TÅLEGRÆNSER FOR HVEM? ER DER ET ETISK DILEMMA?
|
|
- Stig Holmberg
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TÅLEGRÆNSER FOR HVEM? ER DER ET ETISK DILEMMA? Christian Gamborg, Helle Tegner Anker & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
2
3
4
5 bør det være målet, at Danmark indretter landbruget så naturens tålegrænser respekteres. (Agger et al., 2002, s. 79)
6
7 SPILLET OM DET ÅBNE LAND KAN SAMMENLIGNES MED ET KORTSPIL Når man spiller kort, kan man enten lade alle kort tælle på lige fod, eller man kan spille med trumfer Begrebet tålegrænse fungerer som en slags trumf Lige meget hvor mange økonomiske argumenter modparten har, kan de ikke slå, at en tålegrænse er overskredet I reaktion mod dette vil landmænd forsøge at sætte deres egne trumfer ind i form af menneskerettigheder og den grundlovssikrede ejendomsret
8 HVAD ER TÅLEGRÆNSER? Der er pres på naturen pga. stor næringsstoftilførsel, tilgroning og afvanding Tålegrænser er udtryk for et niveau for belastning af et naturareal ud over hvilket, der må forventes at forekomme væsentlige effekter på områdets struktur og funktion Andelen af naturarealer med overskridelser af tålegrænsen opgjort på et 1 km net. Andelen afhænger både af depositionerne og af naturens følsomhed. Det vurderes, at tålegrænserne er overskredet for en væsentlig del af naturen herhjemme
9 HISTORIEN BAG TÅLEGRÆNSEBEGREBET (1/2) Bæredygtighed er et nøglebegreb vedr. brug af det åbne land Men bæredygtighed kan defineres både som svag og stærk Samtidig er der en tendens til at forgøgle, at alle kan få i pose og i sæk I over 25 år har diskussionen kørt: Kan ressourcer veksles med hinanden? Er der faste grænser, man skal holde sig indenfor?
10 HISTORIEN BAG TÅLEGRÆNSEBEGREBET (2/2) Der er jævnligt gjort forsøg på at definere faste grænser for bæredygtig udnyttelse af naturen Mest udtalt har det været gennem begreber som: økologisk råderum, bæreevne og tålegrænse Tålegrænsebegrebet er oprindelig brugt i forbindelse med luftforurening Det bredere begreb Naturens tålegrænser er i dag et stadigt mere afgørende element i miljølovgivningen
11 TÅLEGRÆNSEBEGREBET I MILJØLOVGIVNINGEN Det bruges særligt i lovgivning, hvor der anlægges et såkaldt miljøkvalitetsperspektiv Fx EUs Habitatdirektiv om Natura2000 områder: Hvilke aktiviteter er forenelige med gunstig bevaringsstatus, og hvilke er ikke? Naturens tålegrænser anvendes sjældent direkte som kriterium, derimod anvendes kriterier som skade eller tilstandsændring Ex: Kampen om Tislum Bakker
12
13
14 ER TÅLEGRÆNSER BLOT ET RETORISK TRICK? For tålegrænser taler: konkret udmøntning af bæredygtighed videnskabeligt funderet juridisk og politisk styringsredskab legitimt ønske om begrænsning af landbrugets adfærd Imod tålegrænser kan anføres: antagelser om bæreevne og kollaps påtaget(?) altruisme på naturens vegne dækker for en diskussion om værdimæssige afvejninger
15 GRÆNSER KAN IKKE TRÆKKES MED VIDENSKAB ALENE På den ene side er det helt legitimt at mene, at der skal tages større hensyn til naturen; at landbruget rulles tilbage (eller vice versa) Men det er ikke entydigt defineret, hvad der er en tålelig brug af naturen
16 Tålegrænser er intuitivt let forståelige... Men selvom der er dokumentation for negative effekter på naturen tyder forskningen ikke på eksistensen af veldefinerede tålegrænser i betydningen: Værdier hvor en overskridelse fører til et kollaps. (Ejrnæs, 2010, s. 298)
17 NATUR ER IKKE BARE NATUR Natur bliver i nogle sammenhænge defineret som det modsatte af kultur Naturen er altså det oprindelige og uberørte Men en stor del af den natur, som der er sat tålegrænser for, er menneskeskabt og/eller afhængig af særlig arealbenyttelse (fx overdrev/heder) Her bliver det tydeligt, at diskussionen ikke drejer sig om mennesket versus naturen Men om hvilken natur vi vil have
18 ABSOLUTTER KAN BEGRÆNSE EN NØDVENDIG DISKUSSION Beskyttelse af visse (natur)typer frem for andre er udtryk for politiske valg En vedvarende brug af: tålegrænser ejendomsret som absolutter kan fordærve de politiske diskussioner om disse valg
19 KONKLUSION Brugen af det åbne land bør gøres til genstand for en etisk diskussion En diskussion som ikke på forhånd er domineret af, at man bruger fx tålegrænser som absolutter Der er brug for en ærlig og gennemskuelig diskussion En diskussion hvor alle parter vedkender sig interesser og værdier, der i udgangspunktet står på lige fod Ellers bliver det helt utåleligt
Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder
Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereGrundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme
Grundlag for at ændre husdyrreguleringens kategorisering af ammoniakfølsomme naturtyper Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 21. september 2018 Jesper L. Bak Institut for Bioscience
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 213 Randkløve Skår Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereHvem har (mest) ret til antibiotika og hvor meget?
Hvem har (mest) ret til antibiotika og hvor meget? Peter Sandøe IVH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 ANTIBIOTIKA-FORBRUG OG ETIK Brugen af antibiotika
Læs mereDialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening
Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening Landbruget og kommunerne En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug kommunikerer
Læs mereJustitsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. Christian Fuglsang, og
Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Christian Fuglsang, cfu@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 188 Dueodde Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mere- Er din virksomhed klar?
Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?
Læs mereLandbruget og Kalkoverdrevet
1 stevns kommune Fakta: Ud af den ca.16 km strækning der fredes, og forventelig bliver til naturtypen Kalkoverdrev, er 5 km allerede denne naturtype. Naturtypen Kalkoverdrev er ikke speciel ammoniakfølsom.
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N43, Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereMiljørapport for Rosborg Sø (N37)
Miljørapport for Rosborg Sø (N37) Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport. Rapporten skal indeholde oplysninger,
Læs mereByrådet. Beslutningsprotokol
Byrådet Beslutningsprotokol Dato: 02. juli 2009 Lokale: Byrådssalen, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 19:00-20:15 Mikael Klitgaard, Formand (V) Jens Arne Hedegaard (V) Hans Christian Holst (V) Jens Fjendbo
Læs mereDanmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets
Danmarks rapportering af bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU jf. Habitatdirektivets Artikel 17 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. juni 2013 Hanne Bach & Jesper Fredshavn
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen N 235 Jægerspris Skydeterræn Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer og programmer have sin egen miljørapport.
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om
Læs mereNOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017
NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 160, Nordlige del af Sorø Sønderskov. Habitatområde H141. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398
Læs mereKvælstofdeposition og NOVANA
Kvælstofdeposition og NOVANA Christian Damgaard Afdeling for Terrestrisk Økologi Ændringer i den danske natur Tidligere fandtes bølget bunke ikke på danske klitheder (Warming 1905; Böcher, 1937) Nu er
Læs mereETISK TJEKLISTE. Når borgere kontaktes om folkesundhedsinterventioner
ETISK TJEKLISTE Når borgere kontaktes om folkesundhedsinterventioner Opmærksomhedspunkterne i tjeklisten på de næste sider kan bruges forud for igangsættelse af folkesundhedsinterventioner i sammenhæng
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Den enkelte
Læs mereBiovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa
Baggrunden Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa Opfølgning på den såkaldte Lissabon-proces: EU som verdens mest konkurrencedygtige og bæredygtige vidensøkonomi i 2010 DER Stockholm konkluderer,
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereBilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening
Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereKan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus?
Kan støtteordningerne bruges til at opnå gunstig bevaringsstatus? Natur & Miljø konference den 23. maj 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Indsatsen skal primært ske via frivillige
Læs mereHvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende
Hvidbog Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Dråby Vig Natura 2000 område nr. 29 Habitatområde
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereTeknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol
Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. marts 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-16:45 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereOffentligt møde LIFE Helnæs
Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereLandbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!
Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden! Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Slide 1 En undersøgelse af hvordan kommuner og landbrug
Læs mereLOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD
LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd
Læs mereOmråde Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.
SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereBidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet
Bidrag til det faglige grundlag for Artikel 17-vurderingen efter Habitatdirektivet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. oktober 2017 Rasmus Ejrnæs, Bettina Nygaard & Christian
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 22 BØGESTRØM SKOLE NOVEMBER AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 22 BØGESTRØM SKOLE NOVEMBER 2016 AFDELING FOR PLAN OG BY vordingborg.dk Kommuneplantillæg Kommuneplantillæg nr. 22 Kommuneplantillæg nr. 22 er administrativt endelig vedtaget og den
Læs mereCODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER
CODE OF CONDUCT FOR LEVERANDØRER Ragn-Sellskoncernens 2 (5) Ragn-Sells koncernens Code of Conduct for leverandører Ragn-Sells koncernen forpligter sig til at udføre sine forretninger og varetage sine interesser
Læs mereLandskab, kvalitet og demokrati. Finn Arler Aalborg Universitet
Landskab, kvalitet og demokrati Finn Arler Aalborg Universitet Disposition Hvilke natur- eller landskabsværdier er værd at satse på? Hvordan skal valget eller prioriteringen af værdier foretages? Hvilke
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København
Læs mereNatura 2000-planernes datagrundlag s. 2. Generel lovgivning som virkemiddel uden erstatning s. 3
Natura 2000 område 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal Indhold af dette høringssvar: Konklusioner s.1 Generelle overvejelser s. 1 Natura 2000-planernes datagrundlag s. 2 Generel lovgivning
Læs mereOMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL
OMVERDENENS SYN PÅ FREMTIDENS AVLSMÅL Peter Sandøe & Christian Gamborg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole www.bioethics.kvl.dk HVAD MENER ALMINDELIGE MENNESKER OM KVÆGAVL? Hvad mener almindelige mennesker
Læs mereNatura 2000-indsatsen
Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv
Læs mereForskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug
Forskningsmetodik og principper for økologisk jordbrug Hugo F. Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug www.foejo.dk Email: hugo.alroe{a}agrsci.dk www.alroe.dk/hugo Oversigt Er forskning i økologisk
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mere2 Risikoaversion og nytteteori
2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr.
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Måge Odde og Karby Odde (Natura 2000-område nr. 42). Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser.
Læs mereMILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING
MILJØGODKENDELSER KONSEKVENSER AF NYE REGLER VEDRØRENDE TOTALBELASTNING Det Europæiske fællesskab og Ministeriet for FødevareErhverv, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Projekt
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO
Økonomisk analyse 4. juni 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne efterspørger mere viden om GMO En spørgeskemaundersøgelse foretaget
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereNotat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde
NOTAT Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde Peer Berg Seniorforsker Dato: 30. marts 2011 Side 1/5 Dette notat er udarbejdet efter aftale med Fødevarestyrelsen med henblik på, at konkretisere
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mere4. Naturlagene til Grønt Danmarkskort, og retslige bindinger uanset GDK? / Erik Thomsen (15 min)
Dagsorden: 1. Godkendelse af referat og dagsorden / Kirsten Andersen 2. Besvarelse af Erik Ugilt Hansens spørgsmål / Kirsten Andersen 3. Forstå Det Grønne Danmarkskort formål og pixi / Mette Kristoffersen
Læs mereHVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR?
2. FEBRUAR 2017 HVORDAN GÅR DET MED DEN LYSÅBNE NATUR? 12 ÅRS NOVANA DATA Bettina Nygaard, Christian Damgaard, Knud Erik Nielsen, Jesper Bladt & Rasmus Ejrnæs Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
Læs mereGrødeskæring og vandløbsoprensning Der foregår ingen grødeskæring og vandløbsoprensning indenfor habitatområdet, hverken i Tversted eller Uggerby Å.
Hjørring Kommune Miljøcenter Ålborg Miljø og naturkontoret Jørgen Fibigersgade 20 9850 Hirtshals Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 33 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Hirtshals, den 11-03-2010 Sagsnr.:
Læs mereMiljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose
Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurderinger af planer
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 119 Storelung
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 119 Storelung 1 Miljørapport for Natura 2000-område nr. 119 Storelung. Den enkelte naturplan skal ifølge
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereOmrådet ligger i landzone.
VVM-Myndighed Basisoplysninger Projektbeskrivelse Halsnæs Kommune Projektet omfatter indretning af maksimalt 10 standpladser til mobil homes og 30 til småtelte inden for eksisterende bebygget areal med
Læs mereAFGØRELSE i sag om 16-godkendelse af bedrift på Avnøvej 15 i Vordingborg Kommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. november 2015 J.nr.: NMK-133-00154 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om 16-godkendelse af bedrift på Avnøvej 15 i Vordingborg
Læs mereMyndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg
Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet
Læs mereEffektstyring i kommunerne -muligheder og faldgrupper
Effektstyring i kommunerne -muligheder og faldgrupper Økonomidirektørforeningen 7. maj 2015 Sørup Herregård, Per Lange Faglig Chef FOA Bæredygtig velfærd handler grundlæggende om: Lige adgang til sundhed
Læs mereBilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler
Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 1095 Havlampret Vurderet Ugunstig Genopretning af gunstig status Spærringer i vandløb Genskabelse af naturlig dynamik
Læs mereMEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 31.1.2014 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0095/2012 af Julio Martín De Eugenio Manglano, spansk statsborger, for "Asociación Colectivo Espartal-Ecologistas
Læs mereKrav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.
Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereAFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet
Læs mere1 - Anmelderskema vandindving. Hører til journalnummer: P Udskrevet den
1 - Anmelderskema vandindving 1 2 3 4 5 6 7 2 - Screeningsafgørelse Vurdering af pligt til udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport i henhold til 15 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
Læs mereRef. Ares(2014) /07/2014
Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N19, Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede.
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N19, Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22.
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereFællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET
Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET Fællesskab kræver fællesskab Fagligt engagement kræver mulighed for fælles diskussioner
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.
Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28. januar 2008 Seniorforsker Rasmus Ejrnæs (naturtyper). Biolog Bjarne Søgaard (arter). En status over naturens tilstand
Læs mere3 beskyttede naturarealer. Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug
3 beskyttede naturarealer Temadag: Natur og miljøudfordringer i planteavl, Koldkærgaard d. 19.8. 2010 Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Meget fokus på 3 arealer hvorfor nu det? Visse 3 arealer
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereSe mere på www.rasmuswillig.dk eller følg med på Facebook/rasmuswillig
Rasmus Willig, Ph.d., lektor ved Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Han er tidligere formand for Dansk Sociologforening. Har skrevet fast for dagbladet Information og er en
Læs mereDanske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv
Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv 1 v. Louise Imer Nabe-Nielsen Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 2 Medlemslandenes N2000 dækning - terrestrisk 3 Biogeografiske regioner
Læs mereLIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006
LIFE IP Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006 Landmanden som naturforvalter Mål: At forbedre og på sigt skabe gunstig bevaringsstatus for de truede naturtyper rigkær, kildevæld og overdrev i
Læs mereVækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk
Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For
Læs mereHvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas?
Hvor skal halmen bruges? - hvad er kriterierne for optimal brug af halm til energiformål og hvordan performer halm til biogas? Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering Hvor skal
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Kultur- og Uddannelsesudvalget 2013/2007(INI) 3.4.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om udryddelsestruede europæiske sprog og den sproglige mangfoldighed i Den Europæiske Union (2013/2007(INI))
Læs mereFredningsnævnet for Vestsjælland har den 5. januar 2015 modtaget forslag om fredning af et sammenhængende græsningsareal på bakkerne ved Tømmerup.
Screeningsafgørelse Ikke pligt til udarbejdelse af en miljøvurdering i forbindelse med fredningsforslaget om fredning af et sammenhængende areal på bakkerne ved Tømmerup. Fredningsnævnet for Vestsjælland
Læs mereGenerelle overvejelser s 2. Natura 2000-planernes datagrundlag s 2. Generel lovgivning som virkemiddel uden erstatning s 3
Natura 2000 område 59: Kysing Fjord Indhold af dette høringssvar: Konklusioner s 1 Generelle overvejelser s 2 Natura 2000-planernes datagrundlag s 2 Generel lovgivning som virkemiddel uden erstatning s
Læs mereTillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for
Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr. 148 Køge Å Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura 2000-planerne
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mere