til at lave et seminar evt. med aftager panelet, hvor kan vi handle og udvikle i fællesskab. Kommunerne skal uddanne praktikvejledere, ja men det skal uddannelserne også. Det er et fælles anliggende. Side 5 af 8

6 Lotte oplyste afslutningsvist, at denne drøftelse peger på hvorfor vi har et uddannelsesudvalg. Der er noget vi skal løse sammen. Noget af det EVA peger på er, hvad er kvalitet egentlig og hvad er høj faglighed? Vi bliver også sammenlignet med andre. Det kunne være godt, at få drøftet på et tidspunkt. Kvalitet i pædagoguddannelsen er et sektor issue. 3. PAUSE 4. Studieordning Helle orienterede om, at jura temaet arbejder på at få de juridiske aspekter på plads. Nogle punkter bliver behandlet på lederforum hhv. den 1. februar og 8 februar. Herefter sendes den til censor formandskabet. Hvis uddannelsesudvalget skal nå at kunne kommenterer på det, kunne vi sende den til høring den 8. februar efter man har drøftet det i lederforum. Her vil der være formuleret et bud. Dette er det bedste bud da næste møde i uddannelsesudvalget først er den 3. maj. F.eks. uddannelsestænkning her skal der være mulighed for input fra uddannelsesudvalget så en mulighed kan være at det sendes ud til uddannelsesudvalget samtidig med, at vi skal drøfte det i PU lederforum. Thomas Svendsen problematiserede det, at man skal behandle via mail og bad om et præcist bud på, hvornår uddannelsesudvalget har mulighed for at kommenterer på det? Efter mødet udsendes den seneste version + en læsekommenteringsvejledning med frist den 6. februar Inden man gik til de mere specifikke punkter i notatet drøftede man nogle af de overordnede ting i studieordningen. Uddannelsesudvalget kom med forslag/ rettelser som Helle noterede sig og tog med videre. Afsnit 6.2 om feedback Afsnittet om feedback er skrevet, så det overordnet beskriver feedback i uddannelsen. Nærmere vil fremgå af studieplan og de enkelte undervisningsplaner. Hvad mener uddannelsesudvalget om udkastet vedrørende tilbud og krav vedrørende feedback? Manglende brugbart feedback. Hvad er feedback? Her ligger man så meget fast på peer-feedback som er fin nogen gange, men der skal mere åbenhed ind så det passer på det helt specifikke modul. UV feedback og Peer feedback. Dejligt hvis der står noget om målet med feedback. Hvad skal den kunne? Hvordan bibringer feedback motivation? Så meget mere skarp på hvad den studerende skal få ud af at få feedback. Vejledning af de studerende? Står det et særligt sted eller kan det stå under pkt. 6? Også den kollektive vejledning skal stå mere tydeligt. Feedback er også et spørgsmål om resurser. Det er vigtigt ikke at love noget man ikke kan holde. At feedback mindst lige så meget er fremtidsorienteret. Dette skal fremskrives. Side 6 af 8

7 Hvad mener I med feedback ift. karakter? At definere at karaktergivning ikke er feedback. Den sidste sætning skal ændres (Enhver prøve er feedback?) evt. til at enhver prøve ledsages af feedback. Afsnit 13 om anvendte undervisnings- og arbejdsformer Dette afsnit omtaler forskellig centrale omdrejningspunkter i uddannelsens undervisnings- og arbejdsformer (skal senere tilpasses, så afsnittet ikke gentager teksten i afsnittet om uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse). Har uddannelsesudvalget kommenterer og ændringsforslag? Der står at der lægges vægt på tværfaglige studieaktiviteter? Min oplevelse er, at det er ikke noget der lægges vægt på hos mig i min uddannelse. Inspireret af censorformandskabet ift. portefolie - kunne vi problematiserer den? De tværfaglige studieaktiviteter her er en opgave i at få en afklaring og en drøftelse. Censor rapport opsummering der mangler en mulighed for at evaluere censorsiden. Censor korpset er kraftigt faldende blev der gjort opmærksom på. Afsnit 14.1 om studerendes formulerings - og staveevne Uddannelsen kan vælge at en bedømmelsen af den studerendes formulerings- og staveevne skal indgå i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen (eksamensbekendtgørelsen 35, stk. 4). Uddannelsens ledelse har endnu ikke besluttet, hvorvidt dette skal gælde alle prøver eller alene BA-projektet. Har uddannelsesudvalget kommentarer? Møderegistrering på 1. semester. Vi indfører fremmøderegistrering. På det første studieår på grundfagligheden. Vi tror, at det for nogen kan være et drive for at møde frem. Dette skal også skrives ind. Man kan kun komme til prøver hvis man har fremmøde og lavet opgaver. Det giver god mening, at der er et krav til stave og formuleringsevner. Det har en betydning helt fra begyndelsen. Den måde de formidler på er vigtigt både på studiet og i praksis. At lave en vurdering af dette giver først mening lidt senere i forløbet Der findes også mange der vil blive gode pædagoger også selvom de ikke er gode til at stave Det er ikke kun et spørgsmål om at være prøve parat, men også praksis parat. Resten af spørgsmålene sendes ud til kommentering grundet tidspres. Side 7 af 8

8 Afsnit Prøve i specialiseringsdelens 3. kompetencemål (SK3 Anden praktik) samt afsnit Prøve i specialiseringsdelens 4. kompetencemål (SK4 tredje praktik) I den nuværende studieordning har vi i begge disse praktikker valgt at anvende den prøveform, der er foreslået på det nationale niveau. Der er kun tale om en vejledende form, så det er muligt at ændre i den nye studieordning. Uddannelsesudvalget kan have ideer eller kommentarer hertil. Afsnit Prøve i valgfrit kompetencemål Uddannelsens ledelse har endnu ikke vedtaget prøveform for de valgfrie kompetencemål. Prøveformen skal nødvendigvis være ens eller nogenlunde ensartet i de syv områder og må ikke være ressourcekrævende. Har Uddannelsesudvalget kommentarer eller forslag? Prøve i tværprofessionelt element Uddannelsen har endnu ikke vedtaget de ændringer, der skal ske i prøveformen for det tværprofessionelle element. Prøven komme formentligt til at ligge i 6. semester. Har uddannelsesudvalget ønsker og/eller forslag? 5. Aftagerpanel Uddannelsesudvalget besluttede i efteråret 2017 at samarbejdet med aftagerpanelet skulle begyndes med et dialogmøde i foråret 18. Den forestående fusion mellem Metropol og UCC betyder, at en del kvalitetsarbejde, herunder arbejdet med aftagerpaneler neddrosles i foråret. Pædagoguddannelsen ønsker dog at gennemføre en aftagerundersøgelse og at denne bl.a. af praktiske grunde - indledes med en survey i foråret 18. Grundet tidspres udgik dette punkt og der sendes noget ud på skrift i stedet. 6. Eventuelt Man blev enige om, at indkalde til et ekstra møde i uddannelsesudvalget vedr. Studieplanen. Der udsendes snarest en Doodle. Side 8 af 8