SOCIAL- POLITISKE KARRIERER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SOCIAL- POLITISKE KARRIERER"

Transkript

1 93 SOCIAL- POLITISKE KARRIERER Kvindelige pionerer i socialt og kommunalpolitisk arbejde Af Hanne Rimmen Nielsen Kvinders vej ind i politik i begyndelsen af dette århundrede gik typisk via deltagelse i lokalt, socialpolitisk arbejde. Både som frivillige arbejdere og som politisk valgte bidrog de i høj grad til socialpolitikkens udformning, og deres andel i opbygningen af den moderne velfærdsstat har været meget større end hidtil antaget. nden Staten begyndte at lovgive paa det humane Omraade, og inden Kommunen kendte anden Form for Hjælp end Fattigforsorgen, havde Kvinderne allerede paataget sig den Opgave efter bedste Evne at raade Bod paa de sociale Loves Brist paa dette Punkt... En ikke ringe Del af de filantropiske Ideer, der er opstaaet hos Kvinder og i mindre Maalestok er bleven udfort af dem og udviklede og forbedrede gennem praktisk Erfaring, tages nu op rundt om i Staterne og lægges til Grund for socialt-humane Love. Dette er baade glædeligt og rigtigt... Men under denne Omformning af Hjælpen til værdige trængende gælder det, at vi Kvinder følger med og at vi ikke lader vort mangeaarige Arbejde - og dets Ledelse - glide ud af vore Hænder." 1 Kvinder fik adgang til social- og kommunalpolitikken som en gradvis proces. De vigtigste skridt i denne proces blev markeret af de love, der gav kvinder adgang til offentlige organer fra 1888 og frem: Lov om tilsyn med plejebørn 1888, Menighedsrådsloven 1903, Værgerådsloven 1905, Hjælpekasseloven 1907, Lov om kommunale valg 1908 og Lov om valg til rigsdagen (Se Oversigt over nogle vigtige sociale love). Kvindernes vej ind i politik fulgte i høj grad nogle typiske ruter, idet kvinderne kom med erfaringer dels fra filantropisk og kirkeligt arbejde, dels med en baggrund i kvindebevægelsen og valgretskampen. 2 I denne artikel vil jeg beskrive denne typiske kvindelige karrierevej ind i politik. Eksemplerne vil bl.a. blive taget fra min forskning i lærerindernes historie og skitsere en tidlig politikertype: lærerinde, feminist, kommunalpolitiker, hvor netop det bredspektrede engagement ses som noget uhyre typisk for denne generation af politisk aktive kvinder. 3 Betydningen af kvindernes engagement på det sociale område lå især på to felter. For det første var kvindernes filantropiske og sociale arbejde led i en vidtrækkende lokal organisering og udbygning af hjælpevirksomheden, en over-

2 94 ARBEJDERHISTORIE NR Hjælpekassevalget tegningen viser angiveligt den første danske kvinde, som nogensinde har betrådt et stemmerum, fru Petrea Krabbe, der afgav sin stemme ved hjælpekassevalget på Frederiksberg den 22.marts ( Kjøbenhavn )

3 SOCIALPOLITISKE KARRIERER 95 gang fra filantropi til socialpolitik. I perioden fra århundredeskiftet og frem til 1940 blev mange opgaver, som tidligere var blevet varetaget på privat, filantropisk basis, lagt over til det offentlige. Mange organisationer og institutioner, der oprindelig var oprettet af kvinder, blev overtaget af det offentlige. Samtidig var kvinder som politisk valgte i høj grad med til at fastlægge rammer og indhold for det offentliges socialpolitiske virksomhed. Det betyder formentlig, at kvinders andel i opbygningen af de sociale apparater og den moderne velfærdsstat har været meget større end hidtil antaget. Kvinder har på afgørende måder været med til at præge udformningen af socialpolitikken og de moderne sociale institutioner, som vi i dag anser for at være noget grundlæggende i vores samfund. For det andet skaffede kvinderne sig også et mere personligt udbytte af deres sociale indsats i form af nye udfoldelses- og karrieremuligheder. Dels kom filantropien og det sociale arbejde til at fungere som en forskole til politisk arbejde, et springbrædt til politiske karrierer, dels blev der på længere sigt som følge af socialpolitikkens ekspansion skabt en mængde nye kvindejobs i den offentlige sociale sektor. Filantropien - kvinders første offentlige arbejdsfelt Kvinders sociale arbejde startede i filantropien og det kirkelige hjælpearbejde, lang tid før de fik adgang til offentlige sociale organer. De erfaringer, de gjorde sig her, må tillægges stor betydning for deres senere socialpolitiske karrierer. Filantropiens omfang fremgår f.eks. af, at der i København i 1876 blev brugt 2,6 mill. kr. på filantropisk hjælpearbejde, et beløb der vel at mærke udgjorde 2 1/2 gange så meget, som det lokale fattigvæsen dette år gav ud. Samme år, 1876, var der over københavnere, som var betalende medlemmer af filantropiske organisationer. Fordelingen mellem mænd og kvinder er ikke kendt, men alt tyder på, at kvinder spillede en meget stor rolle. 30 år senere, i 1908, disponerede den organiserede filantropi i København over 4,5 mill. kr, et beløb der næsten nåede op på den offentlige fattig- og alderdomshjælps 5,5 mill. kr. Fra 1876 til 1908 var der altså foregået en udvikling, der havde øget den offentlige hjælps størrelse relativt ift. den private velgørenhed, men stadigvæk var de private midler næsten på samme niveau som den offentlige hjælp. 4 Kvinders filantropiske arbejde antog mange former, lige fra den uformelle velgørenhed, som ikke har afsat sig spor i kilderne, til oprettelse af store organisationer og institutioner, som tiltrak sig betydelig opmærksomhed i samtiden og til fulde demonstrerede de kvindelige lederes administrative talenter. Kvinder udfoldede sig som institutionsgrundlæggere og oprettede f.eks. drankerhjem, sømandshjem, redningshjem for kvindelige prostituerede, mødrehjem for ugifte mødre, børnehjem og hjem for handicappede. Som det fremgår, var termen "hjem" typisk for en virksomhed, der tog udgangspunkt i kvindernes egen verden, intimsfærens erfaringsverden. 5 Mange af disse institutioner overgik senere til offentligt regi og eksisterer den dag i dag. Kvinderne oprettede store organisationer, hvoraf nogle med tiden overlevede sig selv, som f.eks. Louiseforeningen, der rettede sig mod at hjælpe enlige kvinder, især sådanne som havde kendt bedre dage, som det hed i formålet. Foreningen, der oprettedes i 1906 og fik lokalafdelinger i de fleste større byer, udtrykte en bestræbelse fra borgerskabets side på at hjælpe klassens egne fattige, og her betragtede man, med rette, de enlige kvinder som en særlig udsat gruppe. Andre organisationer var mere i tråd med en langsigtet tendens og eksemplificerer en moderne, fremadrettet filantropi, som overlevede enten i privat eller offentligt regi. Et godt eksempel er de to foreninger, der oprettedes i 1905 og 1906 som en udløber af debatten om de ugifte mødres vilkår, hhv. Foreningen til Hjælp for ulykkelig stillede Mødre og Foreningen til Hjælp for enligtstillede, nødlidende Kvinder med Børn. De to foreninger blev i 1924 lagt sammen til den private forening Mødrehjælpen, der senere, i 1939, overgik til at blive en offentlig institution.

4 96 ARBEJDERHISTORIE NR Filantropisk arbejde tiltrak kvinder fra alle samfundsklasser, men den gruppe, der rådede over de største ressourcer, målt i tid og penge, var over- og middelklassens husmødre. Også selverhvervende kvinder som f.eks. lærerinder var aktive, mens det organiserede filantropiske arbejde var mindre udbredt i landbosamfundet. Socialdemokraternes holdning var karakteriseret af principiel afstandtagen fra filantropien, men i praksis engagerede mange arbejderkvinder og -mænd sig alligevel i filantropisk arbejde, f.eks. i bespisningsforeninger og i hjælpearbejde rettet mod nødlidende mødre og børn. Enkeltkvinder eksemplificerer i deres eget livsforløb overgangen fra filantropi til socialpolitik, som f.eks. Petrine Emilie Lorenzen ( ), derfra 1908 til 1919 var formand for den store plejehjemsforening i Københavns amt og samtidig havde sæde i offentlige organer som menighedsråd og hjælpekasse. Manon Lüttichau (1900-) startede sin karriere inden for filantropien i 1920'erne, men var senere med til at etablere socialrådgiveruddannelsen i Danmark og oprette Den sociale Højskole i Et eksempel på en socialdemokratisk kvinde, der stod med et ben i hver lejr, var Camilla Nielsen ( ). Hun blev medlem af Frederiksberg hjælpekasse og kommunalbestyrelse og var samtidig den drivende kraft i Frederiksberg Bespisningsanstalt og i privat børnehjemsarbejde. For socialdemokraterne var det langsigtede mål dog at erstatte velgørenhed med lovgivning, barmhjertighed med retfærdighed. Filantropien forsvandt imidlertid ikke, men levede videre sideløbende med ekspansionen af den offentlige socialpolitik, og det vedblev at være typisk, at mange kvinder engagerede sig begge steder. Filantropien havde og har mange formål: forum for human og kritisk stillingtagen, praktisk arbejdsfællesskab og forskole til politisk arbejde. Plejebørnstilsynet af 1888 Lov om Tilsyn med Plejebørn af 20. April 1888 var epokegørende i den forstand, at det var den første lov, der gav kvinder adgang til offentlige tillidshverv på lige fod med mænd. 6 I lovens paragraf 3 hed det: "Tilsynet med Plejebørn overdrages i hver Kommune til en eller flere paalidelige Mænd eller Kvinder, som Kommuneraadet dertil kan formaa." Det var endda sådan, at det under behandlingen i Folketinget og Landstinget af mange talere blev fremhævet, at kvinder ville være bedre egnede til dette arbejde end mænd. Man kan sige, at loven af 1888 var en sejr for kvindebevægelsen, men det var ikke en sejr, som kvinderne egentlig måtte kæmpe for at opnå. Mændene var faktisk indforståede med, at kvinderne egnede sig godt til dette arbejde, og de havde ikke noget imod at give arbejdet fra sig til kvinderne. Det handlede jo ikke om penge og magt, men om børn. Deri lå ikke nødvendigvis, at området blev betragtet som mindre vigtigt, men at det i en praktisk forstand faldt uden for mændenes kompetenceområde. Hvad skulle plejetilsynene lave? I lovens paragraf 1 hed det: "Alle Plejebørn blive at undergive et offentlig Tilsyn indtil det fyldte 14de Aar." Plejebørnene var fortrinsvis børn, der var født udenfor ægteskab, og som moderen havde måttet give fra sig af økonomiske grunde. Ca. 10% af alle børn blev født udenfor ægteskab, og de fleste af disse blev anbragt i plejehjem. Det skyldtes, at moderen ikke havde mulighed for at forsørge dem, og at der på dette tidspunkt fandtes meget få vuggestuer eller asyler, som man kaldte dem. Det var altså næsten umuligt for moderen både at arbejde og tjene penge og samtidig passe sit barn. Baggrunden for oprettelsen af plejetilsynet i 1888 var, at det var almindeligt anerkendt, at mange plejehjem var alt for dårlige. Spædbørnsdødeligheden var rystende høj for disse børn, f.eks. døde omkring % af børn født udenfor ægteskab og 40% af plejebørn i København. I hele landet var børnedødeligheden samme år 13,9%. 7 Disse problemer skulle plejebørnstilsynet søge at råde bod på ved at underkaste plejehjemmene et jævnligt tilsyn. Før plejehjemmene blev godkendt, skulle de igennem en godkendelsesprocedure, senere blev de holdt under opsyn, og tilsynsdamerne aflagde jævn-

5 SOCIALPOLITISKE KARRIERER 97 lige besøg i hjemmene, især der hvor der var spædbørn. Effekten af tilsynet fremgår bl.a. af, at dødeligheden blandt plejebørn faldt ret kraftigt frem mod århundredeskiftet. 8 Dette skyldtes selvfølgelig ikke kun plejetilsynets indsats, men også forhold som bedre ernæring og bedre boliger, øget velstand i det hele taget. Også Præmieselskabet for Plejemødre, stiftet 1861, en privat organisation, der søgte at opmuntre og præmiere de gode plejemødre, må tillægges en del af æren for forbedringen. Igen ser vi her et eksempel på, hvordan et filantropisk initiativ gik forud for et offentligt tiltag, hvordan de private og offentlige institutioner eksisterede videre side om side, og endelig hvordan kvindernes kompetence begge steder var en central forudsætning for den praktiske organisering af arbejdet. 9 Vi ved ikke så meget om, hvor mange kvinder der kom til at sidde i plejetilsynet, og hvordan tilsynet kom til at fungere i praksis. Men der er ingen tvivl om, at kvinder faktisk blev valgt i stort tal. I København blev der allerede i 1888 udpeget et dametilsyn på 50 damer, der arbejdede frivilligt og ulønnet. Men de frivillige damer blev ret hurtigt erstattet af et lønnet tilsyn. Allerede i 1891 ansatte man 2 damer på Nørrebro, og i 1894 indførte man et lønnet dametilsyn over hele byen, bestående af 9 damer. I 1903 var der ansat ialt 12 tilsynsdamer i København. De lønnede tilsynsdamer i København er også i høj grad interessante, fordi de vel må betegnes som nogle af de første offentligt ansatte socialarbejdere i mere moderne forstand. Det gjaldt ikke som tidligere blot om at opbevare børnene, men faktisk om varetagelse af deres velfærd i bred forstand. Det er på en måde konturerne af den moderne velfærdsstat, som vi kan se her. På landet blev kvinderne også inddraget i plejetilsynet, ikke som ansatte socialarbejdere, men der var tale om et offentligt ombud, hvor de blev valgt eller udpeget og måtte udføre arbejdet uden løn. Forholdene kan illustreres ud fra min undersøgelse af en enkelt kommune, Skødstrup kommune lige nord for Århus. 10 Her etablerede man først i 1895 et plejetilsyn og valgte samtidig lærerinden Nicoline Rasmussen (1866-) til at varetage plejetilsynet. Og det blev hun faktisk ved med, helt til 1933, hvor tilsynet forsvandt, og man fik de nye børneværn som led i socialreformen. I næsten 40 år varetog Nicoline Rasmussen plejetilsynet i Skødstrup, og der findes en protokol for en del af perioden, hvor man kan følge hendes arbejde. Her noterede hun sine besøg i hjemmene og sine tit meget kritiske kommentarer til hjemmenes tilstand og boligens standard, f.eks fugt i boligen og dårlig hygiejne. I 1923 kom der en ny lov om tilsyn med børn (se oversigten), og her blev det som noget nyt bestemt, at alle børn af ugifte mødre skulle underkastes tilsynet, altså ikke blot de der blev anbragt i pleje, men alle børn der var født udenfor ægteskab, også dem der blev hos moderen. Lærerinden Nicoline Rasmussen kom også til at varetage tilsynet med denne gruppe. Hvordan hun er blevet opfattet af dem, ved vi ikke så meget om, men hun var efter sigende en temmelig skrap dame, så hun har muligvis ikke ligefrem været elsket af de ugifte mødre. Utvivlsomt har der i tilsynets virkemåde ligget en dobbelthed af hjælp og kontrol. Man kan se af protokollen, at mange af dem der fik børn udenfor ægteskab, meget hurtigt flyttede væk fra kommunen og typisk ind til Århus, bort fra sladder og snæversyn i de små sogne på landet. Bestemmelsen om tilsyn med ugifte mødre forblev iøvrigt i kraft helt til Selv om der ikke findes tal for det, er der ingen tvivl om, at mange lærerinder blev udpeget til plejetilsynet. Det ved vi fra de kilder, hvor den enkelte lærerindes fortjenester bliver opremset, f.eks. jubilæumsomtaler i aviser og i bladet Folkeskolen. Af det store værk Dansk Skolestat fra , der rummer korte biografier af ca lærerinder og 8000 lærere, fremgår det også, at en del lærerinder havde sæde i plejetilsynet. Der var dog langt flere lærerinder i menighedsråd og værgeråd. 11 Menighedsrådsloven af 1903 Den næste lov, der fik betydning for kvinders

6 98 ARBEJDERHISTORIE NR offentlige virksomhed, var menighedsrådsloven af Menighedsrådene er medtaget i denne gennemgang, fordi der traditionelt var en tæt sammenhæng mellem kirkeligt og socialt arbejde i lokalsamfundene, og fordi menighedsrådsvalget i 1903 var første gang, kvinder kunne deltage i en offentlig valghandling. I hvert sogn skulle vælges et menighedsråd, med præsten som født formand og mindst 4 valgte medlemmer. Menighedsrådene skulle primært tage sig af praktiske forhold vedrørende kirkebygningerne og gudstjenesten, men fik også en vis indflydelse på præstevalg. Vi ved fra statistikken, at kvindernes valgdeltagelse i 1903 var næsten på højde med mændenes, men desværre ved vi ikke, hvor mange kvinder der blev valgt. 12 Vi kender dog en del af kvinderne fra et stort værk, Dansk Portrætgalleri, der udkom i 1909, og som rummer biografier af 2738 personer, som var aktive i kirkeligt arbejde. Af dem var 178 eller 6,5% kvinder, heraf 108 menighedsrådsmedlemmer. Ud fra dataene om de 108 menighedsrådsmedlemmer kan tegnes følgende profil: 30 af kvinderne var ugifte, 63 var gifte, og 15 var enker. Blandt de ugifte var der ialt 16 lærerinder. Dertil kom blandt de gifte og enkerne yderligere 4 lærerinder, ialt 20 lærerinder. Yderligere 5 af de gifte var uddannet som lærerinder. Blandt de gifte var den største gruppe gårdmandskonerne, ialt var gift med håndværkere og købmænd, 11 var lærerkoner. 13 Erhvervsfordelingen afspejler materialets overvægt af kvinder på landet. Der var to markante grupper, som også skulle vise sig at blive de dominerende i kommunalpolitik på landet fremover, nemlig lærerinderne og gårdejerkonerne. Menighedsrådenes beføjelser udvidedes ved lovrevisioner i 1912 og 1922, og der blev fortsat valgt mange kvinder. Ved menighedsrådsvalget i 1922 blev der således valgt 2055 kvinder mod 9294 mænd, dvs. 22% kvinder % kvinder må vurderes som er ret godt resultat, når man sammenligner med, hvor få der blev valgt ved kommunalvalgene i samme periode, mere herom senere i artiklen. Værgerådsloven af 1905 Værgerådsloven af 1905 var den næste lov, der opererede med, at kvinder skulle have adgang til offentlige ombud. Værgerådene skulle, som det fremgik af lovteksten, tage sig af forbryderiske og forsømte børn og unge, og de kom i mindre kommuner til at bestå af 5 medlemmer: 1) Ét medlem der samtidig var medlem af kommunalbestyrelsen, før 1909 altid en mand. 2) Sognepræsten, altid en mand. 3) En lærer eller lærerinde, valgt af kommunens lærerpersonale. 4-5) Samt 2 medlemmer, mænd eller kvinder, der var udpeget af kommunalbestyrelsen. Af de 5 medlemmer kunne altså op til 3 være kvinder, og alt tyder på, at der de fleste steder blev valgt kvinder til værgerådene. Ligesom ved plejetilsynet mente man, at kvinder var særlig velegnede til at varetage den type socialt arbejde, som værgerådene skulle stå for, især når det drejede sig om helt små børn og om piger. Der var typisk tale om børn, der skulle fjernes fra hjemmene eller holdes under opsyn. I Skødstrup nord for Århus, som var mit eksempel ovenfor, blev den anden lærerinde på stedet, Laura Boeskov (1870-), valgt til det første værgeråd i 1905 og sad der til Senere kom der en kvinde mere ind i værgerådet, og det har formentlig været ret typisk, at der var 2 kvinder ud af 5. Vi kan ud fra forhandlingsprotokollen for værgerådet se, at aktiviteten i rådet til tider var ret høj, og at det var vanskelige og ofte ulykkelige sager, man havde med at gøre. Sagsbehandlingen omfattede grundige forundersøgelser, herunder besøg i børnenes hjem, møder med børnenes forældre og høringer af offentlige myndigheder. Den enkelte sag var ofte oppe flere gange, før en afgørelse blev truffet. Forskellige muligheder for anbringelse af barnet blev undersøgt, og de økonomiske konsekvenser af alternative løsninger blev overvejet. Værgerådsmedlemmerne blev ofte knyttet til børnene som tilsynsværger, og for piger og børn under 7 år var tilsynsværgen i reglen en kvinde. Laura Boeskov opnåede også andre tillidsposter, bl.a. som formand for den lokale hjælpekasse. Begge lærerinder i Skødstrup opnåede via deres energiske og langvarige ind-

7 SOCIALPOLITISKE KARRIERER 99 Camilla Nielsen ( ), Medlem af Frederiksberg kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet og af Hjælpekassen. Hun var også med til at oprette Folkekøkkenet på Frederiksberg Pa billedet udleverer hun mad i Folkekøkkenet ca (ABAs billedarkiv)

8 100 ARBEJDERHISTORIE NR sats at placere sig centralt i det lokale, sociale hjælpearbejde. I dette arbejde kunne de bl.a. trække på deres store lokalkendskab og viden om eleverne og deres hjem. Men herved blev de også i stand til at opnå betydelig indsigt og indflydelse på lokalsamfundets anliggender. Hjælpekassevalget i 1908 I 1907 kom Lov om Hjælpekasser, og hjælpekassevalget i 1908 var anden gang kvinder kunne stemme ved et offentligt valg i Danmark. Hjælpekasserne fik til opgave at uddele en særlig slags fattighjælp, en lidt finere form for fattighjælp, til de der uforskyldt var kommet i nød. Hjælpen skulle ydes til "værdige trængende... i deres Bestræbelser for at ernære sig uden Hjælp af Fattigvæsenet." Traditionelt havde fattighjælpen været sidste udvej for dem, der ikke kunne klare sig selv, gamle, enlige kvinder, handicappede og drankere. Når fattighjælpen blev opfattet som en uønsket, sidste udvej, skyldtes det også, at den virkede i høj grad socialt stigmatiserende, f.eks. kunne modtagere af fattighjælp ikke gifte sig uden kommunens samtykke eller stemme ved offentlige valg. Men i perioden fra slutningen af 1800-tallet begyndte man i stigende grad at skelne mellem såkaldt selvforskyldt og uforskyldt fattigdom, mellem uværdigt og værdigt trængende. De selvforskyldt fattige var f.eks. drankerne og de arbejdssky. De uforskyldt fattige var f.eks. gamle og syge individer. Nogle af disse uforskyldt fattige forsøgte man at udskille fra fattighjælpsmodtagerne, og blandt de love, der fik betydning i denne sammenhæng, var: Loven om alderdomsunderstøttelse af 1891, Loven om hjælpekasser af 1907, Loven om børn udenfor ægteskab af 1908 og Loven om understøttelse til børn af enker af Det var love, der i en vis forstand pegede frem mod den moderne velfærdsstat. Politisk afspejlede de nye love kravet om, at grupper af værdigt trængende burde have et egentligt retskrav på offentlig hjælp, uden fortabelse af borgerlige rettigheder. Til at administrere hjælpekasseloven af 1907 skulle der vælges en særlig hjælpekassebestyrelse på mindst 5 medlemmer, og kvinder var såvel valgberettigede som valgbare. Hjælpekassevalget i 1908 er yderst interessant set i en kvindehistorisk sammenhæng, fordi der blev valgt så mange kvinder. Over en trediedel af de valgte var kvinder, 36% på landet, 44% i byerne. De 44% kvinder, der blev valgt i bykommuner, var et helt exceptionelt højt tal, set med eftertidens briller. 15 Interessant nok, var kvindebevægelsens tilhængere faktisk ikke særlig tilfredse med resultatet i Her mente man, at kvinderne, ud fra en simpel retfærdighedsbetragtning, burde have besat mindst halvdelen af pladserne i hjælpekasserne. Hjælpekassernes historie er ikke særlig godt udforsket, bl.a. ved vi ikke ret meget om, hvilke grupper af kvinder, der blev indvalgt i kasserne. På landet var den største gruppe formentlig gårdejerkonerne. 16 I byerne, hvor de politiske lister dominerede valget, blev der valgt et stort antal socialdemokratiske kvinder, fortrinsvis gifte arbejderkvinder. 17 Der var i 1908 en del eksempler på, at kvinder udgjorde flertallet i en hjælpekassebestyrelse, og i en række tilfælde blev kvinder valgt som formænd for hjælpekasser. Jeg har undersøgt to tilfælde, hvor kvinder blev valgt som formænd i Den ene var lærerinden Lucie Jensen, der blev valgt til formand for hjælpekassen i Gelsted på Fyn. Den anden var også en lærerinde, Kirstine Egsgaard, der blev formand for hjælpekassen i Nødager på Djursland. Begge lærerinder er gode eksempler på den nye type kommunalpolitiker, som vandt udbredelse: lærerinde, feminist, kommunalpolitiker. Lucie Jensen ( ) var lærerinde i Gelsted på Fyn fra 1889 og den første landsbylærerinde, der fik sæde i Danmarks Lærerforenings hovedbestyrelse fra På lokalt plan tog hun i 1907 initiativ til at stifte en lokal kreds af Dansk Kvindesamfund, der især arbejdede for valgret til kvinder og for at engagere kvinderne i sociale og kommunalpolitiske spørgsmål. I 1908 lykkedes det for Lucie Jensen sammen med 2 andre kvinder at blive valgt til bestyrelsen for hjælpekassen i Gelsted. Dette resultat, hvor kvinderne besatte 3 ud af 7 pladser, var ret typisk for valgets udfald mange steder. Mere usædvanligt var det, at bestyrelsen på

9 SOCIALPOLITISKE KARRIERER 101 det konstituerende møde udpegede en kvindelig formand, nemlig Lucie Jensen. Lucie Jensens karriere var typisk for de mest feministisk engagerede blandt lærerinderne: kombinationen af faglig kamp for egne interesser, ideelle feministiske fordringer og et socialt engagement rettet mod dårligt stillede kvinder og børn. Hos Kirstine Egsgaard ( ), der var formand for hjælpekassen i Nødager på Djursland fra 1908 til 1914, var det feministiske engagement knapt så fremtrædende. Hun tilhørte den store gruppe lærerinder, der lagde deres hovedindsats i kristeligt og socialpolitisk arbejde inden for en rent lokal kontekst. Udover hjælpekassen havde hun også mangeårige hverv i bl.a. værgeråd, plejetilsyn og menighedsråd. I en lokal jubilæumsomtale hed det om hende: "Hendes Virksomhed har gaaet i det stille og formet sig paa en særdeles smuk Maade; dette gælder saavel i som udenfor Skolen, hvor hun altid har lagt sin Hjælpsomhed, Omhu og Opofrelse overfor fattige, syge og lidende Medmennesker for Dagen... Frk. Egsgaard har i Aarenes Løb været betroet en Del offentlige Tillidshverv; saaledes har hun været Formand for Hjælpekassen, Lærernes Repræsentant i Værgeraadet, haft Tilsyn med Plejebørn, og endelig har hun forhen været indvalgt i Nødager Menighedsraad, hvilken Stilling hun nu atter ved Valget i Efteraaret har indtaget." 18 Trods det at netop denne gruppe kvinders socialpolitiske virksomhed ofte foregik "i det stille", kunne deres indsats altså få et ganske betydeligt omfang og strække sig over en lang årrække. Selv om flertallet af de valgte kvinder primært lagde deres indsats i lokale sammenhænge, var der dog også en del kvinder, der gjorde sig gældende i den generelle debat om hjælpekassernes rolle og i de foreninger, der blev dannet for at koordinere hjælpekassernes arbejde på amts- og nationalt niveau. F.eks. blev de to socialdemokrater, Camilla Nielsen på Frederiksberg og Dagmar Bresemann ( ) i Nakskov, indflydelsesrige medlemmer af Foreningen af kommunale Hjæpekasser i Byerne, og begge engagerede sig stærkt i kampen for at skabe bedre forhold for en af tidens dårligst stillede grupper, enker med børn. Meget tyder på, at kvindernes indsats i hjælpekassearbejdet var stærkt medvirkende til den forbedring af enkernes vilkår, som skete i denne periode. Det er muligt at iagttage, hvordan kvinder på forskellige niveauer pressede på for en løsning af enkespørgsmålet, både på det lokale plan, hvor hjælpekasserne prioriterede hjælpen til enkerne højt, og på nationalt niveau, hvor kvinderne pressede på for ny lovgivning. Vurderingen har været, at hjælpekassekvinderne, støttet af Dansk Kvindesamfund, havde en stor andel i, at det lykkedes at få vedtaget Loven om Hjælp til Børn af Enker i Kommunalvalget i 1909 Kvindernes indtog i kommunalpolitikken i snævrere forstand startede i Ved Lov om kommunale Valg af 1908 fik kvinder adgang til kommunalbestyrelserne, og kommunalvalget i 1909 var første gang, hvor kvinderne kunne deltage. Valget i 1909 blev en stor skuffelse for de politisk interesserede kvinder. Der blev kun valgt 127 kvinder mod 9770 mænd. Dvs. at blot 1,3% af de valgte var kvinder. 20 Hvorfor var det så meget vanskeligere for kvinderne at blive valgt til kommunalbestyrelser end til hjælpekasser og menighedsråd? En analyse af samtidens politiske diskurs tyder på, at det dels handlede om ideologi, dels om magt. Mens man mente, at kvinder egnede sig godt til at varetage sociale og kirkelige opgaver, så var det noget andet, når det drejede sig om at administrere lokalsamfundets økonomiske og materielle ressourcer. Det var et område, som mændene betragtede som deres domæne, og som de ønskede at bevare som deres. Ganske vist skulle kvinderne i hjælpekasserne også være med til at administrere økonomiske ressourcer, men kun indenfor rammer, der var afstukket af kommunalbestyrelserne. Det var stadig mændene, der sad på pengekassen mht. bevillinger til hjælpekassernes arbejde. Sammensætningen af kommunalbestyrelserne afspejlede selvfølgelig også klassemæssige forhold. På landet var det den dominerende klasse, gårdejerne, der sad tungt på sogneråde-

10 102 ARBEJDERHISTORIE NR Vejen sogneråd De to kvinder var, i midten af billedet, Andrea Gram-Poulsen og i nederste række nr. 2 fra højre, Dorthea Madsen. Andrea Gram-Pulsen (1871-), der drev fotografvirksomhed i Vejen sammen med sin mand, var formand for den lokale afdeling af Landsforbundet for Kvinders Valgret og medlem af forbundets hovedbestyrelse Hun blev tilsyneladende valgt på Socialdemokratiets liste, selv om hun ifølge nogle kilder var radikal. Hun havde sæde i sognerådet og fungerede i denne periode som formand for skoleudvalget. Dorthea Madsen ( ) var gift med en gårdejer i Vejen og moder til 12 børn. Hun blev valgt på Demokratisk Forenings liste i 1909 og genvalgt i 1913 på en Kvindeliste, der blev dannet som følge af at "alle Partierne ignorerede kvinderne ved Listeopstillingen ". Dorthea Madsen arbejdede i sognerådet især for at forbedre forholdene for sognets fattige. Hun fungerede desuden som formand for Sygeplejeforeningen, men døde kort efter valget Det var uden tvivl typisk, at de to kvinder havde valgt at lægge deres hovedindsats på skoleområdet og det sociale område. Det var netop disse områder, som de første kvindelige kommunalbestyrelsesmedlemmer blev anset for særlig velegnede til at varetage, og som mange af dem havde forudsætninger fra tidligere virksomhed for at arbejde med. (Søren Alkærsig: Vejen Sogn i Malt herred, Vejen , s. 385.)

11 SOCIALPOLITISKE KARRIERER 103 ne. Som en pendant hertil kan man pege på gårdejerkonernes dominerende stilling i hjælpekasserne. Denne arbejdsdeling var samtidig et meget godt udtryk for den traditionelle komplementære kønsarbejdsdeling på landet. Ved kommunalvalget 1909 fik klassemæssige forhold på samme måde afgørende indflydelse på kvindernes muligheder for repræsentation. På landet kom den største gruppe blandt de valgte kvinder fra gårdejerklassen, men generelt blev der kun valgt meget få kvinder på landet. I byerne repræsenterede de indvalgte en mere blandet gruppe af lærerinder, gifte middelklassekvinder og gifte arbejderkvinder. 21 Af de 127 kvinder, der blev valgt ved kommunalvalget i 1909, var der 23 lærerinder. 22 De var i overvejende grad af borgerlig observans, idet der var 7 Højrekvinder, 8 Venstrekvinder, 4 valgt på borgerlister og kun 4 socialdemokrater. Kun to lærerinder blev valgt på landet, resten i byer. De valgte lærerinder var generelt veluddannede, de fleste havde været ansat ved den samme skole i mange år, og flere avancerede til lederposter i skolesystemet. Flertallet havde allerede tidligere været aktive i politisk arbejde. Følgende minimumstal kan antyde omfanget og arten af deres engagement: 6 lærerinder var medlemmer af plejebørnstilsynet, 4 sad i værgerådet og 4 i hjælpekassebestyrelser, 5 var medlemmer af menighedsråd. Mindst 8 af kvinderne var aktive i Landsforbundet for Kvinders Valgret, og mindst 6 sad på poster i Dansk Kvindesamfund, heriblandt mindst 4 formænd for lokale kredse. Mange var medlemmer af filantropiske foreninger, men oplysningerne herom er ret upræcise. Mindst 4 havde tillidsposter i lærer- og lærerindeforen inger, og andre 4 havde tillidsposter i lokale parti- og vælgerforeninger. Alt i alt et imponerende aktivitetsniveau, der peger på, at valg til kommunalbestyrelser ofte var effekten af et stærkt politisk engagement og et solidt fodfæste i lokalsamfundet. Oprettelsen af plejetilsyn, menighedsråd, værgeråd og hjælpekasser medførte, at kvinder fik adgang til offentlige hverv som en gradvis proces. Det gælder også, når vi taler om den enkelte kvinde. Som et typisk eksempel kan omtales lærerinden Sørine Buchwalds ( ) karriere. Hun tog lærerindeeksamen i 1882 fra Horsens Kvindeseminarium og blev derefter selv ansat ved seminariet. Hun blev gift med seminarieforstanderen og har muligvis været den egentlige leder af seminariet i det daglige. Hendes mand Emil Buchwald skulle nemlig passe sit arbejde som gymnasielærer ved Horsens Statsskole. Sørine Buchwald blev valgt til menighedsrådet ved det første menighedsrådsvalg i Hun var også, som det hed, tilsynsdame i Plejehjemsforeningen. Dvs. hun var en af dem, der varetog plejetilsynet, som i dette tilfælde var uddelegeret til en privat plejehjemsforening. Endelig blev Sørine Buchwald valgt til Horsens byråd i 1909, hvor hun repræsenterede partiet Venstre. Det hører med til billedet, at hun også var aktiv i Dansk Kvindesamfunds Horsens kreds, hvor hun i en kort periode var formand. Et andet eksempel er Kathrine Jensen ( ), der var lærerinde i Odense og blev valgt for Socialdemokratiet til Odense byråd i Hun var medlem af byrådet og igen Inden da havde hun været medlem af hjælpekassen fra 1908 og af værgerådet. Ligesom Sørine Buchwald gjorde Kathrine Jensen karriere som lærerinde, idet hun fungerede som leder af værneskolen, kommunens skole for dårligt begavede elever, Kathrine Jensen var også aktiv i faglige og pædagogiske sammenhænge, bl.a. som formand for Odense Lærerindeforening. Det typiske ved historierne om Sørine Buchwald og Kathrine Jensen er det, man kunne kalde det bredspektrede engagement, og hvordan det ene har ført det andet med sig. Begge kvinder gjorde karriere som lærerinder og var i forskellige sammenhænge aktive i kvindebevægelsens arbejde. Begge gik også ind i socialt arbejde og i kommunalpolitik. Det var typisk for de første kvinder i kommunalpolitik, at socialpolitiske ombud og et engagement i kvindebevægelsen har tjent som springbrædt for en karriere i kommunalpolitik. Der var dog også forskelle i kvindernes karriereforløb, som bl.a. hang sammen med social baggrund og partitilhørsforhold. For en del socialdemokratiske kvinder var det således til-

12 104 ARBEJDERHISTORIE NR lidsposter i fagbevægelsen snarere end i kvindebevægelsen, der udgjorde deres forudsætning og ballast for det kommunalpolitiske arbejde. Heri lignede de for så vidt de socialdemokratiske mænd, men de delte også betingelser med middelklassefeministerne på den måde, at opbakning fra kvindepolitiske netværk, her kvindefagforeninger, formodentlig har været en vigtig forudsætning for en politisk karriere. Politiske novicer? Der var altså en typisk karrierevej, der gik fra organisationsarbejde og socialpolitiske ombud til kommunalpolitik. Enkelte nåede endnu videre. Hvis vi ser på de første kvinder, der blev valgt til Folketinget og Landstinget i 1918, er det typisk, at de fleste af dem startede med at blive valgt til f.eks. hjælpekassen i 1908, derefter kommunalbestyrelsen 1909 og endelig rigsdagen Samtidig var de fleste af dem aktive i kvindebevægelsen. 23 Et godt eksempel er lærerinden Olga Knudsen ( ), der var lærerinde i Vejle, formand for Vejle Kvindevalgretsforening og i hovedbestyrelsen for Landsforbundet for Kvinders Valgret. Fra 1908 var hun medlem af hjælpekassen i Vejle og fra 1909 af Vejle byråd for Venstre. Kulminationen på Olga Knudsens politiske karriere kom i 1918, hvor hun blev valgt til Landstinget. En parallel karriere realiseredes af Henriette Crone ( ), der var trykkeriarbejder og fra 1906 formand for De Kvindelige Trykkeriarbejderes Fagforening. Hun blev medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra 1909 og af Landstinget fra Henriette Crone gjorde sig også gældende i Dansk Typografforbunds og Socialdemokratiets ledelse samt i internationalt socialistisk kvindearbejde. For-bløffende nok er hverken Olga Knudsen eller Henriette Crone, der havde sæde i Rigsdagen til hhv og 1933, optaget i Dansk biografisk leksikon. Man har tit fremstillet de første kvinder i politik som politiske novicer eller som ubeskrevne blade, der blot på en eller anden mystisk måde kom frem og blev valgt ved det første valg i Men sådan foregik det altså ikke. Disse kvinder var langtfra novicer. De fleste af dem havde lange kommunalpolitiske karrierer bag sig, og deres politiske indsigt, især på det sociale område, har ofte været omfattende. Det gjaldt også for Marie Christensen ( ), landstingsmedlem , der senere nedladende blev karakteriseret på følgende måde: "En søster til J.C. Christensen, lærerinden Marie Christensen, en elskelig og velbegavet dame, blev i 1918 i Ålborg valgt til landstingsmedlem; hun følte sig undertiden i den grad sin opgave som lovgiver underlegen, at hun i hemmelighed fremdrog sine gode anbefalinger fra de unge år for derved at overbevise sig om, at hun dog ikke kunne være helt ringe." 24 Denne karakteristik forbiser, at Marie Christensen som de øvrige indvalgte kvinder havde en lang kommunalpolitisk karriere bag sig. Hun havde bl.a. været medlem af værgerådet i Hjørring og afhjælpekassen Sådanne erfaringer var med til at give de første rigsdagskvinder mulighed for at præge den socialpolitiske debat og lovgivning. Overgangen fra filantropi til socialpolitik De offentlige sociale organer, som er omtalt ovenfor - plejetilsyn, værgeråd, hjælpekasser, samt kommunalbestyrelsernes sociale udvalg befandt sig meget præcist i det felt, hvor overgangen fra filantropi til socialpolitik udspillede sig. Det var samtidig det sted, hvor de politisk aktive kvinder var mest markant til stede, og hvor man var enige om at tillægge deres indsats stor betydning i samtiden. Kvinders bidrag til socialpolitikkens udformning må altså vurderes ud fra deres indsats i lokalsamfundet, dels i opbygningen af filantropiske institutioner - senere ofte overtaget af det offentlige -, dels i den praktiske administration af den sociale lovgivning, som de deltog i som politisk valgte og senere som lønarbejdere. Derimod overser man kvindernes politiske bidrag, hvis man kun går

13 SOCIALPOLITISKE KARRIERER 105 ind på en vurdering af socialpolitikkens tilblivelse på et nationalt niveau. Det der er brug for, hvis et mere detaljeret billede og en præcisere forståelse skal blive mulig, er flere lokalstudier af de sociale institutioners opbygning og virkemåde, særlig i etableringsfasen fra århundredeskiftet frem til 1930'erne. Noter 1. Clinny Dreyer, Kvindevalgret 3/ Denne synsvinkel er inspireret af Patricia Hollis' undersøgelse af de første kvinder i engelsk kommunalpolitik, Patricia Hollis: Ladies Elect. Women in English Local Government, Clarendon Press, Oxford I perioden var jeg ansat på projektet Landsbylærerindernes historie , der var støttet af Statens humanistiske Forskningsråd. Arbejdet forventes at resultere i en bog om landsbylærerindernes historie. Fra 1994 har jeg endvidere været tilknyttet projektet Personalhistorisk database over danske kvinder fra 1850 til i dag, der er finansieret af Carlsbergfondet. Projektet afsluttes 1996 og udgør forarbejdet til Dansk Kvindebiografisk Leksikon i 3 bind, som er planlagt til at udkomme i år I den følgende fremstilling er benyttet en række data vedrørende enkeltpersoner fra Personalhistorisk database, uden nærmere kildeangivelse. 4. Tinne Vammen: Ambigous Performances: Women in Copenhagen Philanthropy c , Upubliceret manuskript L. Rerup: Danmarks Historie bd. 6, Tiden , Kbh. 1989, s. 281f. 5. Karin Lützen: Spinsters and Families: How Unmarried, Philantropic Women Taught the Working Class in Copenhagen to Live in Nuclear Families, , i: Tayo Andreasen (ed.): Moving On. New Perspectives on the Women's Movement, Århus Plejebørnstilsynet er behandlet i følgende artikler: Kvindernes første kommunale Hverv, Kvinden og Samfundet 1888, s Tilsynet med Plejebørn i Kjøbenhavn, Kvinden og Samfundet 1890, s Om Tilsynet med Plejebørn, Kvinden og Samfundet 52/1900. Axel Ulrik: Plejebørnstilsynet i København , Tidsskrift for Sundhedspleje 1903, s I Kvinden og Samfundet findes en række debatindlæg, der diskuterer de hidtidige erfaringer med plejebørnstilsynet, Kvinden og Samfundet 1913, s. 136, 152, , , 279, , 308, , 1914, s Tallene gælder børn under 1 år, se Tidsskrift for Sundhedspleje 1903, s , og Hans Chr. Johansen: Dansk historisk statistik , Kbh. 1985, s Dødeligheden blandt plejebørn under 1 år i Kbh. faldt fra 40% til 30% fra 1888 til 1902, se Tidsskrift for Sundhedspleje 1903, s Anne Løkke: Præmierede plejemødre, Den jyske Historiker 67/ Hanne Rimmen Nielsen: Danske lærerinder, deres sociale arbejde og politiske integration i lokalsamfundet , Upubliceret manuskript Til undersøgelsen er bl.a. anvendt protokollerne fra plejetilsyn, værgeråd, hjælpekasse og sogneråd for Skødstrup kommune. Protokollerne befinder sig på Erhvervsarkivet i Århus Dansk Skolestat bd. 1-4, : Menighedsråd: 179 lærerinder Værgeråd: 143 lærerinder, heraf 14 formænd Plejetilsyn: 39 lærerinder Hjælpekasse: 42 lærerinder, heraf 6 formænd Sogneråd/byråd: 21 lærerinder Tallene må betragtes som minimumstal, idet det ved at sammenholde oplysningerne med andre kilder kan konstateres, at langtfra alle lærerinder har opgivet deres tillidshverv. Desuden omfatter tallene fortrinsvis aktuelle, ikke tidligere tillidshverv. 12. Statistisk Aarbog 1904, s Kvinden og Samfundet 18/1903, 1904, s. 7, 78. P. Severinsen: Menighedsraadenes Opkomst og Udvikling, Dansk Kirke- Stat bd. 1, Dansk Portrætgalleri bd. 5, Danmarks Kirker, 1909: 108 kvinder valgt ved det første menighedsrådsvalg 1903: Ugifte 30 Gifte 63 Enker 15 Ialt 108 De ugiftes erhverv: Lærerinder 16 Husbestyrerinder 3 Andet 4 Uoplyst 7 Gifte/enker - mandens erhverv: Godsejere/adelige Gårdejere Husmænd Håndværkere Købmænd Arbejdere Præster Læger Lærere Andre Uoplyst

14 106 ARBEJDERHISTORIE NR af de gifte og 2 af enkerne arbejdede som lærerinder, ialt 20 lærerinder. Yderligere 5 af de gifte var uddannet som lærerinder, 1 inden for sygepleje, og 4 havde været på højskole. 14. Statistisk Aarbog 1925, s Tidsskrift for Forsørgelsesvæsen og Filantropi 1908, s Tallene her stammer fra en undersøgelse, der omfattede 283 landkommuner og 48 byer. Ialt blev der valgt omkring 2500 kvinder, se Kvinden og Samfundet 1911, s Hjælpekassevalget 1908 blev fulgt og debatteret i kvindebevægelsens blade, Kvinden og Samfundet og Kvindevalgret. Ved valget blev der valgt 2128 kvinder eller 33% i landkommuner og 194 kvinder eller 38% i provinsbyer, se Statistiske Efterretninger 8/1911, s. 61, og Hjælpekassen 1/ Gårdejerkonernes dominerende stilling kan ikke dokumenteres statistisk, men bygger på mit almene indtryk ud fra gennemgang af avisreferater af valgenes udfald, bladet Hjælpekassen og værket Danmarks kommunale Forvaltning bd. 1-10, I Danmarks kommunale Forvaltning findes biografier af 89 kvindelige hjælpekasseformænd, heraf mindst 26 der var gift med gårdejere, og 2 der selv var tidligere gårdejersker. 17. De socialdemokratiske listers succes i 1908 fremgår af Tidsskrift for Forsørgelsesvæsen og Filantropi 1908, s Som for gårdejerkonerne er det mit almene indtryk fra de benyttede kilder, at der blev valgt mange arbejderkvinder. F.eks blev der i Århus valgt 4 kvinder på Socialdemokratiets liste. Ialt blev der i Århus valgt 14 socialdemokrater og 7 borgerlige, heraf 4 kvinder på hver liste, se Aarhus Amtstidende København fik en særlig ordning, som ikke vil blive berørt nærmere i denne artikel. 18. Aarhus Amtstidende Aagot Lading: Dansk Kvindesamfunds Arbejde, Kbh. 1939, s Se Camilla Nielsens og Dagmar Bresemanns indlæg i Hjælpekassen 1/1911,4/1911, 3/ , 7/ , 7/1913. Dagmar Bresemann var gift med Sophus Bresemann, der var socialdemokratisk borgmester i Nakskov fra 1914, medlem af Folketinget fra 1913 og partiets ordfører i hjælpekassespørgsmål. En samtidig undersøgelse af kvindernes indsats i hjælpekassearbejdet er refereret i Kvinden og Samfundet 1911, s De kommunale Valg i Marts 1909, Statistiske Meddelelser 4. Række 31. Bind 5. Hæfte, Kbh Der blev blot valgt 65 kvinder i landdistrikter mod 8976 mænd. 1 provinsbyer blev der valgt 52 kvinder mod 747 mænd, i København 7 kvinder og 35 mænd og på Frederiksberg 3 kvinder og 12 mænd. Af 51 gifte kvinder i landkommuner var 14 gift med gårdmænd, 8 med husmænd, 1 med en forpagter. Af 33 gifte kvinder i byer var 5 gift med arbejdsmænd, 4 med håndværkssvende og 2 med håndværksmestre. Statistiske Meddelelser op.cit., s. 98 og Hanne Rimmen Nielsen: "Kreaturtællingen blev delt imellem os alle..." Kommunalpolitikere i Personalhistorisk database over danske kvinder, i: Rotunden, Statsbiblioteket 5/1995. Statistiske Meddelelser har registreret ialt 22 lærerinder, jeg har fundet 23 lærerinder. Hvis socialdemokraten C.S. Causse, der blev indsuppleret i Frederiksberg kommunalbestyrelse i efteråret 1909, tælles med, var der 24 lærerinder og 5 socialdemokrater. 23. Ellen Strange Petersen (red.): Kvinderne og valgretten, Kbh. 1965, s. 130ff. 24. Svend Thorsen, citeret i: Kvinderne og valgretten, Kbh. 1965, s Litteratur Blomquist, Helle & Per Ingesman (red.): Forvaltningshistorisk antologi, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Boje, Per m.fl. (red.): Folkestyre i by og på land. Danske kommuner gennem 150 år, Poul Kristensens Forlag Dahlerup, Drude: Et selvstændigt kvindeparti? Den danske kvinderetsbevægelse efter stemmeretten var vundet, : En historie om stadigt bristede forventninger, Kvindestudier, Fremad Danmarks kommunale Forvaltning bd. 1-10, Dansk Kirke-Stat bd. 1-4, Dansk Portrætgalleri bd. 5, Danmarks Kirker, Dansk Skole-Stat bd. 1-4, Den jyske Historiker 67/1994. Filantropi - mellem almisse og velfærdsstat. Hilden, Adda & Jytte Larsen (red.): Når baner brydes. Et pilotprojekt om 1920'erne til Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Statsbiblioteket Hjælpekassen, Organ for Hjælpekassebestyrelser i By og paa Land, Hollis, Patricia: Ladies Elect. Women in English Local Government , Clarendon Press, Oxford Jørgensen, Harald: Studier over det offentlige Fattigvæsens Udvikling i Danmark i det 19. Aarhundrede, Kbh Kanstrup, Jan & Steen Ousager (red.): Kommunal opgaveløsning , Odense Universitetsforlag Kulturkontakten, Kulturministeriet 1/1996. Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Kvinden og Samfundet, Udgivet af Dansk Kvindesamfund

15 SOCIALPOLITISKE KARRIERER 107 Kvindevalgret, Udgivet af Landsforbundet for Kvinders Valgret Løkke, Anne: Vildfarende børn - om forsømte og kriminelle børn mellem filantropi og stat , Forlaget SocPol Løkke, Anne: Præmierede plejemødre, Den jyske Historiker 67/1994. Filantropi - mellem almisse og velfærdsstat. Nielsen, Camilla: Camilla fortæller. Camilla Nielsens Liv og Arbejde, Kbh Nielsen, Hanne Rimmen: Mine Hvid, Samsø - Den første kvindelige førstelærer, Den jyske Historiker 62/1993. Skolehistorier. Nielsen, Hanne Rimmen: "Kreaturtællingen blev delt imellem os alle.." Kommunalpolitikere i Personalhistorisk database over danske kvinder, Rotunden, Statsbiblioteket 5/1995. Nielsen, Hanne Rimmen: Fra Pariakaste til hæderlige Kvinder. Debatten om de ugifte mødre , Arbejderhistorie 4/1995. Petersen, Ellen Strange: Kvinderne og valgretten, Kbh Sjöberg, Marja Taussi & Tinne Vammen (red.): På tröskeln till välfärden. Välgörenhetsformer og arenor i Norden , Carlssons Steincke, K.K.: Almisser og Rettigheder. En populær Kritik af vort Forsørgelsesvæsen og Hjælpekassesystemet, Kbh Wingender, Nete Balslev: Gammel og Fattig. Skøn og ret i den tidlige alderdomsfbrsorg , Juristog Økonomforbundets Forlag Oversigt over nogle vigtige sociale love m.m Lov om De fattiges Kasse af 8. marts Lov om Tilsyn med Plejebørn af 20. april (Revideret 1895.) Lov om Underholdsbidrag til Børn, der ere avlede udenfor Ægteskab m.m. af 20. april (Revideret 1892 og 1900.) Lov om det offentlige Fattigvæsen af 9. april Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet af 9. april Lov om anerkendte Sygekasser af 12. april Lov om Menighedsraad af 15. maj Lov om Behandling af forbryderske og forsømte Børn og unge Personer af 14. april (Værgerådsloven.) Lov om Hjælpekasser af 4. maj Lov om kommunale Valg af 20. april Lov indeholdende Bestemmelser om Børn udenfor Ægteskab og disses Forældre af 27. maj Lov om Understøttelse til Børn af Enker af 29. april Lov om Valg til Rigsdagen af 10. maj Lov om Aldersrente af 7. august Lov om Tilsyn med Børn af 28. marts Lov om offentlig Forsorg og om Folkeforsikring af 20. maj Love om Børn udenfor Ægteskab og om Ægtebørn af 7. maj Lov om Mødrehjælpsinstitutioner af 15. marts (Se iøvrigt Ida Blom & Anna Tranberg (red): Nordisk lovoversigt. Viktige lover for kvinner ca , Nordisk Ministerråd, 1985.) Abstract: Rimmen Nielsen, Hanne: Careers in social politics. Women pioneers in social and municipal work Arbejderhistorie 4/1996 p It has often been neglected that women were represented in great numbers in the early, public bodies for social politics in Denmark, e.g. in the "plejetilsyn" from 1988, the "værgeråd" from 1905 and the relief funds, "hjælpekasser ", from In the relief funds, designed to help the "deserving poor", the representation of women was as high as 1/3. The participation in social politics also had a bearing on women s participation in municipal bodies from 1909 and in parliament (Rigsdagen) from This probably means that women's bearing on the creation of the modern welfare state is larger than hitherto believed. Simultaneously, for many women social work has been a stepping stone to careers in politics and business. Hanne Rimmen Nielsen, ph.d., cand.mag. i historie og samfundsfag. Tilknyttet projektet Dansk Kvindebiografisk Leksikon, med arbejdssted på Statsbiblioteket, Århus. Hammer Odde 4, 8210 Århus V, Tlf

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpen har...2 Mødrehjælpens rådgivningshuse...2 Frivillig i Mødrehjælpen...3 Mødrehjælpens historie...3 Mødrehjælpens værdier...4 Vi

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale

100-året for kvinders valgret til kommunerne. et inspirationskatalog. Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale 100-året for kvinders valgret til kommunerne et inspirationskatalog Den 20. april 1908 vedtog Rigsdagen Lov om Kommunale Valg, hvor kvinder fik valgret til kommunerne Forord: Den 20. april 2008 er det

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed

Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Internt materiale bliver eksternt ved fremsendelse til den kommunale tilsynsmyndighed Udtalt, at det ikke var i overensstemmelse med motiverne til offentlighedsloven at antage - således som Indenrigsministeriet

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Mødrehjælpshåndbog. Om Mødrehjælpen. For dig der er interesseret i at blive frivillig

Mødrehjælpshåndbog. Om Mødrehjælpen. For dig der er interesseret i at blive frivillig Mødrehjælpshåndbog Om Mødrehjælpen For dig der er interesseret i at blive frivillig Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpens tilbud...2 Frivillig i Mødrehjælpens lokalforening og butikker...2 Mødrehjælpens

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg 2013/1 BSF 14 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. oktober 2013 af Morten Marinus (DF), Mikkel Dencker (DF), Finn Sørensen (EL), Frank Aaen

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg

Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Dansk Folkeparti kræver ny metode for mandatfordeling ved regional- og kommunalvalg Christiansborg, den 2. marts 2005/kk Dansk Folkepartis kommunalordfører, Poul Nødgaard, formand for Folketingets Kommunalvalg

Læs mere

Det drejer sig om 5 legater med en samlet fondskapital på ca kr.

Det drejer sig om 5 legater med en samlet fondskapital på ca kr. Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Byrådssekretariatet Legater i Furesø Kommune 1. Indledning Social- og Sundhedsudvalget besluttede på sit møde den 29. november 2007, at forvaltningen skulle

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Du kan gøre en forskel

Du kan gøre en forskel Kommunaludvalget 2011-12 KOU alm. del Bilag 118 Offentligt Myter og fakta om kommunalpolitik Du kan gøre en forskel Kommunalvalg Den 19. november 2013 er der valg til kommunalbestyrelserne i Danmarks 98

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold

PRESSEMEDDELELSE. Foredrag om Fruentimmere og Folkehold PRESSEMEDDELELSE Foredrag om Fruentimmere og Folkehold Med efterårets foredragsrække stiller Gammel Estrup Herregårdsmuseet skarpt på fortidens Fruentimmere og Folkehold. Foredragsrækken indledes med en

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver

6. BLÆKREGNING ma1x 2009 Afleveringsfrist: Fredag den 11. december 2009 kl. 23.30 i Lectio under Opgaver Med denne blækregning afrunder vi mini AT forløbet om kommunalvalg 2009 som blev afholdt tirsdag den 24. november. Øvelse 1 Redegør KORT for Største Brøks og d Hondts metode til mandatfordeling med udgangspunkt

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Ligestilling i kommunalpolitik

Ligestilling i kommunalpolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Ligestilling i kommunalpolitik Skrevet af: Ann-Dorte Christensen Offentliggjort: 15. oktober 2005 Det står sløjt til med ligestillingen i de kommunale bestyrelser og i den

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Opsigelse af kirkeværge

Opsigelse af kirkeværge Opsigelse af kirkeværge Et menighedsråd opsagde før funktionstidens udløb en kirkeværge der ikke var medlem af menighedsrådet. Kirkeværgen klagede til biskoppen og Kirkeministeriet der godkendte at menighedsrådet

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Pressekit til menighedsrådsvalget 2016

Pressekit til menighedsrådsvalget 2016 24. august 2016 Pressekit til menighedsrådsvalget 2016 Kort om menighedsrådene Menighedsrådene er folkekirkens lokale ledelse og består af et antal valgte medlemmer (mindst fem) og sognets præster. Alle

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Bjerringbro IF - Fodbold

Bjerringbro IF - Fodbold Bjerringbro IF - Fodbold Bjerringbro IF - Fodbold I Bjerringbro IF har vi en vision om at tilbyde fodbold og fællesskab for alle. For at nå det har vi nogle værdier, vi ønsker at arbejde ud fra i Bjerringbro

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

279 ud af de 894 kvinder, der i perioden

279 ud af de 894 kvinder, der i perioden 53 FAG- FORENINGS KVINDER I PARTI- POLITIK Af Karin Sandvad 279 ud af de 894 kvinder, der i perioden fra 1909 til ca.1950 blev valgt ind i de kommunale råd, var socialdemokrater. Det var langt flere, end

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen

Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen PRÆSENTATION AF OMBUDSMANDENS BERETNING FOR 2009 PÅ DET OFFENTLIGE DEBATMØDE MED RETSUDVALGET DEN 30. NOVEMBER 2010 Ved Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen 17. november 2010 1. Det er, ligesom

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag Aarhus, den 29. november 2011 J.nr. 4183/521/SJA/lhm Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag I Århus Lærerforening er vi optaget af, at den udvikling, de aarhusianske

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge?

Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Har de unge glemt kommunalpolitik eller har kommunalpolitikerne glemt de unge? Nye tal fra Cevea viser, at kun 20,3 pct. af de unge mellem føler sig inddraget i kommunalpolitik, mens tallet for de 64-75

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

K K R H O V E D S T A D E N

K K R H O V E D S T A D E N D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE M ØDE 2010 K K R H O V E D S T A D E N Dato: 28. januar 2010 Tidspunkt: 11.00 Sted: KolleKolle Konferencehotel, Frederiksborgvej 105, 3500 Værløse KL s mission Varetage demokratisk

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

En historie fra den virkelige verden.

En historie fra den virkelige verden. Forandring er svær! Selv indlysende og logiske forandringer kan være svære at få accept af hos brugerne, hvis de rokker for meget ved den eksisterende opfattelse af hvad der virker og hvorfor. En historie

Læs mere

K K R S Y D D A N M A R K

K K R S Y D D A N M A R K D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE MØDE 2010 K K R S Y D D A N M A R K Dato: 19. januar 2010 Tidspunkt: 10.30 Sted: Fredericia Uddannelsescenter, Mosegårdsvej 2, Fredericia KL s mission Varetage demokratisk

Læs mere

Evaluering, Strategisk ledelse, F15

Evaluering, Strategisk ledelse, F15 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Vedtægter. For. Den selvejende institution, Børnehaven Grønnegården, Grønnegade 57 c, 6700 Esbjerg

Vedtægter. For. Den selvejende institution, Børnehaven Grønnegården, Grønnegade 57 c, 6700 Esbjerg Vedtægter For Den selvejende institution, Børnehaven Grønnegården, Grønnegade 57 c, 6700 Esbjerg Institutionen er tilsluttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gennem lokalforeningen Frie Børnehaver

Læs mere

det meningsfulde arbejdsliv

det meningsfulde arbejdsliv det meningsfulde arbejdsliv Redigeret af Cecilie Lynnerup Eriksen DET MENINGSFULDE ARBEJDSLIV a aarhus universitetsforlag Det meningsfulde arbejdsliv Forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag:

Læs mere

Pressekit til menighedsrådsvalget 2016

Pressekit til menighedsrådsvalget 2016 3. november 2016 Pressekit til menighedsrådsvalget 2016 Kort om menighedsrådene Menighedsrådene er folkekirkens lokale ledelse og består af et antal valgte medlemmer (mindst fem) og sognets præster. Alle

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd?

Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne. Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Samfundets syn på personer med handicap gennem tiderne Hvorfor er der grupper, der ekskluderes fra det demokratiske ligeværd? Den hvide fortælling Den hvide fortælling er en evolutionsfortælling: Før var

Læs mere

K K R M I D T J Y L L A N D

K K R M I D T J Y L L A N D D AG SORDEN TIL KONSTITUERENDE M ØDE 2010 K K R M I D T J Y L L A N D Dato: 21. januar 2010 Tidspunkt: 10.30 Sted: Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg KL s mission Varetage demokratisk styrede

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne

Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne Højere kvalitet når private løser velfærdsopgaverne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL OG VELFÆRDSPOLITISK FAGCHEF RASMUS LARSEN LINDBLOM, CAND.SCIENT.POL RESUMÉ Borgere har et valg mellem

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen

Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen Jørgen Henrik Rich og Anna Cathrine Larsen mødte hinanden i Ringkøbing i 1912/13. I 1909 var Jørgen Henrik var vendt hjem fra Hamborg og naverrejser i Tyskland

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Moderskabet og samfundet

Moderskabet og samfundet Moderskabet og samfundet Moderskab i historisk perspektiv Ph.d.-stud. Nynne-Cecilie Kelager Schmidt og ph.d.stud. Mette Marie Stæhr Harder, Dansk Kvindesamfund. Dansk Kvindesamfund Fra ligeløn, ens seksualmoral

Læs mere

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. 2009 Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009. KL s Konsulentvirksomhed, Køge Kommune og DUF Dansk Ungdoms Fællesråd indledte i efteråret

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere