Vejledning for emnet uddannelse og job
|
|
- Lilian Østergaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning for emnet uddannelse og job De lovgivningsmæssige rammer for Fælles Mål er med lov nr af 12. december 2017 blevet ændret med henblik på en lempelse af bindingsgraden ved at reducere antallet af Fælles Mål. Dette er gennemført ved, at færdigheds- og vidensmålene i Fælles Mål er gjort vejledende, således at de bindende elementer i Fælles Mål nu udgøres af fagformål, kompetencemål samt færdigheds- og vidensområder. Denne undervisningsvejledning er blevet gennemskrevet i maj 2018 med henblik på, at undervisningsvejledningerne for fag og emner formelt set er i overensstemmelse med de ændrede lovgivningsmæssige rammer om Fælles Mål. Frem mod skoleåret 2019/20 vil der blive gennemført et mere omfattende arbejde med at revidere læseplaner og undervisningsvejledninger. Dette skal understøtte, at disse i højere grad tager afsæt i de politiske intentioner bag ændringen i rammerne for Fælles Mål samt anbefalingerne fra rådgivningsgruppen om Fælles Mål. Dette vil bl.a. betyde, at læseplaner og vejledninger ikke i samme grad som tidligere vil fokusere på arbejdet med mål som udgangspunkt for tilrettelæggelsen af undervisningen. Det vil i denne sammenhæng bl.a. blive tydeliggjort, at mål er en didaktisk kategori ud af flere. 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal undervisningen i uddannelse og job medvirke til at styrke elevernes bevidsthed om alsidigheden i deres egne muligheder og forudsætninger. Centralt i uddannelse og job er, at eleverne bringer en mangfoldighed af viden og indtryk fra uddannelses-, arbejds- og voksenverdenen sammen med refleksioner om egne ønsker og mål for fremtidens karriereveje. Uddannelse og job er kendetegnet af temaer og aktiviteter, hvor eleverne og undervisningen sammenføres med det omgivende samfund. Det gælder i de færdighedsog vidensområder, som er indeholdt i uddannelse og job. Det gælder endvidere, når eleverne i fællesskab eller individuelt oplever og erfarer ved det personlige møde med uddannelsessteder, virksomheder og mennesker i uddannelse og på arbejdsmarkedet. Disse mange perspektiver, på hvordan karriereveje kan udforme sig fra uddannelse til job og i arbejdsliv, er med til at udvide, udfordre og præcisere elevernes forestillinger om egne mulige valg af uddannelser og job. En kerneopgave i emnet uddannelse og job er, at eleverne skal koble disse forestillinger til deres processuelle overvejelser om egne ønsker, ressourcer og mål. Denne proces har eleverne ikke blot i gang skoleforløbet igennem. Den vil desuden også indgå i elevernes 1
2 videre lærings- og karriereforløb. Derfor har uddannelse og job fokus på, at eleverne også til brug i fremtiden lærer at træffe personlige og realistiske valg. Uddannelse og job bidrager således til elevernes karrierelæring også på sigt. Elevernes udbytte af undervisningen i uddannelse og job danner endvidere grundlaget for den vejledning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) forestår fra 7. klasse. Når eleverne i udskolingen skal opnå et kvalificeret grundlag for at træffe valg af ungdomsuddannelse, har uddannelse og job således en vigtig opgave. For det er netop i mangfoldigheden og alsidigheden af de kundskaber og færdigheder, som eleverne igennem hele skoleforløbet opnår i uddannelse og job, at elevernes parathed til at vælge og parathed til uddannelse kan både udfordres og styrkes. I forløbet fra børnehaveklassen til 9. klasse har uddannelse og job derfor afsæt i følgende kompetenceområder: - Personlige valg - Fra uddannelse til job - Arbejdsliv Undervisningen i de tre kompetenceområder skal tilrettelægges og udformes som en sammenhængende helhed gennem hele skoleforløbet. Som obligatorisk, timeløst emne fra børnehaveklassen til 9. klasse indgår uddannelse og job i den fagopdelte undervisning, i tværgående emner, som selvstændige forløb, i den understøttende undervisning og i forbindelse med andre valgforberedende aktiviteter. Undervisningen i uddannelse og job tilrettelægges i et samarbejde mellem skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). UU-vejledere kan medvirke i undervisningen. Elevernes udbytte af uddannelse og job skal desuden bidrage til elevplanens indhold og brug. Dette gælder skoleforløbet igennem. Det gælder også, når elevplanen indgår i vurderingen af elevernes uddannelsesparathed og endvidere anvendes ved elevernes overgang til ungdomsuddannelse. 1.1 Karrierelæring Begrebet karriere bruges i dag som betegnelse for den livsbane, der er tilknyttet en persons uddannelses- og erhvervsmæssige forløb. Som følge heraf er undervisningen i uddannelse og job medvirkende til at forberede eleverne på deres karriereforløb og vil derfor være at betragte som karrierelæring. I denne læring er kendskabet til voksnes forskellige karriereveje en kilde til både viden, forståelse og refleksion. Samtidig udgår elevernes undersøgelse af egne karrieremuligheder også fra faktuelle informationer samt viden om vilkår og rammer for karrierevalg- og udvikling. 2
3 Afgørende for elevernes karrierelæring er også de indre og ydre faktorer, der indvirker på elevernes faglige, personlige og sociale udvikling samt læringsbetingelser. Derfor må undervisningens indhold og tilrettelæggelse tage afsæt i, at eleverne har forskellige tilgange og kontekster at forstå omverdenen og sig selv ud fra. Eleverne har med andre ord forskellige udgangspunkter for at kunne koble deres karriereønsker og motivation til karrierevalg. Karrierelæringen og elevernes faglige og personlige udbytte heraf bygger derfor også på aktualiteten, relevansen og variationen af de læringsrum, som uddannelse og job giver eleverne mulighed for at udfolde sig i. Det handler både om, at undervisningen skal have overensstemmelse med uddannelses- og erhvervsmæssigt relevante fokusområder. Men væsentligt for elevernes udbytte er også, at der i forhold til indhold, aktiviteter og forløb skal opleves aktualitet og personlig relevans for den enkelte elev. 1.2 Udfordring af elevernes forestillinger om deres valg Når undervisningen i uddannelse og job skal udvide og udfordre elevernes perspektiver på egne muligheder, involverer karrierelæringen mange forskellige elementer, der skal udvikle men også afgrænse elevernes indsigt i, hvad de kan og vil. I undervisningen skal eleverne undersøge, opleve, finde og bruge viden, finde inspiration, opsøge informationer og høste erfaringer. Undervejs reflekterer eleverne bl.a. over egne stærke og svage sider. Uddannelse og job medvirker således til at styrke elevernes forudsætninger for at træffe kompetente og meningsfulde valg. 1.3 Valgparathed uddannelsesparathed I formålet for uddannelse og job indgår, at elevernes uddannelsesparathed skal styrkes. I vurderingen af om elever i udskolingen er uddannelsesparate og dermed har de fornødne forudsætninger til at vælge, påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelse, er elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger i fokus. Heri er også elevernes parathed til at foretage valg et centralt element. I uddannelse og job er personlige valg et af de tre kompetenceområder. Undervisningen i uddannelse og job skal dermed bidrage til udvikle elevernes valgkompetencer, hvormed eleverne bliver parate til at foretage et kvalificeret uddannelsesvalg. I vejledningen og i fremtidige karrierevalg er de valgkompetencer, som skal udvikles i uddannelse og job endvidere vigtige, fx når eleverne senere møder omstillinger og forandringer og går nye karriereveje. 3
4 1.4 Emnespecifikke arbejdsmåder Undervisningen i uddannelse og job skal som obligatorisk emne fra børnehaveklassen til 9. klasse placeres i de obligatoriske fag, i den understøttende undervisning, i tværfaglige forløb og i øvrige læringsforløb. uddannelse og job er kendetegnet af temaer og aktiviteter, der foregår i eller inddrager det omgivende samfund. Det er dermed i forskellige typer læringssammenhænge og -situationer, at kompetenceområderne fra uddannelse og job kan indgå. Dette giver afsmitning på emnets variation af arbejdsmåder, metoder og læremidler. Arbejdsmåder fra timefag, hvori uddannelse og job indgår, samt arbejdsmåder fra alle øvrige relevante aktiviteter, der inddrager færdigheder og viden fra uddannelse og job, vil dermed være i anvendelse. Heri er også arbejdsmåder, hvor eleverne afprøver sig selv i praktiske opgaver både i og uden for skolen. I uddannelse og job er der samtidig fokus på udvikling af elevernes valg- og uddannelseskompetencer, karriereperspektiver og viden om uddannelse, job, erhverv og arbejdsmarkedet. Det betyder, at der skal indgå arbejdsmåder, hvor elevernes læring og refleksioner fra vidt forskellige sammenhænge skal bringes i tydelig sammenhæng med elevernes udbytte. Dette handler ikke mindst om, at eleverne selv skal opleve et betydningsfuldt, personligt og brugbart udbytte i forhold til karrierelæring og -valg. Ligeledes vil der med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) kunne gøres brug af arbejdsformer, som integrerer vejledningsmetoder, der har fokus på valgprocesser og valg. Den variation af arbejdsmåder, som er indeholdt i uddannelse og job, understreger emnets særlige karakter og styrke; at eleverne fra flere vinkler, med brug af forskellige metoder og i mange sammenhænge henter relevante færdigheder og viden. Et kvalificeret og klart udbytte af undervisningen er derfor betinget af, at der i såvel planlægningen som i valg af arbejdsmåder er en tydelighed af, hvor og hvordan emnet og dets mål indgår. 2. Undervisningens indhold og tilrettelæggelse Læreren skal tilrettelægge undervisning med sin viden og erfaring, så hvert enkelt elev lærer så meget som muligt. Det er også vigtigt, at undervisningen er anvendelsesorienteret og varieret. I afsnittet gennemgås centrale overvejelser om undervisningens tilrettelæggelse og indhold i emnet uddannelse og job. 2.1 Undervisningsdifferentiering og inkluderende læring I både undervisningen og aktiviteter i uddannelse og job indgår oplevelser og viden, der relaterer sig til muligheder i uddannelser, i job, på arbejdsmarkedet og i arbejdslivet. 4
5 Eleverne vil dermed i fællesskab og i fælles læringsforløb få udvidet deres karriereperspektiver. Samtidig har uddannelse og job til opgave at kvalificere den enkelte elevs personlige valg. De læringserfaringer og den viden, eleverne opbygger, skal derfor kombineres med læringsaktiviteter, der retter sig imod den enkelte elevs forudsætninger, ønsker, motivation og mål. Det bliver dermed ud fra et varieret kendskab til mange perspektiver og veje i uddannelser, job og arbejdsliv, at den enkelte elev skal nå til et personligt ejerskab af sit valg. Eleven har heri sit personlige afsæt og sin forståelse af sig selv og omverdenen i brug, når der skal uddrages viden og udvikles færdigheder. Der er hermed andet og mere i spil end faktuel viden og evalueringsmulige færdigheder: Elevernes personlige og relationelle betingelser i såvel læring som i egne netværk er afgørende for, hvordan elevernes udvikling mod et kvalificeret valg kan foregå. Dette handler bl.a. om elevernes muligheder for at få støtte i deres valgprocesser og i relation til elevernes omverdensforståelse og tro på egen formåen. Det vil endvidere være ud fra disse og andre forhold, at elevernes faglige, personlige og sociale forudsætninger i forhold til uddannelse skal forstås. Væsentligt for opfyldelsen af færdigheds- og vidensområderne og i elevernes grundlag for at kunne foretage et personligt og kvalificeret valg er derfor, at uddannelse og job bringer eleverne en mangfoldighed af inspiration og perspektiver. I denne mangfoldighed kan den enkelte elev afspejle sine muligheder, relatere sig til andres karriereveje og motiveres til at lære mere for at nå sine egne mål. 2.2 Læremidler En række af de læremidler, der indgår i skolens timefag, har elementer med relevans for uddannelse og job. Det gælder bl.a. i dansk, historie og samfundsfag. Desuden stiller en række brancher, erhverv og faglige organisationer læremidler og idéer til forløb til rådighed. Til inspiration for hvorledes uddannelse og job kan indgå i Folkeskolens fag, henvises til EMU, hvor fagformål, læseplaner, fagligt inspirationsmateriale, eksemplariske læringsforløb m.v. er samlet. I tilrettelæggelse af undervisningen vil UU kunne bidrage med kontakt til relevante aktører, der har materialer til brug ved planlægningen og udførelsen af læringsforløb og andre aktiviteter. Læremidler i uddannelse og job skal generelt kendetegnes af aktualitet og relevans, når det netop er temaer som uddannelse, job, arbejdsliv, arbejdsmiljø, beskæftigelse, iværksætteri og virksomheders indhold og udvikling, der indgår. Vigtigt i valg og udarbejdelse af læremidler er også, at der tages afsæt i elevernes forudsætninger, ønsker, 5
6 interesser og ressourcer. Dette er væsentligt, når fokus er rettet på at motivere og kvalificere elevernes personlige valg. Endvidere giver de aktiviteter, der inddrager det omgivende samfund, mulighed for at indsamle læremidler og inspirere til læringsforløb. Det gælder fx ved besøg på og fra virksomheder, uddannelsessteder, erhverv, brancher og organisationer. Læremidler og inspiration til forløb kan også skaffes på uddannelsesmesser, ved introduktionskurser og brobygningsforløb samt i erhvervspraktikforløb. 2.3 Uddannelse og job og forældre I adskillige af de områder, temaer og aktiviteter, som er indeholdt i uddannelse og job, kan forældre og andre voksnes fra elevernes netværk medvirke. Det gælder fx ved besøg i klassen med fortællinger om karriereforløb, livserfaringer, job, uddannelsesforløb, skolegang m.v. Det gælder ligeledes, når der er brug for kontakt til og aftaler med virksomheder, forretningsliv, erhverv og foreninger. Endvidere kan forældre være behjælpelig i forbindelse med erhvervspraktik eller andre aktiviteter, hvor eleverne opsøger viden i praksis. 2.4 Undervisningens organisering; et obligatorisk emne fra børnehaveklassen til 9. klassetrin De færdigheder og den viden, som eleverne skal opnå med det obligatoriske emne uddannelse og job har afsæt i de tre kompetenceområder: Personlige valg, fra uddannelse til job og arbejdsliv. Kompetenceområderne, mål og temaer fra uddannelse og job integreres og beskrives i planlægningen af skolens timefag, aktiviteter og øvrige undervisning. Det gælder i hele skoleforløbet fra børnehaveklassen til 9. klasse, hvor undervisningen tilrettelægges, så der skabes helhed og sammenhæng. Dette sker i koblingen til de læringssammenhænge, hvor emnet indgår undervejs, men også i en fortløbende og fremadrettet progression, der forløber: Fra det konkrete til det abstrakte. Fra det nære til det omkringliggende/yderliggende og fjerne. Fra det enkle til det mere komplekse. Udbyttet af undervisningen er betinget af, at det såvel i planlægningen som i udførelsen tydeligt fremgår, hvornår og hvordan undervisningsforløb integrerer emnet uddannelse og job. Dette gælder bl.a., når emnet indgår i relevante obligatoriske fag, tværgående temaer, lærings- og valgforberedende aktiviteter, understøttende undervisning og andre af skolens og UU-vejledningens aktiviteter. 6
7 Emner som arbejdsmiljø før og nu, tal om beskæftigelsens udvikling eller læsning om menneskers familie- og arbejdsliv i et historisk perspektiv er eksempler på, hvordan bl.a. dansk, matematik, samfundsfag og historie har paralleller til de temaer, der indgår i uddannelse og job. At koble indhold og perspektiver fra disse eller tilsvarende relevante emner til uddannelse og job er derfor oplagt. Det skal også tydeligt fremgå, hvordan elevernes færdigheder og viden fra uddannelse og job indgår i elevplanen og dermed i den løbende evaluering af elevernes udbytte og opfyldelse af mål. Dette sker i særlig grad i udskolingen, hvor elevernes udvikling af parathed til at vælge og til at gennemføre en ungdomsuddannelse er et fokusområde i uddannelse og job. Tilrettelæggelsen af uddannelse og job sker i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), som kan inddrages i undervisningen. Samtidig er de kundskaber og færdigheder, som eleverne opnår i uddannelse og job, en del af grundlaget for UU s kollektive vejledning og øvrige vejledningsaktiviteter fra 7. klasse og fremefter. Kendetegnende for emnets indhold og arbejdsmåder er ydermere, at der skal samarbejdes, organiseres og koordineres med en række aktører fra det omgivende samfund; uddannelsessteder, virksomheder m.v. 2.5 Den åbne skole Et væsentligt kendetegn ved uddannelse og job er brug og inddragelse af aktiviteter, der foregår uden for skolen; besøg på virksomheder og hos forskellige erhverv og brancher, besøg på uddannelsessteder, udforskning af lokalsamfundets forretningsliv, virksomheder, foreninger m.v. Desuden kan der i tilknytning til elevernes erhvervspraktik i udskolingen arbejdes med den enkelte elevs udbytte i forhold til valg af uddannelse og job. Også erhvervspraktikforløb for hele klassen kan danne baggrund for fælles fordybelse i bl.a. arbejdsforhold, arbejdsmiljø, iværksætteri og arbejdskulturer. Desuden bringer forskellige menneskers besøg i klassen og på skolen både praksisviden og perspektiver med sig på karrierevejes mangfoldighed og muligheder. Det kan være ved besøg fra elevernes egne netværk eller ved besøg af virksomheder, iværksættere, organisationer, uddannelsessteder og unge i uddannelse og job. Med fortællinger, information og aktiviteter kan disse besøg desuden indgå i forskellige læringsforløb på tværs af en række fag, hvor fokus er rettet på livs- og arbejdsformer, på jobtyper, på innovation eller andre temaer i uddannelse og job. 2.6 Den understøttende undervisning I de kompetence-, færdigheds- og vidensområder, som uddannelse og job indeholder, er der inspiration at hente til den understøttende undervisning. 7
8 Dette kan bl.a. ske i temauger, emnedage og ved andre aktiviteter, der udfolder sig på tværs af fag, klasser og klassetrin. I nye læringsfællesskaber arbejder eleverne fordybende og praktisk med tematikker fra uddannelse og job, fx ved at iværksætte egne produktionsforløb, interviewe voksne i eget netværk om deres arbejdsliv eller med besøg på virksomheder. Med sit fokus på udviklingen af elevernes valgkompetencer og bidrag til at gøre eleverne uddannelsesparate kan uddannelse og job ligeledes danne baggrund for, at den understøttende undervisning bruges til faglig eller anden fordybelse. Det kan fx handle om, at eleverne ud fra ønsker og mål for uddannelse har brug for at arbejde intensivt med en række faglige forudsætninger eller få mere viden om karrieremuligheder. I den understøttende undervisning kan også inddrages UU-vejledere, ungdomsskolens undervisere, andre faggrupper og personer fra job, uddannelser eller elevernes eget netværk, hvormed elevernes karrierelæring og valgproces får ny inspiration og alternative perspektiver. 2.7 Anvendelsesorienteret og varieret skoledag Emnets forbindelse til det omgivende samfund bidrager til, at eleverne får en variation af erfaringer og viden, hvori eleverne selv er praktisk og aktivt deltagende også i andre læringsrum end skolens. Emnets brug af uddannelses- og jobrettede aktiviteter er i det hele taget oplagte muligheder for, at eleverne i fællesskab eller på egen hånd udforsker og foretager undersøgelser. Dette kan bl.a. give eleverne forskellige praksisnære oplevelser, der kan understøtte deres viden om karriereveje. Men undersøgelser og oplevelser af denne karakter kan også styrke elevernes motivation og parathed til valg, uddannelse og livslang læring. Med besøg fra og inddragelse af uddannelsessteder, virksomheder, UU-vejledere, forældre og andre personer fra elevernes netværk er uddannelse og job tillige med til at give eleverne variation i skoledagens indhold. 2.8 Uddannelse og job og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Tilrettelæggelsen af uddannelse og job sker i samarbejde mellem skolen og UU. I den fælles tilrettelæggelse tænkes sammenhængen mellem undervisning i uddannelse og job og den kollektive vejledning på en måde, hvor den kollektive vejledning bygger oven på den viden og de færdigheder, som eleverne får i uddannelse og job. Også i UU s kollektive vejledning i klasserne er fokus rettet på at udfordre og kvalificere elevernes valg af uddannelse. Med brug af vejledningsmetoder og vejledningsforløb understøtter den kollektive vejledning derfor elevernes valgproces. Endvidere omhandler den kollektive vejledning elevernes forberedelse og efterbehandling af kollektive vejledningsaktiviteter, såsom introduktionskurser i 8. klasse og andre valgforberedende aktiviteter. 8
9 I UU s kollektive vejledning indgår desuden præsentation af ungdomsuddannelsernes indhold, struktur og muligheder samt vejledning om ansøgningsprocedurer til ungdomsuddannelse, introduktion af virtuel vejledning og orientering om uddannelsessystemets muligheder. Når UU individuelt og gruppevis vejleder de elever, der har brug for en skole- og vejledningsindsats, er samarbejdet mellem skolen og UU i særlig grad fokuseret på at styrke disse elevers forudsætninger for at vælge og gennemføre en uddannelse. Med vejlednings- og læringsforløb samt vejledningsaktiviteter for denne elevgruppe målrettes den fælles indsats specifikt til den enkelte elevs behov for faglig og anden udvikling. Også i denne del af UU s vejledning er elevernes viden og færdigheder fra uddannelse og job et væsentligt afsæt for at nå målet om, at eleverne bliver parate til at vælge og parate til at gennemføre uddannelse. Undervisningen i uddannelse og job samt UU s kollektive vejledning skal som alle andre læringsaktiviteter tilrettelægges og differentieres i forhold til elevernes forudsætninger og behov. I udvælgelsen af temaer, aktiviteter og metoder skal der derfor tages højde for, at eleverne har forskellige afsæt, kompetencer, potentialer, kontekster og behov i deres lærings- og valgproces. Jf. bekendtgørelse om vejledning om uddannelse og erhverv skal vejledningen i Folkeskolen ses i sammenhæng med og bygge oven på den viden og de færdigheder, som eleverne blandt andet har tilegnet sig i Folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job. Den kollektive vejledning, som Ungdommens Uddannelsesvejledning står for i Folkeskolens 7. til 9. klasse samt i 10. klasse, skal forberede eleverne til valg af ungdomsuddannelse ved udgangen af 9. eller 10. klasse. Eleverne skal som led i den kollektive vejledning udfordres i deres forestillinger om valg af uddannelse, så dette valg finder sted på et reflekteret og oplyst grundlag. Jf. bekendtgørelse om uddannelsesparathed, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse er det både en skole- og en vejledningsopgave, at eleverne bliver uddannelsesparate til at kunne vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. For de elever, som i 8. klasse vurderes ikke-uddannelsesparate af skolen, skal skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning iværksætte en målrettet vejlednings- og skoleindsats. Undervisningen i uddannelse og job kan levere sit bidrag til, at eleverne bliver uddannelsesparate, og denne indsats skal ses i sammenhæng med den øvrige indsats, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning iværksætter. 9
10 3. Kompetenceområder i uddannelse og job Det obligatoriske emne uddannelse og job består af tre kompetenceområder: 1. Personlige valg 2. Fra uddannelse til job 3. Arbejdslivet De tre kompetenceområder skal udforme sig med progression skoleforløbet igennem. Kompetenceområder skal bidrage til, at eleverne kender til og kan vurdere sammenhænge mellem uddannelse, erhvervs- og jobmuligheder og de vilkår, der kan knytte sig til arbejdsliv og karriere. Undervisningen skal lede frem til, at eleverne kan træffe valg på baggrund heraf og i overensstemmelse med egne ønsker og forudsætninger. 3.1 Personlige valg Kompetenceområdet personlige valg omhandler de tre færdigheds- og vidensområder; mine mål, mine muligheder og mine valg. Undervisningen kan tilrettelægges som sammenhængende forløb indeholdende mål, der går på tværs af disse og dermed leder frem til, at eleverne kan koble egne interesser og forudsætninger med muligheder i uddannelse, job og karriere. I undervisningen skal eleverne udfordres på de valg, de træffer, både undervejs i skoleforløbet og i forbindelse med det foreløbige valg af ungdomsuddannelse i 8. klasse. Dette kan fx ske i forbindelse med valg af valgfag og emner til projektopgaver samt i kollektive vejledningsaktiviteter, bl.a. introduktionskurser i 8. klasse. I kompetenceområdet er der både fokus på elevernes egne ønsker og forudsætninger og på sammenhængen mellem disse og mulige karriereveje. Undervisningen skal lede frem til, at eleverne kender deres værdier og interesser, og at de kan begrunde deres valg. I undervisningen kobles arbejdet med elevernes personlige mål til deres motivation til læring og til de valg, som de skal træffe undervejs i deres skoleforløb. Desuden arbejdes der løbende med at udvide elevernes valgperspektiv bl.a. ved at støtte dem i at identificere forskellige muligheder i uddannelse og job. Eksempel på tema: At træffe valg Børnehaveklassen - 3. klasse: Voksnes valg Med besøg i klassen af forældre, bedsteforældre og andre voksne fra elevernes netværk får eleverne forskellige fortællinger og cases fra før og nu om, hvordan voksne har foretaget deres valg i karriereforløb; fra deres skolegang og videre frem. Hvad har disse voksnes uddannelses- og arbejdsliv indeholdt? Ud af fortællingerne får eleverne viden om, hvad valg kan føre til, hvilken betydning valg kan have, hvordan oplevelser og tanker har været, når valg skulle træffes m.v. På baggrund heraf skal eleverne illustrere eller på anden vis gengive deres drømme om fremtiden. 10
11 4.-6. klasse: Før jeg vælger valgfag Til forberedelse af elevernes valg af valgfag i 7. klasse kan eleverne udforme tegninger, plancher, fortællinger eller på anden vis illustrere deres fremtidsforestillinger, interesser, ønsker og mål. Med besøg i klassen af elever fra 7. til 9. klasse, der fortæller om deres valgfag og om de tanker, de har haft da de valgte, får eleverne både viden og inspiration, der kan bruges til at drøfte egne valgovervejelser i fællesskab og til, at den enkelte elevs valg har et kvalificeret og nuanceret afsæt klasse: Jeg træffer mit uddannelsesvalg Som optakt til det foreløbige valg af ungdomsuddannelse i 8. klasse kan eleverne ved hjælp af hjemmesider og databaser (fx på ug.dk) undersøge en række job. Undersøgelserne kan fx omfatte jobbets indhold, beslægtede job samt forskelle og ligheder mellem disse. Undersøgelsen kan også omhandle, hvilke ungdomsuddannelser der kan knytte an til forskellige job. Eleverne kan herefter individuelt eller gruppevis fremlægge indholdet i disse job, deres særkende og eventuelle fællestræk og hvilke uddannelsesveje, som kunne lede til disse. 3.2 Fra uddannelse til job I kompetenceområdet fra uddannelse til job er færdigheds- og vidensområderne beskrevet under overskrifterne; fra uddannelse til job, information samt uddannelses- og jobkendskab. Undervisningen kan tilrettelægges som sammenhængende forløb indeholdende mål, der går på tværs af disse og dermed lede frem til, at eleverne kan vurdere sammenhænge mellem uddannelse og erhvervs- og jobmuligheder. Undervisningen skal give eleverne kendskab til uddannelses- og jobmuligheder og til de vilkår og forudsætninger, der kan knytte sig til forskellige former for uddannelse og beskæftigelse. En væsentlig del af undervisningen er derfor, at eleverne trænes i at indsamle, bearbejde og vurdere informationer, der kan relatere sig til forskellige karriereforløb. I kompetenceområdet skal eleverne opnå viden om job, brancher, erhverv og virksomheder i såvel indland som udland og om den variation af veje, muligheder og koblinger, der findes mellem uddannelser og job. En uddannelse kan føre til mange forskellige job, og eleverne skal derfor opnå kendskab til mangfoldigheden i de muligheder, uddannelse kan give, og til at uddannelse kan danne afsæt for ansættelse, karriere og iværksætteri. I kompetenceområdet skal eleverne endvidere opnå kendskab til og færdigheder i at gøre kritisk brug af forskellige typer kilder til information om uddannelser og job. Kilderne kan være personlige møder fra besøg på og fra virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre fra lokalsamfundet. Kilderne kan være unge i uddannelse og job eller kilder, der findes ved opsøgning af informationer hos mennesker i elevernes egne netværk. Også i virtuelle platforme og i materialer fra uddannelser, virksomheder, erhverv, brancher og 11
12 faglige organisationer er der viden at hente om veje fra uddannelse til job eller konkrete informationer om uddannelsers indhold, krav og fremtidsmuligheder. Eksempel på tema: Uddannelsesveje til job Børnehaveklassen - 3. klasse: Job på vores skole Eleverne undersøger, hvilke job der er på skolen. I klassen eller gruppevis forberedes spørgsmål, der målrettes de enkelte job, og eleverne foretager derefter interviews af fx skolesekretærer, rengøringsassistenter, pædagoger, skolens leder m.fl. I tilknytning hertil kan spørgsmålene også omhandle, hvilke uddannelser der er gået forud for de forskellige job. Med brug af plancher, fotos og fortællinger fremlægges resultater af elevernes undersøgelse klasse: Unge i uddannelse Gennem besøg af unge, der er i gang med ungdomsuddannelse, får eleverne de unges fortællinger om, hvad der i skolegang, fritid og i øvrigt havde betydning, da de unge valgte deres uddannelsesvej, og hvad der indgik i deres overvejelser om fremtidige job og karriere. Eleverne kan inden besøget have forberedt spørgsmål til de unge og have undersøgt indhold, krav og muligheder i enkelte ungdomsuddannelser klasse: Job i vores lokalsamfund Ud fra besøg på eller fra en række lokale virksomheder afdækker eleverne, hvilke job disse virksomheder indeholder. Med baggrund heri opsøges mere information om de uddannelser og uddannelsesveje, der kan føre til disse job. Endvidere kan eleverne undersøge, hvilke andre job de fundne uddannelser kan føre til. Undersøgelsernes resultat kan bl.a. indgå i forberedelse af erhvervspraktikforløb og valg af erhvervspraktiksteder. 3.3 Arbejdsliv I kompetenceområdet arbejdsliv er færdigheds- og vidensområderne beskrevet under overskrifterne; arbejdsvilkår, arbejdsmarked samt arbejdsliv. Undervisningen kan tilrettelægges som et sammenhængende forløb, der går på tværs af disse og dermed lede frem til, at eleverne kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere. I undervisningen skal eleverne både tilegne sig viden om forskellige typer job og om de vilkår og betingelser, som kan knytte sig til forskellige former for beskæftigelse. I kompetenceområdet skal eleverne opnå kendskab til det omgivende samfund og forudsætninger for at vurdere betydningen af vilkår og forandringer på arbejdsmarkedet. Heri indgår viden om forskellige former for beskæftigelse, typer arbejde, arbejdsformer og arbejdsliv. Desuden indgår arbejdslivets kobling til menneskers hverdag, fritid og livsbetingelser i kompetenceområdets temaer. 12
13 Blandt temaerne er endvidere det rummelige arbejdsmarked og den betydning, ligestilling og ligeværd kan have for menneskers trivsel på arbejdspladsen. Også iværksætteri og innovation indgår i dette kompetenceområde, hvor fokus især rettes på, at eleverne kan sammenholde de muligheder, som iværksætteri giver, med egne karriereovervejelser. Eksempel på tema: Hvordan kan gode idéer arbejde? Børnehaveklassen - 3. klasse: Vores idéer vores produktion Ud fra et fælles idéoplæg og eventuelt i forbindelse med tværgående forløb, temadage eller ved arrangement for forældre udformer eleverne et produktionsforløb, hvor elevernes selvfremstillede produkter skal udvikles, udarbejdes, markedsføres og sælges. De forskellige arbejdsopgaver beskrives som job og fordeles. Elevernes erfaringer fra forløbet og fra indholdet i deres job kan efterfølgende bruges til at udvide jobbeskrivelsen med flere detaljer, til at drøfte fordele og ulemper ved de forskellige job og til at drøfte, hvordan elevernes job ligner de job, som voksne i elevernes netværk har klasse: Voksnes idéer og virksomheder Eleverne besøger virksomheder, der har iværksætterbaggrund. På denne baggrund drøftes, hvad der i særlig grad kendetegner iværksætteri og betydningen heraf. Individuelt eller gruppevis udvælger eleverne en dansk virksomhed med iværksætterbaggrund til nærmere undersøgelse af dens baggrund, indhold, produktion, jobtyper m.v. Undersøgelserne indgår i en fælles fremlæggelse, hvor fokus bl.a. kan være, hvordan eleverne ser deres egne muligheder i forhold til iværksætteri klasse. Innovation i uddannelser Besøg på eller fra ungdomsuddannelser, hvor innovation er vigtige elementer, bruges til at eleverne undersøger og afdækker, hvilke job og videregående uddannelser, disse uddannelser kan føre til. Alternativt eller som supplement kan indgå besøg på videregående uddannelser, hvor forskning, produktudvikling, højteknologi m.v. indgår. 13
Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle
Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal
Læs mereLæseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Læs mereOpdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab
Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som
Læs mereUddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job
Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header
Læs mereUddannelse og job - obligatorisk emne
Uddannelse - obligatorisk emne Fagformål for faget uddannelse Eleverne skal i emnet uddannelse opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder
Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser
Læs mereUddannelse og job. - konference, Munkebjerg, 25. august 2015. Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685.
Uddannelse og job - konference, Munkebjerg, 25. august 2015 Jørgen Brock Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Side 1 PROGRAM 10.00: Velkomst og præsentation af program Uddannelse og job i folkeskolen
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereUddannelse og job - obligatorisk emne
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Personlige valg egne drømme og forventninger personlige mål og uddannelse Eleven kan træffe valg på baggrund af
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereØkonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:
Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr. 17.00.00-P00-1-17 Dato:9.2.2017 Orientering om uddannelsesvejledning i udskolingen Et af formålene med folkeskolereformen er at sikre
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget musik
Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres
Læs mereElevernes uddannelsesparathed vurderes ud fra følgende kriterier, som begge skal indgå i lærerteamets overvejelser:
Vi har samlet materialet i denne lille folder for helhedens skyld. Alle siderne vedlægges i word dokumenter, således at den enkelte skole kan tilpasse materialet i forhold til egen virkelighed. 1. Uddannelsesparathedsvurdering
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereUdskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse
Samarbejdsaftale mellem Folkeskolen og UU Skive 2014: Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse Formålet med denne beskrivelse At sikre et optimalt samarbejde mellem den enkelte folkeskole
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015
Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereKarrieremuligheder i en virksomhed
Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereUddannelse og Job. Skovvangskolen 2015-16
Uddannelse og Job Skovvangskolen 2015-16 Uddannelse og job I skoleåret 2015-16 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces
Læs mereUddannelse og Job FAGFORMÅLET
Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereUddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing
Uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsor ienter ing 1 Formål for emnet uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering Formålet med uddannelses, erhvervs og arbejdsmarkedsorientering er, at den enkelte
Læs mereUddannelse og Job. Skovvangskolen
Uddannelse og Job Skovvangskolen 2016-17 Uddannelse og job I skoleåret 2016-17 er det timeløse fag Uddannelse og job blevet opgraderet kommunalt og nationalt. Skovvangskolen deltager i den kommunale proces
Læs mereufrederiksberg UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 7. 9. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereHæftet er skrevet, så den primært henvender sig til lærer, UU-vejledere og lederne.
Formål Formålet med dette hæfte er at give overblik over, hvem der tager sig af de enkelte områder i forbindelse med elevernes videre forløb efter endt grundskoleforløb, herunder bl.a. udfordre de unges
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG 7. - 10. klasse Skoleåret 2018/2019 SKOLEÅRET 2018/2019 1 Introduktion Formål Samarbejdsaftalen skal medvirke til at afklare opgave- og ansvarsfordelingen
Læs mereLæringsaktivitet - Uddannelse og job i udskolingen - Innovation og entreprenørskab som tværgående tema
Læringsaktivitet - Uddannelse og job i udskolingen - Innovation og entreprenørskab som tværgående tema Fag Uddannelse og job + tværgående tema om innovation og entreprenørskab Klassetrin 9. klasse (evt.
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i, 14, stk. 1, 2. pkt. og 15 e i lov
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 6.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereUU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.
UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet. Anders Ladegaard Næstformand i UU Danmark Vesterbrogade 6D. 4, 1780 København V. uudanmark.dk uudk@uudanmark.dk CVR: 32 91 78 01 Danmarks bedst
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereInformation om skole og uddannelsesvejledernes rolle
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 1. juni 2018 Tlf. dir.: 2929 9244 E-mail: sas5@balk.dk Kontakt: Sanne Kjaer Askholm Sagsid: 17.27.00-A00-1-18 Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle
Læs mereYdelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København
Ydelseskatalog 2016-17 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Beskrivelse af samarbejde og ansvar mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning København og grundskolerne 2016-17 Forudsætninger for at være
Læs mereFormålet med Uddannelse og job er at give de unge det bedste udgangspunkt for at vælge den ungdomsuddannelse, som passer dem bedst.
Indledning Baggrund Emnet Uddannelse og job er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb, Børnehaveklasse til 3.klasse, 4-6.klasse samt
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget drama
Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.
Læs mereElevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen
Elevernes forslag til en mere praksisorienteret grundskole, hvor vi får flere elever med, sikrer flere faglærte til fremtiden og gør undervisningen mere motiverende. Danske Skoleelever (DSE) er en partipolitisk
Læs merePartnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:
Handlingsplan vedr. indsatsområde 2: Valg af erhvervsuddannelse Fokusområde: Vejledning om erhvervsuddannelserne i grundskolen Det er et overordnet mål, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Indsatsområde
Læs mereTilbud. Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. fra UEA centret UU København 2013 / 2014
Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Tilbud fra UEA centret UU København 2013 / 2014 Ungdommens Uddannelsesvejledning København Korsgade 30, 2200 København N www.uu.kk.dk Trinmål Trinmål
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereVejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1
Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - elever og forældre 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3148-0 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereufrederiksberg UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 4. 6. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereBekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv angiver hvilke elementer, der
Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv angiver hvilke elementer, der som minimum skal indgå i den kollektive vejledning (BEK nr 774 af 14/06/2017 Gældende) 1. indføring i
Læs mereForældreinformation 8. - 10. klasse
Forældreinformation 8. - 10. klasse UU Center Himmerland Ungdommens Uddannelsesvejledning Kære forældre. Dit barn skal vælge uddannelse efter grundskolen. Et valg, der har stor betydning for fremtiden.
Læs mere8. skoleår. Elever og lærer deltager i erhvervsintroducerende dag (E-dag) - besøg på en erhvervsuddannelse
Information om UU vejledning og parathedsvurdering Kære forældre og elever I Danmark er det besluttet, at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. I det følgende vil I få et overblik over de aktiviteter
Læs mereIndledning. Baggrund. Formål. Visionen
Indledning Baggrund Emnet uddannelse og job er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til 9.klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb, Børnehaveklasse til 3.klasse, 4-6.klasse samt
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning
1 Ungdommens Uddannelsesvejledning Vejledning af elever og unge i - Ændringer med EUD-reformen Side 1 2 Om 1 leder 1 administrativ medarbejder 7 vejledere dækkende: vejledningen i grundskolernes 7.-10.-
Læs mereObligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse
Obligatorisk erhvervspraktik i 8. klasse Formål: For elever i 8. klasse kan det være vanskeligt at have klare forestillinger om arbejdslivet og de personlige og uddannelsesmæssige kompetencer, som arbejdsmarkedet
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereVejledning i 7. klasse Fælles for alle elever
Bilag 1: Udspecificering af grundydelser Nedenstående er en oversigt over de opgaver, som Langeland og Ærø Kommuner, jf. samarbejdsaftale om UU Sydfyn, køber af Svendborg Kommune. Nedenstående er opstillet
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
BEK nr 945 af 28/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/05307 Senere ændringer
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereInspiration. til samarbejde mellem UU og folkeskolerne i Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner
Inspiration til samarbejde mellem UU og folkeskolerne i Langeland, Ærø og Svendborg Kommuner Indholdsfortegnelse Forord side 2 Arbejdsgruppen side 2 Stikord fra kommissoriet side 3 Uddannelsesparathed
Læs mereBekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne
Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDEN GODE OVERLEVERING
DEN GODE OVERLEVERING - V. LISA GOTH, TEAMLEDER FOR FGU LÆRINGSKONSULENTTEAMET SAMT BFAU 27. NOVEMBER 2018 HVAD VED VI OM GODE OVERGANGE Undervisningsministeriet har udarbejdet Viden Om Overgange. Fokus
Læs mereÆndringer uddannelsesvejledning 2014
Ændringer uddannelsesvejledning 2014 I forbindelse med skolereformen er der også kommet en ny vejledningsreform. Den er udarbejdet for at tilgodese blandt andet nævnte kriterier: - Fremrykket uddannelsesparathedsvurdering
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereSkole-virksomhedssamarbejde
Skole-virksomhedssamarbejde VERSION 1.0 Hjørringmodellen FORORD DEN ÅBNE SKOLE Folkeskolereformen stiller krav om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan samt styrke
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereSkoleåret UU-Center Sydfyn
Skoleåret 2015-2016 UU-Center Sydfyn [YDELSESKATALOG] En beskrivelse vejledningen, som UU-Center Sydfyn yder overfor unge fra 8. klasse til det 24. år i tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
Læs mereLæseplan for valgfaget virksomhedsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget virksomhedsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Afsætning 4 Virksomhedsøkonomi 5 Uddannelsesafklaring 6 Indledning Fagbeskrivelsen for virksomhedsfag
Læs mereAlmindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner
Elevplaner Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører elevplaner 2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål 2.2.1. Gældende ret Efter folkeskolelovens 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene
Læs mereKarrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd
Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd Fra valg til viden Vejledningen af unge i UU Center Syd medvirker til at de unge lærer at forholde sig nysgerrigt til de mange muligheder, der er for
Læs mereOrientering om nye regler for folkeskolen April 2008
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor
Læs mereUnderstøttende undervisning. En ny folkeskole
Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,
Læs mereUddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte 22 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 24 2009 Fælles Mål 2009 Uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Faghæfte
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017
SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2016/2017 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 3 PARATHEDSVURDERING (* se
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereFAGLIG STANDARD FOR UDDANNELSESPARATHED. Fælles læring stærkere resultater. UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Dato: INDHOLD.
FAGLIG STANDARD FOR INDHOLD Introduktion 2 Uddannelsesparathed 2 Faser i arbejdet med uddannelsesparathed 4 Ledelsens rolle 5 Lærernes og pædagogernes roller 5 UU-vejledernes rolle 6 Elevernes rolle 6
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8, 2 d, stk. 3, 2 i og 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om vejledning
Læs mereLæseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted
Læs mereufrederiksberg UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering
UEA i 1. 3. klasse Råd og vejledning til (klasse)lærer / lærerteam om uddannelses-, erhvervsog arbejdsmarkedsorientering Ungdommens Uddannelsesvejledning April 2006 u ufrederiksberg Kære (klasse)lærer
Læs mereIndustrien som karrierevej. Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave)
Industrien som karrierevej Samarbejde med det kommunale 10. klassecenter Herunder samarbejde omkring OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) Samarbejde med 10 klasse Baggrund Industriens samarbejde med 10
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mere12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund
12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mere