Dagsorden. Kredsbestyrelsesmøde den 29. februar 2016

Transkript

1 Kredsbestyrelsesmøde den 29. februar 2016 kl der er kaffe fra kl : 1. Mødets åbning Referat 3. Sager til behandling 3.1. Arbejdstid 3.2. Kongresforberedelse 3.3. TR seminar HB dagsorden 4. Økonomi 5. Sager til orientering 5.1. Høringssvar vedr. Region Syddanmarks spareplan 5.2. Kommentarer til rapporten møde os hvor vi er 5.3. Borgmesterbesøg 5.4. Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid 6. Henvendelser 7. Politiske budskaber fra dagsorden 8. Eventuelt 9. Punkter til senere dagsorden 10. Evaluering af mødet

2 1. Mødets åbning Kredsbestyrelsesmedlem Line N. Hansen har fået arbejde uden for kredsen, og stopper derfor i bestyrelsen pr Suppleant Kirsten D. Johansen er herefter ordinært medlem af kredsbestyrelsen.

3 Referat

4 3. Sager til behandling 3.1 Arbejdstid Indstilling: At KB beslutter der skal udformes en arbejdstidspolitik som overordnet pejlemærke At KB beslutter der nedsætte en arbejdsgruppe som laver oplæg til kommende KB møde, med kredsformanden som tovholder Sagsfremstilling: På Generalforsamlingen (GF) 2015 aftalte kredsbestyrelsen forud, at der skulle sættes et særligt fokus på emnet arbejdstidstilrettelæggelse. Dette blev gjort ved bl.a. at rejse en række dilemma spørgsmål i et indstik i Kredsløbet, der blev udsendt sammen med den skriftlige beretning. (Nr ) Derudover blev emnet omtalt i den skriftlige beretning og som introduktion til emnet på Generalforsamlingen. Kredsformanden markerede indledningsvis i sin tale, at Vi ønsker sunde arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø, hvor alle ansatte har indflydelse på tilrettelæggelsen af sin egen arbejdstid Vi ønsker et miljø, der tilgodeser kollektivet og samtidig understøtter den enkelte Vi ønsker et miljø, der giver ledelsen værktøjerne til at tilrettelægge arbejdet og sørge for at kompetencer er til stede, hvor patienterne har brug for dem. Samlet var pointen, at arbejdstidsaftalerne er lavet for at beskytte og honorere, hvor der sættes rammer for arbejdslivet. Arbejdstidsaftaler spænder over arbejdsmiljø og dermed kredsens politik inden for arbejdsmiljøområdet og honorering samt kredsens lønpolitik. Arbejdstidsaftalerne indeholder derudover regler fra Arbejdsmiljølovgivning, lovgivning fra EU, aftaler fra centrale overenskomster og diverse anbefalinger fra fx undersøgelser (fx viden om risiko for brystkræft ved nattevagt). I kredsens arbejdsmiljøpolitik er bl.a. fremhævet, at arbejdstidsaftaler skal overholdes på samme måde som arbejdsmiljøloven skal overholdes. Dette ligger i tråd med den linje kredsen fører. Der er udarbejdet retningslinjer for enkelte områder inden for arbejdstidsområdet, som sætter grænser for, hvordan der lokalt kan laves lokalaftaler. Oplevelsen var forud for Generalforsamlingen og er fortsat, at krydspresset imellem individ/kollektiv/ledelse omkring patienten er under både forandring og pres. Der opleves en lang række brud på regler, der sættes spørgsmålstegn ved at rammerne er for stramme eller løse, de kendte rammer udfordres og ledelsen bruger arbejdstidsaftaler som både styringsredskab og besparelsesområde.

5 3. Sager til behandling Drøftelsen på Generalforsamlingen gav en række udsagn der spænder over: Arbejdstidsaftalen er en spændetrøje med opfordring til at slække Sæt mere fokus på økonomisk kompensation frem for tidskompensation ved inddragelse af frihed (straks udbetaling). Lad TR lokalt udfylde rammerne i arbejdstidsaftalen Beskyt de ansatte og overhold arbejdstidsaftaler Kredsformanden gav på vegne af kredsbestyrelsen tilsagn om at kredsbestyrelsen vil drøfte emnet igen efter GF med følgende vinkler: Kredsformandskabet vil revurdere de nuværende retningslinjer Vurdere mulige OK krav Fortsætte kreds Syddanmarks nuværende indsats med undervisning målrettet ledere, arbejdsplanlæggere, TR og medlemmer. Der lægges på mødet op til en 1. drøftelse af emnet med fokus på udarbejdelse af en arbejdstidspolitik for medlemmer, der skal bruges som kredsens overordnede pejlemærke. Som led i drøftelsen kan det vurderes om der med fordel kunne nedsættes en mindre arbejdsgruppe, der kunne komme med et oplæg til kommende kredsbestyrelsesmøde. Kredsformandskabet har derudover revurderet de nuværende retningslinjer. Disse er vedlagt til orientering under pkt.

6 3. Sager til behandling 3.2 Kongresforberedelse Indstilling: At KB får præsenteret samtlige forslag til kongressen 2016 Sagsfremstilling: Kredsbestyrelsen har på flere møder drøftet forslag til kongressen 2016, samt på temadagen den arbejdet mere dybdegående med disse. Da dette bestyrelsesmøde er det sidste inden indsendelsesfristen, skal samtlige forslag præsenteres for kredsbestyrelsen jf. Dansk sygeplejeråds love 23 stk. 3: Forslag til behandling på den ordinære kongres kan fremsættes af hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne, bestyrelsen for Sygeplejestuderendes landssammenslutning og bestyrelsen for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Kongressens delegerede kan fremsende forslag, såfremt forslagene forinden har været drøftet i hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne, bestyrelsen for Sygeplejestuderendes landssammenslutning og bestyrelsen for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd. Forslag stiles til hovedbestyrelsen og skal være Dansk Sygeplejeråds sekretariat i hænde inden arbejdstids ophør den på lige år. Der er på bilag en oversigt over nuværende kongresforslag/debatoplæg. Der er flere af forslagene hvor forslagsstiller vil undersøge om forslaget kan ligges sammen med andre forslag og/eller bortfalder. På indeværende møde skal dette afklares, ligesom der skal tages stilling til om det kredsbestyrelsen eller det enkelte medlem der fremsender forslaget. Derfor vil samtlige kongresforslag blive præsenteret i plenum. På kongressens 3. dag, onsdag den holdes der en kongresfest. Der skal på indeværende møde tilkendegives om man ønsker at deltage til dette, ligesom der skal gives besked hvis IKKE der ønskes overnatning under kongressen.

7 3. Sager til behandling 3.3 TR seminar 2017 Indstilling: At KB tilslutter sig, at der fortsat afholdelse TR seminar i 2017 At KB tilslutter sig, at antal af TR kvartalsmøder reduceres fra 3 til 2 fra Sagsfremstilling: Gennem flere år har kreds Syddanmark holdt seminar for tillidsrepræsentanter i januar/februar måned. Seminaret holdes med starttidspunkt kl den 1. dag og med sluttidspunkt omkring kl på 2. dagen. Der deltager omkring 175 tillidsrepræsentanter på seminaret. Seminaret har hvert år et nyt tema. Tema samt formål for 2016 er: At TR får styrket fællesskabsfølelsen på tværs af sektorer At TR møder kredsformandskabet At TR ud fra oplæg om, hvad der sker i fremtiden, fortsat vil have fokus på at have glade medlemmer At TR bliver bekendt med begrebet Nudging og efterfølgende bliver opmærksom på anvendelse i hverdagen At TR får opmærksomhed på Den gode arbejdsplads og kommunikation Udgifterne til seminaret omfatter: Lønrefusion for 1 arbejdsdag Refusion af transportudgifter Overnatning og leje af lokaler på hotel Forplejning Honorar til undervisere Samt diverse I alt en udgift på ca kr. Seminaret har i alle årene været finansieret af årets overskud i regnskabet. Der er ikke overskud i regnskabet for 2015, og der forventes ikke fremadrettet at være overskud.

8 3. Sager til behandling Kredsen har i de seneste år afviklet en række større TR arrangementer. Det omhandler 3 TR kvartalsmøder, der hver afvikles 4 steder i kredsen. Til 1 af møderne inviteres ligeledes Amir. 1 stormøde for alle TR, AMiR, ledere og kredsbestyrelse. Derudover har der jf. ovenstående været afviklet et TR seminar med overnatning. Ud over ovenstående gennemføres Møder i relation til den enkelte arbejdsplads, hvor det hovedsageligt er kredsnæstformand og faglige konsulenter, der deltager. FTR møder i såvel kommuner som regionen Det er vurderingen, at antal af kvartalsmøder godt kan nedjusteres med 1 møde, da der de senere år er opnået en positiv udvikling i møderne tættere på arbejdspladsen, hvor emner drøftes tættere på medlemmerne. Det er ligeledes vurderingen, at det er væsentligt at fastholde 1 stormøde, 2 kvartalsmøder, hvor Amir ligeledes inviteres. TR Seminaret giver mulighed for at arbejde med sammenhæng i TR gruppen og kredsen på andre måder og giver mulighed for at mødes på et mere uformelt grundlag om aftenen. Samlet er det vurderingen at økonomien med denne omlægning kan holde sig inden for det budgetterede.

9 3. Sager til behandling 3.4 HB dagsorden Sagsfremstilling: Hele KB dagsorden er tilgængelig på DSR s Kongresforum. Under mødet vil de punkter formandskabet og KB ønsker drøftet, blive fremdraget.

10 5. Sager til orientering 5. Høringssvar til Regions Syddanmarks spareplan Indstilling: At KB tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: Punktet er behandlet på kredsbestyrelsesmødet den 25. januar 2016, hvor kredsbestyrelsen kom med input til høringssvar på Regions Syddanmarks spareplan. Til orientering er det endelige høringssvar fra DSR kreds Syddanmark vedlagt til dette møde (eftersendes)

11 5. Sager til orientering 5.2 Kommentarer til Rapporten Møde os hvor vi er Indstilling: At KB tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: Dansk Sygeplejeråd har ved tidligere medlemsundersøgelser fundet ud af at medlemmer i aldersgruppen år er særlig kritiske over for DSR. For at undersøge årsagen til denne kritisk nærmere, har man bedt firmaet Rådgivende sociologer lave en kvalitativ undersøgelse af medlemmer i alderen år (bilag 5.2.1). Rapporten har været til 1. drøftelse i hovedbestyrelsen (HB), hvor blev lagt følgende plan for det videre arbejde med rapporten: Dato Aktivitet 11. januar Politisk seminar workshop med drøftelse af forslag fra rapporten Mød og, hvor vi er og andre drøftelser 28. januar Kredschefmøde 29. januar Tilbagemelding på rapportens forslag 2 3. marts HB møde, hvor fælles indsatser besluttes I perioden frem til udgangen af januar indsamles der input fra HB, chefer og fra det politiske seminar. Jeres input skal bruges til at udarbejde et beslutningsgrundlag til HB, så HB kan prioritere og beslutte fælles indsatsområder målrettet de årige på HB mødet i marts 2016 Vi vil derfor bede om jeres tilbagemelding på følgende 3 områder: 1. Problemidentifikation Hvad oplever I er de 3 vigtigste hovedproblemer for de årige medlemmer? 2. Værdi for medlemmerne Hvilke forslag fra rapporten giver størst værdi for medlemmerne? 3. Fælles indsatsområder Hvilke forslag mener I bør prioriteres som fælles indsatsområder?

12 5. Sager til orientering Formandskabet samt andre har haft flere kritikpunkter til rapporten, og sendt følgende tilbagemelding til det videre arbejde i HB: Indledende bemærkninger til undersøgelsen: Her er de overordnede indvendinger vi har mod undersøgelsen. Udvælgelsen af gruppen til enkelt interviews var OK de var fordelt bredt i kredsene, der kan så stilles spørgsmålstegn ved om 16 er en repræsentativ gruppe, men det er et ok antal, hvis der også havde været den ønskede deltagelse i fremtidsværkstederne. Udvælgelsen af de kredse, der skulle deltage i disse værksteder var skæv, idet der var tale om Hovedstaden og Sjælland, hvilket ikke virker som en repræsentativ gruppe i forhold til resten af landet. Skulle man bruge Hovedstaden og gerne ville have en lille kreds ud over, ville det have givet et mere varieret billede, hvis man så havde valgt Nordjylland. Antallet af deltagere er bekymrende da man endte op med henholdsvis 6 og 7 deltagerer i de 2 Kredse, det kan medfører overvejelser om, om de er særligt kritiske. Det kan stille spørgsmål om undersøgelses resultaterne er så valide, at man kan bygge en hel organisations indsats i forhold til gruppen på det. Et andet spørgsmål er, hvad sker der med de andre medlemmer af organisationen, hvis man vælger at fokusere så ensrette på en enkelt gruppe? Derfor er vores grundlæggende overvejelse, at det er bedst at bruge ressourcer på at servicere medlemmerne med et lidt bredere perspektiv, i stedet for at vi så på et senere tidspunkt skal til at samle en anden medlemsgruppe op, fordi de så føler sig overset. 1. Problemidentifikation Hvad oplever I er de 3 vigtigste hovedproblemer for de årige medlemmer? Det er et kompleks spørgsmål og vi synes rapporten giver relativt mange svarretninger. Næsten for mange, hvor det kan være svært at fornemme om den enkelte problemstilling vil give respons i den brede gruppe af årig. Et af hoved udfordringerne i den måde vi arbejde med denne undersøgelse på, er at undersøgelsen sætter fokus på en bestemt aldersgruppe, hvilket vi i dagligdagen i vores arbejde ikke gør. Det betyder helt konkret at vi ikke kender alderen på de medlemmer vi møder. Dermed med vi i praksis ikke om vi har særlige initiativer for de årige og slet ikke om de efterspørges. En fornemmelse er derfor at vore medlemmer i Syddanmark afspejler resten med en kritisk tilgang til DSR generelt og fornemmelsen er at det også er den gruppe, der forholdsmæssigt er medlemmer.

13 5. Sager til orientering Et bud kunne være at de årige har flest udfordringer med arbejdstidstilrettelæggelsen, da det er svært at få sammenhæng imellem regler, beskyttelse, fællesskab og familieliv og samtidig udvikle karrieren og forsøge at øge indtægten. 2. Værdi for medlemmerne Hvilke forslag fra rapporten giver størst værdi for medlemmerne? Det er et godt spørgsmål og netop om det giver værdi for alle medlemmer eller specifikt for denne gruppe. Vores spørgsmål er om et positivt fokus på en aldersgruppe vil medføre et negativt fokus fra resten af gruppen uden for denne aldersgruppe. Det er tankevækkende at gruppen efterspørger indsatser, som vi allerede har på dagsorden. En tanke er derfor om det meget handler om kommunikation målrettet gruppen, så de er bevidste om, hvilke muligheder der allerede ligger. I Syd har vi prioriteret særligt at fejre jubilarer og har i den forbindelse medtaget 10 årsjubilarer, som netop falder i denne gruppe. Det tror vi er med til at øge sammenhængskraften på tværs af alder. Derudover kunne nogle konkrete være fokus på arbejdstid/familie/fritid, karriere og faglige aktiviteter. Men igen det vil være svært at gennemføre aktiviteter målrettet en bestemt årgang som ikke er åben for andre grupper. Det gør vi i dag kun på om områder for de studerende og seniorområdet og uden at det er aldersbestemt. 3. Fælles indsatsområder Hvilke forslag mener I bør prioriteres som fælles indsatsområder? Målrettet kommunikation forsøg som den direkte kommunikation målrettet de studerende at give særlig information om alle vore tilbud til denne gruppe, da de åbenbart ikke ser den ad de kanaler vi bruger i dag. Lokale fokusgrupper lad os forsøge lokalt i de områder, hvor vi har fleste ikkemedlemmer sammen med TR at gå i aktiv dialog med gruppen. På vegne af formandskabet Med venlig hilsen John Christiansen Kredsformand

14 5. Sager til orientering 5.3 Borgmestermøder 2016 Indstilling: At KB tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: Formandskabet vil i lighed med tidligere (2014) sende en invitation til dialog med samtlige borgmestre i region Syddanmark. Ved mødet ønsker formanden og den tilknyttede næstformand samt, ved individuel aftale, Fællestillidsrepræsentanten og den sygeplejefaglige leder at deltage. Møderne med borgmestrene skal gerne starte i foråret og fortsætte hen over året. Til orientering er vedlagt en kopi af brevet, hvori det fremgår hvad der ønskes drøftet. Der har i formandskabet været et ønske om at besøgene i kommunerne prioriteres i det omfang dette er muligt. Følgende kommune har 1. prioritet: Esbjerg Langeland Vejen Nyborg Aabenraa Fredericia Fåborg Midtfyn Vejle

15 5. Sager til orientering 5. 4 Retningslinjer og anbefalinger omkring arbejdstid Indstilling: At KB tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling: I nedenstående er kredsformandskabets reviderede retningslinjer samt nye anbefalinger for arbejdstidsområdet. Kredsformandskabet vil efterfølgende gå i dialog med FTR i region og kommuner om dels mulige justeringer dels implementering af disse. Arbejdstid retningsliner og anbefalinger til TR i Kreds Syddanmark: 1. Fridøgn anbefaling. Arbejdsmiljøloven fastlægger ( 51), at de ansatte inden for hver periode på 7 døgn skal have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode, dvs. at der må være 6 dage mellem to fridøgn. Aftalen om hviletid og fridøgn som på dette område udfylder Arbejdsmiljølovens bestemmelser åbner mulighed for, at det kan aftales, at arbejdet tilrettelægges således, at der kan være op til 12 døgn mellem 2 fridøgn, dog maksimalt 1 gang pr. måned. Det anbefales, at sygeplejersker ikke arbejder mere end 6 dage i træk og dermed at der ikke indgås aftaler, der indebærer udskydelse af fridøgn. Såfremt der lokalt er særlige forhold kan den lokale TR i særlige tilfælde efter forudgående drøftelse med F TR og TR kollegiet indgå aftale om at udskyde fridøgn, der medfører at sygeplejersker kan arbejde op til 12 dage i træk. Såfremt grænsen udnyttes maksimalt skal man være opmærksom på at de planlagte fridage ikke kan inddrages eller bruges til FEA vagter, da det ikke vil være lovligt at arbejde ud over 12 dage i træk. 1

16 5. Sager til orientering 2. Reduktion af hviletid retningslinje Aftale om nedsættelse af hviletid indgås jf. den regionale arbejdstidsaftale bilag 5, 2 og jf. den kommunale arbejdstidsaftale bilag 1, 2. Anvendelse af nedsættelse af hviletid begrænses og kan alene ske to gange i planlægningsfasen, og to gange i forbindelse med frivilligt byt. Planlægningsfasen: Formålet med, at nedsættelse af hviletid alene kan forekomme i planlægningsfasen, er at give stabilitet omkring den daglige hviletid. Nedsættelse af hviletid til 8 timer kan kun ske mellem to døgns normaltjenester, eks. hvis man har været i dagvagt og skal i nattevagt. Kan kun ske 2 gange inden for en 4 ugers periode og ikke i to på hinanden følgende døgn. Frivilligt byt: Det anbefales, at nedsættelse af hviletid til 8 timer kan kun ske 2 gange inden for en 4 ugers periode, og ikke i to på hinanden følgende døgn og aldrig mellem to normperioder/opgørelsesperioder. Proces for aftale: TR indgår først en ramme for lokalaftalen med den stedlige ledelse, (skema fås i kredsen) og dernæst indgås en frivillig, individuel aftale med den enkelte sygeplejerske. Der er i aftalen om Trivsel og sundhed sat fokus på indflydelse på egne arbejdsforhold, herunder ved arbejdstidstilrettelæggelsen, og dermed fokus på det individuelle. Det anbefales, at der ikke sker nedsættelse af hviletid i forbindelse med fridøgn for at sikre sygeplejerskerne den nødvendige hviletid i forbindelse med fridøgn dvs. så lange fridøgn som muligt. Et kort fridøgn skal være på mindst 35 timer. 2

17 5. Sager til orientering 3. Normperiode (DR 4) opgørelsesperiode (KL 3) retningslinje. Hensigten med normperiode/opgørelsesperiode er at afgrænse en periode, hvor timerne går op dvs. at der for hele perioden planlægges med, at sygeplejersken ved perioden slutning har præsteret det antal timer, som vedkommende er ansat til ikke flere. Såvel normtid (DR 4 stk. 1) som opgørelsesperiode (KL 3 stk. 4) skal aftales lokalt. I begge aftaler er der såkaldte tilbagefaldsmodeller dvs. noget som hvis der ikke kan opnås enighed ensidigt kan fastlægges af ledelsen. I det regionale område 14 uger og i det kommunale område op til 16 uger. Der skal understreges, at der i samme område kan aftales generelle og individuelle aftaler om normperiode/opgørelsesperiode med forskelligt indhold. Normperiodens/opgørelsesperiodens længde Det anbefales, at TR lokalt kan indgå en lokalaftale om normperiodens/opgørelsesperiodens på mellem 4 og 16 uger. (Skema fås i kredsen) Normperiodens/opgørelsesperiodens længde ud over 16 uger kan aftales, såfremt særlige forhold taler for dette. Den politisk ansvarlige kredsnæstformand kan ud fra begrundelse for dette vurdere om, der kan gives accept. Baggrunden for denne anbefaling er, at Lange normperioder/opgørelsesperioder ud over 16 uger kan underminere intensionen i arbejdstidsaftalen Korte normperioder/opgørelsesperioder gør planlægning mindre fleksibel både for den enkelte ansatte og for en gruppe ansatte. Normperioden/opgørelsesperioden skal være overskuelig for den enkelte, så timetal i arbejdsplan og ansættelsesdecimal stemmer overens. 3

18 5. Sager til orientering 4. Daglig arbejdstid anbefaling Det kommunale område (KL 4) Det regionale område (DR 5, stk. 1) Længden af en normaltjeneste aftales Den daglige normaltjeneste kan udgøre lokalt. mellem 5 og 12 timer. Kan der ikke opnås enighed, kan den daglige arbejdstid udgøre mellem 5 og 10 timer. Det anbefales generelt, at daglig arbejdstid aftales mellem 6 og 9 timer. Nogle ledere/medlemmer ser generelt en fordel ved at anvende lange arbejdstider. Her skal imidlertid påpeges, at der kan være en sundhedsmæssig risiko forbundet med lange arbejdstider, specielt når det sker i et system med skiftende arbejdstider. Der er især ved 12 timers vagter, som kan anvendes i det regionale område en mulig arbejdsmiljømæssig belastning. For at reducere den arbejdsmiljømæssige belastning ved 12 timers vagter må: anvendelsen af 12 timers arbejdsdage begrænses til weekend og søgnehelligdage der højst være to på hinanden følgende 12 timers arbejdsdage, der i 12 timers arbejdsforløb holdes flere pauser herunder powernap, der efter 12 timers arbejdsforløb sikres en lang frihedsperiode, der jævnligt ske systematisk evaluering f.eks. via APV. aftalen formuleres således, at den enkelte har mulighed for at takke nej til 12 timers vagter. 5. Pauser anbefaling. Det anbefales, at det på arbejdspladsen aftales, hvilken struktur, der lægges for pauser: Dvs. at det fastlægges, hvorledes pauser herunder power nap holdes i løbet af arbejdsdagen, og at der i arbejdstiden i lange vagter holdes flere pauser. Placering af pauser indgår i EU direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden. Der er på baggrund af direktivet indgået Aftale om implementering af EU direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden, 1995, der skal sikre, at ansatte kan holde pause, hvis den daglige arbejdstid overstiger 6 timer ( 4). Pausen placeres inden for arbejdsdagen således, at formålet med pausen tilgodeses, altså ikke først eller sidst på arbejdsdagen. 4

19 5. Sager til orientering I arbejdstidsaftalen omtales alene, at pause af mindre end ½ times varighed, hvor den ansatte står til rådighed og ikke kan forlade arbejdsstedet/institutionen, medregnes i arbejdstiden. 5

20 6. Henvendelser 6.1 Henvendelser Ingen

21 7. Politisk budskab ud fra dagsorden

22 8. Eventuelt

23 9. Punkter til senere dagsorden Kongresforberedelse KB s arbejdsform (lige inden sommer) Den arbejdsplads nære politiker TR s vilkår (afventer besked fra Dorthe Ruge) AMiR s vilkår Politisk indsatsområde Det nære sundhedsvæsen opfølgning fra KB møde den

24 10. Evaluering af mødet